Beskæftigelsesministeriet
|
|
- Hanne Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskæftigelsesministeriet Lovforslag om reform af førtidspension - høringssvar takker for muligheden for at blive hørt vedr. lovforslag om førtidspension og fleksjob. Hermed følger vores bemærkninger. Vi skal dog påpege, at lovforslaget ikke adresserer den gruppe af lovforslagets målgrupper, der har været ude for en ulykke eller er blevet akut syge og er omfattet af en forsikrings- eller pensionsordning. Dette indebærer en række uhensigtsmæssige udfordringer, der bør tages højde for i det endelige lovforslag. Resumé foreslår, at der i lovforslaget tages højde for, at en del af forslagets målgruppe består af personer, der har været ude for en ulykke eller er blevet akut syge og som følge deraf skal indgå i ressourceforløb mhp. at få afklaret, om de kan komme i fleksjob. Vi ser en væsentlig risiko for, at visse elementer i reformen udvander intentionerne bag lovforslaget i forhold til de personer, som er kommet til skade eller blevet syge og som er omfattet af en forsikrings- eller pensionsordning reformens ikrafttrædelse. Lovforslaget beskriver ikke samspillet mellem private ydelser fra forsikringsog pensionsordningerne og de enkelte elementer i lovforslaget dette foreslås beskrevet i det endelige lovforslag Det skal fortsat være muligt for andre selskaber end ATP at administrere SUPP en, ligesom ekstra pensionsindbetaling skal kunne ske til eget pensionsselskab vurderer på baggrund af branchens analyser og erfaring med skadelidte og syge under forsikrings- og pensionsordningen, at der er behov for en tidlig indsats ift. at få tilskadekomne og syge hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax fp@forsikringogpension.dk Susanne Gren Harstad Konsulent, cand.jur. Dir sgh@forsikringogpension.dk Generelle bemærkninger til lovforslaget kan generelt støtte op om reformens overordnede formål, nemlig at færrest muligt skal stå uden tilknytning til arbejdsmarkedet og ende på førtidspension. Der er efter vores opfattelse mange gode delelementer i reformen, ikke mindst i forhold til de unge som pga. deres situation har vanskeligt ved at komme i arbejde. Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser
2 For forsikrings- og pensionsbranchen har reformen betydning på flere punkter, som vil blive uddybet i det følgende. Vi skal starte med at fremhæve, at der i lovforslaget med bemærkninger savnes en analyse og en vurdering af samspillet mellem de enkelte elementer i lovforslaget og de private forsikrings- og pensionsydelser, som kan komme til udbetaling til en skadelidt i tilfælde af ulykke. Disse ydelser vil typisk være erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven samt udbetaling fra pensionsordninger, hvor erstatning ved tab af erhvervsevne og kritisk sygdom er typiske risikodækninger. Vi skal kraftigt opfordre til, at det endelige lovforslag adresserer samspillet mellem de enkelte elementer i lovforslaget og disse til dels lovbaserede forsikrings- og pensionsordninger. Den 19. september 2012 blev der afholdt møde mellem Beskæftigelsesministeriet og. På mødet gav ministeriet udtryk for, at de deler branchens opfattelse af, at lovforslaget ikke i sig selv stiller krav om, at forsikringsvilkår og forsikrings- og pensionsselskabernes produkter og praksis ændres. Ministeriet oplyste på mødet, at man ville kontakte Justitsministeriet for at drøfte de lovgivningsmæssige konsekvenser i forhold til erstatningsansvarsloven. Selvom lovgivningen ikke i sig selv regulerer forsikrings- og pensionsprodukterne, er der på flere områder en meget snæver sammenhæng mellem indretningen af de offentlige ydelser og de supplerende, private ydelser. Det er jo netop helheden af offentlige- og private ydelser, der skal imødekomme borgernes samlede behov. Ændringer i offentlige ydelser som førtidspension- og fleksjobsregler kan derfor have stor betydning for de private forsikrings- og pensionsordninger. Der er eksempler på, at størrelsen af de private ydelser er bestemt af størrelsen af de offentlige ydelser. Som minimum må alle pensionsselskaberne tilpasse deres rådgivning og kundeinformation, så den baserer sig på reglerne for offentlige ydelser. De valg kunderne har truffet om størrelsen på deres private invalidepension, da de kom ind i pensionsordningen, skal muligvis ændres på baggrund af de nye regler. Aftalevilkårene i forsikrings- og pensionsselskaberne er forskellige, og de præcise konsekvenser for det enkelte selskab er derfor forskellige. I nogle forsikringsog pensionsselskaber er der brug for at ændre aftalebetingelser og forsikringspræmier. Det er et ganske omfattende arbejde, og det er ikke muligt at overholde varslingsregler mv. inden lovforslagets ikrafttrædelse. Vi anerkender, at førtidspensionslovgivningen i sagens natur først og fremmest skal udformes, så de politiske mål med de offentlige ydelser imødekommes. Men det manglende blik i reformarbejdet for arbejdsdelingen mellem offentlig og privat sætter borgerne og deres pensionsselskaber i en umulig situation, hvor man ikke kan nå at få tilpasset de private pensionsordninger, herunder også de pensioner man har gennem sit arbejde, så de udgør en fornuftig helhed for den enkelte borger Personkredsen i lovforslaget Det er åbenbart og naturligt, at reformen primært tager sigte på at tage hånd om de unge, som pga. deres sygdom, sociale forhold mv. står uden tilknytning til arbejdsmarkedet og derfor ender på langvarig, offentlig forsørgelse eller i en ung alder tilkendes førtidspension. Side 2
3 skal gøre opmærksom på en anden persongruppe, der ikke direkte er adresseret i lovforslaget, men som også vil være omfattet af lovforslaget. Der er her tale om personer, som er kommet til skade enten i privatlivet eller på arbejdspladsen og som derfor er i et personskadesagsforløb. Denne gruppe, som udgør ca skadelidte pr. år og dermed en væsentlig del af det segment, som reformen tager sigte på - modtager ikke kun offentlige ydelser, men også ydelser fra de involverede forsikrings- og pensionsselskaber. Vi har hæftet os ved, at sammenhængene mellem procedurer og kriterier for den fremtidige, offentlige tilkendelse af førtidspension og fleksjob på den ene side og forsikringers og pensionsordningers bidrag til forsørgelsen efter alvorlige personskader eller sygdom på den anden side kun er inddraget i lovforslaget for så vidt angår arbejdsskadeforsikringen, og i øvrigt kun meget sporadisk. s bemærkninger omfatter primært denne personkreds Risiko for at lovforslagets intentioner udvandes er bekymret for, at flg. elementer utilsigtet risikerer at lægge væsentlige hindringer i vejen for at realisere reformens intentioner: Gældende lovgivning og deraf følgende praksis vedrørende erstatning og forsikringsdækning ved personskader samt grundlæggende vilkår i de udbredte pensionsordninger på arbejdsmarkedet Kommende praksis efter reformen ift. anden gældende lovgivning Langvarige afklaringsløb vil kunne hindre hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet Forsikringsselskaberne har i dag en praksis, hvorefter de bidrager til, at den tilskadekomne vender hurtigt til arbejdsmarkedet efter en ulykke og endt behandling. Dette gør forsikringsselskaberne f.eks. ved at tage kontakt til den skadelidte og dennes arbejdsgiver. Grundlaget for at kunne hjælpe den skadelidte hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet i et fast fleksjob er baseret på et samarbejde mellem skadelidte, kommunen og arbejdsgiveren. Eksempel: En skadelidt får lavet en aftale med sin arbejdsgiver om langsom genoptagelse, der efter en periode ender med en vurdering af, at skadelidte kan magte at arbejde 4 timer dagligt. Efter lovforslagets ordlyd vil skadelidtes forsikringsselskab efter reformen være begrænset i forhold til at bidrage til skadelidtes hurtige tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Proceduren vil være således, at skadelidte skal i dialog med kommunens rehabiliteringscenter, og der skal udarbejdes en plan for indsats og rehabilitering. Dette kræver blandt andet, at rehabiliteringscentret skal anmode sundhedscentret om at indhente skadelidtes helbredsoplysninger, forinden disse planer kan udarbejdes. Herefter skal skadelidte som minimum indgå i et et-årigt ressourceforløb. Man kan frygte, at både arbejdsgiver og skadelidte på dette tidspunkt i forløbet har mistet motivationen for at hjælpe skadelidte tilbage på arbejdsmarkedet, og at den hurtige, effektive indsats i startfasen dermed viser sig nyttesløs. Side 3
4 Midlertidig fleksjobordning kan svække skadelidtes motivation for at medvirke loyalt til at vende tilbage på arbejdsmarkedet Der er i erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven grundlæggende regler om den erstatning, som skadelidte har krav på i forløbet efter en skade. Disse regler træder i kraft, når en person er kommet alvorligt til skade enten privat eller på arbejdet. Lovene indeholder principper for den midlertidige forsørgelse i form af løbende erstatninger for mistet lønindkomst, der på et tidspunkt, når det er muligt forsvarligt at skønne over erhvervsevnen, afløses af kapitalerstatninger for et evt. varigt erhvervsevnetab. Indførelsen af ressourceforløbene og de midlertidige fleksjobordninger vil i mange tilfælde kunne medføre meget langvarige forløb til afklaring af en syg eller skadelidt persons endelige erhvervsevnetab. En tilkendelse af erstatning efter de nævnte love og de tilknyttede forsikringsordninger, herunder især de midlertidige ydelser, der ofte giver mere eller mindre fuld lønkompensation, risikerer i et sådan langstrakt forløb at svække de skadelidtes motivation til at medvirke loyalt i bestræbelserne på at finde vej tilbage til arbejdsmarkedet. Vi er klar over, at denne risiko allerede eksisterer i et vist omfang. Eftersom der nu sker en intensiveret indsats på området i og med, at reformens intentioner skal udmøntes, herunder at der afsættes forholdsvist mange ressourcer og midler til at gennemføre intentionerne, vil der dog være større sandsynlighed for end hidtil, at incitamenterne udvandes af den praksis, der allerede er på området. I takt med, at incitamentsstrukturen forstyrres, vil bestræbelserne på at opfylde reformens intentioner således udvandes Økonomiske konsekvenser Det er s vurdering, at reformen vil have økonomiske konsekvenser i relation til eksisterende forsikrings- og pensionsordninger. Dette vedrører især: meromkostninger i forbindelse med høje, midlertidige, erstatningsudbetalinger for tab af erhvervsevne og arbejdsfortjeneste udgifter til administration og gebyrer til Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med genoptagelse af sager udgifter til system- og produkttilpasninger på pensionsområdet hensættelser til fremadrettede erstatningsudbetalinger Det er ikke muligt for forsikrings- og pensionsselskaberne at beregne de økonomiske konsekvenser for meromkostningerne ud fra det spinkle beregningsgrundlag i lovforslaget bemærkninger. Vi finder det beklageligt, at disse konsekvenser ikke er belyst. Vi skal dermed opfordre til, at de økonomiske konsekvenser for forsikrings- og pensionsbranchen belyses, inden forslaget fremsættes. Det vil herunder være væsentligt at få belyst baggrunden for vurderingen af antallet af sager, der forventes genoptaget pr. 1. januar 2013 for den gruppe, der efter 2006 er kommet i fleksjob som følge af en arbejdsskade. Konkrete bemærkninger 3.1. Personskadeområdet Indførsel af midlertidig fleksjobordning En af konsekvensenerne ved, at fleksjob som udgangspunkt kun tilkendes midlertidigt, er, at erstatningerne for erhvervsevnetab ikke kan kapitaliseres fuldt Side 4
5 ud undervejs i forløbet. Det betyder bla., at ansvarsforsikringsselskaber i sager, hvor der er udbetalt erhvervsevnetabserstatning, vil komme ud for at skulle vente mange år med at kunne modregne differencekrav med arbejdsskadeselskaberne. Der bør derfor fortsat være en adgang for Arbejdsskadestyrelsen til at træffe en afgørelse samtidig med den midlertidige afgørelse om at kapitalisere erstatningen for det erhvervsevnetab, der tidligt i forløbet er muligt at udmåle. Dette vil være en fordel for alle parter i en fleksjobordning. I forhold til de selvstændige erhvervsdrivende fremgår det af bemærkningerne pkt , s. 66, at disse efter reformen ikke som under nuværende lovgivning - skal have vurderet erhvervsevnen i forhold til job i en anden virksomhed, men kan få tilskud til at bevare beskæftigelsen som fleksjobansat i egen virksomhed ud fra en vurdering af nedsat arbejdsevne i forhold til egen virksomhed. vurderer, at dette åbner muligheder for omgåelse af loven, og lovgivningen på området bør derfor tilpasses i overensstemmelse hermed. Det ønskes præciseret, hvad begrebet selvstændige erhvervsdrivende omfatter. Er det de i Arbejdsskadesikringslovens 2 stk. 3 anførte, eller omfatter det også ansatte i eget Aps eller A/S? 3.2. Pensionsområdet Samspillet med offentlige ydelser Formålet med private forsikringsordninger (arbejdsmarkedspensioner, firmapensioner og individuelt tegnede pension) er, at disse skal hjælpe folk videre i en situation, hvor de er blevet syge eller er kommet ud for en ulykke, der medfører, at deres arbejdsevne er nedsat. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at det er intentionen med reformen, at modregning i offentlige ydelser for private ordninger skal fortsætte som i dag. I forhold til indførelsen af den nye ressourceforløbsydelse forstår vi forslaget til 68 i Lov om aktiv socialpolitik og engangsbeløb ved kritisk sygdom således, at sumudbetalinger ved erstatning for tab af erhvervsevne (invalidesum) og kritisk sygdom indgår i formuen og dermed ikke modregnes i ydelsen under ressourceforløbet, uanset hvilken sats personen er på, og uanset om udbetalingen sker før eller efter starten af forløbet. Det bør klart fremgå, at udbetalinger ved invaliditet, varigt mén eller kritisk sygdom, er formue. Det fremgår af bemærkningerne til 68 a i Lov om aktiv socialpolitik, at formålet med bestemmelsen er at undgå dobbeltforsørgelse fra det offentlige. Derfor bør løbende udbetalinger fra private pensionsordninger som erstatning for tab af erhvervsevne (invalidepension) undtages fra reglerne om modregning. Alternativt bør det fremgå, at invalidepension er en indtægt, der træder i stedet for lønindtægter og bør derfor ikke skal modregnes med 100 pct., men med 30 pct. i ressourceforløbsydelsen op til kr. og med 55 pct. ved indtægter derover jf. 68 a. Vi foreslår en ændring af 68 og 68 a. eller en uddybende forklaring i bemærkningerne til lovforslaget, så dette klart fremgår Fleksjob hos hidtidig arbejdsgiver I dag indgås halvdelen af nye aftaler om fleksjobs med hidtidig arbejdsgiver (Arbejdsmarkedsstyrelsen, SAMSPIL.INFO nr oktober 2010). Mindskes in- Side 5
6 citamentet til at fastholde den syge ansatte i et fleksjob er det sandsynligt, at færre vil have mulighed for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, da der i mange tilfælde ikke eksisterer et reelt alternativ til fleksjob. Typisk er det den hidtidige arbejdsgiver, der tager et socialt ansvar ved at tilbyde medarbejderen at blive i virksomheden. I forhold til 70 b i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det problematisk, at der indføres et krav om, at den tidligere arbejdsgiver skal have medarbejderen ansat i en periode på 12 mdr. i henhold til overenskomstens sociale kapitel, før medarbejderen kan bevilges fleksjob hos den tidligere arbejdsgiver. Det vil i de fleste tilfælde betyde, at medarbejderen skal arbejde de 12 måneder med en offentlig ydelse, der kun svarer til kontanthjælp og dermed er lavere end den normale fleksjobydelse. Det kan betyde, at det er mere attraktivt at komme på ledighedsydelse end at få et fleksjob hos den tidligere arbejdsgiver. Det er allerede et krav, at fleksjob kun kan tilkendes, hvis alle tilgængelige foranstaltninger har været afprøvet. Det er derfor vores opfattelse, at der ikke er behov for en ændring af de eksisterende regler. I stedet skal kommunen grundigere undersøge, om dette er tilfældet, før de tilkender et evt. fleksjob. Vi foreslår også, at man inden lovens vedtagelse sikrer sig, at parterne bag i hvert fald de største overenskomstområder vurderer, at det er realistisk, at der vil blive indgået sådanne aftaler efter overenskomsternes sociale kapitler. Vi har hæftet os ved, at der er en sproglig fejl i 70 c, idet der står, at kommunen bevilger fleksjobbet. Vi går ud fra, at det alene er fleksjobtilskuddet, bestemmelsen omfatter, og at det er tilskuddet og ikke jobbet der skal være midlertidigt. Den pensionsmæssige konsekvens, hvis færre personer fortsætter i fleksjob hos tidligere arbejdsgiver, er, at så længe en fleksjobansat er hos samme arbejdsgiver, vil han stadig være del af sin gamle pensionsordning med risikodækninger. Skal personen efter et længere ressourceforløb i fleksjob et andet sted, vil det typisk kun være muligt at tilbyde vedkommende en ren opsparingsordning. Det foreslås i forslag til ændring af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 70 f. og 115 a., at 5 pct. af kommunens tilskud til personer i fleksjob skal indbetales til ATP, dog maks. 500 kr., jf. 115 a. går ud fra, at ansættelse i fleksjob fortsat skal ske på overenskomstmæssige vilkår, hvilket bl.a. betyder, at der skal indbetales til en pensionsordning. Det er uhensigtsmæssigt, at kommunen skal indbetale ekstra pensionsbidrag til ATP og ikke til den fleksjobansattes egen pensionsordning, og det øger tillige risikoen for, at medarbejderen ender med at stå med to små hvilende pensionsordninger ( klatpensioner ) en i ATP og en i sit eget pensionsselskab SUPP Der fremgår af bemærkningerne, at pensionisten fortsat frit skal kunne vælge pensionsselskab til at administrere ordningen. I praksis er det imidlertid ikke muligt efter reglerne, som de er beskrevet i lovforslaget, da de tager udgangspunkt i ATPs produkter. foreslår, at andre selskaber end ATP kan anvende samme bestemmelser for udbetaling, som gælder for standardlivrenten i kundens obli- Side 6
7 gatoriske ordning i selskabet. Det er det enkleste for kunden og betyder f.eks., at såfremt kunden senere får mulighed for jobskifterelateret overførsel, kan SUPP en medoverføres, og man slipper for delordninger, der ligner hinanden, men alligevel ikke er ens. Desuden kan kunden forholde sig til en samlet livrentepension og ikke to delordninger. Alternativt kan de gældende regler videreføres, så pensionen (SUPP en) i øvrigt (på nær kravet om kravet om udbetalingsstart ved folkepensionsalder) udbetales efter de regler, der gælder for andre løbende, livsvarige pensionsudbetalinger i det pågældende livsforsikringsselskab eller den pågældende pensionskasse. De nye regler retter sig dermed alene mod SUPP-ordninger administreret af ATP. SUPP-ordninger, der administreres af andre selskaber, ændres ikke ud over, at der gives mulighed for, at der i de første op til 10 år efter folkepensionsalder betales et engangsbeløb, som højst udgør depotet på dødsfaldstidspunktet. Fælles for ovenstående er i øvrigt, at s forslag modsat lovforslaget nuværende form - ikke vil indebære øgede administrative omkostninger for erhvervet. Stærkt behov for tidlig indsats over for ulykkes- og skadesramte skal oplyse, at forsikrings- og pensionsselskaberne i dag har mange aktiviteter med henblik på at sikre, at lønmodtagere, der kommer ud for en helbredstruende begivenhed, dels kan komme tilbage i beskæftigelse, dels kan få så hurtige og effektive sagsbehandlingsforløb som muligt. Det er i såvel den enkelte lønmodtagers interesse, arbejdsgiverens interesse og i samfundsøkonomiens interesse. På pensionsområdet er det eksempelvis aktiviteter som forebyggelse af nedslidning gennem fysioterapi, massage og kiropraktik. Det kan være via egentlige supplerende behandlingstilbud gennem tilknyttede sundhedsforsikringer, ligesom det kan være gennem socialrådgivning, revalideringsforløb samt patientvejledning. I forhold til personskader har forsikringsbranchen gennem de seneste 4 år arbejdet intensivt med mulighederne for at forenkle og effektivisere sagsbehandlingen i alvorligere personskadesager, dvs. netop de sager, som Forsikring & Pension har haft fokus på i forhold til det foreliggende lovudkast. Formålet med branchens bestræbelser har især været følgende: Hurtigere afklaring af skadelidtes helbred og resterhvervsevne med henblik på endelig afklaring af personskadesagen. Det er selskabernes klare erfaring, at en uafsluttet erstatningssag er med til at fastholde skadelidte i sin sygdom (for ikke at afskære sig selv retten til erstatning) og fører til utryghed, med deraf følgende tab af energi og lyst til at se fremad Undgå langvarige sagsforløb med juridisk tovtrækkeri og tvister, herunder retssager, om erstatningernes størrelse, der er omkostningskrævende og belastende for alle parter. Netop nu er i gang med at gennemføre en dialogrunde med Danske Advokater, Lægeforeningen, Kommunernes Landsforening og Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at identificere konkrete initiativer, som kan fremme de nævnte mål, ikke mindst i forhold til piskesmældsskaderne, som i særlig grad har en tendens til at trække i langdrag. Side 7
8 Forsikringsbranchens arbejde med personskadesagerne har klart vist, at en tidlig indsats dvs. en indsats i ugerne og de første måneder efter skaden og akutbehandlingen mere end noget andet er afgørende for det videre sagsforløb og for mulighederne for, at de skadelidte helt eller delvist kan komme tilbage til arbejdet. Ikke mindst tidlig indsats i forhold til psykiske traumer, som er hyppige følgesvende til alvorlige ulykker og sygdom, er noget, der har rigtig stor betydning, jf. f.eks. Tonny Elsmose Andersens ph.d. - afhandling fra Syddansk Universitet, der blev offentliggjort i foråret og 2012 samt erfaringerne fra Arbejdsskadestyrelsen såkaldte Inspirationsprojekt inden for arbejdsskadeområdet, som snart forventes offentliggjort, og som en række kommuner og forsikringsselskaber har deltaget i. foreslår på den baggrund, at den foreliggende reform af den offentlige førtidspension og fleksjob snarest muligt suppleres af en reform med det formål at etablere en tidlig indsats over for borgere, der kommer til skade i trafikken, på arbejdet osv. eller som bliver ramt af alvorlig sygdom. Det er vores klare vurdering, at en sådan indsats overfor denne del af målgruppen for den aktuelle reform ikke alene vil bidrage væsentligt til at begrænse antallet af borgere, der har behov for den aktuelle reforms tilbud, men også i afgørende grad vil forbedre resultaterne af reformens tilbud. Kvalitet i lægefaglige vurderinger Formålet med ressourceforløb er at sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats for at forebygge førtidspension. Dette er en intention, som støtter. Det er meget væsentligt for branchen, at kvaliteten af lægefaglige vurderinger sikres. Der er lagt op til, at man gerne vil eliminere tvivl om de kommunale lægekonsulenters aktuelle roller og beføjelser i forbindelse med den kommunale sagsbehandling og evt. afgørelse om førtidspension. Derfor foreslås det i ny 25 d og 25 e i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at kommunerne kun kan rekvirere lægefaglig rådgivning efter rådgivning fra klinisk funktion. Samtidig skal de privatpraktiserende læger inddrages betydeligt mere end tidligere ved, at det bliver den praktiserende læge, der foretager vurdering af personens situation i forhold til at kunne arbejde. foreslår det præciseret, om dette betyder, at der ikke længere vil kunne rekvireres en speciallægeerklæring eller lægefaglig rådgivning fra en anden region. skal påpege en bekymring overfor, at netop indførelsen af flere led i vurderingen af den enkelte borger kan svække mulighederne for en tidlig indsats, ligesom vi kan være bekymrede for, at vurderings- og beslutningsprocessen bliver unødig omstændeligt og tidskrævende. Vi ønsker, at det forsat skal være muligt at inddrage anden, lægelig ekspertise. Forhøjelse af præmien på arbejdsskadeforsikringer Det er stort set uundgåeligt, at en stigning i erstatningsudbetalingerne vil få en afsmittende virkning på forsikringspræmierne. Der skal derfor anmodes om, at der i Arbejdsskadesikringsloven og Erstatningsansvarsloven gennemføres en lovændring, hvorefter en ansvarsforsikring eller arbejdsskadeforsikring ikke kan opsiges på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forhøjelse af udgifterne, der er en følge af denne lov. Side 8
9 Afsluttende bemærkninger deltager gerne i møder eller bidrager på anden vis gerne fremadrettet, såfremt der måtte være brug for vores viden og erfaringer på området i processen mod at realisere reformens gode intention. Med venlig hilsen Hans Reymann Carlsen /Susanne Gren Harstad Side 9
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København
Læs merefremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.
Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams
Læs mereProvenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen
Provenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen De fleste danskere på arbejdsmarkedet har i forbindelse med deres pensionsopsparing
Læs merePersonskader i trafikken et stigende samfundsproblem
Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
1 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Ændring som følge af gradvis forhøjelse af den grønlandske pensionsalder) 1 I lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereReform af førtidspension og fleksjob
Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale
Læs mereJOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
Læs mere1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.
Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne
Læs mereNordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet
Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet
Læs mereOplæg til Folketingets beskæftigelsesudvalg. Fleks og førtidspensionsreformen Konsekvenser for arbejdsskadede fleksere ved midlertidige fleksjob
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 11 Offentligt Oplæg til Folketingets beskæftigelsesudvalg Fleks og førtidspensionsreformen 2012 Konsekvenser for arbejdsskadede fleksere ved midlertidige fleksjob
Læs mereStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen. Sygedagpengereform - Forsikring & Pensions høringssvar
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen Sygedagpengereform - s høringssvar 24.03.2014 takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag om sygedagpengereform.
Læs mereUDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension
Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
Lovforslag nr. L 70 Folketinget 2018-19 Fremsat den 10. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Ændring som følge
Læs mereRegionale Medlemsmøder forår 2013
Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor
Læs mereHøringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge,
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 182 Bilag 1 Offentligt N O T A T Høringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
Læs mereBetingelser: 1. punkt for at i kan få viden om, hvor i især skal være opmærksomme i det følgende
1 Præsentation: Helga Madsen, fagbevægelsen, rehabilitering Codan, Gigtforeningens rådgivning siden december 2016 rådgivningen 2 socialrådgivere, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, læge, kostvejleder
Læs mereDen fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:
Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Der er fuld gang i evalueringen af FØP-reformen. Dels er der offentliggjort en hovedrapport om evaluering af reglerne om førtidspension
Læs mereAlmindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016
Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende
Læs mereBetingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 L 193 Bilag 1 Offentligt 29. JANUAR 2018 7520659 SFS/ATAB Betingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension 1. INDLEDNING
Læs mereOplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21
Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk ankh@sum.dk. Privatisering af patientforsikring for private sygehuse og klinikker
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk ankh@sum.dk Privatisering af patientforsikring for private sygehuse og klinikker 11.06.2012 takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast
Læs mereGå-hjem-møde om Fleksjob- og førtidspensionsreform pr. 1. januar 2013
Gå-hjem-møde om Fleksjob- og førtidspensionsreform pr. 1. januar 2013 Onsdag, den 6. februar 2013 kl. 9-11 & kl. 16-18. v/advokat Karsten Høj og advokatfuldmægtig Nikolaj Nielsen Fleksjob- og førtidspensionsreform
Læs mereSOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:
SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Læs mereINVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk
INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Hvornår kan du få invalidepension? 4 Vurdering af erhvervsevnen 4 Ansøgning 5 Børnepension 5 Dokumentation ved udbetaling
Læs mereOplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30
Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Hvem er vi? Og hvorfor står vi her? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard,
Læs mereMyndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 1 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G 30. oktober 2012 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk amkh@sum.dk Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker for muligheden for at
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs mereFørtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune
Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest
Læs mereReformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen
Læs mereFleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereMennesker med udviklingshæmning og reformen af førtidspension og fleksjob
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 20 02 2018 D.nr.356921 Sagsbeh. th_lev Vedr.: Høringsvar - Præcisering af regler om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension
Læs mereDer er modtaget høringssvar fra: Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 180 Bilag 1 Offentligt NOTAT Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (ret til at afvise
Læs mereFælles principper om antagelse og videreførelse ved leverandørskifte. 1 Indledning. 2 Formål med fællesprincipperne
Fælles principper om antagelse og videreførelse ved leverandørskifte af firmapensionsordninger 1 Indledning Disse principper er udarbejdet af. Alle pensionsselskaber har mulighed for at tilslutte sig principperne,
Læs mereSkatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt
Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Folketingets Skatteudvalg L 80 - Lige store pensioner 23.04.2012 Hullet der skal lukkes Skatteministeren ønsker at lukke et skattehul. Hullet er opstået,
Læs mereFTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet
07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår
Læs mereBUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND 1 / 8
1 / 8 Med reformen af fleksjob og førtidspension den 1. januar 2013 er den hidtidige fleksjobordning blevet omlagt og målrettet personer med en meget begrænset arbejdsevne. I denne forbindelse blev løn-
Læs mereSkatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde
Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring
Læs mereStatus på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar
Punkt 6. Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar 2013.. 2013-14582. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at at status på fleksjobordningen
Læs mereAlmindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. juni 2014
Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser
Læs mereReformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge
2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe
Læs mereUdkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet
Læs mereJustitsministeriet Att. Nanna Due Binø Slotsholmsgade København K. Sendt pr. til
Justitsministeriet Att. Nanna Due Binø Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt pr. e-mail til databeskyttelse@jm.dk Forsikring & Pensions bemærkninger til Udkast til forslag til lov om supplerende bestemmelser
Læs mereKort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1
Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at
Læs mereFærre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden
Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig med
Læs mereVelfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed
Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra pensionsordninger med indbygget tryghed Selvstændige sparer op hos Pension For Selvstændige Pension For Selvstændige (PFS) er etableret for at give dig adgang
Læs mere2012/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016. Forslag. til
2012/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, j.nr. 2012-1193 Fremsat den 1.
Læs mereReform af fleksjob. intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden. 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted
Reform af fleksjob intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C
Læs mereDen onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01.
Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01. oktober 2017 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet sum@sum.dk sist@sum.dk s høringssvar takker for muligheden for at give bemærkninger til Udkast til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Læs mereAftale om justering af fleksjobordningen
7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat
Læs mereI N V A L I D E P E N S I O N
I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15
Læs mereSygdom og job på særlige vilkår
Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge
Læs mereKonsekvenser af at indføre ressourceforløb. Hanne Weise, AMS
Konsekvenser af at indføre ressourceforløb Hanne Weise, AMS Hvor mange vil være på ressourceforløb Antagelser om tilgang Ville ellers have været på førtidspension, 12.200 personer (2/3 af tilkendelser)
Læs mereFleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Marts 2016 1 Forord Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af et udvalgt antal afgørelser om tilkendelse
Læs mereReformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform
Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge
Læs mereNye regler på det sociale område
Nye regler på det sociale område Asperger Konference 29. september 2012 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Saturday, 29 September 2012 1 LAB 78 - fleksjob - nuværende Under folkepensionsalderen
Læs mereOplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere
Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale
Læs mereLeverandørskifte vurdering af arbejdskapacitet
Leverandørskifte vurdering af arbejdskapacitet s fælles principper om antagelse og videreførelse ved leverandørskifte i firmapensionsordninger indeholder et kriterium for, om en medarbejder skal tilbydes
Læs mereHvad gør kommunen? Kommunen har pligt til at give et tilbud om fleksjob på fuld tid. Ønsker man et fleksjob på deltid, er dette også muligt.
66 66 Fleksjob xx Fleksjob Fleksjob er stillinger på særlige vilkår. Der kan både oprettes fleksjob hos private og offentlige arbejdsgivere. Ønsker man mulighederne for et fleksjob undersøgt, skal man
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereDINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension
DINE SOCIALE RETTIGHEDER Pension Forord I denne pjece bliver førtids- og folkepensionen beskrevet. Førtidspensionsreglerne er delt op i to dele: Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 2003 eller
Læs mereResumé: KEN nr 9888 af 08/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. august Senere ændringer til afgørelsen Ingen
KEN nr 9888 af 08/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. august 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5014-49035 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereBaggrundspapir 1 - til forslag til forbedring af reformen førtidspensions- og fleksjobreformen.
Baggrundspapir 1 - til forslag til forbedring af reformen førtidspensions- og fleksjobreformen. Er arbejdsevnen nedsat til 7 timer (og derunder), skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob
Læs mereReform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR
Reform af fleksjob BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts 2013 Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København S l sfr@sfr.dk Dato: 22012013
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
Lovforslag nr. L 72 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. januar 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet
Læs mereUdkast til (4. december 2012)
Udkast til (4. december 2012) Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, førtidspension eller anden
Læs mereAnkestyrelsen har følgende generelle bemærkninger til det samlede lovforslag:
Arbejdsmarkedsstyrelsen aih@ams.dk flf@penst.dk Om høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
Læs mereÆndringsforslag. til
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 54 Offentligt Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige
Læs mereArbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner anbefalinger til pensionsbranchen
Arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner anbefalinger til pensionsbranchen Baggrund Danmark har et dynamisk arbejdsmarked, hvor mange lønmodtagere ofte skifter job. For en del lønmodtagere indebærer
Læs merePensionsordninger for overenskomstansatte
Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige
Læs mereStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Att: Marianne Jansteen Eskesen, og Charlotte Schilder Knudsen,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att: Marianne Jansteen Eskesen, maja@star.dk, og Charlotte Schilder Knudsen, csk@star.dk. Vores sagsnr. 18-0477 Deres ref. 18/01792 Den 23. februar 2018 LO,
Læs mereREGRESFRAFALDSAFTALEN PÅ BYGNINGSBRANDFORSIKRINGSOMRÅ- DET 2011. Indholdsfortegnelse:
REGRESFRAFALDSAFTALEN PÅ BYGNINGSBRANDFORSIKRINGSOMRÅ- DET 2011 Indholdsfortegnelse: Side Regresfrafaldsaftalen på bygningsbrandforsikringsområdet 2011 2 1. Formålsbestemmelse 2 2. Definition af regres
Læs mereSkatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah. L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer
Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har modtaget L 31 om ændring af ligningsloven, herunder ophævelse
Læs mereMøde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet
Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14
Læs mereMENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I ARBEJDSSKADESAGER) ARBEJDSSKADE
MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I SAGER) KARSTEN HØJ Advokat og Partner hos Elmer Advokater Bestyrelsesmedlem hos brancheorganisationen Danske Advokater Over 25 års erfaring med behandling af alle typer
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker
Læs mereVelfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA
Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette
Læs mereHandicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
Læs mereKommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.
106 106 Revalidering xx Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet.
Læs mereLovtidende A. 24. juni 2013.
Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.
Læs mereOrientering til patienter og pårørende om sociale forhold
Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold Vi ønsker med denne pjece at give dig et kort overblik over forskellige sociale og økonomiske støttemuligheder, der kan være relevante i forbindelse
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereForudsætninger for Behovsguiden
Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. august 2018
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. august 2018 Sag 253/2017 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod 3F Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Henrik Juel Halberg)
Læs mereassistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder
assistance 8 TIMER DIN PENSION - få overblik over dine muligheder 2 PENSIONSINFO Den rigtige pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Georg Jensen har vi
Læs mereSådan behandler vi din sag
Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt
Læs mereREFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014
REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014 DEN SOCIALRETLIGE KONFERENCE 2015 JOHN KLAUSEN, LEKTOR, PH.D. Reformerne og retssikkerheden Retssikkerhed
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn
Læs mereKVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...
Læs mereS 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a
Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven
Læs mereFinanstilsynet Att. Kamilla Bøgebjerg Nørlem Århusgade København Ø
Finanstilsynet Att. Kamilla Bøgebjerg Nørlem Århusgade 110 2100 København Ø Høringssvar på Finanstilsynets undersøgelse om information og rådgivning om pensionsforhold ved jobskifte (F&P) har modtaget
Læs merehvis du kommer til skade på jobbet
hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages
Læs mereNotat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv
Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.
Læs mereHK Hovedstaden 18. juni Fleksydelse kl
HK Hovedstaden 18. juni Fleksydelse kl. 16.30-19.00 Oplæg Hanne Rasmussen og Merete Hornecker LAFS, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere 1 Kort om LAFS LAFS er en frivillig humanitær organisation
Læs mereVærd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring
Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,
Læs mere