Entreprenørskab og vækst blandt akademiker i Norden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Entreprenørskab og vækst blandt akademiker i Norden"

Transkript

1 Entreprenørskab og vækst blandt akademiker i Norden Nordic Innovation Publication 2012: Nordic Innovation, AC, Akademikerne og Saco, Oslo 2012 ISBN (Print) ISBN (URL: Production: Siste Hånd AS Copies: [copies] Printed on environmentally friendly paper This publication can be downloaded free of charge as a pdf-file from Other Nordic Innovation publications are also freely available at the same web address. Publisher Nordic Innovation, Stensberggata 25, NO-0170 Oslo, Norway Phone: (+47) Fax: (+47) Cover photo: [cover photo] Copyright Nordic Innovation All rights reserved. This publication includes material protected under copyright law, the copyright for which is held by Nordic Innovation or a third party. Material contained here may not be used for commercial purposes. The contents are the opinion of the writers concerned and do not represent the official Nordic Innovation position. Nordic Innovation bears no responsibility for any possible damage arising from the use of this material. The original source must be mentioned when quoting from this publication

2 1 Entreprenørskab og vækst blandt akademiker i Norden maj 2012

3 2 ENTREPRENØRSKAB OG VÆKST BLANDT AKADEMIKER I NORDEN Forord Tillväxt är en förutsättning för utveckling och välfärd. För att trygga fortsatt tillväxt behöver vi nya företag som växer och skapar arbetstillfällen. Akademikerna spelar en viktig roll, både som anställda och företagare. Akademikernas fackliga organisationer i Norden har under flera år samverkat kring frågan om akademiker och entreprenörskap. På en av våra konferenser, i Oslo 2010, deltog Nordic Innovation och efterlyste då ett projekt som studerar akademiker och tillväxtföretagande. AC i Danmark, Akademikerne i Norge och Saco i Sverige antog utmaningen och genomförde gemensamt en studie i våra tre länder. Vi ville titta närmare på vilka hinder och drivkrafter som finns för akademiker som företagare. Vilka likheter och skillnader finns mellan våra länder? Vad kan vi lära av varandra? Vi valde att knyta till oss externa kompetenser på området i respektive land. Från Danmark deltog professor Mette Mønsted och cand.scient.soc. Jonas Holst Jensen från Copenhagen Business School, från Norge Dr oecon Leo A. Grünfelt, Menon Business Economics och från Sverige Ek Dr./lektor Jonas Gabrielsson och professor Charles Edqvist från Circle vid Lunds universitet. Projektet finansierades med hjälp av Nordic Innovation. Den nordiska projektgruppen består av Käthe Munk Ryom (AC), Nina Sverdrup Svendsen (Akademikerne) och Anna Kopparberg (Saco), som har arbetat i nära samarbete med forskarna under genomförandet av undersökningen. Slutsatserna i rapporten är forskarnas egna. De har sammanställt ett unikt material genom att analysera registerdata och enkätundersökningar samt genomföra djupintervjuer med tillväxtföretagare. De första resultaten presenterades och diskuterades på en konferens i Stockholm i januari Synpunkter därifrån inarbetades och resultatet har redovisats i form av en rapport för varje land och ett jämförande avsnitt. Slutsatsen är att våra länder är lika i många avseenden, men att det finns skillnader. Vi kan använda oss av både likheterna och skillnaderna för att se hur vi kan skapa bättre förutsättningar för akademiker att starta och driva växande företag. Akademisk kompetens är en viktig faktor för tillväxten i Norden. Tar vi till vara kompetensen på bästa möjliga sätt? Vi hoppas att studien och rapporten ska sätta frågan om tillväxt och akademisk kompetens på dagordningen i de nordiska länderna. Knut Aarbakke, Akademikernes ordförande Göran Arrius, Sacos ordförande Erik Jylling, ACs ordförande

4 3 Indholdsfortegnelse Tværnationalt ramme-afsnit Executive Summary Indledning Definitioner Rammebetingelser Andre muligheder og udfordringer i de nordiske lande Uddannelse Køn og alder Alternative organisationsformer Hvordan får vi flere akademiske vækstiværksættere? Referencer Den nationale danske rapport Executive summary med hoved punkter Indledning Afgrænsning og definitioner af højvækstvirksomheder, akademikere, iværksættere Præsentation af metoder og datagrundlag Alder, køn og baggrund Uddannelsesretning og branche Ejerform og organisation Netværk Muligheder og udfordringer Deltidsiværksættere Rammebetingelser Konklusioner Appendix A: Supplerende tabeller og figurer Appendix B: Metode Appendix C: Interviewcases Appendix D: Det danske rådgivnings-system for iværksættere Den nationale norske rapport Sammendrag med hovedpunkter Innledning Metode og definisjoner Akademikere som entreprenører Akademikere i høyvekstforetak Case-bedrifter Rammebetingelser, hindre og risiko Litteratur

5 4 ENTREPRENØRSKAB OG VÆKST BLANDT AKADEMIKER I NORDEN Den nationella svenska rapporten Sammanfattning Inledning Bakgrund och syfte Akademiker, högre utbildning och tillväxt en översikt Entreprenörskap och tillväxtföretagande bland akademiker i Sverige Ramvillkor för entreprenörskap Resultat Rekommendationer Appendix 1: Utbildningars längd i Sverige Appendix 2: Metod Appendix 3: Fallstudieföretag Appendix 4: Kort beskrivning av fallstudieföretagen Referenser Noter

6 5 Tværnationalt ramme-afsnit Skrevet af: Jonas Holst-Jensen, Copenhagen Business School & Mette Mønsted, Copenhagen Business School Formålet med undersøgelsen er at undersøge akademikernes rolle som vækstiværksættere. Grundlæggende er høj uddannelse en vækstfaktor i virksomheder, og undersøgelsen forsøger at se på karakteristika ved virksomheder etableret af akademikere, og hvilke faktorer der ser ud til at påvirke etableringen af vækstvirksomheder. Vi har haft særlig opmærksomhed på, om der er særlige organisationsformer for denne gruppe, og former som kan forventes at udvikle sig i vidensamfundet.

7 6 ENTREPRENØRSKAB OG VÆKST BLANDT AKADEMIKER I NORDEN 1. Executive Summary The aim of this report is to identify the role of academics as entrepreneurs. Education and a highly educated staff is a growth factor in companies and in this report we will highlight the characteristics of companies established by academics and which factors are crucial for these companies to grow. A special focus has been whether academics organise their companies in a particular way a way that we may expect will become more common in our knowledge society. Comparing the three Nordic countries has been challenging. In spite of the differences of size between the three Nordic countries the number of entrepreneurs is remarkably similar, with a slight overweight of entrepreneurs in Norway. In the report we focus on entrepreneurs and growth entrepreneurs with a tertiary education. In Denmark we define tertiary education as a university master degree, based on five years of university study. In Norway we define tertiary education as a master degree or equivalent, based on more than four years of university study. In Sweden we define a tertiary education as three years of university study or more than three years. The university studies vary depending on the study subject. In order to be able to compare the data from the three countries we use the definition four years or more in the chapter comparing data from the three national studies. The statistic data in the report is based on figures on academic entrepreneurs starting their company in 2004 and following the development in the number of entrepreneurs until Growth entrepreneurs are defined as entrepreneurs starting a company in 2004 and having experienced an average yearly growth of 20 pct in the number of employees from ultimo November until ultimo November The majority of companies close again A considerable part of the companies established by professionals closes again. In Denmark it is 60 %, in Sweden it is 72 % and in Norway, where only limited companies are counted, it is 53 %. However the companies which are being registered as closed cover both

8 7 companies with little or no activity and companies been so successful that they are being sold or merge with a bigger company. 1.2 Academics as successful entrepreneurs The Norwegian data find that academics are behind the companies that create very high growth, a finding we cannot confirm in the other countries. Academics do not in any of the countries create more high growth companies than non-academics, and they close more often, probably because they have good alternative employment options. In all the countries, the social science and engineer/scientist entrepreneurs are overrepresented compared to their share of the educated. In Denmark half of the high growth companies are run by social science entrepreneurs, and not only are they more, but they also grow faster and to much higher level than other disciplines. In Denmark 30 % of technical and Science academics are growth entrepreneurs. In Norway (43 %) and Sweden (35 %) the technical and science academics are dominating the high growth companies, but social science is not much behind. 1.3 Partnerships Multiple owners is also in other studies a growth variable. In this study they grow faster and employ more people. The tendency to create a company in partnership is predominantly a feature of entrepreneurs with a social science education or an engineer, and science education. In the Norwegian survey the entrepreneurs from social science tend to create companies with professionals within their own and other disciplines while engineers and science entrepreneurs tend to be more likely to create a team with professionals within the same discipline. Multiple owners are an important feature and approx. 40 % have multiple ownership. This also implies that the statistics on education is only covering one of the teams creating the company. The many social scientists may reflect cross disciplinary teams, where only the social scientist is registered. The capacity for management and growth with economists and business economists could easily be one of the explanations for the dominance of social scientists. 1.4 Alternative ways of organising In the statistics growth is only measured by growth in one legal unit. Within communication many free-lancers are organising, but do not necessarily form a joint legal unit, and then we cannot identify growth in these sectors by the statistics. Within some of the Danish cases, both engineers and business economists register multiple legal units for different activities abroad. This is then not registered as growth in the statistics, even if it could easily be an organisational form in the knowledge society. 1.5 Gender and age Other surveys show fewer women entrepreneurs, and in this study there is evidence that very few women chose to become entrepreneurs( 26 % in Denmark, 34 % in Sweden and 14 % in Norway) and even less become growth entrepreneurs.

9 8 ENTREPRENØRSKAB OG VÆKST BLANDT AKADEMIKER I NORDEN Academic entrepreneurs are younger in Denmark than in Sweden and Norway. 1.6 Combinators or parttimers In Norway and Sweden many academic entrepreneurs start up while they still have employment. This is seen as a strategy to start up slowly. The pattern is not observable in Denmark, as the registration in statistics demand a certain minimum activity of the firm, and the social security is very tough on part time entrepreneurs. 1.7 Differences in the costs of organising limited company Framework conditions are crucial to entrepreneurs - one of the important growth factors for entrepreneurs seems to be to organise professionally i.e. to establish a limited company. The limited company demands a board with external representatives. There are surprisingly huge differences in the costs of establishing this kind of company, and whereas the prices have declined in Sweden (to SEK) and Norway (to NOK), it has risen in Denmark (to DKK, where kr. has to be in cash). This is perceived to be a barrier in Denmark. 1.8 Public support programmes In Norway several support programmes exist. They are designed in such a manner that they support the new especially high tech innovative green companies not only when starting, but throughout the whole lifecycle of a company. Furthermore the programmes also support many different kind of companies are not only designed to help specific sectors or industries. In Norway entrepreneurs are allowed to keep their unemployment benefit while starting up a company. In Sweden it is possible for entrepreneurs to receive unemployment benefits while starting up their company. In Sweden special financial support programmes to entrepreneurs have been developed for special technologies (VINN NU target technological companies). In Denmark there is no support from unemployment fees, on the contrary starters lose unemployment fees immediately if they register a firm. the regional growth houses aimed at supporting entrepreneurs offer preliminary coaching and can help to pave the way and make contact to funding schemes. 1.9 Social security In all three countries the owners of the limited companies are considered to be employees, when it comes to sickness and maternity leave; but not when it comes to unemployment, where they are self-employed. In all countries entrepreneurs, as owners of firms will have to close their company if they want to be able to receive unemployment benefits in times of very low income in the company.

10 9 In Denmark the maternity leave has for long been less attractive for entrepreneurs. In order to be covered the two first weeks of sickness periods entrepreneurs will have to pay for a special insurance. If an entrepreneur has decided to combine a job with starting a company compensation for sick leave or maternity leave will only be paid on the basis of one of the activities (employment or self-employment). In Sweden employees and company owners have in principle the same automatic social security coverage when it comes to maternity leave and sickness, but the basis on which the payment based differs according to the income. The social security is financed by a tax paid by all employers or by a special insurance. In Norway both employees and company owners are covered by a special act, the Folketrygdloven, covering sickness and maternity. Since the first of July 2008, company owners and employees are covered in the same way Tax rules Due to a progressive tax system and to special tax deduction rules in Sweden it is an advantage for professionals to receive a part of his or her personal income as an entrepreneur. Accordingly a high number of professionals are combining the status as an employee with a status as company owner. In Denmark no tax incentives exist to make it attractive for professionals to start their own company. In Norway the wealth tax is identified as an obstacle for entrepreneurs in Norway Access to capital In recent years the access to capital for establishment and growth is getting more difficult, and % of the entrepreneurs in the survey have identified lack of capital as an important obstacle Preventing and promoting growth drivers and obstacles Drivers and motives A common figure of the professional entrepreneurs is that they have started a company based on a positive choice. They had other choices and job alternatives. Many professionals start company with other professionals, especially in Denmark and Norway Professionals with a social science education or a technical natural science education are over represented among growth entrepreneurs in the three Nordic countries. Last but not least important financial support programmes are very developed in Sweden and Norway.

11 10 ENTREPRENØRSKAB OG VÆKST BLANDT AKADEMIKER I NORDEN Obstacles In all three countries there are important differences in the access to social security benefits according to employment status concerning maternity and sickness (Denmark and Sweden), many women find that this is an important obstacle. Combining a job with starting a company will become increasingly important in times of crisis, so obstacles to do so may jeopardize realising a growth potential. Whether the differences of costs for establishing a limited company in Denmark create obstacles to growth, should be investigated further. The statistics has proven inadequate for studying some of the phenomena of importance. It is impossible to get data on multiple owners of a start-up, and we can see in the survey that this is a quite usual phenomenon. Also the part-time entrepreneurs are difficult to identify, as well as the firms with different legal units All in all The academic entrepreneurs are overrepresented compared to their share of the population. They are not very impressive in their percentage of the growth entrepreneurs, but seem to be responsible for the high growth companies.

12 11 2. Indledning Formålet med undersøgelsen er at undersøge akademikernes rolle som vækstiværksættere. Grundlæggende er høj uddannelse en vækstfaktor i virksomheder, og undersøgelsen forsøger at se på karakteristika ved virksomheder etableret af akademikere, og hvilke faktorer der ser ud til at påvirke etableringen af vækstvirksomheder. Vi har haft særlig opmærksomhed på, om der er særlige organisationsformer for denne gruppe, og former som kan forventes at udvikle sig i vidensamfundet. Siden slutningen af 1960 erne er andelen af en ungdomsårgang, der får en videregående uddannelse, steget markant i Danmark, Norge og Sverige. Landene er i dag at betragte som videnstunge samfund med en høj uddannelsesgrad. Der kommer til stadighed flere og flere akademikere i de tre lande, og en del uddannelser bliver længere og mere videntunge, dvs. de akademiseres. Dette sker i takt med, at samfundene bevæger sig længere og længere væk fra industrisamfundets dyder bygget op om ufaglærte og faglærte arbejdere som grundstenen. Alt peger på, at de skandinaviske samfund i fremtiden skal leve endnu mere på viden og teknologisk udvikling og endnu mindre på rå håndkraft. Der burde derfor være nok at tage fat på for dem med en videregående uddannelse, både i lønarbejde og som selvstændige. Der er derfor behov for at undersøge akademikernes rolle i forhold til samfundenes vækst og især i forhold til, hvordan de bidrager med vækstvirksomheder. Det kunne være vigtigt, både at undersøge hvordan det ser ud nu, og hvordan man kunne stimulere flere akademikere til at blive iværksættere og være med til at skabe vækst på denne måde. Når man bruger den brede pensel til at beskrive udviklingen i de tre nordiske lande, så kan de synes meget ens. Men kigger vi nærmere på de tre landes arbejdsmarked i en historisk optik og tilgang til f.eks. videregående uddannelse og de seneste års økonomiske krise, så er der alligevel nogle grundlæggende forskelle, som kan have betydning for vidensiværksætteri. Det er forskellige arbejdsmarkeder, fordi Sverige og Norge i langt højere grad har haft og stadig har tung industri, hvilket Danmark har haft meget mindre af. En del af den tunge industri har ændret karakter og får mere videnintensive perspektiver, og derved skabes et andet arbejdsmarked i disse områder for akademikere. Alle tre samfund ser dog i samme retning. Højteknologiske virksomheder med fokus på udvikling og forskning vinder frem, og i alle lande - men især i Danmark - er servicevirksomheder lige fra store internationale service konglomerater til professionelle service virksomheder vokset voldsomt. Så selvom de tre nordiske lande umiddelbart bevæger sig i samme retning, kommer de med forskellig bagage og baggrunde for denne udvikling.

13 12 ENTREPRENØRSKAB OG VÆKST BLANDT AKADEMIKER I NORDEN Krisen har været forskellig i de tre lande, og arbejdsmarkedet er ikke det samme for akademikere i de tre lande. Arbejdsløsheden for akademikere er større især i Danmark og findes næsten ikke i Norge. Når der er arbejdsløshed, og der skæres ned i den offentlige sektor, er der behov for at se på, hvilket arbejdsmarked der er og kan skabes gennem iværksætteri i den private sektor. Erhvervsstruktur er én måde at se på vilkårene på, en anden er hvilken rolle iværksætteri spiller i forhold til økonomisk vækst. I økonomiske analyser vises en positiv sammenhæng mellem iværksætteri og økonomisk vækst, både på brancher, regioner og lande (Carree & Thurik 2010). Selvom forskellene imellem de nordiske lande relativt set måske ikke er så stor, og landenes udvikling synes at ligne hinanden, så er der alligevel nogle mindre forskelle, som har betydning for denne undersøgelse; udviklingen i uddannelsespolitikken har været meget forskellig, og der er stadigvæk store forskelle på størrelsen og aktiviteten i forskellige brancher. 2.1 Undersøgelsens formål er at undersøge akademikernes rolle som iværksættere Der har de seneste par år været meget fokus på vækst, og der har også været en del fokus på, hvordan akademikere bidrager til vækst i samfundet. Formålet med undersøgelsen er derfor at undersøge akademikernes rolle som iværksættere, herunder hvordan denne gruppe bidrager til at skabe vækst. Undersøgelser har dokumenteret, at videregående uddannelser giver øget produktivitet (Junge 2010, Skaksen & Junge 2010). I Junges og Skaksens (2010) undersøgelser af produktivitetsvirkningen af uddannelse viser de, at ud over selv at være mere produktive så øger højtuddannede også de øvriges produktivitet (fx gennem bedre ledelse, innovation, teknologianvendelse). Denne "fælleseffekt" er meget betydelig - og den har en værdi, som er op til 70 % større end den løn, som akademikerne selv får udbetalt (Junge & Skaksen 2010). Internationale undersøgelser viser, at uddannelse øger produktiviteten og derigennem effektivitet og vækst (Makiw, Romer & Weil 1992), men også at uddannelse øger innovationskapaciteten, så ny viden kan blive til økonomisk vækst (Romer 1990). En dansk analyse af værdien af uddannelse for selvstændige viser, at den største effekt fås fra akademiske uddannelser i forhold til kortere uddannelser. Især i medicin- og tandlægefaget, noget mindre for samfundsvidenskab, hvor jurister ligger højest, mens ingeniører, som ellers ses som typiske iværksættere, får mindre effekt på selvstændighed i forhold til de med kortere uddannelser (Iversen m.fl. 2010, s.181) Vækstværdien af uddannelse ser derfor ud til at være høj. En analyse fra OECD data viser en model, som bygger på, at viden skaber viden-spilovers, og der er en stærk sammenhæng mellem sådanne spilovers og iværksættereaktivitet. (Acs m.fl 2009). De finder i analysen, at der er a strongly positive relationship between entrepreneurship and the stock of knowledge, and that the relationship remains strong when we control for institutional, market, and individual factors. ( ibid. p 23). De ser det som et bidrag til en teori om, at entrepreneurielle muligheder skabes netop af høj viden i et område.

14 13 Tabel 1: Nyetableringer og akademikere i Skandinavien Danmark Norge Sverige Antal startede virksomheder i Antal startede akademiker-virksomheder, der har overlevet frem til 2008 Antal startede akademiker-virksomheder pr indbygger Antal startede virksomheder pr akademiker ,6 10,4 15, BNP pr. indbygger ( ) Akademikere Befolkningstal Akademiker-andel af befolkningen 3,72 % 4,22 % 4,77 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske sentralbyrå & Statistiska centralbyrån På trods af forskelle i indbyggertal i de tre lande, så er antal startede virksomheder forbløffende ens, med overvægt hos Norge. Selv om der ikke er dobbelt så mange nyetableringer i Sverige, er der dobbelt så mange akademiker-virksomheder, som dels afspejler en større befolkning, og langt flere akademikere, som i denne sammenhæng har 3+ års uddannelse, og altså færre år end i Norge og Danmark. I Norge er de startede akademiker-virksomheder kun A/S og ikke enkeltmandsvirksomheder. Men det siger lidt om forskellene - også i registreringsmetoder - men det betyder nok, at professioner som læger, tandlæger mv. ikke er med i Norge. Den samlede rapport indeholder først et afsnit, som sammenligner Danmark, Norge og Sverige og de fælles træk og forskelle, der er. Resultaterne fra registerundersøgelse, survey og interviews præsenteres i hvert landeafsnit. 2.2 Udviklingen i uddannelsespolitikken i Danmark, Norge og Sverige Alle de tre nordiske lande er medunderskrivere af Bologna-erklæringen fra Selvom erklæringen har til formål at ensrette de medunderskrivende landes uddannelsesstruktur til en fælles Europæisk, så har implementeringen været forskellig i Danmark, Norge og Sverige. Desuden vil tilgangen til højere uddannelse i de tre lande før 1999 også have betydning for de definitoriske snit, vi bliver nødt til at foretage i rapporterne.

15 14 ENTREPRENØRSKAB OG VÆKST BLANDT AKADEMIKER I NORDEN I Danmark har man historisk betragtet en akademiker som en person med en lang videregående uddannelse dvs. 5 års uddannelse. Denne definition er for så vidt stadigvæk i brug. Dog har ratificeringen af Bolognaaftalen betydet en ensartet tilgang til 3+2 (3 års bacheloruddannelse + 2 års overbygningsuddannelse) på universiteter og højere læreanstalter, hvilket har betydet en betragtelig forøgelse af antallet af bachelorer. I Danmark er der dog ikke tradition for at forlade uddannelsesstedet efter endt universitetsbacheloruddannelse, og det reelle akademiker-bachelorarbejdsmarked er meget lille i Danmark. Uddannelser som lærer, sygeplejerske mm. betragtes i Danmark som professionsbacheloruddannelser, og de betragtes ikke som akademikere. Blandt ingeniørerne er der dog en del teknikum- og akademiingeniører med i undersøgelsen og i survey, men det er kun civilingeniørerne, som er med i register-data, fordi de har 5 års uddannelse. I Norge har man i mange år haft tradition for en 3+2 (cand.mag + hovedfag) struktur indenfor mange af de akademiske uddannelser. Det betyder, at de norske akademikere har mere end 4 års uddannelse. I Danmark og Norge er der i det store hele tale om meget identiske populationer. I Sverige varierer længden af den akademiske uddannelse imellem de forskellige uddannelser, og den kan være mellem 3 og 5,5 år. I dag er uddannelserne stort set koblet til Bologna-aftalen. Udviklingen i Sverige er gået mod længere uddannelser, og flere professionsuddannelser er universitetsuddannelser. F.eks. er civilekonomuddannelsen (erhvervsøkonom) en 4-årig professionseksamen fra Der er også sket en akademisering af uddannelser som f.eks. lærere, sygeplejersker, og högskoleingenjör (svarer til akademi ingeniør). Derfor er andelen af akademikere i det svenske samfund betragteligt større end i Danmark og Norge, og derfor lidt svære at sammenligne. 2.3 Det fremtidige arbejdsmarked i Skandinavien Udviklingen i antallet af akademikere i de tre lande har nogle lighedstræk: der bliver flere og flere. Andelen af personer med en akademisk uddannelse i arbejdsstyrken er vokset de seneste årtier. Og på tværs af brancher efterspørger arbejdsgiverne relativt flere højtuddannede. Det hænger sammen med den stadig større internationale konkurrence, bl.a. fra lavtlønslande i Asien, som øger presset på skandinaviske virksomheder. De må løbende arbejde for at øge vidensindholdet i deres deres services og produkter. Det trækker efterspørgslen efter højtuddannede i vejret. Denne udvikling forventes at fortsætte. Det er også nødvendigt, hvis det private erhvervsliv skal kunne stå sig i den internationale konkurrence. Og det er nødvendigt, hvis de stadigt flere uddannede akademikere også fremover skal finde beskæftigelse. Dette giver nogle spændende udfordringer for alle de nordiske lande og det vil i den sammenhæng være helt naturligt at kigge på, hvordan man kan få flere højtuddannede iværksættere, og hvordan man kan stimulere disse entreprenører til at skabe endnu mere vækst og dermed flere arbejdspladser til højtuddannede. Da mange offentlige institutioner og store virksomheder ansætter ikke så mange nyuddannede akademikere under krisen (især i Danmark), og de afskediger også akademikere, og derfor vil der være et behov for at undersøge, hvordan akademikerne kunne bruge deres kompetence på andre måder. De akademiske uddannelser gør kun meget lidt ud

16 15 af, at der er andre måder at bruge sin uddannelse på end gennem ansættelse på de klassiske arbejdspladser. Når man vurderer produktivitetseffekten af de højtuddannede, så betyder det, at ledige akademikere ikke alene koster i direkte omkostninger men også i potentiel værdi for samfundet. Norge har ikke denne krise og stor arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere og kan derfor i højere grad udnytte den fulde mængde af akademisk arbejdskraft, men måske har de derfor heller ikke så stort pres for at skabe eget job gennem iværksætteri. Akademikerkompetence er ikke kun én faglig disciplinær dimension men indeholder en række kompetencer til at finde informationer, analysere og formidle indenfor komplekse problemstillinger. I det lys er der behov for, at akademikere lærer at bruge deres teoretiske viden, og at dette kommer ind i universitetsuddannelserne. I analysen af hvilke kompetencer, der leder frem mod innovation, viser OECD (2011), at der er behov for en lang række kompentencer, som også inkluderer kompetence til at skabe økonomisk vækst og produktivitet, og her indgår ledelse som en væsentlig kompetence sammen med andre tekniske kompetencer (OECD 2011, s- 32). Videnservice i bred forstand er en del af alle akademiske uddannelser og burde kunne udvikles og nyttiggøres, og særlige kurser til at stimulere innovation og iværksætteri kunne også tænkes at være komplementære til at skabe praksis i anvendelsen af den akademiske uddannelse. Det ser ikke ud til, at dette spiller en rolle i de tre surveys.

17 16 ENTREPRENØRSKAB OG VÆKST BLANDT AKADEMIKER I NORDEN 3. Definitioner 3.1 Akademiker I forlængelse af beskrivelserne i afsnit 1.2 er det nødvendigt at slå helt præcist fast, hvordan en akademiker er defineret i denne undersøgelse. Danmark: Person med en kandidatgrad fra universitetet, d.v.s. mindst fem års universitetsuddannelse. Norge: Person med en mastergrad eller tilsvarende/højere grad, d.v.s. med mere end fire års universitetsuddannelse Sverige: Person med tre års universitetsuddannelse eller mere, og der er stor variation i længden afhængig af uddannelsesretning (jf. oversigt afsnit 9, appendix 1 i Den svenske rapport s. 175 ). Vi har valgt at bruge en delmængde af akademikere fra Sverige med 4+ års uddannelse i denne sammenlignende tværnationale rapport, for at vi bedst muligt kan få sammenlignelige tal landene imellem. Som det fremgår af tabellen nedenfor, så er der ikke den helt store forskel på, hvordan vi uddanner akademikere i de tre lande, og i alle lande er samfundsvidenskab den største gruppe, og naturvidenskabelige og tekniske uddannelser ligger også på nogenlunde samme niveau, omkring de 15 %. Den pædagogiske ligger højt i Sverige, men det kan skyldes, at de uddannelser netop ikke er medregnet som akademikere i Danmark og Norge. Tabel 2 har en definition af akademikere som 3+ års universitetsuddannelse. I resten af den tværnationale bruges delmængden 4+ års universitetsuddannelse.

18 17 Tabel 2: Akademikere fordelt på uddannelsens retning, 2004 Danmark Norge Sverige 5 års uddannelse 4+ års uddannelse 3 års uddannelse Pædagogisk 1,6% 5,0% 22,9% Humanistisk,teologisk, kunsterisk 19,3% 13,6% 13,0% Samfundsvidenskabelig 30,5% 33,8% 24,5% Naturvidenskabelig & Tekniske 16,8% 29,4% 15,9% Levnedsmiddel og ernæring 0,6% Jordbrugsvidenskabelig 4,1% 0,0% 1,9% 0,0% 1,1% Sundhed 14,9% 14,0% 18,7% Forsvar 1,6% 3,0% 2,4% Ukendt/andet 0,0% 1,0% N I alt 100% 100% 100% Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk sentralbyrå & Statistiska centralbyrån 3.2 Iværksætter Definitionen af en iværksætter er identisk for de tre lande-studier: en person, der starter egen virksomhed. I registerdata har vi i alle landene kigget på akademiske iværksættere, der startede firma i Vi har derefter fulgt deres udvikling frem til 2008.

19 18 ENTREPRENØRSKAB OG VÆKST BLANDT AKADEMIKER I NORDEN Tabel 3: Akademiske iværksættere i Danmark Sverige Norge Ophørte 1) 59,9 % 72,1 % 53,4 % Øvrige 35,6 % 23,5 % 36,5 % Højvækst 4,5 % 4,4 % 10,1 % I alt 100 % 100 % 100 % N Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk sentralbyrå & Statistiska centralbyrån Omfatter både lukkede (konkurser og stille lukninger med svag aktivitet) og opkøbte, som kan være udtryk for stor vækst. I forhold til tabellen herover er det værd at bemærke, at der er et par forskelle mellem de forskellige populationer. I Danmark er kun medtaget nystartede virksomheder, mens Sverige også har genetableringer, men det betyder, at der er flere som ophører, når de skifter status. I Norge er det kun nyetablerede A/S, der er medtaget. Når man tager højde for disse forskelle er det slående, hvor ens de tre lande er. Det er en forholdsvis lille andel, der bliver højvækstiværksættere, og noget af forklaringen på den større andel i Norge kan meget vel tilskrives, at der kun er medtaget A/S, som vi fra andre undersøgelser ved, er den mest succesfulde virksomhedsform, enten fordi dette er den professionelle form, som bruges af vækstiværksættere, eller fordi omlægningen hertil giver vækst. Men det betyder, at en række klassiske professioner som tandlæger, læger og psykologer ikke er med, fordi de sjældent er A/S, mens de er medregnet i Danmark og Sverige. Vi har valgt at fastholde begrebet iværksætter, på trods af at de norske og svenske rapporter ikke bruger dette begreb. Men på dansk betyder entreprenør en som sætter byggeprojekter i gang (constructor eller developer på engelsk), og derfor virker det meningsforstyrrende at bruge dette begreb på dansk.

20 19 4. Rammebetingelser I en analyse af iværksætterklimaet og betingelserne for iværksætteri i Europa viser Eurostat og Danmarks Statistik, at Danmark ligger nummer 4 i Europa med en etableringsrate på 12 %, d.v.s. 12 % af alle virksomheder er nystartede. Norge ligger på 9ende pladsen med knap 10 % og Sverige på 13ende pladsen med 7 %. Her er det CVR-registret, som er grundlaget. Det siger ikke så meget om antallet af vækstiværksættere, men generelt om iværksætterklimaet. I iværksætterindexet i Danmark for 2011 beskrives OECD-landenes rammebetingelser for iværksætteri. I dette er Sverige nummer 9, Danmark nummer 10 og Norge nummer 11 i verden. Rammebetingelserne måles på gennemsnit af 20 politikområder indenfor: regulering, markedsforhold, adgang til finansiering, videnskabelse- og spredning, iværksætterkompetencer og iværksætterkultur. Indenfor reguleringsområdet drejer det sig om: administrative byrder, konkurslovgivning, arbejdsmarkedsregulering, retssystemet, konkurrencelovgivning, social- og sundhedsforsikring, indkomstskat, formue- og arveskat, selskabs- og kapitalskat, intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2011 s. 126, Ahmad & Hoffmann 2008). Det ser derfor ud som om, de nordiske lande ligger relativ godt og ret ens profileret, på trods af de forskelle der også eksisterer. 4.1 Aktieselskabsetablering Aktieselskab regnes normalt i undersøgelsen som en vækstindikator, d.v.s. vi ved ikke om vækstvirksomheder vælger A/S, eller om aktieselskabsformen i sig selv er medvirkende til bedre finansiering og mere vækst. Det kan sagtens være begge dele. Der er dog stor forskel på, hvad det koster at stifte et selskab i de tre nordiske lande. I Danmark skal man have værdier for DKK, og af disse skal DKK være i penge for at stifte et A/S. Den lidt mindre juridisk forpligtende selskabsform Aps. kræver DKK i selskabskapital. Denne form findes kun i Danmark. Til sammenligning er kravene for et A/S SEK i Sverige og NOK i Norge. I Sverige og Norge har man indenfor de seneste år sænket beløbet, mens man i Danmark har valgt at hæve det fra til DKK. Aps.-formen der er meget udbredt i Danmark er unik i nordisk sammenhæng og kan meget kort beskrives som en miniform af A/S. Det adskiller sig fra f.eks. I/S og Handelsbolag ved at ejerne ikke hæfter for mere end indskudsbeløbet. I Aps er der til gengæld ikke krav om, at der skal være en bestyrelse. Kravene til stiftelse af A/S er meget forskellige i de tre lande. Og man kan undre sig over, at man i Sverige og Norge de seneste år har valgt at slække på kravene til at stifte et A/S, mens

NORDIC INNOVATION PUBLICATION 2012:07 // MAY 2012. Entreprenørskab og vækst blandt akademiker i Norden

NORDIC INNOVATION PUBLICATION 2012:07 // MAY 2012. Entreprenørskab og vækst blandt akademiker i Norden NORDIC INNOVATION PUBLICATION 2012:07 // MAY 2012 Entreprenørskab og vækst blandt akademiker i Norden Entreprenørskab og vækst blandt akademiker i Norden Authors: Anna Kopparberg Nina Sverdrup Svendsen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Resume Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder

Resume Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder Resume Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder OM UNDERSØGELSEN Hvem undersøger vi? Undersøgelsen tager udgangspunkt i kandidater med en lang videregående uddannelse, som dimitterede i perioden 2001

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 2013-10-10 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2013 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Tillæg til YearEnd 2012.

Microsoft Dynamics C5. Tillæg til YearEnd 2012. Microsoft Dynamics C5 Tillæg til YearEnd 2012. TILLÆG TIL ÅRSAFSLUTNING 2012 NY KOMPLET KOMMAFIL Rettelserne til kommafilen vedr. fri telefon der kom i begyndelsen af januar i år, var desværre ikke kommet

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark DIRF IR strategi og implementering 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark Agenda Vores værdier IR og organisationen Planning wheel IR politik Aktiviteter & Output & KPI Udfordringer 2 Our five values

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication

User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication with Nets Danmark A/S P. 1-9 Index General information... 3 Introduction... 3 Rights... 3 Limitations... 3 Prerequisites... 3 Preparations...

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst Factsheet Microsoft Dynamics C5 Version 2008 eindkomst Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Opsætning inden ibrugtagning... 3 Dan fil til eindkomst... 4 2 FACTSHEET EINDKOMST FOR MICROSOFT DYNAMICS C5 VERSION

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

LÆR DANSK / LEARN DANISH. Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen

LÆR DANSK / LEARN DANISH. Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen LÆR DANSK / LEARN DANISH Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen november 2014 / november 2014 LÆR DANSK Udenlandske statsborgere,

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagens Internationale Konkurrenceevne DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagen Capacity 20 år som hovedstadens investerings- og erhvervsfremmeorganisation med to formål: 1. At udvikle en region

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200

Microsoft Dynamics C5. Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200 Microsoft Dynamics C5 Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200 INDHOLDSFORTEGNELSE En forløbelig afklaring... 3 Tilpasning af lønopsætningen... 3 Rettelser til kommafil... 3 Backup af lønopsætningen...

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, Renteafdækning fra februar Dato 3. marts 2015

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, Renteafdækning fra februar Dato 3. marts 2015 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, Renteafdækning fra februar Dato 3. marts 2015 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 Marts 2014 Forventningen til renteniveauet om 1

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Bornholms Regionskommune Rapportering

Bornholms Regionskommune Rapportering Bornholms Regionskommune Rapportering Materialet er udarbejdet til Bornholms Regionskommune og bedes behandlet fortroligt Rapporten er udarbejdet den 12. august 2014. Dealer Pernille Linnerup Kristensen

Læs mere

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forårssolen skinner i Nordjylland og dagene er mærkbart lysere til stor glæde for vores omdelere. Valg til arbejdsmiljøorganisationen,

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser Version 2014-06-26 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2014 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus,

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

1.2 VOSA ejer medlems kortet. Bliver medlemskabet annulleret, skal medlems kortet leveres til VOSA med det samme, eller når VOSA kræver dette.

1.2 VOSA ejer medlems kortet. Bliver medlemskabet annulleret, skal medlems kortet leveres til VOSA med det samme, eller når VOSA kræver dette. Medlemsbetingelser Bestemmelser for medlemsskab VOSA. Nævnte regler og betingelser i disse bestemmelser er gældende, da en er oprettet som medlem hos VOSA som nævnt nedenforstående. Medlemmer i VOSA har

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Webshop integration for DanDomain

Webshop integration for DanDomain Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009 Factsheet F Microsoft Dynamics C5 2010 Webshop integration for DanDomain Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Eksport af varer til webshoppen... 4

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Kultur og uddannelse - Innovation og udvikling. Flemming Just Museumsdirektør, dr.phil. Sydvestjyske Museer

Kultur og uddannelse - Innovation og udvikling. Flemming Just Museumsdirektør, dr.phil. Sydvestjyske Museer Kultur og uddannelse - Innovation og udvikling Flemming Just Museumsdirektør, dr.phil. Sydvestjyske Museer Baggrund Professor Prorektor Institutleder Viceborgmester Museumsdirektør Medlem af mange bestyrelser

Læs mere

Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009. Factsheet. Microsoft Dynamics C5 2010. Web Services

Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009. Factsheet. Microsoft Dynamics C5 2010. Web Services Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009 Factsheet Microsoft Dynamics C5 2010 Web Services Indhold Indledning... 3 Integration til Krak... 4 Krak på debitor og kreditor... 4 Krak på løn...

Læs mere

Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013. Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu.

Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013. Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu. Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013 Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu.dk 6550 4226 1 Agenda Præsentation. Innovation hvad er det? Hvorfor innovation?

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere