PRODUKTIONSSKOLER OG IVÆRKSÆTTERKULTUR -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRODUKTIONSSKOLER OG IVÆRKSÆTTERKULTUR -"

Transkript

1 INFORMATIONSKAMPAGNE FOR PRODUKTIONSSKOLER med udgangspunkt i Undervisningsministeren handlingsprogram for dansk selvstændighedskultur: Iværksætteri og Innovation. PRODUKTIONSSKOLER OG IVÆRKSÆTTERKULTUR - Af Niels Jacobsen & Kirsten Trolle-Hansen

2 Udgivet af Foreningen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler (FPP) August 1997 Materialet er finansieret af Undervisningsministeriet. Bestilling: FPP Mindegade 17A Vejle Tlf.: Fax: Tryk: Kalundborgegnens Produktionsskole Saltoftevænge Eftertryk tilladt med kildeangivelse. ISBN

3 INDHOLD FORORD...7 INDLEDNING BAGGRUNDEN FOR DETTE INITIATIV: "Handlingsprogram for dansk selvstændighedskultur: Iværksætteri og innovation"...9 Initiativ 14 - En særlig rolle for produktionsskolerne...9 FPP's informationskampagne for produktionsskoler...9 Konference om samarbejde mellem produktionsværksteder og iværksættere m.fl DEL I: OPLÆG...11 HANDLINGSPROGRAMMET...13 Hvorfor et handlingsprogram for selvstændighedskultur?...13 Tredelt strategi...14 Produktionsskoler og selvstændighedskultur - hvabeha'r??...16 Lærerens dilemma...16 ET LOVENDE KOMPAGNISKAB? - Håndværkerkultur, udviklingsarbejde og produktionsskole-værksteder...19 Selvstændighedskultur og produktionsskoler...19 Innovative produktudviklere - ofre for en forfejlet politik...19 Samarbejde med produktionsskole-værksteder - en oplagt mulighed?...21 Slægtskabet mellem læring, traditionel håndværkerkultur og produktudvikling Håndværkerkultur, værkstedskultur og iværksætterkultur...22 Oplagte samarbejdspartnere...23 Håndværkerkulturen - en dansk specialitet?...23 UFORMELT SAMARBEJDE OM PRODUKTUDVIKLING SOM RAMME FOR ET VÆKSTLAG AF PRODUKTUDVIKLERE - belyst med historien om Klubben for Produktudvikling Nordvestsjælland...25 Og hvorfor blander en produktionsskole sig i det?...25 Tanken om produktudviklingsklub opstår...25 Klubbens start...25 Ole Opfinder er død - slip ideerne fri!...26 Inspiration til klubbens videre udvikling...27 Det løbende arbejde i klubben...28 De frugtbare grænseflader mellem brancherne...28 En iværksætterhistorie...30 Overvejelser om livet som selvstændig...30 En højskole for vordende selvstændige...31 PRODUKTUDVIKLING SOM DELTAGEROPGAVER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE hvorfor og hvordan?...33 Hvorfor?...33 Hvordan?...35

4 SAMARBEJDE MELLEM DANSKE PRODUKTIONSSKOLER OG IVÆRKSÆTTERE - til gensidig gavn og glæde...40 'Synergi-effekten' (gensidig gavn og glæde)...41 Kortlægning af ressourcer...42 Netværkssamarbejdet...43 Omverdenens forventninger til vores medvirken i produktudviklingsopgaver...44 Økonomi...44 Hemmeligholdelsesaftaler...45 Design...45 OPSUMMERING: Fordele for produktionsskolerne...47 DEL II: DOKUMENTATION...51 KALUNDBORGEGNENS PRODUKTIONSSKOLE - EN UDVIKLINGSHISTORIE - der også handler om praktisk produktudvikling og samarbejde med lokale virksomheder og iværksættere...53 Indledning...53 Ekstra tilskud af ressourcer...54 Korttidsansatte...54 Lærlinge... r; Bjergsted Kommunes beskæftigelseshold...55 Læreår...56 U-77 - kombineret uddannelses- og produktionsprogram...56 Reorganisering...57 Baggrunden for reorganiseringen...57 Byggeri integreret med undervisning - en rose med torne...58 Ej blot til lyst...58 Historien om Store Tom - eller: Sandhedens time...60 Hvorfor nu denne historie?...61 Ny metalværkstedsbygning - en bedrift...61 Ungdomsboliger - produktudvikling på afveje...62 Forprojekt...62 De indledende øvelser...63 Finansiering...63 Produktudvikling...63 Problemer...64 Bagkloge konklusioner...64 Idealer og praksis...65 Hvad lærte vi så af det? lektion:...65 De første egentlige produktioner...66 De første erfaringer med at udvikle undervisningsproduktioner - med metalværkstedet som eksempel...67 Sammenklappelig kælk - et dyrt bekendtskab lektion:...68 Projektorienteret undervisning - og 'håndlangerproblemet'...68

5 3. lektion:...68 Jagten på en ny identitet...69 Værkstedslederens rolle...69 Konklusion på værkstedslederens rolle...70 Nybrud på metalværkstedet - basisproduktioner og begyndende produktudvikling...71 Overvejelser om basisproduktioner...71 Bjergsted Grillen lektion:...72 Analyse af basisproduktion...72 Definition af basisproduktion...73 Virkningen af den første basisproduktion...74 Basisproduktioner på skolens andre værksteder?...75 Generelle konklusioner...76 Videre samarbejde om produktudvikling med lokalområdet - fortsat udvikling af basisproduktioner / nicheprodukter...76 Mobil, sammenklappelig katafalk...76 Udviklingen af nye varianter...77 Bræddetransportvogn Fordele ved kontakt med erhvervsfolk Samarbejde med ny idémand Produktudviklingsproces, ud fra eksemplet: Hærværkssikret lampe til stibelysning Lektion: Konklusioner Kunst og produktudvikling - en ny udfordring Produktudviklingselementet Det interne samspil på KPS omkring samarbejdet med private producenter...85 Værkstedskultur Den personlige faktor Teddy Falk Jensen - portræt af en værkstedsleder Forsøg med at udvikle kvalitetsstyring på KPS Forsøgsprojektet Kvalitetsstyring - hvad det kan og ikke kan Styring af udviklingsaktiviteter Kvalitetsstyring i deltagernes arbejdsopgaver Registrering og godskrivning af reelle kvalifikationer KPS's organisatoriske placering i det fælleskommunale samarbejde på Kalundborgegnen Samarbejde med Klubben for Produktudvikling, Nordvestsjælland...96 Samarbejdsmodeller...96 Eksempler...96 Projekt "ER DU MED PÅ IDEEN?"...98 Udstillingshal på KPS - endnu en udløber af samarbejdet...98 Fælles markedsføring via Internet...99 KPS' og klubbens fælles samarbejdspartnere...101

6 STATUS OG FREMTID Forudsætninger: Hvordan kan vi bedst videreudvikle KPS' egen rolle som samarbejdspartner for de lokale iværksættere/produktudviklere? Hvordan videreudvikle samarbejdet mellem KPS og relevante institutioner omkring produktudvikling og iværksætterkultur? Værkstedsudbuddet på KPS Udvikling af samspillet mellem KPS' værksteder og andre undervisningsaktiviteter Fokus på medarbejderne - udvikling af iværksætterånd på skolen Registrering af reelle kvalifikationer Fortsat udvikling af læring gennem 'eksemplets magt' LITTERATUR STIKORD...109

7 7 FORORD Det er med glæde, at FPP kan præsentere dette oplæg om Produktionsskoler og iværksætterkultur. Produktionsskolernes værksteder har gennem årene både været stedet for udvikling af selvstændighed hos produktionsskolernes deltagere og arnested for mange små og store produktudviklingsopgaver. Så hvad er mere naturligt for produktionsskolerne end at arbejde systematisk med»iværksætteri«. FPP håber med denne publikation at kunne sætte focus på det direkte samarbejde mellem produktionsskoler og»eksterne«iværksættere. Endvidere belyses udviklingen af innovationskulturen på produktionsskolernes værksteder. Publikationen bygger på de erfaringer Kalundborgegnens Produktionsskole Saltoftevænge (KPS) har gjort sig med netop produktudvikling som et integreret pædagogisk element i undervisningen på produktionsskolens værksteder. Dette betyder tillige, at flere afsnit vil udgøre væsentlige temaer i den generelle pædagogiske debat om produktionsskoleværkstedernes fremtidige udvikling. FPP vil rette en speciel tak til forstander Niels Jacobsen, KPS, for det store arbejde han har lagt i udarbejdelsen af materialet, til Kirsten Trolle-Hansen (Wizard Tekst) for hendes engagerede medvirken, samt en tak til Undervisningsministeriet for finansieringen af materialet. Vejle, august Anders Hess Sekretariatsleder, FPP

8 8 (blank side)

9 9 INDLEDNING BAGGRUNDEN FOR DETTE INITIATIV: "Handlingsprogram for dansk selvstændighedskultur: lværksætteri og innovation" l februar 1996 fremlagde undervisningsminister Ole Vig Jensen sit "Handlingsprogram for dansk selvstændighedskultur" for Folketinget, der bortset fra Enhedslisten sluttede op om programmet. Ifølge handlingsprogrammet skal produktionsskolerne (som andre skoleformer) inddrage selvstændigheds- og innovationskultur; men i tilgift er de pålagt en særlig opgave mht. iværksætterkultur. Initiativ 14 - En særlig rolle for produktionsskolerne Handlingsprogrammets initiativ 14 giver produktionsskolerne en meget spændende opgave: 'Informationskampagne for produktionsskoler. På lokalt plan sker en yderligere inddragelse af produktionsskoleme, idet visse produktionsskoler allerede regionalt er inddraget i samarbejde med 'iværksættere'. Dette sker bla. ved, at skolerne enten stiller deres værkstedsfaciliteter til rådighed for udviklingsopgaver eller påtager sig selv at udføre sådanne udviklingsopgaver, f.eks. fremstilling af prototyper. Kampagnen rettet mod produktionsskoleme, skal skærpe skolernes opmærksomhed for de muligheder, der ligger i det lokale samarbejde, der kan gennemføres i skoleforeningens regi. FPP's informationskampagne for produktionsskoler Initiativ 14 er taget med henvisning til, at produktionsskoler allerede praktiserer et sådant samarbejde. Som følge af initiativet skal FPF nu stå for en kampagne. Formålet med kampagnen er, at man overalt på skolerne overvejer de muligheder, der kunne ligge i at samarbejde om produktudvikling med lokale iværksættere og mindre virksomheder. Som et første skridt har FPP fået udarbejdet dette hefte, med udgangspunkt i erfaringer fra Kalundborgegnens Produktionsskole Saltoftevænge (KPS), hvor man har arbejdet bredt med dette perspektiv igennem en del år. Heftet er tænkt som et inspirationsmateriale til produktionsskolernes værkstedsledere, lærere, forstandere og bestyrelser. Del I er et oplæg til samarbejde og giver nogle bud på, hvorfor og hvordan vi kan udvikle dette område. Del II er en bred beskrivelse af de erfaringer, der allerede er gjort på området. Del II er dels dokumentation, dels en gengivelse af de konkrete erfaringer på området. De er gengivet som en del af KPS' udviklingshistorie, og det har vi gjort af følgende grunde:

10 10 Udviklingshistorien er samtidig historien om, hvordan vi kom til at beskæftige os med produktudvikling - gennem et samarbejde med lokale småvirksomheder og iværksættere. Vores erfaringer kan ikke forstås udenfor den sammenhæng, de er opstået i: Vores engagement i lokal produktudvikling er og bliver et 'barn' af skolens generelle udvikling, og uden den havde det ikke været muligt. Nogle af vores erfaringer vil l uden videre kunne genkende fra jeres egen hverdag. Andre er KPS' helt egne. De er resultatet af en organisk, 'selvgroet' proces - en kombination af beslutninger, planlægning, tilfældigheder og lykkelige sammenfald (tidspunkt, sted, omstændigheder, personer, tilskudsmuligheder osv.). De kan derfor ikke kopieres. 'Forenkling fremmer forståelsen!' - Men hvis fremstillingen kun havde indeholdt erfaringer, konklusioner og råd, var den nemt blevet løsagtig. Og hvad værre er: Den kunne have givet indtryk af, at produktudviklingssamarbejde mellem produktionsskoler og småvirksomheder er ligetil. Det er det ikke! Det er en besværlig, men også meget frugtbar proces. Ved at fortælle historien får vi mulighed for at berette om alt det 'kuk og koks', der også opstår under sådan en proces. Det skal med, ikke mindst for at understrege, at man må respektere de begrænsninger der findes - hos deltagerne, værkstedslederne og på skolen selv. Denne særlige form for samarbejde kan kun bygges op omkring dygtige og engagerede værkstedsledere, der ser et perspektiv i det - både fra deltagernes, værkstedets og samarbejdspartnernes synspunkt. Det ligger os derfor meget på sinde, at I - læserne - ikke bruger heftet som en 'GØR DET SELV'-vejledning. Til gengæld håber vi, at det vil inspirere jer til at opsøge nye former for samarbejde - ud fra jeres egne vilkår og muligheder. Konference om samarbejde mellem produktionsværksteder og iværksættere m.fl. Som næste trin i kampagnen vil der blive indkaldt til en konference, hvor interesserede skoler kan drøfte konkrete samarbejdsmuligheder og -former på dette særlige område. Et sådant samarbejde kræver sandsynligvis, at vi får etableret et netværkssamarbejde mellem produktionsskole-værksteder, der allerede har en vis erfaring med at udvikle egne produkter. Der ligger en meget stor udfordring for vores skoleform i denne opgave: Hvis det lykkes og samarbejdet udvikler sig, vil skolerne lokalt kunne bidrage aktivt til, at der kan opstå et nyt vækstlag af iværksættere.

11 11 DEL I OPLÆG

12 12 (blank side)

13 13 HANDLINGSPROGRAMMET Programmet er tænkt som et modtræk mod den skrantende danske selvstændighedskultur, og ministeren indledte sin præsentation med disse ord: "Den danske selvstændighedskultur trænger til en saltvandsindsprøjtning. Den slumrende vikingeånd i den danske folkekultur skal atter vækkes til live. Der er for få, som starter egen virksomhed, og mange overlever højst fem år efter deres etablering. Af dem, der overlever, er det ganske få, der vokser sig større og dermed skaber nye arbejdspladser. Danske virksomheder har et stigende behov for at styrke deres udviklingsindsats. Derfor har de også brug for selvstændige medarbejdere på alle niveauer, der tør tage ansvar og vise initiativ." 1 Manglen på små, dynamiske virksomheder i Danmark er en voldsom trussel mod den privilegerede stilling, Danmark hidtil har haft i verdenssamfundet. Verden over er store virksomheder i gang med at slanke deres faste stab. Flere og flere opgaver bliver lagt ud til underleverandører - helt ned til enkeltmandsvirksomheder. Det betyder, at der vil opstå færre og færre nye job i eksisterende virksomheder; samtidig opstår der nye beskæftigelsesmuligheder for nye selvstændige. - Men hvis de skal komme Danmark til gode, må der stå iværksættere og nye virksomheder klar i kulissen. Hvorfor et handlingsprogram for selvstændighedskultur? 'Den skantende selvstændighedskultur' er ved at blive en magisk formel, der ustandselig bruges til at forklare 'rigets tilstand': Man kan knapt åbne en avis uden finde mindst én artikel med udsagn som: 'der er ingen unge, der vil 'være selvstændige', 'vi må have flere nye virksomheder' og 'iværksætterånden skal styrkes'. Handlingsplanen er et forsøg på at sætte noget 'kød' på alle disse ord: Der skal arbejdes med selvstændighedskultur og innovationskultur på alle uddannelsestrin. Samtidig skal der gradvis indføres faglige elementer, der mere direkte handler om, hvordan man starter og driver sin egen virksomhed - specielt i de erhvervsfaglige og højere tekniske uddannelser. Lidt frit oversat handler 'selvstændighedskultur' om, hvordan den selvstændige tænker, arbejder og lever. Og den danske selvstændighedskultur lader faktisk til at have det halvskidt: I 1991 var andelen af selvstændige blandt de erhvervsaktive danskere 6,5 % mod 12,2 % af EUs gennemsnit. 2 1 Hvor intet andet er nævnt stammer citaterne fra undervisningsministerens handlingsplan, der blev forelagt for Folketinget den Oplæg til ny iværksætterpolitik", Betænkning nr. 1304, s. 27. Erhvervsministeriet 1996.

14 14 l forarbejdet til programmet 3 beskrives problemstillingen således: "Andelen af beskæftigede inden for erhverv (landbrug og liberale erhverv), der tidligere gav næring til et bestemt og socialt og kulturelt miljø, falder. Derfor er de sociale og familiemæssige opvækstmiljøer, hvorigennem selvstændighedskulturen løbende fornyes, heller ikke længere så udbredte. Kort sagt: i dag har de unge typisk ikke forældre, der selv driver egen virksomhed, og der er heller ikke mange i forældrenes omgangskreds, som har ejet eller ejer egen virksomhed. Dette - kombineret med, at uddannelsessystemet i dag generelt er rettet mod at skabe lønmodtagere, og at undervisere ved landets uddannelsesinstitutioner ikke nødvendigvis føler sig berettigede eller forpligtede til at angive alternative karriere- og uddannelsesveje - har resulteret i en udbredt lønmodtagerkultur. Derfor er det en betydelig opgave at komme med forslag til en samlet undervisningsstrategi på iværksætterområdet. (s. 11). Hovedpointen er, at de allerfærreste kan lære noget om livet som selvstændig hjemmefra. Det bliver dermed en opgave, som uddannelsessystemet må påtage sig, og handlingsprogrammet er et forsøg på at tage opgaven op: at tænke uddannelse ind i et spørgsmål om nationens fremtid. Det er en stor opgave, ikke mindst fordi den skal løses af de selvsamme uddannelsesinstitutioner, der har været med til at skabe den udbredte lønmodtagerkultur i Danmark. Programmets indhold Handlingsprogrammet løber over kalenderårene og omfatter 59 konkrete initiativer, fordelt på ni temaområder. Alle uddannelsesinstitutioner skal deltage i programmets overordnede dele (undervisning i selvstændighedskultur og innovation). Tredelt strategi Den vigtigste del af programmet er en sammenhængende strategi, der skal gå fra top til bund i uddannelsessystemet. Den skal hele vejen igennem satse på at udvikle holdninger og personlige kvalifikationer hos den enkelte, der vil kunne gøre vedkommende til en god iværksætter - eller i hvert fald sætte ham eller hende i stand til at fatte, hvad det er, der driver værket hos den selvstændige. 4 Som lønmodtagere har de fleste af os nok nogle yndlingsfordomme om, hvad det er der 'tikker' i de selvstændige. Der er ganske rigtigt nogle vilkår, som de fleste selvstændige har til fælles: 3 "En samlet uddannelsesstrategi på iværksætterområdet, Betænkning nr fra Undervisningsministeriet, Med 'iværksættere' menes her både folk, der starter selvstændig virksomhed, og folk, der sætter nye ting i gang. l de sidste år er der bl.a. opstået et fænomen, som kan kaldes sociale og kulturelle iværksættere. De har bl.a. taget initiativ til cafeer, teatergrupper og beboerhuse.

15 15 o Arbejdsdagen slutter først, nar man er færdig. o Man får løn for det, man laver, og er det ikke godt nok, kommer betalingen i o fare. o Man træffer beslutningerne selv, og bagefter hæver man belønningen (eller o kløene) ved kasse 1. o Man har stor frihed, men i starten ofte ingen eller meget ujævnt fordelt fritid. o Mange er individualister, der kan lide at bestemme selv. Men som handlingsprogrammet konstaterer, er iværksættere ikke en ensartet gruppe. Der er næsten lige så mange typer, som der er iværksættere. Det betyder, at man ikke kan komponere et skræddersyet uddannelsesprogram for vordende selvstændige. Men enhver strategi på dette område skal omfatte tre begreber: Selvstændighedskultur: den selvstændiges livsform, værdier, personlige egenskaber osv. innovationskultur: 5 arbejdsmetoder og -vaner (bl.a. i forbindelse med informationsindsamling og - behandling), samt evnen til at tænke på tværs, samarbejde (f.eks. i tværfaglige netværk) m.v. iværksætterkultur: bl.a. de faglige forudsætninger (både uddannelses- og erhvervsmæssigt) for at drive egen virksomhed. Selvstændighedskultur og innovationskultur betragtes som generelle forudsætninger, som der skal arbejdes med på alle trin og i alle dele af uddannelsessystemet: For at de specifikke faglige forudsætninger skal have noget at 'slå rod i' skal de bygge på nogle allerede udviklede personlige egenskaber, f.eks. initiativ, kreativitet og selvstændighed, kombineret med gode arbejdsvaner og træning i netværkssamarbejde. Først når grundlaget er lagt, indføres iværksætterkultur - dvs. de faglige elementer, der er direkte knyttet til at starte og drive egen virksomhed. Handlingsplanen argumenterer for denne rækkefølge: "Finder holdningsdannelsen og den personlige udvikling ikke sted, nytter det ikke kun at bibringe unge de faglige forudsætninger for at starte og drive egen virksomhed. Uden motivationen og lysten til at starte egen virksomhed kan det være svært at se nytten af den faglige iværksætterundervisning. Derfor skal der hele vejen gennem uddannelsessystemet arbejdes med at bevare gnisten og lysten til at starte egen virksomhed." Målet er naturligvis ikke, at alle unge bliver selvstændige. Programmet sigter også på at fremme de unges lyst til (og forudsætninger for) at blive initiativrige og innovative medarbejdere og på denne måde bidrage til dynamik, udvikling og vækst. Men under alle omstændigheder sigter programmet på, at undervisningssystemet formidler et opgør med lønmodtager-mentaliteten. Og da de fleste undervisere er lønmodtagere og selv stammer fra et lønmodtagermiljø, vil det stille dem overfor en udfordring, der er til at tage og føle på. Udover ny faglig viden vil programmet 5 Innovation: udvikling, fornyelse eller nytænkning.

16 16 kræve et bevidsthedsspring hos de fleste undervisere: De rnå gribe i egen barm og også se kritisk på deres egne værdier. Styrkelsen af selvstændighedskulturen skal også afspejle sig i de nye uddannelsesbekendtgørelser for de erhvervsrettede korte videregående uddannelser, idet hele viften af uddannelser og kurser skal være farvet af temaet innovation og iværksætteri. På denne måde skal skolerne (og her især erhvervsskolerne) kunne fungere som 'rugekasse' for kommende iværksættere. Samtidig lægger planen op til, at erhvervsskolerne skal fungere som 'kompetencecentre' i deres respektive lokalsamfund. Men vi er også, som produktionsskoler, potentielle medspillere. Lad os lige opholde os lidt ved de nye tanker. Vores nye opgaver på produktionsskolerne er altså: at få inddraget selvstændigheds- og innovationskulturen i vores almindelige undervisningsaktiviteter og desuden, som en helt særlig opgave for skoleformen: at få overvejet og drøftet, om og hvordan vi gennem skolernes værksteder kan samarbejde med iværksættere om udviklingsopgaver, for herigennem at få skabt muligheder for et nyt, lokalt vækstlag af iværksættere. På' KPS mener vi i høj grad, der er perspektiver for en produktionsskole i at tage disse tanker op. Det har vi forsøgt at anskueliggøre ved at fortælle vores egen udviklingshistorie (Del II). Produktionsskoler og selvstændighedskultur - hvabeha'r?? Umiddelbart vil mange produktionsskolelærere nok finde det noget paradoksalt, at netop vi - som et særligt tilbud til de dårligst stillede unge - nu også skal tage sådanne opgaver på os. Men lad os alligevel lige vende tanken et par gange. Lærerens dilemma Fra vores dagligdag ved vi jo udmærket, at man selv er nødt til at være et godt eksempel på det, man udtaler sig om. Men som produktionsskolelærere har vi jo netop selv valgt at være lønmodtagere, så det kan føles noget dobbeltmoralsk, at vi skal til at formidle udfordringerne og perspektivet i et liv som selvstændig. Faktisk risikerer vi jo, at vore unge (meget fornuftigt) spørger: "Jamen, hvis det er så godt at være selvstændig, hvorfor har du så ikke selv valgt det?" - Og hvad skal vi så svare med vores troværdighed i behold? Problemet er ikke bare, at vi er lønmodtagere (det er alle de andre undervisere jo også). Det store spørgsmål er: Tør vi tør tro på, at nogle af vore deltagere kan få et godt liv som selvstændige? Men vi står også med en viden om den sociale sortering, der stadig klæber ved det formelle uddannelsessystem - som er pot og pande med et samfund, hvor der ikke

17 findes almindeligt, fremkommeligt og godt arbejde til dem, der ikke først har klaret en kompetencegivende erhvervsuddannelse. 17 En væsentlig og helt særlig drivkraft bag mange produktionsskolelæreres daglige arbejde er jo netop den følelse af social indignation, vi udvikler på vores unges vegne. Årsagerne til vores sociale indignation er der allerede talt og skrevet meget om. De hænger sammen med nogle forhold, der forlængst er dokumenteret i nyere dansk samfundsforskning (bl.a. i Socialkommissionens, Velfærdskommissionens og Socialforskningsinstituttets arbejder). Med denne viden har vi altid haft ekstra gode grunde til at give vores deltagere mest muligt med, og samtidig forsøge - med alle midler og på alle tænkelige måder - at få dem videre med en aktiv tilværelse i arbejde eller uddannelse. l enkelte tilfælde kunne det også indebære et liv som selvstændig erhvervsdrivende. Det er en mulighed, som vi ikke kan udelukke: Netop vi oplever jo til daglig de unges virketrang og lyst til at give alt hvad de har i sig for at løse de opgaver, som vi kan tilbyde dem. Vi ser jo igen og igen, at de med glæde lærer sig alt, hvad de kan bruge til noget fornuftigt. De 'skæve' iværksættere Statistisk ser det ud til, at jo flere års uddannelse man har, jo mindre er chancen for, at man nedsætter sig som selvstændig. Det kan selvfølgelig ikke tolkes derhen, at man skal være 'drop-out' for at blive en god selvstændig. Men alligevel... hvis vi (lidt ældre medarbejdere) kaster et blik tilbage over skulderen og prøver at huske nogle af vores kammerater fra folkeskolen - og hvad de udviklede sig til som voksne - så var det jo ikke duksene, der gik hen og blev selvstændige. Faktisk var det tit de 'skæve' eksemplarer, Brian'erne: De, der kun gjorde sig positivt bemærket i sløjd- og gymnastiktimerne - de urolige, rapkæftede, utilpassede, venstrehåndede, rødhårede, ordblinde, sære, indadvendte, med flyveører... Men de kunne fane'me få en knallert til at køre, tegne tegneserier, synge ligesom Elvis og meget andet. Og hvorfor så det? Ja, måske var de mindre konforme, havde mindre lyst (eller evne) til at tilpasse sig - eller også havde de større lyst til at bestemme selv, og en større evne til at lære af egne erfaringer. Desuden er det meget tænkeligt, at de selv kendte nogen, der var selvstændig. For år siden lå tanken om at få foden under eget bord lige for. Allerede dengang fokuserede folkeskolen meget på ordet: at man i princippet 'laver' fornuftige voksne ved at læse, snakke og diskutere med børn. Det holder også til en vis grad stik for alle dem, der lærer bedst med øjet og øret - og forudsat at de kan holde ud at sidde stille i mere end 20 minutter ad gangen. Man svigtede de 'skæve' typer, bl.a. dem, der lærer bedst ved at have begge hænder dybt plantet i tingene. Det var det småt med praktiske, fysisk betonede skolefag, der kunne have givet netop dem nogle regulære udfordringer: lejlighed til at udfolde sig positivt, mulighed for at føle, at verden ikke falder sammen, fordi man tilfældigvis ikke er en ørn til at stave.

18 18 Det gør man sådan set stadig - nu gør man det bare lidt længere... Vi insisterer på at holde de unge på skole(pine)bænken i de år, hvor der er mest 'drøn' på. Samtidig giver vi dem alt for få udfordringer, der har noget at gøre med virkelighedens verden. Intet under, at de får meget svært ved at få jordforbindelse og blive ordentligt voksne. Nogle modner sent og får en skolegang fuld af genvordigheder, fordi de så at sige aldrig får en chance for at vise, hvor de har deres styrke. Andre klarer det alligevel, fordi de har en modvægt i fornuftige forældre, venner eller aktiviteter udenfor skoletid. Nogle af dem bliver selvstændige, og det er i høj grad folk af denne støbning, deltagerne møder som værkstedernes samarbejdspartnere. Og det er også dem, det handler om, når vi (i Del II) nævner, at vi på KPS tager det ret bogstaveligt, at vi er en produktionsskole. Den slags 'skæve' virksomhedsejere (i hvert fald i forhold til traditionelle forestillinger om uddannelse) vil kunne bidrage til, at vore unge får stillet nogle konkrete krav, som de kan opfylde, og så de med deres arbejde skaber et konkret produkt, som igen kan bruges af andre, konkrete mennesker. Den slags rollemodeller og krav har de også brug for, hvis de skal kunne slippe ud af den evige pubertet og omsider få mulighed for at blive voksne.

19 ET LOVENDE KOMPAGNISKAB? Håndværkerkultur, udviklingsarbejde og produktionsskole-værksteder Selvstændighedskultur og produktionsskoler 19 Selvstændighedskulturen er ikke fremmed i forhold til vores måde at organisere værkstedsarbejdet på. Og det kan vel kun forbedre deltagernes udbytte af at være hos os, hvis vi satser på mere innovationskultur (praktisk udvikling, fornyelse og nytænkning på værkstederne)? Hvis den nuværende udvikling i erhvervslivet fortsætter, bliver mange af de specialopgaver, som før blev udført af ansatte, lagt ud til små, selvstændige firmaer. Det giver bl.a. fordele som større fleksibilitet, enklere administration - og tit også større motivation hos den, der laver arbejdet. I så fald vil der blive meget mere gennemtræk mellem selvstændige og lønmodtagere end tidligere. Mange vil tilbringe deres erhvervsaktive år som skiftevis ansatte og selvstændige, og på alle niveauer bliver der brug for selvstændige medarbejdere, der tør tage ansvar og vise initiativ. lnnovative produktudviklere - ofre for en forfejlet politik... Den hjemlige debat om den 'syge' selvstændighedskultur efterspørger innovative iværksættere og småvirksomheder, der udvikler nye niche-produkter 6 - og ikke bare flere videoudlejningsforretninger og lignende. For tiden lader alle til at elske denne gruppe iværksættere. Men samtidig har de åbenbart trange kår. Det fremgår også af de nøgne tal: Fra 1986 til 1993 faldt det årlige antal nystartede fremstillingsvirksomheder fra ca til godt I "Oplæg til en ny iværksætterpolitik" giver man bl.a. følgende begrundelse for dette fald: Fremstillingsvirksomheder har de relativt højeste etableringsomkostninger. Der går ofte en længere periode, før produktet er klar til salg. Der skal foretages flere anlægsinvesteringer, ligesom driftsomkostningerne typisk er højere i denne type virksomhed end i andre. 8 Fra samfundets synspunkt burde der altså være erhvervsudviklings-perspektiv i alt, hvad der kan være med til at skabe et vækstlag af produktudviklere. 6 Med nicheprodukter tænkes der her på nye løsninger på kendte problemer. Der er ikke tale om kopier af eksisterende produkter. 7 Betænkning nr. 1304, s. 25. Erhvervsministeriet Betænkning nr. 1304, side 38. Erhvervsministeriet 1996.

20 20 Hvem er de, og hvad gør man for dem? Det er ofte folk med en håndværksmæssig baggrund, der søger at skabe sig et eksistensgrundlag på niche-produkter. Hvis de allerede har en etableret virksomhed, har de også bygninger, produktionsapparat, ansatte og forhandlernet i forvejen. Det de sætter til på 'gyngerne' (produktudvikling) kan de ofte hente ind på 'karrusellerne' (de afprøvede produkter). Og hvad mere er: De har allerede nogle erfaringer med, hvad der er klogt at overveje, og hvilke faldgruber man skal tage sig i agt for. De nye produktudviklere skal som regel tjene deres levebrød på noget andet, f.eks. lønarbejde eller mere trivielle produkter. Det betyder, at der bliver knapt med tid (og andre ressourcer) til at produktudvikle. Nemmere bliver det ikke af, at iværksætterne i reglen ikke har et netværk, de kan trække på. De kan få kurser i økonomi, markedsføring, organisation, jura m.v. Men: praktisk støtte til at få udviklet og afprøvet det (eller de) produkter, der på længere sigt skal være deres eksistensgrundlag, tilbyder de nuværende, offentlige støtteordninger ikke meget af - ud over små, pæne pakkeløsninger med nyttige oplysninger. Som nybagt produktudvikler står man overfor en lang række ubekendte: Først skal der udvikles en brugbar prototype, der også overbeviser andre end én selv. Det er i sig selv en sej proces: der skal anskaffes produktionsudstyr, man skal have overtalt en bank til at tro på, at ideen kan bære, og da man ikke har prøvet at fremstille produktet i stor skala, risikerer man let at træffe forkerte beslutninger. Ganske vist findes der en del muligheder for at få konsulentbistand. Men det er temmelig stressende at vide, at taxametret tikker, hver gang man løfter røret af telefonen. Der er måske også en psykologisk barriere: Det er ikke helt nemt at skulle udsætte sit 'hjertebarn' for en konsulents ubarmhjertige blik. For kan man stole på, at han vurderer det efter fortjenste? For nogle projekter er det måske det bedste, at de afgår ved en tidlig død. Men konsulenter tager faktisk også fejl. Der findes en hel del nicher med uopfyldte behov for gode og fornuftige produkter - produkter, der kan afsættes til et veldefineret marked, hvis blot de først passerer den tærskel, hvor de kan fremstilles på rentabel made. Og netop disse nicheprodukter kan sjældent vurderes ud fra selve ideen, men skal i reglen færdigudvikles og afprøves på markedet. Det betyder, at vores produktudvikler har et stort behov for at kunne udvikle til lavest mulige omkostninger: Lokaleomkostningerne skal holdes nede - f.eks. ved at leje sig ind hos en anden virksomhed, operere fra privatboligen, etablere kontorfællesskab med andre småvirksomheder. Store engangsanskaffelser skal udskydes længst muligt. l starten kan man ofte ikke overskue, hvordan arbejdsprocessen vil forløbe, når den skal foregå i stor skala. Desuden er det en stor økonomisk belastning at afdrage på investeringer, så længe der ikke kommer penge i kassen. Kontakt med andre produktudviklere Deres erfaringer er måske ikke universelle, men de vil tit have nyttige forbindelser og 'staldtips'.

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

Tale til 20-års jubilæum v. Kellpo, den 1. december Kære Keld, Kære Poul og kære Kellpo-medarbejdere!

Tale til 20-års jubilæum v. Kellpo, den 1. december Kære Keld, Kære Poul og kære Kellpo-medarbejdere! Tale til 20-års jubilæum v. Kellpo, den 1. december 2015 Thisted Kommune Kære Keld, Kære Poul og kære Kellpo-medarbejdere! Det er en stor glæde at kunne ønske jer alle tillykke med Kellpo s 20 års jubilæum.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

www.virksommekvinder.dk 2014 1

www.virksommekvinder.dk 2014 1 www.virksommekvinder.dk 2014 1 De 4 Hv-ord: 1.Hvem er VIRKSOMME kvinder? 2.Hvad gør VIRKSOMME kvinder? 3.Hvor findes VIRKSOMME kvinder? 4.Hvordan opnår Vk resultater? www.virksommekvinder.dk 2014 2 Hvem

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015 BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling EPI-center Danmark er et dynamisk og udviklende branchekontorfællesskab for iværksætter- og mikrovirksomheder, der arbejder inden for online salg og markedsføring. Vores kontorfællesskab strækker sig over

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS kompetencecenter kompetencecenter for DanSk ScEnEkUnST Et kompetencecenter er tænkt som et supplement til eksisterende konstruktioner og organisationer, der hjælper scenekunsten

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Kirke på vej. Roskilde Stift

Kirke på vej. Roskilde Stift Kirke på vej Roskilde Stift Kirke på vej men hvorhen? det enkle svar på det spørgsmål er: ud blandt mennesker dér, hvor de er. Det er visionen og drivkraften bag Kirke på vej. Det er en spændende og udfordrende

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Der er mange måder at gå i skole på...

Der er mange måder at gå i skole på... Der er mange måder at gå i skole på... VEJLESØ PRIVATSKOLE Børnehaveklasse til 10. klasse ...hos os er der de første firs! Mennesker er forskellige og kun ved at behandle dem forskelligt, giver vi dem

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere