CENTERLEDERMØDE, SISIMIUT, D OKTOBER. Tirsdag d. 13. oktober

Transkript

1 REFERAT Referent for ISN, Peter Madsen Tirsdag d. 13. oktober 9.00 Godmorgen og dagens program v/ Avva Mathiassen og Anne Vagner Vigtigt at afholde Centerledermøder mindst 2 gange om året. Piareersarfiit er en del af den samlede arbejdsmarkedsindsats. Mange opgave som man skal samarbejde om at løse. Således skal kommuner og centraladministration samarbejde om at løse opgaverne. På trods af at der igen er omstruktureringer i Departementet vil man fremadrettet opprioritere indsatsen for arbejdsmarkedet, herunder Piareersarfiit. De igangværende arbejder med opkvalificering af faglærere og udvikling af it-værktøj vil fortsættes. Anne Vagner gennemgik efterfølgende dagens program. Avgo Otto Sørensen: Man har efter kommunesammenlægningen været interesseret i, at adskille arbejdsmarkedsdel og Piareersarfiit fra hinanden?! Avva: Vi ser arbejdsmarkedsdel og uddannelsesdel som to dele i samme enhed. Men der er kommunalt selvstyre så kommunerne kan forvalte opgaven som de vil. KIIIN og ISN har desuden været i dialog om at sammenlægge Piareersarfiit med Erhvervsuddannelserne. Landsstyret har lagt op til tværfaglige samarbejder, bl.a. i Sektorprogrammet. Der er nogle specielle omstændigheder som gør sig gældende i Qaasuitsup Kommunia, som man i Departementet vil være opmærksom på fremadrettet. Samarbejdet med KANUKOKA er vigtigt fremadrettet Revalidering (Jf. Bilag xx) v/ Helene S. Pedersen Helene præsenterede sig selv. Er nyansat i ISN og har tidligere arbejdet bl.a. med 'takstmæssig hjælp' i Departementet for Familie og Sundhed. Uddannet socialrådgiver. Helene Gennemgik oplægget. Der var en række spørgsmål (står angivet med svaret og hvem der spurgte) Sv. Det blev nævnt, at det er kommunerne, der skal dokumentere overfor ISN i forbindelse med ansøgning om revalidering. (Sp. Bitten Heilmann) Sv. Vedr. Ordblinde kan de eventuelt hjælpes gennem bl.a. personlig udvikling, som der hjemles til i Forordningen. I Forordningen er ordblinde ikke direkte nævnt. Problematikken med ordblinde vil blive fulgt op af det nye Landsstyre. (Sp. Anso Uldum) Der blev spurgt til om familiebehandling istedet for individbehandling (symptombehandling blev det kaldt) er en mulighed? (Sp. Peter Røddick). Blev ikke umiddelbart besvaret. Sv. Der er en gråzone mellem forordningen for offentlig hjælp og forordnignen for revalidering, som skal afklares. (Sp. Lisa Poulsen) 1

2 10.30 Kaffepause Sv. Det vil være en fordel hvis kommunen har en fast kontaktperson til virksomhederne. Dette fordi samarbejdet i kommunen mellem de enkelte instanser omkring revalidering ikke har været for godt. (Sp. Lisa Poulsen) Sv. Mht. At flytte fra en by/bygd til en anden i forbindelse med revalidering er dette muliggjort i større grad inde for de nye kommunegrænser. (Sp. Maria Nielsen) Karen Joelsen Kristensen (IIN): I redegørelsen for førtidspension vises det, at der er omkring 3000 førtidspensionister i Grønland. Fordelt ca. Således: Kommune Kujalleq: 550. Kommuneqarfik Sermersooq: 950. Qeqqata Kommunia: 420. Qaasuitsup Kommunia Gennemsnitsalder er over 40 år. Avva: Der er ikke råd til flere personer i passiv ydelse og det er afgørende for det nye Landsstyre at arbejde for at antallet nedsættes Produktionsskolen Multiværkstedet (Jf. Bilag xx) v/ Gudmundur Thorsteinson (Gujo) og Edvard Mørch Gujo præsenterer sig selv. Er fra Island. Kom til Grønland Har beskæftiget sig med ungeidræt i Grønland. Startede i 2002 som afdelingsleder i en produktionsskole i Island. Det hele skulle opbygges fra bunden. Arbejdede der i 3½ år med samme segment af unge som er i Grønland. Ideen blev taget med hjem til Grønland. Fik opbakning fra den daværende Nuuk Kommune. Gujo er selvlært. Jeg er 18 år og har 42 års erfaring! er ordsproget. Derefter gennemgik Edvard og Gujo oplægget. Understreget pointe: Produktionsskolen producerer hele mennesker, ikke produkter! Produktionsskolen er ikke i konkurrence med lokale arbejdsgivere og producenter. Fokus og det primære er menneskene, der får et løft på det personlige og sociale plan. Det der produceres i Produktionsskolen de fysiske produkter er afledte. Produktionsskolen og Piareersarfiit er adskilt forvaltningsmæssigt i Velfærdsforvaltning og Udviklingsforvaltning. Der er også samarbejde med Socialforvaltningen om personer, der kræver særlig omsorg. På den måde får man indplaceret alle henvendelser, i et samarbejde på tværs mellem de forskellige forvaltninger. Dvs. Ved at sætte personen i centrum, går man på tværs af det som politikerne har besluttet nemlig en adskillelse i forskellige forvaltninger. Der mangles arbejdskraft i Grønland, særligt hvis mineindustrien og aluminiumsprojektet kommer op at køre. Det betyder at man skal have fat i alle, således at der ikke er nogen (grønlændere), der bliver tilskuere til udviklingen istedet for at deltage i den. Spørgsmål, med svaret og spørgeren Sv. Udgangspunktet for hver elev er et 1-årigt forløb. Men dette er ikke absolut. Målestokken er, at så længe der er fremgang, er der plads. I Island kunne de unge være der op til 3 år. (Sp. Naja Lyberth) Sv. Kursister i Produktionsskolen får SIK mindsteløn, i 30 t. om ugen, således at det nogenlunde er på niveau med studiestøtten (ca før skat). Man forsøger med ISN, at arbejde hen mod en 'praktikordning' i Produktionsskolen (Sp. Peter Røddick). Sv. Produktionsskolen har 4 afdelingsledere (værkstedsledere) på AK overenskomst og en chef (Gujo). Dertil en værkstedsassistent. Ialt 6 ansatte. Muligvis snart en praktikant. (Sp. Poul Halberg Jørgensen) Sv. Man skal adskille driften af en Piorsaavik/Produktionsskole fra etableringen. Nogen 2

3 steder kan man benytte sig af uddannelsesstøttemidler til aflønningen af kursisterne (Tasiilaq) og andre steder kan man benytte sig af revalideringsmidler (Nuuk) i henhold til Forordningen om aktivering. Dette omhandler driften. Til selve etableringen kan man forestille sig at der vil komme en ny finanslovskonto til formålet. Emnet drøftes løbende i Landsstyret. (Sp. Lisa Poulsen) Frokost Workshop-oplæg (Jf. Bilag xx) v/ Susanne Møller Susanne gennemgik sit oplæg. Vigtigt at man på dette møde bruger tiden til, at tale sammen om problematikken: har systemet sejret sig ihjel? Der skal sendes signaler opad i systemet til politikerne om, at man kun kan imødekomme ca. 50 % af efterspørgslen, og at man altså derved, ved ikke at kunne tage flere ind, har genereret en flaskehals, og ikke kan imødekomme Landsstyrets ønske om at 2/3 af arbejdsstyrken i 2020 skal have gennemført en kompetencegivende uddannelse. Der er en sammenhæng mellem dette oplæg og Poul Halberg Jørgensens oplæg torsdag d. 15. oktober, vedr. vejledning af Erhvervsuddannelseslærlinge Workshop for Centerledere: Har systemet sejret sig ihjel? - Identifikation af de største problemer og mulige løsningsforslag Kaffepause Fremlæggelse og diskussion (jf. Bilag xx) John Skonberg nævner, at man ikke på dette tidspunkt fra ISN vil kommentere på fremlæggelserne, men vil vente til onsdag, i forbindelse med oplægget om status og fremtid for Piareersarfiit. Qeqqata Kommunia fremlæggelse (Ulla Broberg) Økonomi. Bekymring hvis midlerne fra 2010 skal fordeles via bloktilskud. ISN skal sikre at økonomien der gives til Piareersafiit også af kommunalbestyrelsen tildeles Piareersarfiit. Personaleansættelser: Det er bekymrende, at man kun kan ansætte folk efter AK-overenskomst, og i kombinationsansættelser. Vejledning: Meget stort område som Piareersarfiit skal dække. Ofte er det kun én person (de mindre steder), der skal kunne vejlede om alle forhold. Der mangler et videnscenter for området. Sprog: Det er et problem, at man skal kunne dansk for at komme på en uddannelse. Det er også et problem, at der skal en karakter til for at komme på en erhvervsuddannelse. Man foreslår at man laver pilotprojekter med hold af grønlandsksprogede elever. Kurser: Ønske om helt-nede-på-gulvet kurser i Revalideringsplaner. Eksempelvis med cases og andet praktisk. Skabelon til en handlingsplan i it- 3

4 registreringsværktøjet. Kommuneqarfik Sermersooq (Susanne Møller) Antallet af ansøgere: For mange ansøgere i forhold til dem man kan optages. Kan kun løses politisk. Dvs. Man ønsker at Selvstyret og KANUKOKA skal gå i dialog om emnet. Lokaler: Manglende undervisningslokaler. Det skal løses kommunalt, jf. Serviceaftalen. Ikke-boglig opkvalificering: Har man i Nuuk, med Produktionsskolen, men det er et ønske at få det i kommunens øvrige byer. Forskellige løsningsmodeller. Itto: Kun Piorsaavik (da der stort set ikke er noget erhvervsliv), andre byer: Både Piorsaavik, træning i virksomhed, kurser. Personale: Opkvalificering af lærere og vejledere er lig med kvalitet, stabilitet og mindre frafald. Dette fører til en ny beregningsmodel for driftstilskuddet til Piareersarfiit. Ligger der midler til kommunal opkvalificering/fritidsmidler som kunne tildeles til Piareersarfiit? (Sp. til KANUKOKA). Bolig: Mangler boliger til uddannelsessøgende udefra (fra en anden kommune). Hvem har ansvaret for dette? Dertil problematikken med unge der kommer eksempelvis fra Kapisillit til Nuuk. Der er behov for et skolehjem, med en voksenpædagog tilknyttet. I Piareersafiit skal man det hele, hele tiden. Der er for mange opgaver (underforstået). Qaasuitsup Kommunia (Ole Mathiassen) Hvad har vi idag og hvilke ønsker har man til det fremadrettet? Er man nødt til at spørge sig selv. Skal man have både AEU og FA? Dem der ikke lever op til karakterkravene på uddannelserne, er Piareersarfiits ansvar. Vejledning, kontrakter, handleplaner etc. Dette kræver personale. Vejledningningen går ikke kun på AEU elever, men også på Brancheskolelærlinge, også dem der tager på lærlingeophold i en anden by. Personlig udvikling. Dette kan Piareersafiit ikke bare gøre. Dette er en stor byrde. Mangel på kollegiepladser. Generelt. Mangel på lærerkræfter. Overenskomst for faglærere for dårlig. Timelærere? Avgo Otto Sørensen supplerer ved at nævne, at vejledningen skal annimere/stimulere til at eleven selv træffer nogle valg. Vejledningsindsatsen er afgørende, hvorfor vejlederens kvalifikationer er afgørende. Der er desuden katastrofal mangel på ansøgere til faglærerstillinger i Piareersafiit. 4

5 John Skonberg opsummerer: Det kan deles ind i to kategorier. Indhold og rammer. Altså hvad skal Piareersafiit fagligt indeholde, og hvilke rammer (bygninger, kollegier, overenskomster, tilskud etc) skal der til for at løse opgaven. Piareersafiit risikerer at blive en flaskehals hvis ikke man definerer indholdet, opgaverne som Piareersafiit skal tage sig af. Dvs. Får defineret HVAD Piareersafiit kan/skal tage sig af. Man kunne spørge Brancheskolerne om de vil lave pilotprojekter med kun grønlandsksprogede. Kan man ruste vejlederne bedre? Ikke-boglig opkvalificering lokalt? Hvad kan man tilbyde folk der ikke umiddelbart passer ind i Piareersafiit? Diskussion Lisa Poulsen: Vi løser vores del af opgaven med at gøre personer klar til uddannelse og andet, men når de så skal starte på en erhvervsuddannelse mangler der kollegie eller praktikplads eller andet, så personer ikke kommer videre. Ole Mathiassen: Hvad med det kreative? I Serviceaftalen er der nævnt opkvalificering, kan det også gælde sang, kunst etc. Naja Lyberth: Piareersafiit er kommunale institutioner, så man skal spørge hvad kan kommunerne tilbyde? Susanne Møller: Svært at få ejerskab til Piareersafiit når man bliver kigget over skulderen af Selvstyret med Evalueringsbekendtgørelse o.a., hvor man skal redegøre for hver en handling man foretager. John Skonberg: Hvorfor skal der være tale om et enten/eller, i forhold til Selvstyre vs. Kommuner? Er der ikke tale om to sider af samme sag, hvor man kan arbejde sammen om de bedst mulige løsninger? Lokale perspektiver og centrale perspektiver kan arbejde sammen om de bedste løsninger. Poul Halberg Jørgensen: Der er forskellige emner der er in til forskellige tider. De sidste par år har man bredt problematikken ud, således at det gælder om at lave fælles løsninger på alle opgaverne. I Kommune Kujalleq er der ejerskab til Piareersarfiit sammen med Selvstyret. Det brede perspektiv/opgavesyn skal bevares. John Skonberg: Til KANUKOKA: Ligger der nogle penge til løsningen af nogen af opgaverne et eller andet sted? Dertil nye opgaver vedr. råstof o.a. Ulla Broberg: Der er penge i systemet når man bare med et fingerknips kan oprettet en efterskole i Kangerlussuaq til 12 mio, hvilket er en dyr løsning. Avgo Otto Sørensen: Hvad er det vi ønsker at Piareersarfiit skal indeholde. Hvordan kan man gøre det mere attråværdigt at tiltrække personale til Piareersarfiit? At bruge 12 mio på en efterskole kunne være brugt til at udvikle Piareersarfiit som netop bl.a. gør det som efterskolen gør. Passive perioder uden AEU undervisning kan bruges på at eleverne kommer i praktik, således at elever også er forberedt på at komme i arbejde. Dette er i overensstemmelse med målsætningen om at få opkvalificeret arbejdsstyrken. Josef Petersen: Kan man sluse rent grønlandsksprogede ind i uddannelsessystemet, bør man gøre det. Johan Kleeman: 102 ansøgere til AEU men har kun en lærer så kun 16 er optaget. Piareersafiit er en stor succes. Edvard Mørch: Behovet for arbejdkraft inde for råstofområdet og infrastruktur vil være markant voksende. Derfor bør de enkelte instanser hjælpe hinanden til at få opkvalificeret og uddannet flest muligt. At have en aktiv arbejdsmarkedspolitik med færrest på 5

6 overførselsindkomst vil være den billigste løsning for landet. Kompetencevurdering vil også være vigtigt i form af et certifikat. John Skonberg: At se på tværs af systemet er det afgørende. Forskellighederne er med til at definere mulighederne. Realkompetencevurdering og velfærdsvurdering sættes igang. Kassetænkning er ikke vejen frem. Man skal kigge på tværs og (ny)lovgive i forhold til det. Som Pujo sagde det tidligere: Det gælder om at tage afsæt i det enkelte menneske Afslutning Fællesmiddag Onsdag d. 14. oktober 9.00 Godmorgen og opsamling på dagen i går v/ John Skonberg og Anne Vagner Anne Vagner gennemgik dagens lettere reviderede program. John Skonberg samlede op på dagen igår: En fællesnævner for dagen igår: Fokus på menneskelige ressourcer frem for menneskelige begrænsninger. At sætte mennesket i centrum. Stor interesse i forsamlingen for dette, i forhold til revalidering. Dette blev yderligere understreget med oplægget om Produktionsskolen. Respekt for det arbejde man laver bygger mennesker op. Selvrespekt er forudsætningen for at kunne lære. Man skal tage udgangspunkt i de unge selv. Det betyder at man engang imellem må udfordre systemet selv, gå på tværs. Dette blev understreget i workshoppen. Dels mht. Rammerne men også i forhold til dem der ikke passer ind i det nuværende system. Samarbejde mellem centraladministration og kommuner er en forudsætning for at få fat i alle og for det fortsatte arbejde med udviklingen af Piareersarfiit Piareersarfiit - Status og udvikling (jf. Bilag xx) v/ Avva Mathiassen Avva Mathiassen gennemgik oplægget. Det blev understreget, at samarbejde mellem kommunerne og Selvstyret er vejen frem for Piareersarfiit. Også set i sammenhæng med overgangen fra Serviceaftale til Bekendtgørelse. Dette bl.a. på baggrund af Selvstyrets forpligtelse til at rapportere til EU i forbindelse med Partnerskabsaftalen, hvilket betyder at Selvstyret ikke kan overdrage udviklingsarbejdet til kommunerne. Der var et par spørgsmål (listet med svar og hvem der stillede spørgsmålet): Sv. Der er forhandlinger mellem KANUKOKA og Landsstyret om fordelingen af midler til Piareersarfiit. Man vil opretholde 50/50 financieringen mellem kommuner og Landsstyre uanset om der fremover skal udbetales via bloktilskud. (Sp. Avgo Otto Sørensen/Ole Mathiassen) Sv. Etableringen af Piorsaaviit skal funderes på en politiske beslutning med tilhørende midler. Der er forhåbninger om at man vil prioritere den decentrale løsning, men kommunerne skal være financielle medspillere. (Sp. Avgo Otto Sørensen). Simon Lennert oplyste, at man i samarbejde med ISN er ved at finde den rette financieringsmodel omkring den fortsatte udvikling af Piareersarfiit. Dertil kommer også at 6

7 man forsøger, at nå til enighed om opgavefordelingen. KANUKOKA gjorde opmærksom på det kommunale selvstyre i forhold til ét-dørsprincippet Orientering om Arbejdsgruppen for Mindskelse af Frafald v/ Poul Jørgensen Poul orienterede om arbejdsgruppens arbejde. Særligt at næste ansøgningsrunde er 1. december og at ansøgningsskema ligger på KIIINs hjemmeside. I indeværende finansår har der været 55 ansøger og 30 fik midler. Første gang at puljen er brugt op. Ansøgninger for 8.2 mio, 4.3 er bevilget til ansøgere. Puljen var beskåret med 1.3 mio., umiddelbart uden forklaring oven fra. På næste års finanslov er der 5.2 mio til fordeling Orientering om Uddannelsesdagen d. 13/11, HTX agenter m.m. (jf. Bilag xx for kontaktoplysninger) v/bygge- og Anlægsskolens studievejledere Poul Jensen, inspektør på HTX, og Dorte Katrine Olsen, studievejleder, informerer om HTXagenter og SI-agenter. HTX-agenter på kysten kan give informationer etc. til potentielle elever. I 2008 besøgte man 11 byer og 2 bygder 700 deltagere. Igen i 2009 vil agenterne komme ud på kysten og fortælle om uddannelserne. Centerlederne blev opfordret til at kontakte Dorthe Katrine, hvis de ønsker mere information. dokaol@sanilin.gl, tel SI-agenter, var bl.a. i Kangaatsiaq og Qaanaaq i Poul Halberg Jørgensen/Susanne Møller ønskede, at det blev varslet lidt tidligere hvornår agenterne kom på besøg. Dette vil man fra HTX's side forsøge at imødekomme Kaffepause AEU status - statistik på de afholdte prøver (jf. Bilag xx) v/ Anne Vagner Anne gennemgik sit oplæg. Oplægget omhandlede det første samlede resultat af et helt skoleårs aflagte prøver. Anne fremsender et mere detaljeret resultat til Piareersarfiit snarest. Man ønsker, at kunne lave den samme statistik for FA-elever. Derfor opfordrede Anne Centerlederne, at indsende oplysninger om disse også. Dette koordineres eventuelt med Inerisaavik så der ikke laves dobbeltarbejde Orientering fra Center for Vejledning (jf. Bilag xx) v/ Sonja Christensen Sonja gennemgik sit oplæg. Spørgsmål Sv. Undervisningsmaterialer er stort set alle på dansk. Opgaverne bliver også oversat til 7

8 grønlandsk. Vi har en meget fleksibel undervisningsform, hvor det kun er Johannes Jensen, der er dansk. (Sp. Ole Mathiassen) Sv. Kurser for revalidering kunne eventuelt lægges på VGU. Andre erhvervsuddannelseskurser kunne eventuelt også lægges på VGU. (Sp. Susanne Møller). Sv. Behovet for gennemførselsvejledning også for GU elever er nødvendigt. (Sp. Poul Halberg Jørgensen). Edvard Mørch gjorde opmærksom på, at også arbejdsmarkedskonsulenter kunne have behov for oplysning om- og værktøjer til vejledning. Naja Lyberth gjorde opmærksom på, at også Folkeskolevejledere (rådgivningslærere) kan have behovet, særligt fordi de kun har det som bibeskæftigelse. Sonja bekræftede, at man bør starte i Folkeskolen. Susanne Møller gjorde opmærksom på, at rådgivningslærerne har brug for støtte udefra da de har svært ved at finde tiden til at deltage på VGU eller andet. Sonja: Man har ikke et overblik over hvor mange, der er uddannet med VGU. Kunuunnguaq Olsen har orlov fra Piareersarfik Maniitsoq og er hyret af Center for Vejledning til bl.a. At undersøge dette. (Sp. Ole Mathiassen). Avva: Der bliver lavet en konference for Vejledning i forbindelse med det nordiske samarbejde Frokost Implementering af it-registreringsværktøjet for Piareersarfiit (jf. Bilag xx) v/ Hans Peter Lennert Hans Peter er selvstændig erhvervsdrivende inde for it- og projektudvikling, og fortalte, at han er blevet hyret som projektleder af ISN til at forestå den videre implementering af registreringsværktøjet. I første omgang skal Hans Peter tage sig af implementeringen de steder, hvor det ikke allerede er implementeret, men kan træde til, hvis der skulle være behov for det disse steder også. Det tager tid at udvikle og implementere nye it-systemer. Programmet er forholdsvist nyt, hvor man påbegyndte udviklingsarbejdet i april Hans Peter gennemgik sit oplæg. Der var en del spørgsmål til det tekniske og indholdsmæssige i programmet men man enedes om, at gemme disse til Søren Peter Jensens og Peter Madsens oplæg torsdag d. 15., da Hans Peters oplæg udelukkende drejer sig om implementeringsdelen. Susanne Møller ytrede, at hun var glad for at der nu var en klar projektstyring på projektet Inspiration fra Kangaamiut Piorsaavik (jf. Bilag xx) v/ Tønnes Kreutzmann Tønnes gennemgik sit oplæg. Peter Madsen redegjorde for, at det på trods af et faldende befolkningstal i Kangaamiut faktisk er lykkedes at få flere og flere elever i Piorsaavik. Disse elever består med et fint resultat og en høj gennemførelsesgrad, og kan af den årsag virke som inspiration for andre lignende steder og måske endog større steder. Sv. Tønnes er eneste ansatte pt. med samarbejde med 3 lærere. (Sp. Lisa Poulsen) 8

9 Josef Petersen gjorde opmærksom på, at det er et bemærkelsesværdigt mindre antal timer der undervises i AEU end tilfældet er i byerne, hvor udgangspunktet i Studieordningen er 90 t. pr. fag. Alligevel opnår man et meget fint resultat i Kangaamiut, hvilket er tankevækkende. Peter Madsen redegjorde for, at den eksisterende Studieordning er vejledende. Dvs. Man behøver ikke nødvendigvis at gennemføre 90 t. Undervisning, hvis ikke der er behov for det. Man skal tage udgangspunkt i det behov, der er hos den enkelte elev. Kangaamiut er et godt eksempel på, at man er nødt til at gå lidt på tværs i systemet, som også gårsdagens drøftelser illustrerede, hvis man vil have alle de steder med, som man gerne vil udbyde AEU. Tag udgangspunkt i stedet og tag udgangspunkt i elevens evner. Susanne Møller redegjorde for, at det afgørende er, at opretholde et fleksibelt system, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer. Tønnes: Eleverne er meget motiverede for at gennemføre. Således gennemførte en 42 årig kvinde i med fint resultat, uden at have nogen som helst karakterer med sig fra Folkeskolen. Hun er nu klargjort til at kunne søge en erhvervsuddannelse. Naja Lyberth: Man kunne udvide med indsats for de andre omkringliggende bygder, da der er rigeligt med kollegiepladser i Kangaamiut. Johan Kleeman: Vi vil gerne lave noget lignende i Upernavik, hvor der er et stort frafald blandt bygdeelever, men vi har ikke de fysiske rammer og lærere til at varetage opgaven. Gujo: Den hårdeste tid for de unge er når de skal flytte hjemmefra, og ved at holde dem længere tid i bygden, i Piorsaavik, sikrer man en succeshistorie. Avva: Dette oplæg kan være med til at give inspiration til arbejdet med den kommende studievejledning, hvor man skal tage udgangspunkt i den enkelte elev og ikke i et firkantet system. (Det kan tilføjes at Tønnes oplæg fik indtil flere klapsalver undervejs.) Kaffepause Afrunding Avva: Mht den videre udvikling af it-reg, vil man fortsat prioritere indsatsen. Man afventer også KANUKOKAs holdning til det videre samarbejde. Skal den nuværende konstruktion fortsætte eller skal man ændre? Også arbejdsmarkedskonsulenternes arbejde og forhold skal også prioriteres fremadrettet. Der var spørgsmål tidligere på dagen som ikke blev taget. De kommer her: Susanne: Man ønsker sig en ny transparent budgetmodel for det nye driftstilskud til kommunerne. Denne skal bruges som et redskab overfor Kommuneledelsen så de er klar over hvad midlerne skal gå til, og hvilken forpligtelse kommunen har. Lisa: Man ser gerne at ISN prioriterer rejseholdet til yderdistrikter. Lisa: Piareersarfiit hjememside? Hvor langt er man nået? Lisa: Kan fagcheferne deltage på kommende møder? Vi hører ikke noget til vores fagchef. Claus Jochimsen (fagchefen) svarer: Der har været mange problemer i Qaasuitsup Kommunia, og jeg er kun lige tiltrådt som konstitueret fagchef. Jeg har endnu ikke haft tid til at rejse rundt. Storkommunernes organisation er ikke på plads endnu, og det gælder ikke kun Qaasuitsup. 9

10 Poul: Er høringen på Forslaget til bekendtgørelsen trukket tilbage? Simon svarer: KANUKOKA har ved henvendelse til Selvstyret bedt om at man sender et nyt forslag til høring. Høringen er foreløbig trukket tilbage. Selvstyret vil snarest give en ny melding. Avva svarer: Det er den foreløbige aftale, et nyt forslag vil blive fremsendt på et senere tidspunkt. Josef Petersen oplyser, at det er et stort beløb man skal betale i befordrings- og opholdsomkostninger for at sende folk på PG. Det har vi ikke råd til. Peter Madsen svarer: PG ligger ressortmæssigt under KIIIN så det dem der skal svare. Josef Petersen: Logo? Peter Madsen: God ide. Det har været i spil i flere år og er desværre ikke blevet gjort endnu pga. ressourcemangel. Kunne være en mulighed at kommunerne tog initiativet og fremsendte et forslag til ISN? Avva: Samarbejdet på tværs i Selvstyret skal udbygges. Man skal desuden have regionsvise udviklingsinitiativer (sektorprogrammet). Dette vil også have indflydelse på kommunernes arbejde, hvori Piareersarfiit indgår som centralt element. ISN vil fortsat være med i arbejdet om Piareersarfiit, bl.a. omkring AEU fagkommissionernes arbejde, statistiske oplysninger etc Slut tid til fodboldkamp Fællesmiddag Torsdag d. 15. oktober Godmorgen og præsentation af programmet v/mikael Kristensen og Avva Mathiassen Avva Mathiassen redegjorde for overskrifterne på de to sidste dages centerledermøde, oktober. Mikael Kristensen (jf. Bilag xx) bød velkommen og glædede sig over fasciliteterne på Bygge Anlægsskolen. Der er en del afbud fra forstandere. At forstandere og centerledere har samlinger er afgørende. Siden sidste samling er der ressortændret således at uddannelsesdel og arbejdsmarked er adskilt. Dette betyder at man skal være ekstra opmærksomme på, at have en god dialog mellem de to områder. Politisk enighed i den nye regering om, at den store indsats på uddannelsesområdet skal fortsættes. Sammenhængen mellem arbejdsmarked og kompetenceudvikling/uddannelse er også noget man er opmærksom på i det nordiske samarbejde, i Nordisk Råd. Mikael fremhævede nogle punkter i forhold til Uddannelsesplanen og den seneste redegørelse/afrapportering: Ressortændring, der betød opdeling i KIIIN og KIIIA, hvor Uddannelsesplan er flyttet fra KIIIA til KIIIN. 800 elever forlod Folkeskolen i Dette tal vil formodenligt være nogenlunde det samme de kommende år. To permanente Efterskoler er etableret i Qasigiannguit og Kangerlussuaq. Stor ansøgning. 80 elever på hver skole og venteliste begge steder. I Danmark er der optaget

11 Dobbeltfolkeskoleårgang har betydet at flere er kommet igang i Gymnasiet. 17% flere end året før, 615 elever ialt. Ca. 1/3 er direkte fra folkeskolen, 1/3 fra efterskoler, 1/3 rektoroptag. Erhvervsuddanelser. Siden 2005 en kraftig stigning, fra 1100 til 1400 i slutningen af sidste år. Største stigning inde for Handel og kontor, samt Bygge og anlæg. Mindst udvikling på levnedsmiddelområdet. Videregående uddannelser. 150 studerende på Ilimmarfik. Presset på undervisningslokaler og kollegier er stigende. Et positivt men stort problem. Der bygges efter behov og efter mulighed. Men man er bagud og det er et problem. Der må laves alternative løsninger indtil man har fundet mere holdbare løsninger. Piareersarfiit. 336 gennemførte prøver i uge 20, gennemsnitilige alder 23 år, overvægt af kvindelige kursister. Denne samling er en snak om, hvordan man får de forskellige ting til at hænge sammen. Vigtigt at der er en stor konstruktiv dialog mellem Piareersarfiit og Brancheskoler. Derefter præsenterede alle deltagere på samlingen sig kort. Siiva Fleischer gennemgik dagens program Status for it-registreringssystemet for Piareersarfiit samt præsentation af kursusregistreringsstystemet (jf. Bilag xx og xx) v/peter Madsen og Søren Peter Jensen Peter Madsen gennemgik sit oplæg. Søren Peter Jensen gennemgik sit oplæg. Diskussion og spørgsmål, med svar og spørger i parentes: (Helene var referent for dette) Sv. Der kan ikke arbejdes i programmet, hvis ikke man har internetforbindelse. Programmet er browserafhængigt. (Martin). Sv. Der kan linkes fra programmet til eksempelvis Proceduremappe og andet. (Hanne). Poul Jørgensen: Det må være hensigten at lette dagligdagen for Piareersarfiits personale. Peter: Ja. Hans Peter Lennert er ansat som projektleder til at tage sig af implementeringsdelen. Ideen er desuden at man kan rapportere mangler og fejl til Hans Peter som i tekniske termer vil tage det videre til Kimik-it. Søren Peter Lennert: Departementet definerer hvilken funktionalitet der skal være indeholdt i programmet. Ideen er at det kan gøre diverse hængemapper overflødige. Det har været efterspurgt i mange år. Edward: Man skal sikre sig, at man ikke blot får endnu et registreringssystem men 11

12 istedet et hvor man kan trække oplysninger fra de eksisterende programmer. Peter: Dette har været hensigten fra starten. Vi ved at programmet er kompatibelt med Winformatik og Informatik. Jesper Nielsen: Det er en forudsætning for tilskud, at Brancheskolerne registrerer på kursusdelen. Peter: I overgangsfasen, fra gammel arbejdsgang til en arbejdsgang hvor man benytter sig af programmet vil være tung, men på sigt vil man opleve en lettelse og forbedring af arbejdsgange ved at bruge programmet Kaffepause PKU-kurser Generelle udviklingstendenser og kompetenceudvikling af råstofområdet (jf. Bilag xx og xx) v/john Skonberg og Hans Hinrichsen John og Hans gennemgik deres oplæg. Spørgsmål: Susanne Møller: Er der i forbindelse med minesektoren mulighed for at arbejde over jorden? (Underforstået ikke nede i minen.) Hans Hinrichsen: Først skal man have gennemført Common Core kursus, og derefter kan man specialisere sig til at være over jorden. John Skonberg: Common Core er et bredt kursus, der også giver kompetencer inde for entreprenørmaskiner etc. Hanne Søgaard: Hvor meget aktiv minedrift er der i Grønland i øjeblikket. Bliver dem man uddannes ansat? Hans: I øjeblikket er guldminen ved at ansætte igen, andre arbejder i Olivinminen, i stenbrud, Nuna Oil etc. De er ikke uddannet til arbejdsløshed. Claus Jochimsen: Hvordan er mulighederne for forkursus i engelsk? Hans: Der bliver afholdt regionsvise kurser i råstofengelsk. Esben Toftdahl: Værd at nævne, at hele serviceområdet (sekundære og tertiære erhverv) omkring råstofsektoren er større end selve det råstoffaglige. Hans: Det skal vi samarbejde om at udvikle i Mine- og Bjergværksskolen. Hans: Det bliver en stor opgave for Piareersarfiit at visitere til Mine og Bjergværksskolen. Piareersarfiit skal have værktøjer til at kunne foretage denne visitation. John: Når man har givet personer et Common Core kursus, kan en del af deres videre uddannelse formodentlig lægges på selve jobbet, varetaget af arbejdsgiveren AEU-fagkommissionerne Hvad, hvorfor og hvornår? v/anne Vagner og Peter Madsen (jf. Bilag xx) 12

13 Anne Vagner gennemgik oplægget. Diskussion: (Helene var referent for dette). Susanne: Nye absolutte læringsmål indgået mellem Piareersarfiit og Brancheskoler vil være en fordel for Brancheskolerne. Naja: Hvor er de bløde fag? Peter: De eksisterende fag er dem man har aftalt skal være indeholdt i AEU. Peter: Forordningen fortolkes forskelligt, hvilket man vil kunne overkomme hvis man kan blive enige om nye absolutte læringsmål. Dermed vil Brancheskolerne være med til at sikre at AEU-elever har det faglige nivaeu de gerne vil have når de bliver optaget på en erhvervsuddannelse. De vil være med til at definere hvad der er et tilfredsstillende niveau, således at hvis man har bestået efter de nye regler så kan man optages. Susanne: Vil gerne ramme en pæl igennem opfattelsen, at AEU-elever skulle være dårligere end andre elever. Det er de ikke! Tværtimod. Mikael: Det er korrekt at ifølge den eksisterende forordning så skal AEU-elever optages, hvis de har bestået. Men på nogen uddannelser er der kø til optag. Susanne: Der er ingen kø. De skal optages hvis de har tilfredsstillende resultat. Problemet kan være at de ikke kan finde en læreplads og derfor ikke bliver optaget. Naja: Men forskellige uddannelser har forskelligt optagelseskrav. Eksempelvis Socialområdet og Tømrer. Peter: Det gælder om at finde ud af hvilket bundniveau der er tilstrækkkeligt, til at kunne blive optaget. Jesper: Det er mere komplekst. Bliver bundniveauet måske sat for højt for flere af uddannelserne fordi man eksempelvis har et højt niveau på Handelsskolen? Det bliver ikke nemt. Peter: Nej, det bliver ikke nemt, men kan det gøres? Kunne man forestille sig at man lagde bundniveauet hvor bestået er nok til optag men havde krav om eksempelvis et 7-tal i nogle fag på nogle få af uddannelserne? Torben: Skal man måske bryde hele AEU-strukturen med 4 fag ned? Mikael: Den femte søjle i oplægget illustrerer netop en pædagogik og form som kan indeholde dette: Torben: Bliver et problem at finde fire repræsentanter fra Brancheskolerne til kommissionerne. Peter: Det samme gør sig gældende for Piareersarfiit, men de har fundet fire. Mikael/Josef: Det er vigtigt at få lavet et niveau, der sikrer at AEU-elever hverken skal vejes tungere eller lettere end elever fra folkeskolen. Avva: AEU-elever er mere uddannelsesparate. Finde balancen. Ingen skal pr. automatik være ringere eller højere. Ulla Broberg: Efterlyser rent grønlandsksprogede uddannelser, således at det ikke er 13

14 et krav at man skal kunne dansk for at kunne starte på en erhvervsuddannelse. Kunne man fra Brancheskolernes side forestille sig dette som et pilotprojekt? Anne: Vi skal tage udgangspunkt i de fire fag. De udpegede medlemmer af fagkommissionerne udarbejder et forslag som derefter skal i høring. Når det er gjort og høringssvar tilstrækkeligt indarbejdet, kan det træde i kraft. Peter Røddick: Hellere start i skoleåret istedet. Susanne/Peter: Det er urealistisk. Anne: Hvad er jeres holdning. Kan vi gå igang? Josef: (Tommelfingeren op! Der blev klappet.) Jesper sagde at Brancheskolerne ville finde deres to sidste repræsentanter på fredagens Forstandermøde Frokost Redskaber/værktøj ifm. Indhentning af informationer ved vejledning (jf. Bilag xx) v/hanne Søgaard Hanne Søgaard gennemgik sit oplæg. Det ideelle ville være, at have én enhed både administrativt, redskabsmæssigt og organisatorisk, men således er virkeligheden i det politiske system ikke. Diskussion: Lisa Poulsen: Vi skal have en Piareersarfiit hjemmeside, hvor relevante oplysninger kan ligge. Susanne Møller/Sonja Christensen: Hvis man har adgang til e-forum, kan man lægge kontaktoplysniger ind her. Istedet for at oprette en ny hjemmeside, kan man overveje denne mulighed istedet. Susanne: En direkte kontakt til de ansvarlige vejledere i forbindelse med optag på en uddannelse i Danmark, bør formidles via De Grønlandske Huses hjemmeside. Ole Mathiassen: Hvad er kravet for at kunne kalde sig vejleder? Hanne: For at kunne kalde sig professionel vejleder, som er ansat udelukkende til at vejlede, skal man være uddannet vejleder. Susanne opfordrer til, at alle, der arbejder med vejledning, udstyres med en VGU. Poul Halberg Jørgensen: Ud over Uddannelseskaravanen afholdes der en to-dages messe i Kommune Kujalleq. 14

15 13.45 Udfordringerne ved vejledning og administration af erhvervsuddannelseselever og forenkling af administrationen (jf. Bilag xx) v/poul Jørgensen og Naja Lyberth Poul gennemgik oplægget. Selvom Poul var ved at kaste ringen i håndklædet blev oplægget gennemført. Naja kom med følgende diskussionsoplæg: USF støttevurderer alle ansøgere på erhvervsuddannelser. Dette fører til meget administration både for USF og Piareersarfiit. En forsvindende lille del (0,02 %) af ansøgerne får afslag. Er det så nødvendigt at støttevurdere, at have den store administration? Hvorfor ikke godkende alle? Der var lidt diskussion omkring MR-systemet. ANSO-filer. Meget tidskrævende for Piareersarfiit, særligt i forbindelse med ansøgningsrunden. Hvorfor skal dette ligge i Piareersarfiit og ikke hos Brancheskolerne som har alle oplysningerne i forvejen og har bedre muligheder for administration? Bekræftelseslister. Tidskrævende for Piareersarfiit. Opgaven går gentagent ud på at sige: Ja de er stadig igang. Dertil Lærerstedsbekræftelse hver 3. måned. Kan også dette arbejde flyttes til Brancheskolerne, hvorved BS vil få en tættere kontakt til deres læresteder (hvilket der er behov for)? Fordel/ulempe? Generelle statusændringer. Afbrudt, barn, skiftet praktikplads etc. Kan det flyttes til BS, således at der knyttes tættere kontakt til lærestederne? Dispensation. Næsten alle der søger får dispensation. Hvorfor så have ansøgningen med tilhørende administration? Kan man ikke give generel dispensation? Susanne Møller: Det er ikke rimeligt, at man kun må have én uddannelse i Grønland. Poul opfordrede til, at der blev givet input tilbage på oplægget således at man kan lægge nogle praktiske planer fremadrettet. Der blev uddelt materiale til formålet og efterfølgende diskuterede man oplægget i grupper. (Se nedenfor) Kaffepause Diskussion i grupper om oplæggene Pause Diskussion i plenum Qaasuitsup Kommunia: Der er for stor udskiftning i piareersarfiitpersonale. Procedurerne knækker et sted. Man foreslår, at man holder en workshop ca. hvert 5. år, eksempelvis i forbindelse med et af vejledermøderne i Kangerlussuaq, i januar. Da det ofte er svært at sende en person afsted, ønskes det, at man forsøger at koordinere med et andet møde som personen alligevel skulle til. 15

16 Procedurerne kunne ændres til noget mere rationelt. Når Brancheskolerne alligevel skal lave alt omkring optagelse kan de ligesåvel også sende optagelsesbrev etc til elev og USF. Bekræftelseslister, statusændringer skal forblive som Piareersarfiitopgaver. Dispensationansøgninger bliver nødt til at opretholdes for systemets skyld. Qeqqata Kommunia: Der er ikke et ensartet system for billetbestilling hvem der skal gøre det hvilket understreger, at det ikke er nemt at finde op og ned på. Der er ikke et ensartet system for billetbestilling til Brancheskolerne. Man skal være meget meget godt inde i uddannelsessystemet for at forstå det. Procedurerne bør ensartes så de er ens for alle Brancheskoler. Rigtig god ide at mødes på samlinger mellem Piareersarfiits centerledere og Brancheskolers forstandere. Meget at tale om mellem Piareersarfiit og Brancheskoler. Udnytte de allerede eksisterende konferencer og møder, med en dag ekstra om emnet. Man kunne eventuelt inddrage noget af det kontorpersonale, der sidder med opgaverne lokalt. Man kunne skiftes til at bruge de forskellige Brancheskoler som mødested for samlinger. USF og støtteberettigelse. Det har en forebyggende effekt, at man har de regler man har. Derfor er de rimelige og skal beholdes som de er. Lærerstedsbekræftigelser skal smides væk. Praktikstedet er irriterede over at skulle lave dem. Praktikstedet skal istedet have ansvaret for, at melde hvis en lærling stopper. Hvis ikke dette gøres skal tilskuddet betales tilbage. De er kontraktligt forpligtet. ANSO skal ikke flyttes til Brancheskolerne, da den nemmeste arbejdsgang er, at Piareersarfiit indtaster når eleverne henvender sig. Skal man have et elevregistreringsprogram eller kan det nye Piareersarfiit registreringsværktøj bruges til det? (Peter Madsen svarede kort, at potentialet for et elevregistreringsprogram er tilstede i registreringsværktøjet, men endnu ikke er udviklet). Kommuneqarfik Sermersooq: Der skal stadig støttevurderes. Men måske ændres til et vejledernotat til USF ved afbrudt uddannelse. Det betyder, at 'begrundet afbrydelse' skal defineres. Afbryder man efter en samtale med en vejleder er det ok, hvis eleven har givet det moden overvejelse og begrundet afbrydelsen. Ingen grund til at støttevurdere en 16 årig elev, for hvor mange uddannelser kan vedkommende egentlig have været igang med? ANSO-filer skal først laves når personen er optaget på en uddannelse. Bekræftelseslister. Ååååhhh! En meget meget irriterende ting for Piareersarfiit. Dette må være et forhold mellem mester og den styrelse som administrerer støtten. Der underskrives en kontrakt og den skal holdes, ellers må midlerne betales tilbage. Vejledning. Eleverne skal behandles forskelligt og ordentligt. Piareersarfiits opgave i vejledningen er lærlingens ve og vel. Det betyder, at de nødvendige 16

17 samtaler skal gennemføres. Der skal laves en ordenlig startvejledning. Man ønsker fra Brancheskolernes side, at have en midtvejssamtale, som ikke er en midtvejsevaluering på faget. Lærlingen skal vide hvor han/hun skal gå hen, hvis tingene bliver sure. Gå til Piareersarfiit!, er budskabet fra Susanne. Uregelmæssige forløb. Nødvendigt med opkvalificerende kurser for det administrative personale i det regelgrundlag/procedurer, der skal følges. 'Hands on'-kurser. Dette vil føre til en mere ansvarlig vejledning og administration af erhvervsuddannelseslærlinge. Kommune Kujalleq havde infiltreret de andre grupper og havde således ikke selvstændigt oplæg. Naja opsummerede på punkterne og de blev diskuteret. Procedurerne vedr. optagelsesbrev og dertil hørende støttevurdering er ikke klare. De har skiftet flere gange inde for de sidste par år. Der har været signalforvirring fra forskellige centrale instanser til Piareersarfiit og Brancheskolerne. Dette vil USF forsøge at rette op på, nu da ansvaret ligger her og ikke i KIIIA. Det vil være hensigtsmæssigt, at det er den optagende institution, der også oplyser om en person er støtteberettiget eller ej. (Lisa Poulsen) Bekræftelseslister. 2 kommuner imod, 1 for. Måske skal det ændres. Der blev appelleret til at KIIIA ændrer proceduren. Når en arbejdsgiver har underskrevet en kontrakt, så er han juridisk bundet og således ansvarlig for at rapportere ved statusændring. (Jesper Nielsen). Men hvis det skal ændres til, at det kun er ved statusændring, er det afgørende at man har en tættere kontakt til lærestederne således at de husker at gøre det. (Mikael Kristensen). Man kunne også høre GA hvad de har at sige til sagen. (Ulla Broberg/Jesper) Da listerne blev indført bad GA om, at man ikke skulle gøre det. (Mikael) Generelle statusændringer beholdes hos Piareersarfiit. Behov for et seminar om procedurerne, men helst sammen med andre allerede aftalte konferencer/samlinger. Måske er det at foretrække, at det gøres regionsvis, da flere kan deltage fra regionen og rejseudgiften (formodentlig) er mindre. Naja oplyste at USF gerne vil tage ud til kommunerne og oplyse om de forskellige procedurer Afrunding v/avva Mathiassen Tak for 3 gode dage. Det er tydeligt at det har uheldige konsekvenser at arbejdsmarked og erhvervsuddannelser er blevet adskilt. Men sådan er det jo politisk. Der er mange usynlige vægge i Grønland, som ikke er til gavn for borgerne. Administrationen og disse vægge skal gøres så lille- og så få som muligt. 17

18 Elektronikken kan forhåbentlig være med til at gøre dette. Der skal arbejdes meget mere sammen. Særligt i forhold til kommunerne. Det ser ud til, at Piareersarfiit fremadrettet vil få tilskud via bloktilskuddet, men ISN har stadig en rolle at spille omkring udviklingsarbejdet. Også dialog med de andre relevante departementer Afslutningsmiddag Der blev som altid spist, drukket, sunget og danset. Humøret var højt. 18