Stor interesse for Group 4 Falck efter regnskabs-aflæggelsen i sidste uge. Group 4 Falck seneste måned

Transkript

1 REGNSKABER FRA KFX SELSKABERNE Vi har nu fået regnskaber fra de fleste KFX selskaber, og generelt set kan man sige, at overraskelserne er kommet der, hvor de var mindst ventet, mens de er udeblevet der, hvor de var frygtet. Denne måned Regnskaber fra KFX - Vestas den store overraskelse 1 Af finansanalytiker Johannes Møller GP BØRS Stor interesse for Group 4 Falck efter regnskabs-aflæggelsen i sidste uge. Analyse af Auriga Af Brune Japp 3 Regnskabsfusk Der har ikke i de danske selskaber været problemer med sminkede regnskaber som det er set i visse større amerikanske og europæiske selskaber. Frygten herfor har primært været knyttet til de danske selskaber, som har købt kraftigt op i udlandet i de senere år. Således blev bl.a. ISS, Group 4 Falck og DSV handlet ned på denne frygt, idet alle selskaber har foretaget store opkøb igennem de seneste år. Men både ISS og Group 4 Falck overraskede positivt med regnskaber som godt nok ikke indeholdt de store vækstelementer, men til gengæld viste to selskaber med en god evne til at genere cash flow ud af driften. Group 4 Falck seneste måned aflæggelsen i slutningen af februar. Det store fald skyldes skuffende forventninger til den fremtidige vækst i primært Østeuropa, herunder Rusland. Derudover havde Carlsberg i 2002 store problemer koncentreret i Tyrkiet som kostede dyrt på bundlinien. Trolmandens klumme Fokus på engelske projekter Analyse af Group 4 Falck Af Mikael Strunge Teknisk Analyse V Af Mikael Strunge KFX (seneste måned) Den store vinder Vestas blev med en stigning på over 40% årets store vinder i regnskabsdysten. Selskabet var i forvejen faldet meget, så stigningen kom fra et lavt niveau. Den gode nyhed fra selskabet var, at forventningerne til 2003 fastholdes, hvor markedet havde forventet en nedjustering. Selskabets forventninger til vindmøllemarkedet i 2003 ligger over forventningerne fra både NEG Micon og LM Glasfiber. Det gode regnskab fra Vestas har igennem de sidste dage lagt en meget positiv undertone ind under vindmølleaktierne, hvor både NEG Micon og Vestas har realiseret stigninger. Umiddelbart var regnskabet fra NEG Micon eller skuffende med svage forventninger til 2003, hvor selskabet ikke forventer at forbedre sin overskudsgrad. Den store taber Carlsberg var den store taber ovenpå skuffende forventninger til Aktierne er i løbet af 2003 faldet med knap 28%, hvor den største del af faldet er koncentreret omkring regnskabs- Sundhedspleje Der har været positivt nyt fra de store selskaber William Demant og Novo Nordisk, som begge hører hjemme i kategorien Sundhedspleje. William Demant leverede som sædvanlig varen med et flot regnskab og derudover flotte forventninger til Selskabet forventer fortsat at øge sin markedsandel i kraft af en kontinuerlig strøm af nye produkter. Novo Nordisk leverede ligeledes varen og opjusterede forventningerne til 2003 for så vidt angår væksten i den primære drift i lokale valutauer. Coloplast er kommet med kvartalsregnskab som ikke påvirkede markedet markant. Derudover kunne Lundbeck ikke levere varen og aktien faldt kraftigt på dagen for regnskabsaflæggelse. Lundbeck leverede et flot regnskab for 2002, men forventningerne til 2003 skuffede et nervøst aktiemarked. Aktien er dog efterfølgende steget igen og ligger næsten på niveauet inden regnskabet. KVX (seneste måned) Nasdaq (seneste måned)

2 Finansielle aktier Bankernes regnskaber var som sædvanlig ikke den store begivenhed. Således faldt Danske Bank lige ovenpå regnskabet, men aktien rettede sig efterfølgende. Regnskaberne fra Nordea og Jyske Bank affødte ikke den store reaktion fra aktiemarkedet. Derimod befæstede Topdanmark endnu engang sin position som duks blandt de danske forsikringsselskaber, og selskabet var således det eneste blandt de større aktører der tjente penge på forsikringsdriften i Aktien steg efterfølgende, hvilket måske også hang sammen med, at selskabet i 2003 vil tilbagekøbe aktier, som svarer til knap 9% af den samlede aktiekapital. Topdanmark forventer også en pæn forsikringsdrift i Øvrige Blandt de resterende selskaber, som har aflagt regnskab for 2002 så vi bl.a. et flot regnskab fra Novozymes, som efterfølgende fik aktien til at stige på en kombination af gode forventninger til 2003, højt cash flow, gode marginer og pæn organisk vækst. Derimod tabte TDC aktien umiddelbart højde ovenpå et regnskab, som bl.a. indeholdt en marginal nedjustering af forventningerne til 2003, idet primært driften i det danske selskab er negativt påvirket af pressede priser. Regnskabet fra GN Store Nord var ovenpå frasalget af NetTest helt usædvanligt et non-event. Selskabet fastholdt sine forventninger til 2003 om en forbedret drift på baggrund af en svag omsætningsudvikling, men stigende marginer. Prissætning Flere selskaber handles fortsat til en lav prissætning i forhold til de multipler vi normalt ser for KFXaktierne. Tabellen nedenfor viser mine forventninger til selskabernes indtjening på 2003 målt i forhold til kursen (P/E). Indtjeningen er korrigeret for goodwillafskrivninger, som ikke påvirker driften. Som det ses af listen er der fortsat mange gode investeringsmuligheder blandt de største selskaber på Fondsbørsen ovenpå snart 3 års kursmæssig nedtur. DSV 5,28 ISS 7,36 A. P. Møller 7,79 Danisco 8,28 Vestas 8,46 Group 4 Falck 8,51 Jyske Bank 8,54 Topdanmark 8,96 TDC 9,05 NEG Micon 9,61 Nordea 9,89 Danske Bank 10,21 Carlsberg 12,01 Lundbeck 15,21 Novozymes 15,55 GN Store Nord 15,64 Coloplast 16,58 William Demant 16,80 Novo Nordisk 17,03 Stor medlemskonkurrence på EuroInvestor Giv dit bud på Nasdaq Comp. den 30. april 2003 Se mere på Månedsmagasinet EuroInvestor Marts 2003 Se mere på s. 2

3 ANALYSE: AURIGA INDUSTRIES A/S - EN GIFTIG COCKTAIL ELLER EN POTENTIEL GEVINST? Af Bruno Japp Det er ikke kun for skadedyrene på landmandens marker sprøjtegiftproducenten Auriga har været en giftig oplevelse de seneste år. Også for de private investorer har Auriga aktien været vanskelig at håndtere. Fra en kurs, som i sidste halvdel af 1990'erne flere år i træk lå oppe omkring 180, kan man nu få en aktie i Auriga for kun en flad 50'er. Aktien har mere eller mindre været i fald siden sommeren 1997 og frem til idag. I første halvdel af 2002 blev kursen dog for en stund presset helt op til 90. Dette skyldtes sandsynligvis delvist en pludselig begejstring for aktien på EuroInvestor. Desværre pressede denne kortvarige begejstring kursen så højt op, at det ikke længere havde nogen reel begrundelse i selskabets økonomiske forhold. Den slags kursstigninger ender desværre som regel med, at den private investor betaler regningen. Det sker, når det går op for ham, at han i begejstring for et selskab, som han desværre ikke vidste nok om, har betalt en solid overpris for aktien. Når andre kommer til den samme erkendelse på omtrent samme tidspunkt, skifter stemningen pludselig. Nu begynder mange at få fornemmelsen af, at de måske har købt katten i sækken, og så er det med at komme ud. Da gassen gik af debatten, sank kursen da også som en sten. I løbet af ganske kort tid var den tilbage i niveauet kurs Denne oplevelse har sikkert skræmt mange fra igen at sætte penge i Auriga. Men spørgsmålet er, om ikke aktien efterhånden er kommet ned på en kurs, hvor den trods alt begynder at blive interessant som en langsigtet investering. Umiddelbart virker det måske underligt at hæfte betegnelsen "en interessant langsigtet investering" på et selskab, som netop har afleveret et årsregnskab med et underskud på 43 mill. kr. Hvis man ser nærmere på, hvad der egentlig ligger bag dette tal, dukker der imidlertid et mere nuanceret billede op. For en god ordens skyld vil jeg indledningsvis skynde mig at gøre opmærksom på, at jeg selv har Auriga aktier i min portefølje. Og lad os så se på, hvad Auriga egentlig er for en størrelse. Historien bag Auriga Industries A/S Det dominerende selskab i Auriga koncernen er Cheminova A/S. Dette selskab blev stiftet tilbage i 1938 af civilingeniør Gunnar Andreasen. I 1944 overdrog han dog alle aktier til den nystiftede fond Aarhus Universitets Forskningsfond. I 1953 blev produktionen flyttet til Harboøre, og her ligger hovedfabrikken stadig. I starten af selskabets levetid producerede man forskellige kemiske produkter, men i begyndelsen af 1960'erne koncentrerede man produktionen omkring plantebeskyttelsesmidler. Efter at have eksisteret i næsten 50 år skete der store ændringer hos Cheminova i slutningen af 1980'erne. Fra at have været et 100% fondsejet selskab delte man i 1986 aktierne op i A- og B-aktier, og lod B-aktierne notere på Københavns Fondsbørs. Aarhus Universitets Forskningsfond beholdt dog alle A-aktierne. Børsnoteringen var startskuddet til dannelsen af den koncernstruktur, som selskabet består af idag. Den blev etableret i 1990 med Cheminova Holding A/S som moderselskab og Cheminova Agro A/S og det nyerhvervede Skamol A/S som datterselskaber. I 1997 erhvervede man så 100% af aktierne i Hardi International A/S, og koncernen bestod nu af et holdingselskab og tre datterselskaber. Efter at moderselskabet i 1999 havde skiftet navn til Auriga Industries A/S, er vi fremme ved den koncern vi kender idag med et moderselskab (Auriga Industries A/S) og tre datterselskaber (Cheminova A/S, Hardi International A/S og Skamol A/S). Ejerforhold Siden stifteren Gunnar Andreasen i 1944 overdrog aktierne i Cheminova A/S til Aarhus Universitets Forskningsfond har denne fond siddet meget tungt på magten i selskabet. Og sådan er det stadig, da Aarhus Universitets Forskningsfond sidder på 44% af aktiekapitalen og 85% af stemmerne. Her kan det være på sin plads at opklare en misforståelse. I debatten omkring Auriga er selskabet nogen gange blevet kritiseret for at være låst fast af sin ejerstruktur, og dermed være forhindret i at udvikle sig. Dette er ikke helt rigtigt. I bilag 4 til Auriga Industries A/S' årsregnskab 2001 kunne man nemlig læse følgende: Månedsmagasinet EuroInvestor Marts 2003 Se mere på s. 3

4 "Alle A-aktier ejes af Aarhus Universitets Forskningsfond, som ifølge Fondens fundats er forpligtet til at eje alle A-aktier og mindst 51% af stemmeværdien af alle aktier i Auriga Industries A/S. Der er derimod ingen bindinger til, hvor stor en andel Auriga Industries A/S skal eje af de enkelte selskaber. Auriga kan derfor gennemføre de strukturændringer, som ledelsen måtte finde nødvendige". Sagt på en anden måde, står det altså fonden frit for at sælge et eller flere af datterselskaberne under moderselskabet Auriga Industries A/S, hvis man finder det formålstjenligt. Regnskab Auriga koncernen havde indtil det netop aflagte årsregnskab gennem de seneste år oplevet en flot vækst i omsætningen, men desværre ikke en tilsvarende vækst i indtjeningen. Det er også baggrunden for, at kursen de seneste fem år er faldet med næsten 70%. (mill. kr.) Omsætn (EBIT) Resultat før skat. En markant post i årsregnskabet 2002 er en nedskrivning af koncerngoodwill på 125 mill. kr. i forbindelse med datterselskabet Hardi International A/S. Den nedskrivning kommer vi nærmere ind på i næste afsnit. Det afgørende tal er dog resultatet af den primære drift, og her må man i 2002 notere det dårligste resultat de seneste fem år. Man holdt dog overskuddet af den primære drift på den rigtige side af 300 mill. kr. I en koncern som Aurigas kan sådan et overordnet tal dog slet ikke stå alene. Som nævnt indledningsvis består Auriga koncernen af tre datterselskaber, og blandt disse ser udviklingen meget forskellig ud. Lad os se på dem hver for sig: Cheminova A/S. Det oprindelige selskab i koncernen producerer primært plantebeskyttelsesmidler, og er suverænt det største både m.h.t. omsætning og indtjening. (mill. kr.) Omsætning (EBIT) Resultat før skat Omsætningen var næsten på decimal den samme som året før, og det på trods af, at markedet efter selskabets egen vurdering er faldet med ca. 5%. Der er altså tale om en forøgelse af markedsandelen. Cheminova A/S havde i 2002 en positiv pengestrøm fra driftsaktiviteten på 330 mill. kr., hvilket er en forbedring på 83 mill. kr. i forhold til Samtidig er nettogælden i selskabet reduceret med næsten en kvart milliard kroner. Dette på trods af, at selskabet i 2002 har været ramt af den kritiske udvikling i Sydamerika, som har forringet de finansielle poster en del. Samtidig har der været en afmatning i et af de traditionelle produkter til skadedyrsbekæmpelse i USA. Til gengæld har man købt rettighederne til to nye produkter fra Bayer, som man forventer vil kunne bidrage positivt til indtjeningen allerede næste år. Netop tendensen til fusioner og opkøb blandt de store multinationale selskaber kan være et plus for Cheminova. I forbindelse med sådanne fusioner vil der nemlig ofte være krav fra myndighederne om frasalg af visse dele af forretningen for at undgå monopoltilstande. Og her kan Cheminova være en meget relevant køber af sådanne områder. Med en markedsandel på ca. 1% af verdensmarkedet for plantebeskyttelsesmidler er Auriga ikke nogen trussel mod de virkeligt store koncerner. Eksempelvis har de to største virksomheder Syngenta og Bayer tilsammen en markedsandel på næsten 50%. Man kan derfor godt forestille sig, at det vil være attraktivt for de store at benytte netop Auriga som aftager af de områder, som de selv bliver tvunget til at skille sig af med. De nye produkter er baggrunden for, at man i 2003 forventer en omsætningsstigning på 5% og et resultat før skat på samme niveau som i Hardi International A/S. Dette selskab har i flere år været en møllesten om halsen på Auriga koncernen. Selskabet udvikler og producerer sprøjteudstyr, og på dette område er efterspørgslen gået i retning af større og mere kompliceret udstyr. Et område, hvor Hardi ikke har været tilstrækkeligt konkurrencedygtig. Samtidig er denne branche præget af meget store konkurrenter, som ganske vist ikke er specialister i sprøjteudstyr, men som tilbyder den type produkter som en del af en større helhedsløsning. Disse konkurrenter har meget stærke varemærker, som Hardi skal konkurrere mod. Det vil man forsøge at gøre gennem udstillinger, presse, annoncering m.v., men det er hårde odds man sætter sig op imod. En sådan kampagne koster mange penge, og spørgsmålet er, om ikke man har kastet sig ud i en kamp, man ikke kan vinde. Udviklingen fra 2001 til 2002 har i hvertfald ikke været positiv for Hardi. Månedsmagasinet EuroInvestor Marts 2003 Se mere på s. 4

5 (mill. kr.) Omsætning (EBIT) Resultat før skat Betegnelsen af Hardi International A/S som en møllesten om halsen på koncernen underbygges af, at man i løbet af det netop afsluttede regnskabsår var nødt til at nedjustere forventningerne til 2002 regnskabet to gange. Og alligevel endte årsregnskabet med en negativ overraskelse. Først nedjusterede man fra et overskud før skat på mill. kr. til 10 mill. kr. Og derefter nedjusterede man så til et resultat på niveau med sidste år. Altså et underskud på ca. 17 mill. kr. Som det fremgår af ovenstående tabel endte året med et underskud, som var dobbelt så stort som året før. Denne tilsyneladende mangel på evne til at forudsige den økonomiske udvikling i datterselskabet, bør man som potentiel investor tage med i sine overvejelser, når Hardi International A/S for 2003 forventer et nulresultat før skat. Til bekymringerne omkring datterselskabet kan man så lægge årets nedskrivning af koncerngoodwill vedrørende Hardi International A/S på 125 mill. kr. Denne nedskrivning skal lægges oveni den ordinære goodwillafskrivning på 21 mill. kr. Da der for de 125 mill. kr. vedkommende er tale om en engangsnedskrivning er den ikke medtaget i ovenstående tabel. Det er også værd at bemærke, at der trods den store nedskrivning stadig er koncerngoodwill vedrørende Hardi for 180 mill. kr. Hvis ikke det lykkes at få datterselskabet på fode igen, kan man frygte, at årets nedskrivning ikke bliver den sidste. I den forbindelse er det svært ikke at drage paralleller til GN Store Nord og deres datterselskab NetTest, som startede med en lysende fremtid, men endte med at blive foræret væk. For retfærdighedens skyld skal det dog nævnes, at Hardi International A/S i slutningen af 2002 havde en ordrebeholdning på 200 mill. kr, hvilket var 60 mill. kr. bedre end på samme tidspunkt året før. Man har også i årets løb foretaget en række initiativer med det formål at optimere produktionen og reducere omkostningerne. Bl.a. er det planen at flytte en del arbejdspladser fra Danmark til det nye produktionsselskab i Ungarn, hvor man har planer om gradvist at udvide kapaciteten. Det er naturligvis positivt med initiativer for at få rettet økonomien i dette selskab op, men indtil det modsatte er bevist, må man stille spørgsmålstegn ved, om Hardi International A/S nogensinde bliver en bidragsyder af betydning til koncernens indtjening. Skamol A/S. Det væsentligste forretningsområde er salg af isoleringsprodukter til aluminiumsindustrien. Man forventer også en vækst i produktion af produkter til branddøre, og har i den forbindelse brugt 2002 til at forøge kapaciteten på dette område. Udvidelsen af kapaciteten gav dog nogen problemer, og den forventede kapacitet var først tilstede ved udgangen af året. (mill. kr.) Omsætning (EBIT) 1 2 Resultat før skat 4 3 Overordnet betragtet er der ikke sket meget i løbet af året for Skamol A/S. Man forventer dog både lavere fremstillingspriser og generelt lavere omkostninger i datterselskaberne i På den baggrund forventes et overskud før skat på 15 mill. kr. i Hvad betyder Hardi International A/S for koncernen? Auriga Industries A/S har opstillet nogle konkrete langsigtede mål for udviklingen i selskabets økonomi. Målsætningen er bl.a. en overskudsgrad på mindst 10%. I øjeblikket er det kun Cheminova A/S, som med en overskudsgrad i 2002 på 11%, lever op til målsætningen. I modsætning hertil har Hardi International A/S klaret sig aldeles elendigt. Problemerne med at få vendt underskud til overskud hos Hardi har da også optaget en hel del af debatten omkring Auriga. Men spørgsmålet er, om det i virkeligheden er rimeligt at tildele Hardi International A/S så stor en betydning i vurderingen af Auriga Industries A/S. I længden er det naturligvis ikke tilfredsstillende at have en gren i koncernen, som sluger 35 mill. kr. af de øvrige selskabers overskud hvert år, men i en vurdering af koncernens økonomi som helhed er man nødt til at se på de enkelte dele i det rigtige forhold. Der er ikke tale om, at en trediedel af koncernen går godt (Cheminova), en trediedel går dårligt (Hardi) og en trediedel går nogenlunde (Skamol). Bedømt på omsætning stod Cheminova i 2002 for 76%, Hardi for 19% og Skamol for 5%. I praksis er Auriga Industries A/S lig med Cheminova A/S. Skamol A/S er for lille til reelt at udgøre andet end et vedhæng, og Hardi International A/S er et irriterende element i koncernregnskabet, men heller ikke mere. Underskuddet i Hardi på 35 mill. kr. før skat skal ses i forhold til overskuddet før skat i Cheminova A/S på 238 mill. kr. Månedsmagasinet EuroInvestor Marts 2003 Se mere på s. 5

6 Cheminova A/S er altså den helt dominerende hovedforretning hos Auriga Industries. Her både udvikler og tilkøber man nye produkter, og at den meget ulykkelige situation i Sydamerika forringer regnskabet for 2002, bør man næppe lægge selskabet til last. Den aktuelle værdiansættelse (kurs 48 pr. 11. marts 2003) tillægger økonomien hos Hardi International A/S alt for stor betydning i forhold til, hvad den reelt kan bære. Det skyldes sandsynligvis den psykologiske faktor, at det er nemt at se problemerne i et underskud, som tilsyneladende ikke vil forsvinde. At dette underskud kun udgør en mindre del af koncernens samlede resultat, glemmer man så i skyndingen. Kursfastsættelse Hvis man vender sig til de traditionelle kilder, når det gælder værdisætning af aktier, får man ikke megen hjælp. I analyser fra to af de store finanshuse i slutningen af 2002 anbefaler ét selskab således, at man reducerer sin beholdning af Auriga aktier, mens et andet finanshus giver en købsanbefaling. Begge selskaber benytter den traditionelle DCF (Discounted Cash Flow) model til deres værdiansættelse, og her kommer de frem til en teoretisk kurs på henholdsvis 95 og 105. Selvom de ikke er enige om, hvorvidt man bør købe eller sælge, var der dog på dette tidspunkt enighed om en teoretisk kurs på ca. 100 ud fra den model. På baggrund af det seneste regnskab har Auriga en Price/Earning på 9,7 og en Kurs/Indre Værdi på 0,6. Så lav en K/IV er traditionelt udtryk for mistillid til et selskabs evne til at tjene penge, men her har vi at gøre med et solidt funderet selskab med et årligt overskud på et trecifret millionbeløb. Der er altså ikke tale om en potentiel konkurskandidat, som skal have hæftet en stor risikopræmie i halen, men om et solidt selskab med et positivt cash flow fra driftsaktiviteterne på 425 mill. kr. i Ud fra den betragtning bør der være en naturlig bund under kursen i omegnen af det nuværende niveau. Det er dog ikke ensbetydende med, at der nødvendigvis er udsigt til snarlige kursstigninger. Specielt ikke i det aktuelle marked, hvor stort set enhver nyhed resulterer i et kursfald. Min vurdering af Aurigas fair value på baggrund af det netop aflagte regnskab er en kurs i intervallet Altså væsentligt lavere end den kurs de to nævnte finanshuse kom frem til sidste år. Det skal dog retfærdigvis siges, at de af naturlige årsager kun havde adgang til årets første tre kvartalsregnskaber, og derfor ikke kunne lade det endelige årsregnskab indgå i betragtningerne. En kurs i intervallet er dog stadig en del højere end den aktuelle kurs på 48 (pr. 11. marts 2003). Auriga er derfor en af de aktier, som bør profitere af en mere positiv stemning i markedet. Men forvent ikke en gentagelse af sidste års kursmæssige himmelflugt. Det sker kun under én forudsætning. Nemlig, hvis selskabets forventninger til Hardi International A/S indfries. Hvis det sker, er der ingen tvivl om, at Auriga vil blive betragtet som en kraftigt undervurderet aktie. Som det fremgår af ovenstående gennemgang af forholdene omkring Hardi, er min tillid til en sådan positiv udvikling dog ikke stor. Men muligheden for, at min skepsis bliver gjort til skamme, bør trods alt ikke udelukkes. Afslutningsvis skal nævnes det lille kuriosum, at i disse for vort aktiemarked så alvorlige tider, er det interessant, at Auriga fastholder et udbytte på 2,40kr pr. aktie. Det gør de med henvisning til den meget positive udvikling i koncernens cash flow samt til forventningen om en positiv udvikling i koncernen de kommende år. Til den aktuelle kurs pr. 11. marts på 48 svarer dette udbytte til en forrentning på 5,0%. Månedsmagasinet EuroInvestor Marts 2003 Se mere på s. 6

7 TROLMANDENS VINDMØLLE-KLUMME Stor uenighed i forventningerne til væksten i vindmølle-industrien i 2003 Det engelske projekt Solway Firth er netop blevet godkendt. Det betyder at projektet nu er med i næste uges grants uddeling, Vi har nu overstået den længe ventede regnskabsperiode for Vestas, NEG og LM Glasfiber. Fokus har i meget høj grad været rettet mod forventningerne til markedsvæksten for 2003, snarere end hvad selve regnskabet for 2002 ville afsløre. Og netop væksten i 2003, synes de 3 selskaber at være meget uenige om. LM forventer en vækst på 2-10% NEG forventer 10-20% Vestas forventer 20-25% LM Glasfibers udmelding om en vækst helt ned til blot 2% finder jeg direkte tåbeligt, og en yderst useriøs udmelding fra selskabets ledelse. Lige meget hvilke motiver der ligger bag så lavt et estimat, udstiller det ledelsen som inkompetent til at ligge 2 og 2 sammen. Det er godt nok meget hårde ord fra mig, men i deres guide-lines for 2003 nævnte de selv at Europa under et vil falde med 500MW i år.(det har jeg meget svært ved at se det gøre) Men selv med det estimat, så vil Nordog Syd-Amerika så rigeligt kompensere for de tabte 500MW i Europa, idet at vi her vil lande på MW. Altså et plus på MW, hvilket gør at vi allerede er over deres mindste estimat med en stigning på kun 2%. Og Østen fortsætter også væksten for ikke at glemme Australien som går meget frem i år. Det er derfor uforståeligt at fremsætte et estimat på 2% vækst i 2003! Motivet kan måske være at LM Glasfiber forventer at det vil få en positiv effekt på deres måske kommende børs-introduktion, hvis de kan vise at de har estimeret forsigtigt, og dermed overgår deres budgetter, når væksten i sidste ende bliver væsentligt højere. Men modsat så vil det jo også fremstille ledelsen som værende meget dårlige til at læse markeds bevægelser, det værende såvel op som nedture. Og det er heller ikke et godt signal at sende de potentielle kommende aktionærer at ledelsen har så svært ved at ramme markedsvæksten på trods af et meget stor spread på 8% point mellem 2% og 10% vækst. NEG forventninger til 2003 er 10-20%. Altså også et stort spread på hele 10%-point. Men her ligger deres forventninger i det mindste indenfor det interval som lang hovedparten af branchen mener, er det rigtige interval. NEG forventer selv at øge omsætningen med ca 20%, og vil dermed som minimum vokse med markedet, men med potentiale til at erobre yderligere 1-2 procent af det samlede marked NEG s udmelding om en margin på niveau med 2002, skuffede derimod markedet meget. Ifølge NEG skyldes niveauet nærmest udelukkende at dollaren er faldet så meget over de sidste måneder. Dollarfaldet indebærer ifølge NEG Micon, at selskabet nu ikke længere regner med at de amerikanske projekter vil bidrage til EBIT i noget væsentligt omfang. Flere påpeger dog at det synes at være en noget konservativ udmelding fra NEG`s side, og at der nærmest er regnet ulykker ind i estimatet. Altså et worst case senario. Men ingen tør dog stå officielt frem og sige at de regner med at deres margin vil blive noget højere end det pt udmeldte. Jeg er dog ikke bange for at sige at den bliver højere end 4,5% Men ingen tvivl om at rigtig meget afhænger af hvordan dollaren vil udvikle sig de næste 1-3 måneder. Hvis den kan fortsætte de gode takter den har vist de sidste par dage, så vil det helt sikkert få en positiv betydning for det endelige resultat. Men selv uden det, så forventer jeg at deres margin lander på over 5%, og måske op i mod 6% hvis dollaren arter sig de næste par måneder. Vestas regnskab overrasker Vestas regnskab var dog det meste interessante af de danske regnskaber, idet alle inklusive mig selv, var fuldt overbevist om at Vestas blev nød til at nedjustere deres forventninger til Meget mod forventningerne valgte de at fastholde forvetningerne. Dette medførte at kursen på aktien, der har været under pres længe, steg som en raket. En stigning der var fuldt berettiget efter den positive melding. Tilbage står hele den samlede analytiker-skare med bukserne nede, og ikke rigtig ved hvad der skete, siden vi alle kunne tage så meget fejl. Vestas forventninger til markedsvæksten er en stigning på 20-25% i Det lyder meget optimistisk, og også for optimistisk efter min vurdering. Og efter at have forhørt mig hos branche-kendere er det den samme konklusione alle kommer frem til Månedsmagasinet EuroInvestor Marts 2003 Se mere på s. 7

8 Tal fra BTM consult torsdag BTM consult kommer med deres nyeste rapport i morgen torsdag, og rygterne siger at de sætter markeds-væksten til ca. 20%. BTM Consult har endda historisk ligget lidt for højt når vi gør regnskabet op når året er gået. Det skyldes primært at de ikke tager hensyn til, at et vist antal projekter altid vil blive udskudt grundet finansierings-problemer. De tager alle de projekter der er godkendt og forventes godkendt, og kommer så frem til et tal. Jeg selv er ikke helt færdig med min gennemgang af de forskellige markeder, men foreløbig ligger mit bud på en markeds-vækst på 13-15%. Et tal der måske godt rykke sig et par procent når jeg har fået de sidste lande på plads Jeg har stadig ret svært ved at få tallene til at hænge sammen, og det samme ved jeg at store dele af branchen ( både analytikerne og konkurrenterne) har. Ifølge mine beregninger så mangler jeg at finde ca 1 mia i omsætning for at de kan nå op på minimumsestimatet. Det er vigtigt at huske at Vestas mister over 200MW i omsætning fra det danske marked. Dvs. at de skal hente ekstra omsætning på gamle og nye markeder i størrelsesorden 600MW for at nå op på de udmeldte forventninger til omsætningen. Og denne manglende omsætning kan jeg simpelthen ikke finde. Så med mindre at de har nogle store projekter gemt på 0- markeder så hænger deres beregninger ikke sammen. Og det er trods alt omkring 200MW der skal være på disse 0-markeder, udover de allerede kendte projekter. Og det er jeg noget skeptisk overfor. Men løsningen på de manglende ca 200MW, behøver ikke være så lang væk Jeg har en mistanke om at Vestas allerede har indregnet omsætningen fra købet af spanske Made, som jeg allerede i Januar udgaven af vindmølle klummen anså for et sandsynligt take over kandidat af Vestas. En nyhed som først her medio marts er kommet frem i de danske medier, men som i branchen har været kendt gennem længere tid. Hvorfor skulle de dog have gjort det? Jo, muligvis fordi købet af Made måske er meget tættere på end hvad man umiddelbart tror. Og Vestas vil ikke først nedjustere med ca 1 mia, for så derefter kort tid senere opjustere ved købet af Made. Hvis Vestas først havde nedjusteret ville aktie formentligt i dag handles i niveauet 30. Planlægger Vestas at udstede nye aktier for at fortage købet af Made, så ville det være blevet dyrt. Nu nedjusterede de ikke, og aktien ligger nu næsten 70% højere end lige inden regnskabet, og de skal dermed ikke udvande aktiekapitalen nær så meget for at kunne købe Made. Det er da meget smart men spørgsmålet er om taktikken lykkes eller om det i det hele taget er Vestas strategi. Jeg har endnu ikke set det endelige resultat for Made, men de vil formodentlig lande på en omsætning på godt 1 mia. Altså passer det ret præcist med det beløb, som jeg ikke kan finde andre steder. Jeg har talt med flere personer som sidder placeret på steder hvor man har et rimelig godt overblik over branchen, og de synes at støtte teorien med at Vestas allerede har indregnet omsætningen fra et Made køb. Men det er altså kun noget Vestas kan gøre ( bør gøre) hvis alle detaljer er forhandlet på plads med Mades nuværende ejer Endesa. For hvis ellers jeg og en del andre i branchen har ret i vores antagelser, så vil Vestas blive straffet særdeles hårdt, hvis det viser sig at handlen falder på gulvet, og Vestas derefter må krybe til korset, og efterfølgende nedjustere forventningerne. Ifølge den spanske presse kæmper Vestas primært med Gamesa om at overtage Made. Men også General Electric meddelte ved årsskiftet at de ville satse mere på det spanske marked. Det kan derfor tænkes at de også med i kampen om MADE. Og det er sikkert i det lys, at rygtet om den høje pris på 1,1 mia skal ses. For umiddelbart er en pris på 1 mia. for MADE for meget for selskabet, når vi tager dets størrelse i betragtning. Men Endesa kan også presse prisen ved at love, at selskabet aftager et stort antal møller i de kommende år. Husk på at Endesa er et af Europas største elelskaber, og at de har planer om at opføre mange vindmøller i de kommende år. Samtidigt er MADE en god indgangsvinkel til Syd Amerika, hvor de spanske selskaber per tradition har et godt fodfæste. Egentligt håber jeg at jeg tager fejl mht hvorvidt Vestas har indregnet omsætningen fra Made da det er en særdeles farlig strategi. Jeg har dog desværre svært ved at få det til at hænge sammen uden Made. Og da flere andre centralt placerede personer i branchen støtter mig i denne teori, så holder jeg fast i dette foreløbigt. Det vil faktisk være en yderst velkommen overraskelse hvis det viser sig at Vestas høje forventninger til markedsvæksten passer, og at de derfor vil opjustere efter købet af Made. Fortsat flot margin i Vestas Der er kun en ting at sige til Vestas forventninger til margin, og det er super flot, når man tager den faldende dollar i betragtning. Noget tyder på at flere af deres projekter i USA må være beliggende på rigtig gode placeringer med høje vindhastigheder. Det er i hvert fald den eneste forklaring jeg kan finde på, at de ikke bliver negativt påvirket af den faldene dollar. Månedsmagasinet EuroInvestor Marts 2003 Se mere på s. 8

9 Det der sker hvis en kunde har haft en af de rigtig gode placeringer/projekter er, at dollaren kan falde en hel del uden at producenten (Vestas) må sænke prisen. For i stedet for at være et kanon projekt bliver projektet så bare et mere ordinært projekt. Først hvis dollaren falder yderligere fra det niveau må producenten sænke prisen for at kunden stadig kan opnå en ordentlig forrentning af projektet. Noget tyder derfor på, at Vestas har været bedre end NEG Micon, til at sikre sig projekter hvor der har været ekstra luft i projektet. Og det endda taget i betragtning af at Vestas ellers er mere dollar afhængig end NEG i forbindelse med selve produktionen af møllerne. (se mine tidligere klummer for information om produktionen i Vestas og NEG Micon) Vestas problemer i Skotland Ifølge ReNews er Vestas løbet ind i problemer med deres nye fabrik i Skotland. Problemet består i at der stik mod forventningerne ikke er blevet etableret en færge-forbindelse mellem Kintyre hvor fabrikken ligger og Irland. Det giver Vestas en række problemer da fabrikken netop blev placeret her, da der med færgeruten var mulighed for at servicere hele Irland fra deres Skotske fabrik. Uden færge-forbindelsen skal Vestas selv leje skibe hver gang de skal have et hold til Irland for at servicere en mølle, og det bliver dyrt for Vestas. Vestas siger selv ifølge artiklen at det er af vital betydning at færgeforbindelsen bliver etableret. Der gøres nu et nyt forsøg på at finde nogle der vil åbne driften af færgen Enercon problemer Enercon er løbet ind i alvorlige problemer med prototypen af deres nye 4,5MW gearløse mølle. Problemet er at deres ringgenerator har problemer med degradationen, som bevirker at de enten må nedsætte effekten eller også må leve med forholdsvis hyppige udskiftning af dele. Lige meget hvad de vælger, så vil møllen blive en hel del dyre end først beregnet. Og da møllen i forvejen var anset for at være alt for dyr, så begynder det næsten at se ud som om at Enercon har brændt et mindre 3-cifret mio beløb af på et helt igennem mislykkedes forsøg på at udvikle fremtidens offshore mølle. Kan oplyse at Enercons har/havde planlagt at opstille en prototype i UK. Estimeret pris 55 mio!! Til sammenligning så koster det omkring 20 mio at opstille NM92 og V90 møllerne. En af grundene til at Enercons mølle er så dyr, er den meget store vægt. Totalt så vejer offshore møllen 1600 tons (440 tons nacelle, 60 tons vinger, 560 tons tårn og 540 tons fundament). Til sammenligning så vil en NM92 placeret samme sted veje under 500 tons, og en V90 lidt mindre. Og en tommelfinger regel siger at hver kilo forarbejdet stål til tårn og offshore fundament koster 8-10 kr, så den ekstra vægt får hurtigt prisen til at stige. Derudover, så bliver transport og opstillings omkostningerne også meget, meget dyrere Projekt nyt NEG s australske kunde Pacific Hydro har nu offentliggjort de næste projekter der er i støbe-skeen. Det drejer sig om Clements Cap på 67,5MW og Shea Oak Flat på 72MW. Begge projekter vil bestå af NEG Micons 1,5MW/1,65MW møller. Hvis det forløber som PH håber på, så vil man begynde at bygge begge parker i slutningen af PH venter stadig på at PPA en falder endeligt på plads for det 180MW store Portland projekt, og derfor er NEG endnu ikke begyndt at levere møllerne til dette projekt. Først når det sker, vil NEG begynde at bygge deres Australske produktions-apparat op. Ifølge windpower Monthly er NEG i gang med at udvikle et kæmpe projekt i Litauen. Projektet vil bestå af stk NM80/NM92 møller. Altså 82.5MW- 275MW. Projektet vil tidligst blive gennemført i I samme udgave af WPM bliver det også bekræftet at det er NM82/1650 møllen der skal bruges til det 64MW projekt i Oklahoma. Altså holdt det stik i forhold til hvad jeg skrev i sidste udgave af vindmølleklummen. Nordmændene har bevilliget 300 mio kroner i støtte til 4 store projekter der skal være opstillet inden udgangen af Det drejer sig om Smølla 2 (110MW), Hitra (70MW), Kvitfjell (200MW) og Hundhammerfjellt (45MW) Smølla 1 på 40MW havde Bonus som leverandør i 2002, men ejeren siger at det set ikke er sikkert at de vælger samme leverandør til fase nummer 2. Kvitfjell er projektet, hvor Nordex og NEG kæmper om at skulle levere møllerne. Der har også været rygter om at Vestas var med i kampen, men det skulle nu være officielt at det kun er Nordex og NEG. Projektet skulle oprindeligt allerede være afgjort, og var sat til at blive opstillet i Men nu opstilles i stedet en række test-møller for at se hvorledes de klare sig i det meget kolde klima, inden at man beslutter sig for den endelige leverandør. Dermed er projektet skubbet til Månedsmagasinet EuroInvestor Marts 2003 Se mere på s. 9

10 Hundhammerfjellt var det projekt jeg i sidste udgave nævnte at Vestas skulle levere møllerne til. Det skal de alligevel ikke, da det er Scanwind der skal levere deres kommende 3MW gearløse mølle til dette projekt, efter at prototypen er blevet testet her i år. Vestas og Bonus kæmper om skotsk projekt Vestas og Bonus kæmper i denne tid en hård kamp i Skotland. Her gælder det specielt 2 meget store projekter på henholdsvis 240MW (Whitelee Forest) og 120MW (Blacklaw), som planlægges opstillet i Dog er der tvivl om Whitelee Forest projektet kan gennemføres da MoD har meddelt at de formentlig vil nedlægge et forbud mod at bygge projektet grundet militær anliggender. Scottish Power som står for de 2 ovenstående projekter har netop løftet sløret for et projekt bestående af 180 møller. Der forligger ikke yderligere data på projektet, men det virker naturligt at Vestas også vil forsøge at vinde dette projekt. Hydro Tasmania har nu indsendt deres ansøgning til det 160MW store Heemskirk Wind Farm i Australien. Hvis det går som forventet, vil Vestas begynde opstillingen af de 80 stk V80 møller i På den hjemlige front går der rygter om GREP s lille offshore projekt i Grenå (3 møller)nu er blevet opgraderet til NM92 i stedet for NM72/2000 møllen. I så fald er det mig bekendt de første NM92 offshore møller NEG Micon opstiller. Der skulle også være en aftale om at frasælge møllerne, men jeg ved ikke til hvem. Men det vil være et godt tegn hvis det er Elsam der er køberen, idet at de skal vælge møllen til det meget store engelske offshore projekt Shell Flat (90 møller). Og er det Elsam kan det signalere at de er godt tilfredse med de 5 stk 2,75MW møller de allerede sidste år købte af NEG. Vestas har pt en V90 mølle stående offshore i Frederikshavn, hvor det også er Elsam der er ejerne. Ellers er fokus på de engelske offshore-parker som i denne tid kæmper om at nå de sidste godkendelser inden at der i næste uge skal uddeles grants til de parker som skal opstilles i Parker der ikke kan nå at blive godkendt inden næste uge, må vente indtil 3. runde, hvilket med stor sandsynlighed vil betyde at de først vil blive opstillet i GREP fik i sidste uge godkendt deres projekt på Kentish Flat, men ifølge TBM er det muligt at man alligevel vælger at skyde projektet til 2005, for at koncentrere sig om et af de større projekter, som f.eks Solway Firth ( 60 møller) flere nok er bekendte med, er det nu kun Vestas og NEG der er tilbage i kapløbet om denne ordre på knap 200MW. Ifølge rygterne havde NM92-møllen egentlig vundet over V90 møllen, men der er muligvis opstået en del problemer i forbindelse med, at få vedtaget frihøjden fra vingespidsen til vandoverfladen, som NEG opererer med i deres tilbud. Oprindeligt var frihøjden sat til at være 25 meter, men efter at andre projekter er godkendt med frihøjde på helt ned til 14 meter ( Barrow) så forsøger man også at få sinket frihøjden til 18 eller 22 meter. Og NEG s tilbud er altså med en frihøjde på under de 25 meter, så nu er det et åbent spørgsmål om det bliver NEG eller Vestas der løber med ordren. Det andet engelske offshore projekt der blev godkendt i sidste uge var Barrow. Her er det GE og Vestas der er short listet. Ifølge engelske medier er det GE der er favorit til at løbe med sejren. Men det vil være en god ide at holde øje med de Engelske medier i de næste par uger, da der godt kan komme mange interessante ting frem. Specielt set i lyset af at den engelske vindmølleindustri afholder en stor vindmølle-konference med specielt fokus på de mange kommende offshore projekter. Konferencen afholdes i næste uge. Det var alt for denne gang. Håber at i også vil læse med i næste nummer af klub Euroinvestor. Min vindmølle klumme skal ikke opfattes som anbefalinger af specifikke aktier, og man bør derfor ikke fortage et køb eller salg på baggrund af hvad jeg skriver her. I stedet skal man foretage sin egen vurdering af diverse materiale og oplysninger. SIDSTE NYT Efter redaktionens afslutning er Solway Firth netop blevet godkendt. Det betyder at projektet nu er med i næste uges grants uddeling, og at projektet dermed vil blive opstillet i Jeg har ikke kunne nå at finde ud af de endelige betingelser projektet blev godkendt uder ( her tænker jeg specielt på frihøjden) så pt er det stadig et åbent spørgsmål om det bliver Vestas eller NEG der får ordren. Men med godkendelsen så vil det blive afgjort i meget nær fremtid. Netop Solway firth er et af de projekter som kæmper en meget hård kamp for at nå den endelige godkendelse således at projektet kan nå at komme med i betragtningen til næste uges grants bevillinger. Som Månedsmagasinet EuroInvestor Marts 2003 Se mere på s. 10

11 TEKNIKEREN - ANALYSE AF GROUP 4 FALCK Af Mikael Strunge ( På næste side ses dagschart af Group 4 Falck. Dagschartet er med 50- dages gl. gennemsnit, RSI( 9) samt cyklisk indikator. Desuden ses ugechartet for Group 4 Falck med 40- ugers glidende gennemsnit, RSI (7) og cyklisk indikator. Vi er meget glade for, at KFX indekset i dag (tirsdag den 18. marts red.) kunne gå over og det peger imod en bevægelse op imod 187 og evt. op imod Dette får os til at foretage yderligere en position i indekset, men spørgsmålet er så hvilken aktier der skal vælges. Vi føler ikke på nuværende tidpunkt at nogen af de aktier vores modelportefølje indeholder er gode nok til at vi vil supplere. I stedet tager vi en aktien ind i varmen, som grundet specielt omsætningsudviklingen er meget interessant. Denne er Group 4 Falck. Vi ser dog Group 4 Falck-aktien som en af de mere risikofyldte investeringer, hvorfor vi kun foretager en let positionering. Aktien bliver således den mindste position i modelporteføljen.men udover det tekniske billede giver aktien også vores portefølje en mere sund spredning på sektorer. Som det første positive lægger vi mærke til, at aktien er brudt tilbage i den kileformation, der ellers har præget aktien. Dette er sket ved mandagens lukkekurs. Samtidig har vi en stigende cyklisk indikator, der fortæller os, at denne midlertidige trendreaktion umiddelbart godt kan nå op i højere luftlag, hvilket kan betyde en test af den øverste trendlinie i det gamle kilemønster. chart frem. Her kan vi se, at der de seneste uger er handlet et rekord stort antal aktier. Denne handel er virkelig interessant og tyder på, at der er en større køber i markedet lige nu. Denne vil helt sikkert kunne støtte udviklingen igennem den næste periode, hvorfor vi bliver langt mere trygge ved vores position. Der er ikke mange signaler fra vores adfærdsmodeller på ugechartet. RSI ligger meget lavt og det sammen gør den cykliske indikator. Sidstnævnte er dog stadigvæk nedadrettet. Konklusion: Vi anbefaler et kortsigtet køb af Group 4 Falck rettet imod den risikosøgende investor. Er man mere risikoavers, kan man med fordel afvente et mere kontant brud af 110 omårdet, men vi vælger at foretage vores position allerede nu, da vi forventer fortsat stigning i KFX indekset. Stop loss sætter vi til 2 dages brud under den mindre kurs 100 støtte. Vi vil dog lige i en sidebemærkning pointere, at der muligvis kan udbryde krig i mellemøsten indenfor de nærmeste dage, hvorfor man skal have sin strategi 100% klar. Man bør være helt afklaret med, hvordan man reagerer på markedsbevægelserne efter krigens udbrud (hvis denne kommer) Dette behøver ikke at betyde at kilemønstrets target ikke kan nås, men at aktien blot tager en længere pause inden denne igen vil søge målet. For at mønstret skal annulleres, skal vi se aktien danne trend over den øverste af de to trendlinier. Det eneste negative element på dagschartet er, at RSI modellen i øjeblikket tester 60 niveauet. Får vi en afvisning af dette niveau kan det betyde en kursreaktion ned imod kurs 100 og måske 90. Dog vælger vi at positionere os på trods af dette negative aspekt og det der for alvor for os til at træffe den beslutning, er omsætningsudviklingen som følge af massive opkøb fra investeringsbanken Merril Lynch og storaktionær og bestyrelsesformand i Group 4 Falck - Jørgen Philip-Sørensen. Prøv teknikeren gratis i én måned læs mere på: På dagschartet er den meget stigende over perioden, og kigger vi på dagschartets glidende gennemsnit kan vi se, at der handles væsentlige mængder aktier over børsen i øjeblikket. Dette billede bliver dog først rigtig imponerende, når vi trækker det ugentligtopdaterede Månedsmagasinet EuroInvestor Marts 2003 Se mere på s. 11

12 Dagschart 50 dages glidende gennemsnit Ugechart 40 ugers glidende gennemsnit Grafer leveres af BC View Månedsmagasinet EuroInvestor Marts 2003 Se mere på s. 12

13 TEMA: TEKNISK ANALYSE DEL 4B Af Mikael Strunge ( Vi vender i denne udgave af måneds udgave af EuroInvestor endnu et kapitel i vores fortælling omkring teknisk analyse. Da vores sidste afsnit omkring RSI blev meget stort, valgte vi at dele kapitel 4 op i to dele. Dog har man som læser så også fået hele historien omkring RSI modellen, hvilket ikke er en dårlig handel, da modellen kan være meget profitable, hvis man får indøvet brugen af denne. 1. Momentum indikatoren har en tendens til at danne trends. Den logiske forklaring på dette fænomen er, at markedets ligevægt imellem udbud og efterspørgsel sjældent ændrer sig fra dag til dag. En vending af trenden (udbud og efterspørgsel) tager tid og sker denne vending i holdningen gradvist, er det kun naturligt, at momentum indikatoren kan danne en trend. Et eksempel på en sådan ses her: Del 1: Introduktion Del 2: Prismønstre Del 3: Glidende gennemsnit + volumen Del 4: Adfærdsmodeller (RSI) Del 4B: (momentum og cyklisk indikator) Del 5: Praktisk identifikation I dette kapitel vil vi kort gennemgå 2 adfærdsmodeller, som ligesom RSI kan fortælle noget om trendstyrken i et givent instrument. Momentum Alt der drives fremad behøver momentum om dette er biler, bølger, bowlingkugler eller børskurser. Momentum er reelt bare fremdriften på nuværende tidspunkt set i forhold til fremdriften X perioder tilbage i tiden. Ergo handler det om styrke. Momentum udregnes meget simpelt ved at fratrække dagens kurs, fra kursen X perioder siden. Ud af dette får du en kurve der svinger omkring et 0-punkt (nogle tekniske analyseprogrammer kalder punktet 100 andre 0), hvor en værdi over 0 signalerer stigende momentum og en værdi under 0 indikerer faldende momentum. Man kan hvis man ønsker det udglatte momentum modellen med et glidende gennemsnit. Dette gøres specielt hvis man ønsker at handle på crossovers af 0- linien, da det eliminerer mange falske signaler. Normalt udjævnes modellen med halvdelen af længden. Dvs., at man til en 10 dages momentum model normalt vil benytte sig af 5 dages glidende gennemsnit. Dette er dog meget forsinket, så lidt mindre kan også gøre det, men det må være op til den individuelle analytiker at bestemme, hvilken længde der passer ham bedst. Da vi dog også vil benytte os af trendanalysen og divergensanalysen af momentum, vælger vi ikke at udjævne modellen. Der er nogle karaktertræk ved denne model, som gør at man skal være opmærksom på følgende: 1. Trenddannelser 2. 0-linien 3. Divergenser Modellen er en 20 ugers momentum og den er lavet på KFX indekset. Læg mærke til, hvor utrolig mange trends modellen danner. Disse trends yder støtte og modstand på begge sider og er meget pålidelige. Den bedste måde at benytte dem er i støtte/modstands situationer. Modellen danner nemlig mange trends af mere eller mindre suspekt karakter og et brud af en af disse kan bare være et led i en ny. Derfor er det vanskelligt at snakke om vendinger i trenden for momentum modellen. I stedet kan man benytte disse trends som et udtryk for markedets kraft/svaghed. Man kan således bruge en berøring af en trendlinie i momentum modellen som et argument for enten et køb eller salg på lige fod med andre argumenter linien er et andet vigtigt redskab som kan benyttes, når man analyserer momentum indikatoren (i TA programmet Bcview, benyttes dog 100 og ikke 0). Læg mærke til, at 0-linien ikke altid er det helt optimale punkt. I KFX indekset vurderer vi f.eks., at 0- støtten/modstanden, ligger et lille stykke over 0. Det væsentlige er, at når markedet går over denne linie, er det et signal om stigende kurser og kraftigere momentum. 3. Divergenser vil vi ikke gå meget i dybden med på momentum modellen, da de alt andet lige ligner RSI modellen meget i fortolkningen. Læg mærke til, hvordan vores 20 ugers momentum model på KFX indekset viser positive divergens (+ set up) her ved det Månedsmagasinet EuroInvestor Marts 2003 Se mere på s. 13

14 sidste lavpunkt (tegnet med rødt). Det kunne tyde på, at vi som minimum kan se en korrektion i nedtrenden. Cyklisk indikator Den cykliske indikator, er ikke umiddelbart en standardiseret teknisk finesse, som f.eks. RSI og momentum, men vi vil godt berette om den alligevel, da vi benytter den meget i vores analyser. Indikatoren blev importeret til Danmark for nogle år siden af John Yde fra Henton Børsmæglerselskab. John fik indikatoren præsenteret af en unavngiven Australier og den spreder sig i øjeblikket hastigt indenfor danske kredse af tekniske analytikere. Dens styrke ligger i længden på indikatoren. Den bliver udglattet mange gange og skaber dermed en meget bølget bevægelse. Den fanger derfor det helt grove perspektiv, hvilket kan være et rigtig nyttigt værktøj sammenholdt med f.eks. RSI eller momentum. Samtidig kan modellen indtegnes i samme element som f.eks. din RSI, da de begge svinger imellem 0 som minimum og 100 som maksimum. Den cykliske indikator fortæller altså lidt om potentialet i en aktien. Den indikerer i god tid om den underliggende styrke, der ligger i et instrument. Med andre ord, kan den fortælle lidt om de generelle styrker, hvilket er en styrke. Til gengæld giver den ikke specielt klare signaler, hvorfor den passer så godt sammen med f.eks. RSI, der giver meget klare signaler. Sammen danner RSS (cyklisk indikator) overblikket og RSI giver signalet. En cyklisk styrke angives, når RSS vender fra nedadgående til opadgående under 20 og en cyklisk svaghed indikeres, når RSS vender fra positiv til negativ over 80. På et chart ser den således ud: Som det tydeligt kan ses af dette chart, er RSS ikke en indikator man skal benytte isoleret. Grundet dens store forsinkelser og de lange udglatninger, giver den meget sene/tidlige signaler, men det er netop denne udglatning der gør, at indikatoren skaber overblik. Men til timing, er den ikke anbefalelsesværdig. Vi bruger den overalt i vores charts i dette magasin, så man kan passende kigge tilbage og studere den i nogle af de tidligere udgaver af FondsGuiden. Få 20 udgaver af Teknikeren uden beregning - daglige analyser baseret på Teknisk Analyse Tilbudet gælder kun i én begrænset periode. Se mere på: Månedsmagasinet EuroInvestor Marts 2003 Se mere på s. 14

15 Nasdag-konkurrence Deltag i Klub EuroInvestors Nasdaq-konkurrence. Sidste frist er 31. marts 2003 Se mere på Klub-siden Klub EuroInvestor Hold dig orienteret og tilbudene i Klub EuroInvestor Husk at den direkte adgang til klub-siden er: Kursus i Teknisk Analyse EuroInvestor, Fondsguiden og Etrade inviterer til kursus i Teknisk Analyse lørdag den 12. april 2003 kl. 10:00-17:00 i København. I dagens aktiemarked er det vigtigt, at du som investor kan gøre brug af alle de glimrende redskaber du har til rådighed. På kurset vil Mikael Strunge og Peter Konner gennemgå hvordan du - ved at benytte teknisk analyse - på en simpel og overskuelig måde kan hæve din handel til et højere niveau. Desuden vil finansanalytiker Johannes Møller holde et indlæg med fokus på hvordan man får det bedste overblik over et selskabs rentabilitet, indtjeningsevne og prisen for denne (nøgletal). Samtidig vil Johannes præsentere sin simple DCF model til værdifastsættelse af aktier. - læs mere om Johannes metode til værdifastsættelse på Analyst.dk Udover dette vil Michael Hansen supplere med et indlæg vedr. den statistiske indgangsvinkel til teknisk analyse. Medlemsbladet EuroInvestor udsendes gratis til medlemmer af Klub EuroInvestor. Analyser, vurderinger og redaktionelt stof er baseret på informationer, offentliggjort via Københavns Fondsbørs eller fra kilder, som vi har fundet troværdige. Vi kan dog ikke garantere for materialets nøjagtighed eller fuldstændighed. EuroInvestor påtager sig intet ansvar for evt. følgevirkninger af beslutninger, som træffes med udgangspunkt i magasinet. Redaktion Nicolai Frisch Årsmedlemsskab af Klub EuroInvestor koster kr. 400, se mere på: klub.euroinvestor.dk Kurset vil sætte fokus på strategisk aktiehandel og day trading konceptet. Desuden vil Søren Adelvard fra E*Trade kort fortælle om de muligheder Etrades nye handelsplatform giver - hent gratis version af handelsplatformen. Medlemmer af Klub Euroinvestor spare 250 kr. på deltager-gebyret. Månedsmagasinet EuroInvestor Marts 2003 Se mere på s. 15