Business Lolland-Falster Strategioplæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Business Lolland-Falster Strategioplæg 2015-2018"

Transkript

1 Business Lolland-Falster Strategioplæg

2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Indledning Udgangspunktet Hovedkonklusioner om erhvervsstrukturen på Lolland-Falster SWOT analyse Strategi Vision Mission Business LF strategiske udgangspunkt Indsatser som Business LF vil prioritere Den basale erhvervsservice Den specialiserede erhvervsservice Forretningsudvikling Værdikædeudvikling Iværksætteri Tiltrækning af virksomheder og investeringer Rammeudvikling Tiltrækning af turister Interessevaretagelse Branding af Lolland-Falster Strategikort Business LF Struktur Business LF

3 2. Indledning Business LF har efter knap 4 års eksistens indgået en ny samarbejdsaftale med Lolland og Guldborgsund kommuner i forbindelse med kontraktindgåelsen og en omfattende evaluering af Business LF s hidtidige indsatser, har der vist sig et behov for en skarp og klar ansvars- og opgavefordeling herunder en klar prioritering og fokusering på de hovedaktiviteter, som har størst mulig påvirkning på Business LF s generelle indsatsområder; at udvikle, fastholde og tiltrække virksomheder, investeringer og arbejdspladser. Business LF s bestyrelse og ledelse har derfor igangsat et fokuseret strategiarbejde med henblik på at sikre en stærk Lolland-Falsters erhvervsstruktur såvel på kort som på længere sigt og dermed skabe grobund for vækst og varige arbejdspladser. Dette dokument har til hensigt, at opsummere konklusioner og anbefalinger til en fremadrettet strategi baseret på et omfattende arbejde, hvor grundlaget er funderet på: En grundig indsamling og analyse af både kvantitativ og kvalitativ data Interview med erhvervslivet (ca. 250 gennemførte interviews) 200 gennemførte virksomhedssager det seneste år Interview med nøglepersoner og øvrige erhvervsfremmeaktører Alle anbefalinger er baseret på en pragmatisk og rationel analyse, og er dermed renset for politiske hensyn. Strategiarbejdet har tydeliggjort, at der er behov for en klar prioritering og en ændret tilgang til mange arbejdsopgaver, ligesom en lang række både fravalg og tilvalg er påkrævet. 3. Udgangspunktet Kommende større anlægsprojekter I de kommende år vil en række anlægs- og infrastrukturinvesteringer blive igangsat i Østdanmark. Helt præcist drejer det sig om over 140 milliarder kroner, der investeres i en række projekter som eksempelvis: Supersygehuse, sygehusudvidelser, elektrificering af jernbanenettet, udvidelse af motorveje, omfartsveje, ny Storstrømsbro, Statsfængsel, havvindmølleparker og ikke mindst den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt forbindelsen. På Lolland-Falster alene investeres der over 70 milliarder kroner i henholdsvis Femern Bælt- forbindelsen, Statsfængslet på Nordfalster og opførelse af en ny Storstrømsbro som de absolut største med en samlet anlægssum på over 50 milliarder kroner. I forbindelse med Femern Bælt-projektet er det besluttet, at placere selve tunnelelementfabrikken i Rødbyhavn på Sydlolland og i forhold til Storstrømsbroen er Nakskov havn udset som produktionssted. Infrastrukturen Femern Bælt- og Storstrømsbroprojekterne er en del af EU s ni prioriterede hovednetkorridorer og forventes at have en stor effekt på transportkorridoren mellem Skandinavien og Middelhavslandende. Forbindelsen vil øge kapaciteten betragtelig på den såkaldte landsfaste korridor, og vil samtidigt sænke transporttiden væsentligt for både bil-, lastbil- og 3

4 godstogstrafik. For Lolland-Falster betyder den nye infrastruktur en væsentlig kortere afstand til Hamburg rent tidsmæssigt, og Lolland-Falster vil rent geografisk have en central og attraktiv placering i forhold til de 3 metropoler, København, Hamburg og Berlin. Udover en ændret infrastruktur har anlægsarbejderne en lang række effekter i selve byggeperioden. Anlægsarbejderne alene i forhold til Femern Bælt forbindelsen forventes, i Danmark, at skabe direkte og indirekte årsværk i anlægsperioden blandt hoved- og underleverandører. Hertil skal lægges induceret årsværk i anlægsperioden. Projekter og vækst eller mangel på vækst Danmark har en lang tradition for igangsættelse af store infrastrukturprojekter, såsom Storebælt- og Øresundsforbindelsen. Projekter som i anlægsfasen har skabt stor efterspørgsel på kvalificeret- og højtuddannet arbejdskraft. Projekterne har dog også haft eftervirkninger på væksten i de berørte områder, hvor bl.a. færgetrafik, havneanlæg og afledte arbejdspladser heraf forsvinder og hvor de berørte kommuner oplever en stigning i arbejdsløsheden. Ser man internationalt, er der en række sammenlignelige cases som eksempelvis Eurotunnelen og Svinesundbroen, hvor effekterne af forbindelserne har været varierende. Men alle projekter påviser en klar sammenhæng mellem en række faktorer og realisering af vækstpotentialer. Lolland-Falsters udviklingsmuligheder Lolland-Falster er udfordret på mange parametre. Finanskrisen har været hård ved området, og der har været et massivt fald i antallet af private arbejdspladser kombineret med en forholdsvis stor reduktion i antallet af offentlige arbejdspladser. Området er kendetegnet ved en lang række små virksomheder i fortrinsvis konjunkturfølsomme brancher med en lav grad af produktivitet og eksport. Der er en høj andel af ufaglærte og personer som står uden for arbejdsmarkedet, ligesom området oplever negativ nettotilflytning drevet af både fraflytning og demografi. Både de private og offentlige erhverv ser de kommende anlægs- og infrastrukturinvesteringer som muligheden for at vende en negativ udvikling. Kommunerne har i den forbindelse udlagt en række nye erhvervsarealer nær motorvejene samtidig med der satses massivt fra en række private aktører og nyetablerede virksomhedskonsortier Hovedkonklusioner om erhvervsstrukturen på Lolland-Falster Beskæftigelse Lolland og Guldborgsund kommuner har gennem de seneste år oplevet et voldsomt job-tab, både i den private og offentlige sektor. I Guldborgsund Kommune udgør den samlet beskæftigelse ca arbejdspladser, hvoraf 57 % er private, og 43 % er offentlige. Tilsvarende tal for Lolland Kommune er ca arbejdspladser med en fordeling på hhv. 62 % private og 38 % offentlige. I forhold til andel af offentlige arbejdspladser i Regionen ligger Lolland Kommune på niveau med gennemsnittet, mens Guldborgsund Kommune, har en af de højeste andele af offentlige arbejdspladser i Region Sjælland. 4

5 På Lolland-Falster er det i særdelshed fødevarer, bygge/bolig og transport sektorerne, der udgør de beskæftigelsesmæssige tunge erhverv. De 3 sektorer udgør tilsammen næsten en 33 % af det samlede antal privat beskæftigede i området. I turismeerhvervet er der en direkte beskæftigelse på knap 750 årsværk, hvilket gør det til et af de mindste erhverv på Lolland-Falster. Den samlede beskæftigende arbejdskraft på Lolland-Falster udgøres af en mindre del højtuddannede, som primært beskæftiges i den offentlige sektor. Faglærte og ufaglærte udgør hver en stor andel af den samlede beskæftigende arbejdskraft. En stor andel får ikke startet på en ungdomsuddannelse, og er heller ikke startet 10 år efter færdiggørelsen af grundskolen. Lokale jobudsving påvirker i høj grad beskæftigelsen det sammenholdt men en meget lav mobilitet i arbejdsstyrken på Lolland-Falster, med mange konjunkturfølsomme brancher bevirker, at området er ekstra følsomt overfor konjunktursving. Erhverv og virksomheder Det er i særdelshed inden for fødevareerhvervene samt bygge/bolig erhvervene, at Lolland-Falster har en markant styrkeposition, som både tæller primære erhverv, støtteerhverv, serviceerhverv samt fremstillingserhverv. Størsteparten af virksomhederne på Lolland-Falster er små, og andelen af små virksomheder er større end i resten landet. For Guldborgsund Kommune udgør tallet 71 % med et medarbejderantal på under 5 medarbejdere og for Lolland Kommune er tallet 69 %. De små virksomheders samlede andel af den private beskæftigelse udgør kun 12 %. Lolland-Falster har relativt få eksportvirksomheder, det samlede tal udgør ca. 300 virksomheder- svarende til knap 4 % af virksomhederne på Lolland-Falster. Eksportvirksomhederne har tilsammen en eksportværdi på ca. 1,5 mia. kr. Begge kommuner har siden 2003 oplevet et fald i antallet af eksportvirksomheder. Lolland- Falsters andel af virksomheder, der indgår i indirekte eksport, er til gengæld højere end i resten af Region Sjælland. Trods en lav eksportrate huser Lolland-Falster samtidigt en række store virksomheder og virksomheder, som er en del af store internationale koncerner. Lolland-Falster har få virksomheder med en høj værditilvækst, hvilket skyldes et minimal antal videns-intensive virksomheder, og at mange virksomheder indgår i mindre dele af respektive branchers værdikæder. Lolland-Falster har haft en relativ lav etableringsrate af nye virksomheder, lidt lavere end regionen som helhed, men har de seneste år oplevet en forholdsmæssig større vækst end i resten af landet. Overlevelsesraten for nystartet virksomheder er 5

6 ligeledes relativ lav. Til trods for dette bidrager nystartede virksomheder med omkring 12 % af den samlede private beskæftigelse på Lolland-Falster SWOT analyse Business LF har gennemført en grundig SWOT analyse, og fået identificeret de vigtigste faktorer som Business LF skal være opmærksom på, i forhold til styrkepositioner og udfordringer. Sammenholdt med udgangspunktet og erhvervsstrukturen indikerer SWOTanalysen de områder som kræver særlig bevågenhed og arbejdsindsats, for at skabe de rette konkurrencedygtige rammer for vækst og arbejdspladser. Styrker Muligheder Interne forhold Svagheder Attraktive erhvervsarealer og godt placeret Mangel på kvalificeret arbejdskraft mange havne. ufaglærte og generelt lavt uddannelsesniveau Stærke brancher og værdikæder med i virksomhederne. Derudover en lav grad af klyngepotentialer indenfor bygge/bolig, mobilitet. landbrug og fødevarer, transport og logistik Behov for bedre ledelseskompetencer samt maskin- og metal bearbejdning. Mange små virksomheder med begrænset Miniklynge indenfor filterteknologi. investeringskraft og egen-udvikling. Miniklynge indenfor turisme et stærkt Mange konjunkturfølsomme virksomheder. brand er dannet (De Danske Sydhavskyster) Mange underleverandører og en generel lav og en fælles stærk platform for værditilvækst. turisterhvervet i Visitlolland-falster.com. Lav produktivitet. Kommunal opbakning og politisk vilje. Få videns-intensive virksomheder med egen Virksomheder med stor lokalt R&D. tilknytningsforhold. Manglende national / international orientering. Lav grad af risikovillig kapital. Få lokale markedsmuligheder / Lav købekraft. Godt nok kultur. Stigmatiseret Image. Mange kommunale prioriteringer. Eksterne forhold Trusler Kommende års anlægsinvesteringer kan initiere en udvikling af bygge- og anlægssektoren og relateret erhverv, samt mulighed for at opbygge en stærk konkurrenceposition. Placering i den nye transportkorridor mellem Norden og Kontinentet. Mulighed for at udnytte vores store virksomheder til både innovation og markedsmulighed kommuner, sygehus, fælleskøkken m.m. National fokus på LF s stærke klynger funding muligheder og udviklingsstøtte tilgængelig. Øget politisk fokus på udfordringer i yderområder - herunder regeringens vækstplaner. Stærke samarbejder med øvrige erhvervsfremme aktører. Tegn på økonomisk opsving. Universiteters fokus på nye markedsmuligheder. Høj grad af konkurrence i traditionelle brancher og øget konkurrencepres set i en international kontekst. Højt dansk omkostningsniveau forringer konkurrencekraften i lokale virksomheder i særdeleshed til det tyske nærmarked. Urbanisering og aldrende befolkning. Lolland-Falster kan blive kørt over i den nye Femern Bælt Region. Ikke stor nok indflydelse på regionale og nationale indsatser. Manglende placering af ny station på Lolland i forbindelse med jernbaneudvidelsen. Manglende finansieringsmuligheder. 6

7 4. Strategi Lolland-Falsters velstand er afhængigt af et konkurrencedygtigt lokalt erhvervsliv, der kan skabe høj værditilvækst og arbejdspladser. På Lolland-Falster ser vi som i resten af landet en øget urbanisering og koncentration af de nye væksterhverv og videns-økonomier i og omkring metropolerne. Tendensen er, at vi fremadrettet vil se en øget acceleration af disse fænomener, hvor de største byer i stigende grad kommer til at huse disse nye væksterhverv. De større byer vil vokse, og landområderne vil ikke på samme niveau få del i denne nye videns-økonomi. Det betyder også, at der er udsigt til en mere markant erhvervsmæssig arbejdsdeling mellem land og by i de kommende år, hvor de nye væksterhverv vil koncentrere sig i og omkring metropolerne, mens erhverv med en lang tradition vil fastholdes i landområderne. Der er en række områder i Danmark som indikerer at der er vækstpotentialer baseret på regionale eller lokale styrkepositioner her tænkes eksempelvis på bioinformatik i København, kommunikationsteknologi i Nordjylland, erhvervsgartnerier på Fyn, robotteknologi i Odense, møbelindustri i det nordvestlige Jylland, den grønne industri samt tekstilindustrien i Herning osv. I takt med den øgede globalisering, vil specialiseringen og arbejdsdelingen stige yderligere, ikke kun i forhold til nationale perspektiver men i endnu højere grad internationalt. I den forbindelse vil kun de stærkeste overleve. Overlevelsen er funderet på virksomheder og kompetenceklynger, der har et solidt fodfæste, som har raffineret, fornyet og omstillet deres kompetencer til en mere kompleks og global virkelighed udviklingen af lokalt forankrede styrkepositioner vil være afgørende. Lolland-Falster er begunstiget af en række massive investeringer de kommende år. Investeringer som rigtigt udnyttet vil kunne bidrage til yderligere udvikling af nogle traditionelle erhvervsmæssige styrkepositioner indenfor bygge og bolig, transport og logistik samt metalbearbejdning. Lolland-Falsters naturlige position som et af Danmarks absolut bedste landbrugsområder, med et dna udviklet i generationer, kan videreudvikles til en global styrkeposition. Derudover rummer området en række mindre klynger som eksempelvis oplevelsesøkonomi, der rigtigt udviklet, kan bidrage til jobskabelsen Vision Visionen er at opbygge en ny erhvervsmæssig identitet baseret på en række erhvervsmæssige traditioner, styrkepositioner og kompetencer en international identitet med et solidt fundament Mission Business LF s mission er at fastholde, udvikle og tiltrække virksomheder, arbejdspladser og investeringer på Lolland-Falster gennem udvikling af attraktive og dynamiske rammer for vækstorienterede virksomheder, der understøtter områdets naturlige styrkepositioner. 7

8 5. Business LF strategiske udgangspunkt Samarbejdsaftalen mellem Business LF og kommunerne tager udgangspunkt i en tværgående indsats dækkende: Den basale erhvervsservice er kendetegnet ved den indledningsvise vejledning til primært iværksættere som påtænker at starte virksomhed. Formålet med denne indsats er, at sikre en smidig virksomhedsopstart og bl.a. medvirke til at udvikle forretningsplaner og budgetter, for derigennem at øge overlevelsesraten for den pågældende virksomhed. Denne service kan også indeholde kontakt til offentlige myndigheder. Den specialiserede erhvervsservice er kendetegnet ved en mere specifik vejledning af virksomheder. Typisk indgår virksomheden i et forløb omkring eksempelvis ejerskifte, eksport, kapitalfremskaffelse, vækstforløb eller lignende. Andre aktører og samarbejdspartnere på dette område er bl.a. Væksthus Sjælland, Capnova og private rådgivere. Kendetegnet ved disse aktører er, at der ofte skal en række specialiserede kompetencer til, for at kunne sparre med en virksomhed i form af enten faglig eller branchemæssig indsigt. Business LF vil varetage facilitator rollen og sikre gennemføring af aktiviteterne ved behov. Forretningsudvikling handler om enten at styrke eksisterende styrkepositioner eller udvikle nye. Det handler om tiltrækning af virksomheder og investorer, 8

9 matchmaking, internationale samarbejder, facilitor på udviklingsaktiviteter, opsøgende salgsarbejde, areal- og konceptudvikling osv. Som udgangspunkt er det en meget stor opgave at dække alle 3 hovedområder, og ganske umulig hvis der ikke foretages nogle hele klare prioriteringer, både i forhold til vægtning og prioritering af ressourcer, valg af målgrupper (virksomhedstyper) samt prioritering af brancher Indsatser som Business LF vil prioritere 5.2. Den basale erhvervsservice Grundydelsen i Business LF baseres på en kompetent og generel rådgivning af iværksættere i forbindelse med opstart af virksomhed, udarbejdelser af forretningsplaner samt kontaktpunkt i forbindelse med evt. kommunal myndighedsbehandling (ved eksempelvis byggesags eller miljø godkendelser). Business LF vil fokusere på, at skabe en række konceptuelle tilbud som eksempelvis: 1. Rådgiveraftner 2. Start-up School (eller iværksætter-skolen) 3. Korte uddannelsesforløb i samarbejde med eksempelvis uddannelsesinstitutionerne 4. Vækstfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing Tilbuddene til virksomhederne vil blive tilbudt gennem de 2 etablerede Vækstfabrikker i henholdsvis Nakskov og Nykøbing eller fra Råhavegård. 9

10 5.3. Den specialiserede erhvervsservice Business LF vil være omdrejningspunkt for den specialiserede erhvervsservice, det vil sige konkrete sparringsforløb med virksomhed indenfor eksempelvis eksportrådgivning, kapitalfremskaffelse, vækstforløb, ejerskifter, early warning m.m. Business LF foretager en indledende screening af virksomhederne med henblik på at identificere problemstillinger eller muligheder. Herefter tilbydes konkrete forløb gennem en række samarbejdspartnere som eksempelvis Væksthus Sjælland, Capnova, og en række private rådgivere. Business LF vil ikke selv være rådgiver på de enkelte forløb, men sikre projektstyringen og leverancerne mellem virksomhederne og rådgiverne. Model for samarbejdet visuel illustration Med denne model vil Business LF være i stand til at servicere flere virksomheder for færre ressourcer og dermed være et værdiskabende led for både virksomheder og rådgivere. I det omfang, at en given opgave og virksomhederne rammer indenfor Business LF s målgrupper og fokusområder og dermed udgør et væsentligt vækstperspektiv deltager Business LF aktivt i de enkelte forløb. 10

11 5.4. Forretningsudvikling Business LF vil fremover fokusere størstedelen af organisationens ressourcer på forretningsudvikling. Business LF definerer forretningsudvikling som en række udviklingsaktiviteter med henblik på at vækste områdets naturlige styrkepositioner aktiviteter indenfor dette område er eksempelvis: - Tiltrækning af nye virksomheder og investeringer - Matchmaking lokalt, nationalt og internationalt - Facilitator på udviklingsaktiviteter - Areal- og konceptudvikling - Generelle rammebetingelser - Innovationsmiljøer Business LF s forretningsudviklingsaktiviteter kan opdeles i 4 indsatser; værdikædeudvikling som er virksomhedsrettet, iværksætteri, tiltrækning af virksomheder og investeringer, samt rammeudvikling der fokuserer på specifikke geografier med udviklingspotentiale (eksempelvis erhvervshavne og motorvejsnære erhvervsarealer). I det følgende vil de 4 indsatser blive beskrevet Værdikædeudvikling Med henblik på at skabe varig vækst på Lolland-Falster, er det nødvendigt, at se området i en sammenhæng for at sikre den størst mulige værditilvækst. I praksis betyder det; at arbejde med virksomheder i deres respektive værdikæder, og med de områder, hvor der er et synligt realiserbart potentiale for at skabe vækst af blivende karakter. En værdikæde forstås som et samlet ressourceområde, det vil sige virksomheder indenfor både primærerhverv, fremstillingserhverv, støtteerhverv og serviceerhverv. Nedenfor er illustreret et eksempel på en værdikæde indenfor ressourceområdet bygge og bolig: Primær Erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv Grusgrav Betonelementfabrik Fremstilling af døre & vinduer Byggemarkeder VVS grossister Entreprenører Tømrere Malere VVS er Business LF skal fremme væksten i de valgte værdikæder gennem f.eks. samarbejde om innovation mellem virksomhederne, understøtte virksomhederne i internationalisering, finansiering og matchmaking - skabe synlighed på markederne for klynger af virksomheder, og koble virksomhederne med øvrige aktører, som eksempelvis uddannelsesinstitutioner, jobcentre og kommuner. Ovennævnte betyder, at Business LF fremover vil fokusere på samarbejdet mellem virksomhederne, kompetenceopbygning mellem virksomhederne samt konkrete forretningsmuligheder og mindre på aktiviteterne internt i virksomhederne. 11

12 Da andre regionale aktører netop har fokus på den specialiserede erhvervsservice til enkelte virksomheder, vil Business LF i de sammenhænge facilitere, at disse kompetencer kommer i spil. Business LF vil dog fortsætte med at tilbyde den specialiserede erhvervsservice, hvor der er et naturligt vækstperspektiv i forhold til Lolland-Falsters styrkeområder Målgrupper som Business LF vil prioritere Virksomhederne på Lolland-Falster kan inddeles i en række målgrupper og for Business LF er det afgørende, at fokusere på de målgrupper, der selv vil vækst og udvikling dette gælder for både basal erhvervsservice, specialiseret erhvervsservice og forretningsudvikling. Målgrupper: a) Virksomheder med vækstpotentiale det er virksomheder, som har lysten, viljen og ressourcerne til udvikling. Det gælder både små og store virksomheder som kendetegnes ved, at de befinder sig tidligt i deres vækstforløb. Ofte er der en række omverdendrivers, der skaber fremadrettet muligheder for denne type af virksomheder. b) Konsoliderede virksomheder med vækstpotentiale det er ofte større virksomheder, der har en solid erfaring indenfor en række områder. Virksomhederne i denne målgruppe kan både agere forbillede for andre virksomheder, men har også et selvstændigt og betydeligt udviklingspotentiale. Der er især mulighed for brede udviklingsforløb og spin-offs. c) Virksomheder med lave vækstrater og/eller ambitioner virksomheder på dette område er kendetegnet ved lav vækst og en lav grad af udvikling, ligesom virksomhederne typisk er tilfredse med situationen, og egentligt ikke ønsker de store udviklingstiltag. d) Virksomheder med lave vækstrater og/eller kompetencer virksomheder på dette niveau er ofte ressourcekrævende, og der ofte få beskæftigelsesmæssige effekter knyttet til denne gruppe. Business LF vil fremadrettet fokusere på de virksomheder, som har udviklingspotentiale, og som selv ønsker vækst (a og b). Virksomheder udenfor disse målgrupper vil Business LF ikke fokusere på (c og d). Det betyder også, at Business LF især vil fokusere på virksomheder, som indgår i Lolland-Falsters naturlige styrkepositioner. Virksomheder indenfor c-gruppen, hvor der er potentiale vil Business LF servicere jf. førnævnte målgruppevalg. 12

13 Model for målgruppevalg Ovenstående model illustrerer sammenhænge mellem Business LF s ressourceallokering og målgrupperne Styrkepositioner som Business LF vil prioritere Business LF har som tidligere nævnt lavet en grundig analyse af erhvervsstrukturen og en række værdikæder på Lolland-Falster. På baggrund af antallet af virksomheder, vækstpotentialet i virksomhederne, globale makrodrivers, markedskræfter nationalt såvel som internationalt og stærke positioner, har Business LF udvalgt en række værdikæder/ressourceområder, som organisationen vil prioritere Landbrug & Fødevarer Værdikæden indenfor Landbrug- og fødevareområdet er funderet på en fuld værdikæde indenfor primærerhverv, fremstillingserhverv, serviceerhverv og støtteerhverv. Landsbrugog fødevareerhvervet er enkeltstående det ressourceområde, som isoleret set bidrager mest til den samlede beskæftigelse på Lolland-Falster. Området er kendetegnet ved en høj andel af traditionelle landbrug og mindre kvalitets fødevareproducenter, men især en række internationale virksomheder i hele værdikæden udgør en stort fundament eksempelvis Nakskov Mill Foods, Nordic Sugar, Vikima Seed, Maribo Seed, DLF, DLG, Danish Agro, Ardo, Hardi osv. 13

14 En lang række drivere som eksempelvis fødevareknaphed, ressourceknaphed, voksende middelklasse, regionalt, nationalt og internationalt fokus på landbrug- og fødevareområdet og mangeårig lokale traditioner, skaber grobund og muligheder for langsigtet vækst og udvikling indenfor området. Styrker Stor og komplementerende værdikæde. Danmarks største test, afprøvnings og forsøgscenter En række højtprofilerede kvalitetsproducenter. En række store og velrenommerede virksomheder med internationale aktiviteter. Stor soliditet i landbruget. En række lokaler profiler med netværk indenfor Landbrug- og fødevaresektoren. Muligheder Udnyttelse af globale makrotrends. Fundingmuligheder regionalt, nationalt og internationalt. Stort nationalt og internationalt fokus på landbrug og fødevarer. Stærke nationale og lokale interesseorganisationer. Muligheder for attraktive klyngemuligheder i eksisterende klynger nationalt. Kendt testområde i Europa qua de klimatiske unikke forhold. Svagheder Begrænset kommercielt udviklingsarbejde på tværs i værdikæden. Begrænset samarbejde på tværs i værdikæden. Svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Trusler Øget konkurrencepres fra lavtlønslande i særdeleshed Østeuropa. Ophævelse af sukkerkvoterne i Reguleringer og forhøjelse af afgifter og dermed forringelse af den internationale konkurrenceevne. Fokusområder: Business LF vil understøtte forretningsudviklingen på tværs i værdikæden. Business LF vil arbejde for, at de nuværende og kommende arbejdskraftsudfordringer bliver løst, da det anses som en væsentlig barriere for vækst. Business LF vil arbejde for, at der er finansieringsmuligheder til rådighed, så virksomhederne kan realisere og udnytte de muligheder, der byder sig nu og på sigt. Business LF vil udnytte den lokale styrkeposition til en samlet branding af hele området nationalt såvel som internationalt Bygge & Bolig Værdikæden inden for Bygge og boligområdet er baseret på en fuld værdikæde indenfor primære erhverv, fremstillingserhverv, serviceerhverv samt støtteerhverv. Området bidrager, efter fødevare- og landbrugsområdet, mest til den private beskæftigelse på Lolland-Falster. Erhvervsstrukturen er kendetegnet ved en lang række små og mellemstore virksomheder. Lolland-Falster vil de næste 6-8 år huse nogle af Danmarkshistoriens største byggerier, som kommer på toppen af et i forvejen højt offentligt investeringsbudget, derudover forventes det, at det private marked øger aktiviteten de kommende år. Effekterne af en forbedring af konjunkturerne og de offentlige investeringer er allerede slået igennem, og der ses dels en 14

15 bedring og stigning i de økonomiske nøgletal, som eksempelvis indtjening, overskudsgrad og likviditetsgrad, mens virksomhedernes soliditet stadigvæk skal forbedres. I takt med efterspørgslen er steget oplever virksomhederne markante udfordringer i at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, som tegner til at blive en generel udfordring for branchen og for Lolland-Falster generelt. Styrker Stærk og komplementerende værdikæde Øget indtjening, overskudsgrad og likviditetsgrad. Mange virksomheder. Stærke traditioner. Muligheder Bygge- og anlægsaktiviteter på Lolland- Falster og i resten af regionen. Mange lavt hængende frugter i forhold til at opnå produktivitetsgevinster. Stor offentlig / kommunal efterspørgsel og mulighed for nye samarbejder. Mulighed for brede samarbejder i værdikæden. Svagheder Lav produktivitet. Fokus på nærgeografien. Manglende konkurrencekraft. Lav grad af sammenhæng i værdikæden og dermed tab i værditilvækst. Svag soliditet. Kapital. Mangel på kvalificeret arbejdskraft. Trusler Kvalificeret arbejdskraft. Kapital. Fokusområder: Business LF vil sammen med erhvervet og andre samarbejdspartnere medvirke til, at virksomhederne på Lolland-Falster gennem deltagelse i de kommende års byggeprojekter udvikler en øget konkurrenceevne og produktivitet, så der på lang sigt etableres en konkurrencedygtig, modstandsdygtig og sammenhængen værdikæde. Business LF vil understøtte forretningsudviklingen på tværs i værdikæden. Business LF vil arbejde for, at de nuværende og kommende arbejdskraftsudfordringer bliver løst, da det anses som en væsentlig barriere for vækst. Business LF vil arbejde for, at der er finansieringsmuligheder til rådighed, så virksomhederne kan realisere og udnytte de muligheder, der byder sig nu og på sigt Transport & logistik Beskæftigelsen indenfor transport og logistik området svarer til ca årsværk og er dermed det 3. største ressourceområde på Lolland-Falster. Erhvervsstrukturen er kendetegnet ved en lang række mindre vognmænd og et par enkelte større, samt de 2 store rederier; Scandlines og Rederiet Færgen. Det er i særdelshed de kommende års infrastrukturprojekter, som kommer til at skabe store muligheder både nu og på lang sigt. Skiftet fra en national til en ny europæisk transportkorridor vil fremadrettet skabe nye muligheder kombineret med attraktive erhvervsarealer og gode om-lastningsmuligheder fra vand, vej og skinner. Styrker Svagheder Højfrekvent produkt med stor kapacitet, der Mange små transportvirksomheder. 15

16 forbinder landsdelen med Kontinentet og Norden. Adgang til både den Øst og Vest europæiske korridor. Et par enkelte store virksomheder (Saxtrans, John Maj, Scandlines, Færgen). Komplet værdikæde (transport, shipping, logistikservices, om-pakning, lagre m.m.). Fordelagtigt placerede erhvervsarealer og havne. Muligheder Femern Bælt forbindelsen og Storstrømsbroen under byggeriet. Ny og stærkt forbedret infrastruktur. Reduceret transporttider. Mulighed for om-lastning mellem vand-, vejog skinnetransporter. Øget godsmængder. Begrænset kapacitet. Manglende kapitalberedskab kan få svært ved at udnytte de nye muligheder. Limiteret internationalt udsyn. Begrænset salgskompetencer. Innovationskompetencer. Trusler Konkurrence fra især østeuropæiske chauffører. Større nationale og internationale transportvirksomheder udkonkurrerer de mindre virksomheder. Lolland-Falster bliver klemt mellem de store metropoler. Manglende investeringer i infrastruktur havne og yderligere vej forbindelser. Fokusområder: Business LF vil fokusere på at udvikle rammerne i og omkring havne og erhvervsarealer Business LF vil understøtte erhvervets vækstmuligheder Business LF vil arbejde for, at der er finansieringsmuligheder til rådighed, så virksomhederne kan realisere og udnytte de nye markedsmæssige muligheder Metalbearbejdning På Lolland-Falster har de metalbearbejdende virksomheder de seneste år oplevet store udsving i omsætningen, hvilket især skyldes de seneste års lavkonjunktur, men i høj grad også, at virksomhederne oftest indgår som underleverandører til virksomheder, som producerer enkeltordre, og dermed er følsomme overfor eksterne udsving. De metalbearbejdende virksomheder indgår ikke kun i et ressourceområde, men arbejder på tværs af flere ressourceområder, og kan derfor opfattes som en væsentlig støttefunktion til en lang række forskellige industrier. Virksomhederne oplever efter et par hårde år nu stigning i top- og bundlinjen. De kommende års anlægs- og infrastruktur investeringer forventes at have en positiv effekt på branchen. Styrker Stærk og komplementerende værdikæde Ekspertise i såvel seriefremstilling som individuelle løsninger Kan levere både produktion, montage, pakning og forsendelse Krankapacitet til håndtering af selv meget store og tunge emner Erfaring i komponent fremstilling til korrosive/ aggressive Forholdsvist moderne produktionsapparat Svagheder Mangler støberi-virksomheder der komplementerer værdikæden Mangler finmekanisme virksomheder hhv. sværindustrielle produkter Mangler udvikling af egne designs/ produkter Mangler faguddannet personale Mangler ekspansiv/ ambitiøs strategiplan for den samlede branche + enkeltvirksomheder Salgskompetencer, nationalt såvel som internationalt 16

17 Veluddannet personale Hurtig levering i den aftalte kvalitet (leveringsdygtige) Muligheder Klyngemedlemmer godt kendskab til hinanden og kan samarbejde omkring salgsog markedsudvikling Klyngesamarbejde omkring oplæring af nyt personale på tværs af virksomheder, produkter og (nationale) grænser LF klynge mulighed for at få andel af mulig opsving i efterspørgsel i nabolandene Fokusområder: Trusler Mangler erfaring med udviklingsarbejde Dansk løn/pris niveau Stigende kvalitetsniveau i lavlønslande (bl.a. Kina) Bedre logistik fra lavlønslande Rekruttering af faguddannet personale Produkterstatning af eksempelvis aluminium Business LF vil sammen med erhvervet og andre samarbejdspartnere medvirke til, at virksomhederne på Lolland-Falster gennem deltagelse i de kommende års byggeprojekter udvikler en øget konkurrenceevne og produktivitet, så der på lang sigt etableres en konkurrencedygtig, modstandsdygtig og sammenhængen værdikæde. Business LF vil understøtte forretningsudviklingen på tværs i værdikæden. Business LF vil arbejde for, at de nuværende og kommende arbejdskraftsudfordringer bliver løst, da det anses som en væsentlig barriere for vækst Oplevelsesøkonomi & detail Lolland-Falster er Region Sjællands største turismeområde og huser ca. 33 % af regionens overnatninger, med sommerhusområdet Marielyst og Feriecentret Lalandia som de absolut største spillere med samlet 75 % af alle overnatninger i området. Området har en række unikke attraktioner som eksempelvis Knuthenborg, Fuglsang Kunstmuseum, Middelaldercentret, Krokodille Zoo og en række slotte og herregårde. Turismen og detailhandlen er 2 sammenhængende og indbyrdes afhængige brancher. Den direkte beskæftigelse indenfor turismen er ca. 750 årsværk og ca årsværk i afledt beskæftigelse. Området er præget af mange mindre virksomheder og få større aktører, hvoraf hovedparten opererer inden for restaurationsbranchen. Både detailhandlen og turismen har en relativ lav samlet værdiskabelse og et lavt produktivitetsniveau dette er især tydeligt på turismeområdet, hvilket blandt andet er et resultat af det lave uddannelsesniveau, der kendetegner området. Således har 64 % af de beskæftigede ingen kompetencegivende uddannelse. Den manglende produktivitet og konkurrenceevne har ramt området hårdt i forbindelse med finanskrisen, hvor det har været svært at effektivisere sig ud af problemerne, hvilket har betydet, at virksomhederne ikke har formået at investere i udvikling og markedsføring, og dermed står tilbage med et slidt produkt. Der er dog en lang række potentialer for turismen på Lolland-Falster, hvor Marielyst og Sydlolland udgør oplagte udviklingsområder, ligesom det nye destinationssamarbejde De Danske Sydhavskyster er positivt for området. Styrker Godt og velfungerende samarbejde med turisterhvervet. En række toneangivende aktører. Svagheder Lavt uddannelsesniveau hos erhvervet. Manglende samarbejder mellem turismen og detailhandlen. 17

18 Stærkt fundament i visitlolland-falster.com. Kommunal og politisk vilje til turismeudvikling. Muligheder Styrkepositioner med udviklingspotentiale (Marielyst og Sydlolland). Regeringens Turismevækstplan. Femern Bælt forbindelsen. Korte afstande mellem oplevelsesmuligheder. Trusler Stærkt sæsonbetonet. Begrænset finansieringsmuligheder. Nordtyske kystdestinationer. Femern Bælt forbindelsen. Dansk løn/ prisniveau. Mange reguleringer i forhold til udlandet. Fokusområder: Business LF vil igangsætte og understøtte aktiviteter indenfor forretningsmæssig kompetenceudvikling i turismen såvel som hos detailhandlen. Business LF vil arbejde med strategisk udvikling af Marielystområdet og Sydlollands kyst herunder tiltrække investeringer til områderne Fælles vækstdrivere Kerneaktiviteterne omhandler de fælles vækstdrivere, som på tværs af brancher, ressourceområder og målgrupper skaber den største værditilvækst. Udgangspunktet for vækst i erhvervslivet er en stærk konkurrenceevne, som igen er afhængig af en høj produktivitet. Der er en række overordnede drivere som påvirker konkurrenceevnen, eksempelvis valutakurser, renteforhold, lønniveauer osv. Der er dog også en lang række drivere, som Business LF har mulighed for at påvirke og arbejde med. Derfor vil Business LF fokusere på følgende kerneaktiviteter: Innovation og ledelse Produkt- og procesudvikling samt optimering af forretningsmodeller er essentielle for at øge konkurrenceevnen og dermed skabe en langsigtet udvikling. Det handler i høj grad om, at raffinere, forny, og omstille produkter, services, forretningsmodeller og kompetencer til en mere kompleks og global virkelighed Salgs- & markedsudvikling Virksomhederne har igennem lavkonjunkturen været fokuseret på, at skære virksomheden til i særdeleshed på omkostningssiden, hvilket er sket på bekostning af fokus på toplinjen. Med en forventet bedring i de økonomiske konjunkturer skal der nu også fokuseres på toplinjen Det handler om salgskompetencer og i særdelshed salgsfremstød på tværs af ressourceområderne. Kapital Adgangen til kapital er essentiel med henblik på at realisere virksomhedernes vækst- og udviklingsmuligheder. Der er behov for at øge mængden af tilgængelig kapital i form af både risikovillig-, ansvarlig- og lånekapital. Virksomhedernes kompetencer i forhold til at indgå i dialog med banker, investorer og andre finansielle udbydere skal øges. 18

19 Arbejdskraft og uddannelse Virksomhederne på Lolland-Falster oplever i stigende grad udfordringer med at rekruttere velkvalificeret arbejdskraft, hvilket primært gælder indenfor faglærte og højtuddannede grupper. For at øge konkurrenceevnen er det nødvendigt med dygtige medarbejdere med de rigtige kompetencer. Anlægs- og infrastrukturinvesteringer Lolland-Falster er begunstiget af en række store investeringer. Disse skal udnyttes før, under og efter byggerierne med henblik på at øge og sikre en høj lokal konkurrenceevne og jobskabelse på lang sigt. Det offentlige Udviklingen af en stærk konkurrenceevne er i høj grad båret af en lokal og intelligent efterspørgsel en efterspørgsel som skal være med til at øge den lokale udvikling og konkurrenceevne. Lolland og Guldborgsund kommuner udgør de 2 største virksomheder på Lolland-Falster og dermed er et stærkt offentligt-privat samspil en væsentlig driver for konkurrenceevnen Iværksætteri Kommunerne på Lolland Falster har sammen med Business LF en vision om, at Lolland- Falster er det område i Danmark hvor kreative og innovative iværksættere har de bedste betingelser for at udvikle sig selv og deres virksomhed. Her findes dynamiske og kreative miljøer, der netværker og sparrer på tværs af faglige grænser. Her skabes vækst og branding af Lolland-Falster i et særligt fællesskab mellem offentlige og private aktører. 19

20 Fokusområder: Business LF vil fokusere ressourcerne på de iværksættere, som har et tydeligt vækstpotentiale. Business LF vil prioritere indsatsen i forhold til Vækstfabrikken i Nakskov og Innovationshuset i Nykøbing Falster. Business LF vil arbejde for attraktive finansieringsmuligheder til vækstiværksættere Tiltrækning af virksomheder og investeringer Lolland-Falster har de næste mange år en enestående mulighed for at tiltrække nye virksomheder til områder nationale såvel som udenlandske. Dels i kraft af anlægs- og infrastrukturinvesteringerne samt de efterfølgende radikale infrastrukturændringer, men i ligeså høj grad i forhold til de naturlige styrkepositioner Lolland-Falster besidder indenfor eksempelvis landbrug og fødevarer. Fokusområder: Business LF vil varetage den opsøgende indsats overfor potentielle nye virksomheder eller investorer alene og i samarbejde med Copenhagen Capacity og Invest In Denmark. Business LF vil understøtte branding og markedsføring af de valgte styrkepositioner. Business LF vil arbejde med matchmaking i forhold til Nordtyskland og Sverige på både virksomhedsniveau og kommunalt niveau. Business LF vil arbejde aktivt med entreprenører, rådgivere m.fl. i relation til anlæg- og infrastrukturinvesteringerne med henblik på at sikre investeringer i området på lang sigt Rammeudvikling Optimale rammer og rammebetingelser er afgørende for tiltrækning og etablering af virksomheder, investeringer og nye arbejdspladser. Både Lolland og Guldborgsund kommuner har udlagt en række nye attraktive erhvervsarealer, hovedsagelig i forbindelse med afkørsel 43 ved Nr. Alslev og afkørsel 48 ved Maribo. Den faste forbindelse vil uden tvivl styrke områderne mellem Hamborg og København og skabe en vækstakse med nye muligheder for områderne mellem metropolerne her spiller ovennævnte motorvejsnære erhvervsarealer en central rolle på denne nye TEN-T korridor. Andre oplagte erhvervsudviklingsmuligheder ligger i regionens havne, hvor specielt en udvidelse af Orehoved Havn, vil kunne tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser, samt udvikle markante synergier til eksempelvis Business Park Falster på afkørsel 43. Det samme match vil være gældende for Bandholm Havns placering i forhold til de nye erhvervsarealer ved afkørsel 48. Det handler om at udnytte den konkurrenceposition, der er i begge havnekommuner for at udvikle erhvervsområder i og omkring havnene, hvilket Nakskov Havn er et synligt bevis for. Fokusområder: Business LF vil understøtte Lolland og Guldborgsund kommuner i udviklingen af attraktive havne- og erhvervsarealer. 20

21 Business LF vil arbejde strategisk for at tiltrække og samarbejde med developers. Business LF vil kontinuerligt arbejde for at synliggøre mulighederne på Lolland-Falster Tiltrækning af turister Business LF har sammen med kommuner og private aktører på Lolland-Falster og Sydsjælland etableret en ny markedsføringsforening De Danske Sydhavskyster. Samarbejdet er indgået med det formål, at øge den samlede markedsføring af området med henblik på at tiltrække både danske og internationale turister. Det er især nærmarkederne, der vil blive prioriteret. Business LF står for driften og udviklingen af hjemmesiden som er Lolland-Falster officielle turismehjemmeside. Hjemmesiden blev relanceret i starten af 2013, og har oplevet en stor stigning i antallet af besøgende. Hjemmesiden er baseret på data fra Guide-Danmark, som sikrer et stort informationsniveau om Lolland-Falster. Udover ovenstående er Business LF udgiver af det officielle Lolland-Falster katalog, som primært er en samlet destinationsguide for området. Fokusområder: Business LF vil deltage i det strategiske samarbejde: De Danske Sydhavskyster, for at sikre national og international synliggørelse af Lolland-Falster Business LF vil øge antallet af besøgende på hjemmesiden og øge de kommercielle aktiviteter på platformen Lolland-Falster kataloget skal løbende udvikles Interessevaretagelse Interessevaretagelse og forbedring af erhvervslivets rammebetingelser er særdeles vigtigt i forhold til at skabe vækst, udvikling og blivende arbejdspladser på Lolland-Falster. Fokusområder: Business LF vil i samarbejde med kommunerne arbejde for, at forbedre rammerne for erhvervslivet på Lolland-Falster og proaktivt understøtte strategiske erhvervsudviklingsaktiviteter gennem opsøgende aktiviteter og synliggørelse i forhold til regionale, nationale og internationale beslutningstagere og interesseorganisationer. 6. Branding af Lolland-Falster En revitaliseret branding af Lolland-Falster skal tage udgangspunkt i alt det øerne er kendt for, og styrke opfattelsen af den positive fortælling, samt reformulere de elementer af Lolland-Falsters historie som har været kendt, men måske er glemt i dag. Fortællingen om Lolland-Falster skal tage udgangspunkt i de styrker, som har været bærende for at udvikle stærke virksomheder inden for landbrug og fødevarer, samt metal- og fremstillingsvirksomheder, og kobles med det nye kapitel i Lolland-Falsters historie: Den 21

22 særlige position i transportkorridoren mellem Europa/Nordtyskland og Øresundsregionen/Skandinavien. Brandingen af Lolland-Falster er med det udgangspunkt en mere kompleks operation end traditionel product-branding og place-branding. Opgaven er på samme tid, at placere Lolland-Falster som et stærkt brand hos: danske og udenlandske virksomheder, der skal se de særlige forretningsmæssige muligheder i at samarbejde med virksomheder på Lolland-Falster, og etablere sig på Lolland-Falster. danskere og udlændinge, der gerne skal give håndslag på fortællingen om Lolland-Falster, som et stærkt brand inden for lokalt producerede råvarer og fødevarer med distinkte smagsmæssige kendetegn fra en særlig, afgrænset geografi, geologi og klima, samt finde Lolland-Falster attraktivt som feriemål. I kampen om en plads i brand-hierarkiet hos virksomheder, såvel som private, vil Lolland- Falster være i direkte kamp med både danske og udenlandske regioner og landsdele. Derfor handler det ikke om blot at gøre det bedre, men om at eksponere og vitalisere den særlige identitet, der er Lolland-Falsters: Lolland-Falster er en stærk fødevareproducerende landsdel med succesrige virksomheder, der på deres egne områder og inden for særlige segmenter er stærke, anerkendte brands. Landsdelen står især stærkt inden for den korn- og plantebaserede del af fødevaresektoren, hvor markante virksomheder sammen med de store landbrug er med til at dække hele værdikæden fra frøavl over dyrkning til forædling og færdigbearbejdelse og distribution, salg og markedsføring. Det giver en unik position med de særlige forudsætninger, der skal til for at udvikle og styrke en klyngedannelse inden for området og dermed tiltrække virksomheder inden for hele værdikæden på begge sider af det råvareproducerende landbrug. Når det kobles sammen med en begyndende forståelse (blandt distributører af fødevarer, gastro-miljøet og forbrugerne) for landsdelens særlige terroir med gode historier fra blandt andet Frederiksdal Kirsebærvin, Dalbakkegaard Kyllinger, Tasting Denmark, Fejø Frugt, Krenkerup og Knuthenlund, står Lolland-Falster med et unikt grundlag for at positionere øerne med en stærk fødevare-identitet. Den position kan over år udvikles til et brand, hvilket vil give de mest værdiskabende virksomheder i værdikæden en veldefineret og beskyttet geografisk identifikation med stor markedsføringsværdi. Lolland-Falster er kendt for en fornem position i dansk industri-historie med Nakskov Skibsværft og MAN i Holeby, som eksempler på tradition og kultur inden for metal- og fremstillingsindustrien. Denne del af fortællingen skal rettes mod indenlandsk og udenlandsk industri, herunder vidensleverandører til industrien med henblik på at positionere Lolland-Falster som mulighedernes land midt mellem Europa og Skandinavien. Lolland-Falster som transportkorridor. Femerbælt-forbindelsen kommer til at styrke en akse op gennem Tyskland over Lolland-Falster til Øresundsregionen/Skandinavien. Det - indtil videre ubeskrevne blad i Lolland-Falsters historie - kommer til at skabe en ny 22

23 dynamik i Nordeuropa. Med den rette positionering i brandingen af Lolland-Falster vil det kunne udnyttes til at ændre det regionale spil i Europa til Lolland-Falsters fordel. Lolland-Falster har komponenterne til at udvikle et stærkt brand. Men det kræver, at man er bevidste om den fælles historie og udvikler en klar opfattelse af, hvad dét er, der er den gode fortælling om øerne. Derfor skal den kommunikationen rettet mod verden uden for Lolland-Falster suppleres med en stærk, fællesskabsskabende kommunikation inden for de to kommuner. 7. Strategikort Business LF Strategikortet illustrerer indsatser og processer med henblik på, at opfylde de strategiske mål. Business LF s interne kompetencer i samarbejde med tredjeparts aktører udgør ressourcekapitalen. De fælles ressourcer bruges på, at arbejde med de strategiske indsatsmål, der skal sikre at Business LF opnår de opsatte nøglesucces faktorer. Nøglesucces faktorerne er afgørende for, at Business LF når de strategiske mål. 23

24 8. Struktur Business LF Nedenstående oversigt viser organiseringen i Business LF: 24

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen og UdviklingVejen Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding indgår

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Vækstforum Sjælland vil styrke og fokusere den vækstpolitiske indsats, der er fastlagt i erhvervsudviklingsstrategien, så den i endnu højere grad

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017

Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017 Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017 Norddjurs Kommune er en del af det østjyske vækstcenter og arbejdskrafts-oplandet i og omkring Aarhus. Det giver Norddjurs Kommune nogle særlige muligheder,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

ERHVERV, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014

ERHVERV, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014 ERHVERV, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD Som grundlag for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi er Center

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Formål Projektets formål er at tiltrække og fastholde internationalt kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. I det perspektiv er formålet med

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Hvordan fremmer kommunen udenlandske investeringer?

Hvordan fremmer kommunen udenlandske investeringer? Hvordan fremmer kommunen udenlandske investeringer? Gode råd til kommunal investeringsfremme www.investindk.com Chef for Invest in Denmark, Dorte Bech Vizard, introducerer: Udenlandske investeringer skaber

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

3000 nye job. Silkeborg Kommunes Erhvervspolitik 2010-2014 - 2020

3000 nye job. Silkeborg Kommunes Erhvervspolitik 2010-2014 - 2020 3000 nye job Silkeborg Kommunes Erhvervspolitik 2010-2014 - 2020 Indholdsfortegnelse Vi vil skabe 3000 nye job... 4 7+2 bud på vækst... 6 Proces & baggrund... 28 Gode idéer til handlinger... 35 2 En politik

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Vækstfabrikkerne Version 2.0

Vækstfabrikkerne Version 2.0 Vækstfabrikkerne Version 2.0 Dette dokument har til formål kort at opsummere status på Vækstfabrik-projektet samt den overordnede strategi og økonomi bag det kommende Vækstfabrikkerne 2.0 projekt. Udover

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

VækstVilkår. vordingborg 2012-13. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.

VækstVilkår. vordingborg 2012-13. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12. VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.075 11.204 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

VækstTendens. 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner

VækstTendens. 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner VækstTendens 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner 2 FORORD Det store jobtab i er bremset. Virksomhederne i regionen har skåret ind til benet, optimeret driften, og kan nu

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune 13-06-2013 Indhold 1. Fokusering af Nordfyns vækststrategi... 3 2. Situationsanalyse... 5 3. Gode erhvervsmæssige

Læs mere

Eksportrådet & Væksthus Nordjylland. Eksport til Norden og Baltikum Tirsdag d. 3. sept. 2013 Hotel Vilsund Strand

Eksportrådet & Væksthus Nordjylland. Eksport til Norden og Baltikum Tirsdag d. 3. sept. 2013 Hotel Vilsund Strand Eksportrådet & Væksthus Nordjylland Eksport til Norden og Baltikum Tirsdag d. 3. sept. 2013 Hotel Vilsund Strand Hvem er jeg? Navn: Alder: Privat: Lars Juhl Hansen 44 år Far til 2 børn på 13 hhv. 17 år

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Carsten Christensen, Vesthimmerlands Kommune Kvalificeret Arbejdskraft Innovation og vækst Turisme og oplevelse Navn og Kommune: Jammerbugt

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune ERHVERVSPOLITIK for Vejen Kommune 2011-2015 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Layout

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere