Når religionen indtager den politiske debat
|
|
- Sten Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommentar Juni 2009 Når religionen indtager den politiske debat Sekulære holdninger og religiøse følelser med udgangspunkt i Dansk Folkepartis Hvidbog om Tyrkiet Rune Andersen Rune Andersen Tidligere var politiske spørgsmål forankret i en sekulær argumentation, men med hændelser som 9/11 og Muhammedtegningerne har religionen entreret den offentlige debat. Dette gælder ikke mindst argumentationen om Tyrkiets optagelse i EU, der har sit mest markante udtryk blandt Dansk Folkepartis vælgere. Dansk Folkeparti har imødekommet dette behov ved at udgive en Hvidbog om Tyrkiet der med religiøse argumenter placerer den politiske virkelighed i kampen mellem religionerne.
2 Rune Andersen: Når religionen indtager den politiske debat 2 Meningsdannelse og meningsmålinger Holdningen til Tyrkiets optagelse i EU er nok et af de emner, der har været størst uenighed om blandt danskerne, og meningsmålingerne har ligeledes afspejlet disse holdningsmæssige forskelle i befolkningen. Faktisk har udsvingene i meningsmålingerne været så markante, at de overskrider grænsen for, hvad den statistiske usikkerhed kan forklare. Dette understreger Tyrkietspørgsmålets kompleksitet. (Ussing 2005: 9) På trods af den statistiske usikkerhed, er der to konsistente tendenser, nemlig, at de mest Tyrkiet-positive personer er at finde blandt de yngste deltagere, og at dem, der er mest negativ overfor Tyrkiet er Dansk Folkepartis vælgere (Ussing 2005). Hvis man på baggrund af de konklusioner, der kan drages ud af det store udsnit af meningsmålinger, fokuserer på de undersøgelser, der har formuleret spørgsmålene med religiøse dimensioner, er der bred enighed om, at religion har stor betydning for meningsdannelsen. Det er også i dette felt, at Dansk Folkepartis vælgere markerer sig mest markant. At Tyrkiet-spørgsmålet er en mangesidig affære, er der ikke nogen tvivl om, ikke mindst fordi mange mennesker løbende har ændret holdning. Problematikken består ofte i, at man ikke kan bestemme én fælles værdi for danskerne, hvilket gør det svært at behandle Tyrkiet-spørgsmålet som et værdispørgsmål. Netop fordi holdningen til Tyrkiet er så diffus en størrelse blandt danskerne, kan det være svært at komprimere og omsætte det store antal faktorer til målbare spørgsmål (Ussing 2005: 17). Dansk Folkeparti har udarbejdet en Hvidbog om Tyrkiet, som kan læses på deres hjemmeside. Hvidbogen har ifølge Dansk Folkeparti sit afsæt i den misinformation, som de mener, er udgået fra europæiske regeringschefer og Det Europæiske Råd. Hvidbogen skal fungere som et korrektiv og supplement til den officielle information, der udgår fra EU, og som ifølge Dansk Folkeparti tegner et forskønnet billede af virkeligheden. Hvidbogens ærinde er at påpege den
3 Rune Andersen: Når religionen indtager den politiske debat 3 uoverensstemmelse mellem Det Europæiske Råds egenrådige motivation for at indlemme Tyrkiet i EU, og holdningen som den virkelig er blandt befolkningen. I Dansk Folkepartis Hvidbog om Tyrkiet benævnes dette som Den folkelige og politiske virkelighed, der er det sandfærdige og upolerede billede af tingenes virkelige tilstand, eller med Dansk Folkepartis egne ord: Det Europæiske Råds kollisionskurs med befolkningerne. Hvidbogens argumenter er primært baseret på målinger fra Pew Global Attitudes Project (Pew), der præsideres af den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright og tidligere ambassadør for FN, John Danforth. Pew er, ifølge Dansk Folkeparti, et af verdens mest ansete uafhængige institutter i forbindelse med undersøgelse og forskning om samfundsmæssige forhold overalt i verden. Pew s rapport er baseret på respondenter i 17 lande. I undersøgelsen blev en række nationaliteter spurgt, om de har en positiv eller negativ opfattelse af henholdsvis kristne, jøder og muslimer. (...)63 pct. af de adspurgte tyrkere svarede, at de har en negativ opfattelse af kristne, og kun 21 pct. af respondenterne svarede, at de havde et positivt syn på kristne. På spørgsmålet hvilken religion er mest voldelig svarede 46 pct. af de adspurgte tyrkere, at de mener, at kristendommen er den mest voldelige, mens 20 pct. svarede jødedommen. Af alle de adspurgte nationaliteter var tyrkerne de eneste, der svarede, at de fandt kristendommen som den mest voldelige religion. (...)Undersøgelsen viste endvidere, at islam spiller en stor rolle i det politiske liv for 62 pct. af de adspurgte tyrkere. Dette er en meget stærk stigning i forhold til en lignende undersøgelse foretaget i 2002 som viste et resultat på 41 pct. Der er således noget der tyder på, at de grupper, der målbevidst arbejder for en islamisering af den tyrkiske befolkning, er på vej til at opnå, hvad de vil. Dette understøttes af en anden undersøgelse, der viser, at tyrkerne først og fremmest ser sig selv som muslimer frem for et nationalt tilhørsforhold. Undersøgelsen viser også, at 20 pct. af tyrkerne mener, at selvmordsbomber og andre former for voldelige angreb mod civile er i orden, når det sker til islams forsvar. (Dansk Folkepartis Hvidbog om Tyrkiet: side 9 af 18 i udprint)
4 Rune Andersen: Når religionen indtager den politiske debat 4 Pew s undersøgelse viser, ifølge Dansk Folkeparti, at tyrkerne ikke deler europæernes værdier, og at tyrkerne betragter de kristne og kristendommen som deres hovedfjende, og at tyrkerne adskiller sig fundamentalt fra europæerne. Tyrkerne har helt andre værdier, og den islamiske fundamentalisme er kraftigt forankret i den tyrkiske befolkning. Med andre ord vil den europæiske befolkning af kristne, og hvor udviklingen indirekte er præget af kristendommen, kollidere med tyrkerne, der ifølge Pew s undersøgelse ikke ønsker sameksistens med Europa. I forbindelse med Pew som en betydelig del af hvidbogens kildemæssige faktahenvisning, kunne det rimeligvis problematiseres, at verdens mest ansete opinionsinstitut kun adspørger 1000 mennesker ud af en befolkning på 70 millioner, hvilket må siges at være et yderst spinkelt grundlag, ikke mindst fordi Tyrkiet spænder over ekstremt varierende holdninger spredt ud over et areal på godt km. Det svarer rundt regnet til, at ca. 80 tilfældigt valgte personer skulle repræsenter og definere hele den danske befolknings meninger og værdier. Kampen om de rigtige værdier eller islam vs. kristendom Dansk Folkeparti indleder Tyrkiet-diskussionen med en rejsebeskrivelse, og det som umiddelbart vil være turistens positive forhåndsindtryk, hvilket ifølge Dansk Folkeparti er en romantiseret pseudooverflade, der dækker over helt andre hensigter Mange kender Tyrkiet som et særpræget og fremmedartet rejseland, præget af vidtstrakte landskaber med storslåede naturscenerier, markante bjergkæder og indbydende strande. Man bemærker de mange unikke minder fra oldtiden og fra de mange kulturer, der har afløst hinanden gennem landets dramatiske historie. Man husker en venlig og hjælpsom befolkning og et yderst delikat køkken. Man undgår ikke at se - og høre - de mange moskeer med deres minareter, hvorfra der indkaldes til bøn fem gange dagligt. Man hæfter sig også ved en god infrastruktur mellem de rejsemål, man som turist opsøger. Man ser natur-
5 Rune Andersen: Når religionen indtager den politiske debat 5 ligvis også dyb fattigdom og mange eksempler på slående kulturforskelle. (Dansk Folkepartis Hvidbog om Tyrkiet: side 3 af 18 i udprint) En raffineret indledning fordi skribenten ganske givet rammer beskrivelsen af Tyrkiet, som den ser ud for størstedelen af de danske turister. Scenariet er gennemtænkt, fordi den muslimske markør flettes ind sammen med et delikat køkken og en god infrastruktur tilsat lyden fra de mange minareter, hvorfra der kaldes til bøn fem gange daglig. Fattigdommen, Tyrkiets dramatiske historie og de slående kulturforskelle lades bedst forblive et mål for turisme og dermed noget, hvorfra man kan tage hjem. Rationalet er ganske givet, at rejsebeskrivelsen går fra at være et turistmål til at blive den danske borgers daglige virkelighed, på grund af det skæbnefællesskab, man ifølge Dansk Folkeparti, kommer til at dele, hvis man giver Tyrkiet adgang til Europa. Tonen er med andre ord slået an, og den helt åbenlyse sammenblanding af religion og politik er gennemgående i den diskursform som præsenteres i Dansk Folkepartis Hvidbog. For Dansk Folkeparti er der lighedstegn mellem Danmark og kristendom, og da kristendommens største historiske fjende er islam, lader et samarbejde sig på ingen måde tænke. At et samarbejde med de andre europæiske lande overhovedet kan lade sig gøre, skyldes ifølge Dansk Folkeparti netop denne fælles kristentro på tværs af grænserne. Fremgangsmåden har sit afsæt i et dramatisk billedsprog, der appellerer til følelserne, og hvis gennemgående pointer sammenkædes med en religiøs begrundet afvisning af Tyrkiets optagelse i EU. Under de afsluttende bemærkninger i Hvidbogen kan man blandt andet finde en reference til den tidligere kommissær for det indre marked, hollænderen Fritz Bolkestein. ( )hvis tyrkerne lukkes ind, er befrielsen (fra osmannerne) ved Wien i 1683 en spildt indsats. (Dansk Folkepartis Hvidbog om Tyrkiet: side 17 af 18 i udprint)
6 Rune Andersen: Når religionen indtager den politiske debat 6 Ved at bruge historiske referencer til at formulere en ekspressiv krigsmetaforik kan der skabes en teatralsk og afskrækkende effekt. Den sproglige formulering er næppe tilfældig. Idéen er at få islam til at fremstå som et tidløst religiøst system, der ligeledes har en uforanderlig kulturel og idemæssig essens. I denne optik er islam, på grund af dens iboende uforenelighed med moderne vestlige værdier, på konfrontationskurs med Vesten. Givetvis er det kun de færreste islamister og deres sympatisører, der ønsker en konfrontation med Vesten og omvendt, men det er ganske givet en fremherskende tendens, at uoverensstemmelserne mellem dem, der tilslutter sig de liberale værdier, og dem, der tilstræber en verden baseret på islamiske værdier, er i kraftig vækst (Andersen 2006: 14). Dette forhold, kombineret med terrorangreb i Vesten, Krigen i Irak, Muhammad-Krisen og lignende konflikter, har i manges øjne gjort den amerikanske samfundsforsker Samuel Huntingtons tese om civilisationernes sammenstød meget nærværende. Når man, som Dansk Folkeparti, anvender Clash of Civilizations diskursen som en fast forankret og ahistorisk størrelse med udgangspunkt i religion, kan verden let gøres til en kamp mellem islam og kristendom. Med det udgangspunkt kan den nationale, kristne diskurs forbindes til den generelle EU-modstand med en religiøs begrundet afvisning af Tyrkiets optagelse i EU. Dansk Folkeparti anskuer med al tydelighed situationen som en civilisatorisk konflikt og har gjort det budskab til deres eget profetiske mantra. Ligeledes anser Dansk Folkeparti den vesterlandske civilisation for at være den eneste rigtige, hvilket helt eksplicit fremgår i hvidbogen: De væbnede styrker er desværre den eneste stærke faktor, der kan forhindre Tyrkiet i at udvikle sig til et islamisk præstestyre med Iran som forbillede. EU s krav til Tyrkiet under optagelsesforhandlingerne vil være øget civil kontrol med militæret. På den måde kan EU indirekte være med til at fremkalde et islamisk kup i Tyrkiet. Atatürk sagde Der findes kun én civilisation, den vesterlandske. (Dansk Folkepartis Hvidbog om Tyrkiet: side 13 af 18 i udprint)
7 Rune Andersen: Når religionen indtager den politiske debat 7 Når man bruger absolutte kategorier som modsætningspar, eksempelvis Vest og Øst eller kristendom og islam, kan problemer sættes i relief i sin mest konsekvente form. Ved at fastfryse sådanne kategorier til at begribe en uoverskuelig realitet og dermed etablere en kollektiv psykologi, en vi identitet, kan italesættelsen af konflikten - den vestlige kristne verden mod den muslimske verden gøres til en form for selvopfyldende profeti. Når etniciteten, her forstået som noget kulturelt, religiøst eller nationalt, bliver fremtrædende ved for eksempel en regional eller territorial afgrænsning, affødes øget socialkulturel differentiering. Det er naturligvis ikke en entydig forklaringsstrategi, og i tilfældet med Tyrkiets og dermed islams indtræden på den europæiske scene kan den voldsomme kristendomstilslutning ikke kun afkodes som en oppositionel identitetsmarkør, men det er påstanden at følelserne meget ofte forstærkes for at kunne give en eller anden fornuftig forklaring på væren i verden. Tyrkiet er langt mere orientalsk end katolsk Det er et gennemgående træk i Hvidbogen, at argumentationsgrundlaget forsøges legitimeret ved at referere til højtstående embedsmænd og politikere rundt omkring i Europa, der, i kraft af deres høje stilling i unionen, må være de bedst egnede til at rådgive om de tyrkiske problemstillinger. Således anvendes citater hentet fra den tidligere landbrugskommissær Franz Fischler og den østrigske kansler Wolfgang Schüssel Franz Fischler: Tyrkiet er i bund og grund ikke et europæisk land, og muslimske fundamentalister kan hurtigt vende den demokratiske udvikling i landet. Tyrkiet er langt mere orientalsk end katolsk. (Dansk Folkepartis Hvidbog om Tyrkiet: side 17 af 18 i udprint) Wolfgang Schüssel: ( )Tyrkiet udgør den største trussel mod Europas sikkerhed og eksistens siden (Dansk Folkepartis Hvidbog om Tyrkiet: side 17 af 18 i udprint)
8 Rune Andersen: Når religionen indtager den politiske debat 8 At Dansk Folkeparti forsøger at forankre argumentationen i religiøse modsætninger er måske ikke så mærkeligt. Sammenblandingen af politik og religion er ikke ualmindelig i Europa. For lande som for eksempel Tyskland, Østrig, Italien, Holland og Norge er religionen en væsentlig del af partisystemet, hvor religiøse tilhørsforhold er en lige så vigtig konfliktlinje som socialklasse. Danmark ynder at placere sig uden for sammenblandingen af politik og religion og anskues som værende et overordentligt sekulært samfund. Religionen bliver generelt betegnet som en privatsag, hvor kirkeinstansen virker som en praktisk forvalter i spørgsmål om dåb, vielse, død etc. Spørgsmål der med andre ord dårligt lader sig rubricere som politiske, men som alligevel integreres i samfundet via en kirkelig indsats. Der realiseres med andre ord moralske normer, der på flere punkter kan have politiske konsekvenser (Borre 2002: ). Ifølge Gundelachs undersøgelse af de danske værdier fra har der ikke, som mange postmoderne teoretikere har påstået, været en faldende tilslutning til de danske institutioner. Dette gør sig ikke mindst gældende for opbakningen til den danske folkekirke, der i 1999 fandt opbakning blandt 9 ud af 10 personer i befolkningen. Undersøgelsen viser samtidig, at der er sket en stigning blandt befolkningen på spørgsmålet om folkekirken giver svar på menneskets åndelige behov, fra 37 % i 1981 over 49 % i 1990 til 51 % i 1999 (Andersen & Riis 2002: 81-90). Kampen om de rigtige værdier eller kristendom vs. sekularisme Tyrkiet-spørgsmålet er, som antydet i begyndelsen, et meget komplekst spørgsmål, der både vedrører religion, kultur, økonomi, menneskerettigheder, demokrati og sikkerhedspolitik, for blot at nævne nogle af de faktorer der gør sig gældende i overvejelserne om Tyrkiets optagelse i EU. Kompleksiteten består ikke mindst i, at Tyrkiet-spørgsmålet, som denne artikel argumenterer for, meget ofte behandles som et værdispørgsmål, der finder sine begrundelser i religiøse forudsætninger. Derfor bliver det som oftest, når det handler om religion, til noget diffust og ukontrollerbart og dermed svært omsætteligt i forbindelse med meningsmålinger.
9 Rune Andersen: Når religionen indtager den politiske debat 9 Der er som sagt en tendens blandt den almene dansker til at gøre Tyrkietspørgsmålet til et religiøst funderet værdispørgsmål, og derfor vil de diskursive kampe om de rigtige holdninger være svært forenelige med det, der ellers er EU s påståede fundament: demokrati, menneskerettigheder og sekularisme. For dem der ønsker en total adskillelse af politik og religion, kan de religiøse argumenters tilbagevenden i dansk politik således ses som et symbol på, at det sekulære fundament slår revner (Ussing 2005: 91-95). Påberåbelsen af sekularisme som politisk doktrin, parallelt med benyttelsen af en religiøs argumentation imod Tyrkiets optagelse, forekommer med andre ord paradoksal. Anvendt litteratur Andersen, Lars Erslev Radikalisering og Cyberspace Mellemøstinformation, Center for mellemøststudier, Syddansk Universitet Odense, 23. årgang, Nr Andersen, Peter B. og Lüchau, Peter Tro og religiøst tilhørsforhold i Europa i Gundelach, Peter Danskernes værdier , København, Hans Reitzels Forlag Andersen, Peter B. og Riis, Ole Religionen bliver privat i Gundelach, Peter Danskernes værdier , København, Hans Reitzels Forlag Borre, Ole Politiske værdier, i Gundelach, Peter Danskernes Særpræg, København, Hans Reitzels Forlag, Dansk Folkepartis Hvidbog: Gundelach, Peter Værdier på dagsordenen, i Gundelach, Peter Danskernes værdier , København, Hans Reitzels Forlag, 2002.
10 Rune Andersen: Når religionen indtager den politiske debat 10 Gundelach, Peter Værdiopløsning eller værdiforandring?, i Gundelach, Peter Danskernes værdier , København, Hans Reitzels Forlag Ussing, Jacob Danskernes holdninger til Tyrkiets optagelse i EU, speciale, København, Emneord: Tyrkiet, religion, sekularisme, Dansk Folkeparti, kulturforskelle, demokrati, EU.
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereTegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning
Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereIndvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne
Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereUKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark
28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU
Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereDet muslimske tørklæde et demokratisk dilemma
Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i
Læs mereUKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien
26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,
Læs mereDANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR
DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR Kontakt: Malte Kjems, Kommunikationschef +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Når danskerne om en måned skal stemme til Europa-Parlamentsvalget,
Læs mereLyngallup om værdipolitik II. Dato: 3. november 2010
Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 Indhold 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann
Læs merehistorie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen
BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden
Læs mereSynopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning
Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET
Læs mere2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er
Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereTyrkiet-eksperter: Dampen er gået af EU-begejstringen
Internationalt Tyrkiet-eksperter: Dampen er gået af EU-begejstringen Meningsmåling. Tyrkernes lyst til at udvandre til EU-landene falder tilsyneladende - Tyrkerne ser langt mere realistisk på EU og mulighederne
Læs mereKorstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag B Lars
Læs mereTPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereUndervisningsforløb KORSTOG
Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereGYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN
GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,
Læs mereDanskernes holdninger til Tyrkiets optagelse i EU En religionssociologisk undersøgelse af religiøse argumenter i politisk debat
Danskernes holdninger til Tyrkiets optagelse i EU En religionssociologisk undersøgelse af religiøse argumenter i politisk debat Københavns Universitet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Afdeling
Læs mereÅrsplan for kristendom i 2.a
Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereCausal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.
Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereDE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk
1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs merePå tæppejagt i Kaukasus
På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereProblemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).
Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere
Læs mereSPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00
SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring
Læs mere"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne
"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt
Læs mereVestens unuancerede billede af islam
Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,
Læs mereDANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE
DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 3 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ser sig selv som både danske og europæiske borgere og er generelt
Læs mereWorkshop: EU og EU s rolle i verden
Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Læs mereVarighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.
Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereKultur- og samfundsfags eksamen.
Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal
Læs merePolitisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Læs mereROLLESPILLET EU s rolle i løsningen af globale problemstillinger
TALEPAPIR 8.00 Slide 1: EU S ROLLE I LØSNINGEN AF GLOBALE PROBLEMSTILLINGER Hej og velkommen til. Vi er her i dag for at diskutere, hvordan vi bedst muligt håndterer to store globale udfordringer, nemlig
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereRADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE
RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL
Læs mereModul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag
Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.
Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.
Læs mereKodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå
V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001
Læs mereTRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU
TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME En række globale usikkerheder som valget af Trump og hans
Læs mereTema: Kulturmøde halvmånen og korset
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mereUndervisningsforløb: Fred og konflikt
Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereStandard Eurobarometer 90. Meningsmåling i EU
Standard Eurobarometer 90 Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionens Repræsentation
Læs mereOmskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet
Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed
Læs mereEuropa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Skoleår: 2016-2017 Livsoplysning/Religion Uge/måned August-oktober efterårsferien Troens folk Folkekirken i Dag Buddhisme Hinduisme Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereDANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.
MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereEn Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen
En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen Et skuespil af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne
Læs mereReligion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.
Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mereKristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne
Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereGRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND
BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereFOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.
FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf
Læs merePRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM
PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største
Læs mereIntegreret tosprogethed vej en til integration
Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mereDANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND
DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning +45 33 13 07 30 kontakt@thinkeuropa.dk RESUME Både økonomiske og kulturelle faktorer kan have betydning for folks
Læs mereSamarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner
Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereTOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL
TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereDANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND
DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME På flere afgørende spørgsmål er danske kvinder mere positive over for EUsamarbejdet
Læs mere