Søgemaskinernes evolution. - en socio-teknisk analyse af Google.com

Transkript

1 Søgemaskinernes evolution - en socio-teknisk analyse af Google.com

2 Titelblad Gruppe 5: Louise Mikkelsen Michael Lauridsen Elizaveta Krasnova Skov Simon Fiil Mortensen Sanne Heiselberg Mikkelsen Vejleder: Kija L. Østergaard Humanistisk-teknologisk bachelor 2. semester, maj, 2015 Antal anslag: Abstract In this socio-technical analysis of the search engine Google.com, we will try to determine if the engine has an ethical responsibility concerning its usage and way of handling private informations. To gain knowledge about Google Inc. s history the books The Googlization of everything (and why we should worry) by Siva Vaidhyanathan and Google historien by David A. Vise are used. As for theory, Bruno Latour and his ANT method of analysis are used to define Google.com in a socio-technical system. From this perspective, ethical theory is applied from the book Filosofi Etik, where especially deontology and consequentialism is used in the analysis. Also different theoreticians like Langdon Winner, and his thoughts concerning technology ethics, and Louis Alvin Day, and his theory regarding forms of privacy is used. Through the knowledge of ANT, ethics and methods of these theoreticians, we can conclude that Google.com depending upon which philosophy you interpret, is more or less ethical responsible. Side 2 af 58

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 - Indledning og motivation Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring... 9 Kapitel 2 - Metode Semesterbinding Teoretiske overvejelser og begrundelser Kapitel 3 - Googles historie Google.coms oprindelse Google Inc. s dominans Kapitel 4 - Teknisk beskrivelse af Google.com Kapitel 5 - Teori Aktør-netværksteori Aktøren Netværket Translationen Etik Normativ etik Metaetik Praktisk etik Opsamling på teoretisk afsnit Kapitel 6 - Analyse Det visuelle Google.com Det forventede Google.com Anvendelse Hensynet til privatliv Kapitel 7 - Diskussion Kapitel 8 - Konklusion Perspektivering Google og EU s konkurrencelovgivning Google Glass og privatliv Google.com i forhold til andre søgemaskiner Kapitel 9 - Audio-visuel fremstilling Kapitel 10 - Begrænsninger og fejlkilder Litteraturliste Side 3 af 58

4 Kapitel 1 - Indledning og motivation Med et informationssamfund i fremdrift har markedet for digital vidensdeling aldrig været større. Nyheder, søgemaskiner og sociale medier eksponerer alle sig selv på digitale interfaces og sælges på en kvalitet, som er mere og mere efterspurgt - let tilgængelighed. Med en smartphone i hånden kan individet opdateres på venners daglige gøren og laden på tværs af landegrænser; nyhederne kan nu læses på en 3,5 tommers skærm, som desuden opdateres mange gange dagligt uden yderligere tilkøb; og diskussioner omkring spisebordet kan afgøres ved en simpel søgning på internettet. Bag disse services sidder en mængde store selskaber, som lever af at levere let tilgængelig viden til enhver, der har adgang til en internetforbindelse, og desuden gider at gøre sig besværet med at indtaste et søgeord. En af giganterne på markedet er koncernen Google Inc., som d. 18. august 2004 blev børsnoteret på Wall Street med mere end 19 millioner A-aktier (Google a). Udover at stå bag søgemaskinen Google.com - hvorfra der dagligt foretages knap søgninger i sekundet (InternetLiveStatus) - udvikler og forbedrer Google Inc. også teknologiske artefakter tilegnet det store marked, som efterspørger det nyeste inde for informationsteknologi. Google Inc. startede som en lille virksomhed med en enkel service for øje: en søgemaskine, som skulle gøre færdsel og informationssøgning på internettet meget lettere. I dag er Google Inc. meget mere end en søgemaskine, der også udbyder en lang række produkter og services til både social, arbejds- og skolemæssig brug. Størst og mest kendt er dog stadig søgemaskinen Google.com, og det er denne, som projektet vil tage udgangspunkt i. Gruppens motivation for det følgende projekt startede i et ganske andet Googleprodukt, de hypede Google Glass, som er et af de nyeste skud på stammen fra Google Inc. Denne teknologi, som kan levere informationer på stedet, vakte stor nysgerrighed blandt gruppens medlemmer. Dette grundet den moralske problemstilling der kunne opstå, når private informationer kan indhentes blot ved at kigge på et andet menneske med de rette briller på, i bogstavelig forstand. I arbejdsprocessen kom gruppen vidt omkring, men hele vejen igennem var vinklen en etisk analyse af brug og misbrug af private informationer i en teknologisk kontekst. Sidenhen har det teknologiske Side 4 af 58

5 artefakt, som projektet tager udgangspunkt i, skiftet natur fra Google Glass til Google.com. Med den store indflydelse, som Google Inc. har, på markedet, følger et stort ansvar. En sådan koncern er forpligtet i forhold til sit omdømme, og vil dermed skulle overveje hvilke investeringer der kan betragtes som fordelagtige rent økonomisk versus ideologisk. Er udviklere, producenter og ikke mindst sælgere eksempelvis etisk forpligtede til at sørge for, at det samfund, som deres design lanceres i, er klar til at implementere og håndtere den hidtil ukendte teknologi? Og hvorledes løfter de dette ansvar? Tages der hensyn til sekundære problemstillinger, som for eksempel håndtering af private informationer, og er det manipulation eller retfærdig markedsudnyttelse af egne services, når der sorteres blandt de informationer, som brugeren søger og præsenteres for? Dette er et meget højaktuelt emne, også i den politiske debat, hvor Google Inc. anklages af EU s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, for magtmisbrug (Politiken 2015 a), ved at henvise til egne services frem for neutrale resultater af den specifikke søgning. Givet den eksplosive udvikling af teknologier af informationsmæssig karakter, er der over de senere år desuden rettet fokus mod en anden forpligtelse til de store koncerner: Oplysning om vilkår til brugeren. Google.com har således en mængde brugsvilkår og privatlivspolitikker. Disse er dog ikke nogle, som brugeren aktivt er nødsaget til at acceptere - det gør brugeren, stiltiende, hvis denne anvender søgemaskinen. Nederst på Google.coms startside står, med kønsløs, lysegrå skrift på den hvide baggrund, privatliv og vilkår. Der kan læses, under hvilke vilkår søgemaskinen tages i anvendelse. Nedenstående ses et uddrag af brugsvilkårene hos Google.com: Når du uploader, gemmer, indsender eller modtager indhold gennem vores Tjenester, giver du Google (og vores samarbejdspartnere) en verdensomspændende licens til at bruge, hoste, lagre, gengive, ændre, skabe afledte værker (f.eks. ved oversættelser, tilpasninger eller andre ændringer, som vi foretager, så dit indhold fungerer bedre sammen med vores Tjenester), kommunikere, udgive, offentligt udføre, vise og distribuere sådant indhold. De rettigheder, som gives til dig i denne licens, er kun til et begrænset formål med drift, promovering og forbedring af vores Tjenester og til at udvikle nye tjenester. Denne licens er stadig gældende, selvom du holder op med at bruger vores Tjenester (f.eks. en virksomhedsfortegnelse, som du har føjet til Google Maps) (Google j), hvilket er et udmærket eksempel på, hvorledes et Side 5 af 58

6 stiltiende samtykke gives til, at Google.com kan anvende brugerens private informationer - også efter endt brug af udbudte tjenester. Yderligere set i en lovmæssig kontekst, kan der dog argumenteres for, at nuværende lovgivning omkring persondata ikke er tilstrækkelig. Dette argument synes gruppen ikke er etisk validt som begrundelse for at omgå selvsamme lovgivning. Hvordan tilgængelighed styres og sikres, hersker der for mange mennesker tvivl om - en tvivl, som ofte afledes af manglende viden. Som konsekvens heraf tilskyndes en manglende interesse i forholdene. Netop denne konflikt, synes gruppen, er koncerners ansvar at informere om samt informere om de etiske overvejelser, som de har gjort sig i forbindelse hermed. Med udviklingen af teknologi, som det kan synes svært at være foruden, uden at blive afsat i en samfundsmæssig kontekst, kommer også et etisk betinget ansvar for at kommunikere en hensigtsmæssig brug af samme. Derfor vil gruppen i dette projekt gå ind i en socio-teknisk analyse, med case i søgemaskinen Google.com, som sammen med brugen af etisk teori kan give et overblik over, hvorvidt der kan argumenteres for, at Google Inc. behandler private informationer hensigtsmæssigt eller ej. 1.1 Problemfelt Ud fra en tese om at Google Inc. overskrider etisk korrekt håndtering af informationer, vil vi undersøge søgemaskinen Google.com som artefakt. Der findes mange forskellige perspektiver for, hvad der er etisk korrekt, om end de varierer i opfattelse afhængigt af religion, historie, kultur og ikke mindst individets egen opfattelse af rigtigt og forkert. Kompleksiteten i de perspektiver, som moralsk rigtige og forkerte handlinger vurderes ud fra, er enorm, hvilket vil blive uddybet i afsnit 5.2. Det til trods, har Google Inc. forandret hele verdenens måde at søge oplysninger på, og sammen med andre store virksomheder sat universelle rammer for hvad der er muligt, og hvad der forstås som etisk korrekt at gøre tilgængeligt på internettet i det moderne informationssamfund. Et bredere og mere universelt ønske om tilgængelighed overskygger, hvad der anses for at være moralsk acceptabelt i det danske samfund. Og netop tilgængeligheden til flere og flere informationer, og uvisheden omkring hvilke informationer, der er tilgængelige, skaber flere problematikker, som skaber uvished. Dette kan eksempelvis være sikringen af privatlivet. Dette rejser derfor spørgsmål ved Google Inc. s søgemaskine, som en Side 6 af 58

7 gratis service, da deres formåen overstiger mange andre store virksomheders. Hvis det er gratis at anvende deres produkt, hvad kunne det så koste brugeren af ikke økonomiske midler? Ved at anvende Google.coms gratis service, betaler brugeren så med adgangen til sine informationer? Selvom Google Inc. i praksis blot leverer en service, som inddeler og sorterer en mængde resultater af en søgning efter relevans, mener vi, at koncernen bør tage sine forholdsregler for eventuel misbrug af de informationer, som via deres service gøres lettere tilgængelige. Det formodes, at der ikke eksisterer nok gennemsigtighed i deres indsamling af informationer. Det antages også, at bevidstheden om Google Inc., som dataindsamler i stedet for blot en gratis serviceudbyder, måske er begrænset og godtroende. Subjektet er blevet afhængig af her og nu svar, samt af at informationer altid er tilgængelige. Ved aktivt at undlade at stille spørgsmål til hvorledes en service fungerer, og hvilke tilsigtede hensigter servicen besidder, undlader brugeren også at skulle tage stilling til, hvorvidt servicen overhovedet bør anvendes. Der kunne for eksempel stilles flere kritiske spørgsmål ved anvendelsen af nye teknologier til løsning af problematikker af politisk karakter, som modstrider Google Inc s. motto og reelt bruges til andet end hvad de var tiltænkt. Men mange mennesker er måske også af den opfattelse, at hvis subjektet ikke har noget at skjule, kan den udbudte service vel ikke skade, uanset hvem den anvendes af. Men når der diskuteres teknologier og etikker, afhænger det ofte af perspektivet, og det kan derfor være svært, og tæt på umuligt, at determinere udviklingen, og ikke mindst anvendelsen. I forlængelse heraf kan der undres over artefaktets påvirkning af dets brugere, og ligeledes selvsamme brugeres manglende kritiske stillingtagen til, hvad den fagre nye informationsteknologi gør med alle de informationer, som indsamles i databaser som for eksempel Google.com Problemformulering Hvilken betydning har teknologien bag nyere informationsteknologi for etisk korrekt håndtering og behandling af informationer, med case i den danske udgave af søgemaskinen Google.com? 1.2 Afgrænsning Vi vil i dette afsnit redegøre for de afgrænsninger og fravalg, vi har taget i takt med udarbejdelsen af projektet. Side 7 af 58

8 Idet Google Inc. er en spændende virksomhed med mange populære produkter, som kunne have været interessant for gruppen at fordybe sig i, har vi valgt at afgrænse projektet til at handle om søgemaskinen Google.com - både som artefakt såvel som hovedaktør. Dog berøres Google Inc. s historie og motto, da disse benyttes til etiske vurderinger og diskussion i analysen, hvorfor virksomhedens resterende politik ikke belyses. Valget skyldes blandt andet Google.coms dominerende magtposition, samt det faktum at den ofte ses som værende internetbrugeres præfererede søgemaskine. Vi har desuden valgt at afgrænse os til en metode udelukkende fokuseret på teori, hvorfor gruppen ikke beskæftiger sig med indsamling af egne empiriske undersøgelser, såsom gruppe- og ekspertinterview. Dette skyldes blandt andet, at metoderne til analyse af en sådan mængde data ville være for omfattende og tidskrævende. Gruppen har ligeledes vurderet det eksisterende materiale som værende fyldestgørende. Den etiske analyse vil tage udgangspunkt i normativ etik, hvorfor metaetik og praktisk etik kun kort vil blive præsenteret, for at give et overordnet billede af de forskellige etiske former. Endvidere vil lovgivningen, særligt på området persondata og markedsføring, blive inddraget udelukkende i forhold til de etiske spørgsmål angående anvendelse og diskussion af etiske forskellige perspektiver. Vi har derfor fravalgt at belyse andre politiske lovgivninger, som Google.com kan være underlagt af, idet vi ikke finder det væsentligt for vores problemfelt. Selvom Google Inc. s indtjening er et interessant fokusområde i henhold til indsamlingen af private informationer, har vi i projektet ikke valgt at belyse deres markedsføring. Derimod har vi perifert berørt funktionen Google Shopping, som er en indkøbsfunktion, men idet emnet ikke er vores hovedfokus, er den ikke yderligere uddybet, da det vil være for omfattende i forhold til det ønskede udbytte af projektet. Tillige har vi valgt at adskille søgemaskinens geografiske områder, idet hvert land har sine egne regler og love. Da vi ikke ønsker, at fokusere på de enkelte landes lovmæssige forskelligheder, har vi derfor valgt at rette opmærksomheden på den danske udgave og brugen i Danmark. Side 8 af 58

9 1.3 Begrebsafklaring I følgende afsnit afklares en mængde relevante begrebers betydning og anvendelse i dette projekt. Informationer: - De data, som beskriver/forklarer en ting, en person eller lignende. I projektet anvendes det især i sammenhængen private informationer, som refererer til de data, der kan indsamles om og dermed beskrive aspekter af et menneskes privatliv. Dette være sig adresse, CPR-nummer, foretrukne indkøbsvaner og lignende. Informationsteknologi: - I projektet refereres til digital informationsteknologi, som anvendes til deling, lagring, behandling og styring af data via hardware, såsom computere; og software, såsom browsere. Etik: - Etikkens grene anvendes af individet til at klarlægge og afgøre den rette handling, eller rette intention om handling. Moral: - Moral er den gode handling set i et samfundsmæssigt perspektiv, og oftest en samlet vurdering ud fra flere grene af etikken. Etisk korrekt: - At pågældende handling stemmer overens med den ideologiske og moralske forestilling som enten handlingens ansvarshavende eller et samfund måtte have. Pligt versus dyd: - I rapporten skelnes i etisk sammenhæng mellem pligt og dyd således: en pligt er almengyldig; dyder er evnen til at skelne mellem tid og sted for anvendelse af pligt. Et eksempel: Det er din pligt altid at være ærlig. Men det er en dyd at vide, hvorvidt ærlighed altid er den bedste udmelding. Etos: - En appelform, som omhandler en afsenders troværdighed over for modtager. Patos: - En appelform, hvor afsenderen henvender sig til modtagerens følelser for at overbevise denne. Side 9 af 58

10 Logos: - En appelform, som tiltaler fornuften og gerne overbeviser modtageren med et validt, faktuelt argument. Politik: - I projektet refereres ad flere omgange til politik. Ud af den kontekst, som begrebet benyttes i, skal det vurderes, at der tales om virksomhedspolitik. Denne omhandler en koncerns egen politik i forhold til omdømme og ideologi. Affordance: - Et begreb som anvendes i et design-sammenhæng. Kan et designs funktion regnes ud uden instruktioner, betragtes det som havende en høj affordance. Side 10 af 58

11 Kapitel 2 - Metode Med udgangspunkt i den fastlagte semesterbinding af dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter, og den selvvalgte semesterbinding Subjektivitet, Teknologi og Samfund, har gruppen udvalgt litteratur til gennemgang og analyse af besvarelsen af projektets problemformulering. Herunder præsenteres semesterbinding og litteraturudvælgelse. 2.1 Semesterbinding Den ene dimension er Teknologiske Systemer og Artefakter. Gruppen vil indfri semesterbindingen ved at udarbejde en teknisk beskrivelse og socio-teknisk analyse af søgemaskinen Google.com. Vi vil skabe grundlag for vores beskrivelse og analyse gennem teori og tidligere rapporter og analyser af Google.com. Teknologiske Systemer og Artefakter er en dimension, der indebærer forskellige typer systemers og artefakters funktion, materiale og cyklus. Hvordan teknologier kan være et system eller et artefakt alt efter dets mekanismer, og hvilke egenskaber teknologien har til hensigt at opfylde, er vigtige spørgsmål i denne dimension. Den anden dimension, vi inddrager, er Subjektivitet, Teknologi og Samfund, hvor betydningen af moderne teknologi kortlægges for subjektet og samfundet. Dette med et etisk aspekt, der belyser subjektets og samfundets evolution i forhold til teknologier og forøgelse af livskvalitet, men også en analyse af hvornår nye teknologier kan retfærdiggøres, og for hvem det kan retfærdiggøres. Subjektivitet, Teknologi og Samfund omhandler menneskets rolle i teknologien og samfundet, og om teknologiens rolle ved mennesket og i samfundet. Subjektivitet og teknologi eksisterer ikke uden hinanden i det moderne samfund, derimod genskabes de gennem hinanden. Teknologi forandrer relationer i samfundet, og vores opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert udvikler sig kontinuerligt. Derfor er etiske spørgsmål om teknologiens udvikling relevant. 2.2 Teoretiske overvejelser og begrundelser Med en ontologisk tilgang til projektet har gruppen som primær empiri valgt at undersøge projektets problemstilling via eksisterende materiale: Bøger, rapporter, artikler og en række hjemmesider - med vægt på Google Inc. s hjemmeside. På baggrund af den primære empiri vil gruppen udfærdige en teknisk beskrivelse af Side 11 af 58

12 søgemaskinen Google.com for at forstå teknologien bag artefaktet. Med en forventet bred forståelse af denne teknologi, samt en teoretisk viden inde for hovedområderne aktør-netværksteori og etik, vil gruppen analysere og konkludere på projektets problemformulering. Som sekundær empiri vil gruppen undersøge den historiske kontekst for firmaet Google Inc., for at få indsigt den oprindelige tanke bag Google.coms funktion. Desuden vil et historisk perspektiv på behovet for ret til privatliv være relevant for at få en forståelse af den udvikling, som en teknologi kan drive en etisk problemstilling i retning af. Idet gruppen ønsker at belyse Google.coms evolution anvendes bøgerne The Googlization of everything (and why we should worry) af Siva Vaidhyanathan samt Google-historien af David A. Vise til dette formål. Gruppen finder bøgerne særligt relevante, da de belyser motivationen for den oprindelige idé bag søgemaskinen. Desuden redegøres skabernes, Sergey Brin og Larry Page, historie med to forskellige vinkler gennem bøgerne - hvor Vise har en positiv vinkel, har Vaidhyanathan en mere kritisk holdning til Googles historie og virksomhedens magt. Med udgangspunkt i rapporten The Anatomy of a Large-Scale Hypertextual Web Search Engine af Sergey Brin og Lawrence (Larry) Page, Google.coms grundlæggere, vurderer gruppen at den mest optimale beskrivelse af de tekniske funktioner findes, da den beskriver hvordan søgemaskinen blev konstrueret. Derudover anvendes Google Inc. s egen hjemmeside, da Google Inc. s tekniske beskrivelse må tænkes at være objektiv, hvorfor det ikke er prioriteret at finde andre kilder til gruppens tekniske beskrivelse. Data mining beskrives ud fra Beskyttelse af forbrugeroplysninger fra 2003 af Peter Blume og Mette Reissmann. Dette er ikke et oplagt valg til anvendelse af en teknisk beskrivelse, men den er valgt fordi bogen klarlægger begrebet ud fra et rettighedsperspektiv, hvilket fandt sig relevant for projektet. Det har gruppen valgt at bekræfte gennem artiklen From Data Mining to Knowledge Discovery in Databases fra 1996 af Usama Fayyad, Gregory Piatetsky- Shapiro og Padhraic Smyth, for at validere det ovenstående. Gruppen valgte at indfri semesterets bundne dimension Teknologiske Systemer og Artefakter ved hjælp af en analyse ud fra aktør-netværksteori. Med udgangspunkt i artiklen Aktør-Netværksteori - en sociologi om kendsgerninger, karakker og kammuslinger af Torben Elgaard Jensen, blev gruppen ansporet til at søge yderligere Side 12 af 58

13 viden hos ophavsmanden til aktør-netværksteorien: Bruno Latour. Torben Elgaard Jensen skriver sin artikel tydeligt inspireret af Latour, og med dette in mente søgte gruppen yderligere materiale om emnet. Resultatet af søgningen blev En ny sociologi for et nyt samfund. Introduktion til Aktør-Netværk-Teori af Bruno Latour, som gruppen anvendte til at skabe en stærkere forståelse af aktør-netværksteorien. Gruppen har valgt at benytte Peter Kemps bog Det uerstattelige. En teknologi-etik fra 1991 til at definere ordet teknologi, for at få en grundforståelse for begrebet. Bogen anvendes ikke til at belyse teknologi-etik, da gruppen fandt det mere aktuelt at anvende en etisk-filosofisk bog af nyere dato, hvorfor bogen Filosofisk Etik anvendes. Bogen er skrevet af adskillige forfattere, som har skrevet separate kapitler. Politikens Filosofi Leksikon er blevet anvendt for at erhverve en bredere forståelse af især metaetik. Gruppen har endvidere brugt kapitlet Har artefakter en politisk karakter fra bogen Teknologi & virkelighed: en antologi om etik, eksistens, fremskridt og videnskab i den teknologiske civilisation fra 2008 af Langdon Winner. Dette grundet at han bliver nævnt i et kapitel i bogen Filosofisk Etik. Yderligere har et kapitel i bogen: Ethics in Media Communications Cases and Controversies fra 2006 af Louis Alvin Day vist sig interessant til belysning af følelsen af privatliv. Der er anvendt sporadiske søgninger på digitale databaser, en del søgninger via Google.com og søgninger på litteratur gennem flere forskellige bibliotekers arkiver. Der er anvendt søgeord, der er forbundet med projektets problemformulering, og udvalgt litteratur lige så ofte ud fra interesse, som ud fra antal søgeresultater. Forfattere på samtligt materiale er undersøgt og godkendt af gruppen før anvendelse. Der anvendes primært kvalitative metoder, da gruppen har vurderet at disse egner sig bedst ved analysering af socio-tekniske systemer og etiske problemstillinger, hvor det er essentielt med flere forskellige perspektiver og aspekter til at belyse emnet til fulde. Side 13 af 58

14 Kapitel 3 - Googles historie Projektet vil i dette afsnit beskrive Google Inc. s historie fra idé-fase til verdensomspændende virksomhed. Herunder vil vi berøre holdninger, dominans af verdensmarkedet og motivationen for den oprindelige idé til firmaets grundsten: Den gratis søgemaskine Google.com. 3.1 Google.coms oprindelse Google er overalt. Den synes almægtig, alvidende og allestedsværende (Vaidhyanathan, 2011: xi). Google.com giver brugeren adgang til informationer og nyheder og ligeledes til at formidle sine egne. Søgemaskinen evner at fremskaffe hurtige svar på brugernes forespørgsler, og med det minimalistiske og farverige design på den kridhvide baggrund, er Google.com meget brugervenlig - for ikke at tale om populær. Milliarder af søgninger bliver foretaget hver dag i mere end 100 forskellige lande (InternetLiveStatus), og det er tilmed blevet integreret i det danske sprog at kunne google informationer (Ordnet.dk - google). Det kan derfor være svært for mange at forestille sig et internet uden dette, efterhånden, væsentlige medie. Vi anser det derfor relevant at belyse Google Inc. s oprindelse for at forstå, hvilken indvirkning og betydning den har for brugerne. Da grundlæggerne, Larry Page og Sergey Brin, endnu var ph.d.-studerende ved Stanford University skabte de et forskningsprojekt, der senere skulle udvikle sig til at være en global milliardvirksomhed. Parret mødte første gang hinanden i foråret 1995, da Brin viste Page og de andre nye kandidatstuderende i datalogi rundt på Stanfords campus. Trods indbyrdes forskelle var kemien mellem dem uundgåelig, og deres intellektuelle krige endte med at blive til et nært venskab med meget til fælles. Eksempelvis havde de begge en akademisk baggrund med fædre, der var ærede universitetsprofessorer; og mødre med teknologisk arbejde, som lærte dem om computerbrug. De lærte tillige avanceret matematik hjemmefra med forventninger om, at det kunne gavne deres fremtid. De havde derfor begge store, akademiske sko at udfylde og slægtede deres fædre på i deres interesse for datalogi og matematik. Efterfølgende begyndte parret at arbejde på deres fælles interesse: Internettets mange muligheder (Vise, 2009: 27). Side 14 af 58

15 Sergey Brin interesserede sig dog også for data mining og arbejdede derfor tæt sammen med hans vejleder på Stanford, Rajeev Motwani, i forskningsgruppen MIDAS (Mining Data at Stanford), i forsøget på at anvende data minings-teknikkerne på det, dengang, spæde internet (Vise, 2009: 42). I slutningen af halvfemserne var internettet nærmest en jungle: Vild, uregerlig, vanskeligt gennemtrængelig og uoverskuelig. Ifølge Motwani var (...) søgning [dengang] noget rod (...) [og] Man fik en virvar af resultater, som var fuldstændig meningsløse (Vise, 2009: 42). Motwani forsøgte blandt andet at anvende søgemaskinen Inktomi til at slå ordet Inktomi op - uden resultat. Søgemaskinen kunne ikke finde sig selv. Samme gjaldt for den nystartede og bedre søgemaskine Yahoo, som oplevede store problemer med internettets raske vækst. Både Brin og Motwani var sikre på, at der måtte findes bedre løsninger for netsøgning (Vise, 2009: 43). Samtidigt anvendte Larry Page en anden søgemaskine, AltaVista, i forbindelse med et andet projekt. Denne var langt hurtigere og mere effektiv end de andre på markedet. Page hæftede sig særligt ved dens brug af links, hvilket dengang var en ny term, som blev anvendt til at skabe en bedre sammenhæng på nettet (Vise, 2009: 43). Han begyndte derfor at analysere dataene bag linkene og udviklede en teori om, at en websides popularitet kunne inddeles efter antallet af links, der blev koblet til siden. Brin, Page og Motwani udviklede på baggrund af denne teori en prototype af en søgemaskine, som udelukkende var til intern brug på Stanford, og som de mente kunne anvendes til deres ph.d.-afhandling. Hensigten med projektet var at indsamle internettets data, lave data mining samt sætte informationerne i kontekst. Brin og Page havde ganske enkelt tænkt sig at skabe orden i internettets informationskaos (Vise, 2009: 21). Parrets søgemaskine var derfor dannet på en sammensætning af traditionel søgemaskine-teknologi og Pages teori, hvilket muliggjorde sortering og prioritering af informationer ved internetsøgning baseret på informationernes relevans. Når de eksisterende søgemaskiner blot benyttede sammenligninger af ord ved søgninger på websteder, havde Brin og Page en fordel ved at placere søgeresultaterne i den rækkefølge, der var mest relevant for brugeren. Brin og Page havde derfor opfundet en ny søgemaskine, der medførte at internetsøgning for første gang blev hurtigt og nemt, idet de brugbare svar stod øverst, hvilket var grundelementet for den Google-søgemaskine vi kender i dag (Vise, 2009: 45). Dermed udviklede et ph.d.-projekt på baggrund af utilfredshed med den aktuelle søgeteknologi sig til en af verdens største virksomheder. Google Inc. har i dag 70 Side 15 af 58

16 kontorer i mere end 40 lande - blandt andet i Danmark (Google k) - og søgemaskinen blev lanceret i dansk udgave i maj 2000 (Google l). 3.2 Google Inc. s dominans We may see Google as a savior, but it rules like Caesar (Vaidhyanathan, 2011: xi). Det kan være vanskeligt og virke unødvendigt, at sætte spørgsmålstegn ved Google.coms rolle i brugernes liv, da søgemaskinens motto og funktion - Don t be Evil - virker godgørende og harmløs. Dog har virksomheden bag søgemaskinen, Google Inc., megen magt og indtjener en stor sum penge hver dag grundet deres brugere, og det kan derfor være nødvendigt at se på virksomheden bag søgemaskinen, Google Inc., frem for blot at se på det teknologiske artefakt. Google Inc. har erhvervet sig en dominerende magt i World Wide Web til trods for, at der på intet tidspunkt er blevet udskrevet regler om internettets magthavere. Google Inc. havde dog en god idé, som var i stand til at gøre internettet stabilt, let anvendeligt og pålideligt, hvilket var højst nødvendigt i den pågældende tid (Vaidhyanathan, 2011: 13). Google Inc. fik dermed respekt og magt i den virtuelle verden, der ellers var sigtet til at være uregerlig. En magt, som er blevet udløst af Googles søgemaskine og ligger på de webbaserede aktiviteter. Google Inc. s dominans, som bygger på tillid, er ifølge The Googlization of everything meget lig med den styring, som den romerske statsmand, Julius Cæsar, anvendte i 48 f.kr. (Vaidhyanathan, 2011: 14). Ifølge bogen, var Rom i en tilstand af kaos og krig, inden Cæsar kom til magten. De forhenværende ledere havde ingen struktur og var svage og ineffektive, hvorfor de fejlede i at styre og støtte deres folk og gøre byen til et beboeligt sted. Ligesom Cæsar, lykkedes det Google Inc. at skabe struktur, hvortil de fik fuldmagten til at lede gennem massiv support fra deres brugere. Og som i Cæsars tid, forblændes brugeren af de mirakler, som Google Inc. har skabt, og er derfor ikke i stand til at se de metoder, hvorpå Google Inc. udøver kontrol over sit domæne. Google Inc. har altså formået at herske over internettet gennem styring af hjemmesiders relevans, og hvilke der skal fremhæves, samt gennem trafficking, som giver bagmændene mulighed for at styre, hvilke søgeord der vægter højere end andre. Google Inc. har dermed evnet at skabe visse standarder for internettet. Eksempelvis har Google Inc. intentioner om at degradere pornografiske sider, således at disse ikke forekommer som resultat af en søgning. Dermed nedgraderes disse hjemmesiders relevans og en pornografisk Side 16 af 58

17 søgning kan resultere i et forvirrende resultat, som ikke er aktuelt i den givne situation (Vaidhyanathan, 2011: 14). Professor i mediestudier, Siva Vaidhyanathan, har i sin bog The Googlization of everything fra 2011 beskrevet mennesket og dets forhold til Google.com. Ifølge Vaidhyanathan har Google.com ændret samfundet, idet at den har indflydelse på menneskets kultur, politik og økonomi - hvilket han definerer som (...) the Googlization (Vaidhyanathan, 2011: 2). I følge Vaidhyanathan, dækker begrebet over menneskets tilbøjelighed til at imødekomme og indføre Google.com i sit liv, og at alt hvad brugeren har tilladt at Google får indflydelse på, er blevet googliseret. Ifølge Vaidhyanathan påvirker googlizationen menneskets opførsel og tankegang på tre store områder: Os : Subjektet bliver googliseret. Dette sker gennem Google Inc. s indflydelse på brugerens vaner, meninger og dømmekraft. Subjektets behandling af egne persondata vil også her ændres (Vaidhyanathan, 2011: 2). Verden : Samfund, uafhængig af størrelse, påvirkes til at ændre adfærd, navn eller fremtræden for som samfund at skabe klar identitet, magt eller holdninger i en større sammenhæng (Vaidhyanathan, 2011: 2). Viden : Samfundet og subjektet påvirkes gennem dets brug af viden, som er lagret i og opnås fra bøger, online databaser samt internettet. Google.com tilbyder muligheden for at opnå informationer og gør dem let tilgængelige. Viden er derfor ikke nødvendigvis længere et tegn på klogskab, da enhver kan tilegne sig viden i dag (Vaidhyanathan, 2011: 2). Google Inc. er, ifølge Vaidhyanathan, ikke blot den mest spændende og succesfulde internetvirksomhed i vor tid - den formår samtidigt at indvirke på og manipulere med brugernes individuelle og kollektive ønsker, meninger og, vigtigst af alt, dømmekraft (Vaidhyanathan, 2011: 2). Side 17 af 58

18 Kapitel 4 - Teknisk beskrivelse af Google.com Vi vil her undersøge, hvordan søgemaskinen fungerer og forsøge at skabe os en forståelse af, hvorfor Google.com anvendes mere end andre søgemaskiner. Vi vil skabe indblik i søgemaskinens algoritmer og tekniske funktioner, med henblik på at finde frem til Google.coms styrker og svagheder. Brugeren taster et ord, billede eller en sætning ind i Google.com, og på mindre end et sekund sender maskinen et segmenteret svar retur med flere muligheder, relaterede søgninger og billeder, der matcher søgningen. Det er ekstremt brugervenligt. Men søgningen starter længe før, brugeren tænder sit digitale device, da Google.com, gennem PageRank, har skabt algoritmer, funktioner og en indeksering af internettets mange data, der simplificerer søgningen. For at Google.com kan sikre levering af de svar og informationer, brugeren ønsker, er det essentielt, at der foreligger et system, der hurtigt kan finde præcist de ønskede svar frem. Internettet besidder ikke et universelt arkiveringssystem, hvorfor der bliver fremstillet en indeksering af internettets indhold. Ligesom indekset bagerst i en bog indeholder Google-indekset oplysninger om ord og deres placering. Når du søger, slår vores algoritmer dine søgeord op i indekset på det mest grundlæggende niveau for at finde de relevante sider. Når der søges på Google.com, søges der ikke på nettet, men i Google.coms indeks (Google b). Til at indeksere anvendes der algoritmer. En algoritme er kort fortalt en vejledning til en problemløsning, som bliver udført trin for trin. Instruktionerne på hvert trin tilstræbes at være så nemme, at de kan følges, uden at brugeren skal tænke sig om, hvorfor algoritmer kan findes mange steder i menneskets dagligdag. Det kan eksempelvis være en opskrift på en kage eller vejledning til at samle et møbel. Algoritmer bliver særligt anvendt ved programmering, da alle computerens programmer bliver kodet til at løse specifikke problemer eller udføre én opgave ad gangen. Her gentages trinene typisk flere gange, til forskel fra algoritmer henvendt til mennesker, da computeren ganske enkelt ikke har en bevidsthed og kontinuerligt skal have fortalt, hvad der skal gøres. Computeren kan eksempelvis blive kodet til at kunne sortere nogle bestemte informationer. Dette kan eksempelvis være et spil kort, der skal sorteres efter farve. Algoritmen kunne se således ud: 1. Tag et kort fra bunken. 2. Se på kortets farve. 3. Er kortet sort, lægges kortet til venstre. 4. Er kortet ikke placeret til venstre, er kortet derfor rødt og skal Side 18 af 58

19 lægges til højre. 5. Er der flere kort i bunken, gå til trin Er der ikke flere kort i bunken, er alle kort sorteret (Wikipedia.dk). Kompleksiteten af ovenstående algoritme er ikke så stor, som dem, der ligger til grund for Googles søgemaskine. I stedet har grundlæggerne skabt algoritmer for svar, autofuldførelse, bøger, opdatering, google direkte, billeder, indeksering, vidensgraf, mobil, nyheder, forståelse af forespørgsler, justeringer, beskyttet søgning, søgemetoder, site- og sitekvalitet, uddrag, stavning, synonymer, oversættelse og internationalisering, universel søgning, brugerkontekst samt videoer - som det kræver god datalogisk forståelse for at kunne kode (Google c). Gennemgangen af indekset starter ved søgningens start, hvor der sendes webcrawlers ud i alle servere for at finde de højst aktuelle data og af højeste rank af den specifikke søgning. En webcrawler er den forbindelse, der undersøger indekset og henter det relevante materiale tilbage til søgemaskinens lister over resultater. Det fungerer ved, at der udsendes en besked, der forbinder søgningerne med flere links på tværs af hinanden, og der hvor der er flest links forbundet, bliver de rangeret højere på listen over søgeresultater (Google d). PageRank er rapid calculation of a web page's "PageRank", an objective measure of its citation importance that corresponds well with people's subjective idea of importance (Brin et al: 2.1), hvilket kan betyde, at søgemaskinen er indrettet til at forstå brugerens tanke, før brugeren anvender søgemaskinen. Grundet historikken over det søgte dannes en algoritme, der fortæller om sandsynligheden for interesse for et specifikt link, hjemmeside, tekst eller billede. PageRank lister søgeresultaterne efter en kategorisering af søgeordene, der anvendes ud fra position, skrifttype, og kapitalisering af information (Brin et al: 4.2.5). Google considers each hit to be one of several different types (title, anchor, URL, plain text large font, plain text small font,...) (Brin et al: 4.5.1). Det gør det muligt, at finde flere informationer end brugeren først havde til intention, da PageRank sikrer funktionen: Relateret svar på søgningen (Google e). Side 19 af 58

20 På figur 1 ses en oversigt over søgningers mange bindeled og betydning heraf. Jo større cirkel, jo højere rank besiddes der (Dickson Ada Cara). Når der søges på Google.com, kommer følgende søgefunktioner frem: Internet, billeder, maps, videoer, apps; mere, som består af bøger og flybilletter, samt søgeværktøjer. Det er her muligt, at skifte mellem funktionerne på samme søgeord i løbet af et splitsekund. Har brugeren en Google-konto, findes der adgang til denne via søgesiden (Google f). Det foregående kan forstås således, at der tolkes på informationerne ud fra blandt andet nøgleord, hvorefter der foregår en indeksering af informationerne, der til sidst sorteres. PageRank samler og sorterer informationer og rangerer dem efter popularitet (Brin et al: 2.1.2). Informationerne om disse rangeringer behandles og systematiseres ved brug af et værktøj kaldet data mining. Data mining er en måde at sammenligne data og derved opnå en bred viden om en konkret brugers færden på internettet (Blume et al, 2003: 161). Det sker ved, at data omdannes til konkret viden, og dette kan ske gennem visualisering af den givne information (Fayyad, 1996: 37). Disse data resulterer i en dybdegående viden om søgningerne, da de gennem megen analyse af en software giver en klar profil af søgningens konkrete interesser. Disse data bruges ofte i en kommerciel kontekst for at skabe en bedre profilering af brugeren (Blume et al, 2003: 161). Data mining kan i praksis anvendes til at analysere, hvilke typer varer kunderne køber i supermarkederne, for derved at kunne opstille varerne mere appellerende, for at sikre bedre salg. Teknologien bag søgemaskinen Google.com er, kort fortalt, en sandsynlighedsberegning over verdens søgninger; et Google-indeks over alt downloadet materiale, der findes på internettet; og algoritmer, der lister søgninger og materialer efter relevans. Side 20 af 58

21 Kapitel 5 - Teori Det teoretiske afsnit vil klarlægge det socio-tekniske system af Bruno Latours aktørnetværksteori (ANT), for at belyse teknologiers funktioner og forbindelser i et samfundsmæssigt og subjektivt perspektiv. Teknologier indeholder forskellige etiske anskuelser, hvor vi vil gå i dybden med deontologien og konsekventialismen inden for den normative etik. De tre hovedformer for etik vil alle blive beskrevet for at skabe en grundlæggende forståelse af etik og hvorfor ovenstående er relevant for projektet. Dog vil den normative etik, med fokus på deontologi og konsekventialisme, være bærende for dette projekt. Etik er især vigtig ved undersøgelse af teknologier, hvorfor anvendelse af Langdon Winners teorier om teknologi-etik vil belyse de forskellige aspekter og kontroverser, der eksisterer ved teknologier og etik. Sidst berøres det etiske spørgsmål vedrørende privatliv i forhold til nyere teknologier, og hvordan kravet på privatliv opretholdes. 5.1 Aktør-netværksteori Den traditionelle sociologi bliver udfordret af en ny anskuelse af samfundet gennem Bruno Latours teorier om social sociologi, og derigennem opstod aktørnetværksteorien. ANT udfordrer og analyserer de kontroverser, der eksisterer med mange forskellige aktører, netværk og bindeled, samt forestillingen om hvad der er socialt og hvad der er sociologi (Latour, 2005: 21). Den traditionelle græske og latinske forståelse af sociologi er videnskaben om det sociale. Men det giver kun mening, hvis der ligeledes eksisterer en klar definition af den traditionelle forståelse af det sociale, som værende et homogent træk. Dette mener Latour ikke er tilfældet, hvorfor nye forståelser fremlægges (Latour, 2005: 22, 26). Den nye sociale forståelse er sammenføjninger af elementer, der ikke nødvendigvis har direkte relationer (Latour, 2005: 21), men kan betegnes som (...) en kæde af associationer mellem heterogene elementer (...) (Latour, 2005: 26), hvor der til stadighed eksisterer en forbindelse. Elementer der føjes sammen på ny, og skaber nye associationer i bevægelse, er den nye sociale forståelse (Latour, 2005: 27). Betydningen af en ny sociologi ændres her til en opsporing af associationer, der beskriver en bestemt slags forbindelse mellem fænomener og elementer, der ikke i sig selv er sociale (Latour, 2005: 26). Det kan eksempelvis forstås sådan, at når en ny teknologi udvikles, opstår en nødvendighed af en redefinition af de eksisterende Side 21 af 58

22 begreber af forbindelser og associationer, da der med den nye teknologi indføres nye forbindelser mellem selvsamme elementer (Latour, 2005: 26). Social sociologi kan dermed beskrives som selve aktør-netværksteorien. ANT beskæftiger sig med tre hovedbegreber - aktøren, netværket og translationen - som bruges til belysningen og analysen af et teknologisk og/eller videnskabeligt emne samt emnets relationer. Med udgangspunkt i en tanke om, at alle relationer fungerer i samspil med, og især i kraft af, andre relationer, beskrives de tre elementer gennem En ny sociologi for et nyt samfund. Introduktion til Aktør-Netværksteori af Bruno Latour, samfundsforsker og foregangsmanden for teorien, samt artiklen Aktør- Netværksteori en sociologi om kendsgerninger, karakker og kammuslinger af Torben Elgaard Jensen Aktøren Latour beskriver aktøren som (...) lånt, distribueret, antydet, påvirket, behersket, forrådt, oversat (...) (Latour, 2005: 70), idet aktøren udelukkende fungerer i sin pågældende rolle eller funktion i kraft af translationerne mellem denne og de omkringliggende aktører: Netværket. Forfatteren peger altså på, at aktøren defineres af andre, i modsætning til i traditionel sociologisk forstand, hvor aktøren aktivt definerer andre. I ANT betragtes aktøren desuden semiotisk, hvilket vil sige, at aktøren ikke nødvendigvis er menneskelig, men blot det knudepunkt i netværket, som tilskrives handling. Dette er yderst relevant i en teknisk analyse, da elementet under analyse ligeså ofte kan være af teknologisk karakter som af menneskelig karakter. Af samme grund omtales aktøren ofte også som aktanten, så der undgås forvirring i forhold til aktørens menneskelige eller ikke-menneskelige karakter (Jensen, 2003). En kvinde er et meget konkret eksempel på en aktør, som, ifølge ANT, ikke defineres i kraft af at være kvinde i sig selv, men derimod i kraft af at der findes andre aktører, som hun defineres af: Hun er ikke en mand, hun er ikke et barn, hun er ikke et dyr - hun er en kvinde. Men havde disse omkringliggende knudepunkter, som mand, børn, dyr, ikke ligget i relation til hende, så havde hun blot været et menneske - typen af menneske, kvinden, er altså defineret af de omkringliggende aktører og aktanter. Et eksempel på en teknologi, som kan betragtes som en aktant, er internettet. Med udgangspunkt i at internettet tilskrives handlingen at levere information på tværs af Side 22 af 58

23 landegrænser og verdenshave, er det, ifølge ANT, nødvendigt at se internettets virke som aktant i kraft af alle de aktanter og aktører, som defineres i dets netværk. Internettet er vidt forskellig fra en af sine vigtigste med-aktanter: computationsartefaktet. Dette være sig smartphones, laptops, tablets og lignende. Men uden netop dette artefakt er internettet ikke meget værd som aktant. Ligesom kvinden, defineres internettet altså af sit netværk Netværket Netværket verificerer aktøren og er ifølge Latour (...) ikke andet end en indikator for en teksts kvalitet i forhold til en given opgave (...) (Latour, 2005: 155). Netværket er således de omkringliggende knudepunkter, hvis handlinger og relationer definerer aktøren og dennes funktion. Dette betyder, at et netværk i ANT er et meget åbent begreb og ikke har en bestemt størrelse, da nærmest alt kan betragtes som havende større eller mindre relation til den pågældende aktør. Den meget konkrete definition af aktøren, som noget, der udelukkende eksisterer i kraft af sin relation til andre, er altså forskellig fra den mere brede definition af netværket. I forlængelse heraf kan det desuden konstateres, at netværket oftest kun kan betragtes som værende stabilt ud fra et bestemt perspektiv; i andre perspektiver, eller med udgangspunkt i andre relationer i netværket, vil aktørens handling og dennes relation til netværket kunne analyseres anderledes (Jensen, 2003). Kvinden er aktøren i netværket, da det er hendes funktion, vi ønsker at analysere. Hendes funktion kan analyseres ud fra hendes relation og forskellighed fra manden, barnet og dyret, for at afdække hendes rent fysiologiske karakter; det kunne også være hendes funktion i samfundet, hendes funktion som mor eller hendes funktion på arbejdsmarkedet. Dette vil til stadighed kunne inddrage en række af de samme aktører i netværket omkring hende, men nye vil også skulle inddrages, og relationerne vil forandres; netværket vil altså ikke fremstå stabilt, da perspektivet, hvorfra netværket anskues, kan ændres. Ligeledes kan internettet betragtes i et andet netværk end det rent teknologiske fra tidligere: I en social konstruktion vil internettets med-aktører se meget anderledes ud. Side 23 af 58

24 5.1.3 Translationen En translation, ifølge Latour, er (...) relationer af en art, der betyder, at de får andre til at gøre uventede ting (...) (Latour, 2005: 131) uden social tilføjelse til handlingen. Translationen er betegnelsen for relationens funktion i ANT. Relationen er ikke blot et bindeled, men nærmere udviklingen fra en mængde knudepunkters funktioner til skabelsen af aktørens position i netværket. Det kan altså forklares som den proces, som skaber en relation mellem to ellers forskellige elementer - en mediering, som får begge elementer til at indgå i netværket, og som definerer aktørens rolle (Jensen, 2003). For kvinden, som aktør, er translationen mellem hende og manden også den proces, som manifesterer hendes position som kvinde. Translationen fra kvinden til manden afbilleder således både deres forskellighed og deres tætte relation. Translationen styrker dermed kvindens position i kraft af manden, og jo flere styrkende translationer, der finder sted mellem kvinden og andre aktører i hendes netværk, jo stærkere står hun. Internettet er ligeledes særdeles styrket i sin position i kraft af translationen med computationsartefaktet, til trods for de to teknologiers betragtelige forskelle med den mest markante, ud fra dette projekts perspektiv, værende at computeren er et teknologisk artefakt, hvor internettet er et teknologisk system. Det til trods tænkes computeren sjældent uden sin nærmest naturlige forlængelse: Internettet. ANT samler og forbinder handlinger og relationer i et analyserende system, hvor menneskelige og ikke-menneskelige elementer påvirker, determinerer og definerer hinanden. Ud fra en samfundsforståelse, hvori mennesker og teknologier skaber og genskaber hinanden og hinandens handlinger, vil vi nu gennemgå en etisk beskrivelse for at komme tættere på problematikker og løsninger i forhold til projektet. 5.2 Etik Med en basisforståelse for filosofisk etik baseret på eksisterende materiale, vil gruppen søge at skabe en vidensbase, som kan ligge til grund for en analyse af, hvorvidt Google.coms håndtering af private informationer kan konkluderes etisk korrekt. Gruppen vil hovedsageligt dykke ned i den normative etik og anvende denne til efterfølgende analyse, og derudover kort berøre praktisk etik for videre at kunne Side 24 af 58

25 inddrage en gren af denne: Teknologi-etik. Metaetik vil blive klarlagt, men ikke anvendt aktivt, da dette ikke vil blive benyttet i den afsluttende analyse. Gruppen vil hovedsageligt beskæftige sig med filosofferne Langdon Winner og Stig B. Hansens beskrivelse og forståelse af de etiske grene. Louis Alvin Day anvendes yderligere i forståelsen af privatlivets relevans i en teknologi-etisk kontekst. Etik kommer af det græske ord etos for sædvane og beskæftiger sig med den del af den filosofiske lære, som vurderer individets rigtige vaner og handlinger ud fra moralske fænomener (Filosofisk Leksikon - etik, 2010: 193). Moral og etik bliver i dag ofte betragtet som værende det samme, men oprindeligt set vil det være mere korrekt at sige, at etikken er fundamentet for vores moralske handlinger. Mere konkret vil det sige, at etikken er det nærmeste mennesket kommer på et privat rigtighedskriterie, som kan ligge til grund for dets handlinger, mens moral nærmere er dannet på baggrund af samfundets normer og fælles forståelse af rigtighedskriterier. Grunden til at etik og moral oftest anvendes som synonymer, kan forventeligt findes i, at samfundets normer og menneskets egne rigtighedskriterier ofte er ens (Christensen (a), 2011). De fleste mennesker er via egne etiske overvejelser kommet frem til, at det er forkert at slå ihjel. Af samme grund betragtes det som en samfundsnorm. Det er dermed moralsk forkert at slå ihjel, lige så vel som det, for de fleste, er etisk forkert. Det kan lede til at tro, at det er eksempler som dette, at forvekslingen kommer af. I denne opgave udvælges og anvendes visse etiske fremgangsmåder i en analyse af Google.com, da de formodes at kunne belyse, hvorvidt Google Inc. håndterer private informationer etisk korrekt. For at kunne udvælge og anvende forskellige former af etik, er det derfor nødvendigt at forstå etik i et overordnet perspektiv. Etik kan deles op i tre hovedformer: Normativ etik, metaetik og praktisk etik, som vi herunder vil præsentere. Den normative etik vil have hovedfokus, hvor metaetik og praktisk etik anvendes til at skabe grundlæggende forståelse. Sidst vil vi gå i dybden med teknologi-etik, som er en gren af den praktiske etik. Dette er den eneste gren af den praktiske etik, som vi vil fordybe os i Normativ etik Normativ etik kan deles op i tre tankegange: Deontologi, konsekventialisme og dydsetik. Disse tre grene inden for den normative etiks verden er værktøjer, til at Side 25 af 58