Sagsnummer 2011/ Sept Udbudsmateriale For. Grabows Vej Skive

Transkript

1 Sagsnummer 2011/ Sept Udbudsmateriale For Grabows Vej Skive

2 Side 2 af 168

3 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste udbyder i offentligt udbud Grabows Vej Skive Velbeliggende stor gulstensvilla for enden af lukket villavej med stor sydvendt have. Villaen er beliggende i den sydlige del af Skive by, tæt på skole og fritidsordning. Butikscenter indeholdende dagligvarebutik. Skive badeland og bowlingcenter samt Kulturcenteret Limfjorden. Nyere stort boligområde indenfor kort afstand. Side 3 af 168

4 Villaen er opført 1969 i gule mursten og med en built up tagkonstruktion belagt med tagpap. Vinduerne er udført af trærammer isat termoruder. Villaen er hulmursisoleret. Villaen er udstykket fra Skive Kaserne og har en god sydvendt have samt et grønt areal mod gaden. Grunden er på m². Boligen er på 198 m² og indrettet med entre/hall hvorfra der er adgang til dejlig sydvendt stue. Fra stuen er der fløjdøre til spisestuen. Stuerne har et dejligt lysindfald, begge har parketgulve og fra stuen er der udgang til terrassen. I tilknytning til hall er der adgang til gæstetoilet. Pænt Invita køkken i hvid laminat med kant i ask. Der er god skabsplads samt spiseplads. Køkkenet er udstyret med Siemens keramisk komfur, Thermex emhætte, Atlas køle/fryseskab samt Siemens opvaskemaskine. Værelsesafdelingen indeholder stort soveværelse, 2 værelser hvoraf det ene har udgang til terrassen. Skabsgang indeholdende 10 skabe fra gulv til loft, samt badeværelse med bruseniche. Værelserne og gang har parket på gulvene mens badeværelse er med terrassogulv. Bryggers og hobbyrum er det oprindelige og udstyret med vaskemaskine og tørretumbler fra electrolux. Villaen er i forbindelse med udstykningen tilsluttet Skive fjernvarme, Skive Vand og Kloak. Ejendommen udbydes efter statens regler i offentligt udbud af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Besigtigelse af ejendommen kan foretages fredag d. 27. september 2013 fra kl eller efter nærmere aftale ved henvendelse til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Steen Hansen på telefon: eller pr. mail på fbe-ees08@mil.dk. Tilbud uden forbehold eller betingelser skal afgives på vedlagte tilbudsblanket i en lukket kuvert mærket Tilbud vedr. Grabows Vej 22, Skive, således at tilbuddet er Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde på adressen Arsenalvej 55, 9800 Hjørring senest den 8. september 2013 kl Samme dag kl vil der for de bydende være mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene. Side 4 af 168

5 Grabows Vej 22 Side 5 af 168

6 Grabows Vej 22 Side 6 af 168

7 Grabows Vej 22 Side 7 af 168

8 Grabows Vej 22 Side 8 af 168

9 Side 9 af 168

10 Side 10 af 168

11 Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme. Side 11 af 168

12 Side 12 af 168

13 Cirkulære nr. 7 af 25/01/2010 om salg af statens faste ejendomme Offentligt udbud 1. Salg af fast ejendom fra staten skal ske i overensstemmelse med reglerne i budgetvejledningen om ejendomssalg. Når det af budgetvejledningen følger, at et salg først kan ske efter at der har været foretaget offentligt udbud, skal udbuddet foretages efter reglerne i dette cirkulære. Stk. 2. Ved salg af fast ejendom fra staten til private, skal institutionen sikre overholdelse af de i lovgivningen fastsatte regler om salg af fast ejendom. Salg af statens faste ejendomme er omfattet af bestemmelserne i lov om omsætning af fast ejendom og bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven, i det omfang salg sker til forbrugere, jf. lovens 1, stk. 5. Ifølge bekendtgørelse om undtagelse af salg af statens faste ejendomme fra visse bestemmelser i lov om omsætning af fast ejendom, finder 1, stk. 4, 2. pkt., i loven ikke anvendelse på salg af statens faste ejendomme, når salget foregår uden medvirken af en ejendomsformidler. Tilbudsblanket og annoncering 2. For ejendomme, der agtes afhændet, udfærdiger institutionen en tilbudsblanket med oplysninger om ejendommen og handelsvilkårene. Hvis salg af ejendommen i medfør af budgetvejledningens regler om salg af statens faste ejendomme skal forelægges bevillingsmyndighederne, inden tilbud kan accepteres, skal dette udtrykkeligt angives i tilbudsblanketten. En vejledende tilbudsblanket er optaget som bilag til cirkulæret. 3. Ejendommen annonceres som hovedregel til salg både i trykte og elektroniske udgaver af lokal og landsdækkende dagspresse eller i øvrigt i det omfang, der efter institutionens skøn findes hensigtsmæssigt. Stk. 2. I annoncerne anføres, at tilbud normalt bør afgives på særlige tilbudsblanketter, der kan rekvireres hos institutionen. Fristen for indgivelse af tilbud samt tid og sted for åbningen af tilbud angives i annoncerne. Endvidere angives ejendommens skønnede kontantpris baseret på en konkret vurdering, der er indhentet fra en eller to ejendomsformidlere, medmindre institutionen skønner, at denne oplysning kan være til hinder for, at der opnås den højest mulige købesum. Endvidere angives oplysninger om ejendommens beliggenhed og størrelse, herunder grundareal og boligareal. Der kan endvidere bl.a. angives eksempler på brutto- og nettoudgift samt finansiering. Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at salg og annoncering forestås af en ejendomsmægler eller en anden, der efter lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed. 4. Ved fremsendelsen af tilbudsblanketter skal institutionen vedlægge et eksemplar af dette cirkulære. Afgivelse af tilbud 5. Tilbud indsendes efter institutionens ønske elektronisk eller pr. post i lukket kuvert mærket»tilbud på matr.nr.....«. Institutionen anviser fremgangsmåde ved elektronisk tilbudsafgivelse. Stk. 2. De bydende har adgang til at overvære åbningen af tilbuddene og få oplysning om størrelsen af tilbuddene. Vurdering af tilbuddene 6. Senest 4 uger efter åbningen af tilbuddene meddeler institutionen hver tilbudsgiver, om institutionen agter at videreføre salgsforhandlingerne på grundlag af de indkomne tilbud, eller om institutionen forkaster alle de indkomne tilbud. I sidstnævnte tilfælde vælger institutionen herefter, om man vil annoncere på ny eller stille afhændelsen i bero. Stk. 2. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne med nogle af tilbudsgiverne, meddeles der samtidig de øvrige tilbudsgivere afslag på deres tilbud. Overbud 7. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne, kan institutionen give de fem højestbydende meddelelse om 1) størrelsen af de fem højeste bud, 2) et tidspunkt, da de fem højestbydende senest skal indgive supplerende tilbud, og 3) et tidspunkt, da de supplerende tilbud åbnes. Stk. 2. Inden tidspunktet for indgivelse af supplerende tilbud kan institutionen optage forhandling med de fem højestbydende med henblik på at sikre højest mulige bud. Stk. 3. For de fem højestbydende er der adgang til at afgive supplerende tilbud. For afgivelsen af supplerende tilbud gælder reglerne i 5 og 6. Side 13 af 168

14 Sikkerhed m.v. 8. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at tilbudsgiverne er bundet af deres bud, indtil der er stillet sikkerhed, jf. stk. 3. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået i medfør af 6, stk. 1 eller 2, eller hvis reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om fortrydelsesret finder anvendelse, jf. 14. Stk. 2. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, er bundet af sit bud, indtil accept foreligger. Stk. 3. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, inden en uge efter, at institutionen har meddelt, at man vil acceptere eller indstille buddet til accept, skal stille sikkerhed for 10 pct. af købesummen. Sikkerheden kan bestå i kontant deponering, deponering af værdipapirer, bank- eller sparekassebog, eller anfordringsgaranti stillet af anerkendt bank, sparekasse eller forsikringsselskab. Stk. 4. Hvis tilbuddet ikke accepteres, refunderer institutionen tilbudsgiveren eventuelt afholdte udgifter til etablering af sikkerheden. Accept af tilbud 9. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilket tildelingskriterium der lægges til grund. Salg skal som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde. Stk. 2. Institutionen kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for bevillingsmyndighederne, hvis handelsvilkårene er godkendt af SKAT, jf. stk. 3, og hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill. kr. For statslige ejendomsvirksomheder, Forsvarsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er beløbsgrænsen 60 mill.kr. Stk. 3. Kan handelsvilkårene ikke godkendes af SKAT, skal institutionen søge at opnå et fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person, der efter 8 i lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, eller der kan ske salg efter forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, jf. 12. Krav mod staten 10. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes, jf. dog 8, stk. 4. Undtagelser 11. Cirkulæret gælder ikke for overdragelse af ejendomme fra en statsinstitution til en anden statsinstitution. Herom er der fastsat særlige regler i budgetvejledningen. Stk. 2. Cirkulæret gælder heller ikke ved indskud af ejendomme i Statens Ejendomsselskab A/S. 12. Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes anmodning herom af vedkommende ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig med, at Finansministeriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. Finansministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette findes tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b, at der ikke har været foretaget offentligt udbud. 13. I særlige tilfælde vil cirkulærets procedurebestemmelser kunne fraviges. Ændringerne skal da tydeligt fremgå af udbudsmaterialet. Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. 14. Opmærksomheden henledes på reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesadgang og fortrydelsesret, når en ejendom hovedsagelig er bestemt for beboelse for køberen. 15. Reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan anvendes af institutionen. Ikrafttræden m.v. 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2010 og har virkning for ejendomssalg, der iværksættes fra og med denne dato. Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 158 af 13. december 2002 om salg af statens faste ejendomme. Finansministeriet, den 25. januar 2010 Claus Hjort Frederiksen / Mogens Pedersen Side 14 af 168

15 Bilag 2 Særlige salgsvilkår. Side 15 af 168

16 Side 16 af 168

17 Særlige salgsvilkår for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes afhændelse af ejendommen matr.nr. 135-c Skive Brårupjorder, beliggende Grabows Vej 22, 7800 Skive. 1. Generelt: Ejendommen udbydes offentligt til salg på de i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme anførte generelle vilkår. Dette cirkulære er vedlagt som bilag 1. Herudover udbydes ejendommen på nærværende særlige vilkår, som tilbudsgiver ved afgivelse af tilbud skal acceptere. 2. Beskrivelse af ejendommen: Nærværende udbud omfatter ejendommen matr.nr. 135-c Skive Brårupjorder med et grundareal, der ifølge tingbogen udgør m². Matrikelkort vedlægges som bilag 3. Ejendommen har jf. BBR et samlet boligareal på 198 m². Udhus på ca. 14 m² er registreret på BBR men eksistere ikke længere. 3. Ejendommens data: Tingbogsattest for ejendommen og kopi af tinglyste servitutter vedlægges som bilag 4. BBR meddelelse og tegninger vedlægges som bilag 5. Ejendomsvurdering og skatteattest for ejendommen vedlægges som bilag 6. Ejendomsdatarapport vedlægges som bilag 7. Huseftersyn af 15. april 2013, Eleftersyn af 2. september 2013 samt energimærke nr af 29. august 2012, vedlægges som bilag 8. Ejerskifteforsikringstilbud vedlægges som bilag 9. Oplysninger om planforhold vedlægges som bilag Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste oplyser at: - ejendommen vil blive søgt afhændet til højestbydende. - Staten er selvforsikret, hvorfor der ikke er tegnet forsikring af nogen art. Ansvaret for at ejendommen kan forsikres, er tilbudsgiver/købers. Det påhviler således tilbudsgiver/køber at tegne forsikring fra overtagelsesdagen. - ejendommen kan være helt eller delvist undtaget offentlig vurdering. Dette forhold ophører ved salg, hvorfor køber må påregne at betale ejendomsskat efter gældende regler. - accept af tilbud vedrørende salg kan kræve bevillingsmæssig godkendelse, herunder tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilbudsgiver må derfor påregne en vis acceptfrist. 5. Overtagelse: Ejendommen overtages af tilbudsgiver den første i måneden efter de bevilgende myndigheder har godkendt salget. Fra overtagelsesdagen henligger ejendommen for tilbudsgivers regning og risiko. Tilbudsgiver/køber overtager således samtlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter fra det øjeblik, ejendommen overdrages til tilbudsgiver/køber, herunder betaling af skatter og afgifter m.v. Med overtagelsesdagen som skæringsdato udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse, hvis saldo berigtiges kontant. 6. Købesummen: Købesummen skal erlægges kontant senest på overtagelsesdagen. Side 17 af 168

18 7. Ansvarsfraskrivelse: Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at tilbudsgiver/køber skal accepterer, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold samt forurening af grunden. Det påhviler tilbudsgiver/køber for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende undersøgelser. Såfremt ejendommen hovedsagelig er bestemt til beboelse for køberen betaler Forsvarets Bygningsog Etablissementstjeneste halvdelen af den 5 års Basisforsikringspræmie, der fremgår af det forsikringstilbud på ejerskifteforsikring, som er vedlagt som bilag 9. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at fremlæggelse af huseftersyn og eleftersyn i bilag 9 og oplysning om ejerskifteforsikring indebærer, at tilbudsgiver/ køber ikke overfor sælger kan påberåbe sig, at ejendommens fysiske tilstand er mangelfuld, eller at en fejl burde have været nævnt i tilstandsrapporten. 8. Øvrige vilkår: Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af tilbudsgiver/køber med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og forpligtigelser, hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder tinglyste byrder og servitutter. I det omfang det er muligt, indtræder tilbudsgiver/køber i Forsvarsministeriets rettigheder og forpligtigelser overfor ejendommens forsyningsselskaber m.v. Tilbudsgiver/køber afholder alle omkostningerne til berigtigelse af handlen, herunder eventuelle udgifter til stempel og tinglysning af skøde. Tilbudsgiver/køber udarbejder skøde og refusionsopgørelse. Tilbudsgiver/køber er forpligtiget til at udarbejde skødet som anført i bilag 11. Sælger har ikke mulighed for at aflevere originale bygningstegninger. Kopi af de tegninger, som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste måtte være i besiddelse af, kan rekvireres mod betaling. Køber anviser det trykkeri, hvortil sælger for købers regning skal lade originaltegninger reproducere. Bygningstegninger afleveres til Rigsarkivet 6 måneder efter afhændelsen. Anmodning om kopi af tegninger skal derfor være sælger i hænde senest 6 måneder efter overdragelsen. Med hensyn til de i bilag 1 anførte generelle vilkår skal Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste særligt fremhæve at; - den tilbudsgiver, hvis tilbud indstilles til accept skal inden en uge efter at institutionen har med delt, at man vil indstille til accept stille sikkerhed for 10 % af købesummen, - tilbudsgiverne er bundet af deres tilbud, indtil der er stillet sikkerhed, - den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept er bundet af sit bud indtil accept forligger, - ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes. 9. Tilbud: Tilbud afgives på den som bilag 12 vedlagte tilbudsblanket og sendes eller overbringes i en lukket kuvert mærket Tilbud vedrørende Grabows Vej 22, Skive til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring. Tilbud uden forbehold eller betingelser skal være Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde senest den 8. oktober 2013 kl Åbning af tilbuddene finder sted samme dag kl , hvor der er adgang for tilbudsgivere til at overvære tilbudsåbningen. Side 18 af 168

19 Bilag 3 Oversigts- og Matrikelkort. Side 19 af 168

20 Side 20 af 168

21 Baggrundskort KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige eller kommercielle sammenhænge. Ortofotos (DDO land) COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehandling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Målforhold 1:1703 Dato 15/ Side 21 af 168 Â Kort & Matrikelstyrelsen Signaturforklaring

22 Side 22 af 168

23 Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter. Side 23 af 168

24 TINGBOGSATTEST Udskrevet: :41:52 EJENDOM: Adresse: Grabows Vej Skive Samlet areal: 2948 m2 Heraf vej: 0 m2 Appr.dato: Landsejerlav: Skive Brårupjorder Matrikelnummer: 0135c Areal: 2948 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0071 Matrikelnoteringsdato: Udstykket fra matr.nr. 135, smst ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Anden adkomst Dato/løbenummer: OGSÅ LYST PÅ: Antal: 11 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Forsvarskommandoen CVR: Ejerandel: 1 / 1 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst akt E657 HÆFTELSER Side 24 af :41:52 Side 1 af 4

25 Der findes ingen hæftelser på ejendommen SERVITUTTER DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 1 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 13 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 71_K_682 AREALANVENDELSE: Fredning TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om fredning KORREKT AKT 71_H_682 DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 2 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 2 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 71_AD_370 TEKNISKE ANLÆG: Side 25 af :41:52 Side 2 af 4

26 Transformeranlæg ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om transformerstation/anlæg mv, Ikke til hinder for prioritering DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 3 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 60 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 71_A_281 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om adgangsbegrænsning mv Dok om byggelinier mv Dok om færdselsret mv Rids i akt Prioritet forud for pantegæld og servitutter DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 4 Dokument type: Anden Servitut TEKNISKE ANLÆG: El / vand / varme / gas Side 26 af :41:52 Side 3 af 4

27 LEDNINGER: Forsyning / afløb PÅTALEBERETTIGET: Navn: SKIVE VAND A/S CVR: BETALT TINGLYSNINGSAFGIFT: DKK ØVRIGE OPLYSNINGER EJENDOMSVURDERING: Ejendomsværdi: DKK Grundværdi: DKK Vurderingsdato: Kommunekode: 0779 Ejendomsnummer (BBR-nr.): Side 27 af :41:52 Side 4 af 4

28 Originaldokument«Akt;skab U Nr. *"?. (Udfyldes af Dommerkontoret) Justitsministeriets Genpartpapir. Til Lejekontrakter, Servitutdokumenter o. 1., Fortsættelse af Dokumenter, Fortegnelse over pantsatte Genstande o. I. (vedr. fast Ejendom). Anmelderens Navn og Bopæl (Kontor): Mtr. Nr., Ejerlav, Sogn: Matr. nr. lo a af Skive købstads Brårupjorde (i København Kvarter) Skive by Nationalmuseet /, København. eller (i de sønderjydske Lands- Hindborg herred dele) Bd. og Bl. i Ting- Viborg amt o 1 nrn utu * ' 1Qr n v bogen, Art. Nr., Ejerlav, Sogn. Stempel: Kr. Øre. Paa ovennævnte Ejendom, tilhørende Skive kommune, Skive, er ifølge Naturfredningslovens 2 følgende Fortidsminder fredede. (Det bemærkes, at heri er indbefattet de tidligere, ved udstedt Deklaration foretagne Fredninger, angivet ved FM og Aarstallet): "Skelhøj", ca. 2,85 x 18 m. Udgravet med et 8 m bredt krater; sydsiden stærkt 'afgravet. Med lyng i plantage. Ca. halvdelen ligger i Dommerby sogn. (I skel. til matr. nr. 2 a af Dommerby og matr. nr, 15 b af Jægerris). Therkel Mathiassen /itø(,t\ gkg\m 3 V/7 Bl. # i AB, Stak # Hf. f> gz Dommeren f Skke Købstad m. v. mv,z<\ /o Side 28 af 168 Jensen & Kjeldskov, AfS, København.

29 Akt: Skab#P nr.3?z> YtyA \ 7^,\ SBL Matr. nr. 135, Skive Brårupjorder, og matr. nr. 28, Glattrup, Skive Jorder. Skive Kommune Anmelder: Skive kommune Elværket Brårupgade 18 C 7800 Skive Side 1 af 3 DEKLARATION vedr. transformatorstation nr. 43, 44 og 45 Undertegnede Forsvarsministeriet, der ejer ejendommen matr. nr. 135, Skive Brårupjorder, og matr. nr. 28, Glattrup, Skive Jorder, beliggende Sønder Boulevard 15, 7800 Skive, meddeler herved vederlagsfrit Skive Kommune følgende tilladelse, som er uopsigelig fra vor og efterfølgende ejeres side: 1. Skive Kommune har ret til at have transformatorstationerne nr. 43, 44 og 45 indrettet og henstående uforstyrret i tørre rum i kasernens bygninger således som vist på vedhæftede tinglysningsrids. Denne bestemmelse omfatter alle de til transformatorstationerne hørende installationer - herunder jordelektroder. 2. Skive Kommune har ret til at have nedgravede højspændingskabler liggende uforstyrret på kaserneområdet med et deklarationsbælte på 2,00 m på hver side af kabelføringen som vist på vedhæftede rids. Skive Kommune har endvidere ret til at have højspændingskabel ophængt i det på vedhæftede rids med E betegnede kælderrum i hovedbygningen. 3. Skive Kommune har i overensstemmelse med gældende aftale ret til kørselsadgang gennem hovedvagten v. Sønder Boulevard samt ret til kørsel indenfor kaserneområdet på de på vedhæftede rids angivne køreveje, når dette kræves for at udføre arbejder som nævnt nedenfor i pkt. 9. Side 29 af 168 Otto B. Wroblewski, Nytorv 19, 1450 København K

30 Side 2 af 3 4. Skive Kommune har ret til adgang til transformatorstation nr. 43 igennem port betegnet A og gennem garagerum betegnet B i garagebygning nr alt som vist på vedhæftede rids. 5. Skive Kommune har ret til adgang til transformatorstation nr. 44 gennem port betegnet C, gennem køkkengård betegnet D og ad den her værende kældertrappe samt gennem kælderrum E i Hovedbygningen - alt som vist på vedhæftede rids. 6. Skive Kommune har ret til adgang til transformatorstation nr. 45 gennem kedelrum betegnet F og dieselrum betegnet G i varmecentralen - alt som vist på vedhæftede rids. 7. Kasernens personale er i overensstemmelse med gældende aftale forpligtet til at give Skive Kommunes personale adgang til transformatorrummene som beskrevet ovenfor i pkt og 6 ved oplåsning af de fornødne porte og døre, når adgang kræves for at udføre arbejder som nævnt nedenfor i pkt Transformatorstationerne og de deklarerede kabelstrækninger er omfattet af de til enhver tid gældende regler og forskrifter - herunder Stærksrømsreglementet. 9. Skive El-værks personale er berettiget til uhindret at færdes på de deklarerede arealer for at etablere, efterse, udvide, reparere og vedligeholde El-værkets anlæg - alt i det omfang, driften kræver det. Påtaleberettiget overfor overtrædelser af denne deklarations bestemmelser er Skive Kommune. Skive Kommune lader denne deklaration tinglyse servitutstiftende på ejendommens blad i tingbogen! Skive Kommune afholder omkostningerne ved stempling og tinglysning. Deklarationen skal ikke være til hinder for ejendommens prioritering og omprioritering. Med. hensyn til de på ejendommen hvilende servitut- og pantehæftelser henvises til ejendommens blad i tingbogen. Side 30 af 168

31 Side 3 af 3 Skive El-værk forpligter sig til at foretage de nævnte arbejder så hurtigt som muligt og på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for ejendommen og dens brugere. El-værket forpligter sig endvidere til efter ethvert udgravningsarbejde straks og på egen bekostning at retablere den hidtidige tilstand, således at alt fremtræder som før udgravningsarbejdet blev påbegyndt. Viborg, den 23. juli 1992 Forsvarsministeriet v. Forsvarets Bygningstjeneste EB Hans Hansen Afdelingsleder ejers underskrift SKIVE BYRÅD, den 28. august 1992 P. b. v. Jonna Stavnsbjerg borgmester Erik Hermansen kommunaldirektør SBL I henhold til 47 i lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning meddeler Skive Byråd hermed samtykke til, at ovenstående deklaration tinglyses servitutstiftende på den pågældende ejendom. Tilvejebringelse af lokalplan i henhold til 13 i nævnte lov er ikke påkrævet. SKIVE BYRÅD, den 28/8-92 P. b. v. Jonna Stavnsbjerg borgmester Ole Jørgen Jensen teknisk direktør INDFØRT i DAGBOGEN * RETTEN I SKIVE '" LYST. AKT _/?CNR. ^ ^tjo /x-tc-? Side 31 af 168 Otto B. Wroblewski, Nytorv 19, 1450 København K

32 tjro li At denne kort-genpart er en M^ nøjagtig genpart af det ori-^^ginale kort vedr. ejendommen matr. nr. 135 Skive Brårup- ^F jorder og matr. nr. 28 Glat ^Ptrup, Skive Jorder attesteres herved. SKIVE EL-VÆRK, den 27. marts >^^^^W^landins P ekt a s min isteriets genpartpapir. Til kort. ::Q::D:: CD cø <Q 3 0) H S} ^ 3 CO Q. tt> < o- 3 3 o" 3 ro o Side 32 af 168

33 V /Vco? Akt: Skab f\ nr. "ZL% I (udfyldes af dommerkontoret) AH Matr. nr. la Hesselbjerg Gde., Estvad Matr. nr. Ib m.fl. Estvadgård, Estvad, matr. nr. 25 m.fl. Kisum Enge, Estvad, matr. nr. la m.fl. Bilstrup, Skive Jorder, matr. nr. 111 m.fl. Egeris, Skive Jorder, matr. nr. 13e m.fl. Skive Brårupjorder, matr. nr. 28 Glattrup, Skive Jorder Anmelder: Landinspektørfirmaet Balling Engelsen I/S GYRO-bygningen Østerbro Skive Tlf J.nr Nærværende dokument er stempelfri i h.h.t. 83, stk. 2 i lovbekg. nr. 174 af 30. april 1969 om stempelafgift. Dokument om byggelinier, adgangsbegrænsninger og adgangsveje I anledning af ekspropriation efter reglerne i 49 i lovbekendtgørelse nr. 624 af 21. juli 1994 om offentlige veje til Hovedlandevej nr. 443 "Ringvej Syd" pålægges nedennævnte ejendomme følgende servitutmæssige bestemmelser: 1. På de neden for anførte ejendomme må der ikke foran en linie, som er beliggende 20 m fra hovedlandevejens systemlinie - normalt vejens midtlinie, opføres nye bygninger eller foretages væsentlige ændringer på eksisterende bygninger eller etableres anlæg.af den art, der er omtalt i 34, stk. 3 i lov om offentlige veje. Bestemmelsen om højdeforskel i lovens 34, stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. 2. Ejendommene pålægges endvidere adgangsbegrænsning. Bestemmelsen betyder, jfr. 70 i lov om offentlige veje, at der ikke uden tilladelse fra vejmyndigheden må etableres adgang til vejen for hverken gående eller kørende færdsel. 3. Vejbestyrelsen har i forbindelse med eftersyn, reparation og vedligeholdelse af støjskærme ret til færdsel til fods på de arealer, der er vist med gul farve på vedhæftede kortbilag nr. 1 og 2. Erstatning for skader, der herved eventuelt påføres ejendommene, fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af uvildige mænd udmeldt af retten. 4. Vejbestyrelsen har i forbindelse med eftersyn, reparation og vedligeholdelse af vejanlægget med tilhørende regnvandsbassiner m.m. ret til fri og uhindret færdsel af enhver art, ad de veje, der på vedhæftede kortbilag nr. 3 og 4 er vist med gul farve. Erstatning for skader, der herved eventuelt påføres ejendommene, fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af uvildige mænd udmeldt af retten. Side 33 af 168 Den danske Landinspektørforenings Forlagsvirksomhed Blanketnummer 278A

34 Akt: Skab nr. (udfyldes af dommerkontoret) Påtaleretten efter nærværende servitut tilkommer hovedlandevejens vejbestyrelse. Bestemmelserne nr. 1 og 2 om byggelinier og adgangsbegrænsninger begæres med henvisning til 44, stk. 2 i lov om offentlige veje tinglyst servitutstiftende forud for allerede tinglyste pantehæftelser og servitutter på følgende matrikelnumre: Hesseibjerg Gde., Estvad: Matr. nr. la Estvadgård, JEstvad: v d ' Matr. nr. la, Ib, 7a, 8a, 11 Kisum Enge,, Estvad:^ \/,J Matr. nr. 3b, 12a, 14, 15, 25 Bilstrup, Skive Jorder: ^ \j j tf \f Matr. nr. la, 2a, 2m, 2p, 2q, 6a, 29, 30, 31 og 32 Egeris, Skive Jorder: Å,/,<,, ), Matr. nr. 111, Ils Ilt, llu, lqq, lqt lqy, lqø, Ira, lrh Skive B^årupjorder: 4 ^ j ^ j ^ 13é{225 93b, 93c, 93d,,l l-3bb, 113xe, 113æb, 113xq, 113xt, 113yl, 113yh, vy7ll3yz, 113væ, 113x, 135V Glattrup, Skive Jorder ye, 113vu, 113vx, 113 Bestemmelse nr. 3 om færdseisret begæres med henvisning til 44, stk. 2 i lov om offentlige veje tinglyst servitutstiftende forud for allerede tinglyste pantehæftelser og servitutter på følgende matrikelnumre: Skive Brårupjorder:,. ^ v v \j 13e, 22bT93b, 93c, 113bb, 113vu, 113vx, 113 vy, 113vz, 113væ, 113xe, 113xt, 113x0, H3æb Bestemmelse nr. 4 om færdseisret begæres med henvisning til 44, stk. 2 i lov om offentlige veje tinglyst servitutstiftende forud for allerede tinglyste pantehæftelser og servitutter på følgende matrikelnumre: Estvadgård, Estvad: 8a" Bilstrup, Skive Jorder: 1^2&29* SKIVE BYRÅD CC( - 6 MRS.»398 SØREN ANDERSEN borgrxjester RIK HERMAf kommunaldirektc Side 34 af 168 Den danske Landinspektørforenings Forlagsvirksomhed Blanketnummer 278A

35 ******* * * * * * * * * * *. * Retten i Skive * *** *** Tinglysningsafdelingen Side:. 3 Akt,-nr. : A 281 Påtegning på byrde Vedrørende matr.nr. 1 A m.fl.,. Hesselbjerg Gde., Estvad : Ejendomsejer: Morten Bundgård Lyst første gang den: under nr Senest ændret den : under nr Rids medfulgt Lyst som begært og på de i deklarationen anførte ejendomme, dagbogs.nr.e.: incl Retten i Skive den ' Mona Villadsen Side 35 af 168

36 Side 36 af 168

37 Side 37 af 168

38 Side 38 af 168

39 Side 39 af 168

40 Side 40 af 168

41 Side 41 af 168

42 Side 42 af 168

43 Bilag 5 Ejendoms- og brugsplan samt BBR-ejermeddelelse. Side 43 af 168

44 SKIVE KOMMUNE Teknisk Forvaltning - BBR BBR-Meddelelse (Udskrift af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret) Afsender SKIVE KOMMUNE Teknisk Forvaltning - BBR Rådhuspladsen 2, 7800 Skive Modtager: Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Ejendommens beliggenhed: Grabows Vej 22 (vejkode: 2936), 7800 Skive Denne BBR-Meddelelse er udskrevet efter rekvisition. Fejl eller mangler i udskriften bedes meddelt til kommunen på telefonnr eller -adressen: tek@skivekommune.dk Oplysninger om grunde Adresse: Grabows Vej 22 (vejkode: 2936), 7800 Skive Vand & afløb Vandforsyning: Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) Afløbsforhold: Fælleskloakeret: spildevand + tag- og overfladevand Matrikelnr. Ejerlav 135c SKIVE BRÅRUPJORDER Oplysninger om bygninger Bygningsnr.: 1 Adresse: Grabows Vej 22 (vejkode: 2936), 7800 Skive Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 135c Ejerlav: SKIVE BRÅRUPJORDER Opførelsesår: 1969 Antal boliger med køkken: 1 Materialer Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tagdækning: Built-up Kilde til materialer: Oplyst af teknisk forvaltning Areal i grundplan m2 Areal i hele bygningen m2 Arealanvendelse m2 Bebygget areal 198 Samlet bygningsareal 198 Samlet boligareal 198 heraf affaldsrum i terræn 0 Kælder 0 heraf lovlig beboelse i kælder 0 heraf indbygget garage 0 heraf kælder m/loft < 1,25 0 Samlet erhvervsareal 0 heraf indbygget carport 0 Tagetage 0 Adgangsareal 0 heraf indbygget udhus 0 heraf udnyttet 0 Andet areal 0 heraf indbygget udestue 0 Lukkede overdækninger 0 Overdækkende arealer 0 Åbne overdækninger 0 Antal etager u. kælder & tagetage 1 Kilde til arealer: Oplyst af teknisk forvaltning Varmeinstallation: Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer el. varmluftanlæg) Bemærkninger for bygning FSV:080 Oplysninger om bolig- / erhvervsenhed Adresse: Grabows Vej 22 (vejkode: 2936), 7800 Skive Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). Samlet areal: 198 m2 Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken) Areal til erhverv: 0 m2 Bolig areal: 198 m2 Andet areal: 0 m2 Fællesareal: 0 m2 Åben overdækning/udestue: 0 m2 Lukket overdækning/udestue: 0 m2 BBR Ejendommens beliggenhed: Side 44 af 168 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Grabows Vej 22 (vejkode: 2936), 7800 Skive /2

45 Kilde til arealer: Oplyst af teknisk forvaltning Antal værelser: 5 Antal toiletter: 2 Antal badeværelser: 1 Køkkenforhold: Eget køkken (med afløb og kogeinstallation) Bygningsnr.: 2 Adresse: Grabows Vej 22 (vejkode: 2936), 7800 Skive Udhus Matrikelnr.: 135c Materialer Kilde til materialer: Bygningen er maskinelt oprettet Areal Bebygget areal: 14 m2 Kilde til arealer: Bygningen er maskinelt oprettet Bemærkninger for bygning FSV:080 Ejerlav: SKIVE BRÅRUPJORDER BBR Ejendommens beliggenhed: Side 45 af 168 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Grabows Vej 22 (vejkode: 2936), 7800 Skive /2

46 Din pligt som ejer Det er vigtigt, at du gennemgår din BBR-meddelelse og kontrollerer, at alle oplysninger er rigtige. Det er nemlig dit ansvar som ejer, at oplysningerne om din ejendom i BBR er korrekte. Kommunen har mulighed for at udstede en bøde på op til 5000 kr., hvis du ikke har indberettet oplysninger til BBR rettidigt, eller hvis du har opgivet urigtige oplysninger Bøde kan fx komme på tale, hvis man som ejer undlader, at informere kommunen om eksisterende bygninger eller indretning til beboelse i kælder eller tagetage. Det er derfor særligt vigtigt, at du som ejer sikrer dig at antallet og den omtrentlige størrelse af bygningerne på din grund er i overensstemmelse med de registrerede forhold. Kommunen har lov til, at kontrollere de oplysninger, du giver til i BBR. Kontrollen kan ske ved et anmeldt besøg på ejendommen eller ved register samkøring med eksterne kilder, fx folkeregistret eller luftfotos Indberetningspligten gælder også i forbindelse med byggesager. Du bør være særligt opmærksom på: Opførelsesår Om- og tilbygningsår Bebygget areal Antal etager Samlet boligareal Samlet erhvervsareal Areal af udnyttet tagetage Areal af udestue Tagdækningsmateriale Energiforsyning Du skal derimod ikke indberette til BBR, hvis du maler huset indvendigt eller indretter nyt køkken. Når du køber et hus skal du være opmærksom på, at oplysningerne ofte stammer fra den tidligere ejer. Det er derfor vigtigt, at du som køber kontrollerer oplysningerne grundigt i forbindelse med ejerskifte. Fejl eller mangler i registreringen skal indsendes til kommunen inden 4 uger. BBR registrerer din ejendom på mange niveauer. De 3 vigtigste er: Din grund er normalt det samme som din matrikel. I særlige tilfælde, typisk ved landbrugsejendomme kan grunden bestå af flere matrikler, der fysisk ligger ved siden af hinanden og juridisk er samnoteret i Matriklen. Dine bygninger kan være alt fra et redskabsskur til en lufthavnsterminal. I de tilfælde, hvor en bygning ikke har samme ejer som grunden oplyses dette. En enhed bruges i BBR som betegnelsen for boligen i et enfamilieshus, en lejlighed eller erhvervsenheder. Det samlede antal og arealet af hver enkelt enhed, der benyttes til beboelse SKAL oplyses til kommunen. Er der fejl i arealangivelsen hæfter du som ejer for fejlen. Kommunen har også mulighed for at registrere tekniske anlæg, olietanke, gylletanke m.v. i eller på din grund eller inde i din bygning. Retningslinjerne for registrering af sådanne oplysninger kan variere fra kommune til kommune. Har du spørgsmål, eller rettelser til din BBR-meddelelse skal du altid kontakte din kommune. I mange tilfælde kan det være en god idé at orientere sig i reglerne på forhånd på Arealerne på BBR-meddelelsen Arealet er en vigtig del i beregningen af ejendomsværdiskatten. De registrerede arealer er alle bruttoarealer, som måles til ydersiden af ydervæggene læs mere på Det bebyggede areal svarer normalt til stueetagens areal. I bygninger med forskudte etager opmåles det bebyggede areal som bygningens udbredelse set oppefra. Det samlede bygningsareal opgøres som arealet af samtlige etager, eksklusiv areal af eventuel kælder og tagetage. Tagetagens samlede areal opgøres som det areal, der udnyttes og det areal, der kunne udnyttes til bolig eller erhverv. Arealet måles som i bygningsreglementet i vandret plan 1,5 m over færdigt gulv til den udvendige side af tagbeklædningen. Udnyttet areal i tagetagen opgøres som den del af tagetagens areal, som faktisk udnyttes til beboelse eller erhverv. Kælderarealet opgøres samlet for hele kælderetagen. Arealerne opdeles i den del, som anvendes til boligformål og i den del, der anvendes til erhvervs- eller institutionsformål m.v. Det samlede boligareal opgøres som arealet af samtlige beboelsesrum inkl. areal i entré, gang, badeværelse, toilet og køkken. I arealet medregnes udnyttet areal i eventuel tagetage og areal af kælderrum, der må anvendes til beboelse, dvs. opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum. Om sammenhængen mellem de forskellige arealangivelser gælder således fx for et parcelhus uden kælder, der alene anvendes til beboelse, at boligarealet svarer til det samlede bygningsareal plus eventuel udnyttet tagetage. Er der i en bygning to eller flere lejligheder fordeles adgangs- og trappearealer mellem de enkelte lejligheder. Specielt om areal af ejerlejlighed skal du være opmærksom på, at BBR s boligareal som opgjort ovenfor ofte vil afvige fra det tinglyste areal. Det skyldes, at arealerne opgøres efter forskellige principper. Ejerlejlighedens samlede areal vil svare til summen af areal til beboelse og areal til erhverv. Vejledning til BBR-meddelelse Vers. 1.4 Side 46 af 168

47 Oversigt over BBR-oplysninger Anvendelse Helårsbeboelse Stuehus til landbrugsejendom. Fritliggende enfamiliehus Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Kollegium. Døgninstitution Anden bygning til helårsbeboelse. Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med Landbrug, industri, offentlige værker o.lign. Landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding m.v Industri, fabrik, håndværk m.v. El-, gas-, vand- eller varmeværker, forbrændingsanstalter m.v. Anden bygning til landbrug, industri m.v. Handel, kontor, transport og service Transport- og garageanlæg, stationer, lufthavne m.v Kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Liberalt erhverv Hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden service virksomhed. Andet bygning til transport, handel m.v. Institutioner og kultur Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke og lign. Skole, undervisning og forskning Hospital, sygehjem, fødeklinik, offentlige klinikker m.v. Daginstitutioner m.v. Anden institution. Fritidsformål Sommerhus. Feriekoloni, vandrehjem m.v. bortset fra sommerhus. Idrætshal, klubhus, svømmehal m.v. Kolonihavehus. Anden bygning til fritidsformål. Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v. Garage til et eller to køretøjer. Carport. Udhus. Toilet og afløb Toiletforhold Antal vandskyllende toiletter i bolig- eller erhvervsenhed. Vandskyllende toilet udenfor enheden. Anden type toilet udenfor enheden eller intet toilet i forbindelsen med enheden. Badeforhold Antal badeværelser i enheden Adgang til badeværelser Hverken badeværelser eller adgang til badeværelser. Køkkenforhold Eget køkken (med afløb og kogeinstallation) Adgang til fælles køkken Fast kogeinstallation i værelse eller på gang. Ingen fast kogeinstallation. Materialer Ydervæggenes materiale Mursten (tegl, kalksten, cementsten). Letbeton (lette bloksten, gasbeton). Fibercement, asbest (eternit el. lign). Fibercement, asbestfri r Bindingsværk (med udvendigt synligt træværk). Træbeklædning Betonelementer (Etagehøje betonelementer) Metalplader PVC Glas Ingen Andet materiale Afløbsforhold Tagdækningsmateriale Built-up (fladt tag, typisk tagpap). Tagpap (med taghældning). Fibercement, herunder asbest (bølge eller skifereternit) Cementsten Tegl Metalplader (bølgeblik, aluminium, o.lign.) Stråtag Fibercement (asbestfri) PVC Glas Andet materiale Asbestholdigt materiale Asbestholdigt ydervægsmateriale. Asbestholdigt tagdækningsmateriale. Asbestholdigt ydervægs- og tagdækningsmateriale. Kilder til bygningens materialer. Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Kilde til bygningsarealer Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Energi og vandforsyning Varmeinstallation Fjernvarme/blokvarme Centralvarme fra eget anlæg etkammerfyr Ovne (Kakkelovne, kamin, brændeovn o. lign.) Varmepumpe Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas) Elovne, elpaneler Gasradiator Ingen varmeinstallation Blande (kræver specifikation på enhedsniveau) Opvarmningsmiddel Elektricitet Gasværksgas Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas) Fast brændsel (kul, brænde mm.) Halm Naturgas Andet Supplerende varme Ikke oplyst Varmepumpeanlæg Ovne til fast brændsel (brændeovn o.lign.) Ovne til flydende brændsel. Solpaneler Pejs Gasradiator Elovn, elpaneler Biogasanlæg Andet Bygningen har ingen supplerende varme. Afløbskoder gammelt kodesæt: Kodesættet benyttes for eksisterende forhold, ved enhver ændring skal nyt kodesæt benyttes Afløb til offentligt spildevandsanlæg. Afløb til fælles privat spildevandsanlæg. Afløb til samletank. Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (med tilladelse). Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg. Mekanisk rensning med privat udledning dir. til vandløb. Mekanisk og biologisk rensning. Udledning direkte uden rensning til vandløb, søer eller havet. Andet Afløbskoder nyt kodesæt: Der er indført temmelig mange nye afløbskoder i BBR. De nye koder skal benyttes ved alle fysiske ændringer i afløbsforholdene på en ejendom. Kommunen har dog også ret til på eget initiativ at konvertere koden, uden der er sket fysiske ændringer i forholdene. Det nye kodesæt er hierarkisk inddelt, således at det vigtigste kriterium er om ejendommen er tilsluttet et kloaknet eller om ejendommen ligger i det åbne land. Ejendomme, der er tilsluttet et kloaknet, inddeles efter om spildevandet (typisk fra køkken, bad og toilet) ledes ned i samme kloak som regnvandet (overfladevandet fra tage og befæstede arealer) eller om de behandles hver for sig. Ejendomme, der ligger i det åbne land, inddeles efter den måde spildevandet behandles. Der er i BBR mulighed for at registrere, hvilke renseklasser det lokale renseanlæg overholder. Renseklassen kan være O, OP, SO eller SOP, idet O er en forkortelse for organisk stof, P for Phosphat og S for Sulphat. OP betyder så, at rensningen både omfatter organisk stof og Phosphat, osv. Det er ikke altid, at alle bygninger på en ejendom har ens afløbsforhold. I så fald kan forholdene registreres individuelt på den enkelte bygning. En fuldstændig oversigt over afløbskoder i BBR og en vejledning hertil kan findes på Andet Boligtype Egentlig beboelseslejlighed Blandet erhverv og bolig med eget køkken Enkeltværelse Fællesbolig eller fælleshusholdning Sommer-/fritidsbolig Andet Offentlig støtte Almen familiebolig Støttet privat udlejningsbolig Støttet privat andelsbolig Almen ungdomsbolig Støttet privat ungdomsbolig Almen ældrebolig Almen plejebolig Midlertidig oprettelse/fuldførelse Ikke midlertidig oprettet. Midlertidig oprettet. Midlertidig fuldført. Fredning Fredet iht. til bygningsfredningsloven. Som 1 men med tinglyst bevaringsbestemmelser jf. lovens 15. Tinglyst bevaringsdeklaration men, bygningen ikke fredet. På middelalderlige bygningsdele er der tinglyste fredningsbestemmelser. Indeholder middelalderlige bygningsdele. Bygningen og den umiddelbare omgivelser fredet iht. til bygningsfredningsloven. Som 6, men med tinglyst bevaringsdeklaration. Bevaringsværdig Medtaget i registrant, bevaringsplan mm. Ejerforhold Privatperson(er) eller interessentskab. Almennyttigt boligselskab Aktie-, anparts- eller andet selskab Forening, legat eller selvejende institution Privat andelsboligforening Kommunen (beliggenhedskommune) Kommunen (anden kommune) Regionskommune Staten Andet, moderejendom for ejerlejligheder Vandforsyning Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) Privat, alment vandforsyningsanlæg Enkeltindvindingsanlæg (egen boring) Brønd Ikke alment vandforsyningsanlæg (forsyner < 10 ejendomme) Ingen vandforsyning Kilde til bygningsarealer Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Vejledning til BBR-meddelelse Vers. 1.4 Side 47 af 168

48 Side 48 af 168

49 Bilag 6 Ejendomsvurdering & skatteattest. Side 49 af 168

50 Side 50 af 168

51 Detaljerede vurdoplysninger - printversion Side 1 af 1 Ejendomsvurdering 2012 Adresse: Vurderingsår: Detaljerede vurderingsoplysninger GRABOWS VEJ 22, 7800 SKIVE 2012 Årsomvurdering Kommune: SKIVE Ejendomsnr.: Vurderingskreds: SKIVE Benyttelse: Beboelse Lejligheds antal: 1 Matrikel: 135 C, SKIVE BRÅRUPJORD Grundareal: Ejendomsværdi: Grundværdi: Grundværdispecifikationer: Nr. Prisbetegnelse Areal/Enhed Enhedsbeløb Total Kvmpris standard Bygretpris standard Kvadratmeterpris kr kr. 24 kr kr kr kr. Grundværdi: kr. Værdier til brug for ejendomsværdiskatteloft: Ejendomsværdi 2001: kr. Ejendomsværdi 2002: kr. Ejendomsværdiskatteloftet beregnet på grundlag af 2002: kr. Side 51 af

52 Bilag 6 Ejendommen er nyudstykket, hvorfor der pt. ikke foreligger selvstændig skatteattest for ejendommen. Side 52 af 168

53 Bilag 7 Ejendomsdatarapport resume. Side 53 af 168

54 Resumé Grabows Vej Skive Rapport købt 6/ Rapport-ID: 5a2914fd-a925-40c5-a1c9-b8716bbd4dd0 Side 54 af 168

55 Læsevejledning Grabows Vej Skive Rapport købt 6/ Generelt om ejendomsdatarapporten En ejendomsdatarapport bestilles efter fremsøgning af en given ejendom. Derefter henter systemet bag ejendomsdatarapporten oplysninger i offentlige registre om den pågældende ejendom. Enkelte oplysninger hentes hos kommunen. Med en oplysning menes et svar på et spørgsmål og evt. et bilag. De hentede oplysninger præsenteres i ejendomsdatarapportens forskellige elementer: en rapport, en række bilag samt et appendiks, hvor der kan læses nærmere om oplysningerne, der indgår i ejendomsdatarapporten. Endelig præsenteres et overblik over svarene i ejendomsrapporten i et resumé. Alle ejendomsdatarapportens elementer kan ses online eller hentes som dokument i en fil (pdf) til elektronisk visning eller udskrift. Du får besked pr /sms, når rapporten er komplet. Det kan tage op til ti dage at få svar fra kommunen vedrørende enkelte oplysninger. I perioden fra rapporten er bestilt, til du modtager besked om, at rapporten er komplet, vil det fremgå af et hentet dokument, at ejendomsdatarapporten er en Ikke komplet rapport. Når alle svar er modtaget, vil ejendomsdatarapporten få status som Komplet og du kan hente en ny komplet rapport eller resumé. Enkelte oplysninger i en ejendomsdatarapport må kun udleveres til ejendommens ejer eller en person, der har fået samtykke fra ejeren. Der kan derfor være oplysninger, som ikke fremgår af ejendomsdatarapporten. Om resuméet Dette dokument indeholder et resumé af svarene i ejendomsdatarapporten. De uddybende, detaljerede svar findes i rapporten. Nedenfor kan du se en liste over de bilag, der kan hentes. Bagerst i resuméet er der en kort beskrivelse af de enkelte oplysninger. Yderligere uddybende oplysninger og kontaktoplysninger til relevante myndigheder findes i Appendiks. Følgende bilag kan hentes: BBR-meddelelse Ejendomsskattebillet (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer) Vurderingsmeddelelse Tilstandsrapport (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer) Elinstallationsrapport (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer) Energimærke Kort over vejforsyning Jordforureningsattest Eftersynsrapport (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer) Side 55 af 168 Side 2 af 10

56 Ejendommen Ejendommens adresse:... Grabows Vej 22, 7800 Skive Grabows Vej Skive Rapport købt 6/ Matr.nr c Skive Brårupjorder Grundareal m² Ejendomsnummer: Kommune:... SKIVE KOMMUNE Ejerforhold:...Staten Enhedens samlede areal: m² Anvendelse:... Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). Antal værelser:...5 Antal bygninger:... 2 Side 56 af 168 Side 3 af 10

57 Resumé Bygninger Grabows Vej Skive Rapport købt 6/ BBR-meddelelsen Findes der en BBR-meddelelse for ejendommen?... Ja Energimærkning Hvad er ejendommens energimærke?... Se energimærkerapporten Tilstandsrapport Findes der en tilstandsrapport for ejendommen?... Ja Elinstallationsrapport Findes der en elinstallationsrapport for ejendommen?... Ja Byggesag Er der igangværende byggesag for ejendommen?... Nej Byggeskadeforsikring Er der bygninger på ejendommen, som er dækket af byggeskadeforsikring?...nej Olietanke Er der registreret oplysninger om olietanke på ejendommen?... Nej Økonomi Ejendomsskat (grundskyld) Hvad skal der betales i ejendomsskat for ejendommen?... 0 kr. Ejendomsskattebillet Findes der en ejendomsskattebillet for ejendommen?... Ja Ejendoms- og grundværdi Hvad er ejendommens værdi ifølge den offentlige vurdering? kr. Vurderingsmeddelelse Findes der en vurderingsmeddelelse for ejendommen?... Ja Forfalden gæld til kommunen Er der utinglyste gældsposter/garantier/restancer til kommunen, der hæfter på ejendommen og dermed overtages af køberen?... Nej Huslejenævnssager Er der registreret én eller flere huslejenævnsager eller ankenævnsager for ejendommen?... Nej Arbejderbolig Er ejendommen betegnet som arbejderbolig?...nej Jordrente Er ejendommen pålagt jordrenteforpligtelse?... Nej Statstilskud efter stormfald Giver staten tilskud til oprydning eller gentilplantning af skov efter stormfald?...nej Planer Zonestatus Hvilken zonestatus er registreret for ejendommen?... byzone Lokalplaner Foreligger der lokalplaner eller lokalplanforslag for ejendommen?...nej Varmeforsyning Er der mulighed for kollektiv varmeforsyning eller er der forsyningsforbud?... Ja Vejforsyning Hvad er vejstatus for vejene i området omkring ejendommen?... Se bilag. Kommunale anlægsprojekter Side 57 af 168 Side 4 af 10

58 Har kommunalbestyrelsen givet bevilling til anlægsarbejder, der påvirker ejendommen fysisk eller medfører en udgift?...nej Vand Grabows Vej Skive Rapport købt 6/ Aktuelle afløbsforhold Hvilke afløbsforhold er der registreret for ejendommen?... Fælleskloakeret: spildevand + tag- og overfladevand Aktuel vandforsyning Hvilken type vandforsyning er der registreret for ejendommen?. Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) Spildevandsplan Er der i kommunens spildevandsplan (inkl. tillæg) vedtagelser, der vil ændre ejendommens afløbsforhold?... Ja Grundvand - Drikkevandsinteresser Er ejendommen beliggende i et område med drikkevandsinteresser?...ja Grundvand - Nitratfølsomme indvindingsområder Er ejendommen beliggende i et nitratfølsomt indvindingsområde?...ja Jordforurening Jordforureningsattest Findes der jordforureningsattest for ejendommen?...ja Lettere jordforurening Er ejendommen beliggende i et område klassificeret som lettere forurenet?... Nej Natur, skov og landbrug Fredskov Er ejendommen pålagt fredskovspligt?... Nej Majoratsskov Er der noteret majoratsskov på ejendommen?... Nej Beskyttet natur Er der beskyttede naturtyper eller beskyttede vandløb på ejendommen?...nej Internationale naturbeskyttelsesområder Er der arealer, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde på ejendommen?... Nej Landbrugspligt Er ejendommen pålagt landbrugspligt?...nej Naturperler Er der arealer, der er udpeget som naturperler på ejendommen?...nej Særligt følsomme landbrugsområder (SFL) Er der SFL-områder på ejendommen?... Nej Bygge- og beskyttelseslinjer Skovbyggelinjer Er ejendommen beliggende indenfor en skovbyggelinje?...nej Sø- og åbeskyttelseslinjer Er ejendommen beliggende indenfor en sø- eller åbeskyttelseslinje?... Nej Kirkebyggelinjer Er ejendommen beliggende indenfor en kirkebyggelinje?...nej Klitfredningslinje Er ejendommen beliggende indenfor en klitfredningslinje?... Nej Strandbeskyttelseslinje Er ejendommen beliggende indenfor en strandbeskyttelseslinje?... Nej Side 58 af 168 Side 5 af 10

59 Grabows Vej Skive Beskyttede sten- og jorddiger Er der beskyttede sten- eller jorddiger på ejendommen?... Nej Miljøsag Miljøsag Er der igangværende miljøsag på ejendommen?... Nej Rapport købt 6/ Side 59 af 168 Side 6 af 10

60 Om oplysninger i ejendomsdatarapporten Grabows Vej Skive Rapport købt 6/ BBR-meddelelsen BBR-meddelelsen viser de oplysninger, kommunen har registreret om en ejendom i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Oplysningerne på BBR-meddelelsen er et udtryk for de faktiske forhold på ejendommen, også selvom de ikke nødvendigvis er lovlige. Ansvaret for oplysningernes rigtighed på BBRmeddelelsen ligger hos ejeren af ejendommen. Energimærkning Et energimærke er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. En bolig, der sælges, skal have et gyldigt energimærke udarbejdet af en energikonsulent. Tilstandsrapport En tilstandsrapport er resultatet af en bygningsgennemgang foretaget af en beskikket bygningssagkyndig. Tilstandsrapporten er en samlet skriftlig vurdering af en boligs synlige skader og tegn på skader. Byggesag En byggesag vedrører nybyggeri, til/ombygning, ændret anvendelse eller nedrivning (hel eller delvis). Kommunen registrerer oplysninger om byggesagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR), fx om byggeriets omfang, anmeldelse/ansøgning, tilladelser, påbegyndelse og fuldførelse. Visse byggesagstyper registreres ikke i BBR. Byggeskadeforsikring Siden 1. april 2008 har professionelle bygherrer været forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring i forbindelse med nybyggeri af private helårsboliger. Forsikringspligten gælder fra 1. juli 2012 i nogle tilfælde også, når der etableres nye boligenheder i eksisterende byggeri. Hvis ejendommen er omfattet af byggeskadeforsikring, vil der være en eftersynsrapport for hhv. 1-års og 5-års eftersyn. Olietanke Kommunen registrerer oplysninger om olietanke i Bygnings- og boligregisteret (BBR). Oplysningerne stammer typisk fra den af ejer eller bruger indsendte tankattest. Det bemærkes at olietankens registrering i BBR ikke i sig selv er en garanti for at tanken er lovlig. Der vises ikke oplysninger om tanke, der er fjernet fra ejendommen. Ejendomsskat (grundskyld) Ejendomsskat opkræves af kommunen. Grundskylden beregnes som en promillesats af den laveste af de to seneste grundværdi ansættelser. Promillesatsen varierer afhængig af kommunen. Derudover kan der i den samlede ejendomsskat indgå grundskyld vedr. stuehuse og landbrug samt forskellige dækningsbidrag. Ejendomsskattebillet En ejendomsskattebillet indeholder oplysninger om opkrævning af den ejendomsskat (grundskyld mv.), som ejeren er forpligtet til at betale til kommunen. Ejendomsskattebilletten kan også indeholde andre afgifter, der opkræves af kommunen. Det er dog forskelligt fra kommune til kommune, hvilke afgifter der opkræves via ejendomsskattebilletten. Ejendoms- og grundværdi Ejendomsvurderingen er et skøn, hvor SKAT fastsætter ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for forbedringer. Ejendomsvurderingen har betydning for ejendomsskatter (ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat). SKAT vurderer alle ejendomme 1. oktober hvert andet år. Vurderingsmeddelelse Ejendomsvurderingen, som fremgår af vurderingsmeddelelsen er et skøn, hvor SKAT fastsætter ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for forbedringer. Ejendomsvurderingen har betydning for ejendomsskatter (ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat). SKAT vurderer alle ejendomme 1. oktober hvert andet år i ulige år. Forfalden gæld til kommunen Forfalden gæld til kommunen er gæld (herunder lån), restance eller garanti, hvor det er kommunen, der er kreditor, eller hvor garantien er afgivet af kommunen. Der oplyses typisk om følgende former for gæld, restance eller lån: vand, vej, kloak, rensningsanlæg, el og varme. Side 60 af 168 Side 7 af 10

61 Grabows Vej Skive Rapport købt 6/ Huslejenævnssager I alle kommuner findes et huslejenævn, som afgør de tvister, der opstår imellem lejere og udlejere i private lejeboliger. Nævnet skal indberette sager til Nævnsdatabasen. Indberetningen omfatter sager, som modtages i nævnet den 1. september 2012 og senere. Der kan være tale om verserende og/eller afgjorte sager om fx om huslejens størrelse. Arbejderbolig Arbejderboliger er ejendomme, hvor der er ydet statslån til køb af parcellen og opførsel af beboelsen. Lånet forfalder til ubetinget indfrielse ved ejerskifte, dog kan en efterlevende ægtefælle ansøge om gældsovertagelse. Der er bopælspligt for ejeren på ejendommen. Jordrente Ejere af ejendomme, der påhviler jordrenteforpligtelse, skal betale en halvårlig afgift på 2% af ejendommens kontante grundværdi til staten. Jordrenteforpligtelsen kan overtages af en køber af ejendommen. Jordrenteforpligtelsen kan endvidere afløses ved indbetaling af en afløsningssum. Statstilskud efter stormfald Staten kan efter ansøgning yde tilskud til oprydning eller gentilplantning af private fredskove, der er væltet som følge af storme. Tilskuddet gives kun til skovejere, som har tegnet en basisforsikring mod stormfald. Zonestatus Zonestatus kan være landzone, byzone eller sommerhusområde. Afhængig af zonestatus kan der være forskellige bestemmelser for anvendelse af ejendommen. I landzone skal der fx søges om landzonetilladelse ved større byggeri, mens der i byzone ofte er lokalplaner, der fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer. Lokalplaner En lokalplan fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer inden for planens område. Grundejerne må ikke bygge nyt, ændre anvendelse osv. i strid med en lokalplan. Kommunalbestyrelsen kan efter nabohøring dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Varmeforsyning Oplysningen angiver, hvilken forsyningsform, der er til rådighed for området. Det kan fx være naturgas eller fjernvarme. Desuden oplyses om eventuel tilslutningspligt/forblivelsespligt til en forsyningsform samt om eventuelle forbud mod visse opvarmningstyper (typisk el). Vejforsyning Der leveres kort for området omkring ejendommen. Kortet viser med farvemarkering de veje, som vejmyndigheden har registreret som værende hhv. offentlige, privat fællesveje eller private/almene veje. Status for veje uden farvemarkering er ikke oplyst. Kontakt kommunen for oplysninger om disse. Kommunale anlægsprojekter Her oplyser kommunen, om der for ejendommen er anlægsarbejder, hvortil kommunalbestyrelsen har givet anlægsbevilling, eller hvor der er afsagt kendelse, som vil medføre, at ejendommen berøres fysisk, fx ved ekspropriation, eller medfører en udgift for ejeren. Aktuelle afløbsforhold Her oplyses hvordan spildevand og regnvand bortledes fra ejendommen. Hvis svaret er Se detaljeret besvarelse, skal svaret ses i den ejendomsdatarapport, som kan ses online. Aktuel vandforsyning Her oplyses hvilken form for vandforsyning ejendommen er tilkoblet, fx alment eller privat alment vandforsyningsanlæg. Hvis svaret er Se detaljeret besvarelse, skal svaret ses i den ejendomsdatarapport, som kan ses online. Spildevandsplan Her oplyser kommunen, om der i kommunens spildevandsplan (inkl. tillæg) er vedtagelser, der vil ændre ejendommens afløbsforhold. Grundvand - Drikkevandsinteresser Oplysningen viser, om ejendommen er beliggende indenfor et drikkevandsområde. Afhængig af drikkevandsområdets kategorisering kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Side 61 af 168 Side 8 af 10

62 Grundvand - Nitratfølsomme indvindingsområder Oplysningen er etableret for at beskytte drikkevandet mod nitratforurening. Hvis ejendommen er beliggende indenfor et nitratfølsomt indvindingsområde, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Grabows Vej Skive Rapport købt 6/ Jordforureningsattest Danmarks Miljøportals jordforureningsattest viser oplysninger om jordforurening for matriklen. Attesterne dannes ud fra regionernes og kommunernes oplysninger om jordforurening. Kortlagt jordforurening Kortlagt jordforurening kan være betegnet som kortlagt på hhv. vidensniveau 1 (V1) og/eller vidensniveau 2 (V2) i henhold til lov om forurenet jord. Oplysningen fremgår også af jordforureningsattesten. Lettere jordforurening Byzoneområder klassificeres som udgangspunkt som lettere forurenet. Det kaldes områdeklassificering. Områdeklassificeringen er dog ikke nødvendigvis altid sammenfaldende med byzonen. Eventuel konkret viden om ejendommen vedr. lettere forurening vil fremgå under Anden viden. Hvis ejendommen er omfattet af lettere forurening, kan der være anmeldepligt ved større jordflytning. Fredskov Når en skov er fredskovspligtig, betyder det, at den, der ejer skovarealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Med fredskovspligten følger desuden en række regler, der tilsammen sikrer den langsigtede skovdyrkning. Majoratsskov Ifølge skovloven skal majoratsskov bevares under samme ejer. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at ophæve majoratsskovnoteringen på hele eller dele af skoven. Beskyttet natur Beskyttet natur kan være beskyttede naturtyper eller vandløb jf. naturbeskyttelsesloven 3. Hvis ejendommen er beliggende indenfor et område med beskyttet natur, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale beskyttelsesområder er opdelt i hhv. Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder. Hvis ejendommen er beliggende indenfor et område med internationale beskyttelsesområder, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Landbrugspligt Der er som udgangspunkt landbrugspligt på alle ejendomme, der er over 2 ha ( m²). Når en ejendom er noteret med landbrugspligt, er den omfattet af landbrugslovens regler. Det betyder, at der gælder særlige regler for disse ejendomme f.eks. ved køb og salg. Der er ikke noget krav om, at en ejendom med landbrugspligt skal anvendes til landbrug eller lignende. Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) MVJ-aftaleområder er områder med flerårige tilsagn om miljøvenlig drift, som er givet i henhold til ordninger under Landdistriktsprogrammerne. Hvis ejendommen er omfattet af MVJ-aftaleområde, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Naturperler Naturperler er særligt værdifulde og svært tilgængelige græs- og naturarealer, der er beliggende indenfor særligt følsomme landbrugsområder (SFL). Hvis der er naturperler på ejendommen, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Skovbyggelinjer Skovbyggelinjen er en zone på 300 m omkring skove. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha Inden for byggelinjen er der forbud mod at bygge. Sø- og søbeskyttelseslinjer Søbeskyttelseslinjen har til formål at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Inden for beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, dvs. at der ikke må placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Side 62 af 168 Side 9 af 10

63 Kirkebyggelinjer Kirkebyggelinjen er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygningen. Den skal sikre, at der ikke opføres bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken. Grabows Vej Skive Rapport købt 6/ Klitfredningslinje Klitfredningslinjen er en 300 meter beskyttelseszone langs den jyske vestkyst ved Skagerrak og Vesterhavet. Det er ikke tilladt at ændre tilstanden af klitfredede arealer eller at udøve aktiviteter, der kan føre til øget risiko for sandflugt. Strandbeskyttelseslinje I åbne landskaber ligger strandbeskyttelseslinjen typisk 300 m fra kysten. I bebyggede områder typisk 100 m eller mindre fra kysten. Inden for en strandbeskyttelseslinje må der blandt andet ikke placeres bebyggelse som fx bygninger, skure, campingvogne og master eller foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning. Beskyttede sten- og jorddiger Oplysningen omfatter sten- og jorddiger, som er beskyttet mod tilstandsændringer, jf. museumsloven. Oplysningen er vejledende og må derfor ikke anvendes til at afgøre, om der er beskyttede diger i et område. Miljøsag Her angiver kommunen om der er relevante, igangværende miljøsager på ejendommen. Miljøsager er sager, der behandles i kommunen efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning. Side 63 af 168 Side 10 af 10

64 Side 64 af 168

65 Bilag 8 Huseftersyn Eleftersyn Energimærke Side 65 af 168

66 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Adresse Grabows Vej 22 Postnr Dato HE nr By Skive Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 135C Skive Brårupjorder Internt sagsnummer CT Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 12 Sælgers oplysninger om ejendommen 14 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 18 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om huseftersynsordningen. Side 66 af 168

67 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, men du kan finde meget mere information om huseftersyn på hjemmesiden Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle hustypebeskrivelse, som er vedlagt. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til nævnet på tlf Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 6 måneder. Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af din ejendom. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 67 af 168 Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 18

68 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 68 af 168 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 18

69 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Eleftersyn Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på hjemmesiden Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt størrelsen på en eventuel erstatning afhænger af bygningens alder. Dette vil være beskrevet i detaljer i tilbuddet på ejerskifteforsikring. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en rapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 69 af 168 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 18

70 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på hjemmesiden: Du skal præsentere tilstandsrapporten og elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Der er udarbejdet en elinstallationsrapport mindre en 12 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 70 af 168 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 18

71 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tilstandsrapport for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 14:30 Sluttidspunkt: 15:30 Vej: Grabows Vej 22 Postnr.: 7800 By: Skive Sælger: Navn: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Vej: Arsenalvej 55 Postnr.: 7800 By: Skive Telefon: Mobiltlf.: Følgende materiale forelå: BBR-ejermeddelelse af: Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: H (af ) Energimærke: EM nr (af ) Andre bygningsoplysninger: Ingen dokumenter. Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Parcelhus Ejendommen: Hustype: Typehus Tagets restlevetid: Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider, kan taget forventes at holde højest 5 år. Note: Tabelopslag for tagets restlevetid er baseret på tagbelægningen Forventet restlevetid for bygningens tag Den bygningssagkyndige angiver ovenfor den forventede restlevetid for bygningens tag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og de anvendte byggematerialer. Den bygningssagkyndige foretager altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind og vejr. Restlevetiden er baseret på den del af taget, der har den korteste restlevetid. Bygnr. Bygn. Anvendelse Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 1 A Beboelse Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Ja Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Gavl mod øst kan kun delvist besigtiges pga. plantevækst langs murværk. Gulve under vinyl i køkken er ikke besigtiget. 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Det er ikke altid muligt at konstatere dugruder/punkterede termoruder, fordi det er afhængigt af lys- og/eller temperaturforholdene, vejret og rudernes renhed på besigtigelses tidspunktet. Der kan forekomme termoruder der ikke er muligt at registrere. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? 5. Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til ý A ý A ý ý A Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 71 af 168 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 18

72 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). Bygningsnr. 1 (beboelse) og 2 (udhus) i BBR er lagt sammen under Bygning A i tilstandsrapporten. Det bebyggede areal er 212 m², mens boligarealet er det samme som i BBR, dvs. 198 m². Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 72 af 168 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 18

73 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand Karakterer: HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Bygn.: Karakter: Registrering og note: A Beboelse A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K3 Tagfladen fremstår med mindre mosansamlinger og mindre ujævnheder. Note: Tagbelægningens restlevetid vurderes at være begrænset K2 Der er en større vandansamling i tagflade over carport. Note: Lunken skyldes sætning ved søjle i carport. 1.5 Udvendigt træværk ved tag K3 Sternkant mod vest og øst er nedbrudt og har svindrevner og manglende tæthed. Note: Der er risiko for vandindtrængen i udhæng. UN K3 Rem langs den frie tagkant på carport har større nedbøjning.. Note: Det anbefales, at undersøge årsagen til nedbøjning nærmere. Træværk i tagudhæng mod øst er nedbrudt og mangler vedhæftning flere steder. Note: Vand kan trænge ind i udhængskonstruktionen. 1.6 Tagrender/tagnedløb K2 Tagnedløb (i plast) mod vest, er slået itu nederst over brønd. 2. Ydervægge 2.1 Facader/gavle K2 Murværk omkring friskluftsrist i gavl mod vest mangler færdiggørelse. Note: Der er ikke umiddelbart risiko for fugtindtrængen, idet udhænget yder beskyttelse. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 73 af 168 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 18

74 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: K2 K2 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 Der er flere løse sten og revnede mørtelfuger i hjørne mod nordvest, øverst ved rulleskifte. Der er et par revner i murværkets mørtelfuger, i gavl mod øst, øverst mod syd (ved tagnedløb). Der er mindre revner i murværk mod syd, ved murfremspring mod øst (mod terrasse). Der er et par løse sten i rulleskifte øverst bag tagnedløb, mod sydvest. Der er revne/mørteludfald omkring tagnedløb, i gavl mod nordvest. Nederste sten i hjørne mod nordvest er revnet. Der er mindre revne i murværk mod syd, øverst til venstre for vinduesparti. Der er generelt flere mindre revner i murværkets mørtelfuger, øverst i murværk mod syd. Der er enkelte revner/løse sten i rulleskifte, i facade mod nord. Nederste mørtelfuge mod sokkel, mod nord og vest, er porøs. Der er en mindre revne i murværk mod nord, midt på facaden. Der er en mindre revne i murværk mod vest, øverst midt på facaden. 2.3 Læmure K2 Der er større revner i læmur mod nord øverst under afdækning og i læmurens nordlige ende. Note: Vand kan uhindret trænge ind i læmurens konstruktion med yderligere nedbrud til følge K2 K3 Læmur mod syd ved terrasse, har flere revner i top, frostsprængte sten samt manglende mørtelfuge nederst mod sokkel. Note: Vand kan uhindret trænge ind i læmurens konstruktion med yderligere nedbrud til følge Øverste afdækning på begge udvendige læmure ligger løst/har manglende vedhæftning til læmur. Note: De løse afdækninger medfører yderligere nedbrud i læmurerne. 3. Vinduer og døre 3.1 Døre K1 Træ ved indgangsdør fremstår med afskalninger. 3.2 Vinduer K1 Indvendige gummilister i de ældste vinduer er nedbrudte/revnede. K2 K2 Glaslister i nyt parti mod vest (terrasse) gaber i hjørnesamlinger. Vinduespartier mod syd ved terrasse er begyndende nedbrudt/mangler oliebehandling og flere har løse glaslister i fyldningsfelter. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 74 af 168 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 18

75 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 3.3 Fuger K3 Gummifuger omkring nyt vinduesparti mod terrasse mod vest mangler flere steder. Note: Der er risiko for vandindtrængning i underliggende konstruktioner. K2 Gummifuge mod terrasse i indvendig hjørne nederst mellem partier er ikke udført håndværksmæssigt korrekt. Note: Gummifuge er bredere end anvisninger foreskriver. 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K1 Der er flere mindre revner mod syd, under vinduesbånd. K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K3 Der er en vandret revne mod syd, mod læmur. Der er en mindre revne, midt på facaden mod vest. Der er et par mindre revner mod øst, til højre for tagnedløb. Note: Revner ligger under revner i murværk. Der er en revne mod nord, under vinduebånd. Der er en revne i overgang til læmur, mod øst. Der er en større koncentration af revner under vinduesparti mod terrasse, mod vest (det nye plastparti). Note: Revner skønnes ikke at give anledning til nedbrud i konstruktionen. Bygningens sokkel fremstår generelt med flere kosmetiske revner. Der er en større sætningsrevne i sokkel i hjørne mod nordvest. Note: Det skønnes, at denne sætning har indflydelse på revner i murværk ovenover. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5. Ingen bemærkninger 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6.2 Vægkonstruktion/-belægning K1 Der er flere vægfliser omkring døren, der mangler vedhæftning K1 K3 Hjørnesamling i fliser på vægge i toilet har mindre revner. Note: Det anbefales at udskifte cementfuge til fleksibel gummifuge. Der er flere vægfliser omkring badekar, der mangler vedhæftning Note: Der er risiko for fugtgennemtrængning til andre konstruktioner og dermed følgeskader. 6.3 Fuger K3 Mørtelfuger omkring badekar, har flere steder revner. Note: Der er risiko for fugtgennemtrængning til andre konstruktioner og dermed følgeskader. B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner K1 Der er enkelte steder større revner ved trægulvenes fer og not samlinger. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 75 af 168 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 18

76 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: K1 Generelt knirker boligens trægulve flere steder ved belastning. 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K1 Der er hul i væg i stue mod syd, efter ledningføringer. K1 Der er enkelte revner i bryggers, over fjernvarmeunit og langs gulv mod vest. 8.2 Vægbeklædninger K1 Over lampe i toilet, er der større revne i den pudsede vægkonstruktion. 9. Lofter/etageadskillelser 9. Ingen bemærkninger 10. Indvendige trapper 10. Ingen bemærkninger C. Installationer 11. VVS-installationer 11. Ingen bemærkninger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 76 af 168 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 18

77 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten X 2. Ydervægge X 3. Vinduer og døre X 4. Fundament/sokler 8 1 X 5. Kældre/krybekældre/terrændæk X 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 2 8. Indervægge/skillevægge 3 9. Lofter/etageadskillelser X 10. Indvendige trapper X C. Installationer 11. VVS-installationer X Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: 2 2 X En bolig i gode materialer og gedigen opført. Der må forventes flere reparationer og løbende vedligehold, specielt af klimaskærmen. Boligen er netop tilsluttet kommunal fjernvarmeforsyning. Der er enkelte huller i gulv, efter dette arbejde, som ikke er udbedret endnu. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 77 af 168 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 18

78 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Claus Tejsner Firma: Boligeftersyn Vej: Guldbergsgade 1 Postnr.: 8800 By: Viborg Telefon: Mobiltlf.: Telefax: info@boligeftersyn.dk Rapportdato: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 78 af 168 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 18

79 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men som en sælger normalt vil have kendskab til. Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden. Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid. Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar. Bemærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål. Til køber: Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning. 0. Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten 0.1 Hvem har bestilt tilstandsrapporten? Ja Nej Ved ikke 0.2 Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom? 1. Generelle oplysninger 1.1 Hvor mange år har du ejet ejendommen? I hvilken periode har du boet på ejendommen? 1.2 Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)? Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse? 1.3 Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg? 1.4 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i: 2. Tage - kælder/krybekælder/ventileret hulrum? - yder- og indervægge/skillevægge? - vinduer/døre? - lofter/etageadskillelser? - gulve? - tage Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 79 af 168 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 18

80 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 2.1 Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)? 2.2 Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder eller afskallinger)? 2.3 Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb? 2.4 Er adgangen til skunkrum blokeret? Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret? 2.5 Er adgangen til tagrum blokeret? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar? 3.2 Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet inventar? 4. Fundamenter/sokler 4.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen? 4.2 Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)? 4.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport? 5. Kælder / krybekælder / ventileret hulrum 5.1 Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum? 5.2 Er adgangen til krybekælder blokeret? 5.3 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? 5.4 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? 5.5 Er der helt eller delvist dræn langs husets fundament? 5.6 Er der en grundvandspumpe? 6. Gulve 6.1 Er der skader (f.eks. revner eller fugtskader) ved de gulve, som er dækket af tæpper, møbler eller andet inventar? 6.2 Er der møbler eller andet inventar, som er klodset op som følge af skæve gulve? 7. Vinduer og døre 7.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? 7.2 Er der vinduer og døre, der ikke fungerer (f.eks. vinduer og døre som ikke kan åbne og lukke uden at binde, som har defekte greb og låsetøj eller som er utætte over for nedbør)? 8. Lofter/etageadskillelser 8.1 Er der udført nedsænkede lofter (dvs. nyt loft opsat under det gamle)? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der, eller har der været, problemer med afløb (f.eks. stoppede afløbsrør eller opstigende kloakvand)? Ja Nej Ved ikke 9.2 Er der løse/revnede fliser på gulv eller vægge? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 80 af 168 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 15 af 18

81 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 10.2 Er dele af VVS-installationerne (dvs. vandinstallationer, varmeanlæg og afløb) udført af personer uden autorisation? Ja Nej Ved ikke 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? 10.4 Er der, eller har der været, rørskade på kloak/skjulte rør? 10.5 Er der varmeinstallationer og/eller termostatventiler, der ikke virker? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 81 af 168 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 16 af 18

82 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Der forefindes ikke sælgeroplysninger, idet Statens er ejer af ejendommen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 82 af 168 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 17 af 18

83 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Ensidigt fald Built-up Tagbelægning - Tagpap/tagduge A A A 2. Ydervægge Hulmur Andet: A Let ydervæg Bagmur - Tegl/kalksandsten A A 3. Vinduer og døre Træ Plast 4. Fundament/sokler Beton 5. Kældre/krybekældre/terrændæk Krybekælder Støbt i beton 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, uorganisk A A A A A A A 7. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Klinkegulv på beton A A Andet; Type: A Vinyl i køkken, terrazzo i toilet og beton i bryggers. 8. Indervægge/skillevægge Inder-/skillevægge - Murværk A 9. Lofter/etageadskillelser 10. Indvendige trapper 11. VVS-installationer Fjernvarme A Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 83 af 168 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 18 af 18

84 Version maj 2012 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Typehus Opført i perioden: ca VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes med et nybygget hus, fordi vind og vejr samt daglig brug med tiden vil have slidt på huset. Som fremtidig husejer er det også vigtigt at være opmærksom på, at huset løbende skal vedligeholdes. I tilstandsrapporten får du et overblik over, hvilke synlige skader huset har. Derudover kan der være tidstypiske byggetekniske forhold ved huset, der må forventes ved hustypen. Disse forhold er som udgangspunkt ikke registreret i tilstandsrapporten, fordi de er sædvanlige for hustypen. Du bør derfor læse denne typebeskrivelse grundigt især OBS-punkterne så du ved, hvilke forhold der typisk må forventes ved den pågældende hustype. Hvis der er tilbygninger på det oprindelige hus, vil disse kunne være beskrevet for sig i en særskilt hustypebeskrivelse. Vær opmærksom på, at der også kan være foretaget andre typer af bygningsændringer f.eks. tilbygning af kviste, efterisolering m.v. Sådanne ændringer er ikke omfattet af hustypebeskrivelsen, der kun gælder den oprindelige hustype. Samtidig skal det understreges, at typebeskrivelsen er generel og uafhængig af den udarbejdede tilstandsrapport og den tegnede ejerskifteforsikring. Efter selve hustypebeskrivelsen finder du information om det oprindelige kloaksystem, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Du bør desuden være opmærksom på informationen på de bagerste sider om gasarten radon, herunder ikke mindst hvad du kan gøre for at løse et eventuelt radonproblem. Side 84 af 168

85 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE KONSTRUKTION Fundament/gulve De tidligste typehuse er opført på fundament af beton med riste til ventilation af krybekælderen. Der findes en gulvlem, så inspektion af krybekælderen er mulig. Fundamentet er ført til frostfri dybde (90 cm). Trægulvene ligger på træbjælker, som typisk er opklodsede på murede søjler, der er cm høje. Imellem bjælkerne er der opsat isolering, som ofte holdes fast af ståltråd på undersiden af træbjælkerne. Typisk er krybekælderbunden støbt beton eller afdækket med plastfolie med overlæg og fastholdt af 5 cm tørt sand. Alternativt er typehuset opført på fundament af beton eller bloksten til frostfri dybde uden isolering, og på en støbt betonplade ligger et trægulv på strøer (lægter under gulvet, som gulvbrædder er sømmet fast på). Der kan være udlagt mm mineraluld mellem strøer, eller fliser kan være udlagt direkte på betonpladen. For at hindre fugt fra jorden i at trænge op i isolering og betonplade vil der under isoleringen være et kapillarbrydende lag (dvs. et lag som hindrer opsugning af fugt fra jorden) af groft grus eller løse letklinker (små opblærede lerkugler). Isoleringen kan i sig selv være kapillarbrydende, f.eks. polystyren eller letklinker. Vægge Ydervæggene er udført med en bærende træskeletbagvæg med mm isolering. Indvendigt er de beklædt med plader. Udvendigt er der en skalmur (en ½ stens murstensvæg). Indvendige vægge er træskelet med gipsplader eller letbeton. Alternativt kan den bærende væg og skillevægge være af tegl eller letbeton. I så fald kan dele af facaden være udført med lette træpartier med isolering og dampspærre (fugtbeskyttende lag). Tag Tagdækning er bølgeeternitplader eller anden tagdækning (betontagsten) på 25 grader gitterspær. Flade tage med tagpapbelægning kan også forekomme. Loftet er isoleret med mineraluld ( mm) mellem spærene på underlag af forskallingbrædder og dampspærre (fugtbeskyttende lag) og afsluttet med f.eks. profilbræddeloft. Loftsrummet ventileres igennem udhængene. Taget er afsluttet med almindelige eller skjulte tagrender. Installationer Nogle af installationerne især varmeanlæg er normalt udskiftet med nye og mere moderne systemer. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 2 Side 85 af 168

86 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE OBS-PUNKTER Fundament/gulve Ved overgangen mellem ydervægge og fundament vil der kunne opstå mørkfarvning* som følge af kuldebro (koldt område). Især bag møbler og skabe, som hindrer fri luftpassage, kan der vise sig mørkfarvede områder på bagvæggen. En krybekælder skal være tør og uden kælderlugt. Man skal være opmærksom på, at hvis ventilationsristene er tilstoppede, kan den manglende ventilation af konstruktionen forårsage fugtproblemer. Hvis tætningen mellem krybekældergulv/isoleringen og fundamentet ikke er udført korrekt, kan der opstå trækgener, som vil mærkes som fodkulde. Vægge Hvis de indvendige skillevægge står på trægulv og ikke er lydisolerede, kan støj forplante sig mellem naborum. I badeværelser er vægge bygget af uorganiske materialer, som kan tåle fugt. Der er ikke vådrumsmembran bag fliser, men beton og letbeton anses for at være tætte i sig selv. Vægbeklædningen slutter til gulv, således at vand ikke kan løbe ind under gulvets vandtætte belægning. Tag Eternittage blev frem til 1984 produceret med asbest. Ønsker man at udskifte taget på grund af utætheder m.v., kræver det derfor særlige miljømæssige foranstaltninger for bortskaffelse. På tagets top (rygningen) er der en rygningsplade. Mellem rygningspladen og bølgepladerne er der indlagt bølgeklodser af skumgummi. Bølgeklodserne bør kontrolleres årligt for at sikre, at de er intakte og tætte. Hvis tagrummet er efterisoleret, skal det være udført, så der ikke er lukket for ventilationen mellem den yderste del af spærene, tagpladerne og isoleringen. Alger og misfarvning af eternittaget er næsten uundgåelig. Eventuel afrensning af tagfladen skal udføres af professionelle for at undgå spredning af asbestfibre i forbindelse med arbejdet. Dampspærre er ikke altid korrekt tilsluttet tilstødende bygningsdele, f.eks. vægge, samlinger og eldåser i lofterne. I så fald kan der ophobes fugt i tagkonstruktionen, og man skal derfor være varsom med at øge den oprindelige isoleringstykkelse i taget. Vedligehold Hustypen kræver almindelig vedligeholdelse med årlig gennemgang af taget for skader opstået som følge af vind og vejr. Der bør foretages jævnlig rensning af tagrender og mindre reparationer med overfladebehandling af træværk, fundamenter m.v. En gang om året samt efter skybrud bør man undersøge (lugte) i krybekælderen, om der er tegn på fugtproblemer. Ventilationsriste til krybekælderen skal friholdes for beplantning og må ikke afdækkes eller lukkes. Andre punkter Bemærk at en ændring af husets ydre (f.eks. supplerende isolering af vægge, gulv, tag etc.) skal være udført korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer. Typehuse fra denne periode er ikke velisolerede i forhold til nutidens isoleringskrav. *) Mindre omfang af mørkfarvning må forventes på overflader, som er særligt udsatte for fugt, eller som har ringe isolering. Mørkfarvning skyldes ofte støvfigurer (ansamling af støv), men kan undertiden være skimmelvækst. Sådanne overflader bør være tilgængelige og jævnligt kunne rengøres. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 3 Side 86 af 168

87 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Generel beskrivelse af kloaksystemer Denne beskrivelse indeholder information om det oprindelige kloaksystem for de angivne perioder, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Det bemærkes, at flere forskellige forhold kan have indflydelse af restlevetiden, f.eks. store træer, dårligt vedligeholdt offentlig kloak eller rør udført i dårlig kvalitet. Kloaksystemet eller afløbssystemet fra en ejendom består af en afløbsinstallation (eventuelt med dræn), stikledning, hovedkloak og renseanlæg. Afløbsinstallationen er den del af et kloaksystem, der er beliggende i selve bygningen og i jorden på ejendommens grund. Grundejeren ejer i dag kun den del af stikledningen, som befinder sig på grunden. Kloaksystemer fra før 1920 Afløbsinstallationer fra før 1920 er typisk udført af glaserede lerrør. Efter år 1900 blev det almindeligt at montere en septiktank på afløbet fra toilet. I denne periode blev der normalt ikke kloakeret på landet. De oprindelige afløbsinstallationer fra denne periode, som endnu ikke er udskiftet eller renoveret, har normalt ingen eller kun ringe restlevetid. Kloaksystemer fra 1920 til 1970 Afløbsinstallationer fra denne periode er oftest udført af præfabrikerede betonrør eller glaserede lerrør. Afløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. I slutningen af perioden afløstes pakgarnet af gummiringe. De fra byerne kendte kloakopbygninger blev i slutningen af perioden også udbredt til ejendomme på landet. Toiletafløb blev i perioden fortsat ført til en septiktank. I takt med at der etableredes offentlige kloakker blev mange septiktanke sløjfet. Endvidere blev der i perioden i stigende grad etableret dræning af husene, hvor drænene tilsluttes afløbsinstallationerne. Både lerrør og betonrør har normalt lang levetid, dog er levetiden for betonrør normalt lidt kortere end for lerrør. For både lerrør og betonrør opstår der ofte problemer med samlingerne, hvorfor afløbssystemet, hvis dette ikke efterfølgende har været renoveret, samlet set har begrænset restlevetid. Kloaksystem fra 1970 til nu I denne periode blev afløbsinstallationer både rør og brønde typisk udført i plast. I starten af 70 erne blev rørene samlet med løse gummiringe, som senere hen blev afløst af fastsiddende gummiringe. Der er i perioden sket en væsentlig produktudvikling, hvor materialernes kvalitet forbedres. I år 2000 blev der indført nye regler til udformning af kloakanlæg, og der blev stillet krav om uddannelse og kvalitetssikring, der samlet set betyder, at kvaliteten forbedres betydeligt. Særligt for ejendomme på landet bemærkes det, at der bruges nedsivningsanlæg, hvor spildevandet renses i septiktank og derefter siver ned i undergrunden. Siden omkring år 2000 har det været almindeligt at etablere minirensningsanlæg, beplantet filteranlæg eller pileanlæg i forbindelse med rensning af spildevandet, inden det ledes videre til vandløb, grøfter m.v. Regnvand håndteres i stigende grad via faskiner og efterfølgende nedsivning. Endvidere etableres der ofte omfangsdræn, der tilsluttes afløbsinstallationerne. Der er endnu ikke set tegn på nedbrydning af plastrør. Er rørinstallationen udført korrekt, må der forventes at være en betydelig restlevetid for kloaksystemet ( år). MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 4 Side 87 af 168

88 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radon i danske huse Radon kan være et problem i nogen huse, men det kan løses nemt og billigt Hvad er radon? Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gasart, der kan trænge ind i huset fra undergrunden huse i Danmark anslås at have for højt radonniveau. Radon lugter ikke og kan ikke ses eller smages, men det kan ved langvarig påvirkning være sundhedsskadeligt, og det er en medvirkende årsag til ca. 300 tilfælde af lungekræft om året. Sundhedsrisikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for ikke-rygere. Ved radonniveauer mellem Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at du nedbringer radonniveauet via forbedringer af ventilation samt tætning af revner i fundamentet og utætheder ved rørsammenføringer. Ved radonniveauer over 200 Bq/m 3, kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag, som f.eks. etablering af radonsug (et særligt ventilationssystem under bygningen). Husk også, at radonniveauet generelt er højere i kælderog stueplan, hvor der er direkte kontaktflade mellem gulv og jord. Især kælderrum har ofte et dårligere indeklima end resten af huset, og kælderrum er derfor først og fremmest beregnet til opbevaring ikke til beboelse. Hvor kommer radon fra? Radon kommer fra jorden under huset. Din boligs stand og konstruktion har betydning for, hvor meget radon der er i dit hus. Det meste radon trænger ind i huse gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, ydervægge i kælder og utætheder ved rørgennemføringer i fundamenter m.v. Radonkortet På Radonkortet på næste side kan du se, at mængden af radon i jorden varierer landet over. Kortet viser, hvor stor en andel af enfamiliehuse, som Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m 3. Kommunevurderingerne er et udtryk for, at risikoen for at bo i et hus med for høje radonniveauer er forskellig alt efter hvor i landet du bor. Der er f.eks. større risiko for radon på Sjælland og Øerne end i Vestjylland. Hvad gør jeg ved det? Du kan nemt og billigt foretage en radonmåling i dit hjem. Radon måles i bequerel per kubikmeter (Bq/m³). Måler du over 100 Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at radonniveauet nedbringes. Læs meget mere på Du kan på læse meget mere om radon, hvordan du bestiller en radonmåling, og hvordan du kan reducere radonniveauet i dit hus. Du kan desuden indtaste oplysninger om dit hus og straks få svar på, om der er særlig risiko for radon. Radonsikring er lovkrav i nybyggeri I 1998 blev der indført et krav i bygningsreglementet om, at nyt byggeri skal radonsikres. Er dit hus opført efter 1998, er det således opført med radonsikring. Selvom dit hus er opført efter 1998, kan der være for høje radonniveauer i dit hus, hvis radonsikringen ikke fungerer. Det kan være fordi, at der er for lavt ventilation og luftskift i dit hus, eller hvis den membran i fundamentet, der skal sikre, at der ikke trænger radon ind fra jorden, er gennembrudt. I Bygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, at kravet om radonsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m 3 i indeklimaet. Ejeren af et hus, der er opført efter 30. juni 2010, har således krav på at radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/ m 3. Det er den professionelle bygherre, der har ansvaret for, at radonsikringen overholder kravet om max. 100 Bq/m 3. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 5 Side 88 af 168

89 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radonkort Andel af husstande med over 200 Bq/m 3. Lav Høj 0 % 0,3 % 1 % 3 % 10 % 30 % MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 6 Side 89 af 168

90 Eleftersyn Elinstallationsrapport for ejendommen Sælger Forsvarskommandoen Adresse Grabows Vej 22 Postnr. og by 7800 Skive Dato Udløbsdato Autoriseret elinstallatørvirksomhed Dansk El Kontrol Nebel Gårds Vej Fredericia Tlf.: Lb.nr Internt sagsnummer Indhold Vejledning om elinstallationsrapporter... 2 Sammenfatning af eleftersyn... 7 Gennemgang af bygningens elinstallationer... 8 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Side 90 af 168

91 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 VEJLEDNING OM ELINSTALLATIONSRAPPORTER Huseftersynsordningen omfatter både et huseftersyn og et eleftersyn i forbindelse med ejerskifte. Sælgeren skal bestille eleftersynet hos en autoriseret elinstallatør og huseftersynet hos en bygningssagkyndig. Sælgeren får derefter en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport og indhenter et tilbud på ejerskifteforsikring, som præsenteres for køberen, inden købsaftalen skal underskrives. Kun på den måde kan sælgeren blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Vigtige oplysninger om elinstallationsrapporter og eleftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om eleftersyn, elinstallationsrapporter og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik Eleftersynet omfatter en gennemgang af bygningens elinstallationer og en elinstallationsrapport. Elinstallatøren gennemgår både "hovedhuset" og garager, udhuse og andre bygninger, hvor der er elinstallationer. Eleftersynet bliver udført af autoriserede elinstallatørvirksomheder. Elinstallatørerne har autorisation til at udføre og servicere elinstallationer og har derfor stor erfaring på området. De har sat sig ind i, hvilke regler der gælder for elinstallationer i de forskellige perioder. Begrebet elinstallatøren her i vejledningen dækker både den autoriserede elinstallatørvirksomhed, de ansatte i virksomheden og den person, der har personlig autorisation som elinstallatør. Elinstallatøren repræsenterer hverken køber eller sælger, og formålet med eleftersynet er at give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Elinstallatørens gennemgang af elinstallationerne tager udgangspunkt i, om elinstallationerne var lovlige på udførelsestidspunktet - altså om de er udført efter de regler, der gjaldt, da elinstallationerne blev udført. Du skal derfor være opmærksom på, at elinstallationer i ældre huse ikke bliver bedømt efter de regler, der gælder for elinstallationer i huse, der opføres nu. Tre vigtige ting, du skal vide om elinstallationsrapporten 1. En elinstallationsrapport er en beskrivelse af manglende eller nedsat funktion ved elinstallationerne og af ulovlige forhold ved elinstallationerne Elinstallatøren foretager en visuel gennemgang af husets elinstallationer og åbner stikprøvevis nogle af elinstallationerne for at se, hvad der er bagved. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som kan afdække ulovlige forhold og funktionsfejl ved elinstallationerne, som på kort eller længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand. Du får ikke oplysninger om, hvordan det vil kunne påvirke elinstallationernes funktion, hvis elforbruget og forbrugsmønsteret ændrer sig væsentligt. Det vil sige, at du ikke får en vurdering af, om elinstallationerne er tidssvarende. Elinstallationsrapporten kan ikke sammenlignes med en varedeklaration på husets elinstallationer. 2. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som elinstallatøren ikke har mulighed for at finde. Eleftersynet handler primært om ulovlige forhold ved bygningens elinstallationer, som kan indebære risiko for personskade eller brand. Ejerskifteforsikringen dækker omkostninger til at udbedre ulovlige elinstallationer og funktionsfejl, som ikke er omtalt i elinstallationsrapporten. 3. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som elinstallatøren giver en installation eller en installationsdel, og prisen på at få gjort elinstallationen lovlig og funktionsdygtig. Der kan være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som kan indebære alvorlig risiko for personskade eller brand, hvis der ikke gøres noget. Dato: Side 2 af 18 Side 91 af 168

92 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Du skal også være opmærksom på, at elinstallationsrapporten ikke tager højde for, om elinstallationerne fortsat vil kunne fungere, hvis husstandens elforbrug og dermed belastningen af elinstallationerne ændrer sig væsentligt. Elinstallationer, der er lovligt udført for 20 år siden, og som også er funktionsdygtige i dag, kan for eksempel vise sig at blive utilstrækkelige, hvis flere kommer til at bo i huset, og der bliver tilkoblet flere pc'ere og andre elforbrugende apparater. Elinstallatøren kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eleftersynet har givet mulighed for. Elinstallatørvirksomheder, der udfører eleftersyn, har en ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i forbindelse med gennemgangen af bygningens elinstallationer eller elinstallationsrapporten i mindst 5 år. Sikkerhedsstyrelsen udfører løbende kvalitetskontrol med elinstallatørernes arbejde. Du kan derfor blive kontaktet af Sikkerhedsstyrelsen typisk i løbet af de første 3 måneder, efter at elinstallationsrapporten er udarbejdet. Sikkerhedsstyrelsens medarbejder vil bede om lov til at gennemgå elinstallationerne i din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af bygningens elinstallationer. Læs mere om eleftersyn og elinstallationsrapporter på Hvis du er utilfreds med din elinstallationsrapport Elinstallatøren gennemgår elinstallationerne for at kunne give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Du kan klage, hvis elinstallatøren har overset ulovlige forhold, funktionsfejl eller har begået andre fejl, så elinstallationsrapporten giver et forkert indtryk af elinstallationerne. Du kan klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer, Skanderborgvej 238, 8260 Viby J., som behandler klager fra både købere og sælgere over elinstallationsrapporter, som er udarbejdet af elinstallatører som led i huseftersynsordningen. Du skal dog forelægge din klage for elinstallatøren, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne om klage og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon på hverdage mellem kl. 10 og 12. Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel kan undgå retssag. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for cirka 6 måneder. Dato: Side 3 af 18 Side 92 af 168

93 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge elinstallationsrapporten som hjælp til at vurdere elinstallationerne i den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et eleftersyn, skriver elinstallatøren en elinstallationsrapport på baggrund af de undersøgelser og stikprøver, der er foretaget. Rapporten beskriver, i hvilket omfang bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Derudover indeholder rapporten oplysninger fra sælger om elinstallationernes funktionsdygtighed. Hvert konstateret ulovligt forhold og hver funktionsfejl i elinstallationsrapporten får en karakter, der viser, hvor farlig eller alvorlig fejlen er for den enkelte del af installationen. Karaktererne gives ud fra en teknisk vurdering. Karakteren siger ikke noget om, hvor meget en udbedring vil koste. Elinstallationsrapportens karakterer K1, K2 og K3 beskriver ulovlige forhold. K3 angiver et ulovligt forhold, der allerede på kort sigt kan medføre alvorlig fare. K1 og K2 angiver ulovlige forhold, hvor faren er vurderet at være på længere sigt. Ejerskifteforsikringen dækker ikke, at et K3-forhold ved en fejl for eksempel er kategoriseret som et K1- eller K2-forhold. Sælgers oplysninger om elistallationernes funktionsdygtighed er ikke en garanti. Sådan foregår et eleftersyn Elinstallatøren vurderer husets elinstallationer ud fra det, man umiddelbart kan se, og der foretages også stikprøver, hvor nogle aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne undersøges. Der bliver ikke tale om at fjerne for eksempel sænkede lofter. Derfor kan der være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som ikke bliver opdaget, og som ikke fremgår af elinstallationsrapporten. Hvad kigger elinstallatøren efter? Ved gennemgangen af elinstallationerne vil elinstallatøren blandt andet kontrollere eltavler foretage kontrolmåling af fejlstrømsafbrydere kontrollere materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag kontrollere lavvoltsinstallationer kontrollere elinstallationernes antal og dimensionering kontrollere beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele. Her er en liste med eksempler på forhold, som elinstallatøren ikke holder øje med: bagatelagtige forhold, herunder sædvanligt slid og ælde, som er normalt for en elinstallation med den pågældende alder, og som ikke påvirker elinstallationernes funktionsdygtighed nævneværdigt dele af elinstallationen, der var utilgængelige elinstallationer uden for selve bygningen hårde hvidevarer andre brugsgenstande om elinstallationen er tidssvarende Karaktersystemet Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 4 af 18 Side 93 af 168

94 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationsrapportens gyldighed Elinstallationsrapporten er gyldig i et år, efter den er udarbejdet. Tilstandsrapport Du skal være opmærksom på, at der ud over elinstallationsrapporten også er krav om en tilstandsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets elinstallationer, hvad enten ulovlige forhold eller funktionsfejl er nævnt i en elinstallationsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad ejerskifteforsikringen dækker. Det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien. Du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til blandt andet udbedring af skjulte ulovlige elinstallationer. Du må normalt selv betale for udgifter til udbedring af mindre forhold ved elinstallationerne, som ikke umiddelbart kan indebære risiko for personskade eller brand, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde. Forhold, der er beskrevet i elinstallationsrapporten eller i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold ved elinstallationer, der er normale i ældre huse. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Dato: Side 5 af 18 Side 94 af 168

95 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal sælge Elinstallatøren gennemgår installationer og installationsdele i bygningen for at afdække ulovlige forhold eller funktionsfejl. Som sælger skal du give oplysninger efter din bedste overbevisning. Forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. I elinstallationsrapporten beskriver elinstallatøren, om bygningens elinstallationer var ulovlige efter de regler, der var gældende, da installationerne blev udført, eller om der er konstateret manglende eller nedsat funktion ved bygningens elinstallationer. Det er dig som sælger, der skal bestille eleftersynet. Efter gennemgangen af elinstallationerne får du elinstallationsrapporten fra elinstallatøren. Det er vigtigt, at du læser elinstallationsrapporten grundigt. Hvis du mener, at elinstallatøren har skrevet noget forkert, for eksempel fordi han har misforstået dine oplysninger om elinstallationernes funktionsdygtighed, skal du straks kontakte elinstallatøren for at få det afklaret. Du skal præsentere elinstallationsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Samtidig skal du også præsentere en tilstandsrapport. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende fire punkter: Elinstallationsrapporten er udarbejdet mindre end 1 år før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du har også fået udarbejdet tilstandsrapport. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: forhold uden for bygningen (for eksempel elinstallationer ved fritstående havebelysning) hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med eleftersynet (for eksempel ved at fortie funktionsmangler, du har kendskab til). Hvad bruges oplysningerne til? Oplysningerne i elinstallationsrapporten indgår i et register, som administreres af Sikkerhedsstyrelsen. Registret vil blive brugt til at planlægge Sikkerhedsstyrelsens kontroltilsyn. I forbindelse med denne kontrol vil oplysningerne også indgå i Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling. Derudover vil registret blive anvendt til statistiske formål. Dato: Side 6 af 18 Side 95 af 168

96 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sammenfatning af eleftersyn Etage Rum IB K0 K1 K2 K3 UN Stuen Eltavle Stuen Entre Stuen Gang Ø Stuen Depotrum Stuen Gang V Stuen Bryggers Stuen Køkken Stuen Stue NØ Stuen Stue SØ Stuen Stue S Stuen Uden på bygningen Stuen Badværelse V Stuen Toilet Stuen Værksted Stuen Børneværelse SV Stuen Børneværelse S Stuen Krybekælder Generelt Forklaring af karakterer Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 7 af 18 Side 96 af 168

97 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationens tilstand Stuen Eltavle Spørgsmål Svar Karakter Note Er tavlen let tilgængelig for betjening? Er tavlekapslingen intakt? Er tavlen opmærket korrekt? Er der det krævede antal lysgrupper? Er der fejlstrømsafbryder (HPFI- eller HFI-afbryder)? Fungerer fejlstrømsafbryderen korrekt ved kontrolmåling? Slår fejlstrømsafbryderen fra ved påvirkning af testknappen? Er hele installationen beskyttet mod indirekte berøring? Er der anvendt sikringer svarende til elinstallationen? Er der en virksom jordforbindelse? Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ikke relevant Dato: Side 8 af 18 Side 97 af 168

98 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Entre Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Afbryder og stikkontakt ved væg til venstre for dør Stikkontakt mod syd Afbryder mod vest Gang Ø Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Afbryder mod nord Afbryder mod øst Dato: Side 9 af 18 Side 98 af 168

99 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Depotrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Gang V Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Nej K2 2 leder faldt ud af skrue terminaler ved adskillelse. Ja Hvad har været adskilt? Afbryder mod øst Afbryder og stikkontakt mod vest Stikkontakt mod syd Dato: Side 10 af 18 Side 99 af 168

100 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Bryggers Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Ikke relevant Nej K2 Der er foretaget ulovlig samling med muffe bag afbryder i gerigt uden dåse. Ja Ikke relevant Hvad har været adskilt? Afbryder mod syd Dato: Side 11 af 18 Side 100 af 168

101 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Køkken Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er stikkontakterne fordelt på to lysgrupper? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx komfur og opvaskemaskine) forbundet til beskyttelseslederen? Ja Ikke relevant Ikke relevant Nej K2 Der er foretaget ulovlig samling med muffe bag afbryder i gerigt uden dåse. Ja Ikke relevant Hvad har været adskilt? Lampeudtag på væg mod syd Dobbel stikkontakt mod nord Afbryder ved væg til højre for dør Stue NØ Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Nej K1 Der mangler én stikkontakt. Ikke relevant Nej K2 Der er foretaget ulovlig samling med muffe bag afbryder i gerigt uden dåse. Ja Hvad har været adskilt? Afbryder og stikkontakt mod nord Dato: Side 12 af 18 Side 101 af 168

102 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Stue SØ Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Nej K1 Der mangler én stikkontakt. Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Afbryder og stikkontakt ved væg til venstre for dør Stue S Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Nej K2 Der er foretaget ulovlig samling med muffe bag afbryder i gerigt uden dåse. Ja Hvad har været adskilt? Afbryder og stikkontakt mod nord Dato: Side 13 af 18 Side 102 af 168

103 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Uden på bygningen Spørgsmål Svar Karakter Note Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er brugsgenstande (fx lamper) forbundet til beskyttelseslederen? Har det elektriske materiel den korrekte kapslingsklasse? Ikke relevant Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Badværelse V Spørgsmål Svar Karakter Note Er der den krævede stikkontakt? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Er installationen og brugsgenstande korrekt placeret i forhold til beskyttelsen mod vand? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ja Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Dato: Side 14 af 18 Side 103 af 168

104 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Toilet Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Værksted Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Afbryder og stikkontakt ved væg til højre for dør Dato: Side 15 af 18 Side 104 af 168

105 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Børneværelse SV Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Nej K2 Der er foretaget ulovlig samling med muffe bag afbryder i gerigt uden dåse. Ja Hvad har været adskilt? Afbryder ved væg til venstre for dør Børneværelse S Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Afbryder ved væg til venstre for dør Dato: Side 16 af 18 Side 105 af 168

106 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Krybekælder Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Besøget Elinstallationen gennemgået: Gennemgangen foretaget af: Dennis Vinding Sørensen Starttidspunkt: 15:00 Sluttidspunkt: 16:45 Spørgsmål Svar Note Var der adgang til alle rum? Ja Blev alle rum gennemgået? Ja Generelt Spørgsmål Svar Karakter Note Er al materiel fastgjort? Er der låg på dåser og rosetter? Er der anvendt korrekt ledningsmateriel som fast installation? Er installationen beskyttet mod mekanisk overlast? Er samlinger anbragt i dåser? Ja Ja Ja Ja Ja Dato: Side 17 af 18 Side 106 af 168

107 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Spørgsmål Svar Note Fungerer hele elinstallationen? Nej Sælger har ikke kendskab til installationerne. Stemmer sælgers oplysninger om funktionsdygtigheden overens med gennemgangen Nej Ejer har ikke kendskab til installationen og aldrig boet på ejendommen. Stamoplysninger Boligen Adresse Grabows Vej 22 Postnr. og by 7800 Skive Opført år 1969 Samlet bygningsareal Særlige oplysninger om ejendommen 198 Det var ikke muligt gennemgå installationer uden på bygningen mod øst, på grund af beplantning. Boligens ejer Adresse Grabows Vej 22 Navn Postnr. og by Forsvarskommandoen 7800 Skive Telefon Dato: Side 18 af 18 Side 107 af 168

108 Energimærkning SIDE 1 AF 10 Adresse: Grabows Vej 22 Postnr./by: 7800 Skive BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Claus Tejsner Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: kwh fjernvarme Energimærket angiver varmeforbrug under standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild. Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som det fremgår af el- og varme-regninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på B C D E F G E Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg 2 Gulv under bad, indgang og baggang: Isolering af etageadskillelse mod krybekælder 3 Montering af 20 kvm solceller i taget 4 Udskiftning af yderdøre med 1 lag glas 438 kwh el 900 kr kr. 5,0 år 530 kwh fjernvarme 400 kr kr. 10,7 år kwh el kr kr. 12,5 år 550 kwh fjernvarme 400 kr kr. 23,0 år Side 108 af 168

109 Energimærkning SIDE 2 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Claus Tejsner Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = kr. Besparelse = kr per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 688 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst, men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Side 109 af 168

110 Energimærkning SIDE 3 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Claus Tejsner Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidig med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 5 Efterisolering af varmefordelingsrør kwh fjernvarme 6 Gulv under trægulve: Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder kwh fjernvarme 7 Udvendig efterisolering af fladt tag med 250 mm kwh fjernvarme 700 kr kr kr. 8 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 240 kwh fjernvarme 200 kr. 9 Udskiftning af vinduer og yderdør med 2 lags termorude kwh fjernvarme Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er et en-familieshus i 1 plan og opført i Huset er beregnet til at have et samlet opvarmet areal på 198 m² kr. Beregningerne er foretaget på baggrund af markopmålinger, samt relevante oplysninger fra ejer. Hvis ikke der foreligger relevant tegningsmateriale til at fastslå isoleringsværdien i de lukkede konstruktioner/bygningsdele, vurderes dette udfra et fagligt skøn, der er baseret på erfaring og byggeskik på opførelsestidspunktet. Der kan derfor være afvigelser mellem faktiske og skønnede forhold. Der er desuden ikke givet tilladelse til at foretage destruktive indgreb for kontrol af lukkede konstruktioner. Side 110 af 168

111 Energimærkning SIDE 4 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Claus Tejsner Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Huset er i nogenlunde isoleringsmæssig stand. Der er forslag til energimæssigt rentable forbedringer. I energimærket er der forslag, som har en tilbagebetalingstid på over 10 år. Trods tidshorisonten anbefales det at gennemføre tiltagene, da dette ofte resulterer i et bedre indeklima og generelt en forbedring af komforten for husets beboere. Derudover skal forslagene ses som en investering, der på sigt nedbringer energiforbruget, og som derved har en højere gensalgsværdi. Man bliver ofte mødt med argumentet om, at varmen fra varmerør tilgår huset. Men uisolerede varmerør vil altid have et varmetab, der tilgår omgivelserne. Isolering af varmerør er derfor altid en god investering, selvom de er placeret i en opvarmet zone. OBS: Bygningen forsynes med fjernvarme fra militærets egen kedelcentral. Vandet bliver tilsluttet kommunal fjernvarme om ganske kort tid. Der bliver lagt nyt vandstik og nye kloakledninger ind - bygherre sørger for dette. Det opvarmede areal er beregnet ud fra BBR - sammenholdt med konsulentens registreringer. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Status: Forslag 7: Det flade tag (built-up tag) skønnes isoleret med ca. 100 mm mineraluld. Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 250 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. Ydervægge Status: Ydervægge er udført som ca. 31 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet skønnes isoleret med 75 mm mineraluld. Let ydervæg (vinduesbrystninger) er udført som stolpeskelet og skønnes at være med ca mm isolering. Ydervægge over vinduer er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger skønnes isoleret med ca. 50 mm mineraluld. Side 111 af 168

112 Energimærkning SIDE 5 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Claus Tejsner Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Vinduer, døre og ovenlys Status: Forslag 4: Forslag 9: Vinduer og yderdøre er hhv. monteret med almindelige 2 lags termoruder og 2 lags energiruder fra pånær 1 yderdør mod øst, der er monteret med 1 lag glas. Udskiftning af yderdør med 1 lag glas til yderdør monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Gulve og terrændæk Udskiftning af yderdør med 2 lags termorude til yderdør monteret med 2 lags energirude med varm kant. Status: Etageadskillelse mod krybekælder består i bad, indgang og baggang af beton med slidlagsgulve. Etageadskillelsen skønnes uisoleret. I resten af huset er gulvet opbygget som etageadskillelse mod krybekælder bestående af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med ca. 100 mm mineraluld. Forslag 2: Forslag 6: Bad, indgang og baggang: Isolering af etageadskillelse mod krybekælder af beton med 250 mm opklæbet mineraluld på underside af betondæk. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store isoleringstykkelse kan nemt medføre fuft og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. Gulv under trægulve: Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder af beton med 150 mm opklæbet mineraluld på underside af betondæk. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store samlede isoleringstykkelse kan nemt medføre fuft og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Side 112 af 168

113 Energimærkning SIDE 6 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Claus Tejsner Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Varme Varmeanlæg Status: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Varmt vand Status: Varmt brugsvand produceres i 110 l varmtvandsbeholder, lettere isoleret. Beholderen er fra Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med ca. 15 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med ca. 15 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en automatisk modulerende pumpe. Pumpen er af fabrikat Grundfos Alpha Forslag 8: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med ca. 20 mm isolering. På varmefordelingsanlægget er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en maksimal effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS Forslag 1: Forslag 5: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Side 113 af 168

114 Energimærkning SIDE 7 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Claus Tejsner Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Vedvarende energi Solceller Status: Forslag 3: Solceller forefindes ikke. Såfremt lokalplanen tillader det, monteres der syvendte solceller i tagfladen. Det anbefales, at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 20 kvm, indbygget i tagbelægningen så cellerne fremstår mest diskret. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Varmepumper Status: Jordvarme/varmepumpe forefindes ikke. Der er ikke stillet forslag om etablering af jordvarme/varmepumpe, idet det har vist sig urentabelt. Solvarme Status: Solvarmeanlæg forefindes ikke. Der er ikke stillet forslag om etablering af solvarmeanlæg, idet det har vist sig urentabelt. Vand Toiletter Status: Toiletter er med lavt vandskyl. Armaturer Status: Vandarmaturer er med lavt vandforbrug. Oplyst varmeforbrug Udgifter inkl. moms og afgifter: Forbrug: Aflæst periode: Kommentar: Ejers varmeforbrug er ikke oplyst, da staten er ejer, men det beregnede forbrug anses for passende for denne ejendom med de nuværende isoleringsmæssige forhold og den nuværende forsyningsform. Side 114 af 168

115 Energimærkning SIDE 8 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Claus Tejsner Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1969 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 198 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 198 m² Anvendelse ifølge BBR: Parcelhus Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,64 kr. pr. kwh 2,05 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Side 115 af 168

116 Energimærkning SIDE 9 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Claus Tejsner Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar Side 116 af 168

117 Energimærkning SIDE 10 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Claus Tejsner Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Yderligere oplysninger kan fås på Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Claus Tejsner Firma: Boligeftersyn ApS Adresse: St. Kongensgade 60, København K Telefon: info@boligeftersyn.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten. Side 117 af 168

118 Side 118 af 168

119 Bilag 9 Ejerskifteforsikring Side 119 af 168

120 K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring og Willis Forsikringsservice Grabows Vej 22, 7800 Skive Ejendomsmægleren har jf. reglerne herom ingen indflydelse på valget af bygningssagkyndig Om denne side Ejendommen Vigtige forudsætninger Denne side giver dig en række nyttige oplysninger om tilstandsrapport, eltjek, energimærke samt tilbud på ejerskifte- og husforsikring. Blanketten er alene et supplement og kan ikke træde i stedet for professionel rådgivning i forbindelse med køb af fast ejendom. Det er oplyst, at ejendommen er beliggende på adressen ovenfor, at kontantprisen er sat til kr (heraf off. grundværdi kr ). Boligarealet er 198 m2. Oplysningerne i dette skema er samlet afgørende for alle tilbud og priser, der er vist nedenfor. Kontakt derfor straks vores HOTLINE, hvis du finder fejl eller mangler. Se tlf. og mail nedenfor. Tilstandsrapporter og Tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten udføres begge efter Elinstallationsrapporter ("El-tjek") huseftersynsordningen jf. "Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.". Samlet giver rapporterne en professionel og neutral gennemgang af boligens synlige skader og elinstallationernes tilstand. Huseftersynet er frivilligt, men skal udføres, hvis du som sælger vil undgå at hæfte i 10 år for skjulte skader ved boligen. Huseftersynet er også en forudsætning for at kunne få tilbud på/tegne en ejerskifteforsikring. Tilstandsrapportens formål er at beskrive i hvilket omfang, bygningens fysiske tilstand er ringere end tilstanden i tilsvarende, intakte bygninger af samme alder. Tilstandsrapporter udarbejdes på baggrund af en visuel gennemgang af bygningens synlige og alment tilgængelige bygningsdele. Tilstandsrapporter afdækker synlige skader, der nedsætter bygningens funktion eller værdi nævneværdigt. Endvidere afdækkes tegn på skader eller fysiske forhold, der giver en nærliggende risiko for, at der vil kunne udvikles en skade. Tilstandsrapporten er gyldig i 6 måneder. Eleftersynet omfatter en gennemgang af bygningens elinstallationer og en elinstallationsrapport. Elinstallatøren gennemgår både hovedhus og evt. garager, udhuse og andre bygninger, hvor der er elinstallationer. Elinstallatøren gennemgår elinstallationerne for at kunne give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Rapporten er gyldig i 12 måneder efter udførelsen. Der er udarbejdet en tilstandsrapport og et eltjek af en bygningssagkyndig udenfor samarbejdet mellem Dansk Boligforsikring og Willis. Vi kan derfor ikke give dig yderligere oplysninger her, og må blot henvise til rapporterne. Energimærke Når en bolig sælges, skal den have en gyldig energimærkning jf. "Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger vandbesparelser i bygninger". Enenergimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. Energimærkningen består af to dele, dels en vurdering af boligens energiudgifter (fx til olie, gas, fjernvarme, el og vand) og dels et besparelsesforslag, der viser hvilke forbedringer, det kan svare sig at gennemføre på boligen. En energimærkning af en helårsbolig gælder som udgangspunkt i 10 år. De fleste bygninger, der anvendes til beboelse, skal energimærkes ved salg. De væsentligste undtagelser er sommerhuse, kolonihaver og fritliggende bygninger under 60 m2 i etageareal. Side 120 af 168

121 Ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikring tilbydes af Dansk Boligforsikring. Hvis sælger skal frigøres for sit ellers 10-årige mangelsansvar, skal sælger udover en tilstandsrapport og eltjek - tilbyde køber en 5 årig ejerskifteforsikring, der dækker skjulte skader, fejl og mangler. Forsikringsdækningen skal følge lovens minimumskrav, og sælger skal samtidig tilbyde at betale halvdelen af forsikringspræmien. Baseret på oplysninger om ejendommen (se ovenfor) og tilstandsrapporten HE/LB: H samt elinstallationsrapport nr: har vi beregnet nedenstående, endelige og BINDENDE tilbud. Gældende forsikringsbetingelser W Tilbudet er gældende til Dette tilbud er givet med den klare forudsætning, at ejendommens salgspris (kontantprisen) fradraget grundværdien (den off. vurdering af sidstnævnte) IKKE må overstige 6 mio. kr. Hvis kontantprisen efterfølgende reguleres op, bortfalder forsikringstilbudet uden varsel, hvis den nævnte grænse overskrides. Forhold (skader) beskrevet i Tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten er undtaget fra ejerskifteforsikringen. Dette følger af lovgivning herom. Se i øvrigt også forsikringsbetingelserne. Side 121 af 168

122 Alle præmier nedenfor er for 5 eller 10 år, betales én gang for hele perioden, og opkræves hos køber, dog tidligst 21 dage før overtagelse/rådighed af ejendommen beliggende Grabows Vej 22, 7800 Skive. Priser på ejerskifte - forsikring (Sæt x for at købe) Selvrisiko 5 års forsikring 10 års forsikring BASIS Ejerskifteforsikring (Dækker jf. lovens minimumskrav) 5000 kr. pr. skade - og kr. i alt i løbetiden kr kr. Udvidet Ejerskifteforsikring kr. pr. skade (dog kr. ved ,00 kr ,00 kr. Dækker som basisdækning) Basis samt - og kr. i alt i ulovlig bygnings - løbetiden indretning, installationer, funktionsduelighed, kr. pr. skade Kr Kr. miljøforhold, kloak - og i alt i m.v. løbetiden Uanset dit valg af ejerskifteforsikring ovenfor, refunderer sælger dig halvdelen af minimums forsikringspræmien. Har sælger fremlagt tilbud via dette system og som vist ovenfor - andrager refusionsbeløbet således 50% af kr. (dvs ,00 kr.). Har sælger evt. fremlagt et andet tilbud, er det 50% af præmien heri, der vil være afgørende for refusionen til dig. For ejendommen gælder, at ejerskifteforsikringen er påført forbehold som følge af bestemte fysiske forhold konstateret ved gennemgang af tilstandsrapporten: Særlig undtagelse: Særlig undtagelse: Da der er konstateret revner/sætningsrevner dækker forsikringen ikke sætningsskader, herunder skader på ejendommens fundament, terrændæk, sokkel og vægge,. Forsikringen dækker ikke skader, herunder råd- og svampeskader, der konstateres i eller udbreder sig fra ejendommens built up tag, som følge af fugt. Er du det mindste i tvivl om rækkevidden af ovenstående undtagelse(r) bør du søge professionel hjælp hos din advokat eller ejd. mægler. Bemærk at den fulde forsikringspræmie som vist i skemaet opkræves hos dig som køber i forbindelse med din overtagelse af ejendommen. Sælgers refusion sker så efterfølgende og typisk i forbindelse med refusionsopgørelsen. Yderligere informa - tion og hjælp Dansk Boligforsikring HOTLINE. Har du generelle spørgsmål til oplysningerne på disse sider, kan du kontakte Dansk Boligforsikring HOTLINE på telefon , mandag til torsdag , fredag Du kan også skrive til os på info@danskboligforsikring.dk eller med alm. post på adressen Dansk Boligforsikring, Bysøplads 1, 4300 Holbæk. TEGNING AF FORSIKRING: Køberhjælp i udfyldt og underskrevet stand bedes afleveret/sendt til Dansk Boligforsikring. Side 122 af 168

123 Underskrift ved begæring af forsikring Med min/vor underskrift nedenfor bekræftes, at jeg/vi som køber af ejendommen beliggende Grabows Vej 22, 7800 Skive, ønsker at oprette de med (X) afkrydsede forsikringer. Jeg/vi bekræfter jf. forsikringsaftaleloven endvidere rigtigheden af samtlige ovenstående oplysninger om ejendommen. Jeg/vi er gjort bekendt med, at forsikringsdækningens omfang alene afgøres af den endelige policetekst, og ikke af resuméet ovenfor. Jeg/vi er endvidere gjort bekendt med den fulde 14 dages fortrydelsesret. Jeg er bekendt med, at ejerskifteforsikringen SKAL sættes i kraft inden jeg/vi får rådighed over (nøgle til boligen). Med min underskrift giver jeg samtykke til, at Willis Forsikringsservice og de med os samarbejdende forsikringsselskaber kan udveksle kundeoplysninger til brug for vor fælles administration og rådgivning. Af forsikringsbetingelserne beskrives hvilke oplysninger, der kan videregives. Som forsikringstager har du selvfølgelig mulighed for at se egne oplysninger. (købers underskrift) Willis Forsikringsservice I/S, Side 123 af 168

124 Nedenstående udfyldes af forsikringstager (ejendommens køber): Vedr. ejendommen beliggende Grabows Vej 22, 7800 Skive Ejendommens faktiske kontantpris (angives i kr.): Ejendommens grundværdi (angives i kr.): Købers navn(-e) (anvendes ved opkrævning): Købers nuværende adresse: Postnr. og by: Købers tlf. (dagtimerne): Købers Hvornår skal forsikringen træde ikraft (angiv dato): (Denne dato må senest falde på rådighedsdatoen) Tilstandsrapport (angiv HE- og løbenummer): Dato for tilstandsrapportens udarbejdelse (angiv dato): Såfremt husforsikring ønskes tegnet, angives også: Nuværende forsikringsselskab og police nr.: Køber 1 cpr.nr: Køber 2 cpr.nr: Ved anvendelse som begæring: Med min underskrift bekræftes det, at jeg/vi som køber af ovenfor angivne ejendom ønsker at oprette de med X angivne forsikringer. Jeg/vi bekræfter endvidere jf. forsikringsaftaleloven rigtigheden af samtlige venstående oplysninger om ejendommen. Jeg/vi er endvidere gjort bekendt med den fulde 14 dages fortrydelsesret. Ejerskifteforsikringen SKAL sættes ikraft inden du/i får rådighed over (nøgle til) boligen. Side 124 af 168

125 E J E R S K I F T E F O R S I K R I N G Almindelige Forsikringsbetingelser nr. W Sikrede 2. Forsikringens dækningsomfang 3. Hvilke forhold er dækket 4. Undtagelser fra dækning 5. Erstatningsberegning 6. Følgeudgifter 7. Regres og anden forsikring 8. Selvrisiko 9. Forsikringstiden 10. Anmeldelse af skaden 11. Betaling af præmier, afgifter og gebyrer 12. Ankenævn 13. Lovvalg og værneting 14. Fortrydelse 15. Behandling af personoplysninger 16. Udvidet dækning Forsikringsbetingelserne opfylder kravene i Lov nr af 28. september 2007 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom med senere ændringer. Side 125 af 168