Helbredsundersøgelser
|
|
- Anita Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Screening Helbredsundersøgelser Hvad er der evidens for? Af Lasse T. Krogsbøll Er helbredsundersøgelser svaret på, hvordan vi, ved i tide at opspore tegn på alvorlige lidelser, som samfund sparer sundhedsudgifter og samtidig øger levealderen og mindsker menneskelig lidelse? Det er i al fald håbet for mange, men det vil være fornuftigt at undersøge sandhedsværdien, for resurserne der skal bruges hertil, er ganske store. Denne artikel prøver at afdække, hvad vi faktisk ved og ikke kun tror og håber om effekten af generelle forebyggende helbredsundersøgelser og screeningsprogrammer. Biografi Lasse T. Krogsbøll er 31 år og blev cand. med. i Han har gennemført turnus og introduktionsstilling i urologi. Siden 2010 har han arbejdet på Det Nordiske Cochrane Center. Forfatters adresse Det Nordiske Cochrane Center, Rigshospitalet, Afdeling 3343, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. ltk@cochrane.dk I Danmark har vi adskillige organiserede screeningsprogrammer, og interessen for nye er stor. Nogle er blevet grundigt undersøgt, mens andre mere er baseret på tradition og biologiske ræsonnementer. Al screening har skadelige virkninger, og nogle screeninger har også gavnlige virkninger. Erfaringerne fra de velundersøgte screeninger, f.eks. for brystkræft, lungekræft og prostatakræft, viser, at de gavnlige virkninger ofte er langt mindre, end man umiddelbart skulle tro, og de skadelige virkninger større. De mulige gavnlige virkninger handler naturligvis om at undgå sygdom og død. De hyppigste skadevirkninger er falsk positive svar (falsk alarm) og psykologiske følgevirkninger af disse, falsk negative svar, og ændring af folks opfattelse af deres krop som rask og robust. Den vigtigste skadevirkning er overdiagnostik og overbehandling, hvilket fortalere for screening systematisk har forsøgt at nedtone omfanget og betydningen af. Screening for prostatakræft med prostastaspecifikt antigen (PSA) er et godt eksempel. Siden PSA-screening blev udbredt i USA i slutningen af 1980 erne, er incidensen af sygdommen steget voldsomt, og den er aldrig faldet til sit tidligere niveau. Det viser, at man ved screening finder og behandler cancere, som aldrig ville være blevet opdaget uden 897
2 Månedsskrift for almen praksis november 2011 Screening 898 screening. I en metaanalyse af seks randomiserede forsøg med i alt deltagere fandt man, at screening med PSA med eller uden rektaleksploration øgede risikoen for at blive diagnosticeret med prostatakræft med 46%, men der var ingen reduktion i dødeligheden eller i hyppigheden af avancerede stadier (1). Problemerne med overdiagnostik og overbehandling er også påtrængende ved screening for kardiovaskulære risikofaktorer. Her behandler man raske, der får forebyggende behandling og rådgivning. Men begrebet»høj risiko«er omfattende, især fordi det anbefales at ekstrapolere den aktuelle risiko til 60-års-alderen. På denne måde havner de fleste i risikogruppen. I et studie i Norge fandt man, at to ud af ti kvinder og syv ud af ti mænd på 50 år var i høj risiko ifølge SCOREsystemet (2), og det var endda uden at inkludere dem, der allerede havde absolutte indikationer på forebyggende behandling, f.eks. tidligere hjertesygdom eller svær hypertension. Hvis man medtog dem, var der fra 40-års-alderen og op ingen mænd, der havde lav risiko. De forebyggende behandlinger og råd, vi kan tilbyde raske mennesker, kommer som regel kun et lille mindretal til gode, dvs. number needed to treat er ofte meget højt inden for primær forebyggelse. De fleste vil kun opleve bivirkningerne, den økonomiske omkostning og den psykiske omkostning ved at være blevet til en patient. I et simulationsstudie baseret på det nyligt indførte tilbud om helbredstjek i Storbritannien fandt man, at for at forhindre ét kardiovaskulært sygdomstilfælde skulle man screene 755 personer og behandle eller rådgive 107. For kvinder alene var tallene hhv og 199 (3). Et simulationsstudie er naturligvis usikkert, men vi får her et billede af ubalancen mellem nytte og indsats. Når vores forebyggende behandlinger kun gavner ganske få, når vores diagnostiske og prognostiske værktøjer er upræcise, og når dem i højest risiko ikke er tilbøjelige til at tage imod et tilbud om helbredstjek, så er det langtfra indlysende, at systematisk screening for kardiovaskulær risiko er et gode. Beslutninger herom må baseres på store lodtrækningsforsøg. Evidensen for individuelle komponenter i helbredstjeks er sparsom Kravene til indførelse af screeningsprogrammer har ændret sig, og i dag er der enighed om, at man ikke bør indføre nye screeningsprogrammer, uden der foreligger lodtrækningsforsøg af høj kvalitet. I mange tilfælde screenes der imidlertid, uden denne evidens foreligger. En sandsynlig forklaring er, at mange opfatter tidlig diagnostik som et ubetinget gode og ikke er opmærksomme på skadevirkningerne. Der er også penge i det. Jeg vil her kort gennemgå evidensen for nogle af de screeninger, som hyppigt indgår i helbredstjek. Urinstiks betragter mange som harmløse, hvorfor man ser gennem fingre med, at anvendelsen ikke er dokumenteret at være gavnlig. Der er
3 Screeninger med blodprøver anvendes hyppigt i helbredsundersøgelser, selvom der ikke er evidens for det. Eksemper er PSA, elektrolytter, leverenzymer, blodglukose, hæmoglobin, kreatinin og thyroideastimulerende hormon. Foto: ThinkStock. ikke lavet randomiserede forsøg med screening af raske med de kombinerede urinstiks, vi typisk anvender, og vi kender ikke de fulde konsekvenser. Der er dog god grund til at forvente både overdiagnostik og overbehandling. F.eks. er den nuværende definition af kronisk nyresygdom så bred, at 13% af USA s befolkning har en eller anden grad af det (4), og det siger sig selv, at det er få, som bliver syge, og som kunne have gavn af forebyggende behandling. Hvis man diagnosticerer alle de harmløse tilfælde, vil langt de fleste kun opleve skadevirkningerne: bekymring, sygeliggørelse og overflødig medicinering, og enkelte vil få overflødige nyrebiopsier. På samme måde har nogle asymptomatiske personer mikroskopisk hæmaturi, men i modsætning til makroskopisk hæmaturi er dette ikke klart forbundet med alvorlig sygdom. Disse personer bliver i dag udredt med cystoskopi og computertomografiurografi. Især sidstnævnte er vist at udgøre en sand Pandoras æske af uerkendte og ofte betydningsløse patologier, som ofte kræver yderligere undersøgelser. Ekg indgår i størstedelen af de kommercielt tilgængelige helbredsundersøgelser (5), men på trods af et stort potentiale for overdiagnostik og unødige opfølgende undersøgelser, såsom koronarangiografi, er hverken ekg eller arbejds-ekg undersøgt i randomiserede screeningsforsøg. Screening med spirometri er populært, da man kan bruge resultatet i pædagogisk øjemed til at motivere rygere til at stoppe, men evidensen er tvetydig (6). Der er også bekymring for, at det fører til unødig behandling og sygeliggørelse. Det er værd at huske på, at inhalerede 899
4 Månedsskrift for almen praksis november 2011 Screening 900 kortikosteroider og beta2-agonister er testet på symptomatiske patienter, og ikke asymptomatiske personer med en abnorm spirometri, og man må forvente, at det netop er de asymptomatiske, man hovedsageligt vil finde ved screening. Det er også for nylig vist, at behandling af rygerlunger med tiotropium som forstøvet inhalationsvæske øger mortaliteten med ca. 50% (7). Hverken screening for forhøjet blodtryk eller hyperkolesterolæmi er blevet individuelt undersøgt i lodtrækningsforsøg. Screening for global kardiovaskulær risiko er blevet undersøgt i flere studier, men ofte som led i generelle helbredsundersøgelser kombineret med andre screeninger. Disse studier kommer jeg tilbage til. Mange andre screeninger anvendes hyppigt i helbredsundersøgelser, selvom der ikke er evidens for det, eller selvom der findes evidens imod det. PSA-screening er nævnt ovenfor og bliver brugt hyppigt på trods af anbefaling om det modsatte fra Dansk Urologisk Selskab. Andre eksempler er elektrolytter, leverenzymer, blodglukose, hæmoglobin, kreatinin og thyroideastimulerende hormon. Selve den kliniske undersøgelse anvendes også som screening, og vi aner intet om, hvordan den fungerer i denne sammenhæng. Hvorfor kan det være farligt at stole på surrogatmål? Kun i få randomiserede forsøg med helbredstjek har man forsøgt at måle en effekt direkte på sygelighed og dødelighed, idet det kræver mange forsøgsdeltagere og lang opfølgningstid, fordi sygdom og død ikke forekommer hyppigt hos raske. Mange har derfor valgt at fokusere på ændringer i risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom eller kræft samt andre mål, f.eks. om folk deltager i de anbefalede screeningsprogrammer. Brug af sådanne surrogatmål, f.eks. blodsukker, blodtryk og kolesterol, er vidt udbredt i klinisk interventionsforskning, men der er store problemer ved at slutte fra gunstige ændringer i surrogatmål til reduceret sygelighed og dødelighed. For det første kan den teoretiske sammenhæng mellem surrogatmålet og de klinisk relevante effektmål være forkert eller unøjagtig, således at man over- eller undervurderer de gavnlige virkninger af behandlingen. F.eks. havde man forventet, at stram kontrol af blodsukkeret ved type 2-diabetes ville føre til nedsat hjertedødelighed og færre makrovaskulære komplikationer i forhold til konventionel kontrol, men det lader ikke til at være tilfældet (8). For det andet tager surrogatmål ikke højde for skadevirkninger af behandlingen. F.eks. viste tidlige studier, at diabetesmidlet rosiglitazon var effektivt til sænkning af blodsukkeret hos diabetikere, men mange år senere viste det sig, at det forårsager myokardieinfarkter i stedet for at forebygge dem (9). For det tredje er det vanskeligt at bruge surrogatmål i studier med lang opfølgningstid på grund af frafald, hvilket jeg kommer tilbage til i forbindelse med Ebeltoftundersøgelsen.
5 Hvad angår forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos raske, fandt et Cochranereview af livsstilsinterventioner, at selvom risikofaktorerne blev reduceret, var der ingen overbevisende effekt på sygelighed og dødelighed (10). Forfatterne konkluderede, at ændringerne i risikofaktorerne formentlig skyldtes bias, især på grund af frafald, som nævnt ovenfor. Der er stor usikkerhed om effekterne af livsstilsinterventioner og megen uvished om overdiagnostik og overbehandling for de fleste komponenter i helbredsundersøgelser. Det er derfor umuligt at sige noget kvalificeret om balancen mellem gavnlige og skadelige virkninger ved helbredsundersøgelser, medmindre man bygger det på randomiserede forsøg med relevante effektmål. Gennemgang af vigtige forsøg Vi er i gang med at lave et Cochranereview om helbredstjek, og her vil jeg beskrive nogle af de vigtigste randomiserede forsøg. Ebeltoftstudiet vil få ekstra opmærksomhed, da det har været meget debatteret i Danmark. Kaiser Permanente (11) Dette var det første forsøg. Man randomiserede personer mellem 35 og 54 år til helbredsundersøgelser eller usual care. Interventionen stoppede først efter 16 år. Mange i kontrolgruppen fik af egen drift foretaget en helbredsundersøgelse, da der er tradition for dette i USA, hvilket må forventes at have udvandet forskellene mellem grupperne. Efter 16 år var der ingen forskel i samlet dødelighed, indlæggelsesdage eller funktionsnedsættelse. Forskerne havde på forhånd specificeret en gruppe dødsårsager, som de forventede ville kunne blive forebygget (hypertensionsrelaterede sygdomme og visse kræftsygdomme), og når man analyserede disse alene, var der en signifikant effekt, som blev drevet af hypertension og kolorektalcancer. Dette passer godt med vores nuværende viden. Blandt dødsårsagerne var der to andre signifikante effekter af helbredsundersøgelserne: øget dødelighed af lymfohæmatopoietiske cancere og af selvmord. Det kan være tilfældigheder, men tendensen blev set allerede ved syvårsopfølgningen og var signifikant ved både 11- og 16-års-opfølgningen. Dette passer med vore værste forestillinger om skadevirkninger ved helbredsundersøgelser: øget brug af røntgenundersøgelser og psykisk belastning af deltagerne. Forfatterne skriver ganske vist, at de udforskede journalerne hos disse patienter uden at finde forbindelser til helbredsundersøgelserne, men journaler er mangelfulde, og den statistiske evidens for disse mulige skadevirkninger var lige så stærk som for den ønskede effekt på de forebyggelige dødsårsager. Mht. selvmord er det interessant, at man anvendte reserpin mod forhøjet blodtryk, hvilket netop har vist sig at kunne udløse selvmord, ikke uligt den situation, at selektive serotonin-genoptagelses-hæmmere til børn og unge også øger selvmordsrisikoen. 901
6 Screening South-East London (12) Dette studie er meget hyppigt citeret for dets negative resultat. Det blev udført af praktiserende læger i to store gruppepraksis i London. Man randomiserede personer til enten to generelle helbredsundersøgelser med to års mellemrum eller til kontrol. Efter fem år indkaldte man alle til en undersøgelse, hvor man målte bl.a. blodtryk og kolesterol, og spurgte til deres helbred. Man fortsatte med at indsamle data om dødelighed, indlæggelser, lægebesøg og sygefravær i yderligere fire år. Studiet er meget uklart rapporteret, og det ser ud til at have betydelige metodologiske mangler. Resultaterne var skuffende og viste ingen effekt på noget som helst. Om dette skyldes, at interventionen ikke virkede, at studiet ikke var stort nok, at metoderne var mangelfulde, eller at gavnlige og skadelige virkninger ophævede hinanden, er umuligt at sige. Månedsskrift for almen praksis november Oxcheck (13) og British family heart study (14) Disse to forsøg blev begge lavet i London i almen praksis, og i dem screenede man for kardiovaskulær risiko med ledsagende livsstilsrådgivning. Effektmålene var risikofaktorerne selv. Begge forsøg var store, med over deltagere i alderen år (Oxcheck) og år (Family heart), var veldesignede og hovedsageligt godt analyseret og rapporteret. Oxcheck havde tre års opfølgning, og British family heart study et år. I Oxcheck fandt man små reduktioner i blodtryk og kolesterol, en bedring i kost- og motionsvaner, og et lille fald i body mass index (BMI). Der var ingen effekt på rygning eller alkoholforbrug. Der var ca. 20%, der ikke kom til den afsluttende måling, og forfatterne forsøgte at tage højde for dette ved at antage, at deres værdier var uændrede fra baseline. Forfatterne var passende skeptiske i forhold til deres konklusioner om effekten på blodtryk og havde mistanke om, at en stor del af det kunne være tilvænning til målesituationen. De konkluderede, at screening for kardiovaskulær risiko og ledsagende rådgivning virkede, men kun meget lidt, og de stillede spørgsmålstegn ved, om de forventede små gevinster var udgifterne og skadevirkningerne værd. I British family heart study fandt man en lidt større reduktion i blodtryk (7 mmhg/3 mmhg) og en lille reduktion i kolesterol. Man fandt også en reduktion i andelen af rygere, men ved analyse af baseline-værdierne hos dem i interventionsgruppen, som ikke var mødt op til den afsluttende undersøgelse, fandt man dobbelt så mange rygere som blandt dem, der mødte op. Der var også lidt højere gennemsnitsværdier af blodtryk og vægt, men færre som havde kendt hjertesygdom og diabetes. Det er umuligt at sige, hvilken effekt disse forskelle har på resultaterne, men man kan konkludere, at frafaldet ikke var tilfældigt. Forfatterne skønnede, at deres resultater var behæftet med bias, og gættede på en reel reduktion i blodtryk svarende til ca. halvdelen af, hvad de fandt og ingen effekt på rygning, mens de vurderede, at vægtta-
7 bet og kolesterolfaldet var reelle. De konkluderede, at disse små gevinster ikke kunne berettige den store indsats. Ebeltoft (15) Dette studie har været genstand for stor opmærksomhed og debat i Danmark, hvorfor jeg vil fortælle mere om det end de øvrige forsøg, selv om det er mindre. Ebeltoftstudiet løb fra 1992 til 1997 og havde til formål at studere effekten af helbredsundersøgelser med eller uden helbredssamtaler. Opfølgningstiden var fem år. Man randomiserede personer til én af tre grupper: helbredsundersøgelser, helbredsundersøgelser + livsstilssamtaler og kontrol. Alle tre grupper fik tilsendt et spørgeskema. Den ene gruppe fik tilbudt en bred helbredsundersøgelse udført af en laborant, med skriftligt svar på prøverne og rådgivning om resultaterne. Den anden gruppe blev derudover tilbudt en 45 minutters samtale med en læge om sundhedsrelateret livsstil, med årlige opfølgninger. Den tredje gruppe fortsatte som vanligt. Efter fem år blev alle tre grupper tilbudt en evaluerende screening, hvilket ca. tre fjerdedele deltog i. Primære og sekundære effektmål er ikke eksplicit oplyst, hvilket giver risiko for rapporteringsbias, hvorved»interessante«resultater oftere finder vej til artiklerne, og især til artiklernes konklusioner og abstrakter, end mere nedslående resultater. Den mest omtalte analyse var en sammenligning af kardiovaskulære risikofaktorer efter de fem år. Et af resultaterne var, at der ikke var nogen som helst effekt af livsstilssamtalerne i sig selv. Resultaterne var faktisk så ens for de to interventionsgrupper, at de blev slået sammen i analysen for at give mere statistisk styrke i sammenligningen med kontrolgruppen. At livsstilssamtalerne ikke virkede, er ikke overraskende og falder godt i tråd med den øvrige evidens (10). Ved studiets afslutning var der 10,1% i screeningsgrupperne, som havde høj samlet kardiovaskulær risiko, mod 18,7% i kontrolgruppen. Ved fortolkningen af dette skal man være opmærksom på, at det anvendte scoresystem ikke var valideret, ikke benyttes længere og er blevet kritiseret alvorligt på en række punkter. Man bør derfor se på de individuelle risikofaktorer i stedet for. I sammenligningen screening versus kontrol fandt man små reduktioner i gennemsnitligt BMI, systolisk og diastolisk blodtryk samt kolesterol. Kun ca. halvdelen af disse sammenligninger var statistisk signifikante, men der var en klar tendens i dem alle mod en gavnlig effekt af helbredsundersøgelserne. Det samme billede tegnede sig, når man kiggede på andelen med forhøjede risikofaktorer. Hvordan det gik med rygningen, gives der højst overraskende ingen tal på, men det fremgår af teksten, at der ikke var nogen effekt. De forskelle, man fandt mellem grupperne efter fem år, var små, f.eks. en gennemsnitlig reduktion i systolisk blodtryk på 1,7 mmhg og i kolesterol på 0,14 mmol/l. 903
8 Månedsskrift for almen praksis november 2011 Screening 904 Det har været diskuteret, om resultaterne er pålidelige. At skulle måle på de samme mennesker med fem års mellemrum er meget vanskeligt, da mange mister interessen. Ca. tre fjerdedele mødte til den afsluttende screening. Ethvert større frafald giver risiko for bias. Folk forlader ofte grupperne af forskellige årsager, også selvom de gør det i samme omfang, og på den måde kan grupperne blive usammenlignelige. Det er nemt at forstille sig muligheden for differentieret frafald i Ebeltoft. Man kan tænke sig, at den indledende screening af interventionsgrupperne har givet nogle deltagere afsmag for forebyggelse, og det ligger nært at forestille sig, at nogle af dem, som var i høj risiko i starten af studiet, men som ikke formåede at tabe sig, stoppe med at ryge, dyrke mere motion og spise anderledes, ikke følte trang til at gennemgå endnu en screening, blot for at få bekræftet deres usunde livsstil. Når man først har mistet en fjerdedel af deltagerne, er skaden sket, men man kan godt undersøge risikoen for bias alligevel. Det er nødvendigt at se på de eksisterende data for dem, der blev i studiet, og for dem, der forlod det, men disse data er ikke publiceret. Når de fundne effekter er så små, som tilfældet er, kan selv diskrete og statistisk insignifikante forskelle mellem dem, der falder fra, og dem der bliver i studiet, have afgørende betydning. Folk kan også adskille sig på andre måder end dem, vi kan måle og tælle, f.eks. kan to mennesker med samme alder, køn, BMI, socialstatus og rygestatus have forskellig evne til at tabe sig. Samlet set må disse resultater betragtes som upålidelige. Der var andre effektmål end kardiovaskulære risikofaktorer, og de mest interessante er anvendelsen af primær- og sekundærsektoren. I Danmark findes der nøjagtige og pålidelige data på alle, bortset fra dem, der emigrerer. Man fandt en initial stigning på grund af selve screeningerne og samtalerne, som derefter faldt til kontrolgruppens niveau. Kun for gruppen med screening plus samtaler var der samlet set et signifikant øget forbrug af konsultationer i dagtiden over de fem år. Hvad angår hospitalsindlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg fandt man heller ingen forskelle mellem grupperne efter syv års opfølgning. Der blev ikke fundet øget brug af medicin. Studiet påviste imidlertid massiv diagnostisk aktivitet ved den indledende screening: 76% af alle havde mindst ét resultat, der gav anledning til rådgivning; og 9,7% og 9,6% havde hhv. forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. Konklusion De fleste af de screeninger, der anvendes i dag som komponenter i helbredsundersøgelser, er ikke evidensbaserede, omend selve konceptet med en omfattende helbredsundersøgelse overraskende nok er bedre undersøgt end bestanddelene. I de studier, hvor man har brugt surrogatmål for risikoen for kardiovaskulær sygdom, har man kun fundet beskedne effekter, som i nogle tilfælde måske endda kan forklares ved bias. I de studier, hvor man undersøgte dødelighed, har man ikke fundet sikre beviser på gavn.
9 Hvad angår skadevirkningerne, er disse blevet negligeret i mange af forsøgene. Antallet af opfølgende undersøgelser er sjældent beskrevet, og det samme gælder antallet af nye diagnoser, som ellers er afgørende for at kunne vurdere skadevirkninger og omkostninger. Forsøgene fra 1990 erne viste ikke øget forbrug af medicin, men medicinforbruget er steget kraftigt siden da, og især statinerne er blevet meget udbredt. De største studier med de mest relevante effektmål er lavet for mange år siden. Og det er svært at generalisere til nutiden, også fordi vi har fået bedre behandlinger og bedre diagnostik. Disse forbedringer kan både være gavnlige og skadelige i en screeningssammenhæng. Når vi intervenerer over for raske mennesker, er vi derfor nødt til at sikre os, at vi gør større gavn end skade. Denne viden kan vi kun opnå gennem randomiserede forsøg med mortalitet og sygelighed som effektmål. Surrogatmål dur ikke. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur 1. Djulbegovic M, Beyth RJ, Neuberger MM et al. Screening for prostate cancer: systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ 2010;341:c Getz L, Sigurdsson JA, Hetlevik I et al. Estimating the high risk group for cardiovascular disease in the Norwegian HUNT 2 population according to the 2003 European guidelines: modelling study. BMJ 2005;331: Chamnan P, Simmons RK, Khaw K-T et al. Estimating the population impact of screening strategies for identifying and treating people at high risk of cardiovascular disease: modelling study. BMJ 2010;340:c Coresh J, Selvin E, Stevens LA et al. Prevalence of chronic kidney disease in the United States. JAMA: the journal of the American Medical Association. 2007;298: Grønhøj Larsen C. Evidence on health checks on offer, OSVAL 2 (ikke publiceret). 6. Bize R, Burnand B, Mueller Y et al. Biomedical risk assessment as an aid for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2009(2). CD Singh S, Loke YK, Enright PL et al. Mortality associated with tiotropium mist inhaler in patients with chronic obstructive pulmonary disease: systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ 2011;342:d Hemmingsen B, Lund SS, Gluud C et al. Targeting intensive glycaemic control versus targeting conventional glycaemic control for type 2 diabetes mellitus. Cochrane Database Syst Rev 2011(6). CD Lehman R, Yudkin JS, Krumholz H. Li - censing drugs for diabetes. BMJ 2010;341: c Ebrahim S, Taylor F, Ward K et al. Multiple risk factor interventions for primary prevention of coronary heart disease. Cochrane Database Syst Rev 2011(1). CD Friedman GD, Collen MF, Fireman B. Multiphasic health checkup evaluation: a 16- year follow-up. J Chron Dis 1986;39: A controlled trial of multiphasic screening in middle-age: results of the South-East London Screening Study. The South-East London Screening Study Group. Int J Epidemiol 1977;6: Imperial Cancer Research Fund OXCHECK Study Group. Effectiveness of health checks conducted by nurses in primary care: final results of the OXCHECK study. BMJ 1995;310: Family heart study group. Randomised controlled trial evaluating cardiovascular screening and intervention in general practice: principal results of British family heart study. BMJ 1994;308: Engberg M, Christensen B, Karlsmose B et al. General health screenings to improve cardiovascular risk profiles: a randomized controlled trial in general practice with 5- year follow-up. J Fam Pract 2002;51:
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereResultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft
Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereArbejdskrav og fitness
Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet
Læs mereFOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereBetydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.
Læs merePSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet
PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening
Læs merePersonlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:
Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereFORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM
FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereVedlegg II. Ebeltoft-projektet. ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE)
ix Vedlegg II Ebeltoft-projektet ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE) I 1991 blev et tilfældig udvalg af 2000 personer i
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereHer er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mereMammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,
B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereAnnex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler
Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereMeget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereEt overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft
Et overblik med fokus på ulighed CT screening for lungekræft Først lidt tal 4856 3878 2/3 Fik lungekræft i 2017 mænd og kvinder (50%/50%) døde af lungekræft flere end andre kræfttyper diagnosticeres i
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereTitel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Læs mereNoter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs meredårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle
Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at
Læs mereFiskeolie: Er dine penge spildt?
Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereI 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereFremtidens børnefysioterapi
Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan
Læs mereFremtidens praksisformer. Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d.
KIROPRAKTIK 2014 Fremtidens praksisformer Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d. THE DANISH POPULATION AND HEALTHCARE ATTENDANCE DURING 1 YEAR Directly to hospital
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereSocial ulighed i kræftudredningen
Social ulighed i kræftudredningen Peter Vedsted Professor, Ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Diagnostisk Center, Regionshospitalet
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mereFOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?
FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET 50.000 KM EFTERSYN? Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 Risikovurdering Motivation Risikokommunikation Behandlingsplan Risikovurdering Værktøj
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereMotion som forebyggelse og medicin, hvordan?
Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.
Læs mereForebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereOptimering af hjertepatienters medicin-compliance
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed
Læs mereResultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil
Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs mereInter99 Livsstilssamtalen
Inter99 Livsstilssamtalen Livsstilsaktøren: læge, sygeplejerske eller klinisk diætist. Der var stor kontinuitet med stort set det samme personale i de første fem år af studieforløbet. Alle blev uddannet
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereDigitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mere