Udviklingshæmmede demente. - problemstillinger og idéer. Målgruppe: Fagpersoner der arbejder med udviklingshæmmede mennesker med demens

Transkript

1 Udviklingshæmmede demente - problemstillinger og idéer. Målgruppe: Fagpersoner der arbejder med udviklingshæmmede mennesker med demens

2 Indholdsfortegnelse: Udviklingshæmmede demente... 3 problemstillinger og idéer Indledning... 3 Hvordan påvirker de udviklingshæmmede beboeres demensforløb medarbejderne?.. 4 De svære følelser og tilstande hos medarbejderne... 4 Arbejdet bliver vanskeligere... 4 Se det positive!... 5 Hvad er svært at rumme og takle i hverdagen?... 5 Den dementes handlinger og udtryk... 5 Hvordan handler medarbejderen:... 5 Relationen... 6 De andre beboere Viden... 7 Grænser og magt... 7 Forældre og pårørende Hvad gør vi når det lykkes? - en beskrivelse af redskaber og løsninger... 8 Ting og redskaber der har været benyttet med succes Ideer til samvær Ideer til hinanden Indretning Afslutning Tillæg 1 Demensfaserne fra Den anden frekvens Kontaktø *) et pædagogisk redskab Formål: Rammen: Pædagogens rolle: Efterfølgende: Faglitteratur: Indretning Specialister Legetøj Skønlitteratur og DVD September 2010/suh

3 Udviklingshæmmede demente problemstillinger og idéer. Indledning Formålet med dette skrift er dels at give et billede af hvordan man som medarbejder kan blive påvirket af at arbejde med udviklingshæmmede demente, dels at give ideer til hvordan man konkret kan arbejde med målgruppen, samt hvor man kan søge mere viden om demens og udviklingshæmning. Skriftet er blevet til på baggrund af en demensdag med erfaringsudvekslinger mellem 70 personaler og ledere fra 4 boenheder. En lille forundersøgelse havde peget på, at det ikke var den konkrete viden om demens, der var det vigtigste at få talt sammen om. Mange har allerede den viden. Derimod havde mange brug for viden om, hvordan arbejdet med mennesker med demens påvirker dem. At vide, at andre har den samme slags følelser og frustrationer i arbejdet med den udviklingshæmmede demente kan hjælpe den enkelte medarbejder til bedre at kunne rumme egne og andres frustrationer. Vidensopsamlingen fra dagen er i denne folder struktureret ud fra svarene på følgende spørgsmål: 1. Hvordan påvirker de udviklingshæmmede beboeres demensforløb medarbejderne? 2. Hvad er sværest at rumme og takle i relationen? 3. Hvad gør vi når det lykkes? - en beskrivelse af redskaber og løsninger Derudover indeholder det et lille tillæg om demensfaserne, et tillæg om kontakt-ø, en litteraturliste og andre praktiske oplysninger. Vi håber at nye og erfarne medarbejdere i feltet kan blive inspireret af folderen, både til at afprøve nye tilgange til arbejdet med demente beboere og til at tale med kolleger om de frustrationer og svære følelser som nemt kan opstå. God fornøjelse! 3

4 Hvordan påvirker de udviklingshæmmede beboeres demensforløb medarbejderne? De svære følelser og tilstande hos medarbejderne. Det er væsentligt at erkende, at det er svært at arbejde med demente. For den enkelte medarbejder er nedenstående følelser og tilstande fremherskende: frustration ked af det sårbarhed afmagt vrede dårlig samvittighed stress tvivl på egne evner manglende tålmodighed irritation vemodighed angst grænseoverskridende Arbejdet bliver vanskeligere Samtidig med at arbejdet sætter en masse følelser i gang, som er svære at takle, bliver arbejdet med beboeren også vanskeligere: Det er vanskeligt når medarbejdere ikke samarbejder, når forskellige syn støder sammen. Det er svært når den demente kræver meget og der ikke er tid til at tage sig af de andre medbeboere. Når sygdomsudviklingen går hurtig, er det svært at omstille sig og følge med og det gør ondt i sjælen at se den demente forandre sig. Det påvirker den enkelte medarbejder, når man ikke ved om det bliver en god eller dårlig dag. Når beboeren skriger hele dagen, når de forfalder, når medarbejderne ikke kan nå ind til den demente, når den demente ikke forstår hvad der sker. 4

5 Se det positive! Til gengæld bliver medarbejderne også påvirket positivt af den glæde og humor der er i arbejdet. Ligeledes giver en fælles viden, især viden om de forskellige demensfaser stor arbejdsglæde. Hvad er svært at rumme og takle i hverdagen? Ofte opstår der situationer og forhold, der er svære at rumme og takle i hverdagen. Nedenfor er der givet eksempler på disse. Den dementes handlinger og udtryk. Det er svært at forstå den demente beboers udtryk: Hvad er det han vil, er han sulten, bange eller træt? Det er også svært at forstå, hvor beboeren er i sit demensforløb: Hvor i forløbet er han, når han fx ikke kan finde sit værelse, og hvordan møder man ham lige nu? Medarbejderne stiller sig hele tiden spørgsmål om, hvordan de skal handle ift. beboeren ud fra hans handlinger og udtryk: Hvordan handler medarbejderen: Når den demente græder og ikke kan vise tydeligt hvad han vil? Når den demente udtrykker både angst, uro og latter hvad skal medarbejderen så gribe til? Når den demente sover og sover: Hvornår skal personalet afbryde søvnen for at tilgodese behov som tørst og skifte ble m.m.? 5

6 Når den demente ikke vil spise og drikke, hvor meget skal der presses, hvornår skal man stoppe? Når den demente giver udtryk for smerte, er der så tale om fysisk smerte eller er det psykisk? Når den demente er voldelig og slår og lige efter vil han give knus, hvordan reagerer man så? Når den demente er verbalt udadreagerende og det er svært for personalet at holde til en hel arbejdsdag og det føles som et fagligt nederlag at sige fra Når den demente ikke kan udtrykke sine følelser, hvad gør man så? Når den demente udtrykker angst for at gå over et dørtrin, komme på toilettet, få en forflytning kan medarbejderen få oplevelse af at gå over egne grænser når der skal handles Når den demente selv ved han mister færdigheder, hvordan hjælper man ham? Når den demente er i gruppen er det svært at planlægge en dag Relationen. Det er svært: Når samværet forandrer sig, fordi beboeren forandrer sig, er det svært at være i Når der ikke er tid nok til bare at være og holde i hånden Når den demente mister sin værdighed For personalet at være i nuet og holde fokus Det er hårdt og stressende at være deltager i den dementes stereotype adfærd At erkende at nu går det kun den vej At sige og gøre det rigtige At møde beboere i nuet, den ene dag kan de gå, den næste dag kan de ikke gå, og så går de igen At tilbyde den demente det rigtige i øjeblikket: Så er han nærværende, så er han det næste øjeblik fraværende At være omstillingsparat i nuet 6

7 De andre beboere. Det er svært: For medarbejderne, når de andre beboere bliver irriterede over den dementes udtryk og væremåde At forklare de andre beboere, hvad det er der sker med den demente Viden. Det er svært: Når medarbejdergruppen ikke har fælles viden om demensforløb og faser Når den dementes udviklingsalder forandrer sig Når den demente er påvirket af stemninger Når der ingen facit liste er Når der er usikkerhed omkring medicin og hvornår der skal gives P.N. Når medarbejderne ikke kender den dementes livshistorie, og derfor ikke ved hvad denne kan lide og hvad denne har lavet Når ingen demensforløb er ens Det er svært at lave en god struktur, når den demente flytter for sent i demensforløbet Grænser og magt. Det kan føles grænseoverskridende at arbejde med demente: Den dementes udtryk og væremåde kan føles grænseoverskridende. Det er svært at forvalte magtanvendelse og omsorg på samme tid Det er svært at sikre den demente uden at begrænse den dementes frihed Det er svært at erkende, at man kan blive nødt til at bruge magt Det er svært at få øje på, at man som medarbejder har meget magt at skulle forvalte 7

8 Forældre og pårørende. Det er svært at se den sorg pårørende har ved et demensforløb Det er svært at formulere sig til de pårørende på en god måde f.eks. i forhold til magtanvendelser. Det skal afklares hvor meget skriftligt pårørende ønsker Det er svært både når pårørende tager afstand eller er for engagerede Det kan være svært at skrive til pårørende, det er nemmere at tale sammen Det kan være et dilemma at bekræfte pårørende i at de er de bedste, samtidig med at det er de professionelle, der er tættes på og har rigtig meget viden om den demente Hvad gør vi når det lykkes? - en beskrivelse af redskaber og løsninger. Ting og redskaber der har været benyttet med succes. Bamse med varme i Katte - levende Dukke med hjertelyd Robotdyr Massage Kugledyne Kuglestol Pårørendes stemme (DVD) Billeder TV program den demente kan lide Musik Bamser og tøjdyr til at gribe i Duft Hængekøje, pude og tæppe Blive pakket ind Tørbads-hætte Spabad og dæmpet belysning 8

9 Ideer til samvær. Når vi kender og bruger den dementes historie, sange, lege og familietraditioner, vækker det sommetider genkendelse Besøgsvenner Tid til omsorgen Rim og remser Ping pong ordspil: Du er en værre en Anne Grete har lamseben Synge 10 minutters samvær (f.eks. spise hovedret i samvær med andre og accept af, at den demente så trækker sig). Sanglege den demente kan huske Smile til hinanden Genkendelige samspil skaber tryghed Skærme og begrænse stimuli Synge en besked Guide via korte beskeder Omsorg og kærlighed Massage Snoezelhus Sanseoplevelser Mærke konstant hvor beboeren er Vise hvad vi mener med krop og fagter Sætte sig ind i den andens verden. Etablere øjenkontakt Være forudsigelig Bruge signalord Tegn til tale Bruge de vendinger beboeren plejer at bruge Brug ikke ordet IKKE Duft Klangmassage Hold små pauser i samværet, som spædbarnets behov for pauser, det giver ro og tryghed Samvær uden at blive afbrudt (principper fra kontaktøer se senere i dette hæfte) Dans 9

10 Ideer til hinanden. Skrive ned når det lykkes Marte Meo som arbejdsredskab Sørge for rammer så den demente kan hygge med en ven Hjælpe med at bevare venskaber og fællesskaber Dele viden med hinanden om hvordan man afleder og forebygger konflikter Dele viden med hinanden om hvordan man fastholder de ressourcer beboeren har Trække på hinanden Fortælle hinanden om egne grænser Tale med hinanden om det der er svært. Anerkende at kemi og relationer er vigtige. Der skal være fælles viden om demens og den viden skal opdateres. Få de rette hjælpemidler og bruge demenskonsulenter. Mod til at prøve sig frem Personalet skal være hurtigere til at skærme beboeren. Accept af beboerens behov Personalet skal ikke stille krav til den demente Personalet skal ændre egen forestilling om livskvalitet og indhold i hverdagen. Humor Bruge de enkelte medarbejderes forskelligheder Accept af at beboeren kan meget få ting Personalet skal ikke tvinge beboeren til fællesskab hvis han/hun ikke vil De demente skal, hvis de skal flytte, flytte i demensens første fase Dele viden med hinanden om hvordan man hjælper den demente med at bevare sin identitet Personalet skal lave strukturerer og tager styring Være 2 om den demente ved bad og lign. Personalet skal informere de pårørende om udviklingen og sygdomme Medarbejderne har brug for god ledelse og supervision 10

11 Indretning. Det er vigtigt at kende indretningens og farvernes betydning Der er gode erfaringer med at bygge hule, få nye møbler, fjerne dørtrin etc. Der er gode erfaringer med at skærme Afslutning. Det er blevet tydeligt for os - på temadagen og gennem det efterfølgende arbejde med at lave denne folder - hvor vigtigt det er at dele viden og erfaringer med hinanden. Ældreboblen på Sølund vil gerne stille sig til rådighed for andre, som har spørgsmål eller emner at diskutere. Man kan henvende sig til Boenhedsleder Lone Premate, lone.premate@skanderborg.dk 11

12 Tillæg 1 Demensfaserne fra Den anden frekvens Fase: Ingen kognitiv svækkelse Normaltilstand 2. Meget mild kognitiv svækkelse Personen klager over forringet hukommelse og glemmer f.eks. hvor han/hun har lagt visse ting og glemmer navne. Svært at påvise ved undersøgelse. 3. Mild kognitiv svækkelse Svækket udførelse af arbejdsopgaver og visse vanskeligheder i sociale omgivelser. Kan kun påvises ved meget grundig undersøgelse Moderat kognitiv svækkelse 5. Moderat til alvorlig kognitiv svækkelse 6. Alvorlig kognitiv svækkelse 7. Meget alvorlig kognitiv svækkelse Personen har svært ved at følge med i, hvad der foregår. Svækket evne til at udføre komplekse opgaver. Har svært ved at håndtere pengesager. Personen kan ikke længere overleve uden hjælp. Har svært ved at huske afgørende aspekter ved sit nuværende liv. Forringet evne til at orientere sig (tid/sted), og kan have vanskeligt ved at udvælge tøj at tage på. Personen er stort set uden overblik over aktuelle begivenheder. Glemmer navne på nære familiemedlemmer og venner. Stigende problemer med påklædning og personlig hygiejne. Ophidselse og voldsom opførsel kan opstå. Personen har mistet evnen til at tale. Inkontinens. Bevægelserne bliver over tid langsommere. Personen mister evnen til at handle, tænke og bevæge sig. Personen bliver passiv og initiativløs. 12

13 Tillæg 2 Kontaktø *) et pædagogisk redskab. Udviklingshæmmede med demens kan have stor glæde af dette redskab. Formål: At beboeren en gang om dagen kan sikres nærvær og opmærksomhed i f.eks.15 minutter eller mere uden afbrydelser. Det befordre beboerens tillid og sikkerhed til omverdenen. Rammen: Ø tid begynder og slutter med et tegn (f.eks. tænd og sluk et lys) Der er ingen krav og forventninger i rummet Medarbejderen bliver i rummet selv om beboeren går ud er til rådighed tiden ud Medarbejderen sætter sig uden for rummet, hvis beboeren ikke vil have medarbejderen i rummet og gør opmærksom på at hun sidder lige udenfor og kan hentes er til rådighed tiden ud Pædagogens rolle: At være til rådighed uden krav og forventning At matche og spejle beboerens initiativer At iagttage og være opmærksom på pauser At være nærværende Det er altid kontaktperson og sekundærkontaktperson der har ø- tiden når de er på arbejde. Efterfølgende: Forløbet evalueres på personalemøderne. Læs mere: Susanne Hollund *) - Konceptet Kontakt-ø er udviklet af Niels Dujardin, pædagogisk konsulent i Landsbyen Sølund 13

14 Faglitteratur: Vipu Viden - om psykiatri og udviklingshæmning Tema: demens: 2. årgang nr Tema: Demens og aldring: 6. årgang nr Demens: Den Anden Frekvens Inspiration Fænø Lighthouse projekt Pernille Roug: Marte meo i teori og praksis Bedre samspil ved egen kraft Hans Reitzel 2002 Steen Hasselbach m. fl.: Forstå Demente Alzheimer foreningen. Lindhardt og Ringhof, 2004 Tom Kitwood: En revurdering af demens - personen kommer i første række Forlag Dafolo Den nænsomme flytning (en hjælp til processen når en beboer flytter fra én bolig til en anden) (klik på Metoder og derefter på Nænsomme flytninger ) Indretning Servicestyrelsen: Sådan kan du indrette dementes boliger og begrænse anvendelsen af magt. Boligguiden Sansehaver Haver for personer med demens Dansk center for reminiscens Udlån af erindrinsgskasser, hjælp til indretning m.m. 14

15 Kuglestole dyner m.m. Tørbadhætte: Protac Sensit Specialister Demens og udviklingskonsulent i Skanderborg kommune. Lisbeth Hyldgaard lisbeth.hyldegaard@skanderborg.dk Psykiater Troels Gram Bruun troels.gram.bruun@skanderborg.dk Alarmer - Blive væk redskaber Legetøj Handic help tlf Teknologisk institut Center for Robot teknologi Tlf.: Skønlitteratur og DVD Lisa Genova Stadig Alice Forlag: Cicero En Sang For Martin - en film af Bille August 15

16 Landsbyen Sølund Dyrehaven Skanderborg Telefon: