Rebild Kommune. Vådområde ved Lerkenfeld Å TEKNISK FORUNDERSØGELSE

Transkript

1 Rebild Kommune Vådområde ved Lerkenfeld Å TEKNISK FORUNDERSØGELSE

2 Rebild Kommune Vådområde ved Lerkenfeld Å TEKNISK FORUNDERSØGELSE Rekvirent Rebild Kommune Jernbanegade Nørager att. Ivan Holm Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Lars Bo Christensen Kvalitetssikring Bjarne Moeslund Revisionsnr. 1 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og baggrund Undersøgelsesområdet og planforhold Besigtigelse og opstartsmøde Opdeling i to delområder Scenarier Registreringer Lokalitetsbeskrivelse og udviklingshistorie Lokalitetsbeskrivelse Udviklingshistorie Detaildræning Vandløbsopmåling og terrænmodel Vandløbsforhold Dimensioner Vedligeholdelse Oplande, afstrømninger og vandstande Oplande Karakteristiske afstrømninger og vandføringer Manningtal Vandstande Vandbalance Jordbundsforhold Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Arealanvendelse Næringsstofbelastning Vandprøver Kvælstof Fosfor Undersøgelse af jordens indhold af fosfor Okkerbelastning... 49

4 2.9. Miljø- og naturforhold Smådyr Fiskebestand Terrestrisk natur Tekniske anlæg Veje og broer Bygninger, dambrug og regnvandsudløb m.m Ledninger Projektgennemførelse Scenariebeskrivelser Projekterede ændringer Anlægselementer Indledende arbejder, rydninger mv Tilpasninger i Lerkenfeld Å Vandløbets udformning og dimensioner på de genslyngede trækninger Hævning af vandløbsbund på delstrækninger Genslyngning af Lerkenfeld Å Fjernelse af spærring Udgravning og indbygning af jord Sløjfning og forlægning af dræn og grøfter Dræn og grøfter der afvander inden for projektområdet Dræn og grøfter der afvander uden for projektområdet Afbrydelse af dræn og grøfter Broer mv. samt sikringer af tekniske anlæg Vejbroer Overkørsler Eventuelle sikringer af bygninger og tekniske anlæg Retableringer og afslutninger Myndighedsbehandling Konsekvensvurderinger Fysiske forhold... 88

5 4.1.1 Vandstande Vandløbenes længde og fald Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Fremtidige afvandingsforhold Metode Arealopgørelser Kvælstoffjernelse Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/ vådområder Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med åvand fra Lerkenfeld Å Kvælstoffjernelse ved ændret arealanvendelse Samlet kvælstoffjernelse Samlet kvælstoffjernelse - scenarie Samlet kvælstoffjernelse - scenarie Fosfor Okkerreduktionspotentiale Miljømæssige og naturmæssige forhold Vandløb Terrestrisk natur Bilag IV arter og Natura Tekniske anlæg og kulturhistoriske anlæg Økonomi og arbejdstidsplan Estimerede omkostninger for de 2 scenarier Omkostninger til rådgivning Driftsforhold Tids- og arbejdsplan Nyt projektforslag (scenarie 1a) Vandløbets fysiske forhold Påvirkede arealer Kvælstoffjernelse Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/ vådområder

6 5.3.2 Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med åvand fra Lerkenfeld Å Kvælstoffjernelse ved ændret arealanvendelse Samlet kvælstoffjernelse Fosforbalance Fosforfrigivelse med vandmætning Fosforreduktion ved infiltration/ overrisling af vand fra det diffuse opland Fosfortilbageholdelse med oversvømmelser Fosforreduktion ved ekstensivering af landbrugsarealerne Fosforreduktion ved slæt/ græsning efter optag i planter Samlet fosforbalance Økonomi og arbejdstidsplan Estimerede omkostninger gennemførelse af scenarie 1a Omkostninger til rådgivning Driftsforhold Tids- og arbejdsplan Referencer

7 TEGNINGSFORTEGNELSE Tegning nr. Indhold Målforhold 001 Oversigtskort, eksisterende forhold med ledningsoplysninger og andre tekniske anlæg. 002 Oversigtskort, eksisterende afvandingsforhold, sommer- og vintermiddel. 1: : Oversigtskort, topografiske vandløbsoplande. 1: Oversigtkort, projekterede ændringer, scenarie 1 og Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 1, sommermiddelvandstand. 006 Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 2, sommermiddelvandstand. 007 Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 1a, sommermiddelvandstand. 1: : : :10.000

8 BILAGSFORTEGNELSE Bilag nr. Indhold Målforhold 1 Længdeprofil for Lerkenfeld Å for strækningen mellem st og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 2 Opmålte tværprofiler for Lerkenfeld Å på strækningen mellem st og st Bilaget findes alene i den elektroniske udgave af rapporten. 1:50 / 1: :100 / 1:100 3 Længdeprofil for Smorup Bæk for strækningen mellem st og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 1:50 / 1: Opmålte tværprofiler for Smorup Bæk på strækningen mellem st og st Bilaget findes alene i den elektroniske udgave af rapporten. 5 Længdeprofil for Lerkenfeld Å for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, scenarie 1. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 6 Længdeprofil for Smorup Bæk for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, scenarie 1. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 1:50 / 1:50 1:50 / 1: :50 / 1:5.000

9 Bilag nr. Indhold Målforhold 7 Længdeprofil for Lerkenfeld Å for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 8 Længdeprofil for Smorup Bæk for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 9 Scenarie 1 Eksisterende kvælstofbelastning og beregnet kvælstoffjernelse for hvert af de 2 delområder Øst og Vest. 10 Scenarie 2 Eksisterende kvælstofbelastning og beregnet kvælstoffjernelse for hvert af de 2 delområder Øst og Vest. 1:50 / 1: :50 / 1: Resultater af fosforanalyser af 80 jordprøver udtaget inden for projektområdet ved Lerkenfeld Å. Prøverne er udtaget i oktober 2013 og efterfølgende analyseret af Eurofins. 12 Fortegnelse over gennemførte profilboringer (25) i projektområdet indeholdende jordbundsbeskrivelser (0-100 cm) Resultater af målerunde (28. oktober 2013). 4 vandprøver er udtaget i Lerkenfeld Å på de lokaliteter, som fremgår af figur 2.7.1, Prøverne er analyseret for indhold af Total-N og Total-P Mængdeopgørelser i forbindelse med anlægsoverslagene. -

10 Bilag nr. Indhold Målforhold 15 Længdeprofil for Lerkenfeld Å for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, scenarie 1a. Desuden er vist beregnede vandspejl for sommermiddelafstrømningen ved henholdsvis ingen og 1 årlig grødeskæring. Bilaget er udarbejdet på baggrund af gennemførelse af hele projektet. Da der nu er planlagt, at kun projektområdet Vest (med mindre justeringer) skal gennemføres, skal der trækkes 620 m fra de viste stationer for at finde projektstationeringen. 16 Scenarie 1a Eksisterende kvælstofbelastning og beregnet kvælstoffjernelse for scenarie 1a. 17 Kvantificering af fosfortab fra N og P vådområder version 3 - Lerkenfeld Å. Regneark som kun er bilagt den digitale udgave af rapporten.

11 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Som led i implementeringen af Grøn Vækst og opfyldelse af vandplanens målsætninger arbejder Limfjordsrådet som repræsentant for Limfjordskommunerne og Vandoplandsstyregruppe Limfjorden (VOS) med at gennemføre et antal vådområdeprojekter med det formål at reducere udvaskningen af kvælstof til Limfjorden. Projektområderne er udpeget og prioriteret af VOS en for Limfjorden. Oplandet til fjorden er indeholdt i vandplanen for hovedopland 1.2 Limfjorden, der blev vedtaget i december 2011 (Miljøministeriet 2011). Denne vandplan er imidlertid p.t. ikke gældende, og Naturstyrelsen har sendt den i fornyet høring (2013). Indsatsen omkring etablering af vådområder fortsætter dog uanfægtet heraf. Ifølge vandplanen skal der i indsatsperioden frem til og med 2015 etableres i alt ha vådområde med en samlet kvælstoffjernelse på 415 tons/år. Figur 1.1.1: Lerkenfeld Å ved en position nær udløbet af undersøgelsesområdet. Foto 19. august For at opfylde målet i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder lancerede den tidligere regering Grøn Vækst-pakken. Vandrammedirektivet er i Danmark udmøntet i 23 vandplaner, og en af indsatserne i vandplanerne er at reducere den årlige udvaskning af kvælstof til kystvandene med tons (p.t. reduceret til tons) gennem forskellige tiltag. Af den samlede kvælstofreduktion skal tons fjernes gennem etablering af op til ha vådområder, hvoraf vådområder i oplandet til Limfjorden som nævnt påregnes at bidrage med i alt 415 tons. Kravet til 11 / 121

12 vådområderne er, at der skal være en kvælstofreducerende effekt på minimum 113 kg N pr. ha pr. år samt en omkostningseffektivitet på maksimalt kr. 866 pr. kg fjernet kvælstof Undersøgelsesområdet og planforhold Det fremgår af udbudsmaterialet (Limfjordsrådets Sekretariat 2013), at der skal etableres et vådområde inden for et undersøgelsesområde på 422 ha beliggende langs Lerkenfeld Å i vandløbets opstrøms ende, øst, nord og vest for landsbyen Kongens Tisted. Der forventes dog et noget mindre projektområde, idet ådalen er temmelig smal også set i forhold til undersøgelsesområdet (figur 1.1.2). Figur 1.1.2: Beliggenheden af undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å ved landbyen Kongens Tisted. Undersøgelsesområdets nedstrøms afgrænsning ligger ca. 600 m opstrøms Lerkenfeld Ås sammenløb med Skelbæk. Undersøgelsesområdet omfatter således en knap 13 km lang strækning af Lerkenfeld Å samt ca. 900 m af tilløbet Smorup Bæk, som løber til Lerkenfeld Å i dennes regulativmæssige st Undersøgelsesområdet begynder i Lerkenfeld Ås st. 999, hvor vandløbet krydses af Elbjergvej. Undersøgelsesområdets nedstrøms afgræsning fin- 12 / 121

13 des i vandløbets ca. st Undersøgelsesområdet er i sin helhed beliggende i Rebild Kommune. De målsatte vandløb inden for undersøgelsesområdet er generelt B1-vandløb (gydeog yngelopvækstområde for laksefisk), idet Lerkenfeld Å på strækningen nedstrøms tilløbet af Bonderup Bæk dog er målsat B2-vandløb (laksefiskvand). Desuden er en grøft, som løber fra St. Binderup til Lerkenfeld Å D-målsat (påvirket af spildevand). Ifølge den vandplan, der er i høring i 2013, er alle målsatte vandløb inden for undersøgelsesområdet målsat med krav om god økologisk tilstand. Ifølge udkastet til vandplanen er der indsatskrav om okkerbegrænsende foranstaltninger (ændret vedligeholdelse) på den ca. 4,5 km lange strækning af Lerkenfeld Å mellem tilløb af Tuekærgrøften og Smorup Bæk. Denne indsats er dog ikke prioriteret i første planperiode på grund af manglende faglig viden. Der er ligeledes indsatskrav om ændret vedligeholdelse på størstedelen af den øvrige strækning af Lerkenfeld Å inden for undersøgelsesområdet. Der er desuden indsatskrav om restaurering af i alt godt 3 km vandløb fordelt på 4 delstrækninger. Endelig er der indsatskrav om fjernelse af en spærring i den opstrøms ende af undersøgelsesområdet. Spærringen er en røroverkørsel, som findes i Lerkenfeld Å s ca. st Som det fremgår af figur 1.1.2, fremstår Lerkenfeld Å på delstrækninger med et naturligt mæandrerende forløb, hvilket især gælder strækningen opstrøms tilløbet af Smorup Bæk samt strækningen omkring Løgstrøvej. Andre strækninger bærer tydeligt præg af regulering med længere lige delstrækninger. Dele af vandløbsstrækningen inden for undersøgelsesområdet er reguleret på et tidligt tidspunkt, idet de fremstår regulerede på de gamle højkantskort fra sidste halvdel af 1800-tallet (figur 1.1.3), mens andre delstrækninger først er reguleret på et senere tidspunkt. De fysiske forhold i vandløbet varierer således ret betydeligt inden for undersøgelsesområdet, hvorfor der ved etablering af et vådområde skal anvendes ret forskellige virkemidler afhængigt af, hvilke delstrækninger, det handler om. Det er planen, at vådområdet etableres ved afbrydelse af dræn og grøfter. Herudover etableres vådområdet ved at hæve vandløbsbunden i forbindelse med genslyngning af relevante delstrækninger eller ved andre restaureringstiltag (for eksempel tærskler i form af gydestryg). Udlægning af grus og sten kan skabe variation og flere levesteder for invertebrater samt forbedrede gydemuligheder for ørreder, ligesom disse tiltag vil forbedre vandløbets selvrensende evne og dermed næringsstofomsætningen i området. 13 / 121

14 Figur 1.1.3: Undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å med eksisterende vandløbsforløb (fede blå streger) præsenteret på baggrund af udsnit af det gamle højkantskort fra sidste halvdel af 1800-tallet. Som det fremgår af figur 1.1.4, er undersøgelsesområdet ekstensivt udnyttet, og det vurderes, at ca. halvdelen af området er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. Det vurderes desuden ud fra luftfoto, at kun mindre dele af den resterende halvdel af undersøgelsesområdet er i intensiv landbrugsmæssig omdrift. Undersøgelsesområdet ligger ikke i internationale naturbeskyttelsesområder, men den nederste del af Lerkenfeld Å (ca. fra Lerkenfeld Gods og til udløb i Lovns Bredning) samt selve Lovns Bredning er omfattet af Habitatområde nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk, ligesom Lovns Bredning er omfattet af Fuglebeskyttelsesområde nr. 13, Lovns Bredning. 14 / 121

15 Figur Undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å (rød streg). Desuden er vist arealer omfattet af 3, hvor lysegrøn er eng, brun er mose, lilla er hede, orange er overdrev og blå er sø. Lyseblå stiplet streg er vandløb. Kilde: Arealinfo.dk, juni Som det fremgår af figur 1.1.5, findes der en række beskyttede sten- og jorddiger i området omkring vandløbet, men kun få af disse er beliggende inden for undersøgelsesområdet. Ifølge arealinfo.dk findes der ingen beskyttede fortidsminder inden for undersøgelsesområdet, men lige syd for ejendommen Mølvadgård og syd for Lerkenfeld Å ligger det beskyttede fortidsminde Vadhøj, hvis beskyttelseslinje strækker sig ind i undersøgelsesområdet. Figur viser ligeledes, at mindre dele af Lerkenfeld Å inden for undersøgelsesområdet er omfattet af åbeskyttelseslinjen. Ifølge arealinfo.dk findes der ingen fredede områder inden for undersøgelsesområdet. 15 / 121

16 Figur 1.1.5: Beskyttede sten- og jorddiger (orange streger), åbeskyttelseslinjen (lyseblå streg) samt fredede områder (lilla streger) i og ved undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Kilde: Arealinfo.dk, juni Besigtigelse og opstartsmøde Der blev gennemført kombineret besigtigelse af undersøgelsesområdet og opstartsmøde d. 19. august 2013 med deltagelse af repræsentanter fra Rebild Kommune, Limfjordsrådets Sekretariat og Orbicon. Undersøgelsesområdet blev besigtiget med start ved Binderup Bro. Herefter blev vandløbet inspiceret ved krydsningen af Løgstørvej, ved en position ca. 500 m nedstrøms tilløbet af Smorup Bæk, ud for ejendommen Brorstrup Kærvej nr. 6, ved Tuekærgrøftens krydsning af Kirkevej, ved Elbjergvej, ved en position ca. 1,5 km opstrøms tilløbet af Bonderup Bæk samt ved en position tæt på den nedstrøms ende af undersøgelsesområdet. På baggrund af besigtigelsen er der en forventning om, at projektområdet generelt bliver væsentligt smallere end det oprindelige undersøgelsesområde opstrøms Binderup Bro, mens det modsatte er tilfælde på strækningen nedstrøms broen. 16 / 121

17 Figur 1.1.6: Lerkenfeld Å ca. midt i undersøgelsesområdet ved ejendommen Mølvadgård (19. august 2013). Besigtigelsen viste desuden blandt andet: En ikke uvæsentlig del af området afgræsses. Fugtighedsforholdene i ådalen især opstrøms Binderup Bro styres tilsyneladende i høj grad af trykvand fra de omliggende bakker. Arealerne langs ca. den opstrøms halvdel af Smorup Bæk inden for undersøgelsesområdet er stærkt tilgroet mose, hvorfor der var enighed om, at denne del trækkes ud af det oprindelige undersøgelsesområde, der således alene omfatter de nedstrøms ca. 900 m af vandløbet. 17 / 121

18 Figur 1.1.7: En ikke ubetydelig del af undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å anvendes til kreaturgræsning (her ved Binderup Bro). Foto: 19. august Opdeling i to delområder Under besigtigelsen udtrykte Rebild Kommune og Limfjordsrådets Sekretariat ønske om, at projektområdet blev delt i 2 med Binderup Bro som skæringspunkt. Dette er begrundet i, at projektområdet opstrøms generelt forventes at blive meget smalt, hvorimod projektområdet nedstrøms (på grund af det flade terræn og de tværgående grøfter) forventes at blive bredere og tilmed større end det oprindelige undersøgelsesområde. I forbindelse med den efterfølgende realiseringsansøgning om midler til projektgennemførelsen vil der følgelig være behov for en fordeling af nøgleparametrene for de 2 delprojekter, herunder opgørelse af de påvirkede arealer for både de eksisterende og de fremtidige afvandingsforhold, naturforholdene i de 2 delområder, kvælstofomsætningen i de 2 delområder, vurdering af risiko for fosforfrigivelse i de 2 delområder samt anlægs- og eventuelle driftsomkostninger i de 2 områder. Det er aftalt, at problemet løses ved, at rapporteringen gennemføres som anført i udbudsmaterialet og tilbuddet som en samlet afrapportering, dog suppleret med ikke kommenterede tabeller over de forskellige nøgleparametre for hvert af de 2 delområder. 18 / 121

19 1.4. Scenarier Som det fremgår af udbudsmaterialet (Limfjordsrådets Sekretariat 2013) samt af Orbicons tilbud (Orbicon 2013), skal der i forbindelse med forundersøgelsen udarbejdes to løsningsforslag. Overordnet set drejer det sig om disse to scenarier: Et vådområdeprojekt der prioriterer kvælstofomsætning og eventuel dannelse af permanente vandområder. Et vådområdeprojekt, som ikke indebærer permanente sødannelser i forbindelse med vandløbssystemerne. Hovedparten af projektarealet skal kunne tørre ud, således at det kan anvendes til afgræsning sommer eller sensommer. Området skal dog fortsat give mulighed for en betydelig kvælstofomsætning. På denne baggrund blev det på opstartsmødet aftalt, at de 2 scenarier, som skal undersøges i forundersøgelsen, er: Fælles for de 2 scenarier er, at vandstandshævningen gennemføres ved genslyngning af vandløbet på de strækninger, som i dag fremstår som regulerede. Dette gælder ca. 1,1 km i den opstrøms del af undersøgelsesområdet, ca. 1,2 km på strækningen primært nedstrøms ejendommen Mølvadgård samt de nedstrøms ca. 3,7 km inden for undersøgelsesområdet. Vandstandshævningen på de mellemliggende mæandrerede strækninger gennemføres ved reduceret vedligeholdelse samt ved etablering af ca. 25 m lange gydestryg placeret med 1 stryg for hver ca m vandløb. Der udlægges ligeledes større enkelt sten med passende mellemrum. Herudover gennemføres der i relevant omfang lukning af dræn og grøfter i begge scenarier. Scenarie 1 (vådt scenarie) På de strækninger, hvor Lerkenfeld Å genslynges, tilstræbes så vidt muligt et terrænnært forløb med vandspejlet beliggende i størrelsesordenen cm under terræn. På disse og de mellem liggende strækninger gennemføres ophør af grødeskæring. Scenarie 2 (mere tørt scenarie) På de strækninger, hvor Lerkenfeld Å genslynges tilstræbes så vidt muligt et lidt dybereliggende vandløb med vandspejlet beliggende i størrelsesordenen cm under terræn. På disse og de mellemliggende strækninger reduceres vedligeholdelsen fra to til en årlig grødeskæring. 19 / 121

20 2. REGISTRERINGER 2.1. Lokalitetsbeskrivelse og udviklingshistorie Lokalitetsbeskrivelse Undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å er beliggende nordøst for Aalestrup og sydøst for Aars. Områdets geografiske beliggenhed fremgår af figur 2.1.1, mens udstrækningen af undersøgelsesområdet fremgår af figur Hele undersøgelsesområdet er beliggende i Rebild Kommune. Figur 2.1.1: Oversigtskort der viser undersøgelsesområdets geografiske placering. På strækningen inden for undersøgelsesområdet modtager Lerkenfeld Å en række større eller mindre tilløb, hvoraf de fleste er målsatte (figur 2.1.2). Nævnt fra den opstrøms ende findes der således følgende tilløb til Lerkenfeld Å, hvor Lerkenfeld Ås regulativmæssig stationering er nævnt i parentes: Rugkærgrøften (st. 982) løber til Lerkenfeld Å lige opstrøms undersøgelsesområdet. Herefter findes følgende tilløb: Tuekærgrøften (st. 1308), Abildgårdgrøften (st. 3903), Smorup Bæk (st. 5803), Lille Binderup Grøft (ikke målsat, st. 5958) og Bonderup Bæk (st ). 20 / 121

21 Udover selve Lerkenfeld Å indgår ligeledes de nedstrøms ca. 900 m af tilløbet Smorup Bæk i undersøgelsesområdet. Figur 2.1.2: Vandløb i og ved undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Lerkenfeld Å har sit udspring ca. 1 km opstrøms undersøgelsesområdet, og vandløbet forløber over en knap 13 km lang strækning gennem undersøgelsesområdet. Nedstrøms undersøgelsesområdet forsætter vandløbet hovedsageligt i vestlig retning frem til Lerkenfeld Gods, hvor det drejer mod sydvest frem mod udløbet i Lovns Bredning (del af Limfjorden) lige vest for Gedsted Udviklingshistorie Områdets udviklingshistorie er undersøgt ved sammenligning af ældre kortmaterialer med de nyeste 4-cm kort og med luftfotos. På de høje målebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet (figur 1.1.3, de såkaldte højkantskort) fremstår Lerkenfeld Å inden for projektområdet med et naturligt slynget forløb på stort set hele strækningen, og der er generelt ingen eller kun svage tegn på regulering af vandløbet. Dette gælder dog ikke for den opstrøms strækning mellem ca. st og ca. st. 2000, som fremstår med et retlinjet forløb. 21 / 121

22 Det fremgår ligeledes af højkantskortet, at der allerede i sidste halvdel af 1800-tallet var gennemført intensive afvandingstiltag i ådalen, idet der findes særdeles mange afvandingsgrøfter, hvilket i sær gælder for de vandløbsnære arealer mellem Lerkenfeld Å og tilløbet Smorup Bæk. Grøfterne ligger så tæt, at det er sandsynligt, at de er etableret i forbindelse med tørvegravning og ikke som egentlige afvandingstiltag. Af afsnit 2.5 fremgår det, at jordbunden i væsentlige dele af undersøgelsesområdet udgøres af tørv. Dette understøttes af, at der af højkantskortet fremgår et mindre antal tørvegrave jævnt fordel over undersøgelsesområdet. Lerkenfeld Ås forløb på de lave målebordsblade fra 1. halvdel af 1900-tallet (figur 2.1.3) svarer stort set til forløbet på de gamle højkantskort. Der er således tilsyneladende ikke i perioden gennemført større reguleringsarbejder i selve vandløbet eller i tilløbene. Figur 2.1.3: Udsnit af de lave målebordsblade (fra første halvdel af 1900-tallet) for undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Omfanget af afvandingsgrøfter er i udstrakt grad det samme på de to kort, hvilket dog ikke gælder for området omkring udløbet af Smorup Bæk, hvor antallet af afvandingsgrøfter er blevet reduceret væsentligt. Grøfterne er i dette område i ret betydeligt om- 22 / 121

23 fang erstattet af egentlige tørvegrave, ligesom antallet af tørvegrave også er øget i den resterende del af undersøgelsesområdet. Sammenlignes der med forholdene på det nyeste 4-cm kort (figur 1.1.2), ses det eksisterende vandløbsforløb med regulerede delstrækninger. Det fremgår, at antallet af afvandingsgrøfter i ådalen er stærkt reduceret, idet disse i nogen grad er erstattet af drænrør (figur 2.1.4). På det nyeste 4-cm kort fremstår ådalen generelt som intensivt udnyttet med store dele i landbrugsmæssig omdrift. Denne tilstand er dog ikke retvisende, idet ådalen nu generelt udnyttes ekstensivt, og store dele er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturområder Detaildræning I forbindelse med forundersøgelsen er der indhentet drænoplysninger i Orbicons drænarkiv. De registrerede dræn fremgår af figur og tegning 001. Det fremgår af figur 1.1.3, at området for ca. 150 år siden hovedsageligt blev afvandet gennem åbne grøfter, specielt i den nordøstlige del af området, hvor Lerkenfeld Å og Smorup Bæk løber sammen. En væsentlig del af disse afvandingsgrøfter er nu sløjfede, hvilket fremgår ved sammenligning med figur Grøfterne er til en vis grad erstattet af dræn, og i henhold til Orbicons drænarkiv er der kendskab til ca. 50 større eller mindre drænsystemer i eller i tilknytning til undersøgelsesområdet. Disse er stort set jævnt fordelt over undersøgelsesområdet. 23 / 121

24 Figur 2.1.4: Forekomst af hoveddræn og drænbrønde i og ved undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å (se også tegning 001). Kilde. Orbicons drænarkiv Vandløbsopmåling og terrænmodel I forbindelse med forundersøgelsen er der gennemført nyopmåling af flere vandløbsstrækninger inden for undersøgelsesområdet. Den udarbejdede vandløbsmodel er således opstillet på baggrund af den nye opmåling af Lerkenfeld Å på strækningen fra udspringet (st. 0) i øst til udløbet af undersøgelsesområdet i st i vest, en strækning på ca. 13,8 km. I vandløbsmodellen er der for strækningen nedstrøms suppleret med en opmåling fra december 2008, som Orbicon har gennemført som regulativkontrol opmåling for Rebild Kommune. Denne opmåling omfatter strækningen frem til indløbet til dambruget ved Højslev Møllegård. Der er desuden gennemført nyopmåling af en ca m lang strækning af tilløbet Smorup Bæk (st st. 2403) på vandløbets nedstrøms åbne del frem til udløbet i Lerkenfeld i dennes st Smorup Bæk er rørlagt opstrøms den opmålte strækning. 24 / 121

25 Til ovennævnte skal det dog bemærkes, at nyopmålingen af Lerkenfeld Å ved en fejl kun blev gennemføret frem til ca. st På baggrund af kontrolopmåling af enkelte tværprofiler på strækningen frem til nedstrøms afgrænsning af undersøgelsesområdet, har Rebild Kommune (og Limfjordsrådets Sekretariat) accepteret, at der i forundersøgelsen for strækningen mellem st og st anvendes ovennævnte opmåling fra Længdeprofiler for de opmålte vandløbsstrækninger fremgår af bilag 1 (Lerkenfeld Å Å) og bilag 3 (Smorup Bæk). Tværprofiler fremgår af bilag 2 (Lerkenfeld Å) og bilag 4 (Smorup Bæk). Det bemærkes, at bilag 2 og 4 kun er vedlagt den digitale udgave af rapporten, da der er tale om et omfangsrigt materiale. Vandløbsopmålingerne er primært gennemført med GPS-udstyr, og da projektområdet generelt fremstår meget lysåbent, er der kun i meget begrænset omfang anvendt totalstation til opmålingerne. Opmålingsarbejdet er gennemført til fods. Vandløbsopmålingerne er gennemført i perioden uge med en intensitet, der muliggør pålidelige vandspejlsberegninger. Rebild Kommune har leveret link til en digital højdemodel dækkende undersøgelsesområdet. Højdemodellen er udarbejdet på grundlag af en laserscanning gennemført af BlomInfo A/S. Data er leveret som 1,6 m grid med 25 cm ækvidistance (DVR90). Eventuelle koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 4 cm. Det skal bemærkes, at højdemodellen er udarbejdet på et tidspunkt, hvor dammene tilhørende det nu nedlagte Store Binderup Dambrug fortsat fandtes. Det betyder, at forundersøgelsens resultater med hensyn til eksisterende og fremdige afvandingsforhold vil være usikre for det tidligere dambrugsareal. I forbindelse med forundersøgelsen er der gennemført en kontrol af højdemodellen. Leverandøren af højdemodellen (fra flyscanning) oplyser, at usikkerheden på det enkelte punkt er 6-10 cm, når det drejer sig om faste overflader. For at kontrollere dette er der i forbindelse med opmålingsarbejdet i området gennemført opmåling af i alt 48 punkter på faste overflader (asfalterede veje). Punkterne er generelt opmålt som vejtværsnit med vejkant (2 stk.) og vejmidte med en indbyrdes afstand på ca. 25 m mellem tværsnittene. Der er opmålt 4 tværsnit på hver af vejene Elbjergvej og Kirkevej (mod sydøst), 3 tværprofiler på hver af vejen Løgstørvej og Hulvejen samt 2 tværprofiler på Viborgvej (mod nordvest). Punkterne er alle opmålt med Leica GPS udstyr, og de opmålte koter er sammenlignet med koterne for de tilsvarende punkter i højdemodellen (figur 2.2.1). Resultatet af kontrollen er, at højdemodellen knap nok lever op til nøjagtigheden som vurderet af leverandørerne. Den gennemsnitlige negative afvigelse (opmålte punkt ligger lavere end højdemodellen i 45 tilfælde) er -0,112 m, mens den gennemsnitlige 25 / 121

26 positive afvigelse (3 punkter) er 0,075 m. Den mindste forskel er 0,00 m, mens den største forskel er 0,293 m. Højdemodellen vurderes på denne baggrund at have en dårligere nøjagtighed, end der normalt accepteres i tilsvarende opgaver. Det faktum, at højdemodellen generelt ligger højere end de opmålte punkter, betyder, at de fremtidige forhold reelt bliver lidt mindre fugtige end projekteret. Usikkerheden med højdemodellen er forelagt for Limfjordsrådets Sekretariat og Rebild Kommune, og det er besluttet, at forundersøgelsen gennemføres på baggrund af den foreliggende højdemodel. I forbindelse med en eventuel senere detailprojektering bør projektet verificeres via en ny højdemodel, alternativt yderligere kontrolopmålinger i området. 0,2 Difference: Højdemodel minus opmåling 0,15 0,1 0,05 0-0,05 m ,1-0,15-0,2-0,25-0,3-0,35 Punkt nr Figur 2.2.1: Kontrol af højdemodellen leveret af Rebild Kommune. Figuren viser forskellen mellem højdemodellen og tilsvarende opmålte punkter. Negative værdier betyder således, at højdemodellen ligger højere end de tilsvarende opmålte punkter Vandløbsforhold Dimensioner Lerkenfeld Å er på hele strækningen gennem undersøgelsesområdet kommunevandløb i Rebild Kommune, mens det frem til kommunalreformen pr. 1. januar 2007 var kommunevandløb i Nørager Kommune, som har forestået udarbejdelsen af det gældende vandløbsregulativ (Nørager Kommune 1996). Regulativet for Lerkenfeld Å dækker en strækning på m, hvoraf 14 m er rørlagt. På strækningen st (nedstrøms undersøgelsesområdet) er vandløbet grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune. Vandløbet starter (st. 0) nord for 26 / 121

27 Stensager i skellet mellem matr. nr. 11c, Mejlby by og matr. nr. 2, Holmegård by, og overgår (st ) som kommunevandløb i Vesthimmerlands Kommune. Vandløbet er stationeret med 0-punkt ved det offentlige vandløbs begyndelsessted og stationeret i nedstrøms retning. Stationeringen svarer til afstanden i meter. Lerkenfeld Å s regulativmæssige dimensioner for den ca. 12,8 km lange strækning beliggende inden for undersøgelsesområdet fremgår af tabel Det fremgår heraf, at vandløbets regulativmæssige bundbredde på strækningen er 0,8-2,6 m, og at vandløbet har et fald på 23,71 m på strækningen inden for undersøgelsesområdet, hvilket svarer til et gennemsnitligt fald på 1,8. Det gennemsnitlige fald dækker dog over store variationer, idet faldet varierer mellem 0,8 og 6,0. Det største fald findes generelt på vandløbets opstrøms strækning. Tabel indeholder ligeledes oplysninger om dambrug, broer og større åbne tilløb. Regulativet indeholder ingen oplysninger om dræntilløb eller krydsende ledninger på strækningen. Figur 2.3.1: Lerkenfeld Å i undersøgelsesområdets opstrøms ende. Foto (19. august 2013) taget fra broen ved Elbjergvej). 27 / 121

28 Tabel 2.3.1: Regulativmæssige dimensioner for Lerkenfeld Å inden for undersøgelsesområdet (Nørager Kommune 1996). Station Bundbred- Fald Anlæg Bundkote Bemærkning de, cm m DVR ,7 x 37,17 Rugkærgrøften 983 x 37, x 36,92 ø100 Elbjergvej, Rebild Kommune 999 x 36, ,75 37,11 Indløb i undersøgelsesområde , x 6,0 36,67 Ø60 Overkørsel, privat 1065 x 36, , ,22 Tuekærgrøften 1477 x 34, x 33,95 Ø80 Overkørsel, privat 1481 x 33, , x 31,31 3, x x 30,57 3, x 29,86 1, x 29,35 2, x 28, , x 27,87 28 / 121

29 Tabel 2.3.1: Fortsat ,4 27,25 Abildgårdgrøften 4055 x 26, x 25, ,12 Smorup Bæk ,98 Ll. Binderupgrøft 6819 x 24, Bro Privat, vandslug 300 cm , x 23,09 Ø150 2,2 Overkørsel, privat 7121 x 23, , x 22,57 1, x 21, x Bro 4,8 Løgstørvej, Rebild Kommune, vandslug 250 cm 8459 x x x 20,92 Styrt*, privat 8511 Stemmeværk*, privat, flodemål: 21, x 20,78 Bund fisketrappe* 150 2, x 20, x 20,20/20,22 Start rørledning* 2 x ø100 4, x 20,06/20,02 Slut rørledning* 150 1, / 121

30 Tabel 2.3.1: Fortsat x x 19,53 Bro Hulvejen, Rebild Kommune, vandslug 280 cm 9272 x 2, x 19,21 2, x x 16,58 1, x 15, , x 15,39 1, x 14,76 0, x 14,55 Bonderup Bæk x 14,16 1, x x 13,96 Svingelgrøften ,40** Udløb af undersøgelsesområde ,97 Blasmose x 0,7 12,95 Skelbæk *: Dambrug nedlagt. **: interpoleret kote. Smorup Bæk er ligesom Lerkenfeld Å på hele strækningen gennem undersøgelsesområdet kommunevandløb i Rebild Kommune, mens det frem til kommunalreformen pr. 1. januar 2007 var kommunevandløb i Nørager Kommune. Smorup Bæk er således indeholdt i samme regulativ som Lerkenfeld Å (Nørager Kommune 1996). Regulativet for Smorup Bæk dækker en strækning på m, heraf er de opstrøms m rørlagt. Vandløbet starter (st. 0) som rørledning i skellet mellem matr. nr. 1ai og 1au, Smorup præstegård, og har udløb (st ) i Lerkenfeld Å i dennes st Vandløbet er ligeledes stationeret med 0-punkt ved det offentlige vandløbs begyndelsessted og stationeret i nedstrøms retning. Smorup Bæks regulativmæssige dimensi- 30 / 121

31 oner for den ca. 900 m lange strækning beliggende inden for undersøgelsesområdet fremgår af tabel Tabel 2.3.2: Regulativmæssige dimensioner for Smorup Bæk inden for undersøgelsesområdet (Nørager Kommune 1996). Station Bundbred- Fald Anlæg Bundkote Bemærkning de, cm m DVR x 0,5 26,76 1, x x 26,40 Brorstrup Bæk ,40 Indløb i undersøgelsesområde 125 1, x x x 25,10 Udløb i Lerkenfeld Å *: Interpoleret kote. Det fremgår heraf, at vandløbets regulativmæssige bundbredde på strækningen er 1,25 m. Vandløbet har et fald på 1,30 m på strækningen inden for undersøgelsesområdet, hvilket svarer til et gennemsnitligt fald på 1,4. Tabel indeholder ligeledes oplysninger om større åbne tilløb. Regulativet indeholder ingen oplysninger om dræntilløb eller krydsende ledninger på strækningen Vedligeholdelse Det fremgår af regulativet for Lerkenfeld Å (Nørager Kommune 1996), at der på strækningen gennem undersøgelsesområdet gennemføres 2 årlige grødeskæringer, der gennemføres som strømrendeskæring i de bredder, der fremgår af tabel Terminerne for de 2 skæringer er henholdsvis inden 1. august og inden 1. november. Grødeskæringen foretages med le, håndbåret motorredskab eller rent undtagelsesvis ved hjælp af mejekurv. Grødeskæringen foretages på en sådan måde, at den naturlige strømrende i vandløbet udvides til den for vandløbsstrækningen angivne bredde. På strækninger, hvor der ikke er en tydelig strømrende, skal grøden slås i et snoet forløb, efterladende bræmmer af grøde langs begge brinker. Strygene skæres i fuld bredde. I Smorup Bæk gennemføres der ligesom i Lerkenfeld Å 2 årlige grødeskæringer i strømrende (tabel 2.3.4), og terminerne er de samme i de 2 vandløb (Nørager Kommune 1996). 31 / 121

32 Tabel 2.3.3: Vedligeholdelsesbredder for strækningen af Lerkenfeld Å gennem undersøgelsesområdet (Nørager Kommune 1996). Som det fremgår af tabel 2.3.1, begynder undersøgelsesområdet i st. 999, mens det slutter i st Vandløbsstrækning, m Strømrendebredde, cm Tabel 2.3.4: Vedligeholdelsesbredder for strækningen af Smorup Bæk gennem undersøgelsesområdet (Nørager Kommune 1996). Som det fremgår af tabel 2.3.2, begynder den ikke rørlagte strækning i st Vandløbsstrækning, m (skæring i fuld regulativmæssig bredde) Strømrendebredde, cm (udløb i Lerkenfeld Å) Oplande, afstrømninger og vandstande Oplande På baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase er oplandet til Lerkenfeld Å i nedstrøms ende af projektområdet ved st opgjort til 40,44 km². I den opstrøms ende af projektområdet er oplandet til vandløbet opgjort til 5,08 km² i st I forbindelse med forundersøgelsen er der ligeledes udtaget yderligere topografiske oplande til Lerkenfeld Å på strækningen gennem projektområdet, ligesom der er udtaget oplande til de større åbne tilløb, som løber til åen i undersøgelsesområdet. Samtlige udtagne oplande er vist i tabel På baggrund af disse oplande kan det beregnes, at vandløbsoplandet til projektområdet (for de vandløb, som afvander arealer uden for området) har et samlet areal på 23,17 km². Der er således bidrag fra Lerkenfeld Å (ved indløb i undersøgelsesområdet), Tuekærgrøften, Abildgårdgøften, Smorup Bæk (ved indløb i undersøgelsesområdet) samt fra Bonderup Bæk. På denne baggrund kan det laterale opland (direkte opland) til Lerkenfeld Å på strækningen gennem undersøgelsesområdet opgøres til ca. 17,28 km², eller 9,40 km² i Øst og 7,88 km² i Vest. Herfra skal trækkes arealet af det fremtidige vådområde, idet dette ellers vil indgå 2 gange i kvælstofberegningerne. 32 / 121

33 Oplandene til de væsentligste tilløb til Lerkenfeld Å inden for det undersøgelsesområdet er vist i tegning 003. Tabel 2.4.1: Relevante oplande i forbindelse med projektområdet ved Lerkenfeld Å. Vandløbsstation Lokalitet Opland, km² 999 Lerkenfeld Å ved indløbet af projektområdet 5, Tuekærgrøften tilløb fra højre 4, Lerkenfeld Å lige nedstrøms Tuekærgrøften 9, Lerkenfeld Å lige opstrøms Abildgårdgrøften 14, Abildgårdgrøften tilløb fra venstre 4, Lerkenfeld Å lige opstrøms Smorup Bæk 18, Smorup Bæk tilløb fra højre 5,99 - Smorup Bæk ved indløb i undersøgelsesområde 5, Lerkenfeld Å ved privat bro 26, Lerkenfeld Å ved Løgstørvej 28, Lerkenfeld Å opstrøms Binderup Bro 29, Lerkenfeld Å lige opstrøms Bonderup Bæk 33, Bonderup Bæk tilløb fra venstre 3, Lerkenfeld Å ved udløb af projektområdet 40, Karakteristiske afstrømninger og vandføringer Til fastlæggelse af karakteristiske afstrømningsværdier for vandløbene inden for undersøgelsesområdet er der anvendt data fra den hydrometriske målestation Lerkenfeld Å, 250 m ø for Møllegård, hvorfra der findes data for perioden 1984 til Stationen er beliggende ca. 12 km nedstrøms den nedstrøms afgrænsning af undersøgelsesområdet, og stationens opland er opgjort til 115,28 km². På baggrund af data fra målestationen er der beregnet de karakteristiske afstrømninger for Lerkenfeld Å, som fremgår af tabel De karakteristiske afstrømninger er gældende for den hydrometriske referenceperiode , en dataperiode på 24 år. De beregnede afstrømninger for Lerkenfeld Å anvendes ligeledes til vurdering af vandføringen i tilløbene inden for projektområdet, idet der ikke findes et andet, bedre datagrundlag for disse. Reelt vil minimum være mindre, og maksimum vil være større i tilløbene, set i forhold til afstrømningerne i Lerkenfeld Å, hvorimod middelafstrømningerne vil være de samme. 33 / 121

34 I tabel er de karakteristiske afstrømninger omregnet til karakteristiske vandføringer for de pågældende lokaliteter. Tabel 2.4.2: Karakteristiske afstrømninger (l/sek/km²) for Lerkenfeld Å ved undersøgelsesområdet for den hydrometriske referenceperiode Afstrømning Medi- Som- Års- Vin- Medi- 5-års- 10-års- l/sek/km² an- mini- mer- middel middel ter- middel an- mak- maksi- mum maksi- mum mum simum Lerkenfeld Å 6,51 8,63 13,29 17,44 43,90 59,01 68,17 Tabel 2.4.3: Karakteristiske vandføringer (l/sek) for Lerkenfeld Å og tilløb på 9 lokaliteter i undersøgelsesområdet. Vandføringerne er afrundet til højst 3 betydende cifre. Vandføring Opland Medi- Som- Års- Vin- Medi- 5-års- 10-års- l/sek km² an- mini- mer- middel middel ter- middel an- mak- maksi- mum maksi- mum mum simum Lerkenfeld Å ved indløb i undersøgelsesområdet Tuekærgrøften, tilløb fra højre Abildgårdgrøften, tilløb fra venstre Smorup Bæk ved indløb i undersøgelsesområdet Smorup Bæk, tilløb fra højre Lerkenfeld Å ved privat bro Lerkenfeld Å opstrøms Binderup Bro Bonderup Bæk, tilløb fra venstre Lerkenfeld Å ved udløb af undersøgelsesområde 5, , , , , , , , , / 121

35 2.4.3 Manningtal Det fremgår af afsnit 1, at vådområdeprojektet planlægges etableret blandt andet gennem reduktion af vedligeholdelsen, således at der i fremtiden kun gennemføres en årlig skæring, eller således at grødeskæringen helt ophører. Det er derfor vigtigt, at vandspejlsberegningerne gennemføres på grundlag af korrekte Manningtal, der afspejler ændringen i grødeskæringen på retvisende måde. Der er derfor på baggrund af data fra den hydrometriske målestation samt kendskabet til de hydrometriske forhold i øvrigt i og ved undersøgelsesområdet opstillet en grødemodel, som beskriver variationen af Manningtallet hen over året. Grødemodellen fremgår af figur 2.4.1, ligesom grødemodellerne for scenarierne med henholdsvis 1 og ingen årlig grødeskæring er vist. Som omtalt i afsnit 2.3.2, skal de 2 grødeskæringer være gennemført før henholdsvis 1. august og 1. november. Derfor er de i grødemodellen sat til at finde sted henholdsvis 15. juli og 15. september. Det fremgår således af figuren, at Manningtallet i vinterperioden (januar - april og oktober - december) varierer i intervallet ca , mens det i sommerperioden (maj - september) varierer mellem ca. 8 og ca. 15 afhængigt af omfanget af grødeskæringer. 25 Lerkenfeld Å 20 Manningtal Figur 2.4.1:Grødemodel for Lerkenfeld Å i undersøgelsesområdets Blå/rød streg viser variationen for de nuværende forhold med 2 grødeskæringer (medio juli og medio oktober). Blå/lysegrøn streg viser variationen for scenariet med 1 årlig grødskæring (ultimo juli) mens blå streg viser variationen i Manningtal for scenarie, hvor der ikke gennemføres grødeskæring. De vandrette stiplede streger viser middel Manningtal, som er anvendt i vandspejlsberegningerne. På baggrund af grødemodellerne anvendes der i vandspejlsberegningerne de middel Manningtal, som fremgår af tabel for de respektive perioder. 35 / 121

36 Tabel 2.4.4: Middel Manningtal for forskellige perioder og ved forskellig vedligeholdelse. Periode Grødeskæringer Manningtal Vinter - 18,9 Sommer 2 grødeskæringer, medio juli og medio oktober 13,0 Sommer 1 grødeskæring, ultimo juli 12,2 Sommer Ingen grødeskæring 9,1 Det fremgår af tabellen, at middel Manningtallet kun reduceres fra 13,0 til 12,2, hvis antallet af grødeskæringer reduceres fra 2 til 1. Det ringe fald skyldes, at 2. grødeskæring under de eksisterende forhold gennemføres sent. Såfremt grødeskæringen helt ophører, falder middel- Manningtallet fra 13,0 til 9,1, hvilket vil have vil have ret væsentlig indflydelse på vandstanden i vandløbet Vandstande Til belysning af vandstanden i forskellige situationer og på forskellige lokaliteter i undersøgelsesområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. Beregningerne er gennemført for 5 karakteristiske vandføringer (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum, og 10 års maksimum). For medianminimum og sommermiddel er anvendt de sommer- Manningtal, som fremgår af tabel 2.4.4, mens der for de øvrige karakteristiske afstrømninger er anvendt vinter Manningtallet på 18,9. Resultaterne af vandspejlsberegningerne fremgår af bilag 1 og 3 for henholdsvis Lerkenfeld Å og Smorup Bæk. Det første, som springer i øjnene (bilag 1), er at der under de eksisterende forhold stort set er sammenfald mellem sommermiddel- og vintermiddelvandstanden, selvom der er betydelig forskel i vandføringens størrelse i de 2 sæsoner. Det skyldes, at der om sommeren findes grøde i vandløbet, hvilket øger ruheden og presser vandstanden op til stort set samme niveau som om vinteren, hvor vandføringen er større, men grødemængden mindre. Det fremgår ligeledes, at medianminimumvandstanden ligger nær sommermiddelvandstanden (og dermed også vintermiddel), hvilket skyldes, at Lerkenfeld Å for en stor dels vedkommende er grundvandsfødt, og derfor har en temmelig stor minimumsvandføring. Det andet som springer i øjnene er, at Lerkenfeld Å generelt er ret dybt nedskåret i terrænet. Det skal ligeledes bemærkes, at ådalen omkring vandløbet er temmelig smal og ret skarpt markeret på strækningen opstrøms Binderup Bro, hvorfor oversvømmelser på denne strækning kun påvirker små arealer. På strækningen nedstrøms Binderup Bro er ådalen noget bredere, men her ligger vandløbet også dybt nedskåret, og oversvømmelser påvirker også her kun små arealer. Vandstanden i Lerkenfeld Å varierer ret betydeligt ned gennem undersøgelsesområdet (bilag 1). På de opstrøms ca m forløber vandløbet med stort fald og et rela- 36 / 121

37 tivt terrænnært vandspejl, beliggende ca. 0,5 m under terræn. På grund af det store fald er der kun ret ringe variation i vandstanden, idet ekstremvandstanden ved 10-års maksimum kun ligger i ca. 20 cm over middelvandstanden. Selvom vandløbet på denne strækning ligger relativt terrænnært, sker der ikke oversvømmelser af de nærliggende arealer ved ekstremafstrømningerne medianmaksimum og 10-års maksimum. Fra ca. st og frem til Løgstørvej ligger vandløbet dybere skåret i terrænet med et vandspejl beliggende 0,75 til 1 m under terræn. Vandstanden varierer noget mere, hvilket hænger sammen med det ringere fald på denne strækning. Vandstanden ved 10-års maksimum ligger således ca. 0,5 m højere end middelvandstanden i vandløbet, og denne hændelse giver under de eksisterende forhold anledning til mindre oversvømmelser på strækningen mellem ca. st og ca. st. 6500, hvorimod dette generelt ikke er tilfældet nedstrøms herfor. På den ret korte strækning mellem Løgstørvej og Hulvejen (Binderup Bro) ligger vandløbet meget dybt nedskåret i terrænet, idet vandspejlet i middel ligger ca. 1-1,5 m under terræn. Dette betyder, at der ikke sker oversvømmelser ved medianmaksimum, samt at oversvømmelse kun forekommer i begrænset omfang ved 10-års maksimum. Strækningen fra Hulvejen og nedstrøms til udløb af undersøgelsesområdet (st ) ligger ligeledes ret dybt nedskåret i terrænet med en middevandstand, som ligger mellem ca. 0,75 og 1,25 m under terræn. På denne strækning er der stor forskel mellem middelvandstanden og de høje vandstande, idet vandspejlet ved 10-års maksimum ligger 0,5 til 0,75 m over middelvandstanden. Dette betyder, at der nedstrøms i undersøgelsesområder sker oversvømmelser på en ca. 1 km lang en strækning i forbindelse med 10-års maksimum. De eksisterende vandspejlforhold i Smorup Bæk er vist i bilag 3. Smorup Bæk er et lille vandløb, men dog med en vandføring, som er af samme størrelsesorden som Lerkenfeld Å på den opstrøms strækning. Smorup Bæk har et væsentligt mindre fald (ca. 1,4 ) end Lerkenfeld Å på den omtalte strækning (ca. 6,0 ). Af denne grund varierer vandstanden i Smorup Bæk noget mere end i Lerkenfeld Å på den opstrøms strækning. Vandspejlet i Smorup Bæk ligger inden for undersøgelsesområdet (de nedstrøms ca. 900 m) generelt mellem 0,5 og 0,75 m under terræn. Ved ekstremafstrømningerne stiger vandstanden generelt cm og endnu mere nær udløbet, hvilket skyldes stuvning fra Lerkenfeld Å, og på denne strækning kan der forekomme oversvømmelser ved medianmaksimum og 10-års-maksimumsafstrømning. 37 / 121

38 2.4.5 Vandbalance Tilførslen af kvælstof til et vådområde er bestemt af vandtransporten fra vådområdets opland og ud i vådområdet. For at kunne foretage en vurdering af kvælstoftransporten fra det laterale opland til vådområdet, er det nødvendigt med et kendskab til vandbalancen for området. Vandbalanceligningen er givet ved: N = Eakt + A0 + Au + R, DMU (Hoffmann m.fl. 2003) hvor N er lig med den korrigerede nedbør, Eakt er den aktuelle fordampning, A0 er o- verfladisk afstrømning fra hele nedbørsområdet (nettonedbør), Au er udsivning eller indsivning af dybereliggende grundvand fra/til nedbørsområdet og R er opmagasinering af vand på jorden og i jordmagasiner. Da de hydrologiske data er indhentet for en periode på 30 år (klimatiske referenceperiode, ), vil der ikke være nogen magasinændringer af betydning, hvorfor magasinleddet ( R) kan negligeres. Da nedbørsområdet er karakteriseret ud fra det topografiske opland, kan grundvandstyveri de enkelte nedbørsområder imellem ikke udelukkes. Grundvandstyveri kan medføre en afvigelse i det faktiske nedbørsområde. Selv om der eventuelt tilføres en del grundvand til området, er det vanskeligt at sætte tal på størrelsen Au, hvorfor denne må u- delades som element i ligningen. Dette er dog generelt af mindre betydning for beregningerne, idet det omtalte grundvandstyveri normalt har et begrænset omfang, set i forhold til det samlede opland. Vandbalanceligningen kan på den baggrund reduceres til følgende elementer: A0 = N - Eakt,. Data for nedbør og potentiel fordampning er angivet for den klimatiske referenceperiode (Frich m.fl. 1997). Den angivne nedbør er en årssum fra en DMI nedbørsstation Nørager (station 20560) og udgør 676 mm/år. Korrektionsfaktoren er opgjort til 16 % på årsbasis for denne station (Frich m.fl. 1997). Den korrigerede årlige nedbørsmængde for undersøgelsesområdet kan derved beregnes til 784 mm. Den aktuelle fordampning er beregnet ud fra en relation fundet mellem aktuel og potentiel fordampning fra fire jyske vandløbsoplande (Hoffmann m.fl. 2003). Indregnes denne relation fås en aktuel fordampning på 435 mm/år. Nettonedbøren, der er et udtryk for den vandmængde, der afstrømmer via overfladisk afstrømning fra nedbørsområdet til undersøgelsesområdet, kan således beregnes til 349 mm/år Jordbundsforhold Jordbunden i området er beskrevet ud fra eksisterende kilder, herunder Danmarks Digitale jordartskort, den geologiske overfladekartering (arealinfo.dk), gennemførte profilboringer samt Hedeselskabets systematiske eng- og moseundersøgelser (Hedeselskabet 1942). 38 / 121

39 Danmarks Digitale jordartskort indeholder oplysninger om jordarternes type og udbredelse i en dybde af 1 m. De forekommende jordarter inden for projektområdet fremgår af figur Som det fremgår heraf, er langt den overvejende jordtype i ådalen ferskvandsaflejringer (F), i dette tilfælde tørv. Figuren viser ligeledes, at jordbunden på arealerne uden for undersøgelsesområdet består af moræneler øst og syd for området, mens den på arealerne vest og nord for området primært består af smeltevandssand. Den geologiske overfladekartering viser jordtyperne i de øvre jordlag (figur 2.5.2). Det fremgår heraf, at langt størsteparten af overfladejorden inden for undersøgelsesområdet består af humusjord, mens mindre dele består af sandjord. Forekomsten af humusjord i undersøgelsesområdet understøttes af de gennemførte eng- og moseundersøgelser (Hedeselskabet 1942). Disse eng- og moseundersøgelser blev gennemført i perioden som en kortlægning af alle danske moser med et areal > 5 ha, og hvis primære formål var at kortlægge brændselsressourcer, hvorfor undersøgelsen indeholder oplysninger om forekomst af tørvejord m.m. Undersøgelsesområdet dækker dele af ådalen i det daværende Aalborg Amt. I området omkring udløbet af Smorup Bæk blev der i 1939 kortlagt et ca. 355 ha stort område (nr. 90) med en gennemsnitlig tørvedybde på 1,5 m. Nedstrøms herfor blev der samme år kortlagt et 160 ha stort område (nr. 88) med en gennemsnitlig tørvedybde på 1,0 m. I forbindelsen med forundersøgelsen er der gennemført 25 profilboringer, hvor jordbunden er beskrevet fra terræn til 100 cm dybde. Profilboringerne er gennemført på nogle af de lokaliteter, hvor der ligeledes er udtaget jordprøver til vurdering af risiko for fosforlækage (afsnit 2.7.4). Placering af de gennemførte profilboringer fremgår af figur Jordbundsbeskrivelsen for de 25 boringer fremgår af bilag 12. Det fremgår af jordprofilbeskrivelserne, at der som angivet i figur og findes tørv i hele undersøgelsesområdet, idet tørvelagtes tykkelse varierer en del. På den opstrøms strækning ca. frem til skillepunkt 2a findes et relativt tyndt tørvelag i topjorden på mellem 20 og 65 cm. Den underliggende jord er generelt sandet (opstrøms på strækningen) eller siltet (nedstrøms på strækningen). På strækningen omkring udløbet af Smorup Bæk (ca. mellem skillepunkt 2 og 2b) er tørven noget dybere, og i de fleste boringer er der konstateret tørv til bunden. På strækningen mellem udløbet af Smorup Bæk og frem til Binderup Bro findes der generelt ligeledes et dybt tørvelagt, som når bunden af boringerne. 39 / 121

40 Figur 2.5.1: Udsnit af Danmarks Digitale jordartskort i og omkring projektområdet (rød streg) ved Lerkenfeld Å. ML: Moræneler. DS Smeltevandssand. FS: Ferskvandsaflejringer (tørv). Nedstrøms Binderup Bro aftager tørvedybden igen, og bortset fra en enkelt boring (nr. 17), så viser undersøgelserne et relativt tyndt tørvelag på mellem ca. 15 og ca. 55 cm, idet tørvelaget dog er ca. 75 cm i boring 18. På denne strækning består jorden under tørven generelt af fin eller mellemkornet sand, lokalt med siltindhold. 40 / 121

41 Figur 2.5.2: Jordbundsforholdene i undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Kilde: arealinfo.dk. 41 / 121

42 Figur 2.5.3: Beliggenhed af de 25 lokaliteter, hvor der er gennemført profilboringer og beskrivelser til ca. 100 cm s dybde. Beskrivelserne fremgår af bilag Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Ved beregning af afvandingsdybden i projektområdet Lerkenfeld Å er anvendt det VASP-baserede værktøj VASPDem. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale differens mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen og den konstruerede vandspejlsmodel for Lerkenfeld Å, afsnit 2.2). Afvandingstilstanden på de arealer, der er direkte påvirket af Lerkenfeld Å s vandspejl, er beskrevet ved sommermiddelvandstanden i åen (baseret på data for perioden maj til september), der anses for at være et godt bud på den gennemsnitlige påvirkning. Der regnes med et terrænniveau på 1,0 m over vandspejlet i vandløbet som værende den øvre grænse for de arealer, hvis anvendelse er direkte påvirket af vandstanden i Lerkenfeld Å. 42 / 121

43 Beregningerne er gennemført på grundlag af opmålte forhold. Disse er således et udtryk for de eksisterende afvandingsforhold som de kommer til udtryk på baggrund af opmålte dimensioner fra 2013 (2008 for en kort delstrækning). Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandstanden (som under de eksisterende forhold også svarer til vintermiddelvandstanden), idet afvandingstilstanden på de vandløbspåvirkede arealer er beskrevet ved hjælp af 6 afvandingsklasser, der er beskrevet som følger: Arealer med frit vandspejl. Arealer med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori benævnes sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til meget ekstensiv græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori benævnes våd eng. Arealerne vil kunne anvendes til græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori benævnes fugtig eng. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori benævnes tør eng. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mere end 100 cm over vandstanden i vandløbene. Arealerne ligger så højt, at arealanvendelsen ikke påvirkes af vandstanden i vandløbene. Resultaterne af beregningerne fremgår af tabel (sommermiddelvandstand) samt af kortet over de eksisterende afvandingsforhold (tegning 002). Som det fremgår af tabellen, har 54,5 ha en afvandingsdybde under 1,00 m ved den eksisterende sommermiddel vandstand i undersøgelsesområdet. Afvandingstilstanden i den resterende del af undersøgelsesområdet er således ikke direkte påvirket af vandstanden i vandløbet. Hovedparten af de påvirkede arealer (ca. 61 %) er tørre enge, mens en anden stor del (ca. 29 %) er fugtige enge. De mest fugtige afvandingsklasser (frit vandspejl, sump og våde enge) udgør i alt kun ca. 10 %. Grunden til, at kun en ret ringe del af undersøgelsesområdet er direkte påvirket af vandløbets vandstand, er, at ådalen (i det mindste på strækningen opstrøms Binderup Bro) er meget smal og markeret, og at terrænet stiger ret hurtig på begge sider af vandløbet. Nedstrøms Binderup Bro er ådalen derimod ret bred, men også her er kun mindre arealer direkte påvirket af vandstanden i vandløbet, hvilket skyldes, at vandløbet ligger ret dybt skåret i terrænet. 43 / 121

44 Som det fremgår af tegning 001, findes der arealer, der er vist med vådbundssignatur, men som ikke er farvelagt ved analysen (tegning 002). Arealerne vist med vådbundssignatur på tegning 001 er således vådområder, hvis vandstand for en dels vedkommende ikke er direkte bestemt af vandstanden i vandløbene, men derimod af trykvand fra skrænterne omkring vandløbet. Tabel 2.6.1: Klassifikation af arealer i undersøgelsesområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra opmålte forhold (se også forklaring i teksten). Arealklassifikation Hele projektområ- Projektområde Øst Projektområde det Vest Areal Areal Areal Areal Areal Areal ha % ha % ha % Frit vandspejl (vandløb og søområder) Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) Våde enge (afvandingsdybde cm) Fugtige enge (afvandingsdybde cm) Tørre enge (afvandingsdybde cm) 0,23 0,4 0,10 0,3 0,13 0,5 0,93 1,7 0,29 0,9 0,64 2,6 4,4 8,1 2,55 8,4 1,9 7,8 15,7 28,9 10,6 34,9 5,1 21,3 33,1 60,9 16,8 55,4 16,4 67,8 I alt 54,5 100,0 30,4 100,0 24,1 100, Arealanvendelse Arealerne inden for undersøgelsesområdet anvendes for størstedelens vedkommende ekstensivt. Driften består næsten udelukkende af afgræsning eller slæt. Der findes kun i begrænset omfang arealer, der indgår i landbrugsmæssig omdrift. Som det fremgår af figur 1.1.4, er store dele af projektområdet omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturområder. Det vurderes, at mere end halvdelen af de foreløbige projektområder er omfattet af denne udpegning, lidt større andel i projektområde Øst og lidt mindre i projektområde Vest. Arealerne omfattet af 3 fremgår af tegning 001. De registrerede værdifulde områder er omtalt i afsnit Næringsstofbelastning Vandprøver I forbindelse med forundersøgelsen er der d. 28. oktober 2013 med henblik på at belyse næringsstofniveauet i Lerkenfeld Å udtaget 4 vandprøver, som af Eurofins er 44 / 121

45 analyseret for indhold af Total-N og Total-P. Prøvetagningslokaliteterne fremgår af figur Analyseresultaterne er vist i bilag 13 og fremgår ligeledes af tabel Tabel 2.7.1: Resultaterne af den gennemførte målerunde den 28. oktober Analyserne er gennemført af Eurofins. Station Total-N (mg N/l) Total-P (mg P/l) 1 3,3 0,09 2 2,8 0,30 3 2,7 0,11 4 4,4 0,15 Figur 2.7.1: Lokaliteter for prøvetagning af 4 vandprøver fra Lerkenfeld Å fordelt gennem undersøgelsesområdet Kvælstof Der er udført beregninger af kvælstofbelastningen med baggrund i DMU s tekniske anvisninger nr. 19 (Hoffmann et al. 2003). Der er desuden taget hensyn til Naturstyrel- 45 / 121

46 sens anvisninger for udregning af kvælstofbelastning med de seneste rettelser fra december 2013 (kilde: En vigtig forudsætning for vurdering af kvælstoffjernelsen i et område er kendskab til kvælstoftransporten til området. Beregningerne af denne er angivet som en gennemsnitlig transport af kvælstof til det kommende vådområde. Resultatet af beregningerne er vist i bilag 9 (fremgår ligeledes af bilag 10), og de er gældende for begge scenarier. Til vurdering af kvælstof tilførslen til området er anvendt en nettonedbør på 349 mm (DMI station 20560; Nørager), hvor årsnedbøren er opgjort til 676 mm. Korrigeret for shelter (B: 16 %) kan der beregnes en årsnedbør på 784 mm, og med en aktuel fordampning på 435 mm beregnes den årlige nettonedbør til 349 mm. Den geologiske overfladekartering viser, at jordtyperne i de øvre jordlag langt overvejende består af sandjorder, og det vurderes således, at ca. 95 % af jorden inden for såvel vandløbsoplandet som det direkte opland for projektområdet består af sand. Det direkte opland er opdelt i alt 2 deloplande, ét for hvert af de to delprojekter Øst og Vest. Dyrkningsgraderne er anslået til henholdsvis 72 % og 80 % for de respektive oplande, mens det er anslået, at ca. 70 % af det samlede vandløbsopland består af dyrkede arealer. Det samlede vandløbsopland og direkte opland til de nedstrøms dele af projektområderne Lerkenfeld Å, delprojekt Øst og Vest, er opgjort til henholdsvis ha og ha. De direkte oplande udgør henholdsvis 940 og 788 ha. Ved beregning af det årlige kvælstoftab per ha opland tages udgangspunkt i nedenstående formel: Ntab = 1,124 * EKSP(-3, ,758 * ln(a) - 0,0030 S + 0,0249 * D) hvor Ntab er det gennemsnitlige årlige kvælstoftab per ha nedsivningsområde, A er vandbalancen (nettonedbør) i mm/år for nedsivningsområdet, D er andelen af dyrket areal i % for nedsivningsområdet, mens S er andelen af sandjord i % for nedsivningsområdet. På denne baggrund kan kvælstoftransporten til området opgøres som vist i tabel Den af Orbicon gennemførte målerunde ultimo oktober 2013 viser, at Lerkenfeld Å ikke i væsentlig grad er belastet af kvælstof, idet der er målt totalkvælstofkoncentrationer varierende fra 2,7 til 4,4 mg N/l. Det skal dog bemærkes, at 2013 har været et tørt år, hvilket ligeledes gjaldt for oktober, hvor prøverne blev taget. Tabel 2.7.2: Kvælstoftransport til projektområdet ved Lerkenfeld Å opdelt i delprojektområderne Øst og Vest (afvigelser skyldes afrundinger i tabellen). 46 / 121

47 Projektområde Øst Projektområde Vest Kvælstoftab pr ha direkte opland, N tab 13,8 16,9 kg N/ha/år Kvælstoftab pr ha vandløbs opland, N tab* 18,8 18,8 kg N/ha/år Årligt tab af kvælstof i det direkte opland 12,1 10,8 tons N Årligt tab af kvælstof i vandløbsoplandet * 37,1 61,2 tons N Samlet årligt tab af kvælstof 49,2 72,0 tons N * i opgørelsen indgår de 5 større tilløb til Lerkenfeld Å Fosfor Det skal indledningsvist bemærkes, at forundersøgelsen for Lerkenfeld Å er gennemført i en overgangsperiode, hvor der netop var fremkommet en ny vejledning for kvantificering af fosfortab ved retablering af vådområder, hvilket blandt andet indebærer, at der i forhold til den forudgående vejledning, skal udtages et større antal jordprøver ligesom der i forbindelse med prøvetagningen skal gennemføres en profilboring til 100 cm s dybde for hver prøve. Da ændringen skete under udarbejdelsen af forundersøgelsen, blev det aftalt med Limfjordsrådets Sekretariat og Rebild Kommune, at prøvetagningen skulle følge den tidligere vejledning, mens beregningen af fosfortabet skal følge den nye vejledning. Der er på denne baggrund udtaget 80 jordprøver fordelt over hele projektområdet (figur 2.7.2), mens der som nævnt i afsnit 2.5 er gennemført 25 profilboringer med tilhørende beskrivelser til 100 cm dybde. I forbindelse med den nye vejledning har Naturstyrelsen ladet udarbejde et regneark, hvorved fosfortabet kan beregnes. Dette regneark (version 3) er ifølge aftale med Limfjordsrådets Sekretariat og Rebild Kommune anvendt i denne forundersøgelsen, vel vidende at den endnu ikke er fuldt kvalitetssikret. Opgørelsen af fosfortransporten følger ovennævnte den tekniske vejledning for kvantificering af fosfortab ved retablering af vådområder, Hoffmann et al., Ifølge denne kan den partikelbundne fosfortransport i vandløb kvantificeres ud fra følgende ligning: PP =1,09*EKSP(-7, ,9208*ln(Qflom) + 0,0229*A + 0,0092*S + 0,0187*SL - 0,0412*EM) hvor: Qflom er Flomafstrømningen: (1-BFI)*års afstrømning (mm/år). S: Andel sandjord i opland (%): Sum af FK 1-3 i den danske jordklassifikation divideret med sum af FK 1-8. A: Andel af landbrugsjord i opland (%) fra Markblok tema, brug evt. AIS luatype 2112 selvom den i de fleste tilfælde vil være højere. 47 / 121

48 SL: Slope/hældning af vandløb ( eller m/km). EM: Andel Eng/mose i opland (%). Kode i AIS areal anvendelses tema. Beregningen efter formlen viser, at der er en årlig oplandsspecifik fosfortransport, givet som partikulært P, svarende til 0,26 kg/ha/år. Der er på nuværende tidspunkt usikkerhed omkring beregningerne, men det er forventningen, at fosfortilførslen fra oplandsarealerne er af denne størrelsesorden. Det skal bemærkes, at det nævnte regneark beregner tabet til 1,01 kg/ha/år, hvilket er meget højt Undersøgelse af jordens indhold af fosfor For at kunne foretage vurdering af risikoen for fosforlækage ved projektgennemførsel er der som nævnt gennemført prøvetagning på 80 delarealer. Prøvefelterne er udlagt langs transekter på tværs af undersøgelsesområdet for hver 300 meter langs vandløbet, med de første felter 25 meter på hver side af vandløbet, og dernæst for hver 50 meter ud til påvirkningsgrænsen. Prøvetagningen har således fulgt principperne i den seneste P-vejledning (Hoffmann et. al, 2013), men prøveantallet svarer til, hvad der blev krævet i den tidligere vejledning (Naturstyrelsen 2012). I forbindelse med disse undersøgelser er jordbundens tekstur og dræningsforhold beskrevet. Der er inden for hvert enkelt delareal udtaget 16 delprøver, der er puljet til én samlet prøve, hvorfra der er gennemført bikarbonat dithionit ekstraktion (i det følgende benævnt BD-ekstraktion) for indholdet af jern og fosfor samt tørstofbestemmelse. Endeligt er der udtaget en særskilt jordprøve til volumenbestemmelse, hvor der ligeledes bestemmes tørstof. Som det fremgår af bilag 11 og 17, varierer indholdet af BD-ekstrahérbart fosfor mellem 61 og mg/kg tørvægt, hvilket vurderes at ligge i den høje ende. Indholdet af BD-ekstrahérbart jern varierer mellem ca. 260 og mg/kg tørvægt, hvilket vurderes at være i den moderate ende. Molforholdet mellem BD-Fe og BD-P varierer mellem 1 og 35, med et gennemsnit på 14. Samlet indikerer P-analyserne, at der kan være en risiko for fosforlækage ved projektets gennemførelse, og at denne kan være kvantitativt betydende. Dette er nærmere beskrevet i afsnit / 121

49 Figur 2.7.2: Placering af jordprøvetagningslokaliteter inden for projektområde ved Lerkenfeld Å, og er udpeget efter udlagte transekter langs hovedløbet Okkerbelastning Ifølge okkertemaet på arealinfo.dk er langt hoveparten af undersøgelsesområdet klassificeret som klasse III - Lille risiko for okkerudledning (figur 2.8.1) eller som klasse IV - Ingen risiko for okkerudledning. Dette gælder dog ikke for den nedstrøms lille del af undersøgelsesområdet, som er klassificeret som klasse I - Stor risiko for okkerudledning. 49 / 121

50 Figur 2.8.1: Risiko for okkerudledning ved undersøgelsesområdet omkring Lerkenfeld Å. Blå markeringer er klasse IV - Ingen risiko for okkerudledning, grønne markeringer er arealer tilhørende klasse III - Lillie risiko for okkerudledning, mens brune markeringer er klasse I - Stor risiko for okkerudledning Miljø- og naturforhold Smådyr Der er udført bedømmelse af smådyrsfaunaen på i alt 12 målestationer af relevans for undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Stationernes placering er vist i figur Der findes således data fra 11 stationer i Lerkenfeld Å og fra 1 station i Bonderup Bæk. Vandløbskvaliteten er angivet ved brug af DVFI-indekset, hvor 1 er udtryk for en meget dårlig vandløbskvalitet, mens 7 er den bedste vandløbskvalitet. I tabel er listet resultaterne af de seneste målinger, ligesom det er anført, hvor mange målinger, der er gennemført på de pågældende stationer siden Endelig er den højeste DVFI-værdi for måleperioden angivet samt i hvor mange tilfælde, denne værdi er forekommet. 50 / 121

51 Det fremgår af afsnit 1.1, at alle vandløbsstrækninger inden for projektområdet er målsat med krav om god økologisk tilstand, hvilket svarer til krav om faunaklasse (DVFIværdi) 5 eller bedre. Figur 2.9.1: DVFI målestationer i tilknytning til undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Kilde: arealinfo.dk. Det generelle billede er ifølge tabel 2.9.1, at målsætningen målt ved DVFI generelt er opfyldt på vandløbsstrækningerne inden for undersøgelsesområdet, men på 3 stationer viser den seneste måling en DVFI værdi på 4, hvorfor målsætningen ikke er opfyldt på disse stationer. Konklusionerne skal dog tages med forbehold, da de seneste målinger på de fleste stationer er gennemført i 2008, og kun på stationen i Bonderup Bæk er den seneste måling gennemført i / 121

52 Tabel 2.9.1: Resultater af undersøgelser på 12 målestationer med relevans for undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Stationerne er listet fra nedstrøms ende med stationen i Bonderup Bæk som den sidste. Målestation nr. Vandløb og lokalitet Seneste måling DVFI ved seneste måling (krav) Antal målinger Højeste DVFI (antal målinger) Lerkenfeld Å ns 90 gr knæk mellem Bonderup Bæk og Skelbæk Lerkenfeld Å ns Store Binderup rs Lerkenfeld Å os Stenild rs Lerkenfeld Å ns Borremose rs Lerkenfeld Å os Borremose rs Lerkenfeld Å 200 m n for Binderup Bro Lerkenfeld Å ns Binderup korsvej rs Lerkenfeld Å os Binderup korsvej rs Lerkenfeld Å ns Ll Binderup rs Lerkenfeld Å os Ll Binderup rs Lerkenfeld Å ved luftledninger Bonderup Bæk v Kongens Tisted (5) 1 5 (1) (5) 6 5 (6) (5) 1 5 (1) (5) 5 5 (3) (5) 6 5 (3) (5) 8 5 (3) (5) 4 5 (3) (5) 12 5 (9) (5) 7 5 (2) (5) 7 6 (1) (5) 1 4 (1) (5) 14 5 (12) Af vandplanen for Limfjorden (Miljøministeriet 2013) fremgår det da også (figur 2.9.2), at forbeholdet er velbegrundet, idet planen viser, at målsætningen om god økologisk tilstand kun er opfyldt på kortere delstrækninger inden for undersøgelsesområdet, hvorimod målsætningen er opfyldt i alle tilløbene. 52 / 121

53 Figur 2.9.2: Nuværende tilstand (faunaklasser). Gul er faunaklasse 4, mens lysegrøn er faunaklasse 5 (Miljøministeriet 2013) Fiskebestand Ifølge den senest udarbejdede udsætningsplan for Lerkenfeld Å (DTU Aqua 2013) fremstår vandløbssystemet som relativt artsfattigt. Ved befiskningerne er der således kun registreret ørred, havørred, ål, 3- og 9-pigget hundestejle samt bæk- og flodlampret. Der er undersøgt i alt 42 stationer i systemet, hvoraf der alene er gennemført besigtigelse på 4 stationer, mens der på de resterende 38 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Som det fremgår af figur 2.9.3, omfatter udsætningsplanen i alt 8 stationer, som er relevante i forbindelse med forundersøgelsen, og som ligger inden for eller i nær tilknytning til undersøgelsesområdet. Det drejer sig om 4 stationer i Lerkenfeld Ås hovedløb (27, 2, 3 og 4), en station i Tuekærgrøften (i udsætningsplanen nævnt som Lerkenfeld Ås hovedløb), en station i Smorup Bæk (12) og to stationer (28 og 29) i Bonderup Bæk, som i udsætningsplanen er benævnt Tisted Bæk. 53 / 121

54 Figur 2.9.3: Kort over stationer som er undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af den seneste udsætningsplan for Lerkenfeld Å (DTU Aqua 2013) Det fremgår af udsætningsplanen, at der er fundet ½-års (naturlig yngel) på i alt 28 stationer, hvilket er det højeste antal i de år (1988, 1996, 2004 og 2012), hvor der er lavet undersøgelser. Der er således i 2012 registreret naturlig yngel på 74 % af de befiskede stationer, hvilket er en mindre fremgang i forhold til Fokuseres der på stationerne i og ved undersøgelsesområdet, er der fundet naturlig yngel på 7 af 8 befiskede stationer, og på 4 af disse (st. 1, 2, 27 og 29) kan tætheden karakteriseres som høj. Kun på station nr. 12 i Smorup Bæk blev der ikke fundet naturlig yngel, ligesom der her heller ikke blev fundet andre fiskearter. Antallet af stationer med ældre ørred i 2012 er uændret i forhold til i 2004, og der er fundet ældre ørred på ca. halvdelen af de befiskede stationer. For stationerne i og ved undersøgelsesområdet er der fundet ældre ørred på 3 af de 8 befiskede stationer (2, 3 og 4). Det generelle billede fra udsætningsplanen er, at der er sket en markant fremgang i den naturlige forekomst af yngel i hele hovedløbet af Lerkenfeld Å samt i nogle af tilløbene (herunder Bonderup Bæk). DTU Aqua (2013) nævner, at den vigtigste opgave i vandløbet i forhold til fiskebestanden er, at få gjort noget ved passageforholdene ved Lerkenfeld Dambrug, hvor der findes et stemmeværk, som ikke længere er i brug. Herudover nævnes der ikke særli- 54 / 121

55 ge problemer i forhold til vandløbsstrækningerne i undersøgelsesområdet, idet der dog forekommer sandvandring i Bonderup Bæk ved st. 29. Vandløbskvaliteten er beskrevet i udsætningsplanen for de 8 stationer, som er beliggende i eller nær undersøgelsesområdet. Ved den opstrøms st. 27 (i planen benævnt Vejrhøj Bæk, men strækningen er ifølge vandløbsregulativet Lerkenfeld Ås hovedløb) har bækken en velegnet gydebund med grus og sten. Strømmen er jævn til god, og der er mange skjul i form af vandplanter, sten og udhængende brinkvegetation. Der blev fundet en høj tæthed af ørredyngel, som er en betydelig fremgang i forhold til 2004, hvor der slet ikke blev fanget ørred. Bundbredden er ca. 0,6 m, og vanddybden er cm. Der er intet udsætningsbehov. Kort nedstrøms st. 27 løber Tuekærgrøften til Lerkenfeld Å. Ved udløbet er der klart vand, god strøm og gruset bund, der er velegnet som gydelokalitet. Der blev også her funder en høj tæthed af årets yngel. Bundbredden er ca. 0,6 m, og vanddybden er cm. Der er intet udsætningsbehov. På det videre forløb af Lerkenfeld Å ned mod Binderup øges vanddybde og bredde betydeligt. Der er en stor grad af fysisk variation med velegnede levesteder for både små og større ørred. Ved stationen ved Mølvadgård (st. 2) blev der fundet en høj tæthed af ørred (både yngel og større). Tætheden af yngel var lige under 200 stk. pr. m², hvilket er den højeste tæthed fundet i Lerkenfeld Å i Ved Binderup mellem st. 2 og st. 3 er Store Binderup Dambrug nedlagt, og der er nu passage på stedet, hvilket uden tvivl har øget antallet af moderfisk, som når de opstrøms gydestrækninger. Faldet på stedet er dog højt, og det kan med fordel udnyttes over en længere strækning til at etablere en gydebanke. Bundbredden er op til ca. 2,5 m, og vanddybden er cm. Der er intet udsætningsbehov. Strækningen nedstrøms Binderup Bro og videre til Højslev Møllegård (få hundrede meter nedstrøms undersøgelsesområdet) rummer mange gode skjul og opvækstområder for større ørred. Vandplanter som vandranunkel, mærke og vandstjerne er med til at øge den fysiske variation på strækningen. Stedvis blev der også konstateret grus og stenbund. Der blev fundet en naturlig ørredbestand på både st. 3 og st. 4, som bestod af både yngel og ældre fisk. Bundbredden er op til ca. 3,5 m, og vanddybden er cm. Der er gennemføres ingen udsætninger. På st. 12 i Smorup Bæk blev der konstateret en svag strøm og en ringe vandføring. Der blev elfisket, men der blev hverken fanget ørred eller andre fisk. Bundbredden er ca. 0,8 m, og vanddybden er cm. Der er gennemføres ingen udsætninger. Ved den øvre del af Bonderup Bæk (i udsætningsplanen benævnt Tisted Bæk) blev der ved st. 28 konstateret velegnet gydebund med en del grus og sten, som fortsætter helt ned til rørlægningen under Løgstørvej. Opstrøms st. 28 er bækken mere sandet, men grus og sten forekommer stadig. Nedstrøms rørlægningen ses aflejret sand. På 55 / 121

56 det videre forløb er der dog en del grus og sten i vandløbet. Der blev fundet en naturlig bestand af ørredyngel på begge stationer (28 og 29), men den var betydeligt større på den nedstrøms st. 29. Bundbredden er ca. 0,9 m, og vanddybden er cm. Der foretages supplerende udsætning på den øverste station (200 stk. ½-års) Terrestrisk natur I forbindelse med forundersøgelsen har Rebild Kommune i sommeren/efteråret 2013 gennemført en registrering af naturforholdene i ådalen omkring Lerkenfeld Å inden for undersøgelsesområdet. Denne registrering er ikke afrapporteret endnu. Som grundlag for den tekniske del af forundersøgelsen har Rebild Kommune dog leveret den i figur viste overordnede kortlægning, som viser områder, hvor der er registreret moderate naturværdier (ikke farvede), store naturværdier (gule skraveringer) og meget store værdier (røde skraveringer). Figur 2.9.4: Overordnet registrering af naturværdier i ådalen omkring Lerkenfeld Å inden for undersøgelsesområdet. Hvide områder (ikke farvede) indeholder moderate naturværdier, hvor der er gode muligheder for etablering af et vådområdeprojekt. Gule skraveringer indeholder store naturværdier, hvor der er visse muligheder for etablering af et vådområdeprojekt. Røde skraveringer indeholder meget store naturværdier, hvor der er stærkt begrænsede muligheder for etablering af et vådområdeprojekt. Som det fremgår af afsnit 3.1, er der efter samråd med Rebild Kommune og Limfjordrådets Sekretariat i vid udstrækning taget hensyn til resultaterne af kommunens naturregistreringer ved opstilling af de 2 scenarier, som belyses i den tekniske forundersøgelse. 56 / 121

57 2.10. Tekniske anlæg I dette afsnit beskrives tekniske anlæg samt de indhentede oplysninger i LER inden for eller i nærheden af de foreløbige projektområder Veje og broer Som det fremgår af tegning 001, krydses Lerkenfeld Å af 5 broer inden for undersøgelsesområdet. Desuden findes ifølge regulativet (og vandløbsopmålingen) 3 rørbroer over vandløbet. Endelig findes der ifølge det nyeste luftfoto (2012) yderligere 6 spang, hvoraf de 3 er beliggende nær Løgstørvej. Broerne m.m. er placeret som angivet i tabel Tabel : Broer som passerer Lerkenfeld Å i henhold til regulativet og andre kilder. Beliggenhed Beskrivelse Dimensioner vand- Ejerforhold (stationering) m slug/rørdiameter cm Rørbro Ø 100 Rebild Kommune Elbjergvej Røroverkørsel Ø 60 Privat Spang - Privat Røroverkørsel Ø 80 Privat Spang - Privat Spang - Privat Bro 300 Privat Røroverkørsel Ø 150 Privat Spang - Privat Bro 250 Rebild Kommune Løgstørvej Spang - Privat Spang - Privat Bro 280 Rebild Kommune Hulvejen (Binderup Bro) *: Broen ved Hulvejen er i dag erstattet af en cykelstibro på ca. 2 m s bredde. Der findes ingen broer over Smorup Bæk beliggende inden for undersøgelsesområdet. 57 / 121

58 Bygninger, dambrug og regnvandsudløb m.m. Ejendomme Fordi der er tale om et langstrakt og smalt undersøgelsesområde, findes der kun få ejendomme/bygninger, som potentielt vil kunne blive påvirket ved projektets gennemførelse. Bygningerne på ejendommen Mølvadgård (beliggende ud for Lerkenfeld Å s ca. st. 7120) ligger på terræn i ca. kote 28 m DVR90 eller højere, hvilket er mindst 3,5 m højere end vandløbets eksisterende vandspejl. Bygningerne, som er beliggende på vandløbets højre side umiddelbart nedstrøms Løgstørvej, er beliggende på terræn i kote 24 m DVR90 eller højere. Dette er godt 2 m højere end vandløbets eksisterende vandspejl. Lidt længere nedstrøms ud for Lerkenfeld Å s ca. st ligger yderligere 2 bygninger på det tidligere dambrugsareal. Disse bygninger er beliggende på terræn omkring kote 22,9 og 21,2, hvilket for den lavest liggende kun er ca. 0,75 m over vandspejlet i vandløbet. Det fremgår imidlertid, at vandstandshævningen generelt vil være meget ringe (indtil ca. 10 cm) på den pågældende strækning (afsnit 4.1.1), hvilket vurderes uproblematisk i forhold til bygningerne. Der er heller ikke i eller i nærheden af projektområdet registreret ejendomme med gylletanke, hvis eksistens kan påvirke projektets gennemførelse. Der nærmeste gylletank (ved Viborgvej ca. 300 m nordøst for krydset med Løgstørvej) er beliggende på terræn mindst 8 m over Lerkenfeld Å s eksisterende vanspejl. Dambrug Store Binderup Dambrug var beliggende umiddelbart syd for krydsningen af Viborgvej og Løgstørvej, og stemmeværket var placeret i Lerkenfeld Å s st Dambruget og stemmeværket blev nedlagt omkring 2004, men som det fremgår af afsnit 2.9.2, er vandspejlsfaldet fortsat stort på stedet, hvilket bør udnyttes til etablering af en længere gydeplads. Vindmøller Som det fremgår af tegning 001, ligger der 5 store vindmøller i eller nær den norvestlige del af undersøgelsesområdet. Fundamentet for mølle nr. 2 ligger inden for undersøgelsesområdet i ca. kote 30 m DVR90, mens fundamentet for mølle nr. 3 ligger lige uden for undersøgelsesområdet på terræn i ca. kote 31,5 m DVR90. Disse møller vurderes ikke at kunne blive påvirket af projektet, idet Lerkenfeld Å s eksisterende vandspejl ligger mindst 2,5 m lavere. Ydermere ligger de 2 møller ved en strækning, hvor vådområdeprojektet alene gennemføres ved ændret vandløbsvedligeholdelse, hvorfor vandstandshævningen på lokaliteten bliver relativ lille. 58 / 121

59 Figur : 3 ud af de 5 vindmøller, som ligger på en nord-syd gående linje, som krydser Lerkenfeld Å i dennes ca. st Mølle nr. 2 ligger inden for og mølle nr. 3 ligger meget nær undersøgelsesområdet (nummereret fra nord). Desuden ses master fra 3 højspændingsluftledninger, som krydser Lerkenfeld Å i dennes st.3700, st og st Foto taget i vestlig retning nær ejendommen Brorstup Kærvej nr. 6, 19. august Regnvandsudløb og reseanlæg Der findes 4 regnvandsudløb i undersøgelsesområdet. Udløbene er regnvandsbetingede udløb til Lerkenfeld Å, og deres placering fremgår af figur De 3 af bygværkerne er beliggende i undersøgelsesområdets nordvestlige del, og de afvander direkte til Lerkenfeld Å. De sidste udløb afvander til en D-målsat grøft, som løber til Lerkenfeld Å fra St. Binderup. Eventuelle nødvendige afværgeforanstaltninger og sikringer af disse regnvandsbaserede udløbspunkter er beskrevet i afsnit 3. I den nordvestlige del af undersøgelsesområdet ligger 4 renseanlæg, hvoraf de 3 sidstnævnte er beliggende inden for undersøgelsesområdet. Der er i alle tilfælde tale om mindre lavteknologiske anlæg, hvis placering fremgår af tegning 001. Anlæggene er benævnt Lille Binderup Renseanlæg (beliggende på matr.nr 2a Lille Binderup By, Store Binderup), Binderup Renseanlæg (beliggende på matr.nr. 3ad Store Binderup By, Store Binderup), Borremose Renseanlæg (beliggende på matr.nr. 23c Kongens Thisted By, Kongens Thisted) og Store Binderup Renseanlæg (beliggende på matr.nr. 2ae, Store Binderup By, Store Binderup). Lille Binderup Renseanlæg er beliggende i Lille Binderup, og afleder via D-målsat grøft til Lerkenfeld Å. Rebild Kommune har dog, som det fremgår af afsnit 3.5.3, oplyst, at man har planer om, at de 4 anlæg fremtidigt nedlægges (spildevandsplanens planperiode), og at spildevandet i stedet skal pumpes til et centralt renseanlæg placeret i Aalborg. 59 / 121

60 Figur : Regnvandsudløb inden for undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Lysegrøn: Separat regnvand uden bassin. Orange: Overløbsbygværk uden bassin Ledninger Der er søgt oplysninger omkring ledninger og kabler mv. via ledningsregistret LER. Det fremgår af søgningen, at der findes følgende ledningsejere i eller nær undersøgelsesområdet: Energinet.dk, HEF NET, HMN Naturgas, Rebild Vand & Spildevand A/S, Haverslev Vandværk, Vejdirektoratet og TDC A/S. Det skal bemærkes, at det område, der er søgt oplysninger på, generelt er noget større end det område, der vil kunne blive påvirket ved gennemførelse af projektet. Der er derfor fremkommet oplysninger om ledningsanlæg, der ikke vil kunne blive berørt af projekterne, og kun de ledningsanlæg, der potentielt vil kunne blive berørt er indtegnet på kort og omtalt nedenstående. Alle relevante ledningsoplysninger fremgår af tegning / 121

61 HMS Naturgas HMS Naturgas har oplyst, at e naturgasledning krydser Lerkenfeld å umiddelbart syd for Elbjergvej i Lerkenfeld Å s ca. st Herudover krydser en naturgasledning under Lerkenfeld Å i dennes ca. st. 2090, hvilket stort set svarer til en position, hvor Lerkenfeld Å i de 2 projektforslag overgår fra genslyngning til restaurering af en i forvejen mæandrerende strækning. Endelig krydser en naturgasledning under Lerkenfeld Å umiddelbart opstrøms Løgstørvej i vandløbets ca. st Energinet.dk Energinet.dk har oplyst, at en 400 kv luftledning ledning passerer Lerkenfeld Å i ca. st Den nærmeste mast ligger syd for vandløbet lige inden for undersøgelsesområdet. Denne mast står på terræn i mindst kote 31 m DVR90, mens det eksisterende vandspejl i vandløbet lige ud for masten ligger ca. 3 m lavere, hvorfor mastens fundament ikke vil kunne påvirkes ved projektgennemførelsen. Energenet.dk har yderligere en højspændingsluftledning (150 kv), som passerer Lerkenfeld Å i ca. st kort nedstrøms 400 kv ledningen. Mastetyper for begge ledninger kan erkendes på figur De master, som står nærmest vandløbet ligger begge uden for undersøgelsesområdet, og de er placeret på så højt terræn, at de ikke vil kunne påvirkes ved projektgennemførelsen. Figur : Højspændingsluftledning (60 kv), som passerer Lerkenfeld Å i dennes ca. st samt Smorup Bæk kort opstrøms vandløbets indløb i undersøgelsesområdet. Foto 19. august / 121

62 HEF Net HEF Net har oplyst, at de har en 60 kv luftledning, som passerer Lerkenfeld Å i dennes ca. st Fire af denne luftlednings master er placeret inden for undersøgelsesområdet (figur og tegning 001). De to nordligste af disse master er placeret på terræn mere end 2 m over vandløbets eksisterende sommervandspejl, hvorfor disse master ikke vil kunne påvirkes ved projektgennemførelsen. De 2 sydligste af masterne inden for undersøgelsesområdet er placeret på terræn omkring kote 28, hvilket er mere end 1 m over vandløbets sommermiddelvandspejl på lokaliteten. Da luftledningerne passerer vandløbet på en strækning, hvor vådområdeprojektet alene gennemføres ved ændret vandløbsvedligeholdelse, vil vandstandshævningen på lokaliteten blive relativ lille, hvorfor det ikke er sandsynligt, at masterne bliver påvirket ved projektgennemførelsen. Problematikken bør dog præsenteres for forsyningsselskabet for accept af stigningen. Herudover har HEF Net oplyst, at de har en luftledning på 20 kv, som passerer Lerkenfeld Å i dennes ca. st tæt på undersøgelsesområdets nedstrøms afgrænsning. Luftledningen er monteret på træmaster, som det fremgår af figur DE master, som står nærmest Lerkenfeld Å, er etableret på så højt terræn, at de ikke vil blive påvirket af projektet. Desuden har HEF Net luftledninger, som passerer Lerkenfeld Å på 3 steder i området omkring Løgstørvej, henholdsvis i ca. st. 8320, ca. st og i ca. st Alle de master, som står nærmest Lerkenfeld Å, er etableret på terræn, som i fremtiden vil høre til afvandingsklassen fugtig eng eller tørrere, hvorfor ingen af masterne vurderes at blive berørt ved projektgennemførelsen. HEF Net har ligeledes oplyst, at de har et 20 kv elkabel som er underført i dennes ca. st Dette kabel forbinder de relativt nyetablerede vindmøller i området. Der findes yderligere et 20 kv elkabel, som passerer under Lerkenfeld Å umiddelbart øst for Løgstørvej. Herudover har HEF Net 0,4 kv elkabler under Lerkenfeld Å umiddelbart opstrøms Elbjergvej i undersøgelsesområdets opstrøms ende. Fra dette kabel løber et 0,4 kv kabel langs Kirkevej mod nord, hvor det efter passage af Tuekærgrøften løber mod øst ud af undersøgelsesområdet. Et 0,4 kv kabel passerer under vandløbet ved rørbroen i st Dette kabel forsyner en ejendom syd for vandløbet. Endelig passerer et 0,4 kv kabel ind i undersøgelsesområdet umiddelbart vest for Løgstørvej og syd for Viborgvej. Dette kabel forsyner bygningerne tilhørende det nu nedlagte Store Binderup Dambrug. Rebild Vand og Spildevand Rebild Vand og Spildevand har oplyst, at de har 4 regnvandsledninger, som har udløb i Lerkenfeld Å s ca. st. 8550, st. 9285, st og st / 121

63 Haverslev Vandværk Haverslev Vandværk har oplyst, at de har vandledninger, som forløber langs både Viborgvej og Løgstørvej. Den ene af disse krydser Lerkenfeld Å umiddelbart opstrøms Løgstørvej. TDC TDC har oplyst, at de har telekabler som passerer Lerkenfeld Å lige syd for Elbjergvej, ligesom et telekabel har samme forløb langs Kirkevej som ovenfor nævnte 0,4 kv kabel. TDC har ligeledes telekabler, som forløber langs både Viborgvej og Løgstørvej, og et af disse kabler passerer under Lerkenfeld Å umiddelbart øst for Løgstørvej. Vejdirektoratet Vejdirektoratet har ikke oplyst om ledninger inden for undersøgelsesområdet. Figur : Luftledning, som passerer Lerkenfeld Å i dennes ca. st Foto 19. august / 121

64 3. PROJEKTGENNEMFØRELSE Som beskrevet i afsnit 2.2 har kontrol vist, at den foreliggende højdemodel er behæftet med større usikkerheder end normalt for tilsvarende projekter. I forbindelse med en eventuel senere detailprojektering bør projektet verificeres via en ny højdemodel, alternativt yderligere kontrolopmålinger i området Scenariebeskrivelser Af afsnit fremgår det, at der på strækningen opstrøms Løgstørvej findes betydelige områder med store eller meget store naturværdier i ådalen. Det er derfor i samråd med Rebild Kommune og Limfjordsrådet besluttet at revidere de 2 scenarier, som skal belyses i forundersøgelsen. Dette betyder, at der på strækningen omkring udløbet af Smorup Bæk, hvor der findes meget store naturværdier, kun gennemføres begrænsede aktiviteter i forbindelse med projektgennemførelsen. På strækningerne op- (til Elbjergvej) og nedstrøms (til Løgstørvej) herfor gennemføres projektet som oprindeligt aftalt (afsnit 1.1.4). Dette skyldes, at fugtighedsforholdene i ådalen opstrøms Binderup Bro tilsyneladende i høj grad styres af trykvand fra de omliggende bakker, hvorfor fysiske indsatser i selve vandløbet generelt kun vil påvirke ret små arealer. Fælles Det er aftalt, at de 2 scenarier, som skal undersøges i forunderøgelsen, skal omfatte følgende tiltag: Fælles for de 2 scenarier er, at vandstandshævningen gennemføres ved genslyngning af vandløbet på de strækninger, som i dag fremstår som regulerede. Dette gælder ca. 1,1 km i den opstrøms del af undersøgelsesområdet, ca. 1,2 km på strækningen primært nedstrøms ejendommen Mølvadgård samt de nedstrøms ca. 3,7 km inden for undersøgelsesområdet. Vandstandshævningen på de mellemliggende mæandrerede strækninger gennemføres ved reduceret vedligeholdelse samt ved etablering af ca. 25 m lange gydestryg placeret med 1 stryg for hver ca m vandløb. Der udlægges ligeledes større enkelt sten med passende mellemrum. Herudover gennemføres der i relevant omfang lukning af dræn og grøfter i begge scenarier dog ikke på strækningen ved de værdifulde naturområder. Scenarie 1 (vådt scenarie) På de strækninger, hvor Lerkenfeld Å genslynges, tilstræbes så vidt muligt et terrænnært vandløb med vandspejl beliggende i størrelsesordenen cm under terræn. På disse og de mellemliggende strækninger gennemføres ophør af grødeskæring. 64 / 121

65 Scenarie 2 (mere tørt scenarie) På de strækninger, hvor Lerkenfeld Å genslynges tilstræbes så vidt muligt et lidt dybereliggende vandløb med vandspejl i størrelsesordenen cm under terræn. På disse og de mellem liggende strækninger reduceres vedligeholdelsen fra 2 til en årlig grødeskæring. Begge scenarier (revideret på grund af natur): Strækningsopdelingen er markeret med punkter (skillepunkter, figur 3.1.1): På strækningen mellem st. 999 og st ( m) genslynges vandløbet ud fra højkantskort, luftfoto og højdemodel (prioriteret i den rækkefølge). Strækningen mellem st og st ( m): På strækningen mellem st og st etableres der ikke stryg, der udlægges ikke større enkelt sten, og der sløjfes ikke dræn og grøfter. Der gennemføres alene reduceret vedligeholdelse. Figur 3.1.1: Placering af skillepunkter (rød) i forhold til Lerkenfeld Å s eksisterende stationering (sort). På den øvrige del af strækningen gennemføres vandstandshævning ved etablering af et 25 m langt gydestryg pr m vandløb, her svarende til i alt ca. 5 stryg på 65 / 121

66 strækningerne st og st Der udlægges større enkeltsten med passende mellemrum. Vedligeholdelsen reduceres. På strækningen mellem st og st ( m) genslynges vandløbet ud fra højkantskort, luftfoto og højdemodel (prioriteret i den rækkefølge). På strækningen mellem st og st ( m) gennemføres vandstandshævningen ved etablering af et 25 m langt gydestryg pr m vandløb, her svarende til ca. 5 stryg. Der udlægges større enkeltsten med passende mellemrum. Vedligeholdelsen reduceres. Fra st til st ( m) genslynges vandløbet ud fra højkantskort, luftfoto og højdemodel (prioriteret i den rækkefølge). Smorup Bæk: St (indløb i projektområde) til st (udløb i Lerkenfeld Å) 850 m På strækningen etableres der ikke stryg, der udlægges ikke større enkelt sten, og der sløjfes ikke dræn og grøfter. Der gennemføres alene reduceret vedligeholdelse. Opdeling i 2 projektområder Den i afsnit 1.3 omtalte opdeling i 2 projektområder fastholdes Projekterede ændringer Anlægselementer De anlægsarbejder og projektelementer, der anbefales foretaget, består overordnet af: Etablering af midlertidigt et sandfang i den nedstrøms ende af hver af de genslyngede delstrækninger. Hævning af vandstanden ved genslyngning af ca m af den opstrøms del af Lerkenfeld Å, mellem skillepunkt 1 og 2, beliggende på den regulativmæssige st Hævning af vandstanden ved etablering af gydestryg og udlægning af større enkeltsten på strækningerne mellem skillepunkterne 2-2a og 2b - 3 beliggende på de regulativmæssige st og st Hævning af vandstanden ved genslyngning af ca m af den opstrøms del af Lerkenfeld Å, mellem skillepunkterne 3 og 4, beliggende på den regulativmæssige st Hævning af vandstanden ved etablering af gydestryg og udlægning af større enkeltsten på strækning mellem skillepunkterne 4 og 5 beliggende på de regulativmæssige st Hævning af vandløbsbund ved genslyngning af ca m af den nedstrøms del af Lerkenfeld Å, mellem skillepunkterne 5 og 6, beliggende på den regulativmæssige st Neutralisering af styrt og andre mindre spærringer på vandløbsstrækningerne. 66 / 121

67 Tilpasninger, forlægning og eventuel afbrydelse af dræn og grøftetilløb. Flytning/etablering af røroverkørsler, spang ved forlægningen af vandløbet. Afsluttende tilpasninger og retablering langs vandløbet Vandløbslængden ved genslyngningen af strækningen opstrøms Binderup Bro, den opstrøms del (Øst), øges samlet set fra vandløbets nuværende ca m til m, svarende til ca. 7,5 %. Ændringen af vandløbslængden reducerer det gennemsnitlige fald fra de nuværende 1,9 til 1,7. Vandløbslængden ved genslyngningen af strækningen nedstrøms Binderup Bro, den nedstrøms del (Vest), øges samlet set fra vandløbets nuværende ca m til m, svarende til ca. 19,6 %. På trods af den ret markante forøgelse af vandløbslængden reduceres det gennemsnitlige vandløbsfald kun fra de nuværende 1,4 til 1,1. Vandløbsstrækningerne, der genslynges, bærer generelt præg af tidligere reguleringsarbejder og grundige oprensninger. De fremstår generelt meget lige, regulerede og flere steder ret dybt nedskåret i terrænet Indledende arbejder, rydninger mv. Rydninger, vejadgange m.v. Vegetationen i de områder, hvor vandløbene genslynges, består overvejende af enkeltstående selvsåede buske og mindre pilekrat samt enkelte elletræer, der primært står tæt op ad det nuværende vandløbsforløb. Terrænet fremstår generelt meget lysåbent og træ- og buskvegetationen er ret begrænset. Der vurderes således ikke behov for omfattende rydninger af større flader. Enkeltstående buske og lav vegetation i selve traceet for de genslyngede vandløbsstrækninger optages og fjernes for at give plads ved forlægningen. Planter som rødel tilstræbes dog bevaret, da de giver skygge fra sydsiden af vandløbet. Overslagsmæssigt skønnes i størrelsesorden buske/træer at skulle fjernes på strækningen. Enkelte større lokale pilekrat i engarealerne anbefales ryddet og fjernet i forbindelse med udførelsen af projektet, idet den generelt højere grundvandsstand i nærområdet til vandløbet vil fremme udbredelsen af især pil. Omfanget anslås skønsmæssigt til højst ca m 2. Ved rydningen anbefales buske og træer optaget med rod. Adgangen til det opstrøms projektområde (Øst): Strækning mellem skillepunkt 1-2 sker fra Elbjergvej i syd og fra Kirkevej i den nordlige del. Strækning mellem skillepunkt 2-2a sker fra Elbjergvej og Rodhøjvej i syd og fra Brorstrup Kærvej i den nordlige del. Strækningerne mellem skillepunkt 2b - 3 og 3-4 sker fra Rodhøjvej og Løgstørvej i syd og fra Viborgvej i den nordlige del. 67 / 121

68 Adgangen til det nedstrøms projektområde (Vest): Strækning mellem skillepunkt 4-5 sker fra Løgstørvej og Hulvejen i øst og Viborgvej og Hulvejen i vest. Strækning mellem skillepunkt 5-6 sker fra Løgstørvej og Vøvelholmvej i øst/syd og Viborgvej og Hulvejen i vest. Derudover anvises lokale markveje med god bæreevne langs vandløbet i områderne. Konkrete lokale adgangsveje udvælges nærmere ved en detailprojektering, hvor adgangen og færdsel på arealerne også aftales nærmere med lodsejerne. Gravearbejderne påregnes generelt at ske på begge sider af den nuværende vandløbsstrækning. Transportafstande fra opgravningssted til indbygningsområderne i det eksisterende vandløbsprofil tilstræbes optimeret, så de bliver mindst mulige. Indbygningen af sikringsgrus i vandløbet på erosionsfølsomme steder forventes ligeledes at skulle ske fra begge sider af vandløbet. Der udvælges så vidt muligt adgangsveje/markveje, der erfaringsmæssigt har god stabilitet, for transporten af materialer af hensyn til minimering af skadesomfang og brugen af blandt andet køreplader mv. Det påregnes, at mulige køreveje skal afklares og lægges i tæt samarbejde med Rebild Kommune som miljømyndighed, blandt andet af hensyn til beskyttelse af værdifulde naturområder. Markhegn mv. Der findes langs vandløbet en del markhegn, som enten optages eller fjernes, alternativt flyttes midlertidigt og genopsættes. Mængden af hegn og omfang ved håndteringen heraf kendes ikke. Der afsættes derfor overslagsmæssigt et rådighedsbeløb på kr. for hvert projektområde hertil i det økonomiske overslag over anlægsomkostningerne i afsnit (i alt kr ,-) Tilpasninger i Lerkenfeld Å Vandløbets udformning og dimensioner på de genslyngede trækninger Ved udgravningen af vandløbene udformes vandløbsprofilet med naturlige variationer mellem lige strækninger og sving. Så vidt muligt lægges vandløbet højt i terrænet, således at det, ud over at få et terrænnært vandspejl, også har god synlighed og varieret fald, hvor det er muligt. Den principielle udformning af vandløbet ses af figur Konkrete mål og dimensioner i udvalgte tværsnit/forløb er angivet i teksten. 68 / 121

69 Figur 3.3.1: Princip for tværsnit for lige strækninger og sving (modelskitse, anlæggene er ikke vist som projekteret). Basisprofilet på de lige strækninger opbygges som et trapezformet profil med bundbredde på gennemsnitlig 1-2,5 m for Lerkenfeld Å. Sideanlægget skal være mindst 1-1,5. I svingene formes skæve svingprofiler, hvor anlægget på ydersiden fastholdes på ca. 1, men med fladere anlæg på op til ca. 2,5 i indersiden af svinget. Hvis der områdevis graves i sandede partier reduceres sideanlæggene generelt til 1,5-2 af hensyn til brinkstabiliteten og for minimering af sandtransport ved erosion. I svingene overuddybes profilerne lokalt med op til ca. 0,5 m i forhold til de lige strækninger, således at der opstår høller. I perioden efter, at der er ledt vand på det nye forløb i Lerkenfeld Å, forventes der at ske en del sand- og materialevandring. Dele af materialerne vil lejre sig i svingene, og med tiden vil vandløbet selv finde en naturlig balance mellem sedimentation og erosion. Det forventes, at sandfanget i den nedstrøms ende af hver delstrækning, som genslynges, vil modtage en del sand og øvrige løsnede materialer også i en periode efter, at genslyngningen er foretaget. Udlægning af sikringsgrus i Lerkenfeld Å På dele af især svingpartierne og ved nogle af tilløbene til Lerkenfeld Å vil der sandsynligvis være behov for udlægning af sikringsgrus, eventuelt lidt større sten for at hindre uønsket erosion. Sikringsgruset udlægget i lag ikke mindre end 40 cm. Der anbefales anvendt en grusblanding med følgende sammensætning: Nøddesten: d = mm: 20 % 69 / 121

70 Singles: d = mm: 70 % Håndsten: d = mm: 10 % Der anvendes stenmaterialer uden skarpe kanter og med et maksimalt flinteindhold på 15 %. Der må ikke anvendes nedknuste materialer (bortset fra eventuel bundsten under delstrækninger af gruset). Samlet skønsmæssig grusmængde på hele strækningen: i alt ca. 300 m³. Set i forhold til vandløbets længde og bundbredde er der tale om en ret begrænset mængde stenmateriale, hvilket skyldes, at jordbunden som nævnt i afsnit 2.5 generelt består af tørv, hvorfor udlægning af større stenmængder ikke vil være naturligt for området. Med henblik på at øge den fysiske variation i vandløbet kunne det overvejes i stedet at udlægge træstød eller større grene, dog således at disse ikke væsentligt vil hindre afstrømningen og den fremtidige vandløbsvedligeholdelse. Vandløbsdimensioner for hele projektstrækningen Genslyngningen af Lerkenfeld å foretages som fuld genslyngning med besvarelse af dele af eksisterende vandløbstrace. Vandløbets forlægning foretages med udgangspunkt i, at det fremtidige vandløbstrace kommer til at følge de forløb, som ses af de gamle målebordsblade fra sidste halvdel af 1800 tallet (figur 1.1.3). Forløbet af disse er digitaliseret og lagt ind på den udleverede terrænmodel, som efterfølgende sammen med luftfotos er anvendt som grundlag for en tilpasning af det foreslåede trace og dimensioneringen af vandløbsprofilet. Ved tilpasningen er det oprindelige vandløbstrace benyttet, men enkelte steder tilpasset i forhold til det eksisterende terrænniveau, så det naturligt følger terrænkonturerne i landskabet. Forlægningen sker på begge sider af vandløbet. Ved forlægningen krydses det eksisterende vandløbsprofil en del gange, og en række delstrækninger på det eksisterende vandløbsstykke bevares. Vandløbstraceets fremtidige dimensioner fremgår af nedenstående tabel Tabel 3.3.1: Dimensioner, bundkoter og fald på udvalgte delstrækninger af Lerkenfeld Å. De angivne stationer viser, hvor der vil være faldknæk på det fremtidige vandløb. Stationering Ny Bundbredde [m] Bundkote [m] Fald [ ] Scenarie 1 Scenarie 2 (fra forrige st.) ,05 37, ,54 31,33 3,7 / 3, ,5 24,60 24,40 1, ,37 21,37 2,1 / 2, ,00 17,77 1,6 / 1, ,5 13,21 13,21 1,0 70 / 121

71 3.3.2 Hævning af vandløbsbund på delstrækninger På delstrækningerne 2-2a, 2b - 3 og 4-5 hæves vandløbsbunden og dermed vandstanden ved etablering af stryg med gydegrus og med større sten. Bundhævningen udføres ved indbygning af gydegrus, så der lokalt dannes et hurtigere strømmende vandløbsstykke med gruset bund, der forventes at kunne fungere som gyde- og opholdsområde for fisk. Der udlægges gydegrus og sten på følgende lokaliteter som det fremgår af tabel og tabel Det bemærkes, at strygene i tabellerne er angivet som 40 m lange, men der er tale om strygenes bundlængde. I toppen vil strygene have en længe på 25 m. Tabel 3.3.2: Stationeringer for etablering af gydestryg for Lerkenfeld Å på delstrækninger opstrøms Binderup Bro (Øst). Strækning Stationering Stationering Bundbredde start slut m 2-2a ,0 2-2a ,0 2-2a ,0 2b , , ,0 Tabel 3.3.3: Stationeringer for etablering af gydestryg for Lerkenfeld Å på delstrækninger nedstrøms Binderup Bro (Vest). Strækning Stationering Stationering Bundbredde start slut m ,0 Bunden hæves, så vandspejlsstigningen bliver ca. 10 cm. Bunden udskiftes med gydegrus i hele vandløbsbredden på en ca. 40 m lang strækning. Gruset udlægges generelt med 3-5 fald og i lag af mindst 40 cm tykkelse i hele vandløbsbredden. Den opstrøms ende af gruslaget hæves ca cm i forhold til vandløbsbunden, så den opstrøms del kan gennemstrømmes direkte af vand. Der kan udlægges enkelte større sten efter tilfældighedsprincippet i gruset for at skabe strømlæ og skjul, og gruset udlægges lidt uens på bunden, så der bliver en naturlig dybdevariation. Der skønnes anvendt op til ca. 200 m³ gydegrus og større enkeltsten. 71 / 121

72 3.3.3 Genslyngning af Lerkenfeld Å Ved genslyngningen foretages en hævning af vandspejlet i vandløbet, primært ved at der udgraves et nyt tilpasset og højere liggende vandløbsprofil på begge sider af det nuværende. Ved genslyngningen kommer de genslyngede vandløbsstrækninger således til at ligge mere terrænnært. Det har positiv betydning dels i forhold til vandløbenes fysiske variation, og dels i forhold til næringsstofomsætning og det visuelle udtryk af forløbene igennem ådalen. Ved projektgennemførelse etableres der 3 nye genslyngede strækninger, hvoraf 2 er placeret opstrøms Binderup Bro (Øst), mens den sidste er placeret nedstrøms Binderup Bro. Genslyngningen foretages ved en omfattende forlægning af dele af det nuværende vandløb. Ved vurderingerne af jordbalancen for projektet tages således også udgangspunkt i en fuld genslyngning. Der ses derfor bort fra, at kortere dele af vandløbets nuværende løb på delstrækningerne naturligt vil kunne bibeholdes. Opstrøms Binderup Bro (Øst) Den opstrøms strækning ligger inden for vandløbets nuværende regulativmæssige st st , hvoraf i alt ca m genslynges, som det fremgår af tegning 004 og bilag 5 og 7. Der etableres nye slyng på 2 delstækninger opstrøms Binderup Bro hhv. mellem skillepunkt 1 og 2 og mellem 3 og 4 (figur 3.1.1). De 2 genslyngede strækningers forløb fremgår af tabel og tabel for hhv. delstrækningerne 1-2 og 3-4. Tabel 3.3.4: Stationeringer for vandløbstraceet for Lerkenfeld Å på delstrækningen mellem skillepunkt 1 og 2 opstrøms Binderup Bro (Øst). Strækning nr. Eksisterende st. Fremtidig st. Længde på trace [m] Fra Til Fra Til Eksisterende Fremtidig De nedennævnte stationeringer refererer til den nye forlagte vandløbsstrækning. Dimensioner - Lerkenfeld (strækning mellem 1 og 2) Scenarie 1 De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st ): ca. 37,05 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st ) ca. 31,54 m DVR90 Bundbredde: ca. 0,5-1 m Sideanlæg: Mindst 1,0 Gennemsnitligt fald: ca. 3,7 Strækningslængde, nyt forløb: ca m 72 / 121

73 Dimensioner - Lerkenfeld Å (strækning mellem 1 og 2) Scenarie 2 De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st ): ca. 37,05 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st ) ca. 31,33 m DVR90 Bundbredde: ca. 0,5-1 m Sideanlæg: Mindst 1,0 Gennemsnitligt fald: ca. 3,9 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Tabel 3.3.5: Stationeringer for vandløbstraceet for Lerkenfeld Å på delstrækningen mellem skillepunkt 3 og 4 opstrøms Binderup Bro (Øst). Strækning nr. Eksisterende st. Fremtidig st. Længde på trace [m] Fra Til Fra Til Eksisterende Fremtidig De nedennævnte stationeringer refererer til den nye forlagte vandløbsstrækning. Dimensioner - Lerkenfeld (strækning mellem 3 og 4) Scenarie 1 De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st ): ca. 24,60 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st ): ca. 21,37 m DVR90 Bundbredde: ca. 2-2,5 m Sideanlæg: Mindst 1,0 Gennemsnitligt fald: ca. 2,0 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Dimensioner - Lerkenfeld Å (strækning mellem 3 og 4) Scenarie 2 De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st ): ca. 24,40 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st ): ca. 21,37 m DVR90 Bundbredde: ca. 2-2,5 m Sideanlæg: Mindst 1,0 Gennemsnitligt fald: ca. 2,1 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Nedstrøms Binderup Bro (Vest) Den nedstrøms strækning ligger inden for vandløbets nuværende regulativmæssige st , hvoraf i alt ca m genslynges, som det fremgår af tegning 004 samt bilag 5 og 7. Der etableres nye slyng på delstrækning mellem skillepunkt 5 og 6. Det genslyngede forløb fremgår af tabel / 121

74 Tabel 3.3.6: Stationeringer for vandløbstraceet for Lerkenfeld Å på delstrækningen mellem skillepunkt 5 og 6 nedstrøms Binderup Bro (Vest). Strækning nr. Eksisterende st. Fremtidig st. Længde på trace [m] Fra Til Fra Til Eksisterende Fremtidig Dimensioner - Lerkenfeld Å (strækning mellem 5 og 6) Scenarie 1 De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st ): ca. 18,00 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st ): ca. 13,21 m DVR90 Bundbredde: ca. 2,5 m Sideanlæg: Mindst 1,0 Gennemsnitligt fald: ca. 1,0 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Dimensioner - Lerkenfeld Å (strækning mellem 5 og 6) Scenarie 2 De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st ): ca. 17,77 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st ): ca. 13,21 m DVR90 Bundbredde: ca. 2,5 m Sideanlæg: Mindst 1,0 Gennemsnitligt fald: ca. 1,0 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Fjernelse af spærring Ved genslyngningen af Lerkenfeld Å umiddelbart nedstrøms vejbroen ved Elbjergvej, st , fjernes en spærring i vandløbet i form af en Ø60 cm røroverkørsel. Røroverkørslen er vist på figur I forbindelse med udgravningen til det nye vandløbstrace opgraves betonrørene og bortskaffes til godkendt modtageplads. Alternativt knuses rørene og nedgraves inden for området. Røroverkørslen genskabes, som det fremgår af afsnit 3.5.2, på det nye vandløbstrace i form af et Ø80 cm betonrør. Røroverkørslen etableres, så røret er neddykket og uden fald for at sikre en vandstand og vandhastighed, så røret er faunapassabel. 74 / 121

75 Figur 3.3.2: Spærring i form af ca. 6 m lang røroverkørsel kort nedstrøms Elbjergvej Udgravning og indbygning af jord Ved genslyngningen af Lerkenfeld Å udgraves et nyt vandløbsprofil hovedsageligt uden for det eksisterende profil. Det tilsigtes, at jorden som udgangspunkt opgraves og indbygges enten i det eksisterende vandløbsprofil eller udplaneres på terrænet, hvor det er muligt i forhold til arealbindinger og vådområdeafgrænsningen. Alternativt køres overskudsjord til modtager uden for området, hvilket dog tilstræbes minimeret i forbindelse med detailprojekteringen. Det anbefales generelt, at der graves baglæns (mod strømretningen). Dette dels for at minimere færdslen med maskinerne i engområdet og dels for at lette gravearbejderne, der så kan foretages tilnærmelsesvist tørt, når der graves uden for det nuværende vandløb. Afledning af vand fra de opstrøms liggende arealer kan samtidig ske gennem det nuværende vandløb. Gravearbejderne påregnes at skulle foregå fra begge sider af åen, således at transportafstande fra opgravningssted til udlægsarealer og indbygningsområder minimeres. Det forudsættes som udgangspunkt, at de dele af det eksisterende vandløb, der ikke benyttes som en del af det fremtidig løb, opfyldes helt eller delvist med opgravede materialer. Opgravede jordmængder og fordeling De estimerede samlede opgravede jordmængder ved genslyngningen af de 3 vandløbs-strækninger samt udgravningen af sandfanget er angivet i nedenstående tabeller / 121

76 Tabel 3.3.7: Jordbalance og skønnet jordfordeling for delstrækningerne 1-2 og 3-4 opstrøms Binderup Bro (Øst), scenarie 1. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning i Overhøjde Netto- råjord eksisterende eksisterende på eksiste- balance vandløb vandløb rende (m) m 3 m 3 m 3 vandløb m 3 m 3 Lerkenfeld Å Sandfang Lerkenfeld Å Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne. Tabel 3.3.8: Jordbalance og skønnet jordfordeling for delstrækningerne 1-2 og 3-4 opstrøms Binderup Bro (Øst), scenarie 2. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning i Overhøjde Netto- råjord eksisterende eksisterende på eksiste- balance vandløb vandløb rende (m) m 3 m 3 m 3 vandløb m 3 m 3 Lerkenfeld Å Sandfang Lerkenfeld Å Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne. 76 / 121

77 Tabel 3.3.9: Jordbalance og skønnet jordfordeling for delstrækningen 5-6 nedstrøms Binderup Bro (Vest), scenarie 1. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning i Overhøjde Netto- råjord eksisterende eksisterende på eksiste- balance vandløb vandløb rende (m) m 3 m 3 m 3 vandløb m 3 m 3 Lerkenfeld Å Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne. Tabel : Jordbalance og skønnet jordfordeling for delstrækningen 5-6 nedstrøms Binderup Bro (Vest), scenarie 2. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning i Overhøjde Netto- råjord eksisterende eksisterende på eksiste- balance vandløb vandløb rende (m) m 3 m 3 m 3 vandløb m 3 m 3 Lerkenfeld Å Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne. 77 / 121

78 Tabel : Jordbalance og skønnet jordfordeling for hele strækningen opdelt på henholdsvis opstrøms (Øst) og nedstrøms (Vest) Binderup Bro, scenarie 1. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning i Overhøjde Netto- råjord eksisterende eksisterende på eksiste- balance vandløb vandløb rende (m) m 3 m 3 m 3 vandløb m 3 m 3 Lerkenfeld Å, Øst Lerkenfeld Å Vest Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne Tabel : Jordbalance og skønnet jordfordeling for hele strækningen opdelt på henholdsvis opstrøms (Øst) og nedstrøms (Vest) Binderup Bro, scenarie 2. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning i Overhøjde Netto- råjord eksisterende eksisterende på eksiste- balance vandløb vandløb rende (m) m 3 m 3 m 3 vandløb m 3 m 3 Lerkenfeld Å, Øst Lerkenfeld Å Vest Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne. Scenarie 1 Af de estimerede ca m 3 råjord, der påregnes opgravet ved etableringen af nyt forløb i scenarie 1, anslås det, at det samlede volumen kan indbygges i det eksisterende vandløbsprofil. Det antages meget groft, at rådighedsvolumen i det eksisteren- 78 / 121

79 de vandløbsprofil på strækningen er i størrelsesorden m 3. Jordbalancen set på hele strækningen giver ca m 3 jord i underskud. Scenarie 2 Af de estimerede ca m 3 råjord, der påregnes opgravet ved etableringen af nyt forløb i scenarie 2, anslås det, at langt hovedparten af jorden kan indbygges i det eksisterende vandløbsprofil. Det antages som for scenarie 1, at rådighedsvolumen i det eksisterende vandløbsprofil på strækningen er i størrelsesorden m 3. Jordbalancen set på hele strækningen giver ca m 3 jord i underskud. Håndtering af jord Jordbalancen for de 2 scenarier er dannet med baggrund i, at der foretages en fuld genslyngning, uden at der tages højde for en reduktion ved krydsninger og anvendelse af dele af det eksisterende vandløb. Jo større dele af det nuværende vandløb, der kan anvendes, jo mindre jordmængder skal der opgraves og genindbygges ved forlægningen og jo mindre differens bliver der i forhold til indbygningsmængden i det gamle vandløb. Det forudsættes som udgangspunkt, at al opgravet jord fra forlægningen indbygges i det gamle vandløbsprofil. Som det fremgår af jordbalancen ovenfor, så kan al opgravet jord indbygges, således at der ikke bliver brug for udlægning af jord langs det forlagte vandløb. Ved indbygningen af jord i det gamle profil tilstræbes, at hele vandløbsprofilet opfyldes helt, så der ikke dannes en gennemgående lavning, der med årene sætter sig så meget at det gamle retlinede vandløbsforløb genopstår. For at undgå det, anbefales, at jorden indbygges med en svag overhøjde, så der kompenseres for fremtidig svind ved mineralisering og sætninger. Det betyder, at delstrækninger nødvendigvis skal stå åbne, fordi der på delstrækninger er jordunderskud. Lokale strækninger tænkes eventuelt bibeholdt helt åbne, så der efterlades mindre åbne vandhuller i terrænet. Det bør dog ske således, at de ikke fremstår i lige forløb, der kan ligeledes kan tegne det tidligere vandløbsforløb Sløjfning og forlægning af dræn og grøfter Afledningen af vand fra dræn og grøfter på terrænet er et af de mest effektive virkemidler ved kvælstoffjernelsen. Sløjfningen af dræn og grøfter skal dog foregå således, at der ikke sker en påvirkning af afvandingstilstanden ud over den beregnede projektgrænse og ind på for eksempel dyrkede arealer. Det betyder, at de enkelte dræn og grøfter bør vurderes nøje i forhold til en mulig påvirkning ved vandstandshævningen/ sløjfning. Det antages som udgangspunkt, at drænene generelt er udlagt i normale drændybder på ca. 1,0 m under terræn. Foruden drænene foretages en lukning/tilkastning af afvandingsgrøfter og sløjfning af de tilhørende samlebrønde og drænbrønde mv., der umiddelbart kan påtræffes i engarealerne. Der er erfaringsmæssigt en del usikkerhed omkring det faktiske antal og de enkelte dræns og brøndes placering og tilstedeværelse, idet der ofte kan være foretaget æn- 79 / 121

80 dringer i marken eller lavet nye dræn/grøfter, som ikke fremgår af drænplanerne. Desuden kan nogle dræn være sløjfet eller ude af funktion, eller måske være ført frem til andre grøfter eller andre dræn. Antallet og placeringen i nærværende forundersøgelse er derfor alene retningsgivende Dræn og grøfter der afvander inden for projektområdet De dræn/hoveddræn og grøfter, der alene afvander fra et opland, der ligger inden for det kommende vådområde, kan afbrydes/sløjfes uden videre. Dræn Alle enkeltdræn og opsamlingsdræn med flere tilslutninger, der har direkte udløb til både de nye forlagte og til de eksisterende vandløbsstykker, lokaliseres og afbrydes ved forlægningen. Afbrydelsen foretages ved en overgravning af drænledningen så vidt muligt mindst 15 m og gerne mere fra vandløbssiden/kanalsiden. Ledningen eftersøges fra udløbet og ind i terrænet. Mindst 2 m af ledningen opgraves og fjernes, og der påsættes en tæt slutprop på dræn-enden ud mod vandløbet, inden den opgravede jord genindfyldes i det gravede hul. Grøfter Grøfterne tilfyldes med råjord, enten fra skrab fra banketten/balken langs grøften eller eventuelt med afrømmet topjord frem mod grøften. Hvis der er overskudsjord ved forlægningen af vandløbsstykker tæt på grøfterne, kan det anvendes til en tilfyldning af hele grøfteprofilet så vidt muligt mindst m og gerne mere fra kanalerne/vandløbet. Grøfterne tilfyldes helt, så vandet kan trække op på terrænet. Det er sandsynligt, at der er udløb fra et eller flere lokale dræn til grøfterne. Der påregnes dog ikke foretaget afbrydelse af disse dræn, da tilfyldningen af grøfterne generelt forventes at stoppe drænenes virkning. Det kan dog være nødvendigt at bevare nogle grøfter helt eller delvist, således at der så vidt muligt kan sikres uændrede afvandingsforhold på de lokaliteter, hvor der findes rigkær. Disse må således ikke oversvømmes eller tilledes drænvand. Drænbrønde Lokaliserede drænbrønde sløjfes ved afmontering og fjernelse af dæksler og øverste brøndringe til under terræn. Afløb (og indløb) for drænrør i hver brønd afproppes, og brøndhullerne tilfyldes med råjord/topjord, der eventuelt hentes ved skrab fra området omkring brønden. Alle optagne brøndmaterialer fjernes til godkendt modtageplads eller afsættes til genbrug Dræn og grøfter der afvander uden for projektområdet Også de dræn, der afvander arealer i eller uden for randområderne og uden for projektgrænsen, afbrydes for at lede vandet til terræn, hvor de topografiske forhold tillader det. 80 / 121

81 Drænene lokaliseres og afbrydes, hvor terrænniveau i projektområdet er mindst 1 m lavere end ved projektafgrænsningen. Koteniveau og afskæringspunktet verificeres, når drænene er påvist. Alternativt kan dræn/grøfter forlægges til områder eller grøfter med fremtidigt frit vandspejl, der ligger lavere end 1 m under terræn ved projektgrænsen. Drænene afskæres ved opgravning, og der laves eksempelvis en smal åben faskine på tværs af ledningstraceet for at fordele drænvandet over en mere bred og diffus flade. Faskinen udføres for eksempel som en 5-10 m lang enten åben eller stenfyldt smal rende. Længden afpasses efter drænrørets dimension/kapacitet. Drænrøret på afgangssiden af renden opgraves på afløbssiden af faskinen og afproppes. Røret på tilgangssiden føres op i faskinen. Faskinen afsluttes i toppen med en mindre overhøjde af stenlaget. På afløbssiden kan der laves et skrab langs hele rendens længde for at sikre, at vandet kan løbe ud mod engen over en bredere front. Hvis drænet har god forbindelse til en brønd, der ligger uden for påvirkningsgrænsen, kan brønden eventuelt benyttes til opføringen. Brønden afkortes til terrænniveau, indfyldes med sten/singels og afløbet opgraves/knuses, således at vandet kan sive ovenud af brønden til terrænet. Alternativt kan mindre drænledninger, der ligger i terræn med godt fald forlænges med en vandret ledning indtil terrænniveau, hvor vandet blot udledes oven på terrænet Afbrydelse af dræn og grøfter De registrerede dræn, grøfter og brønde er angivet på tegning 001, og sløjfninger/ håndtering fremgår af tegning 004. Drænenes og grøfternes placering, oplande og forbindelser i det fremtidige vådområde er vurderet enkeltvis med henblik på en sløjfning/omledning i forhold til den forventede fremtidige afvandingstilstand i ådalen og til projektgrænsen. Ændringen på de enkelte dræn og grøfter er angivet i nedenstående tabeller og Som det fremgår af tegning 004, er det nødvendigt at bevare enkelte grøfter, som afvander lavtliggende arealer uden for projektområdet. Såfremt disse få grøfter sløjfes, vil arealerne omkring og opstrøms blive påvirket, og dermed skal de indgå i projektområdet, hvilket vil være uheldigt i forhold til den beregnede kvælstoffjernelse pr. arealenhed. De væsentligste af disse grøfter er et grøftesystem beliggende kort nedstrøms tilløb af Smorup Bæk (tilløb fra højre), samt en grøft, som løber til Lerkenfeld Å i projektområdets nedstrøms ende i ca. st (fremtidig stationering, tilløb fra venstre). Endelig drejer det sig om grøften, som forløber lige nord om Store Binderup Renseanlæg, idet lukning af denne grøft vil medfører uheldig påvirkning af renseanlægget. Det er således forudsat, at renseanlægget nedlægges inden projektgennemførelses, hvorfor denne grøft lukkes i projektet, og de omliggende arealer er inddraget i projektområdet. 81 / 121

82 Tabel 3.4.1: Principper for sløjfning/håndtering af dræn, grøfter og brønde, Lerkenfeld Å i den opstrøms del (Øst). Art Antal* Ændring Koteniveau for afbrydelse/ændring Bemærkning Dræn Dræn, som Ca. 30 Afbrydelse ved Mindst 1,0 m under Dræn lokaliseres sløjfes og ledes udløbet i åen og terrænniveau. ved søgerender, til terræn i opføring af vand til Terræn ved projekt- hvis de ikke påvises ådalen terræn via faskine grænsen og mindst af ejer eller på kort. inde i ådalen m fra vandløb. Grøfter Grøft sløjfes Ca. 20- Tilfyldning/sløjfning. Tilfyldning til eksi- Med jord fra banket- 30 sterende terræn- ter, alternativt skrab niveau m fra fra topjord. vandløb. Drænbrønde Brønde som Ukendt Opføring af vand i Niveau mindst 1 m Dræn lokaliseres sløjfes og van- antal. brønden til terræn. under terrænniveau ved søgerender, det ledes til Skøn 20 Øverste ringe af- ved projektgrænsen hvis de ikke påvises terræn i ådalen monteres. Afløb af- og mindst m af ejer eller på kort. skæres og brønden fra vandløb. opfyldes eventuelt med sten til terrænniveau. *: antal er skønnede efter bedste bud ud fra registrerede dræn og grøfter i vandløbsregulativerne, fra Orbicons drænarkiv samt ved visuel eftersøgning på orthofoto. Antal og valg af metode skal verificeres nærmere i detailprojektet. 82 / 121

83 Tabel 3.4.2: Principper for sløjfning/håndtering af dræn, grøfter og brønde, Lerkenfeld Å og tilløb i den nedstrøms del (Vest). Art Antal* Ændring Koteniveau for afbrydelse/ændring Bemærkning Dræn Dræn, som Ca. 30 Afbrydelse ved Mindst 1,0 m under Dræn lokaliseres sløjfes og ledes udløbet i åen og terrænniveau. ved søgerender, til terræn i opføring af vand til terræn ved projekt- hvis de ikke påvises ådalen terræn via faskine grænsen og mindst af ejer eller på kort. inde i ådalen m fra vandløb. Grøfter Grøft sløjfes Ca. 30- Tilfyldning/sløjfning. Tilfyldning til eksi- Med jord fra banket- 40 sterende terræn- ter, alternativt skrab niveau m fra fra topjord. vandløb. Drænbrønde Brønde som Ukendt Opføring af vand i Niveau mindst 1 m Dræn lokaliseres sløjfes og van- antal. brønden til terræn. under terrænniveau ved søgerender, det ledes til Skøn 20 Øverste ringe af- ved projektgrænsen hvis de ikke påvises terræn i ådalen monteres. Afløb af- og mindst m af ejer eller på kort. skæres og brønden fra vandløb. opfyldes eventuelt med sten til terrænniveau. *: antal er skønnede efter bedste bud ud fra registrerede dræn og grøfter i vandløbsregulativerne, fra Orbicons drænarkiv samt ved visuel eftersøgning på orthofoto. Antal og valg af metode skal verificeres nærmere i detailprojektet 3.5. Broer mv. samt sikringer af tekniske anlæg Vejbroer Der foretages ikke fysiske ændringer på vandløbet i nærheden af de større vejbroer ved Ellebjergvej, Løgstørvej og Binderup Bro ved Hulvejen. Som det fremgår af tabel , er vandsluget i broen ved Løgstørvej af sådanne dimensioner, at broen vurderes at kunne klare vandstandsstigningerne uden problemer som følge af projektgennemførelsen (maksimalt ca. 10 cm ved sommermiddel ved begge scenarier, figur og 4.1.2). Dette gælder ligeledes Binderup Bro, som ligger på en strækning, der genanvendes. Broen ved Ellebjergvej ligger ved projektområdets start, og den påvirkes således ikke ved projektgennemførelsen. 83 / 121

84 3.5.2 Overkørsler I nedenstående beskrives de overkørsler, som er registreret på de delstrækninger, hvor der foretages en genslyngning af Lerkenfeld Å. På den opstrøms strækning af Lerkenfeld Å er der registreret tre røroverkørsler samt en spang, som er placeret på de delstrækninger, hvor vandløbet genslynges. De berørte overkørsler fremgår af nedenstående tabel Tabel 3.5.1: Håndtering af overkørsler og spang på genslyngede strækninger af Lerkenfeld Å opstrøms Binderup Bro (Øst) Beliggenhed Beskrivelse Dimensioner rørdiameter Tiltag (stationering m) cm Nuværende Fremtidig Nuværende Fremtidig Røroverkørsel Ø60 Ø80 Ny etableres Spang - - Bevares Røroverkørsel Ø80 Ø100 Ny etableres Røroverkørsel Ø150 Bevares På den nedstrøms strækning af Lerkenfeld Å (projektområdet Vest) er der ikke registreret overkørsler. På enkelte af grøfterne er der røroverkørsler tæt på vandløbet. Disse kan bibeholdes, hvor de ikke ligger i vejen for det nye vandløbstrace, og hvor det er praktisk muligt uden større ændringer i forhold til de gamle forløb kan vandløbstraceet tilpasses enkelte af overkørslerne. I anlægsoverslaget (afsnit 4.8.1) afsættes et rådighedsbeløb på kr. til eventuel fjernelse eller flytning/etablering af 2-3 overkørsler/spange i projektområdet Eventuelle sikringer af bygninger og tekniske anlæg Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for at udføre særlige sikringsforanstaltninger på de anlæg og installationer, der kommer til at ligge tæt på eller i det kommende vådområde. 84 / 121

85 Ejendomme og andre anlæg Der vurderes ikke at forekomme ejendomme eller andre bygninger og anlæg, der påvirkes af genslyngningen og de øvrige tiltag ved etableringen af vådområdet. Forsyningsledninger mv. Der er generelt ikke oplyst om tilstedeværelse af nedgravede forsyningsledninger, teleledninger eller andre nedgravede anlæg, der passerer de delstrækninger, hvorpå der graves nye vandløbstraceer. Dette gælder dog ikke for Energinets naturgastransmissionsledning, som passerer under Lerkenfeld Å i dennes fremtidige ca. st. 2410, og som passerer en strækning, hvor der graves nyt trace. Det er derfor meget vigtigt, at forsyningsselskabet kontaktes, så selskabet kan lokalisere ledningen nøjagtigt forud for gravearbejderne, så der kan tages de nødvendige forbehold. Energinet foreskriver, at foregår arbejdet nærmere end 20 m. fra gasledningen skal den præcise placering afmærkes i marken. Der må ikke foretages grave- og borearbejde, ramning, terrænændring eller beplantning nærmere end 5 m fra en afmærket gasledning uden tilsyn af eller uden aftale med Energinet.dk. Alternativt tilpasses projektet, så genslyngningen stopper umiddelbart opstrøms gasledningens sikkerhedszone, så projektet kan gennemføres uden påvirkninger af ledningen. HEF Net har oplyst, at de har en 60 kv luftledning, som passerer Lerkenfeld Å i dennes fremtidige ca. st Fire af denne luftlednings master er placeret inden for undersøgelsesområdet jævnfør tegning 001. De 2 sydligste af masterne inden for undersøgelsesområdet er placeret på terræn omkring kote 28, hvilket er mere end 1 m over vandløbets sommermiddelvandspejl på lokaliteten. Da luftledningerne passerer vandløbet på en strækning, hvor vådområdeprojektet alene gennemføres ved ændret vandløbsvedligeholdelse, vil vandstandshævningen på lokaliteten blive relativ lille, hvorfor det ikke er sandsynligt, at masterne bliver påvirket ved projektgennemførelsen. Problematikken bør præsenteres for forsyningsselskabet for accept af stigningen. Alternativt sikres mastefundamenterne med en stensætning. Der foretages besigtigelse af mastefundamenterne på lokaliteten i forbindelse med en eventuel detailprojektering. Som tidligere nævnt forventes der ikke behov eller krav om supplerende sikringer af master udover muligvis stensikringer omkring HEF Net s 60 kv master. Der afsættes derfor et rådighedsbeløb på kr. til stensætningerne. Rebild Vand og Spildevand har oplyst, at de har 4 regnvandsledninger, som har udløb i Lerkenfeld Å s ca. st , st , st og st (eksisterende stationering). Desuden har Rebild Vand og Spildevand oplyst, at der er placeret afløbsledninger fra 4 renseanlæg i ca. st , st og st (eksisterende stationering). Renseanlæggenes placering fremgår ligeledes af tegning 001. Rebild Kommune har oplyst, at man har planer om, at disse 4 anlæg fremtidigt nedlægges, og at spildevandet i stedet skal pumpes til et centralt renseanlæg placeret i Aalborg. 85 / 121

86 Ud fra det begrænsede kendskab til udløbskote for disse afløb, vurderes det ikke umiddelbart, at der er behov for særlige sikringsforanstaltninger. Der afsættes dog et rådighedsbeløb på kr. for hver strækning, hhv. Øst og Vest, til eventuel etablering af grøft for sikring af afløb samt etablering af rensebrønde Retableringer og afslutninger Arbejdsområdet efterlades og retableres generelt, så engområdet i konturerne fremstår som før opstart. For eksempel udplaneres kørespor, før området forlades. Terrænfladerne, hvor topjorden fra udgravninger og ved eventuelle skrab er afrømmet, efterlades som plane, jævne flader, der som udgangspunkt ikke efterbehandles. Er vejrforholdene og føret dertil, kan de højest beliggende flader løsnes med en let harvning, der øger vækstbetingelserne for den naturlige vegetation. Alternativt efterplaneres ujævne flader for eksempel efter indbygning i vandløb og grøfter med gravmaskinens planerskovl/skovltænder. Der anbefales ikke eftersået med kulturgræsser, dels for at undgå tilførsel af fremmed vegetation, dels fordi områdets frøpulje fra den lokale vegetation forventes at være tilstrækkelig til en relativ hurtig genvækst. Hegn, vandforsyningsanlæg mv., der er midlertidigt nedtaget, genopsættes og idriftsættes efter aftale med lodsejere mv Myndighedsbehandling Projektets gennemførelse kræver tilladelse i henhold til vandløbsloven. Vandløbsmyndigheden er Rebild Kommune. Projektet kræver ændringer af vandløbsregulativerne for Lerkenfeld Å og Smorup Bæk ved førstkommende revision. Da projektet behandles i henhold til vandløbsloven, kræves der ikke tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 16, stk. 2, nr. 1 om beskyttelseslinjer. Projektet skal ligeledes godkendes af Rebild Kommune i henhold til naturbeskyttelsesloven, da alle hovedvandløbene plus nogle af tilløbene samt væsentlige dele af arealerne inden for projektområdet er omfattet af bestemmelserne i 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. En afgørelse efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Naturog Miljøklagenævnet. Det bemærkes, at en eventuel klage har opsættende virkning, og sagsbehandlingen hos nævnet kan være langvarig, typisk ½ - 1 år. Herudover skal der gennemføres en screening for, om projektet er omfattet af VVMbekendtgørelsens regler om udarbejdelse af Vurdering af Virkning på Miljøet. Ingen dele af undersøgelsesområdet er omfattet af internationale beskyttelsesområder, men som det fremgår af afsnit 1.2 har Lerkenfeld Å udløb i Lovns Bredning, som sammen med den nedstrøms del af vandløbet er beliggende i internationalt naturbeskyttelsesområde, som omfatter Habitatområde nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk 86 / 121

87 Fjord, og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk. Derfor må ovennævnte myndigheder i henhold til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder ikke give tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v., såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Det vurderes, at myndighedsbehandlingen inklusiv VVM-screeningen vil kunne gennemføres inden for en periode på 5-7 måneder inklusiv de nødvendige høringsperioder. Efter projektets gennemførelse reguleres jagten fortsat efter jagtlovens bestemmelser, og retten til fiskeri vil fortsat tilhøre bredejerne. Det skal desuden bemærkes, at det potentielle projektområde ikke er udpeget som lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder. Såfremt projektet skal gennemføres, vil det derfor være nødvendigt, at der vedtages et tillæg til Rebild Kommunes kommuneplan vedrørende dette. 87 / 121

88 4. KONSEKVENSVURDERINGER 4.1. Fysiske forhold Til belysning af projektets afvandingsmæssige konsekvenser i projektområdet er anvendt Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. De anvendte Manningtal fremgår af figur i afsnit 2.4.3, hvilket som nævnt i afsnit 3.1 indebærer, at grødeskæring helt ophører på alle strækningerne inden for projektområdet i scenarie 1, mens grødeskæringen i scenarie 2 reduceres fra 2 årlige til 1 årlig skæring. Som det fremgår af projektforslagene i afsnit 3, anvendes der ved projektgennemførelsen meget forskellige virkemidler på de forskellige delstrækninger. Dette medfører meget forskellige hævninger af Lerkenfeld Å s vandstande, idet vandstandshævningen på de strækninger, som genslynges, generelt er stor (op til ca. 120 cm), hvorimod den på de strækninger, hvor det eksisterende profil genanvendes (suppleret med stryg m.m.) vil være noget mindre (op til ca. 30 cm). På de strækninger, hvor der alene sker ændringer i vedligeholdelsen vil vandstandshævningen være relativ lille (op til maksimalt 20 cm). I scenarie 1 er Lerkenfeld Å på de genslyngede strækninger projekteret med bund i et niveau, som medfører et middelvandspejl, som i gennemsnit ligger cm under terræn. I scenarie 2 (det lidt tørrere scenarie) er bunden ca. 20 cm lavere. I begge scenarier er bundbredden på de 3 genslyngede strækninger henholdsvis 0,5-1 m, 2,0 m og 2,5 m, og anlægget er på alle strækninger Vandstande De i afsnit 3 omtalte projektforslag vil resultere i en generel hævning af vandstanden i området. Vandløbene er projekteret således, at der ikke sker påvirkning af arealer opstrøms projektområdet, hvorfor vandstandshævningen er aftagende på den opstrøms strækning. Tilsvarende er Lerkenfeld Å i den nedstrøms ende projekteret således, at vandstanden er nede i det eksisterende niveau ved udløbet af projektområdet. De beregnede vandstande for de fremtidige forhold viser for scenarie1, at sommermiddelvandstanden i modsætning til de eksisterende opmålte forhold (se afsnit 2.4.4) vil være højere end vintermiddelvandstanden. Forskellen er i størrelsesordenen 5-10 cm. Dette fremgår ved sammenligning af bilag 1 for de eksisterende forhold og bilag 5 for de fremtidige forhold. Forholdet skyldes ligesom under de eksisterende forhold, at der er grøde i vandløbet om sommeren, mens der om vinteren er regnet på grødefrit vandløb. Grødemængden vil i udgangspunktet øges på de strækninger, hvor grødeskæringen ophører, idet de perioder, hvor mængden af grøde er påvirket af grødeskæring, forsvinder. I scenarie 2 er der ligesom for de eksisterende forhold stort set sammenfald mellem sommer- og vintermiddelvandstanden i vandløbet, hvilket skyldes, at terminen for den 88 / 121

89 anden grødeskæring under de eksisterende forhold ligger så sent på året, at den har meget begrænset indflydelse på sommermiddelvandstanden. Med den nuværende praksis med 2 årlige grødeskæringer er det formodningen, at grøden er påvirket af grødeskæring - både kvalitativt og kvantitativt. Grødens udbredelsesmønster, sammensætning og mængde kendes ikke i detaljer, men det er desuagtet forventningen, at mængden af grøde i vækstperioden vil være større i det eller de første år efter ophør/reduktion af grødeskæringen, fordi grødeskæringen har påvirket planternes udbredelse på bunden, og fordi det tager tid for arterne at ændre det grødeskæringsbestemte grødemønster. Derefter forventes mængden af grøde at falde til et niveau, der er i ligevægt med de strømningsmæssige og fysiske forhold, der hersker i vandløbet. Det betyder blandt andet, at der kan forventes en højere grad af mosaikdannelse, både mellem arterne og mellem grøden og strømrenderne og sedimentet. Hvor meget mængden af grøde ændres, er det ikke muligt at forudsige. De må dog forventes, at grødemængden vil stige ret betydeligt især i scenarie 1 på de genslyngede strækninger, hvor vandløbet ændres fra et dybt skåret vandløb til et terrænært vandløb, hvor lystilgangen er betydeligt bedre. Projektet medfører gensoning på tre delstrækninger inden for projektområdet, hvilket betyder, at vandløbets længde øges (afsnit 4.1.2). Det betyder, at der ikke kan tegnes samplot af vandstande før og efter projektgennemførelsen. Derfor beskrives vandstandsændringerne verbalt og ved figurer i det følgende, idet alle nævnte stationeringer er fremtidig stationering. Vandstandshævningen i Lerkenfeld Å beskrives alene for sommermiddelvandstanden, da denne som nævnt er højere end vintermiddelvandstanden for scenarie 1 og sammenfaldende med vintermiddelvandstanden i scenarie 2. Scenarie 1 Vandstandsændringerne ved scenarie 1 er illustreret i figur Det bemærkes, at figuren alene viser vandstandsstigningen i vandløbene, og er således ikke et udtryk for udbredelse af vandspejl i ådalen. Det fremgår af figuren, at vandstandshævningen på den opstrøms genslyngede strækning mellem st. 999 og st varierer fra ca. 30 cm til ca. 80 cm, med den største stigning på den nedstrøms del af strækningen. Vandstandsstigningen på strækningen er generelt cm. På strækningen nedstrøms mellem st og 3440, hvor der etableres 3 stryg, udlægges større enkeltsten og grødeskæringen ophører, er vandstandsstigningen generelt mellem 10 og 30 cm, med den største stigning umiddelbart opstrøms strygene. På strækningen forbi de meget værdifulde naturområder mellem st og 6275 (umiddelbart nedstrøms tilløbet af Smorup Bæk), hvor der alene sker ophør af grøde- 89 / 121

90 skæring, er der generelt en begrænset vandstandsstigning mellem 0 og 10 cm. På kortere delstrækninger er stigningen dog mellem 10 og 20 cm. På projektstrækningen langs Smorup Bæk er vandstandsstigningen generelt mellem 0 og 10 cm. Figur 4.1.1: Vandstandshævning i Lerkenfeld Å og Smorup Bæk inden for projektområdet ved gennemførelse af scenarie 1. Vandstandshævningen er angivet med farvekoder med 0,1 m intervaller, hvor blå er den mindste hævning, og hvor rød er den største hævning. Stregen på figuren illustrerer alene vandstandshævningen i vandløbene, og bredden af stregen er ikke et udtryk for udbredelsen af vandspejl i ådalen. Fremtidig stationering. På strækningen nedstrøms de meget værdifulde naturområder og frem til den næste strækning, som genslynges (st st. 7160), gennemføres vandstandsstigningen ved etablering af et stryg, udlægning af større enkeltsten samt ophør af grødeskæring. Den generelle vandstandsstigning på strækningen er mellem 20 og 40 cm, men stigende ind til 80 cm på den nedstrøms del af strækning, idet denne delstrækning påvirkes af genslyngningen, som påbegyndes i st På den genslyngede strækning mellem st og st forekommer den største vandstandsstigning i projektområdet i scenarie 1. Som det fremgår af figur 4.1.1, er den generelle vandstandsstigning på strækningen omkring 100 cm, men den varierer 90 / 121

91 mellem ca. 70 og 120 cm. I den nedstrøms ende af delstrækningen aftager vandstandsstigningen over en meget kort strækning til niveauet på den nedstrøms strækning. På strækningen nedstrøms (st st ) gennemføres vandstandshævningen ved etablering af to stryg, udlægning af større enkeltsten samt ophør af grødeskæring. Den generelle vandstandsstigning på strækningen er mellem 10 og 30 cm, men stigende ind til 80 cm på den nedstrøms del af strækning, idet denne delstrækning påvirkes af genslyngningen, som påbegyndes i st På den nedstrøms genslyngede strækning mellem st og st vil projektet igen medføre en betydelig vandstandsstigning, som generelt ligger i intervallet cm. I den nedstrøms ende af delstrækningen aftager vandstandsstigningen over en kort strækning til det eksisterende niveau på den nedstrøms liggende strækning uden for projektområdet. Scenarie 2 Vandstandsændringerne ved scenarie 2 er illustreret i figur Det bemærkes også her, at figuren alene viser vandstandsstigningen i vandløbene, og er således ikke et udtryk for udbredelse af vandspejl i ådalen. Det fremgår af figuren, at vandstandshævningen på den opstrøms genslyngede strækning mellem st. 999 og st varierer fra ca. 10 cm til ca. 60 cm, med den største stigning på den nedstrøms del af strækningen. Vandstandsstigningen på strækningen er generelt cm. På strækningen nedstrøms mellem st og 3440, hvor der etableres 3 stryg, udlægges større enkeltsten, og grødeskæringen reduceres til en årlig skæring, er vandstandsstigningen generelt mellem 0 og 20 cm, med den største stigning umiddelbart opstrøms strygene. På strækningen forbi de meget værdifulde naturområder mellem st og 6275 (umiddelbart nedstrøms tilløbet af Smorup Bæk), hvor der alene sker reduktion i grødeskæringen, er der generelt en begrænset vandstandsstigning mellem 0 og 10 cm, hvilket ligeledes gælder for projektstrækningen omkring Smorup Bæk. På strækningen nedstrøms de meget værdifulde naturområder og frem til den næste strækning, som genslynges (st st. 7160), gennemføres vandstandsstigningen ved etablering af et stryg, udlægning af større enkeltsten samt ophør af grødeskæring. Den generelle vandstandsstigning på strækningen er mellem 0 og 20 cm men stigende ind til 60 cm på den nedstrøms del af strækning, idet denne delstrækning påvirkes af genslyngningen, som påbegyndes i st / 121

92 På den genslyngede strækning mellem st og st forekommer den største vandstandsstigning i projektområdet i scenarie 2. Som det fremgår af figur 4.1.2, er den generelle vandstandsstigning på strækningen omkring 80 cm, men den varierer mellem ca. 50 og ca. 100 cm. I den nedstrøms ende af delstrækningen aftager vandstandsstigningen over en meget kort strækning til niveauet på den nedstrøms strækning. Figur 4.1.2: Vandstandshævning i Lerkenfeld Å og Smorup Bæk inden for projektområdet ved gennemførelse af scenarie 2. Vandstandshævningen er angivet med farvekoder med 0,1 m intervaller, hvor blå er den mindste hævning, og hvor rød er den største hævning. Stregen på figuren illustrerer alene vandstandshævningen i vandløbene, og bredden af stregen er ikke et udtryk for udbredelsen af vandspejl. Fremtidig stationering. På strækningen nedstrøms (st st ) gennemføres vandstandshævningen ved etablering af to stryg, udlægning af større enkeltsten samt reduktion af grødeskæringen til en årlig skæring. Den generelle vandstandsstigning på strækningen er mellem 0 og 20 cm, men stigende ind til 60 cm på den nedstrøms del af strækning, idet denne delstrækning påvirkes af genslyngningen, som påbegyndes i st På den nedstrøms genslyngede strækning mellem st og st vil projektet medføre en betydelig vandstandsstigning, som generelt ligger i intervallet cm. I 92 / 121

93 den nedstrøms ende af delstrækningen aftager vandstandsstigningen over en kort strækning til det eksisterende niveau på den nedstrøms liggende strækning uden for projektområdet Vandløbenes længde og fald Det fremgår af afsnit 3 samt bilag 1, 5 og 7, at projektgennemførelsen ved Lerkenfeld Å (scenarie 1 og 2) medfører, at vandløbets længde øges på strækningen gennem projektområdet med ca. 1,5 km fra ca. 13,8 km til ca. 15,3 km. Dette har naturligvis indflydelse på vandløbets fremtidige fald (tabel 4.1.2). Genslyngningen af Lerkenfeld Å medfører således, at vandløbets gennemsnitlige fald reduceres fra 1,9 til 1,7. I projektområde Øst genslyngs 2 delstrækninger (opstrøms og midt) på i alt ca. 3,0 km, og den samlede længdeforøgelse på strækningen er godt 600 m. I projektområde Øst reduceres vandløbets fald fra 2,1 til 2,0. I projektområde Vest genslynges 1 strækning på ca. 4,6 km, og længdeforøgelsen på denne strækning er knap 900 m, hvorved faldet i projektområde Vest reduceres fra 1,4 til 1,1. Det gælder dog for alle delstrækninger inden for projektområdet, at vandløbet vil fremstå med godt fald og generelt med frisk strøm. Tabel 4.1.2: Længde- og faldforhold i Lerkenfeld Å henholdsvis hele strækningen, opdelt på projektområderne Øst og Vest samt de 3 genslyngede strækninger hver for sig. Vandløbsfaldet er beregnet for scenarie 1, men scenarie 2 afviger kun herfra i begrænset omfang. Forøgelsen af vandløbslængden for de enkelte strækninger er angivet i parentes. Lerkenfeld Å Eksiste- Fremtidig Opmålte forhold Projekterede forhold rende st. st. Længde m Fald Længde m (forøgelse) Fald Hele projektområdet , (1.510) 1,7 Projekt Øst , (618) 2,0 Projekt Vest , (892) 1,1 Genslyngning opstrøms , (340) 3,9 Genslyngning midt , (278) 1,7 Genslyngning nedstrøms , (896) 1,1 93 / 121

94 4.1.3 Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Vandspejlsberegningerne for de fremtidige forhold er gennemført under forudsætning af, at der i projektområdet gennemføres ændringer af grødeskæringen som omtalt i afsnit 3.1 og 4.1, idet der er regnet med, at de regulativmæssige 2 årlige grødeskæringer ophører i både Lerkenfeld Å og i Smorup Bæk ved gennemførelse af scenarie 1 samt at vedligeholdelsen i de 2 vandløb reduceres fra 2 til en årlig grødeskæring på strækningerne inden for projektområdet ved gennemførelse af scenarie 2. Dette medfører, at den fremtidige sommermiddelvandstand, som tidligere nævnt i scenarie 1 vil være lidt højere (i størrelsesordenen 5-10 cm) end den fremtidige vintermiddelvandstand. I scenarie 2 vil sommermiddelvanstanden lige som under de eksisterende forhold stor set være ens. Der er i vandplanen krav til reduceret vedligeholdelse eller vandløbsrestaurering på hovedparten af vandløbsstrækningen inden for projektområdet. Det anbefales, at der i de nye regulativer åbnes mulighed for, at vandløbsmyndigheden i ganske særlige tilfælde kan gennemføre grødeskæring på baggrund af en konkret vurdering. Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt middelvandstanden på længere sigt vil være af samme størrelsesorden som den beregnede. Ophør eller væsentlig reduktion af grødeskæring vil kunne medføre, at andre grødearter, herunder vintergrønne arter, vil blive dominerende. Ophør af grødeskæring vil ligeledes kunne medføre ændringer i den fysiske udformning af vandløbsprofilet, idet der vil kunne ske aflejringer af materialer mellem grøden med en indsnævring af vandløbsprofilet til følge. Begge udviklingsretninger vil medføre en øget ruhed i vandløbet, hvilket umiddelbart vil resultere i, at den fremtidige vintermiddelvandstand øges. Som anført i afsnit er det forventningen, at ophøret af grødeskæring i løbet af det eller de første år vil føre til en gradvis eliminering af de kvalitative og kvantitative effekter, som grødeskæringen gennem mange år har påført grøden. Det er forventningen, at det vil udvikles en mere naturlig rumlig fordeling af grøden på vandløbets bund og et mere naturligt forhold mellem arterne henholdsvis mellem de grødebevoksede og de ubevoksede dele af bunden. Disse forandringer vil kunne være forbundet med en lavere mængde grøde i vandløbet i sommerperioden eller en grøde med mindre ruhed, end den nuværende. Til gengæld kan ophøret af grødeskæring betyde, at en større del af grøden i fremtiden vil kunne komme til at bestå af vintergrønne arter som smalbladet mærke, vandranunkel og vandstjerne. Det er bl.a. denne øgning af mængden af vintergrøn grøde, der forventes at være med til at påvirke grødens sammensætning og rumlige fordeling i sommerperioden. Tilstedeværelse af vintergrønne arter i det tidlige forår vil således gøre det vanskeligt for den grødeskæringstolerante enkelt pindsvineknop at opretholde det udbredelsesmønster, den har i dag i kraft af grødeskæringen på en lang række delstrækninger af Lerkenfeld Å. 94 / 121

95 Den øgede ruhed i vandløbet om vinteren vil ligeledes resultere i en større dynamik, hvilket for eksempel vil komme til udtryk ved, at vandløbene vil forsøge at kompensere for indsnævringen af tværprofilet ved borterodering af bundmaterialer (højere vandhastighed), ligesom de vintergrønne grødearter er mere udsatte for at blive revet op med rod ved store afstrømningshændelser eller som følge af isgang i hårde vintre. Disse udviklingstendenser vil reducere ruheden i vandløbene, og dermed vandstanden. Det fremgår således, at det er vanskeligt nøjagtigt at forudsige, hvilken påvirkning ophør af grødeskæringen vil have på middelvandstanden på længere sigt. Det vurderes dog, at der næppe vil være store afvigelser i forhold til det beregnede, og projektgennemførelsen vil uden tvivl medføre langt mere dynamiske vandløb, der i langt højere grad end nu er i harmoni med deres ådal Fremtidige afvandingsforhold Metode Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddel- og vintermiddelvandstanden, idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier. Der er tale om samme kategorier og metoder, som beskrevet i afsnit Da der sløjfes en del grøfter og dræn ved projektgennemførelsen, er den beregnede vandstand i vandløbene dog skudt ud i ådalen med en hældning på 1, mens de eksisterende afvandingsforhold er beregnet med et vandret vandspejl Arealopgørelser Omfanget af de påvirkede arealer ved hævning af vandstanden i vandløbene, ved genslyngning og ændret vedligeholdelse m.m. er vist i tabel og tabel og på tegning 005 og 006. Som det fremgår af afsnit 3, vil projektet ligeledes medføre sløjfning af en lang række dræn og grøfter, således at drænvandet kan overrisle/gennemsive engene til gavn for kvælstoffjernelsen. Dette betyder, at væsentlige dele af engene i ådalen vil blive påvirket. Dette kan dog ikke fuldt ud eftervises med den anvendte beregningsmetode, hvor det er vandstanden i Lerkenfeld Å, der er bestemmende for de omkringliggende arealers afvandingsforhold. Der er derfor gennemført en konkret vurdering af påvirkningsomfanget for hver(t) enkel(t) grøft og dræn, som sløjfes eller omlægges. Vurderingen er gennemført særkilt for hvert af de 2 scenarier. Områderne, som alene påvirkes af sløjfning af dræn og grøfter vurderes at få en fremtidig afvandingstilstand svarende til våde enge (afvandingsdybde cm). Omfanget af disse arealer fremgår særskilt af de 2 tabeller, som viser opgørelsen af de fremtidige afvandingsforhold for de 2 scenarier, som ligeledes er opdelt i de 2 delprojektområder Vest og Øst. Endelig skal det bemærkes, at der som omtalt i afsnit findes fugtige områder omkring de påvirkede arealer (vist med vådbundssignatur på 4-cm kortene), som ikke indgår i de påvirkede arealer. Der er tale om arealer, hvis afvandingstilstand ikke er bestemt af vandstanden i vandløbene, men hvor de fugtighedsforhold skyldes tryk- 95 / 121

96 vand fra de omliggende bakker eller andre grundvandspåvirkninger. Disse arealer er vist på tegning 005 og tegning 006. Scenarie 1 Af tabel (og tegning 005) fremgår det, at såfremt projektet gennemføres som beskrevet i afsnit 3 (scenarie 1), vil det påvirkede areal ved sommermiddelvandstand udgøre 203,7 ha, hvoraf vandløbenes vandspejl og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 11,5 ha. Omkring vandløbene og de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 27,1 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 43,0 ha, 49,0 ha og 43,0 ha. Tabel 4.2.1: Klassifikation af arealer i projektområder, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra projekterede forhold i scenarie 1 (se også forklaring i teksten). Eventuelle fejl i summer skyldes afrunding. Arealklassifikation Hele projektområ- Projektområde Øst Projektområde det Vest Areal Areal Areal Areal Areal Areal ha % ha % ha % Frit vandspejl (vandløb og søområder) Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) Våde enge (afvandingsdybde cm) Fugtige enge (afvandingsdybde cm) Tørre enge (afvandingsdybde cm) Ekstra ved sløjfning af dræn og grøfter 11,5 5,6 2,6 4,4 8,9 6,1 27,1 13,3 5,0 8,5 22,1 15,2 43,0 21,1 9,6 16,3 33,5 23,1 49,0 24,1 15,6 26,7 33,4 23,0 43,0 21,1 17,2 29,3 25,8 17,8 30,2 14,8 8,7 14,9 21,5 14,8 I alt 203,7 100,00 58,7 100,00 145,0 100,00 Områdets afvandingstilstand ved sommermiddelvandstand fremgår af tegning 005. Hertil kommer yderligere 30,2 ha, som alene påvirkes som følge af sløjfning af dræn og grøfter. Det fremgår af tegningen, at disse arealer ligger forholdsvis jævnt fordelt langs projektstrækningen, men den største del findes dog i projektområde Vest (nedstrøms Binderup Bro), hvor ådalen er ret bred. På baggrund af omfanget af påvirkede arealer ved sommermiddelvandstanden er der optegnet en foreløbig arronderet projektgrænse for scenarie 1, som fremgår af tegning 005. Arealet beliggende inden for denne grænse udgør i alt 208,7 ha. Den væsentligste årsag til, at det arronderede projektareal er lidt større end det vandløbspåvirkede 96 / 121

97 areal, er, at der ligger en del øer af ikke påvirkede arealer mellem påvirkede arealer. Dette er særlig udtalt i projektområde Vest nedstrøms Binderup Bro. Det er denne foreløbige arronderede projektgrænse, som danner grundlag for beregningerne af næringsstofomsætningen i scenarie 1. Det foreløbige arronderede projektområde omfatter for scenarie 1 i Øst 61,5 ha, mens det i Vest omfatter 147,2 ha. Som det fremgår af bilag 5, er der ved gennemførelse af scenarie 1 ikke sammenfald mellem sommer- og vintermiddelvandstanden, som det er tilfældet under de eksisterende forhold. Ved de fremtidige forhold vil sommermiddelvandstanden være højere (5-10 cm) end vintermmiddelvandstanden, hvilket både skyldes genslyngningen og ophøret af grødeskæring. Dette medfører naturligvis, at de påvirkede arealer ved opgørelse ud fra sommermiddelvandstanden bliver større end det tilsvarende areal ved vintermiddelvandstanden (ikke beregnet). Scenarie 2 Af tabel (og tegning 006) fremgår det, at såfremt projektet gennemføres som beskrevet i afsnit 3 (scenarie 2), vil det påvirkede areal ved sommermiddelvandstand udgøre 177,0 ha, hvoraf vandløbenes vandspejl og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 3,5 ha. Omkring vandløbene og de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 7,5 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 27,5 ha, 48,1 ha og 51,0 ha. Områdets afvandingstilstand ved sommermiddelvandstand fremgår af tegning 006. Hertil kommer yderligere 39,4 ha som alene påvirkes som følge af sløjfning af dræn og grøfter. Det fremgår af tegningen, at disse arealer også i scenarie 2 ligger forholdsvis jævnt fordelt langs projektstrækningen, men den største del findes dog i projektområde Vest (nedstrøms Binderup Bro), hvor ådalen er ret bred. På baggrund af omfanget af påvirkede arealer ved sommermiddelvandstanden er der også for scenarie 2 optegnet en foreløbig arronderet projektgrænse, som fremgår af tegning 006. Arealet inden for denne grænse er i alt 186,3 ha. Det er denne foreløbige arronderede projektgrænse, som danner grundlag for beregningerne af næringsstofomsætningen i scenarie 2. Det foreløbige arronderede projektområde omfatter for scenarie 1 i Øst 55,8 ha, mens det i Vest omfatter 130,5 ha. Som det fremgår af bilag 7, er der ved gennemførelse af scenarie 2 stort set sammenfald mellem sommer- og vintermiddelvandstanden, ligesom det er tilfældet under de eksisterende forhold. Dette medfører, at de påvirkede arealer ved opgørelse ud fra sommermiddelvandstanden er det samme som det tilsvarende areal ved vintermiddelvandstanden (ikke beregnet). 97 / 121

98 Tabel 4.2.2: Klassifikation af arealer i projektområder, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra projekterede forhold i scenarie 2 (se også forklaring i teksten). Eventuelle fejl i summer skyldes afrunding. Arealklassifikation Hele projektområ- Projektområde Øst Projektområde det Vest Areal Areal Areal Areal Areal Areal ha % ha % ha % Frit vandspejl (vandløb og søområder) Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) Våde enge (afvandingsdybde cm) Fugtige enge (afvandingsdybde cm) Tørre enge (afvandingsdybde cm) Ekstra ved sløjfning af dræn og grøfter 3,5 2,0 1,1 2,1 2,4 1,9 7,5 4,2 1,9 3,7 5,6 4,5 27,5 15,6 6,8 13,1 20,7 16,6 48,1 27,2 15,0 28,9 33,1 26,5 51,0 28,8 17,4 33,5 33,5 26,8 39,4 22,3 9,7 18,6 29,7 23,8 I alt 177,0 100,00 52,0 100,00 125,0 100, Kvælstoffjernelse Ved etablering af et vådområde tilføres kvælstofholdigt vand fra oplandet. Ved dannelsen af mere eller mindre vandmættede jorder i området vil der skabes de nødvendige betingelser for kvælstoffjernelse ved denitrifikation, forudsat at der er organisk stof eller andre oxiderbare stoffer til stede i jorden. Denitrifikationen er en mikrobiel proces, hvor primært nitrat reduceres til luftformigt kvælstof under omsætning af organisk stof. Andre forbindelser såsom pyrit (FeS2) kan også omsættes i forbindelse med denitrifikationen. For at optimere kvælstoffjernelsen i området er det vigtigt med en god fordeling af det gennemstrømmende/infiltrerende nitratholdige vand. Beregningen af kvælstoffjernelsen i nærværende projekt er baseret på dels gennemsivning/overrisling af projektarealernes jorder med nitratholdigt vand fra de direkte oplande til det kommende vådområde, og dels på at kvælstofholdigt vand fra Lerkenfeld Å, samt de nedre dele af Smorup Bæk, oversvømmer de omkringliggende engarealer. Desuden indgår i beregningerne det kvælstof, der fjernes ved ekstensivering af landbrugsdriften inden for projektområdet. 98 / 121

99 4.3.1 Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/ vådområder For at kunne opfange en stor del af det vand og dermed den mængde kvælstof, der kommer fra de direkte oplande, skal der tilkastes grøfter og brydes dræn inden for projektområdet (beskrevet i afsnit 3.4). Disse tiltag vil, sammen med en generel vandstandshævning og en forlængelse af vandets transportvej ved genslyngning af dele af Lerkenfeld Å, øge kvælstoffjernelsen i projektområdet betydeligt. Ud fra jordbundsundersøgelserne, Danmarks Digitale jordartskort, den geologiske overfladekartering, Hedeselskabets systematiske eng- og moseundersøgelser samt forventningerne til fremtidig vegetation, er det vurderingen, at der i projektområdet er tilstrækkeligt med organisk materiale til at understøtte kvælstoffjernelsesprocessen ved såvel infiltration gennem tørvejorden som ved overrisling af engene. Til vurderingen af potentialet for kvælstoffjernelse er det direkte opland opdelt på henholdsvis projektområde Vest og Øst. Det samlede direkte opland til de to projektdelområder Vest og Øst er opgjort til ca. 960 og 790 ha for hvert af de to scenarier. NB!: I beregningerne præsenteret i bilag 9 og 10 er arealerne af projektområderne trukket fra. For hvert delprojekt er beliggenheden og størrelsen af det kommende infiltrations-/ overrislingsområde opgjort og indtegnet som vist i figur 4.3.1a og figur 4.3.1b. Det skal bemærkes, at infiltrations-/overrislingsarealerne ligger uden for de oversvømmede områder, og at arealerne er for delprojektområde Øst er forholdsvis smalle på grund af den snævre ådal. Infiltrations-/overrislingsarealerne for projektområde Øst svarer til ca. 4 % (lille), hvorfor reduktionsgraden i udgangspunktet er sat til 50 %. For delprojektområde Vest er ådalen bredere, og forholdet mellem infiltrations-/overrislingsarealer, og det direkte opland er ca. 11 %. Den store forekomst af tørvejord iblandet sand, giver en god infiltration og god tilstedevær af organisk stof, hvorfor reduktionskapaciteten er høj (70 %, bilag 9 og 10). Beregningerne viser, at der for begge scenarier 1 og 2 vil fjernes ca. 6,1 tons N/år i delprojekt Øst. For delprojektområde Vest vil der ved scenarie 1 og 2 fjernes henholdsvis 7,5 og 7,7 tons N/år. 99 / 121

100 Figur 4.3.1a: Projektareal Øst opdelt i en vestlig (øverst) og østlig (nederst) del, der viser de potentielle overrislings-/infiltrationsområder (lysegule skraveringer) omkring de genslyngede dele af Lerkenfeld Å. Placeringen og arealudbredelsen af hvert infiltrationsområde er vurderet på baggrund af de kommende fugtighedsforhold samt oversvømmede arealer, der hér er præsenteret med afvandingskort på orthofoto for scenarie 1 (læs: det vådeste - infiltrationsarealerne bliver lidt mindre for scenarie 1, men det er der taget højde for i beregningerne). 100 / 121

101 Figur 4.3.1b: Projektareal Vest med angivelse af de potentielle overrislings-/infiltrationsområder (lysegule skraveringer) omkring de genslyngede dele af Lerkenfeld Å. Placeringen og udstrækningen af hvert infiltrationsområde er vurderet på baggrund af de kommende fugtighedsforhold samt oversvømmede arealer, der hér er præsenteret med afvandingskort og orthofoto for scenarie 1 (det vådeste scenarie - infiltrationsarealerne bliver lidt mindre for scenarie 1, og det er der taget højde for i beregningerne) Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med åvand fra Lerkenfeld Å DMU angiver, at der ved oversvømmelse med åvand kan fjernes 1 kg N/ha pr. oversvømmet døgn, hvis den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vandløbet er under 5 mg/l. Kampagnemålingen oktober i Lerkenfeld Å viste, at højeste målte koncentration var 4,4 mg TN/l (afsnit 2.7). 101 / 121