Det kunstige knæ. Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Ambulatoriet Tlf Knæskal. Lårbensdel. Menisk Skinnebensdel

Transkript

1 Det kunstige knæ Knæskal Lårbensdel Menisk Skinnebensdel Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Ambulatoriet Tlf

2 2

3 Indhold Indledning Side 4 Generel information om slidgigt i knæet Side 5-8 og det at få en knæprotese. Forløbet når du skal have en knæprotese Side 8-11 I afdelingen Side Den første tid når du kommer hjem Side Spørgsmål og svar Side Træning både før og efter operationen Side 18 Øvelser Side Egne notater Side 26 3

4 Indledning Hensigten med denne pjece er at give dig og dine pårørende en grundig information om forløbet før, under og efter din forestående knæoperation. Pjecen indeholder også praktiske oplysninger i forbindelse med udskrivelsen samt forholdsregler i hverdagen efter operationen. Det er vores erfaring, at du spares for mange bekymringer og overraskelser, når du på forhånd ved, hvad der skal ske. Det er derfor en god idé at læse denne vejledning grundigt. Har du spørgsmål til behandlingen, er du altid velkommen til at spørge personalet ved forundersøgelsen og under indlæggelsen. Med venlig hilsen Personalet Ortopædkirurgisk afdeling 4

5 Generel information om slidgigt i knæet og det at få en knæprotese. Slidgigt i knæet Ved slidgigt i knæet begynder brusken i knæet langsomt at blive nedbrudt. Dette medfører i starten, at brusken bliver tyndere, og efterhånden slides den helt væk. Symptomerne er ofte gradvist udviklende. I starten døjer man med smerter og stivhed, når man skal i gang, hvorefter der kan være lindring i symptomerne. Symptomerne kommer dog ofte igen ved længere tids belastning. Lårben Knæskal Normal brusk Slidt brusk Skinneben Normalt knæ Knæ med slidgigt Efterhånden som sygdommen udvikler sig, vil tiden med symptomlindring blive kortere, og kortere til man efterhånden har smerter, stivhed og måske bevægeindskrænkning konstant, også i hvile. Slidgigten kan af og til blive så smertefuld, så selv dagligdags ting kan blive besværlige at udføre. Slidgigt kan udvikles spontant, men kan også ske som følge af, at du tidligere har haft et brud eller anden skade i knæleddet, eller som følge af anden gigtsygdom, eksempelvis leddegigt. Der er desværre ikke nogen behandling, som kan kurere din slidgigt og genskabe brusken. Men der findes flere forskellige ting, man kan gøre for at hjælpe på symptomerne: 5

6 Smertestillende medicin. (Paracetamol, gigttabletter og lign.). Naturmedicin. (Meget få undersøgelser, der kan sige noget sikkert om effekten af behandling med disse). Fysioterapi. (Nogle har glæde af bevæge- og styrketræning). Nedsætte belastningen. (Er du overvægtig kan det hjælpe med et vægttab. Dette kan også gøre det væsentlig lettere, hvis knæet senere skal opereres. Måske kan du få et mindre belastende arbejde). Kileoperation. Her laver man opretning af skinnebenet således, at man aflaster den slidte del af leddet. (Kan kun anvendes i helt specielle situationer). Indsættelse af knæprotese. (Mest almindelige operation af slidgigt i knæet). Hvad er en knæproteseoperation? En knæprotese tilbyder vi patienter, hvor vi finder, at brusken er tilstrækkeligt ødelagt. Dette afgøres oftest ved hjælp af røntgenbilleder af knæet. Men det er også vigtigt, at dine symptomer er så generende, at din dagligdag er blevet besværlig. Hovedårsagen til indsættelse af et nyt knæ er oftest betydelige smerter dag og nat. Ved operationen fjernes den dårlig brusk sammen med en lille del af knogle enderne, så de passer nøjagtigt til det kunstige led. En del sættes på lårbenet (stål) og en del sættes på skinnebenet (stål og hård plastik). Begge protesedele fæstnes til knoglen med knoglecement. Udover de to protesedele kan bagsiden af knæskallen i svære tilfælde også forsynes med en plastiknap. I ca. 80 % af tilfældene anvender vi en Totalprotese. 6 Totalknæ

7 Hvis dit knæ er egnet, kan man af og til anvende en halv protese, dvs. man kan nøjes med at skifte det inderste ledkammer af knæleddet. Dit forløb vil da ofte være lidt hurtigere, men komplikationer, risici og holdbarhed er stort set de samme, som for et helt knæ. Halvknæ Komplikationer Ved alle operationer er der risiko for komplikationer. Ved en operation med knæprotese er de væsentligste komplikationer: Infektion omkring protesen. (Ses ved 1 %. Det er en alvorlig komplikation, som altid kræver en ny operation og længere tids behandling med antibiotika). Manglende eller dårlig heling af såret. (Ses ved 1-2 %, kræver i nogle tilfælde oprensning af operationssåret) Dropfod, nedsat evne til at løfte forfoden opefter. (Ses hos 2%, oftest en midlertidig påvirkning/skade af en nerve. Som oftest kommer der fuld funktion eller en vis funktion i løbet af nogle måneder). Årebetændelse i de dybe blodårer (Ses hos 0,5-1%). Dette forsøger vi at forebygge ved, at du hurtig kommer op at gå. Og derudover vil du få blodfortyndende indsprøjtning dagligt. Indskrænket bevægelighed (Ses hos ca. 5 %, i nogle tilfælde kan man afhjælpe det ved, at man bryder arvævsdannelser i knæleddet under bedøvelse). Løsning af knæprotesen. (I sjældne tilfælde ser vi at en eller flere af protesedelene går løs. I de fleste tilfælde kan man da ved en ny operation isætte en ny knæprotese). 7

8 Risikofaktorer For at holde risikoen for komplikationer på så lavt et niveau som muligt, er der visse ting du skal være opmærksom på. Sår og rifter. Vi vil på operationsdagen være meget opmærksom på sår og rifter på det ben, hvor du skal have opereret dit knæ. Selv små rifter og sår kan medføre, at vi finder grund til at udsætte operationen pga. den øgede risiko for infektion. Rygning. Det er kendt, at personer der ryger har større risiko for alvorlige komplikationer end personer, der ikke ryger. Vi vil opfordre dig til at stoppe med at ryge i god tid inden operationen, helst mindst 4 uger før operationen. Dårlige tænder. Specielt hvis du har mistanke om tandrodsbetændelse, bør du undersøges og behandles af en tandlæge inden operationen, for at mindske risikoen for betændelse ved knæ protesen. Bakterier kan i værste fald transporteres med blodet til det opererede knæ. Betændelser. Det er vigtigt at du inden operationen, er opmærksom på betændelse i kroppen, f.eks. blærebetændelse og får den behandlet hos egen læge. Hvor længe holder et kunstigt knæ Vores erfaring viser, at et kunstigt knæ i de fleste tilfælde holder år. Desværre ofte sådan, at jo yngre man er, jo kortere tid holder protesen. Der er naturligvis et vist slid mellem metal og plastik. Sliddet er større jo større aktivitet og belastning du byder dit knæ, og er du overvægtig forøges sliddet ganske betydeligt. Stød og slag mod knæet kan løsne protesen. Det samme kan tung belastning ved arbejde eller gang. Dette kan betyde, at en udskiftning af protesen bliver nødvendig. De fleste opgørelser tyder på, at ca. 90 % holder mere end 15 år. 8

9 Forløbet når du skal have en knæprotese Den første undersøgelse Du vil den dag, du evt. bliver sat til operation med et kunstigt knæ være blevet vurderet af en kirurg, som har specielt meget erfaring med isættelse af kunstige knæ. Du vil få tilbudt den første mulige operationstid, men har du ønske om at blive opereret senere end den dag, kan det ofte arrangeres. Du vil den dag få et brev med hjem med tider på operationen, men også tid til en forundersøgelse, hvor du skal have taget blodprøver, hjertekardiogram og evt. supplerende røntgen billeder. Derudover vil du også blive tilbudt at komme i fysioterapien til informationsmøde forud for operationen. Ambulant forundersøgelse Ca. 2 uger før operationen skal du møde til ambulant forundersøgelse, så vi kan kontrollere, at du er rask. Undersøgelsen foregår i ambulatoriet og varer ca. en formiddag. Du får taget supplerende røntgenbilleder, blodprøver, ligesom din puls, blodtryk og medbragte urinprøve bliver kontrolleret. Du vil blive undersøgt endnu engang ved lægen, så vi kan oprette en journal på dig. Du kommer ligeledes til at tale med en narkoselæge. Finder lægen ved undersøgelsen, at du fejler noget, kan det være nødvendigt at udskyde operationen, indtil sygdommen er behandlet. Hvis du får nogen form for medicin, skal du tage den med. Instruktion før operationen Vi har i fysioterapien arrangeret en instruktion før operationen denne finder sted i ugen før din operation. Vi samler 4-5 patienter til instruktionen, som varer ca. 1 time. Pårørende kan deltage. På mødet vil indlæggelsesforløbet blive nøje gennemgået. Du vil få information om målene for den daglige træning. 9

10 Du kan forberede dig hjemme For at holde musklerne omkring knæet ved lige, er det vigtigt, at du inden operationen gennemgår træningsprogrammet dagligt. Som forberedelse til tiden efter knæoperationen skal følgende ting være i orden: Du skal have en god høj stol med armlæn og meget gerne en fodskammel Din seng må ikke være for lav. Er den meget lav, kan du evt. få den klodset op. Badeværelset skal være let og sikkert at bruge. Få evt. sat et greb op i brusekabinen og anskaf dig en skridsikker måtte. Sørg for at lave aftaler med familie, venner eller naboer, så du kan få lidt hjælp til bl.a. indkøb i den første tid efter operationen. Indlæggelse og operation Du bliver indlagt på afdeling C6 samme dag som du skal opereres. På afdelingen vil du blive modtaget af en sygeplejerske. Du bliver vist rundt på afsnittet og informeres om afdelingens daglige rutiner. Desuden gentager vi, hvad der skal ske i forbindelse med operationen og under indlæggelsen. Husk at tage toiletsager, din medicin, noget praktisk tøj og et par gode velsiddende sko med. Fasteregler: Du skal være fastende fra kl om natten, men må drikke vand eller saft frem til kl På sengeafdelingen får du den medicin, som narkoselægen har aftalt med dig til forundersøgelsen. Operationen Sædvanligvis anlægges der en rygmarvsbedøvelse, der er den mest skånsomme form for bedøvelse. Under operationen anlægger vi lokalbedøvelse svarende til hele såret. Derfor vil du være mægtig godt smertestillet den første dag. Dagen efter operationen aftager lokalbedøvelsen og de fleste vil da helt naturligt begynde at få operationssmerter i knæet. 10

11 Såret i huden syes ikke, men lukkes med metalclips. Clipsene skal fjernes efter ca. 14 dage hos din egen læge. Opvågning Når operationen er overstået, kommer du på Opvågningsafdelingen. Der skal du være nogle timer indtil du har det så godt, at du kan køres tilbage til sengeafdelingen. På Opvågningsafdelingen kan du ikke modtage besøg, men dine pårørende er velkomne til at kontakte sengeafdelingen på telefon I afdelingen Spise og drikke Selvom du føler dig træt og kan have kvalme de første dage, er det vigtigt, at du umiddelbart efter operationen starter på at spise og drikke. Kvalme Skulle du være plaget af kvalme, er det vigtigt, du siger det til plejepersonalet, så du kan få medicin, som kan modvirke kvalmen eller evt. få ændret den medicinske behandling. Smerte Smerter efter en operation kan ikke vurderes af andre end dig. Det er derfor vigtigt, at du fortæller sygeplejersken og lægen om dine smerter, så de har mulighed for at lindre dem. Smertebehandlingen vil i de fleste tilfælde bestå af: Lokal bedøvelse i selve knæet. Den lægges under operationen og dækker dig i hovedparten af det første døgn efter operationen. Tabletter. Der anvendes dels depot morfin tabletter og hurtigt virkende morfin tabletter. Derudover paracetamol og gigtmedicin. Tablet behandlingen opstartes på operationsdagen og vil fortsætte i den første tid efter du er kommet hjem. Kulde. Omslag på knæet med kolde gelepuder eller lign. Virker både på hævelsen og smerter. 11

12 På skala fra 1 til 10 (10 er den værst tænkelige smerte) tilstræber vi, at du i hvile smertescorer max. 3, mens du træner og aktivitet smertescorer max 5-6. Ingen vil være helt smertefri i forbindelse med indsættelse af knæprotese. Det vil ofte være sådan, at den dag du bliver opereret, har de fleste det rigtig godt uden synderlige smerter. Først morgenen efter operationen begynder operationssmerterne at genere dig. Optræning Det er meget vigtigt, at du allerede den dag du bliver opereret, forsøger med hjælp at komme op at stå og gå nogle skridt, så du mærker, at knæet fungerer. Den daglige optræning starter således på operationsdagen og ledes af fysioterapeuten i samråd med lægen og plejepersonalet. Du skal lære øvelser, som stimulerer kredsløbet og øger bevægeligheden i knæet. Du skal op og begynde gangtræning med et gangredskab i starten oftest med gangstativ og siden med albuestokke. Du må støtte fuldt på det opererede ben. Knæprotesen kan sagtens holde til det. Det øvrige træningsprogram består af styrketræning, gang på trapper og instruktion i hjemmeprogram. Det er vigtigt, at du selv deltager meget i genoptræningen. Således skal du flere gange om dagen lave de øvelser, du får anvist. Det er vigtigt, at du selv mange gange om dagen vipper med fødderne, presser knæhaserne ned i sengen og strammer musklerne i ballerne for at stimulere kredsløbet. Desuden skal du øve dig i at bøje og strække knæet, så bøje- og strække evnen øges gradvist dag for dag. Det har stor betydning, at du er oppe og bevæger dig, da det nedsætter tabet af muskelstyrke og forebygger komplikationer i forbindelse med operationen. Hvad forventer vi af dig! På operationsdagen: Du skal op og stå og gå nogle skridt så du mærker, at knæet fungerer. Det skal foregå med hjælp fra personalet. 12

13 På førstedagen forventer vi: At du kan komme op at stå og begynde at gå korte strækninger med hjælp fra personalet. At du sidder ved et bord og spiser til måltiderne. Kommer op og får dit eget tøj på. På anden/tredjedagen: Veksler mellem at være i sengen og være oppe, således at du kan være oppe ca. 2 timer af gangen. Komme ud af sengen uden større hjælp. Gå til og fra toilettet Begynde trappetræning, som alle har brug for at lære. Hvis alt går planmæssigt, kan de fleste udskrives på dagen. Udskrivelse. Du kan sædvanligvis udskrives fra 2-3 dage efter operationen, men da ikke alle mennesker er ens, kan der ske afvigelser fra ovenstående, som vi selvfølgelig tager hensyn til. Hvis du kun har fået isat et halvt knæ, er indlæggelsestiden oftest 1 2 dage efter operationen. Forskningen har vist, at hvis man kommer hurtigt op, i gang og hjem, får man de bedste resultater og færreste komplikationer. Hjælpemidler Under indlæggelsen får du besøg af en ergoterapeut, som sammen med dig vurderer, om du har brug for at låne nogle hjælpemidler med hjem. Det kan dreje sig om: Badetaburet Toiletforhøjer Sengeklodser Gribetang Langt skohorn Du kan låne hjælpemidlerne af hospitalet i op til tre måneder. Hvis du derefter fortsat har brug for dem, skal du kontakte hjælpemiddeldepotet i din kommune. 13

14 Den første tid når du kommer hjem Husk resten af livet Alle former for stød og slag bør undgås for ikke at slå det kunstige led løs. Lig aldrig på knæ længere tid ad gangen. Betændelse - søg læge Du skal resten af livet straks kontakte din læge, hvis du får blærebetændelse, halsbetændelse, lungebetændelse, bylder eller sår på benene. Bakterierne kan føres til det kunstige knæ og give betændelse ved protesen - med risiko for at den løsnes fra knoglen. Arbejde Et knæbelastende arbejde med gentagne løft eller meget stående/ gående arbejde må nok frarådes. Brug din sunde fornuft. Efter du har fået isat et kunstigt knæ, skal du regne med 1½ -3 måneders sygemelding. Sport En del sportslige aktiviteter kan du deltage i, men med måde. Således skal du forsøge at undgå hop og stød. Dvs. fodbold, håndbold, løbetræning og lign. bør undgås. Derimod kan gåture, golf, cykling, tennis og badminton med måde og lignende aktiviteter tillades. Efterkontrol Ambulant kontrol 3-4 måneder efter operationen. Du vil her få undersøgt dit knæ. Du skal ved det ambulante besøg huske at tage de hjælpemidler med, du har lånt af sygehuset. Spørgsmål og svar Kan slidgigt gå over? Nej, slidgigt er en kronisk lidelse, som kun bliver værre. Det er dog forskelligt, hvor smertefuld lidelsen er. I perioder kan du være meget præ- 14

15 get af smerter fra din slidgigt, mens du i andre perioder kan være måske nærmest smertefri, for så senere at have perioder hvor det igen bliver smertefuldt. Hvor hurtigt udvikler slidgigt sig? Af og til opstår symptomer på slidgigt pludseligt i forbindelse med, at man slår eller vrider sit knæ. Men ofte er det smertesymptomer der langsomt bliver værre og værre. Det er meget svært at sige, hvor hurtigt slidgigten udvikler sig. Hos nogle patienter tager det måneder, mens det hos andre kan tage årtier. Kan jeg få transplanteret bruskceller og undgå knæprotese? Nej. Brusktransplantation kan man endnu ikke anvende ved slidgigt i knæet. Trods det, at man af og til hører om meget optimistiske resultater, er teknikken endnu ikke på et niveau, så den kan anvendes til slidgigt. Aktuelt er det kun helt specielle tilstande, hvor man kan have en vis gavnlig effekt. Det er vi i afdelingen opmærksom på, og du vil da have fået information om muligheden. Hvornår skal jeg opereres? Kan slidgigt blive så slem, så jeg ikke kan opereres? Det rette tidspunkt for operation er, når smerterne og besværet fra slidgigten i dagligdagen er blevet så generende, at du føler dig væsentligt besværet. Det er ikke sådan at det kan betale sig at operere dig tidligere for at slidgigten ikke skal blive for slem. Vi vil altid kunne tilpasse en knæprotese, selv hvis slidgigten er meget udtalt. Kan man operere begge knæ på en gang? Teoretisk set kan man operere begge knæ på en gang under den samme operation. Hos os opererer vi ikke begge knæ på en gang, da vi mener, at det øger risikoen for komplikationer for meget, samt gør genoptræningsforløbet væsentligt mere besværligt. Det er ofte sådan, at der kommer en smertelindring i det ikke opererede knæ efter operationen. Til kontrollen efter 3-4 måneder vil vi tale med dig om det andet knæ, hvis du også har problemer med dette. 15

16 Hvor længe har man opereret med knæproteser i Danmark? Siden slutningen af 1970érne har man i Danmark isat knæproteser af den type, som anvendes over hele verden. Der bliver i Danmark alene isat ca knæproteser om året. Her i afdelingen isætter vi mellem 150 og 250 knæproteser om året. Hos os er det altid en ortopædkirurg med speciel erfaring indenfor knæprotese operationer, der enten foretager eller assisterer til operationen. Hvor lang er ventelisten til en knæprotese? Her i afdelingen vil du i langt de fleste tilfælde kunne få tidspunktet for din operation den dag, du skrives op. Vi tilstræber at overholde ventetidsgarantien, som aktuelt er en måned. Hvis vi ikke kan overholde garantien, vil du modtage et tilbud om henvisning til andet sygehus. Kommer jeg til at ligge på enestue? Nej. Afdelingen har 1-, 2- og 4 sengs stuer. Vi tilstræber, at du kommer til at ligge sammen med andre patienter, som også har fået en knæprotese. Hvor lang tid skal jeg være indlagt? De fleste patienter, som får isat en protese i knæleddet er indlagt mellem 2-3 dage. Hvis du har fået isat en halvprotese er du oftest indlagt 1-2 dage. Hvad hvis jeg får medicin i forvejen? Generelt skal du tage din vanlige medicin. Præcis hvad du skal tage, aftaler vi til forundersøgelsen, som ligger ca. 14 dage inden operationen. Det er en stor fordel, at du tager din medicin med herind både til forundersøgelsen, men også til indlæggelsen, så vi kan se hvad du får. Betyder det noget om jeg får blodfortyndende medicin? Ja. Det er vigtigt at du fortæller os, hvis du får blodfortyndende medicin. I nogle tilfælde betyder det ikke noget, men i andre tilfælde er det nødvendigt at stoppe med medicinen i en periode før operationen. Det aftaler vi til forundersøgelsen. 16

17 Betyder det noget, hvis jeg tidligere har haft blodprop i benet? Ja. Det er vigtigt at du oplyser os om det, da det kan have betydning for hvilken type blodfortyndende medicin, vi vil give dig i forbindelse med operationen. Bliver jeg fuldstændig smertefri efter operationen? Hos de fleste får man en væsentlig bedring, således at smerterne nærmest er væk. De fleste vil dog have en lidt strammende fornemmelse ved knæleddet. Det bliver med tiden mindre og mindre selv op til år efter operationen. Hvorfor er jeg følelsesløs på ydersiden af knæet? I forbindelse med operationen overskæres en lille følenerve på forsiden af knæet. Det kan ikke undgås. De fleste får dog en form for følesans igen. Men der vil altid være mere eller mindre sovende fornemmelse på ydersiden af knæet. Hvornår må jeg køre bil igen? Der er ikke fastsat nogle bestemte regler for dette. Det vigtigste er at du er i stand til at føre bilen på forsvarlig vis, dvs. også kunne katastrofebremse og lign. De fleste vil kunne føre bil, når de kan gå sikkert uden albuestokke dvs. efter ca. 1 3 måneder. Du må helt fra starten uden begrænsninger være passager i bilen. Hvornår må jeg komme i bad eller svømmehal? Allerede dagen efter operationen må du tage brusebad. Svømmehal og karbad må du første komme i 2 dage efter din egen læge har fjernet hudclipsene og såret ser pænt ud, uden defekter og sårskorper. Hvornår må jeg begynde at dyrke sport igen? For de fleste er det bedst at vente ca. 6 måneder. Hævelsen og ømheden i knæet skal helst være næsten væk, inden du genoptager dine sportsaktiviteter. Vær opmærksom på, at der er visse sportsaktiviteter vi anbefaler, at du ikke dyrker, efter du har fået isat en knæprotese. 17

18 Må jeg cykle? Ja. Allerede få dage efter du er opereret, er det god træning at cykle på en kondi cykel. I starten vil du ikke være i stand til føre pedalen helt rundt, men det er et rigtig godt træningsredskab til at træne knæets bøje evne. Når du føler dig sikker på benene igen, kan du prøve med en rigtig cykel. Hvad hvis der skulle ske noget ved min knæ protese? Kan jeg så opereres igen? Ja. Langt de fleste vil kunne opereres igen. Fjernelse af en løs eller slidt protese og indsættelse af en ny, vil ofte være mere besværligt end ved din første operation. I langt de fleste tilfælde vil man dog kunne få en god funktion af knæet. Ganske få patienter vil få smerter i knæet uden nogen forklaring. I disse tilfælde vil vi ikke tilbyde eller anbefale fornyet operation. Træning både før og efter operationen For at opnå så godt et resultat som muligt, er det vigtigt, at du allerede inden operationen laver nedenstående øvelser derhjemme. Fysioterapeuten kommer efter operationen og hjælper dig igang med øvelserne, som du skal fortsætte med, når du kommer hjem. Det kan være en god ide at tage ispose på knæet, når du har trænet. Det modvirker smerter og hævelse. Du skal lægge et viskestykke eller lignende imellem isen og huden. Isposen skal ligge ca. 20 minutter. Ligeledes er det vigtigt, at du er godt smertedækket, når du træner. Din egen træningsindsats er afgørende for et godt resultat. Øvelserne følger på de næste sider. 18

19 Øvelse 1 Øvelse for musklerne i underbenet. Stå med let afstand mellem fødderne og lige meget vægt på begge ben. Eventuelt med støtte ved et bord. Kom op på tæerne - og langsomt ned igen. Løft tæerne fra gulvet og stå på hælene - Sænk langsomt ned igen. Øvelsen gentages gange 19

20 Øvelse 2 Øvelse for bevægeligheden i knæet. Sid på en stol. Eventuelt med en klud under foden. Lad langsomt foden glide ind under stolen, så knæet bøjes. Hold stillingen i 5 sekunder og før langsomt foden frem igen. Øvelsen gentages gange 20

21 Øvelse 3 Øvelse for musklerne på forsiden af låret. Sid på en stol. Bøj foden op mod næsen og stræk knæet. Hold spændingen i 5 sekunder og sænk benet langsomt. Øvelsen gentages gange 21

22 Øvelse 4 Øvelse for baldemusklerne og musklerne på forsiden af låret. Stå med let afstand mellem fødderne og lige meget vægt på begge ben. Eventuelt med støtte ved et bord. Bøj langsomt ned i hofte og knæ, mens overkroppen lænes let frem - ret op igen. Hele foden skal blive i gulvet under øvelsen. Øvelsen gentages gange 22

23 Øvelse 5 Øvelse for bevægeligheden i knæet. Stå med det ene ben på en skammel, støt ved et bord eller lignende. Bøj knæet frem over foden til du mærker det strammer i knæet. Hold stillingen i 5 sekunder og før knæet langsomt tilbage igen. Øvelsen gentages gange 23

24 Øvelse 6 Udspænding af musklerne på bagsiden af låret. Sid på kanten af en stol med det ene ben strakt og det andet bøjet. Ret ryggen og vip overkroppen fremover indtil du mærker et stræk på bagsiden af låret. Hold stillingen i sekunder. Øvelsen gentages gange 24

25 Øvelse 7 Udspænding af lægmusklerne. Rul et håndklæde fast sammen til en pølle som vist på billedet. Sæt forfoden på pøllen og hold hælen i gulvet, sæt det andet ben frem, til det strammer på bagsiden af underbenet på det bagerste ben. Hold stillingen i sekunder. Øvelsen gentages gange 25

26 Egne notater 26

27 27

28 Vigtige telefon nr. Hvis du har spørgsmål vedrørende din indlæggelse. Afdeling C6: Hvis du har spørgsmål til dine ambulatorium tider, operations dato eller lignende, eller hvis du har generelle spørgsmål. Ortopædkirurgisk ambulatorium: Hvis du har spørgsmål til din træning. Fysioterapien: INFO 748 April 2011 ILM Ortopædkirurgisk afdeling Regionshospitalet Randers Skovlyvej Randers NØ