PRODUKTIONSSKOLER OG IVÆRKSÆTTERKULTUR -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRODUKTIONSSKOLER OG IVÆRKSÆTTERKULTUR -"

Transkript

1 INFORMATIONSKAMPAGNE FOR PRODUKTIONSSKOLER med udgangspunkt i Undervisningsministeren handlingsprogram for dansk selvstændighedskultur: Iværksætteri og Innovation. PRODUKTIONSSKOLER OG IVÆRKSÆTTERKULTUR - Af Niels Jacobsen & Kirsten Trolle-Hansen

2 Udgivet af Foreningen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler (FPP) August 1997 Materialet er finansieret af Undervisningsministeriet. Bestilling: FPP Mindegade 17A Vejle Tlf.: Fax: Tryk: Kalundborgegnens Produktionsskole Saltoftevænge Eftertryk tilladt med kildeangivelse. ISBN

3 INDHOLD FORORD...7 INDLEDNING BAGGRUNDEN FOR DETTE INITIATIV: "Handlingsprogram for dansk selvstændighedskultur: Iværksætteri og innovation"...9 Initiativ 14 - En særlig rolle for produktionsskolerne...9 FPP's informationskampagne for produktionsskoler...9 Konference om samarbejde mellem produktionsværksteder og iværksættere m.fl DEL I: OPLÆG...11 HANDLINGSPROGRAMMET...13 Hvorfor et handlingsprogram for selvstændighedskultur?...13 Tredelt strategi...14 Produktionsskoler og selvstændighedskultur - hvabeha'r??...16 Lærerens dilemma...16 ET LOVENDE KOMPAGNISKAB? - Håndværkerkultur, udviklingsarbejde og produktionsskole-værksteder...19 Selvstændighedskultur og produktionsskoler...19 Innovative produktudviklere - ofre for en forfejlet politik...19 Samarbejde med produktionsskole-værksteder - en oplagt mulighed?...21 Slægtskabet mellem læring, traditionel håndværkerkultur og produktudvikling Håndværkerkultur, værkstedskultur og iværksætterkultur...22 Oplagte samarbejdspartnere...23 Håndværkerkulturen - en dansk specialitet?...23 UFORMELT SAMARBEJDE OM PRODUKTUDVIKLING SOM RAMME FOR ET VÆKSTLAG AF PRODUKTUDVIKLERE - belyst med historien om Klubben for Produktudvikling Nordvestsjælland...25 Og hvorfor blander en produktionsskole sig i det?...25 Tanken om produktudviklingsklub opstår...25 Klubbens start...25 Ole Opfinder er død - slip ideerne fri!...26 Inspiration til klubbens videre udvikling...27 Det løbende arbejde i klubben...28 De frugtbare grænseflader mellem brancherne...28 En iværksætterhistorie...30 Overvejelser om livet som selvstændig...30 En højskole for vordende selvstændige...31 PRODUKTUDVIKLING SOM DELTAGEROPGAVER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE hvorfor og hvordan?...33 Hvorfor?...33 Hvordan?...35

4 SAMARBEJDE MELLEM DANSKE PRODUKTIONSSKOLER OG IVÆRKSÆTTERE - til gensidig gavn og glæde...40 'Synergi-effekten' (gensidig gavn og glæde)...41 Kortlægning af ressourcer...42 Netværkssamarbejdet...43 Omverdenens forventninger til vores medvirken i produktudviklingsopgaver...44 Økonomi...44 Hemmeligholdelsesaftaler...45 Design...45 OPSUMMERING: Fordele for produktionsskolerne...47 DEL II: DOKUMENTATION...51 KALUNDBORGEGNENS PRODUKTIONSSKOLE - EN UDVIKLINGSHISTORIE - der også handler om praktisk produktudvikling og samarbejde med lokale virksomheder og iværksættere...53 Indledning...53 Ekstra tilskud af ressourcer...54 Korttidsansatte...54 Lærlinge... r; Bjergsted Kommunes beskæftigelseshold...55 Læreår...56 U-77 - kombineret uddannelses- og produktionsprogram...56 Reorganisering...57 Baggrunden for reorganiseringen...57 Byggeri integreret med undervisning - en rose med torne...58 Ej blot til lyst...58 Historien om Store Tom - eller: Sandhedens time...60 Hvorfor nu denne historie?...61 Ny metalværkstedsbygning - en bedrift...61 Ungdomsboliger - produktudvikling på afveje...62 Forprojekt...62 De indledende øvelser...63 Finansiering...63 Produktudvikling...63 Problemer...64 Bagkloge konklusioner...64 Idealer og praksis...65 Hvad lærte vi så af det? lektion:...65 De første egentlige produktioner...66 De første erfaringer med at udvikle undervisningsproduktioner - med metalværkstedet som eksempel...67 Sammenklappelig kælk - et dyrt bekendtskab lektion:...68 Projektorienteret undervisning - og 'håndlangerproblemet'...68

5 3. lektion:...68 Jagten på en ny identitet...69 Værkstedslederens rolle...69 Konklusion på værkstedslederens rolle...70 Nybrud på metalværkstedet - basisproduktioner og begyndende produktudvikling...71 Overvejelser om basisproduktioner...71 Bjergsted Grillen lektion:...72 Analyse af basisproduktion...72 Definition af basisproduktion...73 Virkningen af den første basisproduktion...74 Basisproduktioner på skolens andre værksteder?...75 Generelle konklusioner...76 Videre samarbejde om produktudvikling med lokalområdet - fortsat udvikling af basisproduktioner / nicheprodukter...76 Mobil, sammenklappelig katafalk...76 Udviklingen af nye varianter...77 Bræddetransportvogn Fordele ved kontakt med erhvervsfolk Samarbejde med ny idémand Produktudviklingsproces, ud fra eksemplet: Hærværkssikret lampe til stibelysning Lektion: Konklusioner Kunst og produktudvikling - en ny udfordring Produktudviklingselementet Det interne samspil på KPS omkring samarbejdet med private producenter...85 Værkstedskultur Den personlige faktor Teddy Falk Jensen - portræt af en værkstedsleder Forsøg med at udvikle kvalitetsstyring på KPS Forsøgsprojektet Kvalitetsstyring - hvad det kan og ikke kan Styring af udviklingsaktiviteter Kvalitetsstyring i deltagernes arbejdsopgaver Registrering og godskrivning af reelle kvalifikationer KPS's organisatoriske placering i det fælleskommunale samarbejde på Kalundborgegnen Samarbejde med Klubben for Produktudvikling, Nordvestsjælland...96 Samarbejdsmodeller...96 Eksempler...96 Projekt "ER DU MED PÅ IDEEN?"...98 Udstillingshal på KPS - endnu en udløber af samarbejdet...98 Fælles markedsføring via Internet...99 KPS' og klubbens fælles samarbejdspartnere...101

6 STATUS OG FREMTID Forudsætninger: Hvordan kan vi bedst videreudvikle KPS' egen rolle som samarbejdspartner for de lokale iværksættere/produktudviklere? Hvordan videreudvikle samarbejdet mellem KPS og relevante institutioner omkring produktudvikling og iværksætterkultur? Værkstedsudbuddet på KPS Udvikling af samspillet mellem KPS' værksteder og andre undervisningsaktiviteter Fokus på medarbejderne - udvikling af iværksætterånd på skolen Registrering af reelle kvalifikationer Fortsat udvikling af læring gennem 'eksemplets magt' LITTERATUR STIKORD...109

7 7 FORORD Det er med glæde, at FPP kan præsentere dette oplæg om Produktionsskoler og iværksætterkultur. Produktionsskolernes værksteder har gennem årene både været stedet for udvikling af selvstændighed hos produktionsskolernes deltagere og arnested for mange små og store produktudviklingsopgaver. Så hvad er mere naturligt for produktionsskolerne end at arbejde systematisk med»iværksætteri«. FPP håber med denne publikation at kunne sætte focus på det direkte samarbejde mellem produktionsskoler og»eksterne«iværksættere. Endvidere belyses udviklingen af innovationskulturen på produktionsskolernes værksteder. Publikationen bygger på de erfaringer Kalundborgegnens Produktionsskole Saltoftevænge (KPS) har gjort sig med netop produktudvikling som et integreret pædagogisk element i undervisningen på produktionsskolens værksteder. Dette betyder tillige, at flere afsnit vil udgøre væsentlige temaer i den generelle pædagogiske debat om produktionsskoleværkstedernes fremtidige udvikling. FPP vil rette en speciel tak til forstander Niels Jacobsen, KPS, for det store arbejde han har lagt i udarbejdelsen af materialet, til Kirsten Trolle-Hansen (Wizard Tekst) for hendes engagerede medvirken, samt en tak til Undervisningsministeriet for finansieringen af materialet. Vejle, august Anders Hess Sekretariatsleder, FPP

8 8 (blank side)

9 9 INDLEDNING BAGGRUNDEN FOR DETTE INITIATIV: "Handlingsprogram for dansk selvstændighedskultur: lværksætteri og innovation" l februar 1996 fremlagde undervisningsminister Ole Vig Jensen sit "Handlingsprogram for dansk selvstændighedskultur" for Folketinget, der bortset fra Enhedslisten sluttede op om programmet. Ifølge handlingsprogrammet skal produktionsskolerne (som andre skoleformer) inddrage selvstændigheds- og innovationskultur; men i tilgift er de pålagt en særlig opgave mht. iværksætterkultur. Initiativ 14 - En særlig rolle for produktionsskolerne Handlingsprogrammets initiativ 14 giver produktionsskolerne en meget spændende opgave: 'Informationskampagne for produktionsskoler. På lokalt plan sker en yderligere inddragelse af produktionsskoleme, idet visse produktionsskoler allerede regionalt er inddraget i samarbejde med 'iværksættere'. Dette sker bla. ved, at skolerne enten stiller deres værkstedsfaciliteter til rådighed for udviklingsopgaver eller påtager sig selv at udføre sådanne udviklingsopgaver, f.eks. fremstilling af prototyper. Kampagnen rettet mod produktionsskoleme, skal skærpe skolernes opmærksomhed for de muligheder, der ligger i det lokale samarbejde, der kan gennemføres i skoleforeningens regi. FPP's informationskampagne for produktionsskoler Initiativ 14 er taget med henvisning til, at produktionsskoler allerede praktiserer et sådant samarbejde. Som følge af initiativet skal FPF nu stå for en kampagne. Formålet med kampagnen er, at man overalt på skolerne overvejer de muligheder, der kunne ligge i at samarbejde om produktudvikling med lokale iværksættere og mindre virksomheder. Som et første skridt har FPP fået udarbejdet dette hefte, med udgangspunkt i erfaringer fra Kalundborgegnens Produktionsskole Saltoftevænge (KPS), hvor man har arbejdet bredt med dette perspektiv igennem en del år. Heftet er tænkt som et inspirationsmateriale til produktionsskolernes værkstedsledere, lærere, forstandere og bestyrelser. Del I er et oplæg til samarbejde og giver nogle bud på, hvorfor og hvordan vi kan udvikle dette område. Del II er en bred beskrivelse af de erfaringer, der allerede er gjort på området. Del II er dels dokumentation, dels en gengivelse af de konkrete erfaringer på området. De er gengivet som en del af KPS' udviklingshistorie, og det har vi gjort af følgende grunde:

10 10 Udviklingshistorien er samtidig historien om, hvordan vi kom til at beskæftige os med produktudvikling - gennem et samarbejde med lokale småvirksomheder og iværksættere. Vores erfaringer kan ikke forstås udenfor den sammenhæng, de er opstået i: Vores engagement i lokal produktudvikling er og bliver et 'barn' af skolens generelle udvikling, og uden den havde det ikke været muligt. Nogle af vores erfaringer vil l uden videre kunne genkende fra jeres egen hverdag. Andre er KPS' helt egne. De er resultatet af en organisk, 'selvgroet' proces - en kombination af beslutninger, planlægning, tilfældigheder og lykkelige sammenfald (tidspunkt, sted, omstændigheder, personer, tilskudsmuligheder osv.). De kan derfor ikke kopieres. 'Forenkling fremmer forståelsen!' - Men hvis fremstillingen kun havde indeholdt erfaringer, konklusioner og råd, var den nemt blevet løsagtig. Og hvad værre er: Den kunne have givet indtryk af, at produktudviklingssamarbejde mellem produktionsskoler og småvirksomheder er ligetil. Det er det ikke! Det er en besværlig, men også meget frugtbar proces. Ved at fortælle historien får vi mulighed for at berette om alt det 'kuk og koks', der også opstår under sådan en proces. Det skal med, ikke mindst for at understrege, at man må respektere de begrænsninger der findes - hos deltagerne, værkstedslederne og på skolen selv. Denne særlige form for samarbejde kan kun bygges op omkring dygtige og engagerede værkstedsledere, der ser et perspektiv i det - både fra deltagernes, værkstedets og samarbejdspartnernes synspunkt. Det ligger os derfor meget på sinde, at I - læserne - ikke bruger heftet som en 'GØR DET SELV'-vejledning. Til gengæld håber vi, at det vil inspirere jer til at opsøge nye former for samarbejde - ud fra jeres egne vilkår og muligheder. Konference om samarbejde mellem produktionsværksteder og iværksættere m.fl. Som næste trin i kampagnen vil der blive indkaldt til en konference, hvor interesserede skoler kan drøfte konkrete samarbejdsmuligheder og -former på dette særlige område. Et sådant samarbejde kræver sandsynligvis, at vi får etableret et netværkssamarbejde mellem produktionsskole-værksteder, der allerede har en vis erfaring med at udvikle egne produkter. Der ligger en meget stor udfordring for vores skoleform i denne opgave: Hvis det lykkes og samarbejdet udvikler sig, vil skolerne lokalt kunne bidrage aktivt til, at der kan opstå et nyt vækstlag af iværksættere.

11 11 DEL I OPLÆG

12 12 (blank side)

13 13 HANDLINGSPROGRAMMET Programmet er tænkt som et modtræk mod den skrantende danske selvstændighedskultur, og ministeren indledte sin præsentation med disse ord: "Den danske selvstændighedskultur trænger til en saltvandsindsprøjtning. Den slumrende vikingeånd i den danske folkekultur skal atter vækkes til live. Der er for få, som starter egen virksomhed, og mange overlever højst fem år efter deres etablering. Af dem, der overlever, er det ganske få, der vokser sig større og dermed skaber nye arbejdspladser. Danske virksomheder har et stigende behov for at styrke deres udviklingsindsats. Derfor har de også brug for selvstændige medarbejdere på alle niveauer, der tør tage ansvar og vise initiativ." 1 Manglen på små, dynamiske virksomheder i Danmark er en voldsom trussel mod den privilegerede stilling, Danmark hidtil har haft i verdenssamfundet. Verden over er store virksomheder i gang med at slanke deres faste stab. Flere og flere opgaver bliver lagt ud til underleverandører - helt ned til enkeltmandsvirksomheder. Det betyder, at der vil opstå færre og færre nye job i eksisterende virksomheder; samtidig opstår der nye beskæftigelsesmuligheder for nye selvstændige. - Men hvis de skal komme Danmark til gode, må der stå iværksættere og nye virksomheder klar i kulissen. Hvorfor et handlingsprogram for selvstændighedskultur? 'Den skantende selvstændighedskultur' er ved at blive en magisk formel, der ustandselig bruges til at forklare 'rigets tilstand': Man kan knapt åbne en avis uden finde mindst én artikel med udsagn som: 'der er ingen unge, der vil 'være selvstændige', 'vi må have flere nye virksomheder' og 'iværksætterånden skal styrkes'. Handlingsplanen er et forsøg på at sætte noget 'kød' på alle disse ord: Der skal arbejdes med selvstændighedskultur og innovationskultur på alle uddannelsestrin. Samtidig skal der gradvis indføres faglige elementer, der mere direkte handler om, hvordan man starter og driver sin egen virksomhed - specielt i de erhvervsfaglige og højere tekniske uddannelser. Lidt frit oversat handler 'selvstændighedskultur' om, hvordan den selvstændige tænker, arbejder og lever. Og den danske selvstændighedskultur lader faktisk til at have det halvskidt: I 1991 var andelen af selvstændige blandt de erhvervsaktive danskere 6,5 % mod 12,2 % af EUs gennemsnit. 2 1 Hvor intet andet er nævnt stammer citaterne fra undervisningsministerens handlingsplan, der blev forelagt for Folketinget den Oplæg til ny iværksætterpolitik", Betænkning nr. 1304, s. 27. Erhvervsministeriet 1996.

14 14 l forarbejdet til programmet 3 beskrives problemstillingen således: "Andelen af beskæftigede inden for erhverv (landbrug og liberale erhverv), der tidligere gav næring til et bestemt og socialt og kulturelt miljø, falder. Derfor er de sociale og familiemæssige opvækstmiljøer, hvorigennem selvstændighedskulturen løbende fornyes, heller ikke længere så udbredte. Kort sagt: i dag har de unge typisk ikke forældre, der selv driver egen virksomhed, og der er heller ikke mange i forældrenes omgangskreds, som har ejet eller ejer egen virksomhed. Dette - kombineret med, at uddannelsessystemet i dag generelt er rettet mod at skabe lønmodtagere, og at undervisere ved landets uddannelsesinstitutioner ikke nødvendigvis føler sig berettigede eller forpligtede til at angive alternative karriere- og uddannelsesveje - har resulteret i en udbredt lønmodtagerkultur. Derfor er det en betydelig opgave at komme med forslag til en samlet undervisningsstrategi på iværksætterområdet. (s. 11). Hovedpointen er, at de allerfærreste kan lære noget om livet som selvstændig hjemmefra. Det bliver dermed en opgave, som uddannelsessystemet må påtage sig, og handlingsprogrammet er et forsøg på at tage opgaven op: at tænke uddannelse ind i et spørgsmål om nationens fremtid. Det er en stor opgave, ikke mindst fordi den skal løses af de selvsamme uddannelsesinstitutioner, der har været med til at skabe den udbredte lønmodtagerkultur i Danmark. Programmets indhold Handlingsprogrammet løber over kalenderårene og omfatter 59 konkrete initiativer, fordelt på ni temaområder. Alle uddannelsesinstitutioner skal deltage i programmets overordnede dele (undervisning i selvstændighedskultur og innovation). Tredelt strategi Den vigtigste del af programmet er en sammenhængende strategi, der skal gå fra top til bund i uddannelsessystemet. Den skal hele vejen igennem satse på at udvikle holdninger og personlige kvalifikationer hos den enkelte, der vil kunne gøre vedkommende til en god iværksætter - eller i hvert fald sætte ham eller hende i stand til at fatte, hvad det er, der driver værket hos den selvstændige. 4 Som lønmodtagere har de fleste af os nok nogle yndlingsfordomme om, hvad det er der 'tikker' i de selvstændige. Der er ganske rigtigt nogle vilkår, som de fleste selvstændige har til fælles: 3 "En samlet uddannelsesstrategi på iværksætterområdet, Betænkning nr fra Undervisningsministeriet, Med 'iværksættere' menes her både folk, der starter selvstændig virksomhed, og folk, der sætter nye ting i gang. l de sidste år er der bl.a. opstået et fænomen, som kan kaldes sociale og kulturelle iværksættere. De har bl.a. taget initiativ til cafeer, teatergrupper og beboerhuse.

15 15 o Arbejdsdagen slutter først, nar man er færdig. o Man får løn for det, man laver, og er det ikke godt nok, kommer betalingen i o fare. o Man træffer beslutningerne selv, og bagefter hæver man belønningen (eller o kløene) ved kasse 1. o Man har stor frihed, men i starten ofte ingen eller meget ujævnt fordelt fritid. o Mange er individualister, der kan lide at bestemme selv. Men som handlingsprogrammet konstaterer, er iværksættere ikke en ensartet gruppe. Der er næsten lige så mange typer, som der er iværksættere. Det betyder, at man ikke kan komponere et skræddersyet uddannelsesprogram for vordende selvstændige. Men enhver strategi på dette område skal omfatte tre begreber: Selvstændighedskultur: den selvstændiges livsform, værdier, personlige egenskaber osv. innovationskultur: 5 arbejdsmetoder og -vaner (bl.a. i forbindelse med informationsindsamling og - behandling), samt evnen til at tænke på tværs, samarbejde (f.eks. i tværfaglige netværk) m.v. iværksætterkultur: bl.a. de faglige forudsætninger (både uddannelses- og erhvervsmæssigt) for at drive egen virksomhed. Selvstændighedskultur og innovationskultur betragtes som generelle forudsætninger, som der skal arbejdes med på alle trin og i alle dele af uddannelsessystemet: For at de specifikke faglige forudsætninger skal have noget at 'slå rod i' skal de bygge på nogle allerede udviklede personlige egenskaber, f.eks. initiativ, kreativitet og selvstændighed, kombineret med gode arbejdsvaner og træning i netværkssamarbejde. Først når grundlaget er lagt, indføres iværksætterkultur - dvs. de faglige elementer, der er direkte knyttet til at starte og drive egen virksomhed. Handlingsplanen argumenterer for denne rækkefølge: "Finder holdningsdannelsen og den personlige udvikling ikke sted, nytter det ikke kun at bibringe unge de faglige forudsætninger for at starte og drive egen virksomhed. Uden motivationen og lysten til at starte egen virksomhed kan det være svært at se nytten af den faglige iværksætterundervisning. Derfor skal der hele vejen gennem uddannelsessystemet arbejdes med at bevare gnisten og lysten til at starte egen virksomhed." Målet er naturligvis ikke, at alle unge bliver selvstændige. Programmet sigter også på at fremme de unges lyst til (og forudsætninger for) at blive initiativrige og innovative medarbejdere og på denne måde bidrage til dynamik, udvikling og vækst. Men under alle omstændigheder sigter programmet på, at undervisningssystemet formidler et opgør med lønmodtager-mentaliteten. Og da de fleste undervisere er lønmodtagere og selv stammer fra et lønmodtagermiljø, vil det stille dem overfor en udfordring, der er til at tage og føle på. Udover ny faglig viden vil programmet 5 Innovation: udvikling, fornyelse eller nytænkning.

16 16 kræve et bevidsthedsspring hos de fleste undervisere: De rnå gribe i egen barm og også se kritisk på deres egne værdier. Styrkelsen af selvstændighedskulturen skal også afspejle sig i de nye uddannelsesbekendtgørelser for de erhvervsrettede korte videregående uddannelser, idet hele viften af uddannelser og kurser skal være farvet af temaet innovation og iværksætteri. På denne måde skal skolerne (og her især erhvervsskolerne) kunne fungere som 'rugekasse' for kommende iværksættere. Samtidig lægger planen op til, at erhvervsskolerne skal fungere som 'kompetencecentre' i deres respektive lokalsamfund. Men vi er også, som produktionsskoler, potentielle medspillere. Lad os lige opholde os lidt ved de nye tanker. Vores nye opgaver på produktionsskolerne er altså: at få inddraget selvstændigheds- og innovationskulturen i vores almindelige undervisningsaktiviteter og desuden, som en helt særlig opgave for skoleformen: at få overvejet og drøftet, om og hvordan vi gennem skolernes værksteder kan samarbejde med iværksættere om udviklingsopgaver, for herigennem at få skabt muligheder for et nyt, lokalt vækstlag af iværksættere. På' KPS mener vi i høj grad, der er perspektiver for en produktionsskole i at tage disse tanker op. Det har vi forsøgt at anskueliggøre ved at fortælle vores egen udviklingshistorie (Del II). Produktionsskoler og selvstændighedskultur - hvabeha'r?? Umiddelbart vil mange produktionsskolelærere nok finde det noget paradoksalt, at netop vi - som et særligt tilbud til de dårligst stillede unge - nu også skal tage sådanne opgaver på os. Men lad os alligevel lige vende tanken et par gange. Lærerens dilemma Fra vores dagligdag ved vi jo udmærket, at man selv er nødt til at være et godt eksempel på det, man udtaler sig om. Men som produktionsskolelærere har vi jo netop selv valgt at være lønmodtagere, så det kan føles noget dobbeltmoralsk, at vi skal til at formidle udfordringerne og perspektivet i et liv som selvstændig. Faktisk risikerer vi jo, at vore unge (meget fornuftigt) spørger: "Jamen, hvis det er så godt at være selvstændig, hvorfor har du så ikke selv valgt det?" - Og hvad skal vi så svare med vores troværdighed i behold? Problemet er ikke bare, at vi er lønmodtagere (det er alle de andre undervisere jo også). Det store spørgsmål er: Tør vi tør tro på, at nogle af vore deltagere kan få et godt liv som selvstændige? Men vi står også med en viden om den sociale sortering, der stadig klæber ved det formelle uddannelsessystem - som er pot og pande med et samfund, hvor der ikke

17 findes almindeligt, fremkommeligt og godt arbejde til dem, der ikke først har klaret en kompetencegivende erhvervsuddannelse. 17 En væsentlig og helt særlig drivkraft bag mange produktionsskolelæreres daglige arbejde er jo netop den følelse af social indignation, vi udvikler på vores unges vegne. Årsagerne til vores sociale indignation er der allerede talt og skrevet meget om. De hænger sammen med nogle forhold, der forlængst er dokumenteret i nyere dansk samfundsforskning (bl.a. i Socialkommissionens, Velfærdskommissionens og Socialforskningsinstituttets arbejder). Med denne viden har vi altid haft ekstra gode grunde til at give vores deltagere mest muligt med, og samtidig forsøge - med alle midler og på alle tænkelige måder - at få dem videre med en aktiv tilværelse i arbejde eller uddannelse. l enkelte tilfælde kunne det også indebære et liv som selvstændig erhvervsdrivende. Det er en mulighed, som vi ikke kan udelukke: Netop vi oplever jo til daglig de unges virketrang og lyst til at give alt hvad de har i sig for at løse de opgaver, som vi kan tilbyde dem. Vi ser jo igen og igen, at de med glæde lærer sig alt, hvad de kan bruge til noget fornuftigt. De 'skæve' iværksættere Statistisk ser det ud til, at jo flere års uddannelse man har, jo mindre er chancen for, at man nedsætter sig som selvstændig. Det kan selvfølgelig ikke tolkes derhen, at man skal være 'drop-out' for at blive en god selvstændig. Men alligevel... hvis vi (lidt ældre medarbejdere) kaster et blik tilbage over skulderen og prøver at huske nogle af vores kammerater fra folkeskolen - og hvad de udviklede sig til som voksne - så var det jo ikke duksene, der gik hen og blev selvstændige. Faktisk var det tit de 'skæve' eksemplarer, Brian'erne: De, der kun gjorde sig positivt bemærket i sløjd- og gymnastiktimerne - de urolige, rapkæftede, utilpassede, venstrehåndede, rødhårede, ordblinde, sære, indadvendte, med flyveører... Men de kunne fane'me få en knallert til at køre, tegne tegneserier, synge ligesom Elvis og meget andet. Og hvorfor så det? Ja, måske var de mindre konforme, havde mindre lyst (eller evne) til at tilpasse sig - eller også havde de større lyst til at bestemme selv, og en større evne til at lære af egne erfaringer. Desuden er det meget tænkeligt, at de selv kendte nogen, der var selvstændig. For år siden lå tanken om at få foden under eget bord lige for. Allerede dengang fokuserede folkeskolen meget på ordet: at man i princippet 'laver' fornuftige voksne ved at læse, snakke og diskutere med børn. Det holder også til en vis grad stik for alle dem, der lærer bedst med øjet og øret - og forudsat at de kan holde ud at sidde stille i mere end 20 minutter ad gangen. Man svigtede de 'skæve' typer, bl.a. dem, der lærer bedst ved at have begge hænder dybt plantet i tingene. Det var det småt med praktiske, fysisk betonede skolefag, der kunne have givet netop dem nogle regulære udfordringer: lejlighed til at udfolde sig positivt, mulighed for at føle, at verden ikke falder sammen, fordi man tilfældigvis ikke er en ørn til at stave.

18 18 Det gør man sådan set stadig - nu gør man det bare lidt længere... Vi insisterer på at holde de unge på skole(pine)bænken i de år, hvor der er mest 'drøn' på. Samtidig giver vi dem alt for få udfordringer, der har noget at gøre med virkelighedens verden. Intet under, at de får meget svært ved at få jordforbindelse og blive ordentligt voksne. Nogle modner sent og får en skolegang fuld af genvordigheder, fordi de så at sige aldrig får en chance for at vise, hvor de har deres styrke. Andre klarer det alligevel, fordi de har en modvægt i fornuftige forældre, venner eller aktiviteter udenfor skoletid. Nogle af dem bliver selvstændige, og det er i høj grad folk af denne støbning, deltagerne møder som værkstedernes samarbejdspartnere. Og det er også dem, det handler om, når vi (i Del II) nævner, at vi på KPS tager det ret bogstaveligt, at vi er en produktionsskole. Den slags 'skæve' virksomhedsejere (i hvert fald i forhold til traditionelle forestillinger om uddannelse) vil kunne bidrage til, at vore unge får stillet nogle konkrete krav, som de kan opfylde, og så de med deres arbejde skaber et konkret produkt, som igen kan bruges af andre, konkrete mennesker. Den slags rollemodeller og krav har de også brug for, hvis de skal kunne slippe ud af den evige pubertet og omsider få mulighed for at blive voksne.

19 ET LOVENDE KOMPAGNISKAB? Håndværkerkultur, udviklingsarbejde og produktionsskole-værksteder Selvstændighedskultur og produktionsskoler 19 Selvstændighedskulturen er ikke fremmed i forhold til vores måde at organisere værkstedsarbejdet på. Og det kan vel kun forbedre deltagernes udbytte af at være hos os, hvis vi satser på mere innovationskultur (praktisk udvikling, fornyelse og nytænkning på værkstederne)? Hvis den nuværende udvikling i erhvervslivet fortsætter, bliver mange af de specialopgaver, som før blev udført af ansatte, lagt ud til små, selvstændige firmaer. Det giver bl.a. fordele som større fleksibilitet, enklere administration - og tit også større motivation hos den, der laver arbejdet. I så fald vil der blive meget mere gennemtræk mellem selvstændige og lønmodtagere end tidligere. Mange vil tilbringe deres erhvervsaktive år som skiftevis ansatte og selvstændige, og på alle niveauer bliver der brug for selvstændige medarbejdere, der tør tage ansvar og vise initiativ. lnnovative produktudviklere - ofre for en forfejlet politik... Den hjemlige debat om den 'syge' selvstændighedskultur efterspørger innovative iværksættere og småvirksomheder, der udvikler nye niche-produkter 6 - og ikke bare flere videoudlejningsforretninger og lignende. For tiden lader alle til at elske denne gruppe iværksættere. Men samtidig har de åbenbart trange kår. Det fremgår også af de nøgne tal: Fra 1986 til 1993 faldt det årlige antal nystartede fremstillingsvirksomheder fra ca til godt I "Oplæg til en ny iværksætterpolitik" giver man bl.a. følgende begrundelse for dette fald: Fremstillingsvirksomheder har de relativt højeste etableringsomkostninger. Der går ofte en længere periode, før produktet er klar til salg. Der skal foretages flere anlægsinvesteringer, ligesom driftsomkostningerne typisk er højere i denne type virksomhed end i andre. 8 Fra samfundets synspunkt burde der altså være erhvervsudviklings-perspektiv i alt, hvad der kan være med til at skabe et vækstlag af produktudviklere. 6 Med nicheprodukter tænkes der her på nye løsninger på kendte problemer. Der er ikke tale om kopier af eksisterende produkter. 7 Betænkning nr. 1304, s. 25. Erhvervsministeriet Betænkning nr. 1304, side 38. Erhvervsministeriet 1996.

20 20 Hvem er de, og hvad gør man for dem? Det er ofte folk med en håndværksmæssig baggrund, der søger at skabe sig et eksistensgrundlag på niche-produkter. Hvis de allerede har en etableret virksomhed, har de også bygninger, produktionsapparat, ansatte og forhandlernet i forvejen. Det de sætter til på 'gyngerne' (produktudvikling) kan de ofte hente ind på 'karrusellerne' (de afprøvede produkter). Og hvad mere er: De har allerede nogle erfaringer med, hvad der er klogt at overveje, og hvilke faldgruber man skal tage sig i agt for. De nye produktudviklere skal som regel tjene deres levebrød på noget andet, f.eks. lønarbejde eller mere trivielle produkter. Det betyder, at der bliver knapt med tid (og andre ressourcer) til at produktudvikle. Nemmere bliver det ikke af, at iværksætterne i reglen ikke har et netværk, de kan trække på. De kan få kurser i økonomi, markedsføring, organisation, jura m.v. Men: praktisk støtte til at få udviklet og afprøvet det (eller de) produkter, der på længere sigt skal være deres eksistensgrundlag, tilbyder de nuværende, offentlige støtteordninger ikke meget af - ud over små, pæne pakkeløsninger med nyttige oplysninger. Som nybagt produktudvikler står man overfor en lang række ubekendte: Først skal der udvikles en brugbar prototype, der også overbeviser andre end én selv. Det er i sig selv en sej proces: der skal anskaffes produktionsudstyr, man skal have overtalt en bank til at tro på, at ideen kan bære, og da man ikke har prøvet at fremstille produktet i stor skala, risikerer man let at træffe forkerte beslutninger. Ganske vist findes der en del muligheder for at få konsulentbistand. Men det er temmelig stressende at vide, at taxametret tikker, hver gang man løfter røret af telefonen. Der er måske også en psykologisk barriere: Det er ikke helt nemt at skulle udsætte sit 'hjertebarn' for en konsulents ubarmhjertige blik. For kan man stole på, at han vurderer det efter fortjenste? For nogle projekter er det måske det bedste, at de afgår ved en tidlig død. Men konsulenter tager faktisk også fejl. Der findes en hel del nicher med uopfyldte behov for gode og fornuftige produkter - produkter, der kan afsættes til et veldefineret marked, hvis blot de først passerer den tærskel, hvor de kan fremstilles på rentabel made. Og netop disse nicheprodukter kan sjældent vurderes ud fra selve ideen, men skal i reglen færdigudvikles og afprøves på markedet. Det betyder, at vores produktudvikler har et stort behov for at kunne udvikle til lavest mulige omkostninger: Lokaleomkostningerne skal holdes nede - f.eks. ved at leje sig ind hos en anden virksomhed, operere fra privatboligen, etablere kontorfællesskab med andre småvirksomheder. Store engangsanskaffelser skal udskydes længst muligt. l starten kan man ofte ikke overskue, hvordan arbejdsprocessen vil forløbe, når den skal foregå i stor skala. Desuden er det en stor økonomisk belastning at afdrage på investeringer, så længe der ikke kommer penge i kassen. Kontakt med andre produktudviklere Deres erfaringer er måske ikke universelle, men de vil tit have nyttige forbindelser og 'staldtips'.

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015 BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Social kapital i værkstedet

Social kapital i værkstedet Social kapital i værkstedet Af Kim Kabat Hvordan finder man en fælles platform for det pædagogiske arbejde i værkstederne på tværs af faglige traditioner og forståelser af kerneopgaven på en produktionsskole?

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Dansk Ungdoms Fællesråd, december 2002 Tekst: Arbejdsgruppe: Connie Yilmaz Jantzen Line Thaudahl

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere