National Sårbarhedsudredning. Udvalget for National Sårbarhedsudredning

Transkript

1 National Sårbarhedsudredning Udvalget for National Sårbarhedsudredning

2 National Sårbarhedsudredning, januar 2004 Publikationen kan bestilles hos: Sekretariatet for National Sårbarhedsudredning Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Telefon: Telefax: Web: Oplag: 1500 Tryk: Paritas Grafik A/S ISBN: Citat og eftertryk i uddrag er tilladt ved angivelse af kilde. Udredningen og underudvalgenes delrapporter er tilgængelige på Beredskabsstyrelsens hjemmeside:

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse I. INDLEDNING 7 1. Sammenfatning Baggrund for udredningen Udfordringer for samfundets sikkerhed og beredskab Konklusioner og anbefalinger i sårbarhedsudredningen 9 2. Udredningens organisering Centrale begreber og udredningens indhold Centrale begreber, principper og vilkår Udredningens formål og indhold Beredskabets opgaver og organisering Oversigt over opgaver for indsatsberedskabet De generelle indsatsberedskaber De særlige indsatsberedskaber Øvrige ressourcer til rådighed for beredskabet Oversigt over myndighedsopgaver på beredskabsområdet Oversigt over opgaver for infrastrukturberedskaberne 35 II. UDFORDRINGER FOR SAMFUNDETS SIKKERHED Trusler, risici og sårbarheder Globalisering og teknologisk udvikling Øget sårbarhed i den kritiske infrastruktur Sikkerhedspolitiske udfordringer Langsigtede sårbarhedsfaktorer Sammenfatning: Oversigt over typer af risici og trusler Udviklingstendenser i andre lande Indledning Storbritannien USA Canada Sverige Holland 54 3

4 National Sårbarhedsudredning 6.7. Norge Sammenfatning 60 III. EKSISTERENDE BEREDSKAB Ledelse, koordination og krisehåndtering Ledelse og koordination af indsatsberedskabet på skadestedet Krisehåndtering på lokalt, regionalt og centralt niveau Erfaringer og problemstillinger ved større hændelser Sammenfatning Regeringens sikkerhedsorganisation Eksisterende sikkerhedsorganisation Særlige krisestyringsfaciliteter Overvejelser om en styrket sikkerhedsorganisation Beredskabsplanlægning Beredskabsplanlægning og beredskabsplaner Eksisterende system for efterretningsmæssige trusselsvurderinger Beredskabsplanlægning centralt Beredskabsplanlægning regionalt Beredskabsplanlægning lokalt (amter og kommuner) Perspektivering Totalforsvarssamarbejde Totalforsvarssamarbejdet i dag Det fremtidige totalforsvarssamarbejde Kommunikation med befolkning og medier Indledning til området Det eksisterende kommunikationsberedskab Koordination ved større ulykker og katastrofer Internationalt samarbejde og indsats Introduktion til området National strategisk koordination Myndighedssamarbejde i FN, EU og NATO m.fl National operativ koordination Internationale overvågningssystemer og reaktionsordninger Dansk kapacitet til internationale indsatser Sammenfatning og perspektivering 133 4

5 Indholdsfortegnelse 13. Vidensindsamling, analyse og forskning Vidensindsamling, analyse og forskning Konklusion 139 IV. SÅRBARHED OG BEREDSKAB PÅ SAMFUNDSVIGTIGE OMRÅDER El-, naturgas- og teleforsyning samt it-forhold Introduktion til sektorerne Sektorernes sårbarhed Sårbarhed ved sektorernes indbyrdes afhængighed Sektorernes beredskab Udviklingstendenser Konklusion og forslag til initiativer Transportfunktioner Introduktion til området Områdets sårbarhed og beredskab Udviklingstendenser Konklusioner og forslag til initiativer Olieforsyning m.v Indledning om oliesektoren Oliesektorens sårbarheder og beredskab Udviklingstendenser Konklusion og forslag til initiativer Fødevarer, herunder vand og genmodificering Indledning til områderne Områdernes sårbarhed og beredskab Udviklingstendenser Konklusion og forslag til initiativer Sundhedsvæsenet Indledning til området Områdets sårbarhed og beredskab Udviklingstendenser Konklusioner og forslag til initiativer 229 5

6 National Sårbarhedsudredning 19. CBRN-beredskab (kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear) Indledning til området Områdernes sårbarhed og beredskab Udviklingstendenser Konklusion og forslag til initiativer Akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs Generelt om området Områdets sårbarhed Områdets beredskab Udviklingstendenser Øvrige udviklingstendenser Konklusion og forslag til initiativer Sektorafhængigheder Introduktion Afhængighedsvurdering 273 V. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Konklusioner i udredningen Udfordringer for samfundets sikkerhed (del II) Eksisterende beredskabssystemer (del III) Samfundsvigtige sektorområder (del IV) Generelle konklusioner i sektoranalyserne (kapitel 14-20) Anbefalinger Indledning Tværgående anbefalinger Initiativer foreslået i sektoranalyserne Opfølgning på udredningens anbefalinger 311 Bilag 1: Medlemmer af udvalg og sekretariat 321 Bilag 2: Kommissorier for underudvalg 325 Bilag 3: Medlemmer af underudvalg 347 6

7 Kapitel I. Sammenfatning I. INDLEDNING 1. Sammenfatning 1.1. Baggrund for udredningen Med den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, som blev indgået den 21. juni 2002, besluttede et enigt Folketing, at der skulle gennemføres en national sårbarhedsudredning. Det er sårbarhedsudredningens overordnede formål at kortlægge samfundets sårbarhed og give en vurdering af den civile sektors beredskab i forhold hertil. På den baggrund vedtog regeringen i marts 2003 et kommissorium for en national sårbarhedsudredning. Heraf fremgår bl.a., at udredningen er afgrænset til forhold, som har betydning for eller truer grundlæggende samfundsværdier, og som kan kræve iværksættelse af ekstraordinære beredskabsmæssige tiltag. Det fremgår videre, at udvalget skal vurdere behovet for forbedringer eller omprioriteringer inden for enkeltsektorer, sammenhængende sektorer samt i den centrale og regionale tværgående koordination af beredskabet inden for den civile sektor, herunder den nationale krisestyring. I marts 2003 påbegyndte et tværgående udvalg med deltagelse af involverede ministerier og organisationer sit arbejde under formandskab af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Udvalget nedsatte efterfølgende en række underudvalg, der har bistået med afgrænsede sektor- og områdeanalyser. Et sekretariat forankret i Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Beredskabsstyrelsen har bistået udvalget med udarbejdelsen af udredningen. Af det supplerende regeringsgrundlag Vækst, Velfærd og Fornyelse II af 27. august 2003 fremgår bl.a: Den politiske aftale om det civile beredskab skal midtvejsevalueres i 2004 samtidig med overvejelser om et nyt forsvarsforlig. Regeringen vil i den forbindelse komme med oplæg til en samling af det civile beredskabs og forsvarets opgaver med henblik på at sikre den bedst mulige samordning af det militære og civile beredskab. Regeringen vil som led i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig fremlægge forslag til, hvorledes der sikres en effektiv radiokommunikation mellem alle aktører i forbindelse med ekstraordinære indsatser som følge af terrorisme eller ulykker, herunder mellem forsvaret, Politiet og beredskabet. Udvalget for national sårbarhedsudredning har kun i begrænset omfang indarbejdet intentionerne i det supplerende regeringsgrundlag og således inddraget det militære beredskab i udredningsarbejdet, idet kommissoriet for udredningen afgrænser sig til analysen af den civile sektors beredskab. 7

8 National Sårbarhedsudredning Den i kommissoriet angivne frist for færdiggørelse af arbejdet til den 15. april 2004 blev fremrykket til den 31. oktober 2003 under hensyn til det supplerende regeringsgrundlag. Herved kan resultatet af udredningen indgå som en del af grundlaget for forberedelsen af forhandlinger om nyt forsvarsforlig og midtvejsevaluering af den politiske aftale om redningsberedskabet efter Udfordringer for samfundets sikkerhed og beredskab Overvejelser om justeringer og indretning af samfundets beredskab tager naturligt udgangspunkt i en aktuel vurdering af, hvilke trusler, risici og sårbarheder beredskabet skal imødegå for at sikre samfundets funktionsduelighed og stabilitet. For så vidt angår det militære beredskab er denne vurdering foretaget af en arbejdsgruppe i en sikkerhedspolitisk redegørelse fra august Sårbarhedsudredningens afsæt er de risici og trusler, der sigter mod den civile sektor. Det samlede aktuelle risiko- og trusselsbillede skitseres i kapitel 5. Det fremgår heraf, at der især er fire forhold, som har forandret trussels- og risikobilledet. For det første indebærer globaliseringen en stadig stigning i den internationale udveksling af kapital, varer, arbejdskraft, information og idéer. Denne udvikling er en væsentlig drivkraft i den internationale økonomiske vækst. Den medfører imidlertid også en internationalisering af problemer, idet konflikter, sygdomme, miljøproblemer m.v. kan spredes hurtigere. For det andet indebærer den teknologiske udvikling og en øget specialisering i samfundet en stigende afhængighed mellem sektorer og aktører. Dette gør samfundet mere sårbart, idet uheld, nedbrud og forsætlige angreb mod et system hurtigt kan få betydning for en bred kreds af samfundsvigtige funktioner. Omvendt giver den teknologiske udvikling på visse områder forbedrede muligheder for målretning af de genoprettende og de forebyggende indsatser. For det tredje har terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon i september 2001 samt efterfølgende terrorhandlinger bl.a. på Bali i oktober 2002 demonstreret, at truslen om terrorangreb mod civile mål er reel. Det må antages, at den transnationale terrorisme tillige er en reel trussel også for Danmark. For det fjerde har afslutningen af den kolde krig og den efterfølgende udvidelse af EU og NATO med en række central- og østeuropæiske lande medført, at den konventionelle militære trussel mod dansk territorium er bortfaldet inden for en overskuelig fremtid. 8

9 Kapitel I. Sammenfatning Disse fire forhold har betydet, at nye opgaver og problemstillinger er kommet i fokus, og at vægten af en række opgaver har forandret sig. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at de nye opgaver og det nye fokus ikke er ensbetydende med, at andre kendte opgaver helt bortfalder. Internationalt set har ændringer i risiko- og trusselsbilledet ligesom i Danmark givet anledning til, at beredskabssystemer gentænkes og revurderes. Derfor er der i udredningens kapitel 6 en oversigt over de justeringer og konsekvenser, udviklingen har medført i en række udvalgte lande. I hovedparten af de undersøgte lande er der ændret på de organisatoriske rammer ved at oprette en ny myndighed med koordinerende og tværgående opgaver. Myndigheden er typisk tillagt opgaven at styrke og forestå løbende, koordineret overvågning af sårbarheder i samfundets kritiske infrastruktur og samtidig effektivisere regeringens og samfundets evne til at planlægge, træffe beslutninger og iværksætte relevante beredskabsforanstaltninger vedrørende samfundets sårbarhed og sikkerhed. Undersøgelsen har endvidere vist, at der i flere lande er taget skridt til at styrke kapaciteterne for så vidt angår krisestyring samt på området for kemisk, biologisk, radiologisk og nukleart beredskab (CBRNberedskab) Konklusioner og anbefalinger i sårbarhedsudredningen Vurderingerne i udredningen har ført til en række konklusioner om de væsentligste sårbarheder og udfordringer, som findes i kapitel 22. I kapitel 23 indeholder udredningen anbefalinger om, hvad der kan sikre et relevant og effektivt beredskab over for disse sårbarheder og udfordringer. Ansvaret for beredskabet inden for den civile sektor påhviler de enkelte ministre (sektoransvaret). Opfølgningen på udredningens anbefalinger vil derfor også som udgangspunkt påhvile den sektoransvarlige minister. Danmark har i dag et velfungerende beredskab og en velfungerende krisestyringsorganisation. Opgavevaretagelsen inden for det danske beredskab, både for så vidt angår indsatsberedskaber, myndighedsopgaver og sektorberedskaberne, er generelt velfungerende. De er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer og konstaterede behov. Imidlertid stiller ændringer gennem de seneste år i trussels- og risikobilledet og de mulige ændringer fremover øgede krav til omstillingsevne, fleksibilitet og koordination på tværs. 9

10 National Sårbarhedsudredning Øget helhedssyn i beredskabet nationalt og internationalt Det ændrede trussels- og risikobillede med bortfald af den militære trussel, globaliseringen og den teknologiske udvikling og truslen fra terror fører til, at sondringen mellem den civile sektors beredskab og det militære beredskab principielt opgives. Opgaven vil være at tilpasse samfundets samlede beredskabskapacitet til det aktuelle trussels- og risikobillede. Blandt de foreslåede redskaber til at sikre et øget helhedssyn er, at varetagelsen af beredskabet sker på baggrund af en samlet national politik for beredskabet. Endvidere anbefales forenkling af de geografiske planlægningsstrukturer, øget brug af tværgående øvelsesaktivitet, koordinerende faglige fora mellem sektorerne samt et fælles planlægningssystem. Koordineret overvågning, analyse og vurdering af sårbarheder, risici og afhængigheder Udviklingen i de trusler og risici, som det samlede beredskab skal indrettes i forhold til, vurderes at være hastig og i stigende grad uforudsigelig. Samtidig ses, at en række sektorer og centrale funktioner er afhængige af andre sektorer og funktioner, hvilket indebærer en sårbarhed, da nedbrud i en sektor hurtigt får betydning for andre vigtige sektorer. På denne baggrund konkluderes det i udredningen, at der er behov for, at der løbende og koordineret tilvejebringes et overblik over aktuelle trusler, risici og sårbarheder i den kritiske infrastruktur og samfundets centrale funktioner. I dette overblik indgår efterretningsmæssige oplysninger og bidrager hermed til en styrkelse af grundlaget for planlægningen såvel i sektorerne som på nationalt niveau og i krisestyringsøjemed. Koordineret forskning, udvikling og analyse Den større kompleksitet og dynamik i risikobilledet gør, at der er behov for forskningsbaseret viden som grundlag for vurdering af en hensigtsmæssig sammenhæng mellem trusler og risici og beredskabet. På den baggrund foreslås en mere målrettet satsning på forskning, vidensindsamling og analyse i samfundets sikkerhed og sårbarhed. Fokus på sektorberedskaberne Indsatsen i sektorerne foreslås støttet af bl.a. en koordineret overvågning af sårbarheder, risici og afhængigheder på tværs af sektorerne, jf. ovenfor. Herudover anbefales det, at 10

11 Kapitel I. Sammenfatning der overvejes udarbejdet en enkel og generelt anvendelig model for risiko- og sårbarhedsvurderinger til brug for myndighedernes beredskabsplanlægning. Der peges ligeledes på, at det kan være hensigtsmæssigt at samle de identificerede overvågnings- og rådgivningsopgaver, der skal støtte udviklingen frem mod en øget koordination af beredskabet i den civile sektor. I de udførte analyser af sektorområder fremkommer de enkelte underudvalg med en række forslag til initiativer, som retter sig mod forbedring af beredskabet på det pågældende område. Underudvalgenes forslag fremgår af de respektive sektorkapitler (14-20). 11

12 National Sårbarhedsudredning 12

13 Kapitel 2. Udredningens organisering 2. Udredningens organisering Regeringen vedtog den 17. januar 2002 følgende kommissorium: Den 21. juni 2002 blev der mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre indgået en aftale om redningsberedskabet efter Af den politiske aftale fremgår, at der skal gennemføres en national sårbarhedsudredning med et bredt, tværsektorielt sigte. Som led heri bør det fastlægges, hvorledes der kan ske en fortsat styrkelse af den tværgående koordination i beredskabet. Sårbarhedsudredningen bør bl.a. omfatte områder som informationsteknologi, vandforsyning, energiforsyning og infrastruktur og forudsætter således medvirken fra en række ministerier m.v. På den baggrund nedsættes et udvalg, der skal udarbejde en national sårbarhedsudredning, som skal foreligge den 15. april Det er sårbarhedsudredningens overordnede formål at kortlægge samfundets sårbarhed og give en vurdering af den civile sektors beredskab i forhold hertil. Sårbarhedsudredningen er afgrænset til forhold, som har betydning for eller truer grundlæggende samfundsværdier, og som kan kræve iværksættelse af ekstraordinære beredskabsmæssige tiltag. På den baggrund fokuseres bl.a. på følgende områder af væsentlig betydning for samfundets sikkerhed og stabilitet: Infrastruktur (el, tele, IT og transport) herunder sammenhængende tekniske systemer Forsyningssektorer, herunder fødevarer og vandforsyningsområdet Befolkningens eller større dele af befolkningens liv og sikkerhed Presse- og informationsområdet Der skal lægges vægt på afdækning og beskrivelse af den indbyrdes afhængighed mellem samfundsvigtige områder, herunder forsyningsvirksomhederne. Endvidere fokuseres på følgende beredskabsmæssige tiltag, som kan bidrage til at reducere samfundets sårbarhed: 13

14 National Sårbarhedsudredning Systemet for national krisehåndtering Myndighedernes indsatsberedskab (redningsberedskab, sundhedsberedskab og ambulancetjeneste, politiet, SAR-beredskabet, lufthavnenes beredskab, havmiljøberedskabet m.v. samt forsvarets bistand til civile myndigheder m.fl.), herunder overordnet ledelse og koordination af indsatsen på centralt, regionalt og lokalt niveau. Koordination af beredskabsplanlægning centralt, regionalt og lokalt, herunder totalforsvarssamarbejdet Kommuner og amters beredskabsplanlægning Udarbejdelse af overordnede og koordinerede sårbarheds- og trusselsvurderinger for den civile sektor Beredskabet mod farlige stoffer, herunder over for bevidst brug af nukleare, biologiske, kemiske og radiologiske terrormidler Kommunikation og informationsberedskab Bilateralt og multilateralt internationalt samarbejde, herunder EU, NATO, FN og OSCE. Bl.a. skal det vurderes, hvordan internationalt samarbejde indvirker på beredskabsplanlægningen Forskning, herunder udvikling af en løbende, dynamisk overvågning af udviklingen i samfundets sårbarhed Der lægges vægt på, at udredningen tager et dynamisk sigte. Et centralt formål med udredningen er således, at der foreslås redskaber, der kan sikre løbende vurderinger af sårbarheden inden for samfundsvigtige områder på grundlag af vurderinger af trusler og risici. Sårbarhedsudredningen skal generelt udgøre beslutningsgrundlag for prioriteringer og tiltag i den civile sektors beredskab. Udvalget skal vurdere behovet for forbedringer eller omprioriteringer inden for enkeltsektorer, sammenhængende sektorer samt i den centrale og regionale tværgående koordination af beredskabet inden for den civile sektor, herunder den nationale krisestyring. 14

15 Kapitel 2. Udredningens organisering Sårbarhedsudredningen kan indebære anbefalinger om ændringer i organisatoriske eller lovgivningsmæssige forhold, herunder ændringer som kræver en tværsektoriel løsning. Planlægningen af beredskabet inden for den civile sektor påhviler de enkelte ministre (sektoransvaret). Der skabes derved en beredskabskontinuitet fra dagligdagens funktioner over større ulykker til katastrofer, herunder krigshandlinger. Opfølgningen på udredningens anbefalinger vil som udgangspunkt påhvile den relevante minister. Der nedsættes et udvalg til udarbejdelse af sårbarhedsudredningen med repræsentation fra Amtsrådsforeningen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand), Justitsministeriet, KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Statsministeriet og Trafikministeriet. Udvalget kan efter behov inddrage andre myndigheder, personer med særlig sagkundskab, ekstern konsulentbistand eller bistand fra forskningsinstitutioner. Udvalget kan nedsætte underudvalg til at foretage delanalyser m.v. Det generelle planlægningsgrundlag, eksisterende relevante rapporter og analyser, en beskrivelse af beredskabsarbejdets tilrettelæggelse, nationale og internationale udviklingstræk samt udenlandske erfaringer m.v. vil danne baggrund for udvalgets arbejde. Sekretariatet for sårbarhedsudredningen varetages af Beredskabsstyrelsen og Indenrigsog Sundhedsministeriet. Det forudsættes, at relevante ministerier, styrelser og organisationer bidrager i nødvendigt omfang til sekretariatets arbejde. På baggrund af kommissoriet blev der nedsat et meget bredt sammensat udvalg med repræsentation fra Amtsrådsforeningen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand), Justitsministeriet, KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Statsministeriet og Trafikministeriet. Herudover blev udvalget udvidet med repræsentanter for Hjemmestyret på Færøerne og Hjemmestyret i Grønland, der efter aftale har deltaget med henblik på at udvalgsarbejdet og dets resultater kan indgå i tilsvarende arbejde i færøsk og grønlandsk regi. En oversigt over udvalgsmedlemmer og sekretariat fremgår af bilag 1. 15

16 National Sårbarhedsudredning Udvalget har afholdt syv møder og afsluttede sit arbejde den 31. oktober Udvalget udpegede i marts 2003 syv områder, der hver især er blevet undersøgt og beskrevet nærmere. En lang række eksperter blev udpeget til at deltage i arbejdet i de syv underudvalg, der blev sammensat - på tværs af sektorerne - i emneområder med sammenhængende eller ensartede problemstillinger. De syv underudvalg omfatter følgende emner: El-, naturgas- og teleforsyning samt it-forhold Akutte olie- og kemikalieforureninger til søs Fødevarer, herunder vand og genmodificering Sundhedsvæsenet Transportfunktioner CBRN-beredskab Beredskabsplanlægning og tværgående koordination (centralt, regionalt og lokalt) Kommissorium for hvert af de syv underudvalg er vedlagt som bilag 2. En oversigt over underudvalgenes medlemmer fremgår af bilag 3. Underudvalgenes delrapporter blev afleveret til udvalget i sommeren Underudvalgenes delrapporter ligger til grund for udvalgets behandling af ovennævnte syv emneområder. Endvidere har en række myndigheder og enkeltpersoner været involveret og bidraget til belysning af de i udredningen behandlede tværsektorielle temaer. Det skal bemærkes, at der efter igangsættelsen af udredningsarbejdet er fremsat et supplerende regeringsgrundlag - Vækst, Velfærd - Fornyelse II - af 27. august 2003, hvori der henvises til aftalen for beredskabet: Den politiske aftale om det civile beredskab skal midtvejsevalueres i 2004 samtidig med overvejelser om et nyt forsvarsforlig. Regeringen vil i den forbindelse komme med oplæg til en samling af det civile beredskabs og Forsvarets opgaver med henblik på at sikre den bedst mulige samordning af det militære og civile beredskab. 16

17 Kapitel 2. Udredningens organisering Regeringen vil som led i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig fremlægge forslag til, hvorledes der sikres en effektiv radiokommunikation mellem alle aktører i forbindelse med ekstraordinære indsatser som følge af terrorisme eller ulykker, herunder mellem forsvaret, Politiet og beredskabet. Den i kommissoriet angivne frist for færdiggørelse af arbejdet til den 15. april 2004 blev fremrykket til den 31. oktober 2003 under hensyn til de politiske forhandlinger om nyt forsvarsforlig og midtvejsevaluering af beredskabsforliget og det supplerende regeringsgrundlag Endvidere er der i redegørelsen De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik, august 2003, henvist til udarbejdelsen af den nationale sårbarhedsudredning: En central anbefaling forventes at blive, at der i lighed med tiltag i en række andre vestlige lande sikres kapacitet til at foretage en løbende, tværsektoriel og koordineret overvågning af samfundets sårbarhed inden for de civile sektorer for at styrke samfundets modstandsdygtighed over for katastrofer, brug af masseødelæggelsesvåben, m.v. Der er til opfølgning på det supplerende regeringsgrundlag bl.a. nedsat "Arbejdsgruppen vedrørende en samling af det civile beredskabs og forsvarets opgaver", der har til opgave at analysere den fremtidige koordinering og organisering af det danske beredskab. Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at resultaterne af den nationale sårbarhedsudredning og den sikkerhedspolitiske redegørelse skal inddrages. 17

18 National Sårbarhedsudredning 18

19 Kapitel 3. Centrale begreber og udredningens indhold 3. Centrale begreber og udredningens indhold Samfundet står i dag over for et sæt af risici og trusler, som er blevet mere kompliceret og uforudsigeligt. Globalisering og den teknologiske udvikling har medført en kompleksitet, specialisering og afhængighed i samfundets sektorer med risiko for tekniske svigt og sammenbrud, som vanskeligt kan forudsiges. Hertil kommer velkendte risici som naturkatastrofer, ulykker m.v. Sikkerhedspolitisk har truslerne ændret sig, idet den konventionelle militære trussel mod Danmark er bortfaldet, mens truslen om omfattende terrorangreb mod såvel civile som militære mål synes mere reel. Som følge af bl.a. globalisering har udviklingen i trusler og risici i stigende grad en international dimension. Det indebærer, at nedbrud i teknisk infrastruktur, sygdomme, miljøproblemer, konflikter, terrortrusler m.v. hurtigere kan spredes. Angrebene på World Trade Center og Pentagon den 11. september 2001, epidemiudbrud som SARS og mund- og klovsyge, grænseoverskridende olieforureninger som Prestige-ulykken ud for Spaniens atlanterhavskyst, sammenbrud i bl.a. el- og it-systemer samt angreb på it-systemer med globale konsekvenser er eksempler på hændelser, som har demonstreret sårbarheder i vores samfund. Trusler og risici skal ses i forhold til den samfundsmæssige sårbarhed. Beredskabssystemer er redskabet til at reducere sårbarheden og øge robustheden over for disse hændelser. Fokus i denne udredning er derfor, på hvilken måde og i hvilke sektorer ændringer i trusler og risici medfører en ændring af sårbarheden. Det kræver, at trusler og risici i samfundets sektorer vurderes i forhold til de eksisterende beredskabstiltag. Herved bliver det muligt at vurdere, hvilke fremtidige opgaver beredskaberne skal løse for at gøre samfundet mere robust Centrale begreber, principper og vilkår Det vurderes nyttigt indledningsvist at definere en række centrale begreber, principper og vilkår. Definitionerne er alene opstillet med det formål at klarlægge begrebsanvendelse i denne udredning. Der er tale om komplekse begreber, som givetvis i andre sammenhænge anvendes med en anderledes betydning. Risiko defineres som en funktion af sandsynligheden af uønskede hændelser og konsekvensen af disse. Risiko er således en fare for tab af eller skade på befolkningens liv, samfundets værdier, miljø og samfundsvigtige funktioner som følge af uønskede hændelser. For visse typer af risici i samfundet kan sandsynlighed for hændelsen og dens konsekvenser beregnes på baggrund af bl.a. statistisk materiale som f.eks. trafikulykker og ar- 19

20 National Sårbarhedsudredning bejdsulykker. Imidlertid findes der også en lang række risici, hvor det er meget vanskeligt mere præcist at angive sandsynligheden. Trussel defineres som ethvert forhold eller enhver enhed med potentiale til at forårsage en uønsket hændelse. Begrebet trussel er alene et udtryk for en potentiel kilde til en uønsket hændelse og udtrykker i modsætning til risiko ikke sandsynligheden for, hvorvidt den uønskede hændelse indtræffer. Sårbarhed defineres som manglende eller reduceret evne til at modstå, begrænse og afhjælpe en uønsket hændelse og dennes konsekvenser. Robusthed er - i modsætning til sårbarhed - evnen til at modstå, begrænse og afhjælpe konsekvenserne af en uønsket hændelse. En katastrofe er en uønsket hændelse, hvor konsekvenserne ikke umiddelbart kan imødegås med relevant beredskabskapacitet på rette sted og til rette tid, og katastrofer kan således få større konsekvenser for et samfund med stor sårbarhed (og lille robusthed) end for et samfund med lille sårbarhed (og stor robusthed). I udredningen anvendes generelt benævnelsen "større ulykker og katastrofer" om større uønskede hændelser i alle typer af situationer, herunder bl.a. terrorhandlinger, krigshandlinger, nedbrud i kritisk infrastruktur og naturkatastrofer m.v. Benævnelsen krise vil ofte benyttes om en uønsket hændelse, som mere alvorligt truer befolkningens liv, samfundets værdier, miljø og samfundsvigtige funktioner. Kendetegn ved en krise kan bl.a. være overraskelsesmomentet, mangel på kontrol, mange aktører, komplicerede beslutningsprocesser, mangel på information og endvidere ofte stor ekstern interesse fra bl.a. offentligheden og medierne. Formålet med beredskabet er at beskytte og sikre befolkningens liv, samfundets værdier, miljø og samfundsvigtige funktioner. Beredskabet indeholder to centrale elementer, dels den forebyggende indsats for at forhindre at trusler bliver til uønskede hændelser, dels den afhjælpende indsats for at begrænse og afhjælpe eventuelle konsekvenser, hvis de uønskede hændelser alligevel indtræffer. Hidtil har beredskabet været opbygget ud fra følgende overordnede generelle principper og vilkår: Sektoransvarsprincippet, som indebærer, at den myndighed eller organisation, der har ansvaret for et område under normale forhold, også har ansvaret for nødvendige forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med ekstraordinære hændelser som f.eks. kriser og katastrofer. 20

21 Kapitel 3. Centrale begreber og udredningens indhold Princippet om enstrengethed, som indebærer, at der er størst mulig lighed mellem en given organisation under normale forhold og i tilfælde af uønskede ekstraordinære hændelser, således at omfanget af organisatoriske tilpasninger ikke bliver af større omfang, end situationen tilsiger. Princippet om nærhed, som indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt, og dermed på relevante og laveste egnede organisatoriske niveau. Udover ovennævnte principper gælder som et vilkår for beredskabet på linje med øvrige områder, at der skal være en effektiv udnyttelse af de ressourcer, der vurderes at kunne afsættes til beredskabet i forhold til andre prioriterede opgaver. I dette hensyn indgår også vurderinger af, hvorledes der opnås det mest relevante beredskab for de afsatte ressourcer Udredningens formål og indhold Et centralt mål for beredskabsområdet er at sikre den bedst mulige løbende sammenhæng mellem på den ene side trusler og risici og på den anden side beredskabets evne til at modsvare hændelserne. Et centralt sigte med denne udredning er således at skabe et overblik over, på hvilke områder der vurderes at være større sårbarheder i vort samfund. I forlængelse heraf vil der også i udredningen være anbefalinger om, hvilke tiltag der kan gøre samfundet mere robust over for disse sårbarheder. Et centralt grundlag for at kunne vurdere beredskabets relevans i forhold til trusler og risici er løbende, koordinerede risiko- og sårbarhedsvurderinger af trusler og risici rettet mod den civile sektors centrale funktioner, herunder den kritiske infrastruktur, og den indbyrdes afhængighed mellem sektorerne. I udredningen skal det undersøges, hvilket analyse- og planlægningsgrundlag der i dag eksisterer for samfundets civile sektor, og hvordan der kan gennemføres en løbende, koordineret risikovurdering af samfundets samlede sårbarhed. Sådanne analyser og vurderinger kan udgøre et forbedret og tilstrækkeligt grundlag for beslutninger om beredskabets struktur, kapacitet og kompetencer. Dette vurderes at være afgørende for på overordnet plan at sikre grundlaget for vurdering af, om sektorernes beredskab samlet set er i overensstemmelse med udviklingen i trusler og risici. En sådan tilgang kræver, at den respektive viden og analyse inden for enkelte sektorer om sårbarheder, afhængigheder af andre sektorer m.v. kombineret med generelle efter- 21

22 National Sårbarhedsudredning retninger om de sikkerhedspolitiske trusler samles i et fælles tværgående analyse- og planlægningsgrundlag. En tværgående problemstilling i udredningen er derfor, om der vurderes at være behov for en større grad af koordination, ledelse og styring i beredskabet. Et generelt træk er, at risici og trusler i højere grad end tidligere går på tværs af de geografiske og administrative grænser mellem myndighedsudøvere. Dette øger betydningen af overordnet styring, koordination og ledelse på tværs af ovennævnte grænser inden for beredskabssystemerne. Sektoransvarsprincippet på beredskabsområdet betyder, at det i dag er de enkelte myndigheder, der har ansvaret for at dimensionere sektorberedskabet på baggrund af myndighedens egen vurdering af trusler og risici, der er relevante for sektoren. Den tværgående karakter af trusler og risici og den indbyrdes afhængighed mellem samfundets sektorer kræver en vurdering af, om sektoransvarsprincippet bør suppleres med en øget kompetence til i større omfang end hidtil at kunne foretage tværgående og koordinerede analyser og vurderinger af samfundets sårbarhed. I det følgende gennemgås kort områderne, som er analyseret i udredningen. Kapitel 4. Beredskabets opgaver og organisering. Som en faktuel indledning til udredningen indeholder kapitlet en oversigt over beredskabets organisering og opgaver. Der sondres mellem indsatsopgaverne for beredskabsmyndighederne, myndighedsopgaver for politi, Beredskabsstyrelsen og forsvaret samt opgaverne for infrastrukturberedskaberne. Kapitel 5. Trusler, risici og sårbarheder. Udgangspunktet for udredningen vil være en vurdering af, hvilken betydning udviklingen i trusler og risici overordnet set vurderes at have for opgavevaretagelsen på beredskabsområdet. Kapitel 6. Udviklingstendenser i andre lande. Det undersøges, hvilke tiltag andre lande har gennemført i forhold til udarbejdelse af koordinerede risikoanalyser af samfundets sårbarhed bl.a. inden for den kritiske infrastruktur. Endvidere er det også undersøgt, hvad andre lande har gennemført af organisatoriske tiltag med henblik på opnåelse af en højere grad af styring og koordination på beredskabsområdet. Kapitel 7. Ledelse, koordination og krisehåndtering. Fokus i sårbarhedsudredningen er på større ulykker og katastrofer, hvor der typisk vil være involveret en række beredskabsmyndigheder. I denne sammenhæng er det centralt for det første at undersøge status for den operative ledelse og koordination på et stort skadested både lokalt, regionalt og centralt, herunder om erfaringer de senere år ved store hændelser har påpeget svagheder eller uhensigtsmæssige arbejdsgange, som der er mulighed for at forbedre. For det andet er 22

23 Kapitel 3. Centrale begreber og udredningens indhold det relevant at undersøge, hvorvidt de eksisterende procedurer for krisehåndtering på lokalt niveau (kommuner og amter), regionalt (regionale stabe) og centralt niveau (statslige myndigheder) er effektive og fuldt koordinerede. Kapitel 8. Regeringens sikkerhedsorganisation. Regeringens sikkerhedsorganisation er det øverste nationale organ for stillingtagen til bl.a. spørgsmålet om samfundets sårbarhed og sikkerhed og har også en strategisk koordinerende rolle ved større kriser og katastrofer. Kapitel 9. Beredskabsplanlægning. I den civile sektor har myndigheder på centralt, regionalt og lokalt niveau et planlægningsgrundlag. I udredningen vil der være en analyse af dette samlede beredskabsplanlægningsgrundlag for den civile sektor, herunder vil der findes en vurdering af behovet for at styrke koordinationen og udvikling mod et mere ensartet planlægningsgrundlag. Kapitel 10. Totalforsvarssamarbejdet. Et centralt tema i udredningen er samarbejdet og koordineringen mellem beredskabsmyndighederne. I dette kapitel gennemgås kort totalforsvarssamarbejdet. Kapitel 11. Kommunikation med befolkning og medier. Erfaringer fra større ulykker og katastrofer har vist, at kommunikationen med befolkning og medier er en central faktor. Derfor vil der i udredningen være en analyse af de eksisterende regler og strategier på kommunikationsområdet i forbindelse med krise og katastrofer. Det vurderes, om der er behov for udvikling af en central og koordineret kommunikationsstrategi på tværs af myndigheder og organisationer. Endvidere vil der være en vurdering af, om den eksisterende løbende orientering af befolkningen om trusler og risici, herunder om terrortrusler, er hensigtsmæssig eller bør ændres. Kapitel 12. Internationalt samarbejde og indsats. Den globaliserede verdens grænseoverskridende og transnationale problemer betyder, at også løsningen af dem i stigende grad ses i internationalt eller transnationalt perspektiv. I takt med den stigende erkendelse af, at national sikkerhed er tæt forbundet med international sikkerhed har bl.a. internationale fora fået større vægt. Betydningen af internationalt samarbejde og rådighed over en effektiv og koordineret international indsatskapacitet er således forøget. Derfor vil der i udredningen være en undersøgelse af internationalt samarbejde og indsats. Kapitel 13. Vidensindsamling, analyse og forskning. Beredskabsplanlægning, forebyggelse og robusthedsopbygning er betinget af et solidt og kontinuerligt opdateret vidensgrundlag. Udviklingen med et foranderligt og til stadighed mere komplekst samfund gør det aktuelt at vurdere, om indsatsen inden for forskning og vidensudvikling om årsager, risici, sammenhænge m.v. i forhold til samfundets sårbarhed er tilstrækkelig fokuseret og koordineret. Som led i en fokusering af indsatsen er det af afgørende betydning, at analyse- 23

24 National Sårbarhedsudredning og forskningsresultater aktivt og koordineret anvendes i videreudvikling af planlægningsgrundlaget for beredskabsmyndigheder. I udredningen vil der således også være en vurdering af, om mekanismerne for systematisk anvendelse af forsknings- og analyseresultater er tilstrækkeligt udviklede. Kapitel Samfundsektorers sårbarhed. Et vigtigt formål med udredningen har været at gennemføre en analyse af risici/trusler og beredskab på samfundsvigtige sektorområder med henblik på at nå frem til større grad af viden om sårbarheden i det danske samfund. Således indeholder udredningen en grundig gennemgang af en række sektorområder, herunder den indbyrdes og i flere sammenhænge også gensidige afhængighed mellem stadigt mere sammenhængende tekniske systemer (f.eks. el, tele og it). Kapitel 21. Sektorafhængigheder. Dette kapitel indeholder en vurdering af den indbyrdes afhængighed mellem sektorerne. Kapitel 22 og 23. Kapitel 22 indeholder en konklusion af udredningens resultater. I kapitel 23 præsenteres en række fremtidige hovedopgaver samt udvalgets anbefalinger på beredskabsområdet. Endeligt findes et afsnit om opfølgningen på og implementeringen af udredningens anbefalinger. 24

25 Kapitel 4. Beredskabets opgaver og organisering 4. Beredskabets opgaver og organisering Af hensyn til overskueligheden sondres i denne udredning mellem operative opgaver for indsatsberedskaber, myndighedsopgaver på beredskabsområdet for Beredskabsstyrelsen, forsvaret og politiet samt opgaver for infrastrukturberedskaberne som f.eks. el, tele og it. Disse opgaver gennemgås nedenfor Oversigt over opgaver for indsatsberedskabet Skema 4.1. Oversigt over opgaver for indsatsberedskabet Indsatsberedskaber Ressortministerium Ansvarlige myndigheder Generelle indsatsberedskaber Kommunalt redningsberedskab Statsligt redningsberedskab (Beredskabskorpset) Indenrigs- og Sundhedsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kommunalbestyrelser Beredskabsstyrelsen Ambulanceberedskabet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Amtsråd Politi Justitsministeriet Politimestre (politidirektøren) Særlige indsatsberedskaber Søredningstjenesten SAR 1 Forsvarsministeriet Forsvarskommandoen (Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando) Flyverredningstjenesten Trafikministeriet Statens Luftfartsvæsen Sikkerheds- og beredskabsopgaver (ikke udtømmende) Brand, redning og miljø (uheld med fralige stoffer) Brand, redning og miljø (uheld med fralige stoffer) Redde liv, formindske smerter m.v. Koordinerende ledelse, afspærring, evakuering, ro og orden, identifikation Redning af nødstedte Redning af nødstedte 1 Forsvarsministeren er pålagt det overordnede og kordinerende ansvar for løsning af tværgående opgaver for søredningstjenesten. Søværnet leder SAR-operationer i forbindelse med nødstedte skibe og havanlæg og flyvevåbnet leder SAR-operationer i forbindelse med nødstedte luftfartøjer. Politiet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med drukneulykker m.v. i moser, søer og vandløb. Den daglige ledelse af SAR-tjenesten er delegeret til Søværnets Operative Kommando for så vidt angår søredningstjenesten og til Flyvertaktisk Kommando for så vidt angår flyveredningstjenesten. SAR-organisationer er integreret og ressourcerne er til rådighed for begge kommandoer. 25

26 National Sårbarhedsudredning Havmiljøberedskabet Forsvarsministeriet Forsvarskommandoen (Søværnets Operative Kommando) Atomberedskabet Biologiske beredskaber Kemisk beredskab Radiologisk beredskab Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste Lufthavnenes brand- og redningstjeneste Øvrige indsatsressourcer Forsvarets generelle bistnd til den civile sektor Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Beredskabsstyrelsen Sundhedsstyrelsen (Statens Serum Institut, CBB) Beredskabsstyrelsen Sundhedsstyrelsen (Statens Institut for Strålehygiejne) Overvågning af havmiljø og bekæmpelse af forurening f.eks. olie Forebygge, begrænse og afhjælpe nukleare skader Imødegå hændelser med biologiske kampstoffer Rådgivning om at forebygge, begrænse og afhjælpe skader med farlige kemiske stoffer Forebyggelse Forsvarsministeriet Forsvarskommandoen Ammunitionsoprydning m.v. Trafikministeriet Statens Luftfartsvæsen Brand og redning Forsvarsministeriet Forsvarskommandoen Diverse assistaner, istjeneste, snebredskab, eftersøgning, transport, assistance rdning, katastrofehjælp, almindelig hjælp og særlig hjælp til politiet Forsvarsministeriet Hjemmeværnskommandoen Bevogtning, afspærring, havmiljø, SAR, trafikregulering, katastrofehjælp m.v. Beredskabet ved ulykker og katastrofer varetages på skadestedet i første række af de generelle indsatsberedskaber såkaldte blå blink-beredskaber, der udgøres af det kommunale redningsberedskab, ambulanceberedskabet og politiet. Disse myndigheder har - evt. med bistand fra det statslige redningsberedskab - til opgave at tage sig af de umiddelbare konsekvenser for personer, ejendom og miljøet i tilfælde af ulykker og katastrofer, samt tilgrænsende funktioner, herunder alarmcentraler m.v. Herudover findes der en række særlige indsatsberedskaber på områder, hvor der på grund af særlige risici er behov for specialiserede beredskaber til beskyttelse af befolkningen, miljø 26

27 Kapitel 4. Beredskabets opgaver og organisering m.v. Der er således tale om en slags overbygningsberedskaber med specialiseret ekspertise, der kan støtte og rådgive og i et vist omfang bidrage med analyse- og indsatskapacitet. Udover ovennævnte typer af beredskaber kan der i beredskabsmæssig sammenhæng på forskellige områder trækkes på øvrige indsatsressourcer inden for forsvaret. Nedenfor gennemgås kort de forskellige indsatsberedskaber De generelle indsatsberedskaber Redningsberedskabet Redningsberedskabet består af det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab og hører under indenrigs- og sundhedsministerens ressort. Redningsberedskabet har til formål at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor. Dette omfatter opgaver vedrørende brand og redning samt akutte uheld med farlige stoffer. Redningsberedskabet er opdelt i tre niveauer. Det primære beredskab er placeret i kommunerne som niveau 1. På niveau 1 kan det kommunale redningsberedskab suppleres med mellemkommunal bistand. På niveau 2 kan det kommunale redningsberedskab assisteres primært med materielmæssige forstærkninger fra de kommunale støttepunktsstationer og fra Beredskabsstyrelsens statslige regionale beredskabscentre. På niveau 3 ydes assistance fra de statslige regionale beredskabscentre dels ved mandskabskrævende og langvarige miljø- og redningsindsatser, dels ved indsatser, der kræver specialudstyr og specialuddannet mandskab. Assistance kan tillige ydes ved særlige brandindsatser. Redningsberedskabets frivillige, der er integreret i det kommunale og det statslige redningsberedskab, kan assistere de kommunale og statslige redningsberedskaber i alle opgaver inden for brand, redning og miljø, herunder ved katastrofer. Endvidere råder det statslige redningsberedskab over den statslige mobiliseringsstyrke, som udgøres af værnepligtige menige og befalingsmænd. Mobiliseringsstyrken er opdelt i to dele, hvoraf første del på 500 mand kan indsættes inden for 48 timer med henblik på indsats i katastrofetilfælde, der kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker, jf. beredskabslovens 54. Den anden del kræver noget længere klargøringstid. 27

28 National Sårbarhedsudredning Politiet Politiet, der hører under justitsministerens ressort, har den koordinerende ledelse af den samlede indsats ved større skader. Politiets ansvar for den koordinerende ledelse indebærer, at samtlige funktioner i og uden for indsatsområdet koordineres på en sådan måde, at den samlede indsats foregår så effektivt som muligt. Den koordinerende ledelse indtræder efter politiets beslutning i tilfælde af hændelser, der kræver indsats af flere myndigheder, og de pågår fra en eventuel planlægnings- og forberedelsesfase gennem indsatsfasen til funktionen slutter med reduceret beredskab, når den egentlige reetablerings- og genopbygningsfase indtræder. Ved løsningen af politimæssige opgaver har politiet i en række situationer behov for bistand fra bl.a. forsvaret og hjemmeværnet. Det gælder særligt i situationer, hvor politiet ikke råder over tilstrækkelige ressourcer, herunder af materiel og personalemæssig art. I retsplejeloven findes de generelle regler om politiets virksomhed. Det fremgår heraf bl.a., at det er politiets opgave at opretholde sikkerhed, fred og orden. I indsatssammenhæng er det som hovedregel skadens størrelse, skadestedets beliggenhed eller antallet af tilskadekomne, som afgør, hvor meget personale fra politiet der sendes til skadestedet eller indsatsområdet. Alarmcentralfunktionen varetages af politiet, dog undtaget Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt, hvor opgaven på vegne af Beredskab Storkøbenhavn varetages af Københavns Brandvæsen. Politiet har endvidere den koordinerende ledelse af arbejdet i de regionale stabe, der aktiveres ved hændelser, der kræver omfattende indsats af det samlede beredskab. Ambulanceberedskabet Ambulancetjenesten, der hører under indenrigs- og sundhedsministerens ressort, stilles efter sygehusloven og bekendtgørelsen om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v. til rådighed af amterne for personer, der har behov herfor pga. akut opstået sygdom, ulykke eller fødsel. Ambulancetjenesten er en del af amternes sygehusberedskab, som en del af den præhospitale indsats med det formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. 28

29 Kapitel 4. Beredskabets opgaver og organisering 4.3. De særlige indsatsberedskaber Atomberedskabet Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ressortansvarlig for atomberedskabet, der ledes af Beredskabsstyrelsen, der omfatter det landsdækkende beredskab over for uheld i nukleare anlæg. Beredskabsstyrelsen er således tillagt den overordnede koordinerende ledelse, medens politiet har den koordinerende ledelse af den operative indsats. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler for redningsberedskabets organisation i tilfælde af uheld i nukleare anlæg, herunder om opgavefordelingen og samarbejdet mellem henholdsvis det statslige redningsberedskab og det kommunale redningsberedskab og med hensyn til redningsberedskabets virke i forhold til de øvrige myndigheder, der har opgaver i beredskabet. Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med nukleare anlæg og varetager internationalt samarbejde samt forskning og udvikling på området. Kemikalieberedskabet Beredskabsstyrelsen varetager kemikalieberedskabet. Styrelsens Kemiske Laboratorium udfører således analytisk-kemiske undersøgelser af ukendte stoffer og af farligt gods samt udfører undersøgelser af fyrværkeri med henblik på godkendelse. Styrelsen udarbejder endvidere informationsmateriale om farlige stoffer, herunder "Førsteindsats ved kemikalieuheld" og "Indsatskort for kemikalieuheld". Endelig yder styrelsen rådgivning og opretholder i den forbindelse en døgnbemandet kemikalieberedskabsvagt, som kan rykke ud og rådgive andre myndigheder i tilfælde af akutte uheld med farlige stoffer m.v. Det biologiske beredskab Det biologiske beredskab henhører under Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort og er placeret ved Center for Biologisk Beredskab (CBB) under Statens Serum Institut. CBB, der blev oprettet ved Folketingets Finansudvalgs aktstykke 19 af 10. oktober 2001, har siden været aktiveret ved flere formodede bioterror-hændelser. Til brug for andre beredskabsmyndigheder har CBB gjort information om de almindeligste biologiske kampstoffer (potentielt over hundrede forskellige agentia) tilgængelig på internettet. Beredskabet inddrager et stort antal offentlige myndigheder i overvågningsaktivitet, indsatsberedskab og modforanstaltninger, herunder bl.a. forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Ved begrundet mistanke om en bioterrorhændelse kan der udsendes et særligt prøvetagnings- og analysehold (SIBA) til gerningsstedet. De døgnbemandede indsatshold er sammensat af såvel civilt som militært personale. Ved udbrud af bioterror betingede sygdomme vil CBB som udgangspunkt blive alarmeret enten af direkte involveret sund- 29