Business Lolland-Falster Strategioplæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Business Lolland-Falster Strategioplæg 2015-2018"

Transkript

1 Business Lolland-Falster Strategioplæg

2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Indledning Udgangspunktet Hovedkonklusioner om erhvervsstrukturen på Lolland-Falster SWOT analyse Strategi Vision Mission Business LF strategiske udgangspunkt Indsatser som Business LF vil prioritere Den basale erhvervsservice Den specialiserede erhvervsservice Forretningsudvikling Værdikædeudvikling Iværksætteri Tiltrækning af virksomheder og investeringer Rammeudvikling Tiltrækning af turister Interessevaretagelse Branding af Lolland-Falster Strategikort Business LF Struktur Business LF

3 2. Indledning Business LF har efter knap 4 års eksistens indgået en ny samarbejdsaftale med Lolland og Guldborgsund kommuner i forbindelse med kontraktindgåelsen og en omfattende evaluering af Business LF s hidtidige indsatser, har der vist sig et behov for en skarp og klar ansvars- og opgavefordeling herunder en klar prioritering og fokusering på de hovedaktiviteter, som har størst mulig påvirkning på Business LF s generelle indsatsområder; at udvikle, fastholde og tiltrække virksomheder, investeringer og arbejdspladser. Business LF s bestyrelse og ledelse har derfor igangsat et fokuseret strategiarbejde med henblik på at sikre en stærk Lolland-Falsters erhvervsstruktur såvel på kort som på længere sigt og dermed skabe grobund for vækst og varige arbejdspladser. Dette dokument har til hensigt, at opsummere konklusioner og anbefalinger til en fremadrettet strategi baseret på et omfattende arbejde, hvor grundlaget er funderet på: En grundig indsamling og analyse af både kvantitativ og kvalitativ data Interview med erhvervslivet (ca. 250 gennemførte interviews) 200 gennemførte virksomhedssager det seneste år Interview med nøglepersoner og øvrige erhvervsfremmeaktører Alle anbefalinger er baseret på en pragmatisk og rationel analyse, og er dermed renset for politiske hensyn. Strategiarbejdet har tydeliggjort, at der er behov for en klar prioritering og en ændret tilgang til mange arbejdsopgaver, ligesom en lang række både fravalg og tilvalg er påkrævet. 3. Udgangspunktet Kommende større anlægsprojekter I de kommende år vil en række anlægs- og infrastrukturinvesteringer blive igangsat i Østdanmark. Helt præcist drejer det sig om over 140 milliarder kroner, der investeres i en række projekter som eksempelvis: Supersygehuse, sygehusudvidelser, elektrificering af jernbanenettet, udvidelse af motorveje, omfartsveje, ny Storstrømsbro, Statsfængsel, havvindmølleparker og ikke mindst den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt forbindelsen. På Lolland-Falster alene investeres der over 70 milliarder kroner i henholdsvis Femern Bælt- forbindelsen, Statsfængslet på Nordfalster og opførelse af en ny Storstrømsbro som de absolut største med en samlet anlægssum på over 50 milliarder kroner. I forbindelse med Femern Bælt-projektet er det besluttet, at placere selve tunnelelementfabrikken i Rødbyhavn på Sydlolland og i forhold til Storstrømsbroen er Nakskov havn udset som produktionssted. Infrastrukturen Femern Bælt- og Storstrømsbroprojekterne er en del af EU s ni prioriterede hovednetkorridorer og forventes at have en stor effekt på transportkorridoren mellem Skandinavien og Middelhavslandende. Forbindelsen vil øge kapaciteten betragtelig på den såkaldte landsfaste korridor, og vil samtidigt sænke transporttiden væsentligt for både bil-, lastbil- og 3

4 godstogstrafik. For Lolland-Falster betyder den nye infrastruktur en væsentlig kortere afstand til Hamburg rent tidsmæssigt, og Lolland-Falster vil rent geografisk have en central og attraktiv placering i forhold til de 3 metropoler, København, Hamburg og Berlin. Udover en ændret infrastruktur har anlægsarbejderne en lang række effekter i selve byggeperioden. Anlægsarbejderne alene i forhold til Femern Bælt forbindelsen forventes, i Danmark, at skabe direkte og indirekte årsværk i anlægsperioden blandt hoved- og underleverandører. Hertil skal lægges induceret årsværk i anlægsperioden. Projekter og vækst eller mangel på vækst Danmark har en lang tradition for igangsættelse af store infrastrukturprojekter, såsom Storebælt- og Øresundsforbindelsen. Projekter som i anlægsfasen har skabt stor efterspørgsel på kvalificeret- og højtuddannet arbejdskraft. Projekterne har dog også haft eftervirkninger på væksten i de berørte områder, hvor bl.a. færgetrafik, havneanlæg og afledte arbejdspladser heraf forsvinder og hvor de berørte kommuner oplever en stigning i arbejdsløsheden. Ser man internationalt, er der en række sammenlignelige cases som eksempelvis Eurotunnelen og Svinesundbroen, hvor effekterne af forbindelserne har været varierende. Men alle projekter påviser en klar sammenhæng mellem en række faktorer og realisering af vækstpotentialer. Lolland-Falsters udviklingsmuligheder Lolland-Falster er udfordret på mange parametre. Finanskrisen har været hård ved området, og der har været et massivt fald i antallet af private arbejdspladser kombineret med en forholdsvis stor reduktion i antallet af offentlige arbejdspladser. Området er kendetegnet ved en lang række små virksomheder i fortrinsvis konjunkturfølsomme brancher med en lav grad af produktivitet og eksport. Der er en høj andel af ufaglærte og personer som står uden for arbejdsmarkedet, ligesom området oplever negativ nettotilflytning drevet af både fraflytning og demografi. Både de private og offentlige erhverv ser de kommende anlægs- og infrastrukturinvesteringer som muligheden for at vende en negativ udvikling. Kommunerne har i den forbindelse udlagt en række nye erhvervsarealer nær motorvejene samtidig med der satses massivt fra en række private aktører og nyetablerede virksomhedskonsortier Hovedkonklusioner om erhvervsstrukturen på Lolland-Falster Beskæftigelse Lolland og Guldborgsund kommuner har gennem de seneste år oplevet et voldsomt job-tab, både i den private og offentlige sektor. I Guldborgsund Kommune udgør den samlet beskæftigelse ca arbejdspladser, hvoraf 57 % er private, og 43 % er offentlige. Tilsvarende tal for Lolland Kommune er ca arbejdspladser med en fordeling på hhv. 62 % private og 38 % offentlige. I forhold til andel af offentlige arbejdspladser i Regionen ligger Lolland Kommune på niveau med gennemsnittet, mens Guldborgsund Kommune, har en af de højeste andele af offentlige arbejdspladser i Region Sjælland. 4

5 På Lolland-Falster er det i særdelshed fødevarer, bygge/bolig og transport sektorerne, der udgør de beskæftigelsesmæssige tunge erhverv. De 3 sektorer udgør tilsammen næsten en 33 % af det samlede antal privat beskæftigede i området. I turismeerhvervet er der en direkte beskæftigelse på knap 750 årsværk, hvilket gør det til et af de mindste erhverv på Lolland-Falster. Den samlede beskæftigende arbejdskraft på Lolland-Falster udgøres af en mindre del højtuddannede, som primært beskæftiges i den offentlige sektor. Faglærte og ufaglærte udgør hver en stor andel af den samlede beskæftigende arbejdskraft. En stor andel får ikke startet på en ungdomsuddannelse, og er heller ikke startet 10 år efter færdiggørelsen af grundskolen. Lokale jobudsving påvirker i høj grad beskæftigelsen det sammenholdt men en meget lav mobilitet i arbejdsstyrken på Lolland-Falster, med mange konjunkturfølsomme brancher bevirker, at området er ekstra følsomt overfor konjunktursving. Erhverv og virksomheder Det er i særdelshed inden for fødevareerhvervene samt bygge/bolig erhvervene, at Lolland-Falster har en markant styrkeposition, som både tæller primære erhverv, støtteerhverv, serviceerhverv samt fremstillingserhverv. Størsteparten af virksomhederne på Lolland-Falster er små, og andelen af små virksomheder er større end i resten landet. For Guldborgsund Kommune udgør tallet 71 % med et medarbejderantal på under 5 medarbejdere og for Lolland Kommune er tallet 69 %. De små virksomheders samlede andel af den private beskæftigelse udgør kun 12 %. Lolland-Falster har relativt få eksportvirksomheder, det samlede tal udgør ca. 300 virksomheder- svarende til knap 4 % af virksomhederne på Lolland-Falster. Eksportvirksomhederne har tilsammen en eksportværdi på ca. 1,5 mia. kr. Begge kommuner har siden 2003 oplevet et fald i antallet af eksportvirksomheder. Lolland- Falsters andel af virksomheder, der indgår i indirekte eksport, er til gengæld højere end i resten af Region Sjælland. Trods en lav eksportrate huser Lolland-Falster samtidigt en række store virksomheder og virksomheder, som er en del af store internationale koncerner. Lolland-Falster har få virksomheder med en høj værditilvækst, hvilket skyldes et minimal antal videns-intensive virksomheder, og at mange virksomheder indgår i mindre dele af respektive branchers værdikæder. Lolland-Falster har haft en relativ lav etableringsrate af nye virksomheder, lidt lavere end regionen som helhed, men har de seneste år oplevet en forholdsmæssig større vækst end i resten af landet. Overlevelsesraten for nystartet virksomheder er 5

6 ligeledes relativ lav. Til trods for dette bidrager nystartede virksomheder med omkring 12 % af den samlede private beskæftigelse på Lolland-Falster SWOT analyse Business LF har gennemført en grundig SWOT analyse, og fået identificeret de vigtigste faktorer som Business LF skal være opmærksom på, i forhold til styrkepositioner og udfordringer. Sammenholdt med udgangspunktet og erhvervsstrukturen indikerer SWOTanalysen de områder som kræver særlig bevågenhed og arbejdsindsats, for at skabe de rette konkurrencedygtige rammer for vækst og arbejdspladser. Styrker Muligheder Interne forhold Svagheder Attraktive erhvervsarealer og godt placeret Mangel på kvalificeret arbejdskraft mange havne. ufaglærte og generelt lavt uddannelsesniveau Stærke brancher og værdikæder med i virksomhederne. Derudover en lav grad af klyngepotentialer indenfor bygge/bolig, mobilitet. landbrug og fødevarer, transport og logistik Behov for bedre ledelseskompetencer samt maskin- og metal bearbejdning. Mange små virksomheder med begrænset Miniklynge indenfor filterteknologi. investeringskraft og egen-udvikling. Miniklynge indenfor turisme et stærkt Mange konjunkturfølsomme virksomheder. brand er dannet (De Danske Sydhavskyster) Mange underleverandører og en generel lav og en fælles stærk platform for værditilvækst. turisterhvervet i Visitlolland-falster.com. Lav produktivitet. Kommunal opbakning og politisk vilje. Få videns-intensive virksomheder med egen Virksomheder med stor lokalt R&D. tilknytningsforhold. Manglende national / international orientering. Lav grad af risikovillig kapital. Få lokale markedsmuligheder / Lav købekraft. Godt nok kultur. Stigmatiseret Image. Mange kommunale prioriteringer. Eksterne forhold Trusler Kommende års anlægsinvesteringer kan initiere en udvikling af bygge- og anlægssektoren og relateret erhverv, samt mulighed for at opbygge en stærk konkurrenceposition. Placering i den nye transportkorridor mellem Norden og Kontinentet. Mulighed for at udnytte vores store virksomheder til både innovation og markedsmulighed kommuner, sygehus, fælleskøkken m.m. National fokus på LF s stærke klynger funding muligheder og udviklingsstøtte tilgængelig. Øget politisk fokus på udfordringer i yderområder - herunder regeringens vækstplaner. Stærke samarbejder med øvrige erhvervsfremme aktører. Tegn på økonomisk opsving. Universiteters fokus på nye markedsmuligheder. Høj grad af konkurrence i traditionelle brancher og øget konkurrencepres set i en international kontekst. Højt dansk omkostningsniveau forringer konkurrencekraften i lokale virksomheder i særdeleshed til det tyske nærmarked. Urbanisering og aldrende befolkning. Lolland-Falster kan blive kørt over i den nye Femern Bælt Region. Ikke stor nok indflydelse på regionale og nationale indsatser. Manglende placering af ny station på Lolland i forbindelse med jernbaneudvidelsen. Manglende finansieringsmuligheder. 6

7 4. Strategi Lolland-Falsters velstand er afhængigt af et konkurrencedygtigt lokalt erhvervsliv, der kan skabe høj værditilvækst og arbejdspladser. På Lolland-Falster ser vi som i resten af landet en øget urbanisering og koncentration af de nye væksterhverv og videns-økonomier i og omkring metropolerne. Tendensen er, at vi fremadrettet vil se en øget acceleration af disse fænomener, hvor de største byer i stigende grad kommer til at huse disse nye væksterhverv. De større byer vil vokse, og landområderne vil ikke på samme niveau få del i denne nye videns-økonomi. Det betyder også, at der er udsigt til en mere markant erhvervsmæssig arbejdsdeling mellem land og by i de kommende år, hvor de nye væksterhverv vil koncentrere sig i og omkring metropolerne, mens erhverv med en lang tradition vil fastholdes i landområderne. Der er en række områder i Danmark som indikerer at der er vækstpotentialer baseret på regionale eller lokale styrkepositioner her tænkes eksempelvis på bioinformatik i København, kommunikationsteknologi i Nordjylland, erhvervsgartnerier på Fyn, robotteknologi i Odense, møbelindustri i det nordvestlige Jylland, den grønne industri samt tekstilindustrien i Herning osv. I takt med den øgede globalisering, vil specialiseringen og arbejdsdelingen stige yderligere, ikke kun i forhold til nationale perspektiver men i endnu højere grad internationalt. I den forbindelse vil kun de stærkeste overleve. Overlevelsen er funderet på virksomheder og kompetenceklynger, der har et solidt fodfæste, som har raffineret, fornyet og omstillet deres kompetencer til en mere kompleks og global virkelighed udviklingen af lokalt forankrede styrkepositioner vil være afgørende. Lolland-Falster er begunstiget af en række massive investeringer de kommende år. Investeringer som rigtigt udnyttet vil kunne bidrage til yderligere udvikling af nogle traditionelle erhvervsmæssige styrkepositioner indenfor bygge og bolig, transport og logistik samt metalbearbejdning. Lolland-Falsters naturlige position som et af Danmarks absolut bedste landbrugsområder, med et dna udviklet i generationer, kan videreudvikles til en global styrkeposition. Derudover rummer området en række mindre klynger som eksempelvis oplevelsesøkonomi, der rigtigt udviklet, kan bidrage til jobskabelsen Vision Visionen er at opbygge en ny erhvervsmæssig identitet baseret på en række erhvervsmæssige traditioner, styrkepositioner og kompetencer en international identitet med et solidt fundament Mission Business LF s mission er at fastholde, udvikle og tiltrække virksomheder, arbejdspladser og investeringer på Lolland-Falster gennem udvikling af attraktive og dynamiske rammer for vækstorienterede virksomheder, der understøtter områdets naturlige styrkepositioner. 7

8 5. Business LF strategiske udgangspunkt Samarbejdsaftalen mellem Business LF og kommunerne tager udgangspunkt i en tværgående indsats dækkende: Den basale erhvervsservice er kendetegnet ved den indledningsvise vejledning til primært iværksættere som påtænker at starte virksomhed. Formålet med denne indsats er, at sikre en smidig virksomhedsopstart og bl.a. medvirke til at udvikle forretningsplaner og budgetter, for derigennem at øge overlevelsesraten for den pågældende virksomhed. Denne service kan også indeholde kontakt til offentlige myndigheder. Den specialiserede erhvervsservice er kendetegnet ved en mere specifik vejledning af virksomheder. Typisk indgår virksomheden i et forløb omkring eksempelvis ejerskifte, eksport, kapitalfremskaffelse, vækstforløb eller lignende. Andre aktører og samarbejdspartnere på dette område er bl.a. Væksthus Sjælland, Capnova og private rådgivere. Kendetegnet ved disse aktører er, at der ofte skal en række specialiserede kompetencer til, for at kunne sparre med en virksomhed i form af enten faglig eller branchemæssig indsigt. Business LF vil varetage facilitator rollen og sikre gennemføring af aktiviteterne ved behov. Forretningsudvikling handler om enten at styrke eksisterende styrkepositioner eller udvikle nye. Det handler om tiltrækning af virksomheder og investorer, 8

9 matchmaking, internationale samarbejder, facilitor på udviklingsaktiviteter, opsøgende salgsarbejde, areal- og konceptudvikling osv. Som udgangspunkt er det en meget stor opgave at dække alle 3 hovedområder, og ganske umulig hvis der ikke foretages nogle hele klare prioriteringer, både i forhold til vægtning og prioritering af ressourcer, valg af målgrupper (virksomhedstyper) samt prioritering af brancher Indsatser som Business LF vil prioritere 5.2. Den basale erhvervsservice Grundydelsen i Business LF baseres på en kompetent og generel rådgivning af iværksættere i forbindelse med opstart af virksomhed, udarbejdelser af forretningsplaner samt kontaktpunkt i forbindelse med evt. kommunal myndighedsbehandling (ved eksempelvis byggesags eller miljø godkendelser). Business LF vil fokusere på, at skabe en række konceptuelle tilbud som eksempelvis: 1. Rådgiveraftner 2. Start-up School (eller iværksætter-skolen) 3. Korte uddannelsesforløb i samarbejde med eksempelvis uddannelsesinstitutionerne 4. Vækstfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing Tilbuddene til virksomhederne vil blive tilbudt gennem de 2 etablerede Vækstfabrikker i henholdsvis Nakskov og Nykøbing eller fra Råhavegård. 9

10 5.3. Den specialiserede erhvervsservice Business LF vil være omdrejningspunkt for den specialiserede erhvervsservice, det vil sige konkrete sparringsforløb med virksomhed indenfor eksempelvis eksportrådgivning, kapitalfremskaffelse, vækstforløb, ejerskifter, early warning m.m. Business LF foretager en indledende screening af virksomhederne med henblik på at identificere problemstillinger eller muligheder. Herefter tilbydes konkrete forløb gennem en række samarbejdspartnere som eksempelvis Væksthus Sjælland, Capnova, og en række private rådgivere. Business LF vil ikke selv være rådgiver på de enkelte forløb, men sikre projektstyringen og leverancerne mellem virksomhederne og rådgiverne. Model for samarbejdet visuel illustration Med denne model vil Business LF være i stand til at servicere flere virksomheder for færre ressourcer og dermed være et værdiskabende led for både virksomheder og rådgivere. I det omfang, at en given opgave og virksomhederne rammer indenfor Business LF s målgrupper og fokusområder og dermed udgør et væsentligt vækstperspektiv deltager Business LF aktivt i de enkelte forløb. 10

11 5.4. Forretningsudvikling Business LF vil fremover fokusere størstedelen af organisationens ressourcer på forretningsudvikling. Business LF definerer forretningsudvikling som en række udviklingsaktiviteter med henblik på at vækste områdets naturlige styrkepositioner aktiviteter indenfor dette område er eksempelvis: - Tiltrækning af nye virksomheder og investeringer - Matchmaking lokalt, nationalt og internationalt - Facilitator på udviklingsaktiviteter - Areal- og konceptudvikling - Generelle rammebetingelser - Innovationsmiljøer Business LF s forretningsudviklingsaktiviteter kan opdeles i 4 indsatser; værdikædeudvikling som er virksomhedsrettet, iværksætteri, tiltrækning af virksomheder og investeringer, samt rammeudvikling der fokuserer på specifikke geografier med udviklingspotentiale (eksempelvis erhvervshavne og motorvejsnære erhvervsarealer). I det følgende vil de 4 indsatser blive beskrevet Værdikædeudvikling Med henblik på at skabe varig vækst på Lolland-Falster, er det nødvendigt, at se området i en sammenhæng for at sikre den størst mulige værditilvækst. I praksis betyder det; at arbejde med virksomheder i deres respektive værdikæder, og med de områder, hvor der er et synligt realiserbart potentiale for at skabe vækst af blivende karakter. En værdikæde forstås som et samlet ressourceområde, det vil sige virksomheder indenfor både primærerhverv, fremstillingserhverv, støtteerhverv og serviceerhverv. Nedenfor er illustreret et eksempel på en værdikæde indenfor ressourceområdet bygge og bolig: Primær Erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv Grusgrav Betonelementfabrik Fremstilling af døre & vinduer Byggemarkeder VVS grossister Entreprenører Tømrere Malere VVS er Business LF skal fremme væksten i de valgte værdikæder gennem f.eks. samarbejde om innovation mellem virksomhederne, understøtte virksomhederne i internationalisering, finansiering og matchmaking - skabe synlighed på markederne for klynger af virksomheder, og koble virksomhederne med øvrige aktører, som eksempelvis uddannelsesinstitutioner, jobcentre og kommuner. Ovennævnte betyder, at Business LF fremover vil fokusere på samarbejdet mellem virksomhederne, kompetenceopbygning mellem virksomhederne samt konkrete forretningsmuligheder og mindre på aktiviteterne internt i virksomhederne. 11

12 Da andre regionale aktører netop har fokus på den specialiserede erhvervsservice til enkelte virksomheder, vil Business LF i de sammenhænge facilitere, at disse kompetencer kommer i spil. Business LF vil dog fortsætte med at tilbyde den specialiserede erhvervsservice, hvor der er et naturligt vækstperspektiv i forhold til Lolland-Falsters styrkeområder Målgrupper som Business LF vil prioritere Virksomhederne på Lolland-Falster kan inddeles i en række målgrupper og for Business LF er det afgørende, at fokusere på de målgrupper, der selv vil vækst og udvikling dette gælder for både basal erhvervsservice, specialiseret erhvervsservice og forretningsudvikling. Målgrupper: a) Virksomheder med vækstpotentiale det er virksomheder, som har lysten, viljen og ressourcerne til udvikling. Det gælder både små og store virksomheder som kendetegnes ved, at de befinder sig tidligt i deres vækstforløb. Ofte er der en række omverdendrivers, der skaber fremadrettet muligheder for denne type af virksomheder. b) Konsoliderede virksomheder med vækstpotentiale det er ofte større virksomheder, der har en solid erfaring indenfor en række områder. Virksomhederne i denne målgruppe kan både agere forbillede for andre virksomheder, men har også et selvstændigt og betydeligt udviklingspotentiale. Der er især mulighed for brede udviklingsforløb og spin-offs. c) Virksomheder med lave vækstrater og/eller ambitioner virksomheder på dette område er kendetegnet ved lav vækst og en lav grad af udvikling, ligesom virksomhederne typisk er tilfredse med situationen, og egentligt ikke ønsker de store udviklingstiltag. d) Virksomheder med lave vækstrater og/eller kompetencer virksomheder på dette niveau er ofte ressourcekrævende, og der ofte få beskæftigelsesmæssige effekter knyttet til denne gruppe. Business LF vil fremadrettet fokusere på de virksomheder, som har udviklingspotentiale, og som selv ønsker vækst (a og b). Virksomheder udenfor disse målgrupper vil Business LF ikke fokusere på (c og d). Det betyder også, at Business LF især vil fokusere på virksomheder, som indgår i Lolland-Falsters naturlige styrkepositioner. Virksomheder indenfor c-gruppen, hvor der er potentiale vil Business LF servicere jf. førnævnte målgruppevalg. 12

13 Model for målgruppevalg Ovenstående model illustrerer sammenhænge mellem Business LF s ressourceallokering og målgrupperne Styrkepositioner som Business LF vil prioritere Business LF har som tidligere nævnt lavet en grundig analyse af erhvervsstrukturen og en række værdikæder på Lolland-Falster. På baggrund af antallet af virksomheder, vækstpotentialet i virksomhederne, globale makrodrivers, markedskræfter nationalt såvel som internationalt og stærke positioner, har Business LF udvalgt en række værdikæder/ressourceområder, som organisationen vil prioritere Landbrug & Fødevarer Værdikæden indenfor Landbrug- og fødevareområdet er funderet på en fuld værdikæde indenfor primærerhverv, fremstillingserhverv, serviceerhverv og støtteerhverv. Landsbrugog fødevareerhvervet er enkeltstående det ressourceområde, som isoleret set bidrager mest til den samlede beskæftigelse på Lolland-Falster. Området er kendetegnet ved en høj andel af traditionelle landbrug og mindre kvalitets fødevareproducenter, men især en række internationale virksomheder i hele værdikæden udgør en stort fundament eksempelvis Nakskov Mill Foods, Nordic Sugar, Vikima Seed, Maribo Seed, DLF, DLG, Danish Agro, Ardo, Hardi osv. 13

14 En lang række drivere som eksempelvis fødevareknaphed, ressourceknaphed, voksende middelklasse, regionalt, nationalt og internationalt fokus på landbrug- og fødevareområdet og mangeårig lokale traditioner, skaber grobund og muligheder for langsigtet vækst og udvikling indenfor området. Styrker Stor og komplementerende værdikæde. Danmarks største test, afprøvnings og forsøgscenter En række højtprofilerede kvalitetsproducenter. En række store og velrenommerede virksomheder med internationale aktiviteter. Stor soliditet i landbruget. En række lokaler profiler med netværk indenfor Landbrug- og fødevaresektoren. Muligheder Udnyttelse af globale makrotrends. Fundingmuligheder regionalt, nationalt og internationalt. Stort nationalt og internationalt fokus på landbrug og fødevarer. Stærke nationale og lokale interesseorganisationer. Muligheder for attraktive klyngemuligheder i eksisterende klynger nationalt. Kendt testområde i Europa qua de klimatiske unikke forhold. Svagheder Begrænset kommercielt udviklingsarbejde på tværs i værdikæden. Begrænset samarbejde på tværs i værdikæden. Svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Trusler Øget konkurrencepres fra lavtlønslande i særdeleshed Østeuropa. Ophævelse af sukkerkvoterne i Reguleringer og forhøjelse af afgifter og dermed forringelse af den internationale konkurrenceevne. Fokusområder: Business LF vil understøtte forretningsudviklingen på tværs i værdikæden. Business LF vil arbejde for, at de nuværende og kommende arbejdskraftsudfordringer bliver løst, da det anses som en væsentlig barriere for vækst. Business LF vil arbejde for, at der er finansieringsmuligheder til rådighed, så virksomhederne kan realisere og udnytte de muligheder, der byder sig nu og på sigt. Business LF vil udnytte den lokale styrkeposition til en samlet branding af hele området nationalt såvel som internationalt Bygge & Bolig Værdikæden inden for Bygge og boligområdet er baseret på en fuld værdikæde indenfor primære erhverv, fremstillingserhverv, serviceerhverv samt støtteerhverv. Området bidrager, efter fødevare- og landbrugsområdet, mest til den private beskæftigelse på Lolland-Falster. Erhvervsstrukturen er kendetegnet ved en lang række små og mellemstore virksomheder. Lolland-Falster vil de næste 6-8 år huse nogle af Danmarkshistoriens største byggerier, som kommer på toppen af et i forvejen højt offentligt investeringsbudget, derudover forventes det, at det private marked øger aktiviteten de kommende år. Effekterne af en forbedring af konjunkturerne og de offentlige investeringer er allerede slået igennem, og der ses dels en 14

15 bedring og stigning i de økonomiske nøgletal, som eksempelvis indtjening, overskudsgrad og likviditetsgrad, mens virksomhedernes soliditet stadigvæk skal forbedres. I takt med efterspørgslen er steget oplever virksomhederne markante udfordringer i at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, som tegner til at blive en generel udfordring for branchen og for Lolland-Falster generelt. Styrker Stærk og komplementerende værdikæde Øget indtjening, overskudsgrad og likviditetsgrad. Mange virksomheder. Stærke traditioner. Muligheder Bygge- og anlægsaktiviteter på Lolland- Falster og i resten af regionen. Mange lavt hængende frugter i forhold til at opnå produktivitetsgevinster. Stor offentlig / kommunal efterspørgsel og mulighed for nye samarbejder. Mulighed for brede samarbejder i værdikæden. Svagheder Lav produktivitet. Fokus på nærgeografien. Manglende konkurrencekraft. Lav grad af sammenhæng i værdikæden og dermed tab i værditilvækst. Svag soliditet. Kapital. Mangel på kvalificeret arbejdskraft. Trusler Kvalificeret arbejdskraft. Kapital. Fokusområder: Business LF vil sammen med erhvervet og andre samarbejdspartnere medvirke til, at virksomhederne på Lolland-Falster gennem deltagelse i de kommende års byggeprojekter udvikler en øget konkurrenceevne og produktivitet, så der på lang sigt etableres en konkurrencedygtig, modstandsdygtig og sammenhængen værdikæde. Business LF vil understøtte forretningsudviklingen på tværs i værdikæden. Business LF vil arbejde for, at de nuværende og kommende arbejdskraftsudfordringer bliver løst, da det anses som en væsentlig barriere for vækst. Business LF vil arbejde for, at der er finansieringsmuligheder til rådighed, så virksomhederne kan realisere og udnytte de muligheder, der byder sig nu og på sigt Transport & logistik Beskæftigelsen indenfor transport og logistik området svarer til ca årsværk og er dermed det 3. største ressourceområde på Lolland-Falster. Erhvervsstrukturen er kendetegnet ved en lang række mindre vognmænd og et par enkelte større, samt de 2 store rederier; Scandlines og Rederiet Færgen. Det er i særdelshed de kommende års infrastrukturprojekter, som kommer til at skabe store muligheder både nu og på lang sigt. Skiftet fra en national til en ny europæisk transportkorridor vil fremadrettet skabe nye muligheder kombineret med attraktive erhvervsarealer og gode om-lastningsmuligheder fra vand, vej og skinner. Styrker Svagheder Højfrekvent produkt med stor kapacitet, der Mange små transportvirksomheder. 15

16 forbinder landsdelen med Kontinentet og Norden. Adgang til både den Øst og Vest europæiske korridor. Et par enkelte store virksomheder (Saxtrans, John Maj, Scandlines, Færgen). Komplet værdikæde (transport, shipping, logistikservices, om-pakning, lagre m.m.). Fordelagtigt placerede erhvervsarealer og havne. Muligheder Femern Bælt forbindelsen og Storstrømsbroen under byggeriet. Ny og stærkt forbedret infrastruktur. Reduceret transporttider. Mulighed for om-lastning mellem vand-, vejog skinnetransporter. Øget godsmængder. Begrænset kapacitet. Manglende kapitalberedskab kan få svært ved at udnytte de nye muligheder. Limiteret internationalt udsyn. Begrænset salgskompetencer. Innovationskompetencer. Trusler Konkurrence fra især østeuropæiske chauffører. Større nationale og internationale transportvirksomheder udkonkurrerer de mindre virksomheder. Lolland-Falster bliver klemt mellem de store metropoler. Manglende investeringer i infrastruktur havne og yderligere vej forbindelser. Fokusområder: Business LF vil fokusere på at udvikle rammerne i og omkring havne og erhvervsarealer Business LF vil understøtte erhvervets vækstmuligheder Business LF vil arbejde for, at der er finansieringsmuligheder til rådighed, så virksomhederne kan realisere og udnytte de nye markedsmæssige muligheder Metalbearbejdning På Lolland-Falster har de metalbearbejdende virksomheder de seneste år oplevet store udsving i omsætningen, hvilket især skyldes de seneste års lavkonjunktur, men i høj grad også, at virksomhederne oftest indgår som underleverandører til virksomheder, som producerer enkeltordre, og dermed er følsomme overfor eksterne udsving. De metalbearbejdende virksomheder indgår ikke kun i et ressourceområde, men arbejder på tværs af flere ressourceområder, og kan derfor opfattes som en væsentlig støttefunktion til en lang række forskellige industrier. Virksomhederne oplever efter et par hårde år nu stigning i top- og bundlinjen. De kommende års anlægs- og infrastruktur investeringer forventes at have en positiv effekt på branchen. Styrker Stærk og komplementerende værdikæde Ekspertise i såvel seriefremstilling som individuelle løsninger Kan levere både produktion, montage, pakning og forsendelse Krankapacitet til håndtering af selv meget store og tunge emner Erfaring i komponent fremstilling til korrosive/ aggressive Forholdsvist moderne produktionsapparat Svagheder Mangler støberi-virksomheder der komplementerer værdikæden Mangler finmekanisme virksomheder hhv. sværindustrielle produkter Mangler udvikling af egne designs/ produkter Mangler faguddannet personale Mangler ekspansiv/ ambitiøs strategiplan for den samlede branche + enkeltvirksomheder Salgskompetencer, nationalt såvel som internationalt 16

17 Veluddannet personale Hurtig levering i den aftalte kvalitet (leveringsdygtige) Muligheder Klyngemedlemmer godt kendskab til hinanden og kan samarbejde omkring salgsog markedsudvikling Klyngesamarbejde omkring oplæring af nyt personale på tværs af virksomheder, produkter og (nationale) grænser LF klynge mulighed for at få andel af mulig opsving i efterspørgsel i nabolandene Fokusområder: Trusler Mangler erfaring med udviklingsarbejde Dansk løn/pris niveau Stigende kvalitetsniveau i lavlønslande (bl.a. Kina) Bedre logistik fra lavlønslande Rekruttering af faguddannet personale Produkterstatning af eksempelvis aluminium Business LF vil sammen med erhvervet og andre samarbejdspartnere medvirke til, at virksomhederne på Lolland-Falster gennem deltagelse i de kommende års byggeprojekter udvikler en øget konkurrenceevne og produktivitet, så der på lang sigt etableres en konkurrencedygtig, modstandsdygtig og sammenhængen værdikæde. Business LF vil understøtte forretningsudviklingen på tværs i værdikæden. Business LF vil arbejde for, at de nuværende og kommende arbejdskraftsudfordringer bliver løst, da det anses som en væsentlig barriere for vækst Oplevelsesøkonomi & detail Lolland-Falster er Region Sjællands største turismeområde og huser ca. 33 % af regionens overnatninger, med sommerhusområdet Marielyst og Feriecentret Lalandia som de absolut største spillere med samlet 75 % af alle overnatninger i området. Området har en række unikke attraktioner som eksempelvis Knuthenborg, Fuglsang Kunstmuseum, Middelaldercentret, Krokodille Zoo og en række slotte og herregårde. Turismen og detailhandlen er 2 sammenhængende og indbyrdes afhængige brancher. Den direkte beskæftigelse indenfor turismen er ca. 750 årsværk og ca årsværk i afledt beskæftigelse. Området er præget af mange mindre virksomheder og få større aktører, hvoraf hovedparten opererer inden for restaurationsbranchen. Både detailhandlen og turismen har en relativ lav samlet værdiskabelse og et lavt produktivitetsniveau dette er især tydeligt på turismeområdet, hvilket blandt andet er et resultat af det lave uddannelsesniveau, der kendetegner området. Således har 64 % af de beskæftigede ingen kompetencegivende uddannelse. Den manglende produktivitet og konkurrenceevne har ramt området hårdt i forbindelse med finanskrisen, hvor det har været svært at effektivisere sig ud af problemerne, hvilket har betydet, at virksomhederne ikke har formået at investere i udvikling og markedsføring, og dermed står tilbage med et slidt produkt. Der er dog en lang række potentialer for turismen på Lolland-Falster, hvor Marielyst og Sydlolland udgør oplagte udviklingsområder, ligesom det nye destinationssamarbejde De Danske Sydhavskyster er positivt for området. Styrker Godt og velfungerende samarbejde med turisterhvervet. En række toneangivende aktører. Svagheder Lavt uddannelsesniveau hos erhvervet. Manglende samarbejder mellem turismen og detailhandlen. 17

18 Stærkt fundament i visitlolland-falster.com. Kommunal og politisk vilje til turismeudvikling. Muligheder Styrkepositioner med udviklingspotentiale (Marielyst og Sydlolland). Regeringens Turismevækstplan. Femern Bælt forbindelsen. Korte afstande mellem oplevelsesmuligheder. Trusler Stærkt sæsonbetonet. Begrænset finansieringsmuligheder. Nordtyske kystdestinationer. Femern Bælt forbindelsen. Dansk løn/ prisniveau. Mange reguleringer i forhold til udlandet. Fokusområder: Business LF vil igangsætte og understøtte aktiviteter indenfor forretningsmæssig kompetenceudvikling i turismen såvel som hos detailhandlen. Business LF vil arbejde med strategisk udvikling af Marielystområdet og Sydlollands kyst herunder tiltrække investeringer til områderne Fælles vækstdrivere Kerneaktiviteterne omhandler de fælles vækstdrivere, som på tværs af brancher, ressourceområder og målgrupper skaber den største værditilvækst. Udgangspunktet for vækst i erhvervslivet er en stærk konkurrenceevne, som igen er afhængig af en høj produktivitet. Der er en række overordnede drivere som påvirker konkurrenceevnen, eksempelvis valutakurser, renteforhold, lønniveauer osv. Der er dog også en lang række drivere, som Business LF har mulighed for at påvirke og arbejde med. Derfor vil Business LF fokusere på følgende kerneaktiviteter: Innovation og ledelse Produkt- og procesudvikling samt optimering af forretningsmodeller er essentielle for at øge konkurrenceevnen og dermed skabe en langsigtet udvikling. Det handler i høj grad om, at raffinere, forny, og omstille produkter, services, forretningsmodeller og kompetencer til en mere kompleks og global virkelighed Salgs- & markedsudvikling Virksomhederne har igennem lavkonjunkturen været fokuseret på, at skære virksomheden til i særdeleshed på omkostningssiden, hvilket er sket på bekostning af fokus på toplinjen. Med en forventet bedring i de økonomiske konjunkturer skal der nu også fokuseres på toplinjen Det handler om salgskompetencer og i særdelshed salgsfremstød på tværs af ressourceområderne. Kapital Adgangen til kapital er essentiel med henblik på at realisere virksomhedernes vækst- og udviklingsmuligheder. Der er behov for at øge mængden af tilgængelig kapital i form af både risikovillig-, ansvarlig- og lånekapital. Virksomhedernes kompetencer i forhold til at indgå i dialog med banker, investorer og andre finansielle udbydere skal øges. 18

19 Arbejdskraft og uddannelse Virksomhederne på Lolland-Falster oplever i stigende grad udfordringer med at rekruttere velkvalificeret arbejdskraft, hvilket primært gælder indenfor faglærte og højtuddannede grupper. For at øge konkurrenceevnen er det nødvendigt med dygtige medarbejdere med de rigtige kompetencer. Anlægs- og infrastrukturinvesteringer Lolland-Falster er begunstiget af en række store investeringer. Disse skal udnyttes før, under og efter byggerierne med henblik på at øge og sikre en høj lokal konkurrenceevne og jobskabelse på lang sigt. Det offentlige Udviklingen af en stærk konkurrenceevne er i høj grad båret af en lokal og intelligent efterspørgsel en efterspørgsel som skal være med til at øge den lokale udvikling og konkurrenceevne. Lolland og Guldborgsund kommuner udgør de 2 største virksomheder på Lolland-Falster og dermed er et stærkt offentligt-privat samspil en væsentlig driver for konkurrenceevnen Iværksætteri Kommunerne på Lolland Falster har sammen med Business LF en vision om, at Lolland- Falster er det område i Danmark hvor kreative og innovative iværksættere har de bedste betingelser for at udvikle sig selv og deres virksomhed. Her findes dynamiske og kreative miljøer, der netværker og sparrer på tværs af faglige grænser. Her skabes vækst og branding af Lolland-Falster i et særligt fællesskab mellem offentlige og private aktører. 19

20 Fokusområder: Business LF vil fokusere ressourcerne på de iværksættere, som har et tydeligt vækstpotentiale. Business LF vil prioritere indsatsen i forhold til Vækstfabrikken i Nakskov og Innovationshuset i Nykøbing Falster. Business LF vil arbejde for attraktive finansieringsmuligheder til vækstiværksættere Tiltrækning af virksomheder og investeringer Lolland-Falster har de næste mange år en enestående mulighed for at tiltrække nye virksomheder til områder nationale såvel som udenlandske. Dels i kraft af anlægs- og infrastrukturinvesteringerne samt de efterfølgende radikale infrastrukturændringer, men i ligeså høj grad i forhold til de naturlige styrkepositioner Lolland-Falster besidder indenfor eksempelvis landbrug og fødevarer. Fokusområder: Business LF vil varetage den opsøgende indsats overfor potentielle nye virksomheder eller investorer alene og i samarbejde med Copenhagen Capacity og Invest In Denmark. Business LF vil understøtte branding og markedsføring af de valgte styrkepositioner. Business LF vil arbejde med matchmaking i forhold til Nordtyskland og Sverige på både virksomhedsniveau og kommunalt niveau. Business LF vil arbejde aktivt med entreprenører, rådgivere m.fl. i relation til anlæg- og infrastrukturinvesteringerne med henblik på at sikre investeringer i området på lang sigt Rammeudvikling Optimale rammer og rammebetingelser er afgørende for tiltrækning og etablering af virksomheder, investeringer og nye arbejdspladser. Både Lolland og Guldborgsund kommuner har udlagt en række nye attraktive erhvervsarealer, hovedsagelig i forbindelse med afkørsel 43 ved Nr. Alslev og afkørsel 48 ved Maribo. Den faste forbindelse vil uden tvivl styrke områderne mellem Hamborg og København og skabe en vækstakse med nye muligheder for områderne mellem metropolerne her spiller ovennævnte motorvejsnære erhvervsarealer en central rolle på denne nye TEN-T korridor. Andre oplagte erhvervsudviklingsmuligheder ligger i regionens havne, hvor specielt en udvidelse af Orehoved Havn, vil kunne tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser, samt udvikle markante synergier til eksempelvis Business Park Falster på afkørsel 43. Det samme match vil være gældende for Bandholm Havns placering i forhold til de nye erhvervsarealer ved afkørsel 48. Det handler om at udnytte den konkurrenceposition, der er i begge havnekommuner for at udvikle erhvervsområder i og omkring havnene, hvilket Nakskov Havn er et synligt bevis for. Fokusområder: Business LF vil understøtte Lolland og Guldborgsund kommuner i udviklingen af attraktive havne- og erhvervsarealer. 20

21 Business LF vil arbejde strategisk for at tiltrække og samarbejde med developers. Business LF vil kontinuerligt arbejde for at synliggøre mulighederne på Lolland-Falster Tiltrækning af turister Business LF har sammen med kommuner og private aktører på Lolland-Falster og Sydsjælland etableret en ny markedsføringsforening De Danske Sydhavskyster. Samarbejdet er indgået med det formål, at øge den samlede markedsføring af området med henblik på at tiltrække både danske og internationale turister. Det er især nærmarkederne, der vil blive prioriteret. Business LF står for driften og udviklingen af hjemmesiden som er Lolland-Falster officielle turismehjemmeside. Hjemmesiden blev relanceret i starten af 2013, og har oplevet en stor stigning i antallet af besøgende. Hjemmesiden er baseret på data fra Guide-Danmark, som sikrer et stort informationsniveau om Lolland-Falster. Udover ovenstående er Business LF udgiver af det officielle Lolland-Falster katalog, som primært er en samlet destinationsguide for området. Fokusområder: Business LF vil deltage i det strategiske samarbejde: De Danske Sydhavskyster, for at sikre national og international synliggørelse af Lolland-Falster Business LF vil øge antallet af besøgende på hjemmesiden og øge de kommercielle aktiviteter på platformen Lolland-Falster kataloget skal løbende udvikles Interessevaretagelse Interessevaretagelse og forbedring af erhvervslivets rammebetingelser er særdeles vigtigt i forhold til at skabe vækst, udvikling og blivende arbejdspladser på Lolland-Falster. Fokusområder: Business LF vil i samarbejde med kommunerne arbejde for, at forbedre rammerne for erhvervslivet på Lolland-Falster og proaktivt understøtte strategiske erhvervsudviklingsaktiviteter gennem opsøgende aktiviteter og synliggørelse i forhold til regionale, nationale og internationale beslutningstagere og interesseorganisationer. 6. Branding af Lolland-Falster En revitaliseret branding af Lolland-Falster skal tage udgangspunkt i alt det øerne er kendt for, og styrke opfattelsen af den positive fortælling, samt reformulere de elementer af Lolland-Falsters historie som har været kendt, men måske er glemt i dag. Fortællingen om Lolland-Falster skal tage udgangspunkt i de styrker, som har været bærende for at udvikle stærke virksomheder inden for landbrug og fødevarer, samt metal- og fremstillingsvirksomheder, og kobles med det nye kapitel i Lolland-Falsters historie: Den 21

22 særlige position i transportkorridoren mellem Europa/Nordtyskland og Øresundsregionen/Skandinavien. Brandingen af Lolland-Falster er med det udgangspunkt en mere kompleks operation end traditionel product-branding og place-branding. Opgaven er på samme tid, at placere Lolland-Falster som et stærkt brand hos: danske og udenlandske virksomheder, der skal se de særlige forretningsmæssige muligheder i at samarbejde med virksomheder på Lolland-Falster, og etablere sig på Lolland-Falster. danskere og udlændinge, der gerne skal give håndslag på fortællingen om Lolland-Falster, som et stærkt brand inden for lokalt producerede råvarer og fødevarer med distinkte smagsmæssige kendetegn fra en særlig, afgrænset geografi, geologi og klima, samt finde Lolland-Falster attraktivt som feriemål. I kampen om en plads i brand-hierarkiet hos virksomheder, såvel som private, vil Lolland- Falster være i direkte kamp med både danske og udenlandske regioner og landsdele. Derfor handler det ikke om blot at gøre det bedre, men om at eksponere og vitalisere den særlige identitet, der er Lolland-Falsters: Lolland-Falster er en stærk fødevareproducerende landsdel med succesrige virksomheder, der på deres egne områder og inden for særlige segmenter er stærke, anerkendte brands. Landsdelen står især stærkt inden for den korn- og plantebaserede del af fødevaresektoren, hvor markante virksomheder sammen med de store landbrug er med til at dække hele værdikæden fra frøavl over dyrkning til forædling og færdigbearbejdelse og distribution, salg og markedsføring. Det giver en unik position med de særlige forudsætninger, der skal til for at udvikle og styrke en klyngedannelse inden for området og dermed tiltrække virksomheder inden for hele værdikæden på begge sider af det råvareproducerende landbrug. Når det kobles sammen med en begyndende forståelse (blandt distributører af fødevarer, gastro-miljøet og forbrugerne) for landsdelens særlige terroir med gode historier fra blandt andet Frederiksdal Kirsebærvin, Dalbakkegaard Kyllinger, Tasting Denmark, Fejø Frugt, Krenkerup og Knuthenlund, står Lolland-Falster med et unikt grundlag for at positionere øerne med en stærk fødevare-identitet. Den position kan over år udvikles til et brand, hvilket vil give de mest værdiskabende virksomheder i værdikæden en veldefineret og beskyttet geografisk identifikation med stor markedsføringsværdi. Lolland-Falster er kendt for en fornem position i dansk industri-historie med Nakskov Skibsværft og MAN i Holeby, som eksempler på tradition og kultur inden for metal- og fremstillingsindustrien. Denne del af fortællingen skal rettes mod indenlandsk og udenlandsk industri, herunder vidensleverandører til industrien med henblik på at positionere Lolland-Falster som mulighedernes land midt mellem Europa og Skandinavien. Lolland-Falster som transportkorridor. Femerbælt-forbindelsen kommer til at styrke en akse op gennem Tyskland over Lolland-Falster til Øresundsregionen/Skandinavien. Det - indtil videre ubeskrevne blad i Lolland-Falsters historie - kommer til at skabe en ny 22

23 dynamik i Nordeuropa. Med den rette positionering i brandingen af Lolland-Falster vil det kunne udnyttes til at ændre det regionale spil i Europa til Lolland-Falsters fordel. Lolland-Falster har komponenterne til at udvikle et stærkt brand. Men det kræver, at man er bevidste om den fælles historie og udvikler en klar opfattelse af, hvad dét er, der er den gode fortælling om øerne. Derfor skal den kommunikationen rettet mod verden uden for Lolland-Falster suppleres med en stærk, fællesskabsskabende kommunikation inden for de to kommuner. 7. Strategikort Business LF Strategikortet illustrerer indsatser og processer med henblik på, at opfylde de strategiske mål. Business LF s interne kompetencer i samarbejde med tredjeparts aktører udgør ressourcekapitalen. De fælles ressourcer bruges på, at arbejde med de strategiske indsatsmål, der skal sikre at Business LF opnår de opsatte nøglesucces faktorer. Nøglesucces faktorerne er afgørende for, at Business LF når de strategiske mål. 23

24 8. Struktur Business LF Nedenstående oversigt viser organiseringen i Business LF: 24

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter Nordjylland skal have en stærkere profilering som turistdestination, som skaber en entydig og positiv fortælling om nordjysk turisme. Nordjysk turisme skal være tidsvarende. Der skal være fokus på at rammevilkårene

Læs mere

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI 1 Vi definerer en klynge som en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan 2015-2016 Frederikshavn Kommune Grenen 2 Udarbejdet maj 2015. Business Region North Denmark Introduktion...4 Erhvervsudvikling og jobskabelse.6 Turisme 8 Kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Velkommen til Grønt Center

Velkommen til Grønt Center Velkommen til Grønt Center Program Præsentation/introduktion Grønt Center historie medarbejdere bestyrelse virksomhed formål aktiviteter Alsidighed og klyngeaktiviteter PP Rundtur fokus på alternative

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

TURISMEINDSATS

TURISMEINDSATS TURISMEINDSATS 2015-2018 UDGANGSPUNKT FORVENTNINGER TIL MARKEDET / 2015-2018 CENTRALE MULIGHEDER Der er opbygget et TÆT SAMARBEJDE mellem erhvervet og etableret en stærk markedsføringsplatform for både

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Dato: 10. marts 2015 Brevid: 2453034 Behandling i Udvalget for europæiske relationer, 16. marts

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013 18. februar 2013 Bilag 1 - Side 1 af 4 Kommissorium for arbejdsgruppe om en fokuseret dagsorden for vækst i hovedstadsregionen Baggrund Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Hovedstadsregionen

Læs mere

KKR den 11. juni 2014

KKR den 11. juni 2014 KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Revolution på det skandinaviske logistikmarked

Revolution på det skandinaviske logistikmarked Revolution på det skandinaviske logistikmarked DK Nordeuropas stærkeste og mest innovative logistikklynge i støbeskeen I de kommende år vil der blive investeret massivt i infrastrukturen i regionerne i

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Strategi og handlingsplan 2015-2016

Strategi og handlingsplan 2015-2016 Strategi og handlingsplan 2015-2016 Frederikshavn Kommune Grenen 2 Udarbejdet maj 2015. Business Region North Denmark Introduktion...4 Erhvervsudvikling og jobskabelse.6 Turisme 8 Kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Strategi og handlingsplan 2015-2016

Strategi og handlingsplan 2015-2016 Strategi og handlingsplan 2015-2016 Frederikshavn Kommune Grenen 2 Udarbejdet maj 2015. Business Region North Denmark Introduktion...4 Erhvervsudvikling og jobskabelse.6 Turisme 8 Kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2014-2015

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2014-2015 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2014-2015 Aftalens parter Vordingborg Kommune Vordingborg Erhverv A/S Valdemarsgade 43 Marienbergvej 132, st. 4760 Vordingborg 4760

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

VækstVilkår. guldborgsund. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. guldborgsund. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv guldborgsund VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 transport og logistik 19 eksport 23 iværksætteri resume 40 NYE EKSPORTVIRKSOMHEDER

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Indhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8

Indhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8 1 2 Indhold Grundfortællingen 3 Bornholm nærhed i centrum 4 Målgrupper 6 Budskaber 8 3 Grundfortællingen Hvad er en grundfortælling? Grundfortællingen er det koncentrerede produkt af hovedbudskaberne om

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen og UdviklingVejen Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding indgår

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Erhvervspolitik. Ringsted en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet. Vi vil gøre det nemt. for virksomheder.

Erhvervspolitik. Ringsted en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet. Vi vil gøre det nemt. for virksomheder. Erhvervspolitik Ringsted en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet Vi vil gøre det nemt for virksomheder at komme i gang og komme videre 1 Indholdsfortegnelse 2 I Ringsted er virksomhederne

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 06-06-2013 Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 Danske Regioners bemærkninger Regionerne og de regionale vækstfora prioriterer udvikling af turisme højt. Danske

Læs mere

Udfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28.

Udfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. Udfordringer for de fynske virksomheder Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. april 2010 Baggrunden for i dag Lindø-værftets lukning er anledningen En fælles kommunal

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer FAKTA OM REGION SYDDANMARK 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Syddanmark Region Syddanmark har i alt godt 1.201.000 indbyggere, og indbyggertallet har været relativt stabilt de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 Aftalens parter Vordingborg Kommune Vordingborg Erhverv A/S Valdemarsgade 43 Marienbergvej 132, st. 4760 Vordingborg 4760

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Erhvervspolitik Vedtaget af Byrådet, den 16. december 2015

Erhvervspolitik Vedtaget af Byrådet, den 16. december 2015 Erhvervspolitik 2016-2019 Vedtaget af Byrådet, den 16. december 2015 Indledning Med Erhvervspolitikken 2016-2019 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet med at skabe de bedst mulige rammer for,

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere