Strategi for uddannelse i entreprenørskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for uddannelse i entreprenørskab"

Transkript

1 Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi Kulturministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Strategi for uddannelse i entreprenørskab 1

2 1. Indledning Globaliseringen giver Danmark muligheder, som vi skal udnytte for at fastholde vores position som et af verdens rigeste lande. Regeringen satte med globaliseringsstrategien mål for, hvordan Danmark får mest ud af globaliseringen. Målene er, at danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden, og at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Vores evne til at udvikle, producere og markedsføre nye varer og tjenesteydelser er afgørende for at nå disse mål. Overalt i samfundet skal vi være nytænkende og omsætte ideer og viden til værdi. Det gælder i virksomhederne, organisationer og i den offentlige sektor. Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem stimulerer de studerendes evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi eller med andre ord at være entreprenøriel. Vi skal i Danmark ikke blot være veluddannede, men også entreprenørielle. Regeringen præsenterer med denne strategi en ramme for, hvordan vi får uddannet fremtidens entreprenørielle virksomhedsledere og medarbejdere. Disse entreprenørielle ledere og medarbejdere skal skabe sociale og kommercielle succeser i nye virksomheder og organisationer eller inden for rammerne af eksisterende virksomheder eller offentlige institutioner. De skal være med til at skabe Danmarks fremtidige konkurrenceevne og bidrage til at realisere målene i globaliseringsstrategien. Strategien bygger videre på den hidtidige indsats, og udgør samtidigt en samling og styrkelse af området. Entreprenørskab skal på skemaet i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og det skal ind i studieplanerne på de videregående uddannelser. Strategien beskriver en aktiv investering i entreprenørskabsuddannelse på uddannelsesinstitutionerne. Love, bekendtgørelser, resultat- og udviklingskontrakter vil fremover adressere uddannelse i entreprenørskab, hvor det er relevant. Ingen andre lande har på samme måde inddraget alle uddannelsesniveauer, øremærket midler og inddraget entreprenørskab i styringen af uddannelses-institutionerne. Strategien har tre dele. I den første del sætter regeringen mål for folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Inden for alle områder af uddannelsessektoren vil regeringen bruge de eksisterende styringsredskaber til at sikre, at målene nås. Det kan for eksempel være integration af entreprenørskab i bekendtgørelser, love eller resultatkontrakter for aktørerne i uddannelsessystemet. Den anden del af strategien består i at samle den understøttende indsats under én aktør, Fonden for Entreprenørskab. Fonden skal fremme uddannelse af undervisere, udvikling af undervisningsmetoder og undervisningsforløb mv. for elever og studerende på alle uddannelsesretninger. Samlingen af den statslige indsats skal skabe en aktør, der har en tilstrækkelig størrelse til at drive udviklingen fremad, opbygge viden og skabe sammenhæng mellem indsatsen på alle niveauer i uddannelsessystemet. Den tredje del er dannelsen af Partnerskab for Uddannelse i Entreprenørskab mellem Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det tværministerielle partnerskab skal samarbejde om 2

3 realiseringen af strategien bl.a. i form af koordinering af andre initiativer for at nå målene og et samarbejde med Fonden for Entreprenørskab. Partnerskabet for Uddannelse i Entreprenørskab vil løbende mødes med parter for uddannelsessektoren for i dialog og samarbejde at videreudvikle strategien. Det er vigtigt, at der er opbakning i hele uddannelsessektoren til strategien, hvis den skal blive en succes. Regeringen vil gennem de regionale partnerskabsaftaler inddrage de regionale vækstfora i udviklingen af fonden og uddannelserne i entreprenørskab på alle uddannelsesniveauer. Kauffman Foundation i USA Etableringen af Fonden for Entreprenørskab er bl.a. inspireret af Kauffman Foundation i USA. Igennem mere end 40 år har Kauffman Foundation arbejdet for at fremme uddannelse i entreprenørskab, og de har støttet mange nye undervisningsinitiativer, f.eks. projektet Kauffman Campuses. Projektet går ud på at tilbyde entreprenørskabsundervisning til universitetsstuderende på tværs af alle uddannelser. Universitetet og fonden indgår en aftale om samfinansiering. Derudover arbejder fonden med at styrke forskning i uddannelse i entreprenørskab og påvirke nye politiske initiativer på området. 2. Baggrund for strategien Regeringen har siden 2001 taget en række initiativer for at styrke entreprenørskab i uddannelsessystemet. Regeringen har blandt andet oprettet Selvstændighedsfonden Young Enterprise. Regeringen har samtidigt støttet oprettelsen af IDEA og Øresund Entrepreneurship Academy med statslige midler, ligesom en lang række uddannelsesinstitutioner har fået støtte til opstart af studentervæksthuse. Disse institutioner har sat uddannelse i entreprenørskab på dagsordenen på mange uddannelsesinstitutioner. Alle tre aktører har medvirket til udvikling af kurser, pædagogisk materiale, efteruddannelse for undervisere og egentlige uddannelser. Dermed er der etableret et solidt fundament, som vi nu skal bygge videre på. Entreprenørskab er ved at blive integreret i undervisningen i det danske uddannelsessystem. Mange skoler og uddannelsesinstitutioner har i dag entreprenørskab på skoleskemaet. Både antallet af skoler og uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelse i entreprenørskab, og omfanget af aktiviteterne er stigende. Det øgede aktivitetsniveau skyldes blandt andet den voksende politiske opmærksomhed, der har været på undervisning i entreprenørskab i de seneste år. Selvstændighedsfonden I evalueringen af Selvstændighedsfonden fremhæves det bl.a., at fonden med succes har sat entreprenørskab og idéudvikling på dagsordenen i store dele af den danske uddannelsessektor og styrket kvaliteten af undervisningen. Desuden har der været en markant stigning i aktiviteterne i både folkeskolen og i flere af de gymnasiale uddannelser. Ca folkeskoleelever deltog i iværksætteraktiviteter i skoleåret 2007/2008 mod ca året før, og en tredjedel af en årgang fra de gymnasiale uddannelser har deltaget i et eller flere af Selvstændighedsfondens uddannelseskoncepter. Fondens samlede aktiviteter er i samme periode steget fra deltagere til over

4 Analyser viser dog, at Danmark stadig er et stykke efter de bedste lande, når det drejer sig uddannelse i entreprenørskab. Der er derfor behov for en styrket indsats på området. En international konkurrencedygtig entreprenørskabskultur kommer ikke af sig selv. Det stiller krav til det danske uddannelsessystem og forudsætter, at langt flere studerende og undervisere end i dag kommer igennem uddannelsesforløb, der giver dem kompetencer inden for entreprenørskab på et højt niveau. For at kunne nå dette er der brug for: At skabe ledelsesopbakning på uddannelsesinstitutioner, i regioner og i kommuner At uddanne og efteruddanne undervisere At øge udbuddet af kurser og fag på uddannelsesinstitutionerne med læring i og om entreprenørskab i bred forstand At skabe plads til kurser og fag i uddannelsesplanerne og sikre, at meritsystemet og eksamenerne gør det attraktivt for elever og studerende at følge kurserne og fagene At sikre samarbejde om det entreprenørielle område på tværs af fagområder og uddannelses-institutioner At opbygge et forskningsbaseret videngrundlag om uddannelse i entreprenørskab At synliggøre gevinsten ved øget uddannelse i entreprenørskab på alle uddannelsestrin At skærpe elever og studerendes interesse for entreprenørskab Fonden for Entreprenørskab skal være med til at løse de udfordringer, som Danmark står over for i arbejdet med at fremme en entreprenørskabskultur. 3. Vision for uddannelse i entreprenørskab Uddannelse i entreprenørskab gør den enkelte i stand til at skabe værdi ved at starte nye aktiviteter eller forbedre eksisterende aktiviteter, ved at tænke selvstændigt, håndtere usikkerhed, identificere og udnytte nye muligheder, samt ved at sætte sig ambitiøse mål og nå dem. Disse aktiviteter kan både være kommercielle, som f.eks. Skype, eller sociale, som f.eks. de hjemløses avis Hus Forbi. Både Skype og Hus Forbi er nye aktiviteter, der er skabt af entreprenørielle personer, og som skaber værdi. Uddannelse i entreprenørskab spiller en rolle på to områder. For det første skal det stimulere lysten til blive entreprenøriel. Det kan ske gennem undervisning i entreprenørskab, enten som en integreret del i undervisningen eller som et egentlig tema. For det andet skal elever og studerendes evner til at blive mere entreprenørielle styrkes. Det kan ske gennem viden, der har relevans for start, drift og vækst af egen organisation eller virksomhed, herunder viden om innovationsprocesser, deres organisering og arbejdsformer. Undervisningen i entreprenørskab kan både være en aktivitet, et selvstændigt fag eller elementer der integreres i eksisterende fag. Regeringens strategi har følgende brede forståelse af begrebet entreprenørskab: Nyskabelse i forretningsøjemed eller værdiskabelse i bredere forstand. Altså en proces, hvor man ser muligheden, får en idé, gennemfører den, og hvor ideen skaber værdi. Værdiskabelsen behøver ikke være af økonomisk art. Skabelse i en eksisterende virksomhed af nye processer og/eller produkter, der kan være af værdi for den eksisterende virksomhed eller organisation. At starte egen virksomhed og sætte denne i drift. Regeringens vision er at: Give elever og studerende introduktion til entreprenøriel tankegang 4

5 Udvikle elever og studerendes viden om entreprenørskab Udvikle elever og studerendes evner til at handle entreprenørielt. Undervisningen på de forskellige uddannelsesniveauer skal bygges progressivt op gennem uddannelsessystemet. Undervisningen på ungdomsuddannelserne skal bygge videre på folkeskolen osv. I folkeskolen skal fokus f.eks. være på at stimulere lysten til at skabe nyt, mens behovet for at undervise i konkrete entreprenørielle kompetencer stiger, jo tættere de studerende kommer på afslutningen af deres uddannelse. Der skal i hele uddannelsessystemet anvendes innovativ pædagogik og innovative undervisningsmetoder i vid udtrækning. Underviseren skal anvende en fagdidaktik, der styrker den studerendes faglige kompetencer og evne til innovativ anvendelse af fagligheden i sig selv og på tværs i sammenhæng med andre fagligheder. Innovative undervisningsmetoder skal styrke brede og vedvarende kompetencer hos elever og studerende. Forskningen i entreprenørskab viser, at fuld læring opnås ved at løse praktiske problemer, hvor faglig viden kombineres med eksperimentel viden. De studerende skal deltage i kreative processer og udvikle deres eksperimentelle viden sideløbende med deres faglige viden. Et tæt samspil med erhvervslivet er også vigtigt for vellykket uddannelse i entreprenørskab. Målet er, at personer, som har modtaget uddannelse i entreprenørskab, skal skabe mere værdi for sig selv og andre end personer, som ikke har modtaget denne undervisning. Indsatsen vil bidrage til at skabe en arbejdsstyrke med entreprenørielle kompetencer og med et stort antal personer, som starter egne vækstvirksomheder eller bliver entreprenørielle medarbejdere i offentlige institutioner, foreninger eller eksisterende virksomheder. 4. Målsætninger for uddannelserne i 2015 Regeringens målsætninger for 2015 på de forskellige niveauer og uddannelsesretninger er beskrevet nedenfor. Indsatsen skal tilpasses den enkelte uddannelsesretning og uddannelsesniveau. Regeringen har de senere år lanceret en lang række initiativer, som har bidraget til, at der på flere områder har været en væsentlig stigning i antallet af studerende på de forskellige niveauer, der har fået undervisning i entreprenørskab. Regeringen ønsker med strategien at styrke uddannelse i entreprenørskab på alle niveauer af det danske uddannelsessystem yderligere. Udgangspunktet for undervisningen er den brede forståelse af entreprenørskab. Målsætningerne omfatter ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Folkeskolen, som er kommunernes ansvar, er fødekæde til ungdomsuddannelserne og til de videregående uddannelser. Derfor er folkeskolens aktiviteter og resultater af betydning for, hvilke kompetencer kommende elever og studerende har ved starten på en ungdomsuddannelse og kan forventes at opnå gennem den fortsatte uddannelse. Der gennemføres senest i 2012 en evaluering af fremgangen på de enkelte uddannelsesniveauer, hvilket vil kunne medføre en revidering af målene. Dette arbejde er yderligere beskrevet i afsnit Folkeskolen I Folkeskolelovens 1 fremgår det, at Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får 5

6 tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Lovgivningsgrundlaget for folkeskolen åbner op for, at lærerne anvender innovative undervisningsmetoder, der styrker elevernes evne til innovativ anvendelse af fagligheden samt udvikler til selvstændighed. Der gøres allerede i dag en indsats for at skabe fag, nye undervisningsmaterialer og andre aktiviteter for elever og lærere i folkeskolen. Hertil kommer, at undervisningsmetoder, der skal udvikle skoleelevers innovative kompetencer, er forankret i bekendtgørelsen for læreruddannelsen fra I folkeskolens praktiske/musiske fag lægger undervisningen i høj grad op til, at eleverne opøves i den innovative tænkemåde, og at eleverne skal lære at gennemføre elementerne i en designproces. På baggrund af de mangeartede initiativer i forhold til folkeskolen skønnes det, at udviklingen går i den rigtige retning. Det fremtidige arbejde inden for folkeskolen vil derfor være at fortsætte de nuværende initiativer. Anna 8. klasse Frederiksborg Byskole: Til vores projektopgave i 8. klasse valgte vores gruppe at arbejde med at gøre Hillerød gladere. Det sjoveste var at besøge børnehaven og plejehjemmet for at finde ud af, hvad der gør folk glade i deres forskellige aldre. Det sværeste var, at vi skulle snakke med så mange mennesker for at skaffe penge til den glædessten, som vi satte op nede i Slotsarkaderne. 4.2 Ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelserne omfatter de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Regeringen har følgende generelle målsætning for ungdomsuddannelserne. Mål: Alle unge får gennem deres ungdomsuddannelse kendskab til innovative metoder og entreprenørielle kompetencer. Konkret betyder det, at: Evaluering af elevernes entreprenørielle kompetencer skal indgå ved eksamen i relevante fag og faglige sammenhænge. Unge på ungdomsuddannelser skal i videst muligt omfang have adgang til at vælge fag inden for entreprenørskab. Relevante lærere på ungdomsuddannelserne skal have tilbud om kvalificering og efteruddannelse i innovativ pædagogik og didaktik samt kvalificering til undervisning i fag inden for entreprenørskab. Særligt talentfulde unge skal have mulighed for at deltage i talentudviklingsprogrammer til udvikling af egne projekter eller virksomheder De gymnasiale uddannelser I alle de gymnasiale uddannelser indgår efter den seneste reform flerfaglige forløb. Hensigten er at styrke elevernes studieparathed, herunder evnen til at anvende viden og metoder fra flere fag til belysning af tværgående temaer og problemstillinger samt evnen til at sammenholde fagenes viden og metoder. Med de generelle målsætninger bliver der lagt vægt på, at eleverne skal kunne anvende deres faglige viden i en innovativ sammenhæng, og at eleverne får adgang til 6

7 undervisning i entreprenørskab. For at udbrede innovations- og entreprenørskabsfag og -kurser er Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS) opstartet som et pilotforløb i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Ca. 5 pct. af skolerne med gymnasiale uddannelser har deltaget i NEIS. Mål: Alle elever i en gymnasial årgang bør på sigt have deltaget i fag eller andre uddannelsesaktiviteter, der omhandler entreprenørskab. Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS) skal være landsdækkende, og på sigt bør alle institutioner med gymnasiale uddannelser deltage i netværket. Konkret betyder det, at: Der er udviklet eksamens- og prøveformer, der muliggør dokumentation af entreprenørielle kompetencer i forhold til de gymnasiale uddannelser. Pædagogikum skal indeholde et obligatorisk modul i innovativ pædagogik og didaktik. Der skal være indstiftet aktiviteter, som tilskynder lærerne til innovative undervisningsforløb, der bygger på sammenhæng mellem fag-faglighed og innovativ tænkning med udgangspunkt i det omgivende samfund. De relevante undervisere har opnået undervisningskompetence i fagene inden for entreprenørskab. Maria-Theresa 2.g Rungsted gymnasium: Kære lærer. Du skal bare vide hvor meget din innovative undervisning betyder for mig. Jeg er blevet meget gladere, - og det siger mine forældre og venner også. De metoder, som vi bruger i undervisningen kan jeg også bruge i de andre fag og jeg synes jeg har meget mere lyst til at læse lektier Erhvervsuddannelserne Ved den seneste lovrevision af erhvervsuddannelserne i juli 2007 er innovation og iværksætteri blevet styrket. I lovens formål er det nu fremhævet, at erhvervsuddannelserne skal imødekomme arbejdsmarkedets behov for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke. Cirka halvdelen af alle erhvervsuddannelser indeholder nu grundfaget innovation og iværksætteri, og i en række erhvervsuddannelser undervises der derudover i innovation og iværksætteri i forbindelse med projekter og temaer. Alle erhvervsskoler skal desuden som valgfag tilbyde undervisning i etablering af egen virksomhed, herunder innovation. Gennem tilsyn med skolernes undervisningsplaner sikrer Undervisningsministeriet, at innovation indarbejdes tværfagligt i fagene med respekt for det enkelte fag og fagets kultur og at evaluering af elevernes innovative kompetencer indarbejdes i de afsluttende prøver. I 2008 deltog ca. 30 pct. af eleverne i fag eller andre uddannelsesaktiviteter med fokus på innovation og entreprenørskab. Mål: En væsentlig større andel af en erhvervsuddannelsesårgang har deltaget i fag eller andre uddannelsesaktiviteter, der omhandler entreprenørskab. 7

8 Konkret betyder det, at: Der er udviklet eksamens- og prøveformer, der muliggør dokumentation af relevante entreprenørielle kompetencer i forhold til erhvervsuddannelsesområdet. Der skal være indstiftet aktiviteter på tværs af brancher, som tilskynder eleverne til innovativ tankegang og udvikling med udgangspunkt i egen branche. Nidal 2. HG Vejle Handelsskole: Hold da op. Ved at arbejde på denne måde, så er vi med denne opgave kommet meget længere på en time, end vi er med vores projektopgave, hvor vi har arbejdet i to dage. Og vi har endda fået ringet til to virksomheder på den korte tid. 4.3 De videregående uddannelser De videregående uddannelser i Danmark dækker over professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, søfartsuddannelserne, de kunstneriske uddannelser samt universitetsuddannelserne Professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser Uddannelserne skal udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Uddannelserne skal, som en integreret del af uddannelsernes faglighed, udvikle de studerendes evne til entreprenørskab med henblik på at imødekomme samfundets behov for stærke entreprenørskabskompetencer på videregående erhvervsrettet niveau. Mål: Der skal i uddannelserne anvendes innovative undervisningsformer, som udvikler de studerendes evne til at se og arbejde med muligheder samt udvikler deres forståelse af en forretningsmæssig udnyttelse af kreative ideer. Konkret betyder det, at: Der er udviklet eksamens- og prøveformer, der muliggør dokumentation af relevante entreprenørielle kompetencer i forhold til uddannelsesområdet. Relevante lærere på de videregående uddannelser skal have tilbud om kvalificering og efteruddannelse, der bygger på en stærk sammenhæng mellem professionsfaglighed og innovativ tænkning i forhold til praksisfeltet. Bekendtgørelsen om lektorbedømmelse vil være revideret med henblik på at indføre et element om kompetence i brug af faglighed i et anvendelsesorienteret perspektiv. Morten - Lærerstuderende på professionshøjskolen Metropol: Vi skulle på campen udvikle nye læringsmidler for nogle af de store forlag. Det var utroligt motiverende at vide, at resultatet skulle bruges af forlagene og måske skulle udgives. Det stillede store krav til vores faglighed og at vi havde gennemarbejdet tingene på en helt anden grundig måde De maritime uddannelser De maritime uddannelser, som hører under Søfartsstyrelsen, placerer sig i spektret fra et grundlæggende erhvervsrettet niveau til professionsbachelorniveau. Reformen af de maritime 8

9 uddannelser i 2003 indebar et øget fokus på indførelse af innovation i uddannelserne, herunder oprettelsen af Institut for Maritim Forskning og Innovation på Syddansk Universitet. Mål: Der skal på alle de maritime uddannelser indføres undervisning i og om entreprenørskab samt innovative undervisningsmetoder. Desuden skal deltagerne på de maritime uddannelser have mulighed for at indgå i entreprenørielle miljøer, hvor de via struktureret rådgivning og vejledning kan arbejde med udvikling af egne projekter eller virksomheder. Konkret betyder det, at: Kvalifikationskravene til underviserne skal indeholde krav om entreprenørielle kompetencer. Der skal derfor etableres relevante tilbud for underviserne på de maritime uddannelsesinstitutioner om kvalificering, der tager sigte på sammenhæng mellem faglighed og innovativ tænkning i forhold til praksisfeltet. Søfartsstyrelsen skal gennem tilsyn med de maritime uddannelsesinstitutioner sikre, at entreprenørskab indarbejdes i studieordningerne i så mange fag som muligt med respekt for det enkelte fag og fagets kultur. Entreprenørskab skal indarbejdes i bedømmelserne på uddannelserne, hvor det er relevant. For at indsamle erfaringer fra vellykkede entreprenørmiljøer, skal de maritime uddannelsesinstitutioner styrke samarbejdet om entreprenørskab med andre danske og udenlandske uddannelses- og videninstitutioner, herunder Institut for Maritim Forskning og Innovation. Der skal indføres entreprenørskab i uddannelserne på en måde, der også tager sigte på at udvikle rederidriften i den mindre skibsfart De videregående kunstneriske uddannelser Kulturministeriets uddannelser er omfattet af politiske flerårige aftaler, der fastlægger de fremadrettede udviklingsmål for uddannelsesområdet. Den aktuelle politiske aftale dækker perioden og tager afsæt i regeringens målsætning om videregående uddannelse og forskning med internationale perspektiver og konkurrencekraft. Aftalens indsatsområder er blandt andet styrket internationalisering og øget fokus på beskæftigelse. Der er derfor lagt vægt på, at de færdiguddannedes beskæftigelse skal forbedres, og at uddannelserne skal udvikles i samarbejde med erhvervslivet. Kulturministeriet har på denne baggrund indgået resultatkontrakter med de enkelte uddannelsesinstitutioner, hvori der er opstillet mål om, at institutionerne skal indgå partnerskaber med erhvervslivet om fælles projekter om f.eks. praktik, mentorordninger, forskning og Erhvervsph.d er, hvor det er relevant. Institutionerne skal nøje følge arbejdsmarkedet for at tilpasse uddannelserne til samfundets behov med årlige beskæftigelsesrapporter og hjemmesider med oplysninger om jobmuligheder m.m. Endelig etableres der i den aktuelle aftaleperiode aftagerpaneler knyttet til de enkelte uddannelser, der skal rådgive om uddannelsernes kvalitet og relevans, om udvikling af nye uddannelser og nye undervisnings- og prøveformer. Det innovative og kreative er det grundlæggende element i de kunstneriske uddannelser. Et af hovedmålene for uddannelserne er, at de studerende bliver bedre til at tænke entreprenørielt. Derfor er uddannelserne langt fremme med hensyn til at undervise i entreprenørskab, dog har Kulturministeriet ikke opgjort en status på, hvor langt uddannelserne er nået med at brede entreprenørskab ud. 9

10 Mål: Der skal ske en relevant forøgelse af den andel af studerende som i løbet af deres studietid modtager undervisning i entreprenørskab. Dette kan ske som en selvstændig aktivitet, som et selvstændigt fag eller integreret i et eksisterende fag. Konkret betyder det, at: Uddannelsesinstitutionernes ledelser aktivt skal inddrage entreprenørskab i deres udviklingsstrategier for uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne skal styrke samarbejdet om entreprenørskab med andre uddannelsesinstitutioner, med erhvervslivet og med øvrige interessenter både nationalt og internationalt. Der skal på den baggrund ske en relevant udvikling af undervisningen i entreprenørskab på de enkelte uddannelser. Mulighederne for at få erfaring med entreprenørskab skal styrkes i ph.d.-uddannelsen med henblik på, at de studerende bliver motiverede til at starte virksomheder og få erfaringer, som kan styrke deres uddannelsesmæssige kompetencer på området. Det skal tilstræbes, at alle ph.d.-studerende tilbydes et kursus i entreprenørskab under deres ph.d.-uddannelse. Kulturministeriet vil i den kommende resultatkontraktperiode ( ) sikre, at den enkelte uddannelsesinstitution vil styrke indsatsen for at fremme uddannelse i entreprenørskab. I perioden vil Kulturministeriet samtidigt lave en opgørelse og mål over indsatsen på den enkelte institution Universitetsuddannelserne Videnskabsministeriet udarbejder sammen med universiteterne udviklingskontrakterne for universiteternes fremtidige fokus og målsætninger. Universiteterne har i de seneste år iværksat en række initiativer med henblik på at styrke undervisningen i entreprenørskab og motivere flere studerende til at starte egen virksomhed. Disse initiativer omfatter bl.a. oprettelsen af fag og uddannelser med fokus på entreprenørskab. Desuden findes en række entreprenørskabscentre, som støtter iværksætterkulturen ved de enkelte uddannelsesinstitutioner. Det er strategiens mål at støtte op om disse lokale initiativer og centre. Nina - Ba.scient.pol. på Københavns Universitet: Det var vigtigt, at vi på WorkCamp 06 løbende blev stillet til regnskab for vores arbejde, når vi skulle præsentere det for virksomheden, dvs. vi så at vores idéer og planer havde konsekvenser og skulle fungere i forhold til virksomhedens øvrige strategi. Det var ikke nok bare at finde på en sjov idé. Den skulle også fungere på virksomhedens præmisser. Både danske og udenlandske erfaringer peger på potentialet i, at studerende med forskellig faglig baggrund samarbejder om entreprenørskab. Indsatsen skal udbredes til flere studerende, og uddannelsesinstitutionerne kan i den forbindelse sammentænke deres fagudbud inden for entreprenørskab, således at der bliver åbnet muligheder for tværfaglige forløb både imellem forskellige institutter, fakulteter og på tværs af forskellige universiteter. Universiteterne kan styrke deres iværksætterprofil og uddannelseskompetencer på området, bl.a. ved at lade bachelor, kandidat og ph.d.-studerende få mere kontakt til små og nystartede virksomheder. 10

11 I perioden fra 2005 til 2008 skønnes det, at der er sket en fordobling af antallet af studerende, der i løbet af deres studietid modtog undervisning i entreprenørskab. I efterårssemestret 2008 deltog ca. 2,2 pct. af de studerende på universiteterne i et kursus eller fag i entreprenørskab. Det svarer til, at 5 pct. af de studerende deltager i entreprenørskabsundervisning i løbet af deres studietid. Mål: En markant større andel af de studerende skal tage fag og kurser inden for entreprenørskab i løbet af deres studietid Konkret betyder det, at: Der etableres tværfaglige entreprenørskabsforløb, som kan bidrage til at styrke området, idet universiteterne får mulighed for at sammentænke deres fagudbud, så der åbnes op for tværfaglige forløb imellem forskellige institutter, fakulteter og på tværs af universiteterne. Danske uddannelsesinstitutioner skal styrke samarbejdet om entreprenørskab med udenlandske universiteter for derved at indsamle erfaringer fra de bedste internationale entreprenørskabsmiljøer. I den forbindelse kan kontakten med de danske innovationscentre øges. Mulighederne for at få erfaring med entreprenørskab skal styrkes i ph.d.-uddannelsen med henblik på, at de studerende bliver motiverede til at starte virksomheder og få erfaringer, som kan styrke deres kompetencer på området. Det skal tilstræbes, at alle ph.d.-studerende tilbydes et kursus i entreprenørskab under deres ph.d.-uddannelse. 5. Fonden for Entreprenørskab For at styrke og skabe en sammenhængende national indsats etablerer regeringen Fonden for Entreprenørskab. Fonden skal skabe en sammenhængende national indsats for uddannelse i entreprenørskab og blive et nationalt videncenter for uddannelse i entreprenørskab. Fonden vil modtage en statslig bevilling fra globaliseringsreserven på 25 mio. kr. årligt i perioden Bevillingen er fordelt på 10 mio. kr. årligt i fra aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling samt 15 mio. kr. årligt i fra aftale om fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv. For 2010 er der på Videnskabsministeriets område allerede afsat 10 mio. kr. Bevillingen er bundet op til en resultatkontrakt mellem staten og fonden. Desuden lægges der op til, at private virksomheder og foreninger kan bidrage med økonomisk støtte, materiale til undervisning, virksomhedsbesøg og undervisere. Selvstændighedsfonden har udover den statslige bevilling på 30 mio. kr. i perioden tiltrukket eksterne midler i form af sponsorater, in-kind bidrag og projektfinansiering for i alt 76 mio. kr. IDEA og Øresund Entrepreneurship Academy har ligeledes tiltrukket ekstern kapital. Regeringens nuværende økonomiske støtte til IDEA og Øresund Entrepreneurship Academy ophører. Fonden for Entreprenørskab vil fremover have det overordnede ansvar for under eget navn og brand at finansiere, igangsætte og udvikle relevante aktiviteter, herunder opgaver, som IDEA og Øresund Entrepreneurship Academy tidligere har fået statslige bevillinger til. Fonden for Entreprenørskab skal støtte uddannelsesinstitutioner på alle niveauer i at nå regeringens mål samt støtte dem med at styrke og effektivisere deres strategiske satsning på uddannelse i entreprenørskab. Fonden skal sikre en systematisk indsamling og spredning af 11

12 viden, igangsætte aktiviteter på området og arbejde for mere opbakning og ejerskab i uddannelsessystemet. Det skal ske ved en målrettet og koordineret indsats på alle uddannelsesniveauer. Indsatsen på de tre overordnede niveauer af uddannelsessystemet folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser bør være tilpasset det enkelte niveau. Danmark har omkring 1900 folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner. Disse mindre institutioner har ikke mulighed for løfte opgaven uden støtte udefra. Det kræver derfor en permanent indsats på disse uddannelsesniveauer af Fonden for Entreprenørskab for at styrke undervisning i entreprenørskab. De videregående uddannelsesinstitutioner har derimod en størrelse og faglig bredde, så de på sigt kan løfte opgaven mere eller mindre uafhængigt af Fonden for Entreprenørskab. De videregående uddannelsesinstitutioner har været inde i en positiv udvikling og har de seneste år arbejdet med en række vigtige initiativer i forhold til undervisningen i entreprenørskab. Der er dog et stykke til målet. Fonden skal derfor frem til 2015 støtte denne indsats og løfte området. Løftet skal ske gennem investeringer i entreprenørielle projekter for at opbygge områderne. Fonden skal investere i de videregående uddannelsers strategier for entreprenørskab. En særlig del af Fondens budget vil være reserveret til denne indsats. Selvstændighedsfonden har opnået gode resultater i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne og står i en god udgangsposition for at løfte opgaven med at etablere Fonden for Entreprenørskab. Regeringen har derfor aftalt med Selvstændighedsfonden Young Enterprise, at Fonden for Entreprenørskab etableres inden for rammerne af Selvstændighedsfonden. Selvstændighedsfondens bestyrelse har tilkendegivet, at den er positiv overfor at ændre formål og vedtægter, således at fonden vil kunne løfte de opgaver, der er beskrevet i denne strategi. Omstruktureringen af Selvstændighedsfonden herunder vedtagelser af nye vedtægter sker inden udgangen af 2009 gennem en tæt dialog mellem den nuværende bestyrelse og Partnerskabet for Uddannelse i Entreprenørskab. En ny bestyrelse vil blive konstitueret i begyndelsen af Den nye bestyrelse vil bygge videre på det gode arbejde i den nuværende bestyrelse. Økonomiog erhvervsministeren og Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling vil hver udpege et nyt medlem til den nye bestyrelse. De øvrige medlemmer vil blive valgt af en Supervisory Committee med deltagelse af repræsentanter fra erhvervslivet, uddannelsessektoren og relevante organisationer. Desuden vil der for at sikre en bred inddragelse af alle uddannelsesretninger oprettes en række rådgivende fora for de respektive uddannelsesniveauer. 5.1 Fondens opgaver Fonden for entreprenørskab skal varetage ti overordnede opgaver: 1. Udvikling af entreprenørskabsundervisning Fonden skal fokusere på uddannelsesinstitutionernes udvikling af undervisning i entreprenørskab på alle uddannelsesniveauer, og fonden skal medvirke til en forankring af viden og kompetencer på de enkelte skoler og institutioner. 12

13 2. Udvikling af uddannelsesforløb, kurser og undervisningsmetoder til studerende Fonden skal administrere midler til udvikling af uddannelser og kurser til elever og studerende i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. I den forbindelse kan Fonden desuden fungere som den koordinerende instans mellem uddannelsesinstitutionerne med det formål at skabe tværfaglige tilbud, hvor studerende med forskellig uddannelsesmæssig baggrund har mulighed for at møde hinanden. Derudover kan Fonden i samarbejde med forskere og undervisere udvikle nye undervisningsmetoder og undervisningsmaterialer. 3. Udvikling af prøver og eksamener Fonden skal bidrage til udviklingen af prøver og eksamensformer, der muliggør evaluering af elever og studerendes entreprenørielle kompetencer herunder medvirke til at gøre fagene meritgivende 4. Talentudvikling Fonden skal udvikle talentstøtteprogrammer for særligt talentfulde unge, som driver egen virksomhed, mens de er under uddannelse. 5. Indsamling og formidling viden Fonden skal være centrum for indsamling og spredning af viden om uddannelse i entreprenørskab i Danmark. Dette kan ske via initiering af forskning, analyser og evalueringer inden for området, samt spredning af viden til relevante aktører i samfundet, herunder uddannelsesinstitutionerne. 6. Internationale og tværnationale initiativer Fonden skal sikre en international og tværnational dimension i arbejdet med at fremme uddannelse i entreprenørskab. Dette kan være i form af videndeling i internationale fora, via tværnationalt samarbejde i f.eks. Øresundsregionen, eller via samarbejde med de danske innovationscentre i udlandet. 7. Udvikle og medfinansiere entreprenørskabsstrategier i uddannelsessystemet Fonden kan investere i de enkelte institutioners entreprenørskabsstrategier. Det skal bidrage til, at uddannelsesinstitutionerne får ambitiøse og langsigtede strategier for undervisning i entreprenørskab. En del af Fondens bevilling vil være øremærket til investeringer i de videregående uddannelsesinstitutioner. 8. Dialog med uddannelsesinstitutionerne Fonden bør understøtte udviklingen af strategien for uddannelse i entreprenørskab på alle niveauer af uddannelsessektorer. 9. Iværksætte kulturbærende aktiviteter Fonden skal kunne støtte op om nye og eksisterende initiativer, der fremmer en entreprenøriel kultur, f.eks. Venture Cup, European Business Game og Global Entrepreneurship Week. 10. Operatør på fremtidige statslige og regionale initiativer Fonden skal i visse tilfælde udpeges til operatør på statslige og regionale projekter, herunder strukturfondsprojekter. Samtidigt skal Fonden kunne påtage sig en rolle som koordinator eller tovholder med henblik på at sikre implementeringen af statslige og regionale projekter. 5.2 Fondens samspil med andre aktører Et væsentligt fundament for succes og gennemslagskraft for den nye struktur er, at Fonden for Entreprenørskab i videst muligt omfang inddrager eksterne aktører i sit arbejde. Virksomheder, 13

14 kommuner og regionale aktører samt andre interessenter kan være med til at medfinansiere konkrete aktiviteter eller selve driften af fonden. De forskellige arrangementer kan være en god indgang for virksomhederne til at skabe kontakt til studerende med interesse for entreprenørskab. De regionale vækstfora har fokus på iværksætteri og vækst og flere har iværksætteri i uddannelserne som indsatsområde. Derved lægger denne strategi op til, at de regionale aktører og Fonden kan samfinansiere indsatsen på dette område. Private virksomheders bidrag i form af sponsorater, medfinansiering af projekter og frivillig arbejdskraft spiller en central rolle i Selvstændighedsfonden Young Enterprise i dag. Der lægges op til at dette tætte samarbejde fortsættes og styrkes yderligere i Fonden for Entreprenørskab, da denne involvering er et afgørende kriterium for at styrke uddannelsesområdet. Inden for områderne forskning og udvikling, rådgivning og risikovillig kapital er der aktører, som vil kunne bidrage positivt til Fondens arbejde. Det kan være i form af netværk eller udviklingen af kurser, praktikophold og workshopper. 6. Partnerskab for uddannelse i entreprenørskab For at sikre implementering og opfølgning på strategien nedsætter regeringen et Partnerskab for Uddannelse i Entreprenørskab mellem Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Partnerskabet har til formål at realisere regeringens overordnede strategi for uddannelse i entreprenørskab. Det skal gøres via regelmæssig diskussion af mål og midler samt inddragelse af interessenter. Partnerskabet vil mødes årligt med Fonden for Entreprenørskab og relevante interessenter for at diskutere fremdriften i indsatsen for undervisning i entreprenørskab. Det sker på baggrund af en årlig redegørelse fra Partnerskabet, som følger op på strategien og måler fremskridtet. Partnerskabet vil være ansvarligt for, i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab, at udvikle en række evalueringsmetoder, som kan give Regeringen et forbedret beslutningsgrundlag i fremtiden. Metoderne skal på kort sigt dokumentere, om andelen af elever og studerende, som modtager entreprenørskabsundervisning, lever om til målsætningerne i denne strategi. På lang sigt skal metoderne gøre det muligt at effektmåle, i hvilken grad entreprenørskabsundervisning påvirker de studerendes evner, kompetencer og interesse for entreprenørskab. Økonomi- og Erhvervsministeriet er formand og sekretariat for Partnerskabet. Formandskabet varetager tilsynet med Fonden for Entreprenørskab. Partnerskabet vil blive inddraget i indgåelse af resultatkontrakter og opfølgning herpå. Strategien for uddannelse i entreprenørskab, herunder målsætningerne for uddannelsessystemet og opgaverne for Fonden for entreprenørskab, evalueres i 2012 af Partnerskabet. Evalueringen forelægges regeringen. 14

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE FOR PROJEKTET INNOVATION I FOLKEKSKOLEN

PROJEKTBESKRIVELSE FOR PROJEKTET INNOVATION I FOLKEKSKOLEN PROJEKTBESKRIVELSE FOR PROJEKTET INNOVATION I FOLKEKSKOLEN 2011-2014 Indledning Hvorfor innovation i skolen? Fordi: Nutidens børn og unge er fremtidens kompetente medarbejdere, ledelse og iværksættere

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem www.ffe-ye.dk 2009 2010 3 Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Flere vækstvirksomheder. 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder.

Flere vækstvirksomheder. 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder. Flere vækstvirksomheder 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder. Maj 2010 Forord Danmark har længe været blandt de rigeste lande

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Det lave uddannelsesniveau er et fælles problem for kommunerne i KKR Sjælland.

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Innovation i praksis Young Entreprise. Gymnasiedage 25. september 2012

Innovation i praksis Young Entreprise. Gymnasiedage 25. september 2012 Innovation i praksis Young Entreprise Gymnasiedage 25. september 2012 Marianne Øster YE sekretariatsleder og underviser på hhx Steen Christensen rektor hhx og htx Mercantec, Viborg Innovation i praksis

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: 2015-2020

Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: 2015-2020 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: 2015-2020 2 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: 2015-2020 Strategiske sigtelinjer for Fonden

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Kommissorium for Studievalgsrådet

Kommissorium for Studievalgsrådet Dato 03. juni 2013 cheg Initialer Kommissorium for Studievalgsrådet Studieservice Koncernadministration Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere