SKOV. Indhold SKOV klima og mennesker. klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING SIDE 4 2 ØKOSYSTEMER I FORANDRING SIDE 18 SIDE 34

Transkript

1 Indhold SKOV klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING NATURGEOGRAFI / SAMFUNDSFAG / HISTORIE / SPROGFAG 1A Menneskets udledninger af drivhusgasser i skoven - Et historisk perspektiv 1B Introduktion til klimaforandringer 1C Skovenes rolle i klimaforhandlingerne SIDE ØKOSYSTEMER I FORANDRING BIOLOGI / NATURGEOGRAFI 2A Skovenes regulering af klimaet 2B Kulstof i kredsløb 2C Klimaændringernes indflydelse på verdens skove SIDE MENNESKERNE I SKOVEN NATURGEOGRAFI / SAMFUNDSFAG SIDE 34 SKOV klima og mennesker UNDERVISNINGSMATERIALE TIL AT-FORLØB, SAMFUNDSFAG, NATURGEOGRAFI OG BIOLOGI I GYMNASIET OG HF 3A Tømmerhugst - væsentligt problem og en del af løsningen 3B Olieudvinding og minedrift i skovområder - En trussel mod verdens klima? 3C Befolkningstilvækst og skovrydning 3D Fattigdom fælder skoven - Oprindelige folk forsvarer sig 3E Menneskers tilpasning til klimaforandringer i skoven 4 SAMFUNDET HANDLER SAMFUNDSFAG / NATURGEOGRAFI 4A Når markedet skal sikre bæredygtig skovforvaltning 4B Træ - en klimavenlig råvare? 4C Skovenes markedsværdi 4D Skovenes skæbne er i vores hænder SIDE OPGAVER, DEBAT OG HANDLING ALLE FAG SIDE 70 1 SKOV klima og mennesker

2 Titel: SKOV klima og mennesker 1. udgave, 1. oplag, eksemplarer Udgivet i samarbejde mellem Nepenthes, FDB, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden med støtte fra FDB og Danida. Bogen kan bestilles ved henvendelse til Nepenthes, FDB og Danmarks Naturfredningsforening: PDF af bogen og opgaverne kan downloades på Denne bog er primært tiltænkt undervisning i gymnasiet og på HF i naturgeografi, biologi og samfundsfag samt AT-forløb, der involverer et eller flere af disse fag. Sprogfag, historie, matematik, it-fag, fysik og kemi kan inddrages i forbindelse med flere af bogens afsnit. Niveauet er rettet mod C- og B-niveau i gymnasiet. Afsnittene Klimaforandringernes indflydelse på verdens skove samt Skovenes markedsværdi vil med fordel kunne bruges på A-niveau i henholdsvis biologi/naturgeografi og samfundsfag. Flere afsnit vil også kunne bruges i 9. og 10. klasse. Selvom bogens kapitler og afsnit er sammenhængende, kan de læses uafhængigt af hinanden. Således følger der også separate opgaveforslag til hvert enkelt afsnit bagest i bogen. Kapitlet SKOVE OG KLIMAFORANDRING handler om, hvordan mennesket påvirker og tidligere har påvirket naturen og klimaet, samt de første forsøg på at styre denne udvikling gennem internationale initiativer. Kapitlet henvender sig primært til naturgeografi og samfundsfag; både historie, medie- og sprogfag kan inddrages. Kapitlet økosystemer i FORANDRING fokuserer på, hvordan verdens skove påvirker klimaet og selv bliver påvirket af klimaforandringer. Dette kapitel er henvendt til biologi og naturgeografi, men kemi og fysik kan med fordel inddrages. Kapitlet MENNESKERNE I SKOVEN går i dybden med de primære årsager til, at skovene bliver ryddet, samt forskellige forsvarsstrategier for de mennesker, som bor i skoven. Kapitlet henvender sig primært til naturgeografi og samfundsfag, men sprog- og it-fag kan inddrages i analyse af cases og nyhedshistorier fra udlandet. Kapitlet samfundet handler handler om politikeres, virksomheders og forbrugeres ansvar i forbindelse med rydningen af verdens skove, samt internationale forhandlinger om miljøpolitik og økonomi. Kapitlet henvender sig primært til samfundsfag men kan kombineres med naturgeografi, matematik, sprog- og mediefag. Herudover vil bogen forhåbentlig glæde alle, der vil vide mere om samspillet mellem klimaforandringer, verdens skove, politik og økonomi. Redaktion: Nikolaj Bro Moseholm og Rebecca Bolt Ettlinger, Nepenthes. Forfattere: 1A: Karsten Thomsen 1B: Jes Fenger 1C: Rebecca Bolt Ettlinger 2A: Karsten Thomsen 2B: Elisabeth Rasmusen 2C: Jens-Christian Svenning og Finn Borchsenius 3A: Lasse Juul Olsen 3B: Karoline Nolsøe Aaen 3C: Knud Vilby 3D: Nikolaj Bro Moseholm 3E: John Geary 4A: Brian Sønderby Sundstrup 4B: Rebecca Bolt Ettlinger 4C: Marianne Zandersen 4D: John Nordbo og Ditte Steffensen Bogens forfattere har alle mange års erfaring inden for deres felter. Vi takker dem alle for at stille deres store viden og samarbejde til rådighed. Holdninger, som udtrykkes af forfatterne i bogen, er ikke nødvendigvis et udtryk for udgivers holdning. Tak til Steen Hansen, Kaj Nissen, Vagn Juul Jensen, Thomas Sand Skadhede, Karsten Thomsen, Ditte Steffensen, Lise Bolt Jørgensen, Anne Drøgemüller Lund, Tina Hvidsten, Jeanne Svalebech, Brian Sønderby Sundsstrup, Nora Skjernaa Hansen, Ida Meisling, Ebbe Tingbjerg Pedersen og Lotte Fredslund for værdifuldt input og godt samarbejde. Også tak til de mange fotografer, der har leveret materiale til bogen. Tryk: Centertryk A/S, printed in Denmark 2010 Design & Layout: Rasthof designbureau ISBN: (paperback) (PDF) Bogen er trykt på FSC-certificeret papir. Forsidefoto: En landsbyboer henter brænde fra en nærliggende skov. Skovrydning er en trussel for lokalbefolkningen i Congos regnskov. Ofte er det kommercielle selskaber, der fælder træerne, men lokalbefolkningen er ikke fremmede for selv at rydde små skovstykker for at dyrke grøntsager. Manga, Equateur, DR Congo. Fotograf: Achiam Bagsidefoto: Solopgang i en regnskov. Fotograf: SXC, John Bevan Foto på bagsideflap: Fotograf: Nikolaj Bro Moseholm Baggrundsfoto: Fotograf: Karoline Nolsø Aaen

3 skov klima og mennesker Rydningen af verdens skove er en af de væsentligste årsager til de globale klimaforandringer, som vi oplever nu. Verdens skove er et kæmpe depot for kulstof bundet i træer, planter, dyr og jordbund. På globalt plan bliver % af de såkaldte drivhusgasser, som forårsager klimaforandringerne, udledt som følge af skovrydning. Dette skyldes, at skovrydning primært foregår ved afbrænding, hvorved gigantiske mængder af CO2 udledes i atmosfæren (se figuren). Når skoven ryddes, er det ofte for at give plads til landbrug, som udleder yderligere drivhusgasser. Kvæg udleder store mængder af metangas og gødning af jorden øger udledningen af drivhusgasser endnu mere. Skoven ryddes dog også i høj grad for at mennesker kan få fat i tømmer, LANDBRUG SKOV AFFALD OG SPILDEVAND olie, gas og andre mineraler. Sidst men ikke mindst kan skove forsvinde som direkte følge af ændringer i klimaet. Skovrydningen har store konsekvenser for de mennesker, som lever af skoven. I særdeleshed oprindelige folk, hvis livsgrundlag og kultur udryddes med skoven og talrige arter af planter og dyr. Men i kraft af de globale klimaforandringer påvirker skovrydningens omfang efterhånden alle mennesker om end i forskellig grad. Mens nogle glæder sig over at kunne spare på varmeregningen og dyrke vin og ananas, hvor man før ikke kunne, er andre bekymrede for at deres land bliver opslugt af havstigninger forårsaget af de enorme mængder smeltende is på Grønland og Antarktis. Andre igen er bekymrede over den øgede risiko for tørke og orkaner. I orkanens øje sidder verdens ledere og forhandler via FN om mulige tiltag, som kan begrænse klimaforandringerne. Og der er langt fra enighed om, hvad og hvor meget der bør gøres. Men politikerne er ikke ene om at kunne gøre noget. Civile organisationer, virksomheder, forbrugere og vælgere kan også gøre en forskel, når klimaforandringerne skal forhindres og eksempelvis verdens skove skal bevares. Den gode nyhed er, at der er meget, alle kan gøre for at bevare verdens skove,...verdens skove ryddes med hastighed svarende til en 100 meter bred mejetærsker, der kører med 130 km/t døgnet rundt ENERGI- PRODUKTION 0G INDUSTRI samt megen viden om, hvordan det kan gøres. Den dårlige nyhed er, at det haster med en effektiv indsats, da verdens skove ryddes med hastighed svarende til en 100 meter bred mejetærsker, der kører med 130 km/t døgnet rundt. Det er med andre ord uundgåeligt at forholde sig aktivt til den aktuelle rydning af verdens skove, hvis man vil forhindre globale klimaforandringer. Formålet med denne bog er således at bidrage til forklaring og diskussion af de centrale natur- og samfundsfaglige årsager til problemet og ikke mindst virkninger af samme. D BYGGERI (KONSTRUKTION OG OPVARMNING) TRANSPORT Figur: Udledninger af drivhusgasser fordelt på sektorer. Skov omfatter CO2-udledninger fra skovrydning og skovbrug samt dræning og afbrænding af tørvemoser. Tilpasset fra IPCC Fourth Assessment Report, Working Group III, Figure TS-2b, 2 skov klima og mennesker Montage: Søren Kirkemann

4 1A skove Og klimaforandring NAturgeogrAfi / historie Menneskets udledninger af drivhusgasser i skoven - Et historisk perspektiv af karsten thomsen biolog og geograf Det er almindeligt blandt fagfolk at omtale vor tid som den antropogene tidsalder, dvs. den tidsalder, hvor mennesket har haft betydelig indflydelse på klodens miljø. Det er en udbredt forestilling, at det er et nyt fænomen, at mennesket har haft en indflydelse på miljø og klima. Typisk har man sagt, at den antropogene tidsalder starter med industrialiseringens fremkomst for ca. 200 år siden. Mange opfatter modsvarende fortiden som en slags uskyldstid, en guldalder, hvor mennesker levede harmonisk med sine naturgivne omgivelser. Men forskere finder nu tegn på, at mennesket nok har påvirket natur og sågar klima allerede i stenalderen. I det følgende gennemgås nogle af de naturforhold, som mennesket kan have påvirket allerede for tusinder af år siden, og hvis ændring kan have indvirket atmosfærens sammensætning og klimaet. skovbrande Kæmpe skovbrande frigiver store mængder CO2, som kan bidrage til atmosfærens drivhuseffekt. Samtidig udsendes sod og røgpartikler, som kan reflektere sollys og derved skabe perioder med afkøling af klimaet lokalt. Skovbrande hærger i dag med stigende voldsomhed på grund af tørke i forbindelse med stigende temperaturer, men brandenes forhistorie er lang. Jægerfolk ankom til det mennesketomme Australien for ca år siden, og inden for få tusind år forsvandt alle store dyrearter på nær de hurtigste og de natlevende. Siden har skovbrande været en almindelig del af kontinentets økologi, skrev forskeren C. N. Johnson i 2005 i det ansete tidsskrift Science. Tilsvarende kom jægere til de dengang mennesketomme kontinenter Nord- og Sydamerika for år siden, og også her forsvandt store pattedyr i hobetal, såsom mastodont-elefanter, mammutter, kæmpedovendyr, kæmpebæltedyr, heste og kameler. I de jordlag, der er dannet gennem tiden, kan man se, at der dukker masser af trækul op i kølvandet på de store planteæderes forsvinden, og også her kan det tolkes som starten på de voldsomme skovbrande, der siden har været tilbagevendende i store dele af Nordamerikas skove. Når megafauna, dvs. tonstunge planteædende dyr, forsvinder, kan det betyde ophobning af dødt plantemateriale, som ikke længere bliver ædt, og dermed større risiko for naturbrande opstået ved lyn. Menneskets indflydelse på størrelsen af CO2-udslip fra skove kan således være en følge af fortidsmenneskers ændring af faunaen, skrev C. N. Johnson, i yderligere en artikel i Science i I Europa viser knoglefund, at uddøen af megafauna her er sket meget mere gradvist og mindre komplet end i Amerika over år. Her er der ikke fundet samme dramatiske ændring i forekomst af skovbrande som i Australien og Nordamerika. Udslip af CO2 fra skovrydning Hvor voldsomme skovbrande end kan forekomme, har direkte rydning af skove i fortiden formentlig givet en betydeligt større påvirkning af klimaet. Rydning forekom nok i jægerstenalderen, hvor man Foto: Nepenthes kunne tiltrække vildtet ved at skabe lysninger. Men mennesket begyndte at gøre indhug i skovene i et helt andet omfang, da man gik over til at holde husdyr og dyrke afgrøder. De første agerbrugskulturer opstod i Mellemøsten for ca år siden. Man begyndte at holde uroksekvæget og høste den vilde hvede. Denne levevis vandt frem over årtusinder og bredte sig efterhånden til store dele af Middelhavsområdet og for år siden helt til Nordeuropa. Traditionelt har man ment, at stenalderbønder var ret fåtallige og levede i små rydninger i store urskove. Men nyere studier tyder på, at landbrugskulturer på 4 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 5

5 1A skove Og klimaforandring NAturgeogrAfi / historie få generationer førte til store skovrydninger. Det skønnes, at med den måde, folk dyrkede landbrug i stenalderen, havde de brug for at rydde omkring 20 hektar skov pr. person for at skaffe græsning, byggemateriale, brænde m.m. og rotering af dyrkningsarealer. En stenalderbosætning med blot en snes mennesker ville altså rydde fire kvadratkilometer skov for at opretholde livet ifølge M. Williams, der skrev om emnet i Journal of Historical Geography i år Dertil kommer, at når landbrug vandt fodfæste, voksede befolkningerne til det tidobbelte på få generationer, simpelthen fordi der var mere føde og desuden behov for flere hænder. Ud fra de mønstre i indholdet af CO2 i atmosfæren, man finder afspejlet i iskerneboringer, ville man forvente et jævnt fald i CO2 gennem de sidste år pga. ophobning i plantemateriale og organisk stof. Studier har imidlertid vist, at der fra omkring år siden tværtimod sker en vækst i mængden af atmosfærisk CO2 (se figur 1). En forklaring på denne afvigelse, fremsat af forskeren William Ruddiman, Alle steder bredte landbrugssystemerne sig og og førte skovrydning med sig går nu på, at atmosfæren allerede for år siden begyndte at modtage væsentlige ekstra bidrag af CO2 som følge af menneskets skovfældninger. De tidlige agerdyrkeres landbrug og hyrdehold krævede store arealer og medførte muligvis et betydeligt større CO2-udslip pr. person end senere tider, hvor der var mindre jord pr. indbygger. Landbrug opstod uafhængigt flere steder i verden; foruden Mellemøsten i mindst fire andre områder: Etiopien, Kina, Ny Guinea og Mexico. Alle steder bredte landbrugssystemerne sig og førte skovrydning og større fødeproduktion til mennesker med sig. Mere føde betød igen flere mennesker og større klimaeffekt. Det er tankevækkende, at mens skovødelæggelse i dag er kilde til omkring 12 % af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, så har skovødelæggelserne historisk set haft langt større betydning. Videnskabsfolk anslår, at omkring en tredjedel af de drivhusgasser, vi udledte bare mellem 1850 og år 2000, stammer fra ændret arealanvendelse og skov. Kigger vi endnu længere tilbage, vil det relative bidrag fra skovrydning være endnu større, men det findes der ikke præcise tal for. pesten Og klimaet I de sidste år har der også været perioder med tilsyneladende tilfældige udsving med kulde og varme. I Middelalderen optrådte således strenge vintre gennem flere hundrede år, ofte kaldet Den lille istid. I 1600-tallet benyttede svenskerne kulden til at marchere over isen på bælterne og indtage store dele af Danmark. Varmeperioderne fremhæves ofte som indikation på, at klimaets opvarmning i dag snarere skyldes naturlig tilfældighed end menneskelig indflydelse på klimaet. Men skift mellem kulde og varme tider kan også have forbindelse med os. William Ruddiman har i 2003 fremsat en opsigtsvækkende ny teori: At både Den lille istid og en tidligere kuldeperiode skyldes, at CO2-niveauerne faldt, fordi menneskets antal faldt på grund af voldsomme sygdomsepidemier. Først og fremmest blev Europa hærget af pest i en periode fra 1347 og frem. Mere end en tredjedel af europæerne døde. Det betød, at store områder blev affolkede, og marker sprang i krat og skov. Senere i Middelalderen førte indførslen af europæiske sygdomme til Amerika til sammenbrud i de store indianske befolkninger. Iskerneboringer viser fald i CO2 i denne tid, hvilket kunne forklares med, at mere CO2 igen blev bundet i skove på de tidligere markarealer, både i Europa og i Amerika. Der er dog også mindst tre andre bud på årsager til Den lille istid, nemlig fald i solens indstråling, øget vulkansk aktivitet og forskydninger af Golfstrømmen. Kuldioxid (ppm) Metan (ppb) TID (ÅR FØR 2005) Figur 1: Atmosfærens koncentration af CO 2 og metan de sidste år baseret på iskernemålinger fra Grønland og Antarktis samt direkte atmosfæriske målinger. Enheden ppm står for parts per million; ppb står for parts per billion. De grå felter viser variationen over de sidste år. Tilpasset fra IPCC Fourth Assessment Report, Working Group I, figur 6-4. Se fuld figur samt tekst på Udslip af metan Metan eller sumpgas, CH4, er en luftart, der kan dannes, når organisk stof nedbrydes af bakterier, uden at der er ilt tilstede. Dette sker både i fordøjelseskanalen hos dyr og mennesker og i moser og sumpe, hvor dødt materiale fra planter og dyr nedbrydes. Målinger af gasarterne bundet i indlandsis tyder på, at det globale udslip af metan varierer regelmæssigt med en cyklus på ca år. Årsagen menes at være, at hældningen af Jordens rotationsakse varierer med denne cyklus. Større hældning af jordaksen giver mere mar- 6 skov klima og mennesker Foto: André Bärtschi / WWF-Canon

6 1A skove Og klimaforandring NAturgeogrAfi/sAMfuNdsfAg/historie/sprogfAg skovområder i år 2000 Urørt skov Forvaltet skov Åben forvaltet skov (15-30 % dækket af træer) kante forskelle i årstiderne, og mindre hældning giver mindre sæsonudsving i vejret. I tidsperioder med stor hældning er monsunregnen voldsommere på Jorden, og større dele af floddalene oversvømmes i regntiden. Oversvømmelserne medfører mere nedbrydning af plantemateriale under iltfri forhold og dermed større naturligt metanudslip. Udslippet begyndte at afvige fra det regelmæssige mønster for ca år siden. En teori er, at dyrkning af vådris i Asien her begynder at få en effekt på den globale metan-udledning. Selve fjernelsen af store planter som træer i nedbørsrige områder vil øge oversvømmelserne i regntiden, fordi planternes dræning af jordbunden er mindsket. Skovrydning kan således tænkes ikke blot at bidrage til CO2-udslip, men indirekte også til øget udslip af metan. OmfangEt af skovrydninger i nord Og syd Skove er blevet ryddet overalt på Jorden for at give plads til husdyrgræsning og landbrug. Man har beregnet, at halvdelen af skovene er forsvundet, siden rydninger til landbrug tog fart for år siden. Omfanget af rydning er lige stort i Nord og Syd. De subtropiske og tempererede skove blev for en stor del ryddet tidligt, allerede for flere tusind år siden. Europa og Kina er de områder, der tidligst blev skovfattige, allerede for år siden, fordi landbruget her blev udbredt tidligt. Her nåede skovenes omfang et historisk minimum i Middelalderen, hvor trækul, brændsel til jernsmeltning og krige bidrog kraftigt til deres ødelæggelse. Rydning af tempereret skov er i det store og hele ophørt i dag. De ringere landbrugsjorde er tværtimod mange steder blevet opgivet til fordel for ny skov, både i Europa og USA og især i det tidligere Sovjetunionen er store statslandbrug blevet opgivet og sprunget i skov igen. Desuden plantes der en del træer i mange lande. Det skovfattige Kina har således alene i årene øget sit samlede areal af skove og plantager med 12 %. Stik modsat er det gået med de tropiske skove. Her er langt størstedelen af rydningerne foregået de seneste 300 år. Gennem de sidste 30 år har ukontrolleret tømmerhugst og storstilet bosætning ført til, at der hvert år er forsvundet tropisk skov svarende til mere end tre gange Danmarks areal. Verden er under ét derfor fortsat med at miste skov, på trods af fremgangen i skovarealet uden for troperne. Fra svandt det samlede areal af skove i verden med 13 millioner hektar om året. D Forhenværende skovområder Tropisk skov ryddet Opdyrkede arealer, byer Græsningsarealer Kilde: Global Partnership on Forest Landscape Restoration, Forested and deforested landscapes of the world, senest tilgået 20. juni skov klima og mennesker skov klima og mennesker 9

7 1B skove Og klimaforandring NAturgeogrAfi Figur 1: Drivhuseffekten. Stråling fra Solen rammer Jorden og varmer den op. Jorden udsender også selv varmestråling, men det meste af denne udstråling optages af drivhusgasser i atmosfæren og udsendes igen i alle retninger. På den måde opvarmes atmosfæren og Jorden. Skove påvirker især refl ektering af sollys fra jordens overfl ade, transport af varme væk fra overfl aden via fordampning, dannelsen af skyer og luftens indhold af drivhusgasser. Figur tilpasset fra fi gur 1, Frequently Asked Questions 1.3, IPCC Fourth Assessment Report, Working Group I, report/ar4/wg1/ar4-wg1-faqs.pdf Foto: Nikolaj Bro Moseholm introduktion til klimaforandringer af jes fenger dr.phil., adjungeret seniorforsker, danmarks miljøundersøgelser, aarhus Universitet Klimaet på Jorden har aldrig været konstant. Ændringer i Solens udstråling, i Jordens bane om Solen, i kontinenternes placering på Jorden og mange andre forhold har bevirket, at der i tidens løb har været både væsentligt varmere eller koldere, end der er i dag. Nogle ændringer har taget millioner af år, andre er sket i løbet af århundreder eller mindre. Sådanne klimaforandringer har altid haft betydning for naturen og senere for menneskelige aktiviteter. Så sent som i 1970erne frygtede man således risikoen for en ny istid. I de senere år har bekymringen imidlertid taget en anden form: Den forøgede drivhuseffekt, der i modsætning til tidligere ændringer er menneskeskabt og har en langt kortere tidshorisont. Drivhuseffektens betydning for Jordens klima har været kendt i mere end 100 år, men det var først efter en international konference i Østrig i 1985 om drivhuseffekten, klimaforandringer og økosystemer, at de skræmmende perspektiver begyndte at gå op for forskere og politikere. hvad Er drivhuseffekten? Drivhuseffekten er et naturligt fænomen: Kortbølget stråling fra Solen går ret let gennem atmosfæren og varmer Jorden op. Jordoverfladen sender strålingsenergien tilbage mod verdensrummet, men da Jorden er koldere end Solen, sker det ved en længere bølgelængde, hvor atmosfæren ikke er så gennemtrængelig. Noget af energien bliver absorberet i såkaldte drivhusgasser og igen sendt ud i alle retninger. En del rammer Jorden, som bliver varmet yderligere op, indtil der sendes lige så meget energi ud, som der kom ind. Herved bliver Jorden omkring 33 grader varmere, end den ellers ville have været. Det er ganske udmærket, for uden drivhuseffekt ville der næppe kunne have været liv på Jorden i den form, vi kender det i dag (se figur 1). Koncentrationen af drivhusgasserne afhænger af komplicerede kredsløb, hvor forskellige kilder sender gasser ud, og af processer, der fjerner dem igen. De aktuelle puljer og strømme af kulstof er vist i figur 3 i kapitel 2B, Kulstof i Kredsløb. Enorme mængder kulstof cirkulerer rundt, men indtil befolkningstilvæksten tog til, og industrialiseringen begyndte i 1800-tallet, har koncentrationen været nogenlunde konstant siden sidste istid sluttede for ca år siden (se figur 1 i kapitel 1A). Sådan er det ikke mere. Forskellige menneskelige aktiviteter udsender de klimaaktive drivhusgasser, ganske vist i relativt små mængder sammenlignet med de naturlige udslip, men nok til at forskyde balancen, således at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stiger. Væsentligst for klimaforandringerne er kuldioxid CO2 (se figur 2), fortrinsvis fra brug af fossile brændsler, hvis koncentration de sidste 150 år er steget omkring 30 %, samt metan og lattergas, der fortrinsvis kommer fra landbrugsproduktion, og hvis koncentration er steget henholdsvis 150 % og 16 %. Jordens skove spiller en særlig rolle i drivhusgassernes cyklus. De opfattes ofte som Jordens lunger, men det er ikke helt korrekt. En skov i ligevægt, som fx Sydamerikas regnskove, er udslipsmæssigt stort set neutral. Vækst opsamler kuldioxid, men organisk nedbrydning udsender næsten lige så meget. Det er imidlertid ikke tilfældet, hvis skoven som nu afbrændes og erstattes af lavtvoksende afgrøder. Så vil der udsendes kuldioxid, som ikke bindes i samme omfang. Det modsatte gælder, hvis man planter skov for at opfange kuldioxid. Effekten på klimaet sker, når skoven ryddes eller vokser, derefter holder virkningen stort set op. I øjeblikket udgør kuldioxidudslip fra tropisk afskovning og ændring af arealanvendelse Indhold af CO 2 (ppm) Figur 2: Globale koncentrationer af kuldioxid i atmosfæren Kilde: Klimaforandringerne - Menneskehedens hidtil største udfordring, Danmarks Miljøundersøgelser 2008, Miljøbiblioteket nr. 13, udsnit af fi gur 1-4. Baseret på data fra IPCC. 10 skov klima og mennesker SKOV klima og mennesker 11

8 1B skove Og klimaforandring NAturgeogrAfi Foto: SXC Foto: SXC Opvarmning af jordens overflade ( C) A2 A1B B1 K århundrede ÅRSTAL Figur 4: Klimapanelets forsøg på at forudsige den globale opvarmning under forskellige fremtidsscenarier. De farvede områder omkring hvert scenarie viser usikkerheden. Kilde: IPCC Fourth Assessment Report, Working Group I, figur 10-4, wg1/en/ch10s10-3.html a1b-scenariet er en fremtid med hurtig økonomisk vækst, hurtig introduktion af ny teknologi og en befolkningstilvækst, der stopper omkring Energiforsyningen er baseret både på fossile og ikke-fossile brændsler. a2-scenariet er en fremtid, hvor økonomisk vækst og udbredelse af ny teknologi er langsommere og befolkningstilvæksten fortsætter længere tid end A1B. Der er ikke ret meget globalt samarbejde. b1 er en verden, hvor økonomien hurtigt bliver en service-økonomi med mindre ressourceforbrug og mere grøn teknologi end i dag. Ligesom i A1B stopper befolkningstilvæksten omkring Det globale samfund samarbejder om at løse fattigdoms- og miljøproblemer uden særlige klimainitiativer. k2000- scenariet viser opvarmningen, hvor koncentrationen af CO 2 er fastholdt ved niveauet i år lidt mindre end en femtedel af de globale udslip. Det modvirkes dog delvist af skovvækst på den nordlige halvkugle. Alle disse udslip af drivhusgasser har samlet betydet, at Jordens gennemsnitstemperatur er steget op mod én grad siden 1850 (se figur 3). Samtidig er nedbørsmønsteret ændret, og havenes vandstand er steget ca. 20 centimeter; dels fordi havenes vand har udvidet sig i varmen, dels fordi nogle landbaserede gletsjere er smeltet. Konsekvenserne kan allerede nu så småt ses i forskellige økosystemer. Virkning-erne er oftest negative, men kan dog også være positive. I et forsøgsområde i Norge har man således set en væsentlig forøgelse af biomassen siden En UsikkEr fremtid Et er imidlertid at forklare hidtidige klimaforandringer og deres effekter, noget helt andet er at forudsige, hvad der vil ske i Figur 3: Jordens gennemsnitstemperatur siden De røde pinde er afvigelser fra gennemsnittet i perioden (ca. 15 grader celcius). Den blå kurve er det glidende gennemsnit. Kilde: Klimaforandringerne - Menneskehedens hidtil største udfordring, Danmarks Miljøundersøgelser 2008, Miljøbiblioteket nr. 13, figur 1-1. Baseret på data fra IPCC. 1,5 1,0 0,5 0 0,5 1,0 1,5 fremtiden, for vi ved ikke, hvordan verden vil udvikle sig. Det internationale klimapanel (IPCC), der med ca. fem års mellemrum udgiver telefonbogstykke rapporter om den løbende klimaforskning, har derfor opstillet en lang række scenarier for mulige fremtider de næste 100 år (se figur 4). Disse scenarier (hvoraf ifølge sagens natur højst et enkelt vil blive aktuelt) viser, at kuldioxidkoncentrationen stiger i løbet af det 21. århundrede, og det kan igen medføre gennemsnitlige globale temperaturstigninger på over fire grader. Vandstanden forventes i den seneste rapport at stige mellem 20 og 70 centimeter, men senere har også mere alvorlige stigninger været forudsagt. Samtidig forventes et ændret nedbørsmønster og en stigende stormaktivitet. Golfstrømmen, der er en forudsætning for Danmarks milde klima, kan endnu ikke modelleres tilfredsstillende. Det samme gælder pludselige æn- Globale temperaturforskelle fra gennemsnittet ( C) dringer i klimaet; de er næppe sandsynlige, men kan dog ikke udelukkes. Klimaforandringerne vil ikke stoppe efter 100 år, men vil fortsætte med en hastighed, der afhænger af, hvordan det lykkes at udfase udslippet af drivhusgasserne. For at belyse det problem har IPCC udarbejdet såkaldte stabiliseringsscenarier, hvor man foreskriver en sluttelig drivhusgaskoncentration og derefter beregner det tilladelige globale udslip. Resultatet er ikke opmuntrende. Hvis man fx vil tillade en fordobling af kuldioxidkoncentrationen (hvilket er mindre ambitiøst end den nuværende politiske målsætning i bl.a. EU, der anno 2010 sigtede på at holde temperaturstigningen under 2 grader), skal det globale udslip, efter at være steget et par årtier endnu, i løbet af de næste par hundrede år reduceres til under en femtedel af det nuværende. Det skal ske samtidig med, at Jordens befolkning måske vil fordobles, og u-landenes befolkning får en væsentlig stigning i materiel levestandard. Måske er det ikke teknisk umuligt, men det er sandelig en udfordring! Et kontroversielt problem Når det gælder forsøg på at begrænse de forventede klimaforandringer, er de omfattende skovrydninger i troperne, der i dag giver et betydeligt bidrag til kuldioxidudslippet, et kontroversielt problem. Det er forståeligt nok, at man ønsker mere landbrugsjord, og vi må erkende, at det er en udvikling, Danmark selv gennemgik for nogle århundreder siden. Men globalt set udgør det en trussel mod Jordens klima. Ingen er i tvivl om, at i-landene gennem deres umådeholdende energiforbrug har hovedansvaret for de nuværende klimaforandringer, og at de har en moralsk forpligtelse til at begrænse deres udslip. På længere sigt bliver der imidlertid tale om et u-landsproblem, forstået på den måde at u-landenes samlede udslip allerede nu er af samme størrelse som i-landenes. Ikke fordi den enkelte u-landsborgers udslip Klimaforandringerne vil ikke stoppe efter 100 år, men vil fortsætte med en hastighed, der afhænger af, hvordan det lykkes at udfase udslippet af drivhusgasserne er så stort (i fattige lande er personudslippet under en femtedel af udslippet i USA), men alene pga. antallet af indbyggere. Hertil kommer, at befolkningstilvæksten fortrinsvis sker i u-lande. Yderligere er u- landene, herunder Indien, forståeligt nok mere interesserede i opfyldelse af basale behov for familiens overlevelse og stigende levestandard end i begrænsning af drivhusgasser. Endelig er det u-landene, der vil blive hårdest ramt af de forventede klimaændringer, og det er dem, der har de dårligste forudsætninger for at tilpasse sig klimaforandringerne pga. manglende økonomiske ressourcer og en primitiv infrastruktur. I-landenes opgave er derfor ikke alene at begrænse eget udslip, men også at hjælpe u-landene til en udvikling uden stigning i drivhusgasudslip herunder også skovbeskyttelse. virkninger af klimaforandringer Vi kender altså ikke fremtiden, men det synes indiskutabelt, at et vist mål af klimaforandringer og konsekvenser af dette er uundgåeligt. Danmark er her isoleret set ret gunstigt stillet. Temperaturen kan stige op til 3-4 grader, og landbrugsproduktionen vil gå op, bl.a. på grund af den stigende kuldioxidkoncentration, der virker gødende. Der kan dog blive tale om skift til andre afgrøder, fx majs. Skovejerne skal i højere grad satse på løvtræer, der er bedre egnede til højere temperaturer, og ikke på gran. En sådan udvikling er allerede i gang. Der kan komme problemer med nye invasive arter af skadedyr, men de bliver næppe større, end de kan løses. En stigning i antallet af ekstreme regnskyl, specielt om sommeren, vil kræve en renovering af kloaksystemer, der flere steder allerede nu har vist sig at være utilstrækkelige, hvilket vil koste flere milliarder kroner. Generelt skønnes det, at vandstandsstigningen i Danmark vil blive ca. en halv til en meter inden for dette århundrede, og allerede nu er der taget hensyn til en forventet stigning ved visse større infrastrukturprojekter, fx er nedgange til metrostationer hævet en halv til en hel meter. Vandstandsstigninger kan blive et konkret problem i lave kystnære områder, men det kan klares med bygning eller forstærkning af diger, som fx på Lolland eller Amager. Man kan dog også vælge at opgive de oversvømmede områder for at sikre en naturlig kystlinje. Det kunne fx blive aktuelt i Vadehavet, hvor lavtliggende kystområder tjener til rasteplads for trækfugle. Generelt bliver problemerne altså til at håndtere, selvom de selvfølgelig vil kræve en rimelig tilpasning afhængigt af udviklingen. Alt i alt har Danmark desuden mange muligheder for at reducere udslip af drivhusgasser gennem energibesparelser, omlægning af produktionsmetoder og investeringer i vedvarende energi. Danmark vil alligevel være følsom over for ændringer i udlandet. På længere sigt kan det største problem derfor blive miljøflygtninge fra områder, der ikke mere kan brødføde befolkningen. Umiddelbart vil verdens totale potentielle fødevareproduktion næppe forringes, men der vil komme stigende geografiske fordelingsproblemer områder imellem. I Sydeuropa, der allerede nu lider af vandmangel, vil situationen forværres, og risikoen for skovbrande forøges. Lavtliggende områder som fx i Bangladesh er truet af oversvømmelse, og små koraløer, der kun ligger en eller nogle få meter over den nuværende vandstand, er det slet ikke realistisk at kystbeskytte. De kan blive helt udslettet. D 12 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 13

9 1C skove Og klimaforandring samfundsfag / sprogfag skovenes rolle i klimaforhandlingerne af rebecca bolt EttlingEr nepenthes Turistbyen Cairns i det nordøstlige Australien, marts FNs klimakonvention mødes for at diskutere skovbevarelse, på klimasprog kaldet reduktion af CO2- udledning fra afskovning. Det er et lille arbejdsmøde med blot en eller to skoveksperter fra hvert af de 59 lande, der deltager. Mange af dem kender hinanden rigtig godt fra ugevis af møder om de samme emner, flere gange årligt i helt op til femten-tyve år. De sidder lidt som i en parlamentssal, i rækker bag ved deres lands navneskilt og en mikrofon. Når de vil tale, rækker de landets navneskilt op, så ordstyreren kan se det. Oppe foran bliver der vist Power- Points med information fra videnskaben, Verdensbanken og uafhængige organisationer, der allerede har erfaring med at måle og bevare skov. Dagen igennem er der oplæg om, hvordan man sætter tal på skov. Tal for skovens værdi, tal for dens indhold af kulstof, tal for, hvor meget skov der bliver fældet. Mødet handler om, hvordan man sætter tilstrækkeligt præcise tal på kulstoffet i verdens skove til, at FN-systemet kan belønne de u-lande, som begynder at fælde mindre skov end tidligere og altså udleder mindre CO2. Idéen er sidste skud på stammen i en lang række internationale forsøg på at bevare de tropiske regnskove. Selvom mange miljøfolk allerede har store forhåbninger for konceptet, er det også meget kontroversielt. Det er internationale forpligtigelser til at bevare skov næsten altid. Derfor er emnet foreløbig sat til teknisk behandling her i klimakonventionen. I Cairns skal embedsfolkene først og fremmest afklare, om det er teknisk muligt at måle på kulstoffet i skovene, når man fælder mindre. Men der bliver også snakket politik, og forhandlingerne om et retfærdigt belønningssystem for lande, der fælder mindre skov, er komplicerede. Hvad med de lande, der allerede er holdt op med at fælde deres skov for længe siden? spørger Costa Rica og Indien. Skal de ikke også belønnes? Og hvad så med de lande, der muligvis er holdt op med at fælde deres egen skov og planter ny derhjemme, men til gengæld importerer træ udefra? spørger østaten Tuvalu tilbage med en underforstået reference til Indien og Kina, der planter ny skov i disse år, men til gengæld importerer træ i store mængder fra eksempelvis Indonesien. skov i klimaforhandlingerne Passer vi godt på skovene, passer vi også godt på en del af verdens levende lager af kulstof. Fremmer vi skovenes udbredelse, er vi aktivt med til at forhindre klimaforandringerne. Det anerkendes i FNs klima-konvention, som blev vedtaget allerede i Alligevel har det taget lang tid rigtig at få indarbejdet skovene i den internationale strategi for at modvirke klimaforandringerne. Kyotoprotokollen, der blev vedtaget i 1997, bestemte, at de rige lande skulle reducere deres udledninger af drivhusgasser med 5 % under niveau i Imidlertid gik forhandlingerne om de nærmere regler om protokollen helt i stå i år 2000, blandt andet fordi landene ikke kunne blive enige om reglerne for skov. Hårdknuden omkring skov opstod, fordi det ikke var bestemt, hvordan skovene indgik i beregningerne af de 5 % reduktion, og de rige lande ville selvfølglig helst have et nemt mål at opfylde. Samtidig var store lande som Canada og Australien nervøse for, at skovbrande kunne gøre deres mål helt umuligt at opnå. Reglerne, der til sidst Det er svært at adskille menneskeskabte ændringer fra naturlige blev vedtaget, var utroligt indviklede og gav ikke ret megen grund til at passe bedre på skovene i de rige lande. Her er nogle hovedårsager til problemerne med at håndtere skov i klimakonventionen: - Det er svært at måle, hvordan skovenes indhold af CO2 ændrer sig over tid, og det gør det svært at sammenligne indsatsen i skovene med fx indsatsen i industrien. - Det er svært at adskille menneskeskabte ændringer fra naturlige. - U-landene, hvor meget skovødelæggelse sker, har en lille del af ansvaret for de globale klimaforandringer og ikke mange midler til at gøre noget ved det. - I-landene mener, at de allerede driver deres skove bæredygtigt og dermed ikke behøver at ændre på noget. - Skovbevaring kræver, at man tager stilling til andre kontroversielle emner, eksempelvis menneskerettigheder, herunder oprindelige folks rettigheder, samt pligten til at passe på truede dyr og planter modsat u-landenes ret til udvikling. I det følgende undersøger vi nogle af disse problemer nærmere. Først vil vi dog kigge lidt på forhandlingernes historie. sirups-diplomati I 90 erne, hvor Kyotoprotokollen blev vedtaget, blev skovene i u-lande diskuteret som del af en markedsmekanisme, den såkaldte Clean Development Mechanism (CDM). Den gav de rige lande lov til at betale u-lande for at gøre en indsats for klimaet, så klimaindsatsen kunne ske, hvor den var billigst, og u-landene kunne begynde at udvikle sig mere bæredygtigt. Skulle man betale u-landene for at bevare deres skov? Brasilien mente bestemt nej, nok fordi de ikke ville have fremmede lande til at kunne hævde, at nu de havde betalt for Foto: IISD skov klima og mennesker 15

10 1C skove Og klimaforandring samfundsfag / sprogfag at bevare skoven, bestemte Brasilien ikke længere selv over den. I alt fald satte den brasilianske forhandler punktum for diskussionen i år 2000 ved at spørge de rige lande, om de havde tænkt sig at betale Brasilien for ikke at fælde Amazonregnskoven. Det havde de ikke. Det endte med, at CDM kun omfattede skovprojekter, hvor helt ny skov blev plantet, og kun efter projekterne havde været igennem et af de hidtil strengeste sæt sociale og miljømæssige kriterier, der er udviklet af FN (udlægningen og efterlevelsen af kriterierne blev i høj grad overladt til det enkelte land men de var der trods alt). I december 2005 kom et nyt forslag fra Costa Rica og Papua New Guinea. Idéen var, at man kiggede på et helt land ad gangen, ikke et enkeltstående projekt, og kiggede på reduktion af udledninger fra et eksisterende højt niveau i stedet for at prøve at forestille sig, hvilke emissioner der måske ville komme, hvis man ikke gjorde noget. Pludselig var lande som Brasilien interesserede. Dét kunne måske fungere. basale problemer Selvom Costa Rica og Papua New Guinea havde et forslag, der løste nogle gamle Biodiversitetskonventionen Arbejdsprogram for skov og forhandlinger om oprindelige og lokale folks viden og rettigheder Ørkenspredningskonventionen Programmer for skovlandbrug og bekæmpelse af erosion Skov og klima i FN-systemet UNEP, FN s miljøprogram FNs Generalforsamling Miljøkonventioner inklusiv tre Riokonventioner udsprunget af FNs Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992 Klimakonventionen problemer, findes mange fundamentale problemer dog stadig. For eksempel er det i teorien helt rimeligt at måle reduktion i udledninger i forhold til et historisk niveau; det gør de rige lande også. Men uheldigvis har mange u-lande ikke nogen præcise tal for, hvor store udledningerne har været. Mødet i Cairns i 2007 handlede derfor blandt andet om, hvor gode satellitbilleder, der eksisterer fra 1970 erne, 1980 erne og 1990 erne. Det blev blandt andet fremhævet, at mange gamle billeder er forstyrret af skyer og regnskove, især tågeregnskove, er notorisk ofte dækket af skyer. Samtidig mangler 2005-forslaget en løsning for de lande, der ikke har en høj historisk skovfældning, men kan få det i fremtiden, hvis skovfældningen flytter. De helt fundamentale spørgsmål er der altså stadig: - Flytter skovødelæggelsen ikke bare til nabolandet? - Hvordan langtidssikres skovbevarelsen? - Hvordan ved man, skoven ikke var blevet bevaret alligevel? fremtidige stridigheder tegner sig Tilbage i Cairns i 2007 var mange af de Forhandlinger om REDD reducing emissions from deforestation and forest degradation in developing countries - afgør, hvordan man støtter u-lande, der bremser CO2-udledningerne fra skov Andre organer, herunder: UNFF, FNs skovforum, hvor der udveksles viden og diskuteres principper; FAO, FNs fødevare- og landbrugsorganisation, som overvåger skovressourcerne; Verdensbanken, hvis særlige skov- og klimafonde uddeler lån og direkte støtte til u-lande Kyotoprotokollen har regler for rige landes regnskab for udledninger fra skov og regler for køb af CO2-kreditter for skovplantning i u-lande, der giver ret til ekstra CO2-udledning spørgsmål, der siden har delt vandene i klimaforhandlingerne, allerede tydelige. I løbet af de tre dages konference blev konklusionen, at der eksisterer mange data om skov, især satellitdata, og det er rimeligt nemt at anslå afskovningsraten i mange lande, også tilbage i tiden. Men der var også enighed om, at der stadig mangler data for at kunne oversætte afskovningsrater til udledninger af drivhusgasser, samt at mange lande har utroligt store huller i deres viden. Satellitsystemer skal udvides, og der er brug for løbende data ude fra skovene for at checke satellitoplysningerne. Samtidig var man enige om, at der var brug for mere viden om, hvordan man rent faktisk effektivt kan bekæmpe skovødelæggelse. Alle tre områder kræver betydelig vidensdeling og finansiering. Mange videnskabelige spørgsmål krævede altså stadig afklaring, og samtidig var mange politiske spørgsmål blevet opridset (se boksen side 17). For eksempel var den eneste repræsentant for oprindelige folk tilstede i marts 2007 lederen af Cairns-områdets Aborigines, der bød velkommen ved åbningsceremonien. Ingen repræsentanter for oprindelige folk var til stede under selve mødet, på trods af at Nordøstaustraliens Aborigines har forvaltet områdets regnskov i årtusinder, indtil tømmerindustrien og nybyggere fra Europa begyndte at fælde den for blot 130 år siden. Oprindelige folk har siden år 2000 forsøgt at gøre opmærksom på, at enhver beslutning under Klimakonventionen skulle sikre deres fuldstændige og effektive deltagelse. De har ikke taleret ved klimamøderne; det har kun de officielle regeringer. Fra sommeren 2007 har flere og flere oprindelige folk alligevel været til stede ved forhandlingerne om skov i u-landene. De gør opmærksom på, at laver man en aftale om deres livsgrundlag, skal de være med ved forhandlingsbordet. Det er nemlig langt fra altid, at regeringen repræsenterer deres interesser, og i øvrigt ved de en del om, hvordan man beskytter skovene bedst. vi kan jo ikke redde hele verden! Den første aften ved mødet i Cairns er der reception ude ved vandet. Glas og pindemadder er stillet frem og nydeligt klædte herrer og damer myldrer rundt mellem hinanden, giver hånd og smiler til bekendte og nye ansigter. Jeg er selv med som repræsentant for miljøorganisationen Nepenthes. Mødet er mit første i FN, og jeg holder mig til at begynde med nær den danske regerings officielle repræsentant. Han introducerer mig venligt for indviklede spørgsmål om skov og klima og også for sine bekendte ved forhandlingerne. En af dem er den tyske forhandler, som jeg henkastet adspørger, om FN vil sørge for at beskytte skov med størst mulig værdi for truede dyr og planter og ikke bare for klimaet, hvis klimakonventionen beslutter at sætte penge af til skovbevarelse. Hun sukker opgivende. Vi kan simpelthen ikke tage hensyn til alt! siger hun. Denne konvention handler om klima. Natur hører under biodiversitetskonventionen. Det er slet ikke vores job at tale om det. Og vi kan jo ikke redde hele verden Et par år og fire møder senere, da jeg står i København til klimatopmødet i december 2009, forstår jeg lidt af hendes suk. Miljø- og udviklingsorganisationer stiller hele tiden krav til regeringernes travle repræsentanter, de tyske ikke mindst. EU s forhandlere er presset fra mange sider på én gang deres finansministerium formaner dem strengt om ikke at love midler til alt muligt. Grønne og sociale organisationer mener, EU skal gå foran med både penge og høje etiske standard- Foto: IISD er. Forhandlere fra u-landene mener nok, at EU bør hoste op med kontanterne til at bevare skove i u-landene, men ikke at EU har ret til at komme og sige, hvordan u-landene skal behandle deres oprindelige folk eller passe på dyr og planter, når EU ikke selv kan passe på sine egne og i øvrigt er blandt de hovedskyldige bag de nuværende klimaproblemer. I 2009 har den tyske forhandler og de andre i EU dog også fået større forståelse for mit spørgsmål. Det er klart, at klimaindsatsen kommer til at påvirke indsatsen for at bekæmpe fattigdom og bevare biodiversiteten i mange u-lande. Hundreder af aktivister har demonstreret ved klimamøderne, tusinder på internettet og i gaderne. Ingen rettigheder, ingen aftale! råbte de i Polen i 2008, mens slagordet i København i 2009 var: Plantager er ikke skov! håb forude? FN har siden 1970 erne i den ene proces efter den anden forsøgt at gøre noget for at bevare klodens urskove. Spurgt om denne proces tegner mere lovende end tidligere FN-processer omkring skov, svarer Brasiliens forhandler Thelma Krug i marts 2010: Helt klart ja! Klimakonventionen er i stand til at mobilisere ressourcer fra forskellige kilder, både fonds- og markedsbaserede, og mange rige lande er allerede i gang med at finansiere opstarten på skovbevaringsprogrammer i u-lande. Jeg tror på, at vi vil se en grad af succes for initiativet i de kommende år både indenfor opbygning af viden i u-lande om, hvordan man bevarer og overvåger skov, og inden for planlægning og søsætning af nationale programmer. D hvad deler vandene i forhandlingerne? Penge: Skal u-lande, der udleder mindre CO2 fra skovrydning, have lov at sælge CO2- kvoter til rige lande, der til gengæld kan udlede mere CO2? Denne markedsbaserede finansiering er blandt andet USA, Australien, Holland, Papua New Guinea, Colombia, Costa Rica og mange afrikanske lande glade for. Andre lande er dybt skeptiske og foretrækker penge fra en fond. Det gælder blandt andet Norge, Schweiz, Bolivia, Tuvalu og Nicaragua. Hensyn til mennesker: Er det op til hvert enkelt land at tage ansvar for at behandle skovenes folk ordentligt? Eller skal landene bevise over for FN, at de har taget hensyn til menneskerettighederne i deres skovbevaringsindsats? I internationalt diplomati er det svært at sige Vi stoler ikke på jer. Samtidig er det rigtig svært at få USA til at være med til at referere til FNs Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder, som de anno 2009 ikke har underskrevet også selvom der ikke direkte står, at de selv skal leve op til den. overvågning: Skal alle lande give adgang til al data om, hvilke skove der bliver fældet hvor, hvis de skal have støtte til eller kredit for at have mindsket udledningerne af drivhusgasserne fra skovene? Nogle lande mener, at det er deres eget anliggende og i øvrigt en militær hemmelighed. Andre giver miljøorganisationerne ret i, at der er nødt til at være gennemsigtighed for, at man kan stole på tallene. Hensyn til natur: Skal finansieringen kun baseres på, hvor meget CO2 et land kan beskytte, eller skal der også tages hensyn til naturindhold i skovene? Sagt på en anden måde, er en nyplantet plantage med australsk eukalyptus i Paraguay lige så meget værd som en naturlig paraguayansk skov med samme indhold af CO2? En naturlig skov vil sandsynligvis være mere modstandsdygtig over for klimaforandringerne og mere værdifuld for både lokalsamfund og truede dyr og planter. Men disse gevinster er svære at måle. 16 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 17

11 2A ØkOsystEmEr i forandring Biologi / NAturgeogrAfi skovenes regulering af klimaet Foto: André Bärtschi / WWF-Canon af karsten thomsen biolog og geograf Med bidrag fra Elisabeth Rasmusen, geograf I menneskets lange historie er skoven blevet bevaret af mange årsager, men næppe nogensinde tidligere for klimaets skyld. Stategisk planlægning og religion har haft betydning vi kender flådeskove og brændeskove herhjemme, og i store egne af fx Kina og Etiopien er de eneste bevarede rester af oprindelig naturskov hellige lunde ved templer, klostre og kirker. Tempeltræet Gingko biloba uddøde således i Østasiens natur for flere tusind år siden, men overlevede ved templer, fordi dens frø hjalp munke til ikke at danne urin, så de kunne holde foreskreven bøn i otte timer i træk uden at skulle træde afsides for at tisse. Længe har det også været kendt, at skove havde en række gavnvirkninger på vandafstrømning og lokalt vejrlig. At for eksempel skove på bakker gav læ og sikrede jævn vandforsyning over året har været åbenlyst i mange lokalsamfund. Men i dag er mennesket vågnet brat op til, at vi i lyset af globale klimaforandringer måske er kritisk afhængige af skovenes positive effekter på selve verdensklimaet. skovens påvirkning af klimaet Sammenligner man et skovklædt areal med et skovløst, er skovens effekter på klimaet mange. Set under ét giver skove et mildt lokalklima med mindre udsving i døgntemperatur og større og mere stabil regndannelse. Skovene påvirker især det globale klima via tre mekanismer: 1) Kulstoflagring som mindsker opvarmning 2) Fordampning som mindsker opvarmning, og 3) Mindskning af solstrålernes tilbagekastning (albedo) som øger opvarmning. Atmosfærens CO2-indhold mindskes ved, at planterne gennem fotosyntese indbygger kulstof i plantevæv. I skove ophobes dette kulstof i træernes ved og på lang sigt især i de rester af døde plantedele, der indgår i jordbunden. Skove mindsker dermed opvarmning fra atmosfærens drivhuseffekt ved at indfange drivhusgassen CO2. Fordampning af vand fra træer er meget større end fra mindre planter, fordi bladene har større areal, og de store trærødder kan nå mere vand end andre planterødder. Vandets skift fra væskeform til gas kræver meget energi, og derfor trækkes der varme fra det materiale, vandet fordamper fra. Enhver der går våd ud af et brusebad har mærket denne stærkt kølende effekt. Solstrålingens tilbagekastning (albedo) er mindre, hvor der er skov, og derved øger skovdække landmassernes opsamling af energi fra solens stråler. Denne effekt gør, at skov er med til at øge solens opvarmende effekt på Jorden. En yderligere effekt af fordampningen, der har stor betydning for klimaet lokalt og globalt, er skydannelse. Skovenes fordampning øger skydannelse og kan derved skabe mere regn. I Amazonas genbruges omkring 35 % af nedbøren et givet sted via fordampning til ny nedbør. Figur 1: Definitionen af skov ifølge FNs skov- og landbrugsorgan, FAO. min. 5 m Selve skyerne kan have både opvarmende og afkølende effekt globalt, fordi de påvirker tilbagekastningen af både solens stråler udefra og varmestrålingen fra Jorden indefra (se figur 1 side 11). Om skyernes effekt er opvarmende eller afkølende, afhænger blandt andet af deres højde. Klimaforskere er endnu ikke sikre på, hvad den samlede virkning af den globale opvarmning vil være på skydannelsen og den deraf følgende yderligere opvarmning eller nedkøling. Disse effekter af skove på det globale klima er forskellige, afhængigt af hvor på kloden vi er. Skov er ikke én ting, men tværtimod mange vidt forskellige økosystemer. De har blot én ting tilfælles: De domineres af træer. Når FAO (FNs skov- og landbrugsorgan) i dag laver globale opgørelser over skovenes samlede omfang, bruger man en mindstegrænse for at tale om skov. Kronedækket (trækronernes lodrette projektion på underlaget) skal dække mindst 10 % af det areal, træerne står på, arealet skal være mindst en halv hektar, og træerne skal kunne blive mindst fem meter høje (se figur 1). Er træerne mindre og/eller mere spredte, er der tale om mere åbne naturtyper, som fx skovsavanne, busksteppe eller græsslette. Skov er ikke én ting, men tværtimod mange vidt forskellige økosystemer Hovedparten af verdens skove er delt lige mellem to klimazoner, den tropiske og den tempererede. Ind imellem ligger de subtropiske områder, hvor frost kan forekomme, og hvor der naturligt er regnfattigt store dele af året. Derfor er ørkner og stepper udbredte her, og skove er få. I de koldeste egne i nord og syd hersker polarklima, hvor de lange vintre gør, at planter kun kan vokse op til en måned om året. Selv om der er vand nok, er det for en stor del frosset, og der er derfor få og små træer. De fire vigtigste skovkategorier i verden gennemgås i boksen på side 23. min. 10 % min. 0,5 hektar 18 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 19

12 2A ØkOsystEmEr i forandring Biologi / NAturgeogrAfi hovedkategorier af skov Foto: Jan Kunstmann Foto: Robert Delfs / WWF-Canon klimaeffekter ved forskellige breddegrader Hugst eller totalrydning af skov har forskellige indvirkninger på klimaet afhængigt af, hvilken skovkategori der er tale om (se figur 2). Den korte vækstsæson om sommeren i de nordlige egne gør, at nåleskov samlet har en begrænset fotosyntese og dermed kulstofbinding og fordampning. Tropeskove har omkring % mere fotosyntese om året end tempereret skov, også selv om dagene i den tempererede vækstsæson er meget længere end 12 timer. Det skyldes, at den tropiske vækstsæson typisk er meget lang, og at den samlede lysmængde er større pga. større solhøjde året igennem. Lagring af kulstof i træer vil derfor gå hurtigst og være størst i troperne. Det samme gælder fordampning af vand. Nåleskovene har stor effekt på albedo, der som sagt er et mål for en overflades evne til at tilbagekaste lys og varme, da de kolde egne uden træer har meget høj albedo på grund af snedække. I troperne vil der derimod være meget mindre forskel på tilbagestråling med eller uden skov, da der ofte vil være en eller anden slags plantedække, uanset om træer er fjernet, og da solens stråler står mere direkte ind på denne del af Jorden. Albedoændringer er højst relevant for tiden, da vi mister tropisk skov pga. menneskelig aktivitet, men får mere nåleskov fordi de arktiske egne bliver opvarmet. Forskere har forsøgt at sammenligne effekten på klimaet af kulstofbinding kontra øget albedo, når en ny skov etableres, men uden at komme frem til et klart svar. Nogle forskere mener, at den positive effekt af, at CO2 fjernes fra atmosfæren, helt opvejes af den negative effekt af mindre albedo, når der vokser mere skov frem i nordlige egne (se figur 3). Et nærmere kig på albedo En overflade optager solens stråler forskelligt alt efter sine kemiske og fysiske egenskaber. Den procentdel af strålingen, en overflade kaster tilbage, er dens albedo. Vi ser det lys, der tilbagekastes, som forskellige farver afhængig af bølgelængden og forskellig farveintensitet afhængig af mængden. Stort CO 2-optag Stor afkøling fra fordampning Moderat fald i albedo pga. skov Stort CO 2-optag Moderat afkøling fra fordampning En hvid overflade vil tilbagekaste omkring 85 % af solens stråler og har dermed en høj albedo. En sort overflade kaster kun 3 % af solens stråler tilbage og har altså en lav albedo. Det er de opsugede stråler, der opvarmer arealet, og derfor er en mørk overflade varmere end en lys. Hvis et område bliver mørkere eller lysere, ændres dens temperatur også. Albedo måles på en skala fra 0 til 1. Hvis 40 % af strålerne kastes tilbage til atmosfæren, svarer det til, at overfladens albedo er 0,4. Overfladens ruhed og vinkling i forhold til solen betyder i øvrigt meget for størrelsen af albedoen tænk på, hvordan en sø kan synes spejlblank, når man ser den i en lav vinkel, selvom den ser gråblå eller grønlig ud, når man kigger lige ned i vandet. Når landskabet ændrer sig, ændres overfladen ofte også. Hvis sneen i et område eksempelvis smelter, skifter overfladen farve fra lys til mørk, og overfladens albedo sænkes. Der bliver tilbagekastet færre stråler, og derfor stiger temperaturen. Når overfladen bliver varmere, fordeler varmen sig, og der smelter mere sne. Det er derfor, man taler om, at afsmeltning i polarområder vil føre til en hurtigere afsmeltning af den is og sne, der er tilbage vi oplever en selvforstærkende effekt. Moderat fald i albedo pga. skov Moderat CO 2-optag Lille afkøling fra fordampning Stort fald i albedo pga. skov De tropiske skove kan inddeles i regnskove, hvor træerne har vand nok til vækst hele året, og tropiske tørskove, hvor der er en kortere eller længere tørtid, der får træerne til at gå i dvale og evt. smide bladene for ikke at udtørres. De tropiske regnskove er på grund af den evige sommer med varme og regn Jordens mest frodige og artsrige økosystemer, med flest forskellige plante-livsformer. Træerne danner ikke årringe, da deres vækst ikke går i stå en del af året. Foruden almindelige fritstående træer og palmer findes lænende træer, slyngende træer (som vi kalder lianer), klatreplanter, kvælertræer, snylteplanter og epifytter (planter, der vokser i trækronerne og optager vand gennem luftrødder) og snylteplanter, foruden urter, træbregner, bambus, koglepalmer og endnu flere. Træernes blade er ofte store og glatte ligesom laurbærblade, og de holder ikke blot i 5 måneder som hos os, men snarere op til 6-8 år, ligesom hos nåletræer i nord. Artsrigdommen kan alene for træer nå op på et par hundrede pr. hektar. Verdensrekorden er 307 arter fordelt på 734 træer optalt i en 100x100 meter kvadrat i Ecuador. Man regner med, at regnskovene er hjemsted for mere end halvdelen af alle Jordens arter. Varmen og den evige vækstsæson gør, at disse skove hele året har en enorm fordampning, der øger dannelse af skyer og regn. De tropiske tørskove kan være saftige monsunskove med helt op til meter regn om året (i modsætning oplever vi i Danmark normalt under en meter regn om året). De kan også være mere tørre skove. Deres fællestræk er, at der hvert år er en tørkesæson, ofte på et halvt år. Tørken svarer for træerne til vores vinter, blot er der ikke frost. På de fleste træer falder bladene af, og blomstring og frøsætning vil være tilpasset den årlige prøvelse. Træernes blade er udformede til en kortere funktionstid end regnskovstræernes, og i trækronerne er der færre lianer og meget få epifytter, fordi der bliver så tørt. Derimod er der mange parasitiske planter af mistelten-typen, der overlever tørke ved at hente saft i de levende træer. Når tropiske tørskove er løvklædte, kan nogle af dem ligne de frodige regnskove, fx teakskovene i Myanmar. Men på grund af de strengere levevilkår er de anderledes ved at have langt færre forskellige arter. For eksempel kan man i en enkelt typisk regnskovslokalitet på Malay-halvøen i Sydøstasien finde 60 forskellige arter af dipterocarp-træer, mens alle de store lande i resten af Sydøstasien, Myanmar, Thailand, Laos, Vietnam og Cambodia, tilsammen kun har 37 arter. De tempererede skove kan naturligt inddeles i løvskov i mindre kolde egne og nåleskovskolde egne. De er gamle skovsystemer, der har langt færre livsformer og træarter end tropeskovene, men til gengæld er de relativt få træslægter meget hårdføre, især ved at kunne overleve frost. Træerne har også stor frøspredning, da istidernes vekslen gennem de sidste to millioner år har favoriseret arter med denne evne. Langt størstedelen af disse skove findes på de store kontinentmasser i de nordlige dele af Nordamerika, Europa og Asien, mens de små sydlige dele af Sydamerika, Afrika og Australien har mindre skovarealer, der artsmæssigt er fuldstændigt adskilte fra de nordlige skove. Tempereret løvskov domineres af bredbladede træer, der fælder løvet uden for vækstsæsonen, som typisk varer 4-7 måneder. Grunden er, at de derved undgår dræbende udtørring ved bladenes fordampning om vinteren, hvor vandbevægelse kan være hæmmet af frost. Da vintrene i nord berører langt flere træer end vintrene i syd (når der er sommer i nord), giver løvfald og løvspring i nord en rytmisk stigning og fald i atmosfærens CO2-indhold. Tempereret nåleskov domineres af træslægter, der bærer løv gennem vinteren (er stedsegrønne) og har meget smalle, tykke, voksklædte blade (nåleblade). Disse skoves særkende er, at de har bladene parat til at udnytte lyset, når den korte vækstsæson på kun 1-4 måneder begynder. Til gengæld er bladene indrettede til at have meget lille fordampning gennem vinteren. Disse skove er meget artsfattige, men til gengæld er de få nåletræslægter, der kan klare vilkårene, fri for konkurrence fra de mere krævende løvfældende træarter. Andre skovtyper er bl.a. bjergskove, som giver skove med koldere og ofte fugtigere klima end i omgivende lavland. Tropiske bjergskove er fx specielle ved at være kolde året igennem, men ikke have en vinter med frost, da årstidsvariationen omkring Ækvator er lille. I bjerge i milde subtropiske og tempererede egne kan træffes nogle af Jordens største træer, da dagene er lange og nedbøren høj. Californiens redwood-skove, Sydamerikas Fitzroya-skove og Tasmaniens bjergeukalyptus er eksempler. En Redwood kan blive flere tusind år gammel og over hundrede meter høj, med en samlet volumen på 1500 kubikmeter træ omkring 100 gange større end et almindeligt stort dansk bøgetræ. Endelig er tropiske kyster naturligt bevoksede med saltvandstålende mangroveskove. Mangrover beskytter mange fiskearters gydepladser og er berømte for deres evne til at beskytte kyster mod ødelæggende oversvømmelser såsom den tsunami, der ramte Sydøstasien i D nordlig nåleskov Figur 2: Effekt på klimaet ved tilstedeværelse af en skov sammenlignet med fx landbrugsland. Inspireret af Bonan, Science vol. 320, TROPISK SKOV TEMPERERET LØVSKOV TEMPERERET NÅLESKOV tempereret løvskov subtropisk skov tropisk skov Figur 3: Klimaet bestemmer skovtypers fordeling på Jorden. Kilde: FAO 2001, Global Forest Resources Assessment 2000, Forestry paper 140, figur skov klima og mennesker skov klima og mennesker 21

13 2B ØkOsystEmEr i forandring Biologi Kulstof i kredsløb Figur 2: Omsætning af kulstof mellem levende og døde organismer, jordbund og atmosfære, samt akkumulering af kulstof i jorden som tørv og kul og i have og søer som olie og gas. Baseret på fi gur af Bernd Möller, Institutut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Tryk og varme Organisk materiale fra sø- og havbund Fotosyntese Udfældning Levende biomasse Død biomasse Respiration Respiration Akkumulation CO2 Organisk jordmaterie Tryk Olie og gas Tørv og kul af ElisabEth rasmusen geograf Med bidrag fra Karsten Thomsen, biolog og geograf Foto: Elisabeth Rasmusen Foto: Planter optager CO2 og vand og producerer ilt og glukose ved fotosyntese. Via produktionen af kulhydrater vokser planterne, og der oplagres kulstof i deres biomasse. I regnskov er der oplagret meget kulstof i planterne. Alt levende består for en stor del af grundstoffet kulstof. Fra de største dyr og planter til de mindste mikroorganismer. fotosyntese For at planter og alger kan vokse og leve, har de brug for vand, kuldioxid (CO2) og sollys. Når de vokser, optager de CO2 fra atmosfæren og binder det som sukkerstoffer. Samtidig producerer de ilt. Processen kaldes fotosyntese og er en kemisk reaktion, der får sin energi fra sollyset. Formlen for fotosyntese er 6CO2 + 6H20 + lysenergi C6H12O (se figur 1). Det er kun planter, alger og cyanobakterier, der kan optage CO2 via fotosyntese og lave ilt. Både planter og dyr samt svampe og mange bakterier bruger imidlertid ilt og frigiver CO2 ved respiration. Formlen for respiration er C6H12O CO2 + 6H20 + energi. kulstof i levende væsener Både ved fotosyntesen og ved respiration dannes energirige molekyler, der leverer brændstof til andre processer i organismen. Energien kan fx bruges til at omdanne sukkerstoffer til længere kulhydratkæder såsom glycogen og stivelse, der fungerer som energilagre i dyr, svampe og planter. I planter dannes også cellulose og beslægtede stoffer, som indgår i cellevægge og derfor udgør en stor del af planters masse. En tommelfingerregel siger, at omkring halvdelen af den tørre masse af et stykke træ udgøres af kulstof. Kulstof bevæger sig rundt mellem levende væsener, hav, jord og atmosfære og lagres på forskellige måder. Det kaldes Foto: Casper Ingerslev Henriksen Glucose kulstofkredsløbet. (Se figur 2 og 3). Der er meget forskel på, hvor hurtigt processerne i kulstofkredsløbet forløber. Der kan for eksempel blot gå få måneder, fra CO2 via fotosyntese bindes som organisk kulstof i en plantes blade, til planten, eller dele af den, nedbrydes af dyr, svampe og bakterier, og størstedelen af det organiske kulstof frigives til atmosfæren som CO2, der på ny kan optages i en plante. Kulstof fra døde planter og dyr kan imidlertid også bindes i længere tid i organiske forbindelser i jorden og i moser samt på bunden af søer og have. Her kan kulstoffet befinde sig i millioner af år og langsomt blive omdannet til fossilt brændstof, dvs. olie, gas og kul. når planter bliver til brændstof Nutidens lagre af kul og olie blev skabt i fortidens sumpe og have for millioner af år siden. Kul skabes, når en del af døde planter i våde og sumpede områder omdannes til tørv og med tiden til brunkul, stenkul, antracit og grafit. Stenkul er det kul, vi normalt bruger i de danske kraftværker. Det yngste stenkul vi kender, er ca. 20 mio. år gammelt. Men en stor del af den kul, vi bruger i dag, er skabt allerede for omkring 300 millioner år siden - det er derfor, vi kalder tidsperioden fra omkring 350 til 290 millioner år siden for Kultiden eller Karbon. Figur 1: Princippet i fotosyntesen. Selvom puljen af kulstof på landjorden ikke er stor, så er den imidlertid meget vigtig Olie og naturgas skabes, når resterne af planter og dyr i søer og have synker ned til bunden, hvor dele af dem begraves i tykke lag af sten, sand og ler og presses sammen og opvarmes af geologiske processer over millioner af år. Størstedelen af den olie, der bores efter i Danmark i dag, er dannet for omkring millioner år siden under Kridttiden, men andre steder i verden findes olie i langt ældre geologiske lag, nogle helt op til 400 millioner år gamle. På figur 2 kan du se et forsimplet diagram over, hvordan solens energi bindes i levende biomasse og en lille del med tiden bevæger sig herfra til de fossile kulstoflagre. Den mængde kulstof, der er bundet i levende organismer og i jordbunden, er meget lille, sammenlignet med det kulstof, der ligger i dybhavet og i undergrunden. Selvom puljen af kulstof på landjorden ikke er stor, så er den imidlertid meget vigtig. Det er nemlig en kulstofpulje, der ændrer sig meget hurtigere end puljen i undergrunden. Og ændringerne i landjordens kulstofpulje afhænger af, hvordan vi bruger jorden. 22 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 23

14 2B ØkOsystEmEr i forandring Biologi 60 Netto primær produktion og respiration 61,4 Ændret arealanvendelse Vegetation, jord, mm Figur 3: Forenklet fremstilling af det globale kulstofkredsløb. Tallene i rammer er kulstofindholdet målt i gigaton kulstof. Tallene på pilene er transporter i gigaton pr. år. 1 gigaton er (1 milliard) tons. Kilde: Luftforureningens historie, Danmarks Miljøundersøgelser 2004, Miljøbiblioteket nr. 5, figur 2-4. Opstillet af IPCC (det internationale klimapanel) på basis af flere kilder. 1,6 0,5 700 Atmosfære Overfladevand Organisk stof 3 Overfladesedimenter 150 UdlEdning af metan Når planter dør, begynder mikroorganismer at nedbryde dem. Hvis der er ilt til stede, bruger mikroorganismerne ilt og producerer CO2 - dette er den almindelige respiration, som vi kiggede på i begyndelsen af kapitlet. Hvis planter nedbrydes uden ilt, dannes der ikke CO2, men forskellige andre forbindelser, såsom metan, ethanol, acetat og mælkesyre. Processen kaldes anaerob (ikke-iltet) respiration 100 Brug af fossile brændsler og cementproduktion 0,2 5, ,6 Mellemliggende og dybt vand og foretages eksempelvis af gær, der omdanner sukker til ethanol (alkohol). Anaerob respiration finder også sted i vores muskler, når vi anstrenger os så meget, at blodets iltforsyning ikke kan følge med. I musklerne dannes mælkesyre fra anaerob respiration, men høj koncentration af syre bremser hurtigt selvsamme anaerobe respiration, og vi mærker, at musklerne syrer til. Metan (CH4), der ligesom CO2 er en vigtig drivhusgas, dannes ved anaerob respiration hos særlige arkebakterier, såkaldte methanogener, der omdanner CO2 og acetater til metan. De findes blandt andet i jordbunden og i tarmene på kvæg og andre dyr, der tygger drøv. Som drivhusgas anses metan for at være væsentligt kraftigere end CO2, da ét molekyle metan optager ca. 25 gange så meget varme som ét molekyle CO2. Metanens påvirkning på klimaet er dog som ved andre drivhusgasser bestemt af, hvor længe den gennemsnitligt opholder sig i atmosfæren, og hvor i lysspektret den En ko kan bøvse omkring 500 liter metan om dagen! optager varmestråling, idet forskellige gasser optager forskellige bølgelængder af lys. Alt i alt anslår det internationale klimapanel IPCC i 2007, at stigende udslip af metan er ansvarlig for ca. 20 % af den opvarmning, vi oplever i forhold til i 1700-tallet i den øverste del af atmosfæren. CO2 er ansvarlig for over 60 % af opvarmningen, mens den tredjeværste drivhusgas, lattergas (N2O) er ansvarlig for ca. 6 % af opvarmningen. Metan kendes også som naturgas eller sumpgas. Det er samme gas, som findes i fossile kulstoflagre sammen med olie. Størstedelen af den metan, der slipper ud i atmosfæren, oxideres til CO2 og vand i atmosfæren af det frie hydroxylradikal OH efter gennemsnitligt 8 år. På den måde indgår metan via CO2 som del af kulstofkredsløbet (se figur 3). I naturen sker der udslip af metan fra vådområder, som fx de danske moser eller de store sumpe i den sibiriske tundra. Også termitter er ansvarlige for et væsentligt udslip af metan, fordi de ligesom drøvtyggere ofte har methanogener i deres fordøjelsessystem. Omtrent 2/3 af den metan, der frigives i dag, kommer dog fra menneskelige aktiviteter. Størrelsen på forskellige kilder til metanudledninger er meget usikre, men nogle af de vigtige kilder finder vi i landbruget, fx rismarker, hvor planterne står i vand, og nedbrydning derfor sker uden ilt. Husdyr bidrager som sagt også med et stort udslip af metan. En ko kan bøvse omkring 500 liter metan om dagen! kredsløbets balance forskydes Når vi i dag afbrænder kul eller bruger benzin i vores biler, frigives der kulstof, som har ligget i undergrunden i millioner af år. I de mange år, hvor planter og alger har ligget på havbunden eller i tørvemoser og langsomt er blevet omdannet til fossile brændsler, har de effektivt været taget ud af Jordens kulstofkredsløb. Når fossile brændsler afbrændes, kommer der en meget stor ekstra pulje af kulstof i spil i form af CO2. Sammen med den menneskeskabte stigning i udledning af metan og menneskeskabt reduktion i mængden af kulstof i skovene, flyttes det globale kulstofkredsløb langt væk fra den balance, det har været i gennem årtusinder (se figur 1 i kapitel 2C). når skov ryddes Når skove brændes af og moser drænes for at gøre plads til marker og kvæg, frigives meget store mængder kulstof som CO2 i atmosfæren. Selv om jorden derefter opdyrkes, vil planterne på det dyrkede areal ikke komme til at indeholde lige så Foto: Michel Gunther / WWF-Canon meget CO2, som skoven tidligere gjorde. En mark indeholder nemlig langt mindre kulstof end en skov. Hvis man sætter kvæg eller ris på marken, vil der som nævnt også ske et udslip af metan. Området, der før var skov og optog CO2 er altså nu blevet til en CO2 - og metankilde. Flere faktorer fører ofte til yderligere metanudslip i vådområder nedenstrøms fra forhenværende skovområder. Mange af de næringsstoffer, planter har brug for til at vokse, findes nemlig i de øverste centimeter af jorden og kan føres bort med regnvandet, hvis skoven bliver ryddet. Næringsstofferne føres til lavtliggende vådområder, hvor der kan ske en opblomstring af alger, som skygger så meget, at bundvegetationen dør, fordi den ikke får lys. De mange døde planter - bundvegetation såvel som alger - rådner uden ilt og danner metan. Denne proces illustrerer effekten af erosion og udvaskning af jordens næringsstoffer, som ofte følger skovrydning. Når man rydder skov, er der nemlig ikke længere så mange rødder og små planter til at holde på det øverste lag jord. Det er især et problem i de tropiske regnskove, hvor laget af den næringsrige jord er meget tyndt. På det ryddede område vil det være svært at få nye planter til at gro, fordi der ikke er så mange næringsstoffer, hvilket yderligere forstærker den langsigtede udledning af CO2. 24 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 25

15 2C ØkOsystEmEr i forandring Biologi / NAturgeogrAfi Klimaforandringernes indflydelse på verdens skove δd ( ) CO2 (ppm) ppb 370 ppm CH4 (ppb) Figur 2: CO 2-koncentration, metan-koncentration og temperaturvariation på antarktis de sidste år. CH 4 er metan mens δd ( ) viser temperatursvingninger. δd er et mål for, hvor meget forholdet mellem koncentrationen af deuterium og almindelig hydrogen deuterium i sne afhænger af temperaturen. Stjernerne viser koncentrationen af CH 4 og CO 2 i år De grå perioder er mellemistider (varmeperioder som den vi er i nu). Kilde: IPCC Fourth Assessment Report, Working Group I, figur 6-3. Se ch6s6-4.html TID (FØR 2005) af jens-christian svenning & finn borchsenius Økoinformatik & biodiversitet, biologisk institut, aarhus Universitet Figur 1: Skov fra pol til pol for millioner år siden, med vandgran (tv.) i skovene ved Nordpolen, bl.a. på Grønland. Kort: Ron Blakey, Northern Arizona University, senest tilgået 23. juni på www. jan.ucc.nau.edu/ ~ rcb7/50moll.jpg. Foto af vandgran: Jens-Christian Svenning. Jordens klima har ændret sig meget i tidens løb, og disse ændringer har haft stor betydning for skovenes udbredelse. De moderne skove begyndte at tage form i slutningen af Kridttiden ( millioner år siden), hvor blomsterplanterne gennemgik en eksplosiv udvikling, artsdannelse og geografisk ekspansion. I denne periode var klimaet meget varmt, faktisk så varmt at der var skov på såvel Syd- som Nordpolen. I troperne var der så varmt, at de tropiske regnskoves udbredelse var begrænset, mens tørketålende vegetation dominerede. For 66 millioner år siden styrtede en stor meteor ned ved Yucatan Mexico og afsluttede Kridttiden med udslettelsen af alle dinosaurer (undtagen fuglene) og mange andre grupper og arter. Man mener, udslettelsen skyldes kortvarige, men katastrofale miljøændringer, især fordi store mængder støv, svovl og sod blev hvirvlet op i atmosfæren ved meteornedslaget. Dette formørkede og nedkølede dermed Jorden voldsomt i måske 10 år. Muligvis blev denne nedkøling efterfulgt af kraftig drivhuseffektopvarmning pga. stærkt forhøjet CO2-indhold i atmosfæren som følge af globale ildstorme (udløst af en varmepuls, når de mange småstykker, som meteoren slyngede ud, faldt ned mod Jorden igen). I de efterfølgende millioner år de første perioder af tertiærtiden holdt Jordens klima sig dog meget varmt (9-12 varmere end i dag) og også generelt fugtigt. Jorden var i denne periode dækket af skov fra pol til pol, og tropeskovs-agtig vegetation fandtes langt mod nord i Europa og Nordamerika (se figur 1). Vi har fra denne periode sågar fossile levn af palmer fra Grønland og Svalbard, og i England trivedes mangrovepalmer, hvis naturlige udbredelse nu til dags er begrænset til Sydøstasiens troper. Den meget varme periode endte for ca. 37 millioner år siden og efterfølgende er Jordens klima gennemgået en kraftig afkøling, formodentlig som følge af en kombination af forskydninger i kontinenternes placering og medfølgende ændringer i de globale havstrømme samt et markant fald i den atmosfæriske CO2-koncentration. De sidste ca. 3 millioner år har Jordens klima været så koldt, at der med jævne mellemrum har optrådt deciderede istider, hvor store områder omkring polerne og særligt på den nordlige halvkugle har været dækket af gletchere. Man regner med, at der har været cirka 20 istider i denne periode adskilt af kortere varmeperioder, ligesom den vi har befundet os i de sidste godt år. skovtypernes UdbrEdElsE UndEr klimaforandringer Under istiderne var den årlige middeltemperatur cirka 5 grader lavere end i nutiden. Samtidig var klimaet generelt også mere tørt. Tørkeeffekten blev for planterne yderligere forstærket af, at atmosfærens CO2-koncentration var ekstremt lav under selve istiderne (se figur 2). Planter har brug for CO2 til fotosyntesen, og når koncentrationen af denne gas er lav kan planterne kompensere ved at danne flere spalteåbninger og/eller holde spalteåbningerne mere åbne. Spalteåbninger er åbninger i plantens overflade, som tillader udveksling mellem bladet og den omgivende luft. De findes hyppigt på undersiden af blade. Åbningsgraden reguleres blandt andet af koncentrationen af CO2 og mængden af vand. Da planterne taber vand gennem spalteåbningerne, bliver de mere udsat for tørkestress, når de har flere spalteåbninger. Under istiderne var CO2-koncentrationerne dog så lave, at de også direkte har begrænset træer og andre planters vækst. Resultatet var, at Jordens skovområder havde en langt mere begrænset udstrækning under istiderne, end de fra naturens hånd har haft under varme perioder som den nuværende. De tropiske regnskove trak sig tilbage til fugtige kerneområder i tropisk Amerika, Asien og Afrika. Herved skete både en betydelig reduktion af regnskovenes areal og en kraftig opsplitning af Figur 3: Træer, som istidernes klimaforandringer udryddede fra Europa, bl.a. den smukke magnolie, tempeltræet (ginkgo), vingevalnød og parasoltræet (som formodentlig er det træ, der dannede det baltiske rav). Fotos: Jens Christian Svenning. 28 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 29

16 2C ØkOsystEmEr i forandring Biologi / NAturgeogrAfi deres forekomst, især i Afrika, hvor regnskovene kun dækkede godt en fjerdedel af deres nuværende areal. I Europa blev skovene reduceret til små og sjældne forekomster, primært i Sydeuropa, omend der nok var en større udbredelse af åbne træbestande i form af park-tundra/park-steppe længere mod nord og øst. I det østlige Nordamerika og i det østlige Asien blev skovene også skubbet mod syd, men bibeholdt dog en betydeligt større udbredelse end i Europa. I tropiske bjergegne lå trægrænsen 1,000-2,000 meter lavere end i dag. klimaet Og skovenes artsdiversitet Artsdiversiteten varierer meget mellem forskellige skovtyper. Således vil store nåleskovsområder i fx Skandinavien, Sibirien og Canada ofte være domineret af 2-3 træarter og i alt rumme mindre end 10 træarter, mens man i naturlige tempererede løvskove ofte vil kunne finde træarter på bare en hektar ( meter). I tropisk regnskov vil man typisk finde træarter på en hektar. Rekorden i artsrigdom som tilkommer et forskerteam ledet fra Aarhus Universitet er 473 træarter på en hektar regnskov i Ecuadors Amazonas. Forskellene afspejler et generelt mønster i artsrigdommen for både dyr og planter på Jorden, den såkaldte breddegradsgradient i artsrigdom. Generelt finder man således det største antal arter i troperne En markant konsekvens af istiderne var tab af følsomme arter på landjorden især i de tropiske regnskove mens artsrigdommen aftager, jo længere væk fra ækvator, man kommer. Der er fremsat et utal af hypoteser til forklaring af dette mønster, og mange af disse inddrager klima eller klimaforandringer som vigtige forklarende faktorer. Inden for troperne finder man langt den største artsrigdom i lavlandsområder med et stort nedbørsoverskud året rundt. Længerevarende tørkeperioder eller lavere temperaturer, som forekommer i tropiske bjergegne, har begge en klar mindskende effekt på den lokale artsrigdom. Klimaet er ikke bare vigtigt for den overordnede udbredelse af skovtyperne, men kontrollerer også i høj grad de enkelte arters udbredelse og hyppighed inden for typerne. For eksempel er bøgens østgrænse i Europa i høj grad bestemt af dens begrænsede tolerance over for kolde vintre. Bøgens klimabestemte fravær længere østpå betyder, at mere kuldetolerante arter som avnbøg, småbladet lind og spidsløn får mulighed for at spille en større rolle i skovene. Skovenes artsrigdom inden for en skovtype udviser typisk også sammenhæng med klimaet flest arter findes, hvor der er varmest, samtidig med at der også er en rigelig tilgængelighed af vand året rundt. Det er et generelt mønster, at kraftige klimaforandringer i Jordens historie har ført, ikke bare til markante forskydninger i skovtypernes udbredelse og fordeling, men også til et stort tab af arter. Den hurtige og kraftige opvarmning, der fandt sted i begyndelsen af tertiærtiden for ca. 55 millioner år siden, forårsagede stor uddøen i hvert fald regionalt, fx % af plantearterne i det sydøstlige Nordamerika. De efterfølgende episoder med store temperaturfald for ca. 33 millioner år siden og i forbindelse med de sidste 2-3 millioner års istider har også ført til massive artstab på grund af kulde og tørke. En markant konsekvens af istiderne var tab af følsomme arter med massiv uddøen i de mest berørte områder, ikke mindst i Europa, hvor den tempererede skov som ovenfor nævnt blev reduceret til et antal mindre områder i det sydlige Europa præget af et stabilt klima (se figur 3). Mindst to trediedele af alle tempererede træslægter uddøde i området, ligesom en række skovtilpassede dyr, bl.a. tapir, rød panda, aber og mårhund (nu tilbage i store dele af det østlige Europa som en Foto: Martin Harvey / WWF-Canon introduceret invasiv art). I Østasien og Nordamerika blev skoven ikke trængt nær så kraftigt tilbage, og som følge heraf overlevede langt flere slægter og arter. Mange af de træslægter, der fandtes vidt udbredt i Europa før istiderne, findes stadig i Østasien, Nordamerika og i mindre grad i Kaukasus, men har ikke formået at sprede sig tilbage til Europa. Af samme grund er artsrigdommen blandt træer i dag hhv. to og fire gange større i en østlig nordamerikansk og en østasiatisk tempereret skov sammenlignet med en europæisk under tilsvarende klimatiske betingelser. de fremtidige klimaforandringer Og skovene Det er i sagens natur usikkert, hvor kraftige klimaforandringer vi vil opleve i fremtiden. Det fremstår dog i stigende grad sandsynligt, at vi frem til år 2100 får en global temperaturstigning på 3-4 grader i forhold til , og at temperaturen vil stige yderligere i de følgende århundreder. De største temperaturstigninger forventes i Jordens nordligste egne, og de vil dermed blandt skovene især påvirke taigaen, den tempererede nåleskov, der bl.a. findes i Skandinavien, Sibirien og Canada. Der forventes dog store temperatur- og Foto: Nepenthes Foto: Kevin Schafer / WWF-Canon Foto: Nepenthes Foto: Casper Ingerslev Henriksen Figur 4: Der er risiko for, at den østlige del af Amazonregnskoven kollapser i løbet af det 21. århundrede pga. den globale opvarmning. Kort: NASA. nedbørsændringer overalt, fx et nedbørsfald i verdens største regnskovsområde, Amazonregnskoven, mens der forventes kraftigt stigende tørke i det meget artsrige Middelhavsområde. Skovene vil også blive påvirket af den direkte effekt af den stigende CO2-koncentration i atmosfæren: en stigning til ppm i år 2100 er ikke usandsynlig. Det svarer til ca. tre gange den før-industrielle koncentration et niveau, som man skal mere end syv millioner år tilbage i tiden for at finde. Med stigende temperaturer vil de forskellige skovtyper begynde at flytte sig mod koldere egne. Der er allerede flere tegn på, at denne proces er godt i gang. De måske tydeligste eksempler herpå er de stigende trægrænser i mange bjergegne (ofte over 130 meter over de sidste 50 år) og en vis ekspansion af træer ind i tidligere træløse tundraområder. Særligt i lavlandsområder er der dog tegn på, at migrationen af arter vil være meget langsommere end klimaforandringerne, og at fx udviklingen af nåleskovsområder i de nuværende arktiske områder må forventes at tage over 100 år. Mens det således er temmelig sikkert, at klimaforandringerne vil føre til ændringer i skovenes udbredelse, så er fremtidsmodellerne for den relative fordeling af skovtyperne stadig usikre på mange områder. Nogle globale modeller forudsiger en overordnet indskrænkning af skovene, mens andre forudsiger betydelige ekspansioner. Den anerkendte engelske klimaforskningsinstitution Hadley Centre s HadCM3-model forudsiger et hurtigt kollaps af skovene i det centrale og østlige Amazonas allerede i midten af det 21. århundrede. Andre type-modeller forudsiger en mindre dramatisk indskrænk- 30 skov klima og mennesker Foto: istockphoto skov klima og mennesker 31

17 2C ØkOsystEmEr i forandring Biologi / NAturgeogrAfi ning eller endog en vækst disse usikkerheder afspejler bl.a. forskelle i det simulerede fremtidsklima. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige, hvor sandsynligt et kollaps af store dele af Amazon-regnskoven er. Udover usikkerheden om det fremtidige klima er der også store usikkerheder om planternes tålsomhed overfor betydeligt øgede tropiske temperaturer og den direkte effekt af den stig-ende CO2-koncentration. Et kollaps af store dele af Amazonregnskoven ville forårsage ikke bare massive tab af arter, fx en række abearter, der kun findes i det centrale og østlige Amazonas (bl.a. Midasog brasiliansk nøgen-ansigtet silkeabe, Guinea- og hvidnæset saki, sortrød brøleabe og sort edderkopabe), men også have betydelige negative effekter på det regionale og globale klima. klimaforandringernes betydning for de EnkEltE arter Ser vi på klimaforandringers betydning for de enkelte arters udbredelse, må vi forvente, at de vil reagere forskelligt som de også har gjort det ved tidligere klimaforandringer. Da arterne har forskellige kombinationer af klimakrav, generationstider, spredningsrater mv. må vi forvente, at der over de næste 100 år vil opstå skovsamfund, som afviger betydeligt fra dem, vi har i dag. Der er lavet et betydeligt antal studier af klimaforandringers betydning for skovarternes udbredelse i fremtiden. Det generelle billede, der tegner sig, er, at de fleste arter vil blive markant påvirkede. Fx vil mange skovplanter i Europa risikere at det område, hvor de finder passende klimatiske forhold, vil forskydes omkring 900 km i nordøstlig retning. Spørgsmålet er, hvorvidt skovarterne kan sprede sig så langt og så hurtigt. Nogle vil nok kunne, men for langt de fleste vil det næppe være muligt. De hurtigste spredningsrater, man har målt for træer i forbindelse med opvarmningen efter den sidste istids ophør, er 200 km pr. 100 år, mens spredningsrater på km pr. århundrede er mere almindelige. Mange skovbundsurter vil formodentligt sprede sig meget langsommere. Ser vi på andre organismegrupper vil spredningsraterne være hurtige for nogle, fx fugle, og langsomme for andre, fx padder. Særligt vil det store antal arter med små udbredelser være i fare for at uddø pga. klimaforandringerne, da de vil have stor risiko for at hele eller størstedelen af deres nuværende udbredelsesområde får et klima, de ikke kan tåle, samtidig med at de historisk ikke har været i stand til at sprede sig til andre klimatisk passende områder og derfor givetvist heller ikke vil kunne det over de næste blot 100 år. Ligesom i Sydeuropa kan det også i troperne komme til at gå hårdt for sig. En undersøgelse af 69 repræsentativt udvalgte plantearter fra Amazonas konkluderede, at 43 % ikke vil have levedygtige bestande i skovrydning For arter i alle områder vil det generelt gælde, at et overordnet bestandstab må forventes at kunne ske hurtigt, mens den endelige uddøen vil kunne tage århundreder. Nye studier viser, at forhøjede temperaturer og tørke i løbet af kort Foto: Roger Leguen / WWF-Canon tid kan reducere bestanden af en træart med hundreder til tusinder af kvadratkilometer. Eksempler herpå inden for de sidste 10 år er fx pinyon-fyr i det vestlige Nordamerika, sydbøg i Chile, skov-fyr i Spanien, ceder i Atlasbjergerne, afrikansk enebær i Arabien, yunnan-fyr i Kina og akacie i Australien. Også mange dyrarter vil sandsynligvis blive negativt påvirket af klimaforandringerne. Et nyligt studie af pattedyrsarters muligheder for at overleve de forventede klimaforandringer offentliggjort af Wright et al. i tidsskriftet Conservation Biologi i 2009 viste, at især mange arter fra den tropiske regnskov kan risikere at få et meget stort problem. Dette kan lyde paradoksalt, da disse i forvejen er tilpasset et meget varmt klima. Modeller tyder imidlertid på, at op til 75 % af den tropiske regnskov om 100 år vil opleve temperaturer, der er højere, end de kendes fra noget regnskovsdækket område idag. Endvidere vil afstanden mellem disse arters levesteder idag og de nærmeste køligere områder, fx i tropiske bjergegne, ofte være meget lang. Blandt arter, der Foto: Casper Ingerslev Henriksen flyttedag for naturen? Set i lyset af truslen mod især de mange arter med små udbredelser er man i naturbevaringskredse begyndt at overveje, om man ikke bør gribe ind med aktiv hjælp til spredning af klima-truede arter til områder med fremtidig egnet livsbetingelser for at undgå, at de uddør helt. Ideen er imidlertid kontroversiel pga. de mange potentielle problemer, der kan opstå, fx ubalancerede økosystemer, hvor aktivt spredte arter breder sig uforholdsmæssigt og fører til tab af lokal biologisk diversitet. I USA har en privat gruppe af frivillige Torreya Guardians taget sagen i egen hånd i forhold til det meget sjældne nåletræ Florida-nøddetaks (se figur 5). Arten findes kun i et lille område i det nordlige Florida, hvor dens bestand er ved at uddø, formodentlig bl.a. pga. et for varmt klima. Torreya Guardians er begyndt at indplante den i køligere skovområder i bjergene længere nordpå (i North Carolina), hvor klimaet efter alt at dømme passer arten bedre. Hvorvidt aktioner, der ligner Torreya Guardians, vil finde sted i Europa, kan kun tiden vise, men allerede nu flyttes masser af plantearter nordpå som haveplanter til de danske haver. En ting er imidlertid sikker: Debatten om, hvordan vi skal forholde os til klimaforandringernes effekter på plante- og dyrelivet i vores skove, er kun lige begyndt. har en meget lille udbredelse idag vil 20 % af de tropiske arter således have mere end 1000 km til nærmeste køligere område mod kun 4 % af de ikke-tropiske. Også sjældne arter i tropiske bjerge kan risikere at blive fanget på bjergtoppe uden mulighed for at undslippe ændringer i habitaten som følge af klimaforandringer. Dette gælder for eksempel arter af elefantspidsmus i de østafrikanske Eastern Arc-bjerge eller den australske grøn-ringhalet opossum, der i laboratorieforsøg beskrevet i 2003 i Proceedings of the Royal Society of London af Williams et al. har vist sig ikke at kunne tåle temperaturer over 30 grader. Kigger vi på den danske pattedyrs- Foto: Casper Ingerslev Henriksen fauna består den af vidt udbredte arter, der må forventes at være robuste over for de forventede klimaforandringer, med den sjældne birkemus som den eneste art, der oplagt vil komme i farezonen pga. et varmere klima. Til gengæld kan en række sydligere arter forventes at indfinde sig pga. af det varmere klima, i skovene bl.a. almindelig syvsover, havesyvsover (som allerede er rapporteret fra Sønderjylland) og kortøret markmus. Også blandt fuglene kan sydlige arter forventes, bl.a. den eksotiske udseende grønne Alexanderparakit (en papegøje), der i dag har etableret sig med fritlevende bestande i England, Holland, Belgien og Tyskland (med en nordlig udpost i Hamburg). D Foto: Nepenthes Figur 5: Den kritisk truede træart Florida-nøddetaks skal vi redde den ved at flytte den? Foto: Alan Cressler. Foto: Frédy Mercay / WWF 32 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 33

18 3A menneskerne i skoven NAturgeogrAfi / samfundsfag Hvert år forsvinder omkring 13 millioner hektar skov på verdensplan. Det svarer til ca. tre gange Danmarks areal. På bare tyve år fra forsvandt 20 % af verdens tropiske skove (300 millioner hektar). tømmerhugst væsentligt problem og en del af løsningen af lasse juul OlsEn WWf verdensnaturfonden Foto: Sandra Mbanefo Obiago / WWF-Canon Dette kapitel handler om de problemer, der er forbundet med tømmerhugst på verdensplan; hvad forbrugere, virksomheder og myndigheder i vores del af verden gør og kunne gøre for at løse problemerne i tømmersektoren, og hvordan bæredygtig skovforvaltning kan være en væsentlig del af løsningen til at hindre afskovning. Det vurderes, at % af den globale tømmerproduktion er illegal store problemer med illegalt tømmer En række forskellige forhold bevirker tilsammen, at verden mister enorme arealer skov hvert år. En overvejende del af verdens tømmerhugst sker ikke på bæredygtig vis, og faktisk er en betydelig del af verdens tømmerhugst ikke engang lovlig, men decideret illegal. Med illegal tømmerhugst forstås fældning, transport, forarbejdning eller salg af tømmer i modstrid med national lovgivning. Selve fældningsprocessen kan være illegal ved at man for eksempel gennem korruption får adgang til skovene, eller ved at der sker fældning uden tilladelse eller i beskyttede områder (såsom nationalparker), eller der fældes mere, end der er givet tilladelse til. Men ulovlighederne kan også foregå under transporten, gennem illegal forarbejdning eller eksport; svindel med toldpapirer, og ved at undslippe skatter og andre afgifter. Man kan skelne mellem to typer illegal tømmerhugst; på den ene side kan tømmeret være stjålet af den lokale befolkning pga. fattigdom for at tilfredsstille deres umiddelbare behov. Det vil typisk være brænde og i mindre grad tømmer til byggeri. Denne form for illegal tømmerhugst kan kun tackles ved at forbedre befolkningens levevilkår. Men den anden og største del af den illegale tømmerhugst er forårsaget af virksomheder, der ofte har mafialignende strukturer og som en del af bredere organiseret kriminalitet især hvad angår korruption, vold og hvidvaskning af penge. Den lokale befolkning kan miste livsgrundlaget gennem denne kommercielt organiserede illegale tømmerhugst og får som regel ikke udbytte af denne handel. De fleste tropiske skove findes i fattige u-lande. Her er ofte meget svage stater, og stor udbredelse af korruption. Kombinationen af svage skovforvaltninger, udbredt korruption og store økonomiske interesser i tømmer og udbredelse af landbrug-et bevirker, at den illegale tømmerhugst har let spil mange steder. Det vurderes således, at % af den globale tømmerproduktion er illegal. Det illegale tømmer presser prisen for tømmer ned på verdensplan, hvilket naturligvis skader virksomheder, der opererer lovligt, og giver desuden ridser i lakken på det image, tømmer har som en bæredygtig råvare. hvem har ansvaret? Det er langt fra blot i de lande, hvor afskovningen finder sted, at ansvaret for den ikke-bæredygtige udvikling skal findes. For trods de ofte svage stater, dårlig planlægning og udbredt korruption i mange u-lande ville den ubæredygtige afskovning ikke finde sted i nær samme grad, hvis vi i de rige lande ikke var villige til at modtage de ikke-bæredygtige og ofte illegale produkter. WWF har lavet en rapport hvori det vurderes, at % af det tømmer, der importeres til EU, er illegalt. Når det gælder det tropiske tømmer, er det en endnu højere del af det, vi importerer til EU, der er ulovligt. Det paradoksale er, at dette illegale tømmer lovligt kan importeres til EU. Der er desværre endnu ikke nogen lovgivning på området, som gør det ulovligt at importere illegalt tømmer. I Danmark har vi heller ingen lovgivning, der forhindrer import af illegalt tømmer, men der er en offentlig indkøbsvejledning, der giver råd til offentlige indkøbere, og som anbefaler lovligt og bæredygtigt tømmer. Det er således ikke engang sådan, at de danske myndigheder 34 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 35

19 3A menneskerne i skoven NAturgeogrAfi / samfundsfag case 1: fdb Om illegalt tømmer forenede danske brugsforeninger (fdb) har 1,6 millioner medlemmer. fdb er 100 % aktionær i Coop danmark a/s, som driver medlemskæderne kvickly, superbrugsen, irma, fakta m. fl. stiller krav om, at de selv skal indkøbe bæredygtige eller bare lovlige tømmerprodukter. Men ikke blot myndighederne har et ansvar. Det har de virksomheder, der arbejder med tømmerprodukter også, ligesom vi som almindelige forbrugere både har muligheder og ansvar. Manglen på lovgivning på området har ført til, at virksomheder og forbrugere bør agere meget varsomt, når der handles med tømmerprodukter. Heldigvis er der blevet skabt en frivillig certificeringsordning, der kan garantere for bæredygtigheden af tømmer. bæredygtig skovdrift Der er ikke nogen helt fast definition på bæredygtig skovdrift, men ofte forstås bæredygtig skovdrift som en naturnær skovdrift, hvor der ikke alene tages hensyn til den økonomiske gevinst ved skovhugst, men også til naturen og de mennesker, der arbejder i skoven og er afhængig af den. Der er således både en økonomisk, social og en miljømæssig side af bæredygtig skovdrift. På den sociale side tages der for eksempel hensyn til arbejdstagernes rettigheder og deres sikkerhed, hvor der bl.a. stilles krav om, at skovarbejderne skal benytte sikkerhedsudstyr, såsom sikkerhedsstøvler og høreværn, og at børnearbejde er ulovligt i skovene. Der skal desuden tages hensyn til rettighederne for de oprindelige folk, som bor i og omkring skoven. Ved bæredygtig skovforvaltning er det vigtigt, at skovens bæreevne bliver sikret, altså at der ikke bliver fældet flere træer, end der vokser op. Dette er dog ikke nok til at gøre en skov bæredygtig, da det at fælde træer kan være forstyrrende for både jordbunden og de omkringstående træer. Derfor er der visse miljømæssige krav, der skal tages hensyn til for at drive en bæredygtig skov. De miljømæssige aspekter interview med fdbs UdviklingskOnsUlEnt brian sønderby sundstrup Om holdning- En til de illegale tømmerprodukter: Hvad er forbrugerens rolle og muligheder for at undgå de illegale produkter? Når det kommer til forbrugere og illegale produkter, så er det jo sådan, at hæler og stjæler er lige skyldige. Problemet her er naturligvis, at forbrugerne er meget uforskyldte, og som udgangspunkt er i god tro, når vi går i supermarkedet eller byggemarkedet og køber træprodukter. Forbrugernes mulighed for at efterspørge lovlige eller sågar bæredygtige træprodukter kan være meget afgørende for, hvordan markedet udvikler sig. Men det er langt fra et problem, som skal løses af forbrugerne alene. Hvad er jeres og detailhandelens ansvar? Hvad gør I? Detailvirksomheder er tættere på leverandør og producentledet og har i kraft af indkøb og salg en anden mulighed for at påvirke markedet, altså gennem indkøbspolitikker og i kraft af markedsføring. Problemet er, at kun de færreste detailvirksomheder supermarkeder eller byggemarkeder i dag er klar over, at de er en del af et illegalt marked. Eksempelvis udbyder de fleste byggemarkeder FSC-certificerede produkter til deres kunder som en valgmulighed. Men sagen er jo, at hvis du som virksomhed vil have garanti for, at det produkt du sælger, er lovligt, så skal du sælge certificeret træ. Det er en af årsagerne til at Coop på to centrale vareområder har en 100 % FSC-indkøbspolitik. Hvad er statens rolle og hvordan synes I, at de danske myndigheder agerer på dette område? Træprodukter er et af de eneste områder i Danmark, hvor man stadig accepterer illegal handel og kun kan strække sig til at lave indkøbsvejledninger -og ikke bindende og forpligtende indkøbspolitikker. Det offentlige indkøb står for en betragtelig del af indkøb i Danmark. Så længe der fra central regulering i Danmark såvel som i EU ikke bliver taget aktivt stilling til denne problematik, så vil vi altid forblive en del af problemet i stedet for en del af løsningen! case 2: dlh dalhoff, larsen & horneman (dlh) er en af verdens største grossister af tømmer. interview med dlhs miljøchef peter k. kristensen: Hvordan anser I generelt den private sektors og i særdeleshed DLH's ansvar, rolle og mulighed for at undgå de illegale tømmerprodukter? Hvad gør I for at undgå det? Den private sektor har naturligvis et ansvar i forhold til bedst muligt at sikre sig, at det træ der købes, ikke er ulovligt fældet. I DLH har vi et kontrolsystem, som vi kalder Good Supplier Program (GSP), hvor leverandørerne bl.a. skal oplyse, hvor træet er fældet. Oplysninger sammenholdes med vores store lokalkendskab og kendskab til leverandørerne og bruges til at sortere leverandører fra, som vi ikke stoler på, samt at udpege de leverandører, som vi kan arbejde videre med og forhåbentlig hjælpe til at blive FSC-certificeret. Vi arbejder målrettet på at hjælpe så mange af vores leverandører mod lovlighedsverificering og FSC-certificering som muligt. Vores aktiviteter, for at sikre at vi kun køber lovligt træ, koster mange penge. Derfor kan vi ikke gøre det med alle vores leverandører. Problemet er blandt andet, at vi ikke bare kan hæve prisen på vores træprodukter, fordi vi er i konkurrence med mindre ansvarlige virksomheder, som ikke bekymrer sig om lovlighed. omhandler både beskyttelse og særlig hensyn til vigtige naturområder. I bæredygtig skovdrift efterlades ofte dødt træ og ved, som kan være hjemsted for både fugle og insekter, og som dyrene kan gemme sig i. Således kan man sikre langt mere biodiversitet i en bæredygtig skov end i en konventionelt drevet skov, der fokuserer på produktion og økonomisk indtjening. En konventionelt drevet skov skal som udgangspunkt blot følge lovgivningen. Her kan der også være fastsat visse retningslinjer for miljø og arbejdsforhold i skovene, men alle lande har forskellig lovgivning, og selv om der er lovgivning for skovområdet sikrer det ikke bæredygtigheden af skoven. CErtifiCEring som redskab til at dokumentere bæredygtighed I mangel på klar lovgivning i det hele taget og lovgivning, der sikrer bæredygtighed i særdeleshed, blev der i 1993 skabt en frivillig global certificeringsordning for skovprodukter, der garanterer for bæredygtigheden. Den hedder FSC (Forest Stewardship Council). I en FSC-certificeret skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn. I 2010 var 132 millioner hektar skov FSC-certificeret på verdensplan. FSC er den eneste globale mærkningsordning for skovprodukter, der har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF, Greenpeace og Nepenthes, sociale organisationer og virksomheder verden over. D Foto: Miriam Dalsgaard skov klima og mennesker 37

20 3B menneskerne i skoven NAturgeogrAfi / samfundsfag olieudvinding og minedrift i skovområder - En trussel mod verdens klima? af karoline nolsø aaen biolog Olieforbrugets direkte påvirkning af klimaet kender vi allerede: Fossilt kulstof slippes ud i atmosfæren i form af CO2. Men at selve udvinding af undergrundens olie og mineraler også har betydning for klimaet, tænker vi sjældnere over. Rydning af skov for at muliggøre olieudvinding og minedrift har en dominoeffekt på naturen. Når først et lille skovområde ryddes, og der laves veje ind i skoven, kan en vifte af andre menneskeaktiviteter tage fart. Det betyder, at udvinding af undergrundens råstoffer er både direkte og indirekte årsag til, at flere og flere tropiske, subtropiske og tempererede skove ryddes. nutiden afhænger af OliE Olie er det primære råstof i alt, vi foretager os. Den globale økonomiske vækst er ligefrem baseret på olie. Al industri, produktion, opvarmning og transport afhænger af olie som grundstof og energikilde. Efterspørgslen på olie er med den globale befolkningstilvækst stigende som følge af mangel på alternative energikilder. Problemet er alvorligt, da fund af nye lettilgængelige olielommer i undergrunden ikke længere svarer til de enorme mængder olie, verden kræver til sin fortsatte økonomiske vækst. Der er efter alt at dømme ikke olie nok til fortsat at afhænge af den til energiproduktion. Ikke desto mindre er olieudvinding både direkte og indirekte fortsat årsag til, at store skovområder må lade livet. jagten på mineralerne De underjordiske olielommer ligger spredt i hele verden. De lettest tilgængelige reserver er allerede fundet og udvundet. Tilbage er kun moderate forekomster, hvoraf nogle findes i vigtige økosystemer, såsom tropiske og subtropiske regnskove i Afrika og Sydamerika, tempererede skove i Nordamerika og Rusland, arktisk tundra i Nordamerika og havområder som Det Kaspiske Hav og det sydlige Atlanterhav. Når jagten på nye oliereserver går i gang, starter oliepionererne med geologiske underjordiske undersøgelser, der inkluderer seimiske undersøgelser, hvilket vil sige sprængning af dynamit for at identificere undergrundens mulige olielommer. På land er konstruktionen af veje en forudsætning for at kunne transportere oliearbejdere, maskiner og materialer til og fra de forventede olieområder. I området omkring olieboringerne bygges olieplatforme med oliebrønde, bearbejdningsmaskiner og boliger til oliearbejderne. Udvinding af kul, metaller (bl.a. uran, jern, kobber, guld og sølv) og diamanter er blandt de store mineindustrier. Minedrift er typisk en underjordisk aktivitet, men omfatter både store under- og overjordiske arealer, der efterlader store ar i landskabet. Efter brydning af malm- og mineralårer bearbejdes råproduktet til rene produkter, der kan indgå i industriel produktion. Brydning af malm- og mineralårer sker typisk ved knusning i store kværne, hvorefter skrappe kemikalier tilsættes, der renser metallerne. Desværre er resultatet stærkt forurenet affald såsom cyanid og kviksølv, der ender i giftigt spildevand. Mange metaller udvindes fra svovlholdigt malm, hvorfra svovlilte frigøres til atmosfæren under bearbejdningsprocessen. Det skaber forsuring af skov- og landområder omkring minen. Især i i-lande eksisterer der veldefinerede krav og regulativer, der skal begrænse udledningen af giftigt spildevand og røg fra smelteværker. I u-lande er sagen imidlertid en anden. Manglende kontrol og regulering af affaldsstoffer leder til store miljøproblemer i og omkring minen. De friere omstændigheder i fattige lande bevirker, at mange internationale minefirmaer flytter deres mineaktiviteter Foto: Karoline Nolsø Aaen til lande, hvor der er mindre kontrol. Konsekvenserne er markante. Ikke mindst når aktiviteterne foregår i de tropiske regnskove. dyr Og planter forsvinder For at kunne udvinde og bearbejde olie og mineraler i skovområder skal de berørte områder først forvandles til arbejdspladser. Fældningen af skov på størrelse med 10 fodboldbaner synes måske ikke af meget. Amazonas i Sydamerika fremstår jo fx nærmest som en uendelig jungle 38 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 39