Årsplan 2006 Klubben Søborg

Transkript

1 Årsplan 2006 Klubben Søborg

2 Normering, åbningstid, medarbejder ekspertiser og arbejdsfelter Klubben er normeret til 180 medlemmer i fritidsklubben og 100 medlemmer i ungdomsklubben. Det ugentlige timetal er på 386 timer, som er fordelt på følgende måde: 7 medarbejdere på fuld tid, 2 medarbejdere på deltid, 5 timelønnede dag- og aftenmedarbejdere og en studerende i lønnet praktik. Derudover styres rengøringen af GKR, der har 1 rengøringsassistent på fuldtid. Fritidsklubben er åben mandag til fredag kl På skolefridage og i ferier er der åbent fra klokken Åbningstiden søges tilpasset medlemmernes skolesluttid. Ungdomsklubben er åben mandag til torsdag kl og søndag kl (i skolernes sommerferie lukket om søndagen) Tiden mellem kl og anvendes til aktiviteter for juniorklubbens medlemmer. Klubben skal holde 6 faste lukkedage, der normalt placeres før påske, i forbindelse med Store Bededag og mellem jul og nytår. Medarbejdergruppen består af faguddannede og ikke uddannede. Den er en meget bredt sammensat skare med meget forskellige ekspertiser og deraf følgende meget varierede arbejdsfelter. Den samlede medarbejdergruppe favner udover de almindelige klubaktiviteter også viden om teater, musik, computer, sport og natur. Ressourcer (bygninger og særlige muligheder, udstyr) Klubbens fysiske rammer består udover den gamle lægebolig af en ny tilbygning, der rummer husets indgang, samt garderobe og depotfunktioner. Udbygningen indeholder musikværksted i kælderen, alværksted og syværksted i stueplan samt et multirum på 1. sal. I det gamle hus er indrettet et nyt café og modtagerum, samt hyggerum for de yngste årgange. Desuden indeholder huset køkken og pejsestue i stueetagen. På første sal er der computercafé og bordtennis. Personale og administration har også til huse her. Klubben disponerer ved hjælp af Støtteforeningen over minibusser, der bruges til ture og udflugter og derved giver en god mulighed for at tilbyde aktiviteter og arrangementer væk fra lokalområdet. Vi deltager i Sejlklubben, der giver mulighed for sejlads på Bagsværd sø samt lån af kanoer. Gladsaxe Kommune, Børne- og kulturafdelingen, Daginstitutionsafdelingen Årsplan 2006

3 Indhold Normering, åbningstid, medarbejder ekspertiser og arbejdsfelter...2 Ressourcer (bygninger og særlige muligheder, udstyr)...2 Indhold...3 Forord...4 Hvem har udarbejdet planen...4 Hvem er målgruppen...4 Formålet med planen...4 Fakta om klubben...5 Historie...5 Samfundsmæssige forudsætninger...6 Lovgrundlag...6 Klubben som arbejdsform...6 Det kommunale værdigrundlag...6 Lokalområdet...6 Det pædagogiske arbejde...7 Klubbens værdigrundlag...7 Kompetenceudvikling i den enkelte afdeling...8 Juniorklubben...10 Ungdomsklubben...12 Indholdstemaer i den enkelte aktivitet...14 Det voksenpædagogiske arbejde...15 Medarbejdernes kompetencer...15 Principper for personaleudvikling...15 Ledelses- og personalesamarbejde...17 Ledelsens sammensætning og opgave / ansvarsfordeling...17 Principper for ledelsesarbejdet (delegering af kompetence)...17 Medlemmernes placering i beslutningsstrukturen...17 Personalets liv i klubben - organisation, møder og fagligt engagement...18 Forældresamarbejdet og bestyrelse...20 Bestyrelsens opgaver...20 Forældrearbejdet...20 Samarbejdet med eksterne partnere...21 SSP-samarbejdet...21 Fagligt samarbejde...21 Hvorledes årsplanen evalueres...21 Bilags oversigt...22 Aktuelle bilag...22 Faste bilag...22 Bilagssamling...22 Årsplan

4 Forord Hvem har udarbejdet planen Årsplanen er udarbejdet af klubbens ledelse på baggrund af temadage i hver aldersafdeling. Debatten har taget afsæt i et personaleseminar, der med udgangspunkt i en fælles kritikfase afdækkede mangler og udviklingsområder i forhold til det hverdags praktiske liv. Arbejdet i den enkelte afdeling har taget udgangspunkt i vores tidligere årsplan og denne fælles kritikfase sammenholdt med den kommunale målsætnings overordnede værdigrundlag, grundlæggende kompetencer og overordnede indholdsplan. Fritidsklubben Den fælles kritikfase er afstemt med vores egen opfattelse. På to temadage har vi debatteret dette, samt allerede eksisterende mangler i vores arbejde med FK. Materialet er samskrevet med den allerede eksisterende årsplan og følgende temaer fra den overordnede indholdsplan er indarbejdet: Juniorklubben Afdelingen har - selv om den har eksisteret i flere år - aldrig rigtig fundet grobund, hverken blandt medlemmer eller medarbejdere. Vi følte derfor et behov for at starte fra bunden, ved at beskrive de aldersspecifikke behov og den aldersspecifikke udvikling. Dette har vi brugt i vores arbejde med at indarbejde de politisk besluttede Grundlæggende kompetencer i juniorklubarbejdet. Ungdomsklubben For at gøre status over de nuværende arbejdsformer i klubben, har afdelingen først sammenholdt den kommunale målsætnings grundlæggende kompetencer med klubbens gamle årsplan og praksis. Hvor praksis ikke stemte overens med årsplan og målsætningen ikke med praksis, er hullerne søgt udfyldt på baggrund af den fælles kritikfase og to konference-dage for afdelingens medarbejdere. Hvem er målgruppen Målgruppen er, udover personale, medlemmer og forældre, klubbens omverden og samarbejdspartnere, herunder naboinstitutionerne, foreninger i området samt forvaltning og politikere. Formålet med planen Årsplanen skal primært anvendes som et internt styrings og udviklingsredskab og samtidig sende klare signaler til forældre, omverden, forvaltning og politikere om klubbens virkelighed og fremtidsplaner, således at der skabes forståelse for det pædagogiske arbejde i klubben 4 Årsplan 2006

5 Fakta om klubben Historie I 1930 blev villaen - på det der dengang hed Bjørnsons Allé - bygget til brug som bolig og praksis for lægen i Søborg. Vejen er senere omdøbt til Frødings Allé. Ved møde i Fritidsnævnet den 13. august 1975 besluttedes det at overtage ejendommen til brug for Ungdomsklubben i Søborg, der indtil da havde haft lokaler i Gladsaxe Tekniske Skole. Ungdomsklubben havde åbent mandag til torsdag aften og da klubben hørte under Skole- og Fritidsforvaltningen, var den lukket i skoleferierne og på skolefridage. I dagtimerne var huset udlånt til brug som ekstra afdeling af Fritidshjemmet på Søborg Torv. Den eneste fastansatte var lederen af ungdomsklubben, der var daglig leder af Fritidshjemmet Søborg Torv. Alle øvrige ansatte var ansat på timelønsbasis, dels som uddannede medarbejder (anden baggrund end pædagoger), og som ungmedarbejdere (under 18 år). I starten af 80-erne besluttede Byrådet, at ungdomsklubberne i Gladsaxe skulle overflyttes til Socialforvaltningen, og at der i klubberne skulle være tilbud til såvel fritidsklub som ungdomsklub. I forsommeren 1984 blev der ansat en ny leder i den nu omdøbte Fritids- og Ungdomsklubben Søborg, der officielt åbnede for børn efter sommerferien i Det første arrangement for de nye medlemmer i fritidsklubben var en tur i dagene 28. til 30. september 1984 til Knudshoved Odde, hvor man lå i bivuak. Siden den første indretning af Fritids- og Ungdomsklubben i 1984, er der vendt op og ned på anvendelsen af huset mange gange. På grund af merindskrivning er et pulterloft inddraget i klubbens areal i 1991, og i 1995 er klubben udvidet med en midlertidig pavillon. I løbet af 2000 startede en større udbygning af klubben, således at arealet er fordoblet samtidig med at garagen og pavillonen er fjernet. Dette har givet en bedre sammenhæng mellem aktivitetsarealerne Årsplan

6 Samfundsmæssige forudsætninger Lovgrundlag Klubben Søborg er en 19-klub (Lov om Social Service 19-22). Dette giver klubben en forpligtelse til bl.a. at medtænke demografien og samtlige årige i distriktet, uanset om de går i klub. Lovens formålsbestemmelse vil fremme den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at indgå i et forpligtende fællesskab og nævner specifikt den forebyggende/opsøgende (SSP) og støttende indsats. Klubben som arbejdsform Byrådet har besluttet at klubben som arbejdsform bestræber sig på at medvirke til udvikling og trivsel for alle distriktets børn og unge. Derfor er klubben forpligtet til at have det nødvendige kendskab til disse samt en bred faglig viden om deres bevægelser, interessefelter og almene livssituation. Klubben som arbejdsform stiller således store krav til klubbens opsøgende funktion og fleksibilitet. Det kommunale værdigrundlag Det alsidige og demokratisk dannede menneske Handler på baggrund af en integration af egen vilje, følelser, viden og færdigheder Er et selvstændigt menneske, der har lært at påvirke egen situation og tænke selvstændigt. Har et nogenlunde billede af hvordan, hvornår og til hvad, det vil anvende sin viden. Har udviklet fællesskabsfølelse og forpligtigelse, som ligger til grund for dets aktive deltagelse i kultur- og samfundslivet. Tilstræber at handle i overensstemmelse med sin viden og følelser samt under hensyntagen til andre.. Lokalområdet Klubbens distrikt er den ældre del af Søborg by i området mellem Vandtårnsvej, Gladsaxevej, Dickens Allé og kommunegrænsen mod København. Medlemmerne er hovedsageligt børn og unge fra Søborg og Marienlyst skoledistrikter, men også privatskoleelever der bor i nærområdet. Området er præget af villaer med mange selverhvervende i alleerne og socialt boligbyggeri omkring torvet. Der er en tendens til at flytte fra Høje Gladsaxe til området omkring Søborg Torv.. 6 Årsplan 2006

7 Det pædagogiske arbejde Klubbens værdigrundlag Det pædagogiske arbejde i klubben er udover det kommunale værdigrundlag baseret på følgende værdier: Tilbyde mulighed for udvikling i trygge rammer det forventes at medarbejderne skaber et trygt miljø, hvor det enkelte medlem tør fremkomme med ideer og ønsker, der danner grundlaget for hverdagen det forventes at medarbejderne er nærværende og engagerede i forhold til medlemmerne, skaber netværk og har kendskab til det enkelte medlem det forventes at medarbejderne styrker dialogen mellem medlemmer og medarbejdere gennem samtale, handling og væremåde. Give mulighed for indflydelse i hverdagen det er et mål for medlemsdemokratiet, at børn og unge involverer sig aktivt i klubben, får indflydelse ved at medvirke og indsigt ved at erhverve viden og erfaring med de demokratiske processer og spilleregler mulighed for indflydelse i dagligdagen opnås ved at børn og unge kan indgå i aktivitetsgrupper, hvor de selv forestår styring og planlægning af aktiviteterne i samarbejde med medarbejderne det forventes at medarbejderne motiverer og understøtter medlemmernes deltagelse og er villige til at afgive den nødvendige kompetence. Skabe udviklingsrum med muligheder for selvstændig handling det forventes at medarbejderne tager medansvaret for medlemmernes udvikling, således den følger en naturlig aldersudvikling og ikke overlades til dem selv for at sikre medlemmernes udvikling er det medarbejdernes opgave hele tiden, at supplere aktivitetsprogrammet med nye muligheder og oplevelser, således at det enkelte medlem hele tiden befinder sig i et felt af nye valg det er medarbejdernes opgave at tilrettelægge hverdagen således at det ikke er praktiske vanskeligheder, der forhindrer det enkelte medlems muligheder. Det er klubbens mål, at give det enkelte medlem ny motivation, nye oplevelser og erfaringer samt blod på tanden til at prøve noget nyt. Dette gennemføres ved at give nye muligheder til det enkelte medlem / den enkelte gruppering, så der kan opnås rolleskift ved at møde nye udfordringer, regler og medlemssammensætninger, hvor rollefordelingen ikke er fastlagt på forhånd. Det er klubbens mål, at styrke medlemsindflydelsen som en del af dagligdagen i klubben, uanset om det er på forskellige niveauer afhængig af alder og interesser der ønskes indflydelse. Årsplan

8 Medlemsindflydelse findes på mange niveauer, det er ikke al indflydelse der er synlig. Indflydelse forstås ikke ens af alle, derfor arbejder vi løbende på at informere om og virkeliggøre indflydelsen, både i det daglige samvær, men også i projekter. Det er målet med medlemsdemokratiet, at børn og unge involverer sig aktivt i klubben, får indflydelse ved at medvirke og indsigt ved at erhverve viden og erfaring med de demokratiske processer og spilleregler. Klubbens samlede aktivitetstilbud er delt mellem musiske, motoriske og manuelle aktiviteter, hvor der tilgodeses en balance, således at medlemmerne over tid får mulighed for at deltage i alle tre typer af aktiviteter. Aktiviteterne planlægges som tilbud, hvor det enkelte medlem frit kan vælge at deltage. Det tilstræbes, at der hver dag er tilbud som dækker samtlige medlemmers behov, men arbejdsomlægninger som følge af sygdom, afspadsering o. lign kan gøre det nødvendigt enkelte dage, at foretage ændringer i programmet. Kompetenceudvikling i den enkelte afdeling Fritidsklubben For de nye børn virker klubbens form og størrelse på én gang stor, skræmmende og samtidig tillokkende. Børnene indtager klubben og frihedsgraden med en blanding af frydefuld fornøjelse, stolthed og ærefrygt præget af årvågenhed. I fritidsklubben kan børnene boltre sig, få ting til at ske og de fornemmer tydeligt at her er mange muligheder. Begejstringen og glæden bunder i den grundige introduktion børnene har fået til klubben. I løbet af de to år i fritidsklubben går de fra at tænke jeg til en begyndende vi tænkning. Der arbejdes på følgende måde med de grundlæggende kompetencer: Udvikle personlige og sociale kompetencer: Vi udøver bevidst opmærksomhed som understøtter og er rummelig overfor børnenes individuelle temperament og karakter. Vi ved at børnene for en stund rystes af klubbens flydende form, vi er meget opmærksomme på dette og støtter dem indtil de bliver fortrolige med den. Vi viser dem meget bevidst at vi godt kan lide dem, spørger ind til dem, til deres liv, familie, interesser, kammerater. Via vores interesse for dem og deres fortællen om deres liv til os gror en tillid til sig selv og os frem og børnene bliver trygge i klubben. De lærer at den frie form i klubben, rummer en ramme præget af interesse, bevægelighed og fasthed, hvor de selv har meget at skulle have sagt, og hvor der bliver lyttet til dem med respekt, interesse og indlevelse. Ved de ugentlige medlemsmøder får de nye børn en gryende forståelse for, at deltagelse i fællesskabet er en forudsætning for at være medlem af en klub, samt at det bliver sjovere at være her når man deltager aktivt og får ting til at ske sammen med venner eller på egen hånd. De får en forsmag på begrebet Frihed under ansvar ved selv at tage del i små arrangementer og udvalgsmøder. 8 Årsplan 2006

9 Udvikle sproget og kommunikative færdigheder: Vi forsøger at lære børnene om sammenhængen mellem følelser og fremtoning. Om ansigtsudtryk, kropssprog og følelser. Vi hjælper dem med at få mulighed for at afstemme deres ydre fremtoning med den indre følelse. Denne form kræver tid og andre afbryder tit og får besked om at vente til det er deres tur. Det er vigtigt for os at børnene bliver begyndende bekendte med sig selv. De skriver og dekorerer skilte til information og ophængning og målet er at indlæg i klubbladet i langt højere grad skal skrives af børnene. Vi er ikke en skole og derfor lægges hovedvægten ikke på korrekt stavning, men mere på ønsket om at formulere sig, at folde sig ud i skrift og tale. Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur: Det første år går med at stifte bekendtskab med klubbens kultur, og børnene er meget glade for at tilegne sig viden om klubben og har nok i det. Andet år udvikles en forståelse for hvordan man så benytter sig af den kultur, der er i klubben og som børnene nok har lagt mærke til eksisterer, men som de ikke har haft behov for at deltage i fordi de har haft for travlt med at tilegne sig viden om klubben som form og nyde at lære sig selv og klubben at kende. Udover klubbens egen kultur stifter medlemmerne året igennem bekendtskab med hvordan vi fejrer årstiderne i klubben. Jul, Nytår, Fastelavn, Påske, der pyntes op, fejres og festes hvor der er højtider. Vi er i gang med at få et godt greb om kulturen og er på vej med en Klubben Søborgs Kulturkalender hvor alt fra Klubbens fødselsdag i sommeren til julefest og sommerferiekolonier skrives på. I klubben er også børn fra andre lande. Som noget nyt er vi gået i gang med at have internationale madaftener for alle i klubben. Her lærer man om maden fra en fremmed kultur, som man kender lidt eller intet til måske, på den måde bliver man også klar over egen kultur. Udvikle tilværelseskompetence at mestre hverdagslivet: Børnene lærer at rydde op efter sig selv og andre, være med i planlægning af indkøb til værksteder, tilmelding til arrangementer og ture er bindende og andre glæder sig sammen med en, så kan man ikke lige hoppe af en tur, fordi man har glemt at checke om man skulle til håndbold den dag. Der evalueres, og øves at tage et ansvar for egne handlinger og stå ved dem. Dét at være en del af, og tage del i et fællesskab, ser vi er meget svært for de fleste børn som er meget optaget af egne behov og ude af stand til at se at fællesskabet er det der løfter dem samt at planlægning af og til nødvendigt for at kunne deltage og få ting til at ske. Årsplan

10 Børnene virker konstant på vej og vi forsøger at vise dem at fællesskab forpligter, at de roligt kan ankomme og gå i garderoben med taske og jakke så de på den måde ikke virker på vej ud af døren. Tilegne sig viden om natur/miljø og sundhed: Vi udfordrer børnenes viden om natur, miljø og sundhed ved at tale med dem, stille undrende spørgsmål til hvorfor de gør som de gør, eller ikke gør, hvad de synes og mener om natur og miljø. I klubbens bar har børnene rig mulighed for at være med til at påvirke f.eks. sunde madvaner direkte. Vi tager børnene med på koloni og nyder naturen med dem, bader og hygger os. De får mulighed for at deltage i kanoture, klatring, samt cykel/teltferie og her lære om hvordan man opfører og opholder sig i naturen, og specielt hvordan man IKKE opfører sig. Udvikle refleksionskompetence: Via dialog om dét børnene fortæller de har set, hørt, læst eller oplevet, deres opdragelse, læring og erfaring taler vi med dem om, hvordan de oplever det de nu er i færd med at tænke over. Børnene får mulighed for at tale om alt hvad de har lyst til og i særdeleshed i mindre spontant opståede grupper er der gang i værdisamtalerne. Vi benytter os meget af at gå tilbage til børnene og tale om det der skete i går, i sidste uge eller for et stykke tid siden, således at vi lærer børnene at det aldrig er for sent at tale om tingene og få et fornyet syn på sig selv og en situation, på denne måde understøtter vi børnenes naturlige eftertænksomhed som de har i alderen år. Juniorklubben Lige som ungdommen historisk blev skilt fra barndommen, ser vi endnu en periode mellem barndom og ungdom juniorklub (pre-ungdom)(12-14 år). I juniorklubben arbejdes der med en progressiv udvikling, der tilgodeser de aldersspecifikke behov, der er kendetegnet ved udviklingsmæssigt at bevæge sig fra barn til voksen med stadig større krav til videre rammer. I løbet af juniorklubtiden skal medlemmet bevæge sig fra at bruge et dagtilbud til at bruge et aftentilbud hvilket godt kan være en stor omvæltning som kræver støtte, forståelse og planlægning. Arbejdet er koncentreret omkring at skabe plads og forståelse for den følelsesmæssige udvikling i puberteten at skabe plads til at være junior. Der skal skabes sammenhæng mellem dag og aften og selvfølgelig tilbydes alderssvarende udfordringer. Det forventes at medlemmerne i stadig stigende grad søger indflydelse på klubbens hverdag. Vi involverer dem i beslutningsprocessen, bl.a. via medlemsmøder og udvalg hvor vi forventer en stadig støre grad af selvstændighed. Rent praktisk har de tre juniorklubårgange forskellige vilkår for benyttelse af klubben: 6. klasse skal have et dagtilbud med mulighed for at snuse til aftenaktiviteter 7. klasse skal være et overgangs år hvor medlemmerne i slutningen af skoleåret skal tippe over til fortrinsvist at benytte aftentilbudet. 8. klasse skal have et aftentilbud med mulighed for at søge tryghed ved at træde at skridt tilbage og deltage i dagaktiviteter. 10 Årsplan 2006

11 Der arbejdes på følgende måde med de grundlæggende kompetencer: Personlige og sociale kompetencer: Juniorklubmedlemmer er tæt knyttet til deres gruppe. De er gruppen dilemmaet er, at de gerne vil være individuelle, men samtidig ikke stå alene. Derfor arbejder vi med at skabe aktiviteter, der fletter dem på kryds og tværs af aldre og klasser, for derigennem at udvikle deres sociale og personlige kompetencer, således at de igennem aktiviteter danner nye relationer. Sprog og kommunikative færdigheder: Medierne er en stor del af juniorklubmedlemmernes liv, det er nogle konkrete og symbolske redskaber de bruger til at forstå sig selv, andre og omverdenen. Vi er opmærksomme på at de på godt og ondt tager mediernes kommunikation til sig. Vi involverer os i deres kommunikations former og prøver derved, at påvirke dem til at bruge positiv kommunikation frem for negativ kommunikation. Viden om kultur: Ved at bruge deres interesser inden for kreative værksteder, teater, sport osv. skal juniorklubmedlemmerne erhverve sig viden om og blive fortrolig med kulturelle begivenheder det gør vi ved eksempelvis at gå på en relevant udstilling for den givne interesse. For derigennem at give dem en forståelse for den danske kultur, historie og traditioner. Herved vil de endvidere tilegne sig en sund forståelse for fremmede kulturer, deres traditioner og levemåde. Tilværelseskompetencer: Juniorklubmedlemmer lever meget i nuet, de er usikre på deres egne meninger og holdninger. Vi støtter dem i at stå fast på deres meninger, gennem meningsfulde dialoger og samtaler på medlemsmøder og i den nære lille snak. Juniorklubmedlemmer har svært ved at forpligte sig over for klubben og den enkelte aktivitet et tilvalg kan betyde fravalg. Vi arbejder med medlemsdemokrati i form af medlemsmøder, udvalg og klubråd for derigennem at give medlemmerne en ansvarsfølelse og et ejerskab for klubben og aktiviteter. Det er vigtigt at de i hverdagen føler sig som en vigtig og betydningsfuld del af klubben. Viden om natur/miljø og sundhed: Viden om miljø, natur og sundhed får juniormedlemmerne gennem vores forskellige aktiviteter som sport, friluftsture, sejlklub, og det kulturelt varierede udbud af mad fra vores café. Vi lægger vægt på et aktivt, sundt og alsidigt liv. Juniormedlemmer stifter i større og større grad kendskab med stoffer, misbrug og seksualitet som en naturlig del af deres udvikling. Ved brug af klubbens netværk - SSP, ung til ung dialog, relevante videnspersoner etc. vil vi sørge for at medlemmerne få den nødvendige vejledning og rådgivning til hvordan de skal forholde sig til disse emner og problemstillinger. Refleksionskompetence: Vi er klar over at juniorklub tiden er en tid, hvor der sker en enorm udvikling. Det er en følsom periode, hvor medlemmerne møder puberteten i fuldt flor, her bliver ideer eksperimenteret med og grænser afprøvet. Gennem dialog og samtaler hjælper vi dem med de problemstillinger der opstår og giver dem råd og vejledning til at håndtere dem bedst muligt. Årsplan

12 Til medlemsmøder reflekterer og evaluerer vi i fællesskab over relevante temaer, aktiviteter og emner, som eksempelvis mobning. Ungdomsklubben Moderne ungdom er i højere grad end før individualiseret og stedubunden. Dette skal mere ses som en arbejdsopgave der kalder på helt nye metoder, end som et problem, der skal søges løst. Imidlertid afføder moderne ungdomsadfærd et sæt nye problemstillinger - hvordan inkluderes de marginaliserede unge i den bestående sværm? - hvorledes gør vi klubben attraktiv for samme sværm? For at imødekomme de unges behov, må aftenklubben bestå af tre hovedmoduler: Base. Væren i klubbens rammer med henblik på socialt og uforpligtende samvær, fri for forældreroller og andre rutiner påduttet af andre. Foregåre som regel ved at de unge hygger sig foran fjernsynet, tager et slag billard, pjatter, sidder i baren. Faste aktiviteter. De stående aktiviteter, som medlemmet kan være sikker på at kunne deltage i, én eller flere hverdage i ugen. Aktiviteterne skal bl.a. have karakter af kontinuitet, således, at der foregår et planlagt forløb over f.eks. en sæson, ligesom de dækker basale almene kundskaber. Satellitten. Klubben skal have et element af uforudsigelighed, så aftenerne kommer til at adskille sig fra hinanden og medlemmerne samtidig får en fornemmelse af, at de selv øver direkte indflydelse på eget klubliv. Bussen kører, når medlemmerne opnår enighed eller forlig om destinationen. Der arbejdes på følgende måde med de grundlæggende kompetencer: Personlige og sociale kompetencer: Vi prioriterer i det daglige det gode miljø, respekt for individuelle forskelle, nærvær og det at gå ud med en konstruktiv, nuanceret og kritisk indstilling til omverden og sig selv. Vi forsøger at respektere, lytte til og vejlede. Med vægten lagt på selvforståelse og medfølelse, forsøger vi at udfordre og træne de unges sociale kompetencer, således at de bliver i stand til at indgå i forpligtende fællesskaber og følelsesmæssige relationer, der måske kan pege langt ind i et voksenliv. Den unges identitetsdannelse sker gennem refleksion med omgivelserne og nogle gange på et niveau som ikke kan dekodes af (og derfor er usynligt for) den voksne, hvilket gør emnet til genstand for konstant bevægelse i den måde, vi pædagogisk forholder os til den unge på. Sprog og kommunikative færdigheder: Med Internet, sms, etc., er ungdommen i dag genstand for et udbud af kommunikationsmuligheder, der var aldeles uhørt for bare få år siden og globaliseringen er 12 Årsplan 2006

13 med til at nedbryde sprogbarrierer i hastig fart, således at unge nu kommunikerer vidt og bredt på tværs af geografiske og kulturelle grænser. Det gør det nødvendigt at formulere etikker på området, ligesom det stiller store krav til den unge om en udpræget kritisk stillingtagen overfor den informationsmængde, han/hun dagligt modtager. Samtidig må vi erkende, at øget kommunikation er en del af fremtiden og den verden, den unge skal kunne mestre for ikke at begrænse sine senere muligheder. Vi stiller brede rammer til rådighed på IT-området for at tilegnelsen af færdigheder indenfor informationsteknologien skal være en naturlig del af klublivet. På det kunstneriske plan (poesi, sangskrivning) og formelle plan (klubråd, artikelskrivning) har vi søgt at styrke et mere forfinet sprog, ligesom beherskelsen af det talte ord er af stor betydning for den unges placering i en social sammenhæng. Viden om kultur: Det er vigtigt for identitetsskabelsen og selvforståelsen, at man har en viden om egen kultur, historie, ophav og berettigelse i en større sammenhæng. I klubben sættes kulturelle mærkedage og begivenheder på display, således er fodboldlandskampe, royale begivenheder, højtider, fastelavn, etc. genstand for små udstillinger i vores café, udflugter på museer og storskærm. Gennem kunsten og læren om skønhed skaber vi sociale sammenhænge, der udfordrer venskaber og gør den enkelte i stand til at indgå forpligtende fællesskaber. Gennem musik og teater styrker vi fortælleteknikken, dynamikken, fantasien samt dygtiggøre os teoretisk. Empati, selvværd og det at bevare sin individualitet i en symbiose med andre er et primært fokus. Som tidligere beskrevet, er Internettets mange muligheder med til at gøre verden betydelig mindre. Den øgede kontaktstrøm mellem mennesker i hele verden og den lethed med hvilken, den foregår, skaber relationer og fællesskaber, der før kun kunne drømmes om. Selve tanken, at vi alle sammen har brug for hinanden, er den, der er indbegrebet af globaliseringen. Vores internationale team arbejder på det kulturelle møde mellem klubbens medlemmer og unge i andre lande. Personalet interesserer sig for at forstå de kulturer og religioner, der måtte indfinde sig blandt vores medlemmer. Der spørges interesseret ind til og respekteres forskelligheder som noget vi kan lære af. Tilværelseskompetencer: Som med de fleste andre forandringsprocesser i livet, er den fra barn til voksen ofte forbundet med mindst lige så megen frustration og angst som det modsatte. Pludselig skal man være i stand til et hav af ting, som man aldrig før har skænket en tanke, fordi de bare blev gjort af de voksne omkring én; gøre rent, tegne en forsikring, lappe en cykel, lave mad, stå op om morgenen, passe sit arbejde/uddannelse, etc. Der er en øget tendens i befolkningen til at basere videregivelsen af kompetencer til sine børn, på intellektuelle færdigheder. Dette sker ind Årsplan

14 imellem på bekostning af egentlig tilværelses-kompetence. Derfor er det en forudsætning for godt ungdomsklubarbejde, at man kan bakke den unge op i vedkommendes interaktion med forvaltning og myndigheder, hjælpe med at få en læreplads, etc. På ture baserer vi det sociale samvær på solidaritet i form af ansvarlighed overfor gruppen og det at sætte ære i løsningen af en opgave/et stykke arbejde. Natur, miljø og sundhed: Sundhed fylder meget i klubben som helhed. Gennem udarbejdelsen af klare politikker, har vi reguleret områder som indtagelse af alkohol, rygning, etc. Gennem naturoplevelser dagligt (sejlklubben) som på kolonier (kanotur, vandretur, klatretur, etc.) forsøger vi at styrke medlemmets forhold til naturen og fornemmelse for egen placering i den store sammenhæng samt at vedkommende opnår en vis miljø-etisk dannelse; respekt for den verden vi er en del af. Gennem fysisk aktivitet og leg udvikles på daglig basis de unges motorik, muskelmasse, sociale egenskaber, selvværd og velvære. Dette gøres ved at skabe gunstige rammer for fysisk udfoldelse, samt gennem konkrete daglige aktiviteter, som f.eks. boldspil og klatring. Refleksionskompetence: Refleksion sker hele tiden og altid i klublivet. Det at afprøve egne værdier og argumenter i en større sammenhæng eller i forbindelse med konkret problemløsning, er med til at træne den unges refleksionskompetence, nuance og indsigt. Konkret bakker vi som personale op om diskussionen og går gerne ind i den uden berøringsangst. For den årige er det ofte kærlighed, politik og etik, der er temaet i den ene eller anden form og nogen gange er det nødvendigt at lade diskussionen resultere i en egentlig debat-aften, foredrag eller lignende. Demokratiske processer: Vi har oprettet Satellitten, der er en rådigheds medarbejder med en klubbus. Han eller hun kører derhen, hvor medlemmerne ønsker og er således en vigtig brik i to sammenhænge: 1. At gøre hver aften til noget helt specielt, som man endelig ikke må gå glip af, samt 2. At give medlemmerne en fornemmelse af autonomi og det at blive taget alvorligt Vi tager gerne politiske diskussioner og gør et stort nummer ud af f.eks. valgaftener, da det signalerer vigtigheden af begivenheden og giver anledning til mange spørgsmål til medarbejderne og konstruktive diskussioner medlemmerne imellem. Vi mener at det er vigtigt at medarbejderen har sin egen holdning, som han giver udtryk for ud fra et nuanceret verdensbillede. Når den unge afprøver sine argumenter og undren over det politiske verdensbillede, styrkes vedkommendes identitetsdannelse og selvforståelse. Indholdstemaer i den enkelte aktivitet Indholdstemaerne fra den kommunale målsætning tilgodeser vi i klubben gennem aktiviteterne. De ansvarlige medarbejdere udarbejder dels en målsætning for deres aktivitet og dels en mere konkret gennemgang af de indholdstemaer der arbejdes med. Målsætningen bruges i det daglige arbejde til at sikre en fortsat udvikling af aktiviteten. I bilagsoversigten er samlet målsætningerne for de enkelte aktiviteter, ligesom der i udviklingsplanen er et afsnit hvor der redegøres konkret for de indholdstemaer som den enkelte aktivitet arbejder med. 14 Årsplan 2006

15 Det voksenpædagogiske arbejde Medarbejdernes kompetencer Profil Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder kan identificere sig med de problemstillinger, der er vigtige for det enkelte medlem, samtidig med at der holdes en professionel distance. Idet der tilstræbes at have et ungdommeligt og dynamisk hus lægges der vægt på, at den enkelte er i de unges idealfelt, fungere som forbillede, har flair for sociale spilleregler og er en ildsjæl på sit felt. Ansvar Alle klubbens medarbejderen er principielt tildelt samme grad af ansvar uagtet vedkommendes uddannelsesmæssige baggrund. Denne politik er begrundet i, at en ansat i Klubben har en række grundlæggende kompetencer, der tages højde for ved ansættelsen og den efterfølgende prøvetid, f.eks: interesse i at udvikle egen faglighed og personlighed omstillingsparathed og fleksibilitet evnen til at forvalte eget ansvar fornemmelse for at bringe det rigtige pædagogiske værktøj i spil i en given situation, herunder selv anmode om fornøden kollegial støtte. Kommunikative færdigheder Udover dagligdags dialog og almindelige sociale kompetencer, er kommunikative færdigheder en forudsætning for ansættelse i Klubben. Dels stiller klubben som arbejdsform krav til den enkelte medarbejder om større skriftlighed i dagligdagen og dels forpligter lovgrundlaget til interaktion med eksterne samarbejdspartnere, så som erhvervsliv, andre myndigheder, naboer og forældre. Endelig stiller hele den opsøgende del af klubarbejdet krav om konfrontation med en bred vifte af nationaliteter, kulturer og omgangsformer, der alle skal betragtes isoleret ud fra en professionel vinkel. Principper for personaleudvikling Den brede faglighed i medarbejdergruppen giver en stor styrke i den praktiske aktivitetsafvikling, således at medlemmerne får mulighed for professionel støtte, samtidig med en høj pædagogisk standard. Det er et afgørende princip, at personalet udvikler sig sammen i medarbejdergruppen, og er godt rustet til at følge forandringer. Dette kræver et godt socialt og fagligt samarbejde, en fælles pædagogisk holdning og fleksibilitet i det faglige arbejde. Denne Årsplan

16 kompetenceudvikling foregår på en årlig personale-weekend og temadage for den samlede personalegruppe. Personaleudviklingen foregår i et samspil mellem den enkelte medarbejder og ledelsen, således at der dels fastlægges udviklingsmål i forbindelse med medarbejdersamtalerne, der afvikles mindst én gang om året, dels er mulighed for at den enkelte medarbejder selv kan definere uddannelsesønsker. Ved de årlige medarbejdersamtaler fastlægges udover uddannelsesmål også konkrete arbejdsopgaver for den enkelte medarbejder i forhold til det kommende år. Disse opgaver forsøges fastlagt således at den enkelte medarbejder kan anvende sine personlige kvalifikationer, samtidig med at disse kan udvikles. Som en del af Gladsaxe Kommunes personalepolitik, arbejdes på at skabe et så udviklende miljø for den enkelte medarbejder som muligt. Samtidig er det vigtigt at fastholde den enkelte medarbejders sikkerhed i ansættelsen. Ved nyansættelse sørger ledelsen for at gennemføre et introduktionsforløb, der udover fastlæggelse af arbejdsopgaver og uddannelsesmål indeholder løbende opfølgning som et supplement til arbejdet i den enkelte afdeling som medarbejderen tilknyttes. 16 Årsplan 2006

17 Ledelses- og personalesamarbejde Ledelsens sammensætning og opgave / ansvarsfordeling Klubbens ledelse består af en afdelingsleder for hver aldersgruppe (fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub) og klublederen, der har det samlede ansvar for klubbens drift, herunder det pædagogiske og administrative ansvar. Lederens ansvar omfatter således anvendelsen af de samlede ressourcer, samt fordeling og omfordeling af disse i forhold til de enkelte afdelinger og aktivitetsområder, samt den overordnede personaleadministration, herunder ansættelse af medarbejdere og fordelingen af deres arbejdsindsats. De enkelte afdelingsledere har ansvaret for det konkrete arbejde i afdelingen, herunder teammøder, time- og aktivitetsplanlægning samt kontakten til afdelingens medlemmer og deres forældre. Som et særligt område har afdelingslederen ansvaret for medlemsdemokratiet i afdelingen, herunder afholdelse af medlemsmøder. Udover de generelle ansvarsområder har afdelingslederen for fritidsklubben et særligt ansvar for overgangen mellem SFO og klub (skabe klubbørn af SFO-børn), samt aldersspecifikt, at lære medlemmerne aktivt at tage del i planlægningen og gøre dem trygge ved at foretage valg. På tilsvarende måde har afdelingslederen i juniorklubben et særligt ansvar for klubbens forebyggende aktiviteter, herunder koordinering med øvrige kommunale samarbejdsparter, samt aldersspecifikt at skabe alderssvarende ud fordringer, sammenhæng mellem dag og aften tilbud og give medlemmerne mulighed for at søge stadig større grad af indflydelse på hverdagen. For afdelingslederen i ungdomsklubben er tillagt et særligt ansvar for klubbens opsøgende / udegående arbejde, herunder SSP-medarbejdere, samt aldersspecifikt at fastholde interessegrupper, skabe medlemsfora med indflydelse baseret på medlemsønsker og aktiv medvirken og give medlemmerne indsigt i klubbens aktivitetsmuligheder, ressourcer og arbejdsmetoder. Principper for ledelsesarbejdet (delegering af kompetence) Klubbens ledelsesarbejde er baseret på princippet om, at ansvar ikke er noget man får, men noget den enkelte medarbejder påtager sig. Det forudsættes at den enkelte medarbejder arbejder ansvarsfuldt med de opgaver som den enkelte påtager sig. Ledelsen er ikke baseret på kontrol, men på at motivere til aktiv deltagelse i beslutningsprocesserne i klubben. Arbejdet bygger på princippet om den størst mulige ansvarsdelegering, således at den enkelte påtager sig det fulde ansvar for aktiviteterne. Det forventes at den enkelte medarbejder engagerer sig i arbejdet i forhold til intentionerne i klubbens værdigrundlag, som det fremgår af årsplanen, samt at den enkelte er i stand til at holde styr på egne aftaler og sørge for at overholde disse i forhold til den daglige drift, øvrige medarbejdere og medlemmer. Medlemmernes placering i beslutningsstrukturen I Klubben sondrer vi mellem den formelle og den uformelle medlemsindflydelse. Den formelle indflydelse foregår gennem medlemmernes udvalgsarbejde på aktiviteterne og udvalgsformandens Årsplan

18 repræsentation i Klubrådet. I Klubrådet sidder endvidere de af medlemmerne valgte aldersrepræsentanter, der skal tilgodese den aldersdel de repræsenterer. Den uformelle indflydelse foregår hver dag og hele tiden. Den er det fænomen, der opstår nu og her på aktiviteten, ved henvendelse til en medarbejder eller ved simpelthen at tage initiativ. Redskaber vi anvender, er f.eks. medlemsmøder, Satellitten, forum på hjemmesiden, etc. Personalets liv i klubben - organisation, møder og fagligt engagement Teamopdeling Hverdagen med medlemmerne er meget tæt, således at de altid kan føle sig velkommen. Dette giver et trygt miljø, hvor den enkelte skaber tryghed ved at opbygge et tillidsforhold til medlemmerne. Medarbejderne er opdelt i teams, der dels er sammensat i forhold til medlemmernes aldersgruppering (afdelinger) og dels i forhold til konkrete aktivitetsområder. Afdelingerne fungerer som basisteam for samarbejde, udvikling og opfølgning i forhold til det enkelte medlem, disse er under stadig udvikling, men har følgende ansvarsområder: have føling af medlemsfremmøde have fokus på medlemmer der ikke kommer i klubben have fokus på de anonyme medlemmers interesser sikre at der er fokus på medlemmer, som pt. har problemer sikre at planlægning og program tilgodeser aldersgruppen sikre at medlemmerne får indflydelse gennem medlemsmøder og klubråd Der er defineret nøgleområder, hvor den områdeansvarlige er særlig ansvarlig for aktiviteter der er rettet mod alle aldersgrupper. Endvidere skal det sikres, at de enkelte afdelinger bliver orienteret om de medlemmer, der af den ene eller anden grund skal have særlig opmærksomhed. Sammenhæng mellem afdelingen (aldersteam) og aktivitetsteam kan beskrives således: Aktivitetsteams Aldersteams planlægger kommende periodes aktiviteter (i god tid). ansvarlig for, at der er de rigtige aktiviteter til den aktuelle aldersgruppe, samt offentliggørelse i klubbladet. For at sikre en høj grad af parathed overfor følsomme områder er indarbejdet specialteam for sorg og krise, misbrug og seksuelt misbrug, der skal sikre at den samlede personalegruppe hele 18 Årsplan 2006

19 tiden holdes ajour med konkrete problemstillinger, samtidig med at teamet skal samle viden om området. Ansvaret for dette arbejde er placeret individuelt på afdelingslederne i forhold til den enkeltes kompetencer. Klubbens forebyggelsespolitik, der fremgår af bilaget er udarbejdet i samarbejde mellem personalegruppen, klubrådet, ledelsen og klubbens bestyrelse. Beslutningsstruktur I klubben er medarbejdergruppen centralt placeret, udover ugentlige koordineringsmøder blandt dag-personalet afholdes et månedligt personalemøde for alle ansatte. Dette månedlige møde fungerer som MED-møde, hvor der træffes fælles aftaler og beslutninger, samtidig med at mødet danner grundlag for udviklingen af både medarbejdergruppen og klubbens samlede helhed. Årsplan

20 Forældresamarbejdet og bestyrelse Bestyrelsens opgaver Klubbens bestyrelse består af fire forældre, tre medlemmer og to medarbejdere, samt klubbens leder, der fungerer som sekretær. Der afholdes minimum 5 møder om året. Ud over formelle opgaver som løbende budgetopfølgning har bestyrelsen indflydelse på klubbens pædagogiske principper samt dens drift og struktur. Bestyrelsen har delegeret ansættelseskompetensen til klubbens ledelse. Forældrearbejdet Principper for samarbejdet, hvad bygger det på Forældresamarbejdet i klubben bygger på ønsket om at have forældrene i en fortsat dialog med klubben, således at de kender klubbens hverdag og er trygge ved de aktiviteter, som medlemmerne deltager i. På samme måde som medlemmerne søges involveret i hverdagen knyttes forældrene til klubben gennem forældrearrangementer og forældremøder. Struktur og indhold for den enkelte afdeling Udover de almindelige forældremøder arrangeres særlige introduktionsaftner for forældrene til nye medlemmer i fritidsklubben, samt et ris / ros møde i efteråret når deres børn har været medlemmer af klubben i nogle måneder. Desuden arrangeres særlige temaaftner for juniorklubben der får mulighed for at komme om aftenen og i forbindelse med kolonier og andre særlige arrangementer. Hvordan vil vi informere om arbejdet? Der informeres om forældrearrangementer i klubbens blad, på hjemmesiden og ved opslag i klubben og endelig er jungletrommerne en meget afgørende faktor i forældrearbejdet. 20 Årsplan 2006

21 Samarbejdet med eksterne partnere Klubben ønsker at være en aktiv samarbejdspartner for områdets institutioner og foreninger, sådan at den opfattes som en del af det lokale liv og samtidig kan virke støttende i forhold til de øvriges aktiviteter. Ved at udbygge samarbejdet vil klubben i højere grad blive i stand til at være en aktiv samarbejdspartner for dens naboer. SSP-samarbejdet Klubbens SSP-indsats er delt således at det oplysende og forebyggende arbejde er tilknyttet JKafdelingslederen, mens det opsøgende og afdækkende arbejde er tilknyttet UK-afdelingslederen. Det daglige arbejde inddrager nærpolitiet samt beboere og erhvervsdrivende langs Søborg Hovedgade. Ved at sætte de lokale i spil og betragte dem som aktive samarbejdspartnere, får vi i højere grad den hjælp og de informationer, der er nødvendige for vores arbejde. Vi forsøger målrettet at vende utryghed og frustration i lokalbefolkningen til et konstruktivt samarbejde. Vi deltager aktivt i samarbejdet omkring de kvartårlige Netværksmøder med deltagelse af sagsbehandlere, nærpolitiet, SSP-konsulenten og ledere af klubber og skoler i distriktet. Derudover er Mandagsgruppen med deltagelse af SSP-konsulenten, klubkonsulenten, nærpolitiet og skolechefen en uundværlig samarbejdspartner. Gruppen udarbejder ugentlige notater til brug for myndighederne bl.a. klubberne... SSP-Netværkssamarbejdet består af SSP-konsulenten og klubberne i Gladsaxe. Arbejdet er målrettet kortlægningen af unges bevægelser i kommunen samt generel informations- og erfaringsudveksling. Fagligt samarbejde Klubben samarbejder med BUPL (Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund) og i aktivitetssammenhæng med Landsforeningen Ungdomsringen, hvor især Sexualisterne, det årlige Mini Playback og musikfestivalen i Ålborg er store aktiver. Klubben modtager studerende fra Skovtofte Socialpædagogiske seminarium. De studerende er i klubben enten som øvelsespraktikant i 3 mdr., eller som lønnet praktikant i 6 mdr. Når klubben har en studerende er der tilknyttet en vejleder, der afsætter ugentlig vejledningstid. Den studerende indgår i personalegruppen på lige fod med de øvrige. Hvorledes årsplanen evalueres Årsplanen skal indgå i den almindelige pædagogiske hverdag, således at resultatet af debatter og diskussioner i videst muligt omfang indføres i planens bilag. Selve udarbejdelsen af den nye årsplan foretages i et samarbejde mellem klubbens medarbejdere, ledelse og bestyrelse, således at den endelige godkendelse foretages af bestyrelsen. Årsplan

22 Bilags oversigt Aktuelle bilag Målsætning for de enkelte aktiviteter Syværksted (bilag A) Kreativtværksted (bilag B) Musik (bilag C) Kaninhus (bilag D) Natur og klatring (bilag E) Sport (bilag F) Computer (bilag G) Specialgruppen (bilag H) Køkken og bar (bilag I) Faste bilag Budget (bilag J) Introduktionforløb fra SFO til klub (bilag K) Årshjul (bilag L) Bilagssamling Ansættelsespolitik (bilag M) Forebyggelsespolitik Alkoholpolitik (bilag N) Rygepolitik (bilag O) IT-politik (bilag P) 22 Årsplan 2006

23 BILAG A Målsætning for Syværkstedet På syværkstedet vil jeg arbejde med de 6 grundlæggende kompetencer fra den kommunale målsætning. Det vil jeg, fordi jeg synes, at det er basis for at medlemmerne bliver nogle gode klubbørn, der kan opfylde de 9 indholdstemaer. Jeg vil i særdeleshed lægge vægt på, at de opnår de personlige og sociale kompetencer på tværs af alder, størrelse, velfærd osv. På værkstedet skal man primært mødes om en fælles interesse/aktivitet det at sy, lige meget om man har det rigtige armstrong armbånd, om man køber tøj i kvickly eller ens kavasaki er feak, så er der plads til alle høj, tynd, stor, lille, fk eller jk. Medlemmerne skal lære at arbejde med deres kreativitet og bruge deres fantasi. Hjælpe, tolerere og støtte hinanden, være i et fællesskab skabe et fællesskab! En stor del af målsætningen er, at der løbende skal være fællesprojekter på syværkstedet, så som modeshow, udstillinger og eventuelt trendmappe. Jeg vil gerne arbejde med den kulturelle side af fagområdet textil, håndværk, design osv. Tag på udstillinger, messer og modeshows! Det er vigtigt at fastholde dem i deres projekter. Ofte er de startet på noget spontant og impulsivt, men er så dagen efter blevet optaget af noget nyt. Derfor er det også vigtigt at fange deres spontanitet og rykke på deres ideer, det giver dynamik og styrker fællesskabet. På syværkstedet hører vi bevidst radio hver dag: Programmerne og nyhederne tager nogle emner op, som vi diskuterer livligt. Det er ikke alene rart at høre musik når man arbejder kreativt, men bonusen er at emnerne skaberne holdninger og meninger hos medlemmerne. Der skal være større fokus på det meget vanskelige arbejde med udvalget. Jeg vil gerne finde den røde tråd og få bedre fat om demokrati arbejdet. Årsplan

24 BILAG B Målsætning for kreativt værksted Værkstedet har to primære funktioner, hvorudfra al værkstedsaktivitet udgår. Værkstedet skal forsøge at skabe en stimulerende atmosfære, et åndehul, hvor man kan simre i et kreativt, stimulerende miljø hvori man ikke nødvendigvis selv er udøvende men hvor nærhed, til sig selv og/eller andre er befordrende for at genopladning kan finde sted i en selv. På den ene side skal værkstedet tilbyde et oplevelsesrum hvori kreativitet og inspiration trives, nye færdigheder læres og på den anden side er værkstedet et sted hvor man kan være sig selv, kan genoplade og med Nannas ord Jeg stener bare! få lov til at være inde i sig selv, eller ude af sig selv eller blot i selskab med sig selv og/eller sammen med andre. Aktiviteten har her primært den funktion at den tilbyder tid med nærvær, langsom tid til at slappe af, være aktiv eller slumrende. Ens sanser bliver vakt af bolchelugte eller af at sidde og pille ved noget materiale, se på at andre laver noget, denne sansestimuli som foregår stimulerer fantasien, og herigennem får man måske selv lysten til at være udøvende her og nu, eller en idé skabes til en anden dag. Der er meget støj og larm i medlemmernes hverdag. Når medlemmerne træder ind på værkstedet oplever de ingen påvirkning fra musiklyde eller anden støj end den vi selv frembringer. Den stemning af stilhed er befordrende for at stoppe op, få øje på egen eller andres skaberevne og fantasi. På værkstedet er der plads til alle og alle lærer noget om egne evner til konfliktløsning fordi selvom det er et værksted hvor der skabes og kreeres, så er det primære på værkstedet at der er plads til at lære at blive og være et ordentligt menneske, en god ven, dvs. at komme rundt om sig selv og sine venner på en god, afrundende måde. Fordøje det sket og lære at reflektere og komme videre med sig selv eller andre. Læring om eget temperament, konfliktløsning, spas og fjas men også alvorlige emner bliver taget op til debat på værkstedet, her diskuteres ivrigt alt fra Gud til grovheder, et sjovt sted at være også fordi her er mange forskellige medlemmer med forskellig kulturel og social baggrund, så alle bliver eksponeret for nogen der er helt anderledes end dem selv! 24 Årsplan 2006