Erklæring og revisionsberetning om revision af Københavns Universitets årsrapport. April 2011

Transkript

1 Erklæring og revisionsberetning om revision af Københavns Universitets årsrapport for 2010 April 2011

2 ERKLÆRING OG REVISIONSBERETNING OM REVISION AF KØBENHAVNS UNIVERSITETS ÅRSRAPPORT FOR Erklæring om revision af Københavns Universitets årsrapport for 2010 Formål med erklæringen Formålet med erklæringen er at give universitetet og Videnskabsministeriet en samlet vurdering af universitetets regnskabsaflæggelse og økonomiske forvaltning baseret på den udførte revision vedrørende regnskabsåret Ledelsens ansvar for årsrapporten Årsregnskabet underskrives af universitetets ledelse, jf. universitetslovens 28, stk. 3. Med underskriften tilkendegives: at årsrapporten er rigtig, dvs., at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, der er omfattet af årsrapporten. Grundlaget for revisionen Rigsrevisionen har for regnskabsåret 2010 revideret Københavns Universitet. Revisionen er udført i overensstemmelse med God Offentlig Revisionsskik (GOR). Dette indebærer, jf. rigsrevisorlovens 3, at det ved revisionen er efterprøvet, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere er der foretaget en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af årsrapporten. Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af Københavns Universitets årsrapport som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabsår op til yderligere undersøgelser. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne erklæring og i revisionsberetningen, vil blive vurderet på ny. Den udførte revision Revisionen er tilrettelagt og udført på grundlag af en vurdering af væsentlighed og risiko og er baseret på stikprøver og en gennemgang af forretningsgange og interne kontroller. Revisionen af Københavns Universitet omfattede for regnskabsåret 2010 løbende årsrevision vedrørende udvalgte forvaltningsområder samt afsluttende årsrevision af årsrapporten.

3 2 Konklusion På baggrund af den udførte revision er Rigsrevisionen nået frem til følgende konklusion: Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at oplysninger om mål og resultater i årsrapporten ikke er dokumenterede og dækkende Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Revisionen har således ikke givet anledning til forbehold. Der henvises i øvrigt til revisionsberetningen. København, den 15. april 2011 Lars Tang Kontorchef

4 3 Beretning om omfanget og resultaterne af Rigsrevisionens revision af Københavns Universitet vedrørende 2010 I. Omfanget af den udførte revision Rigsrevisionens erklæring om revisionen af Københavns Universitets årsrapport er baseret på Rigsrevisionens løbende årsrevision ved universitetet, den afsluttende årsrevision af årsrapporten samt samarbejdet med institutionsrevisor, herunder en gennemgang af dennes revision samt en drøftelse af resultatet. Efter universitetslovens 28, stk. 4 revideres Københavns Universitets årsrapport af rigsrevisor i henhold til 2, stk. 1, nr. 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven). Rigsrevisor har den 21. december 2004 indgået aftale med videnskabsministeren om, at revisionsopgaven varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en intern revision (institutionsrevision), jf. universitetslovens 28, stk. 5 og rigsrevisorlovens 9. Efter aftalen har Rigsrevisionen ansvaret for den samlede revision af Københavns Universitet i henhold til rigsrevisorloven, mens institutionsrevisor over for universitetets bestyrelse har ansvaret for den samlede interne revisionsindsats på Københavns Universitet og afgiver påtegning herom på universitetets årsrapport. A. Rigsrevisionens løbende årsrevision ved Københavns Universitet Ved revisionen på Københavns Universitet gennemgik Rigsrevisionen følgende 3 områder som en del af den løbende årsrevision: 1. Målregistrering og -rapportering i relation til udviklingskontrakten 2. Brug af konsulentydelser 3. Rejse- og repræsentationsudgifter. Resultaterne af denne revision er afrapporteret til universitetet i brev af 7. marts Rigsrevisionen har endvidere i februar og marts 2011 udført revision ved Københavns Universitet med særligt henblik på universitetets forvaltning af tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Denne revision vil ved særskilt rapport blive afrapporteret til Københavns Universitet. B. Rigsrevisionens afsluttende årsrevision Rigsrevisionens afsluttende årsrevision omfattede en gennemgang og vurdering af universitetets årsrapport, herunder det finansielle regnskab og målrapporteringen. Ved revisionen er det påset, at årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 10. december 2007 om tilskud og regnskab m.v. ved universiteter med senere ændringer samt Økonomistyrelsens vejledning af 3. november 2010, hhv. Universitets- og Bygningsstyrelsens skrivelse til universiteterne af 17. december 2010 om udarbejdelse af årsrapport samt Universitets- og Bygningsstyrelsens skrivelse af 18. januar 2011 om opdatering af hovednøgletalsoversigten i universiteternes årsrapport. C. Rigsrevisionens samarbejde med institutionsrevisor Samarbejdet med institutionsrevisor vedrørende revisionen i 2010 har omfattet en gennemgang af dennes planlægning og arbejdspapirer samt drøftelse af revisionsprotokollater for at vurdere, om Rigsrevisionen tillige kan basere sin revision af Københavns Universitets årsrapport på institutionsrevisors arbejde. Samarbejdet har været tilfredsstillende, og det er Rigsrevisionens vurdering, at vi tillige kan basere vores vurdering af årsrapporten på institutionsrevisors arbejde.

5 4 II. Resultatet af den udførte revision A. Rigsrevisionens løbende årsrevision ved Københavns Universitet Det var Rigsrevisionens samlede vurdering, at universitetets forretningsgange og interne kontroller på de 3 reviderede områder fungerede tilfredsstillende og generelt opfylder de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning. Enkelte steder var der dog efter Rigsrevisionens opfattelse muligheder for forbedringer. I det følgende er sammenfattet de væsentligste resultater fra revisionen. Målregistrering og -rapportering i relation til udviklingskontrakten Rigsrevisionen gennemgik som i tidligere år registrering af aktivitetsdata samt den løbende opfølgning på målopfyldelsen. I år blev dokumentationen, herunder grundregistreringer, for 3 mål i udviklingskontrakten under hovedformålet uddannelse gennemgået: Mål vedrørende optag (Resultatmål nr. 5) Mål vedrørende frafald (Resultatmål nr. 6) Mål vedrørende dokumentation vedr. uddannelse (Resultatmål nr. 11). Resultatet af revisionen Rigsrevisionen fandt, at Københavns Universitet har tilrettelagt hensigtsmæssige registrerings- og rapporteringssystemer for de aktiviteter, der indgår i udviklingskontraktens mål, og at universitetet har iværksat tiltag til at ensrette registreringssystemer og forretningsgange mellem de enkelte fakulteter. Universitetets praksis med halvårlig rapportering til ledelsen og bestyrelsen vedrørende udviklingskontrakten og helårlig opfølgning på strategien og handleplanen er hensigtsmæssig. Den halvårlige statusrapport var overskuelig, og der var dokumentation for oplysningerne vedrørende de udvalgte mål. Regnskabsforvaltning generelt Ved forberedelsen af revisionen blev universitetets regnskabsinstruks indhentet, og relevante afsnit blev gennemgået med henblik på en orientering om tilrettelæggelsen af regnskabsforvaltningen. Resultatet af revisionen Rigsrevisionen konstaterede, at den gældende regnskabsinstruks senest var opdateret i 2006, og således ikke afspejler universitetets aktuelle regnskabsforvaltning. Rigsrevisionen er opmærksom på, at universitetet har udarbejdet en række beskrivelser af forretningsgange mv. til understøttelse af arbejdsgangene inden for regnskabsadministrationen. Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at regnskabsinstruksen bør være opdateret, så den giver et samlet overblik over tilrettelæggelsen af regnskabsforvaltningen. Rigsrevisionen skal henvise til kravene vedrørende regnskabsinstruks i 5 og 12 i bekendtgørelse nr af 10. december 2007 med senere ændringer om tilskud og regnskab mv. ved universiteterne. Københavns Universitet har oplyst, at universitetet har en revideringsproces i gang med henblik på at have en opdateret version klar inden udgangen af maj Rigsrevisionen fandt dette tilfredsstillende. Brug af konsulentydelser Brugen af konsulentydelser blev belyst via 2 underspørgsmål: Har universitetet en strategi for anvendelse og køb af konsulentydelser, og har universitetet et overblik over niveauet for konsulentydelser?

6 5 Sikrer universitetet en omkostningsbevidst anvendelse af konsulentydelser, herunder at der indgås skriftlig aftale ved køb af konsulentydelser, samt at indkøb af konsulentydelser sker under hensyntagen til pris og kvalitet? Resultatet af revisionen Rigsrevisionen konstaterede, at universitetet ikke har en skriftlig strategi for køb af konsulentydelser. Universitetets køb af konsulentydelser følger imidlertid de gældende regler for indkøb og er dermed omfattet af universitetets generelle indkøbspolitik, og indkøbene sker generelt på grundlag af indgåede indkøbsaftaler. Universitetets interne kontoplan er opsplittet, så det er muligt at adskille konsulentbistand fra øvrige tjenesteydelser og følge udviklingen i de samlede udgifter til konsulentbistand. Det er endvidere muligt at adskille it-konsulentydelser fra konsulentydelser i øvrigt. Rigsrevisionen er ved den udførte revision ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på området ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Gennemgangen af de udvalgte bilag viste imidlertid, at dokumentationen kunne forbedres. På baggrund af, at universitetets udgifter til konsulentydelser udgør mere end 56 mio. kr. i perioden 1. januar 2010 til 30. september 2010, anbefalede Rigsrevisionen universitetet at overveje at udarbejde en skriftlig strategi for køb af konsulentydelser. Universitetet oplyste, at man anerkendte Rigsrevisionens konklusion om behov for en skriftlig strategi for køb af konsulentydelser. Universitetet har en indkøbspolitik, der dækker rammerne for anvendelse af udbud og aftaler, men ikke en strategi, som sætter rammerne for, hvornår det er hensigtsmæssigt at indkøbe konsulenter ud fra såvel økonomiske som kompetancemæssige kriterier. Strategien forventes udarbejdet i løbet af foråret og forsommeren 2011 med henblik på ledelsesbehandling umiddelbart efter sommerferien. Rigsrevisionen fandt dette tilfredsstillende. Rejse- og repræsentationsudgifter Ved revisionen blev det undersøgt, om universitetets procedurer sikrer, at der foretages korrekt udbetaling, samt om ansvaret for kontrol og godkendelse af udgifterne er afgrænset klart og betryggende. Vurderingen blev herudover baseret på gennemgang af en stikprøve på i alt 50 bilag vedrørende tjenesterejser og repræsentation i perioden januar til ultimo september Resultatet af revisionen Det er Rigsrevisionens opfattelse, at universitetet har fastsat hensigtsmæssige retningslinjer for administrationen af rejser og repræsentation, og at disse generelt bliver fulgt. Rigsrevisionen finder dog, at universitetet bør sikre, at rejser bliver afregnet hurtigere, og at kontering foretages på de korrekte konti. Rigsrevisionen skal desuden anbefale, at satserne i den interne kontrolliste vedrørende repræsentation bringes i overensstemmelse med satserne i rektors brev samt at formålet ved repræsentation altid bør fremgå af dokumentationen. Universitetet har vedrørende administration af rejser oplyst, at regnskabssektionen vil indskærpe afleveringsfristen på 14 dage samt nødvendigheden af korrekt artskontering. Vedrørende administrationen af repræsentation har universitetet oplyst, at den in-

7 6 terne kontrolliste er tænkt som et internt arbejdsredskab til styrkelse af den enkelte medarbejders kontrol af repræsentationsbilag. Kontrollisten skal derfor ses som et kvalitetssikrende tiltag. Regnskabssektionen har nu slettet satserne i den interne kontrolliste og bemærker i øvrigt, at kontrollisten udfases i den kommende tid i takt med digitaliseringen af universitetets bilag. I 1. halvår 2011 opdateres endvidere regelsættet vedrørende repræsentation med nye satser og samtidig planlægges udarbejdelse af en særskilt momsvejledning til støtte for de decentrale økonomimedarbejdere. I forhold til momsafløftning har regnskabssektionen endvidere oprustet med ressourcer og kompetencer i efteråret 2010 på moms- og afgiftsområdet, så dette bliver et fokusområde de kommende år. Der er allerede gennemført en række kompetenceudviklingstiltag i forhold til decentrale økonomimedarbejdere i december 2010 og januar Regnskabssektionen vil herudover indskærpe kravet om tydelig formålsangivelse på repræsentationsbilag. Rigsrevisionen fandt dette tilfredsstillende. B. Rigsrevisionens afsluttende årsrevision Revisionen af årsrapportens regnskabsdel, herunder oplysningerne om anvendt regnskabspraksis og tilhørende noter, viste, at årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i tilskuds- og regnskabsbekendtgørelsen for universiteterne. Gennemgangen af afrapporteringen på udviklingskontrakten i årsrapporten viste, at den for 2010 og hele kontraktperioden indeholder en kort sammenfatning af målopfyldelsen, en analyse af de opnåede resultater for udvalgte væsentlige mål, herunder 2 af de mål, som ministeriet har ønsket nærmere analyseret, samt en oversigt over status for alle udviklingskontraktens mål. Det fremgår, at for kontraktperioden er 12 mål i udviklingskontrakten opfyldt, 3 mål er delvist opfyldt og kun et enkelt mål blev ikke opfyldt. Af analysen fremgår, at universitetet har igangsat en række aktiviteter for at forbedre status for de ikke opfyldte mål. Rigsrevisionen finder, at universitetet burde have omtalt alle de mål, inkl. mål 5 og 6, som Universitets- og Bygningsstyrelsen omtaler i deres brev af 30. juni 2010 vedrørende opfølgning på universitetets årsrapport for 2009, og som universitetet besvarer den 24. september Bortset herfra finder Rigsrevisionen afrapporteringen om målopfyldelsen for fyldestgørende. Københavns Universitet bemærker hertil, at de pågældende punkter er uddybet overfor Universitets- og Bygningsstyrelsen i brevet af 24. september 2010 fra Københavns Universitet, og såvel Universitets- og Bygningsstyrelsens brev af 30. juni 2010 og Københavns Universitets svar af 24. september 2010 indgik i det årlige tilsynsmøde senest 13. december 2010, og er optrykt i tilsynsrapporten for 2010 med konklusionen, pkt : Det er styrelsens vurdering, at den af Københavns Universitet fremsendte redegørelse er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side. Vi noterer os imidlertid, at tilsynsrapporten og årsrapporten adresseres forskelligt, og vi vil fremover være opmærksomme herpå. Rigsrevisionen finder dette svar tilfredsstillende. C. Rigsrevisionens samarbejde med institutionsrevisor Rigsrevisionen har drøftet revisionsprotokollatet om forberedende revisionsarbejder samt revisionsprotokollatet om årsrapporten med institutionsrevisor. Rigsrevisionen har særligt hæftet sig ved følgende, som Rigsrevisionen finder bør have særlig opmærksomhed: I revisionsprotokollatet om forberedende revisionsarbejder nævner institutionsrevisor under hovedkonklusionen på den udførte gennemgang (pkt. 4 og 5), at universitetets

8 7 regnskabssystemer og forretningsgange giver et rimeligt grundlag for udarbejdelse af en retvisende årsrapport, og at der i 2010 fortsat er arbejdet med de administrative projekter inden for flere områder med henblik på at sikre en forbedret systemmæssig understøttelse ved opgørelse og indregning af regnskabsposter. Revisionen viste dog, at områderne eksternt finansierede projekter, anlægsaktiver samt periodiseringer/kreditorer fortsat er de regnskabsområder, som er behæftet med størst usikkerhed, hvilket skyldes, at strukturen af de interne kontroller nødvendiggør et større omfang af manuelle kontroller. Institutionsrevisor oplyser endvidere (pkt. 7 og 8), at de er enige i, at Københavns Universitets principbeslutning om implementering af Navision Stat i 2013 indebærer en prioritering af udviklingsprojekter, så arbejdsgange og processer opdateres og forbedres løbende, mens projekter, der kræver systemændringer af ØSS, nedprioriteres eller udsættes, medmindre de vedrører kritiske problemer for den løbende drift. I den forbindelse nævner institutionsrevisor, at det er væsentligt at opdatere Københavns Universitets regnskabsinstruks. I revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten nævner institutionsrevisor en række forhold vedrørende administrationen af eksternt finansierede projekter. Problemstillingerne kan i al væsentlighed tilskrives, enten at Københavns Universitets normale forretningsgange på området ikke følges eller manglende efterlevelse af specifikke krav og betingelser samt risici ved en manglende eller uhensigtsmæssig funktionsadskillelse. Der henvises endvidere til Rigsrevisionens igangværende gennemgang af projektområdet (pkt. 11 samt pkt. 12 og 27). Institutionsrevisor vurderer, at området indeholder betydelige risici, da manglende overholdelse af bevillingsbetingelser kan medføre bortfald af bevillinger eller tilbagebetaling af modtagne tilskud. Samtidig er den løbende styring af projekter et af de mest komplekse områder på Københavns Universitet, ligesom omfanget af eksterne projekter er betydeligt. Dette stiller krav til stærke systemer til sikring af rettidig og kvalificeret controlling, så eksempelvis egenfinansiering løbende identificeres og registreres. Endelig er likviditetseffekten af eksternt finansierede projekter betydelig for Københavns Universitet (pkt. 68). Institutionsrevisor konstaterede, at en betydelig del af projekterne havde overskredet den slutdato, der var registreret i økonomisystemet. Tilsvarende havde en betydelig del af projekternes realiserede forbrug overskredet det registrerede bevillingstilsagn på projektet. Hovedparten af afvigelserne kunne forklares med manglende opdatering af projektforlængelser eller øgede bevillinger (pkt. 70). Det blev endvidere konstateret, at der ultimo 2010 var modtaget 16,1 mio. kr., som primært vedrørte projekter, men som ikke var allokeret til disse. Institutionsrevisor anbefalede fortsat, at der blev etableret større kompetancecentre på projektområdet til varetagelse af projektøkonomiopgaver, idet dette kunne forventes at øge kompetencerne og sikre uafhængighed mellem bevillingshaver og regnskabsfunktion, ligesom der kunne forventes en bedre og mere effektiv proces. Institutionsrevisor anbefalede endvidere, at der dagligt foretages fuld allokering af alle modtagne beløb, og at den konstaterede saldo udredes. I forbindelse med afstemning af økonomisystemet og de underliggende systemer, der benyttes, fremhæver institutionsrevisor endvidere, at der har været flere differencer. Det nævnes således, at der blev identificeret differencer på ca. 4 mio. kr. ved afstemning af donationsbogen og anlægsbogen, og at denne difference undersøges af Københavns Universitet, og at den ikke er rettet i årsrapporten (pkt. 14 og 65). I den forbindelse nævnes det, at afstemningsarbejdet vedrørende anlægsaktiver har været meget kompliceret, bl.a. fordi anlægskartoteket ikke er sat rigtigt op. Institutionsrevisor anbefaler, at der etableres procedurer, der sikrer, at der foretages løbende vedligeholdelse af anlægskartoteket, her-

9 8 under rettidig registrering, fysisk kontrol og afstemning, så eventuelle differencer identificeres i tide og kan indregnes i den løbende rapportering (pkt. 15 og 16). Vedrørende anlægsaktiver skal der endvidere henvises til reaktiveringen af anlægsaktiver ved Afdelingen for Experimentel Medicin på 42,2 mio. kr. i forbindelse med fysisk kontrol af tilstedeværelsen (pkt.60). For debitorer blev der identificeret differencer, hvoraf hovedparten er årsagsforklaret af Københavns Universitet. Dette har medført, at der i forbindelse med revisionen af årsrapporten 2010 er foretaget nedskrivning af yderligere differencer i debitormodulet på 4,4 mio. kr. I den forbindelse nævnes det, at en afgrænset del af den systemmæssige opsætning i det nye debitorsystem i Oracle ikke fungerer fuldt ud (pkt ). Institutionsrevisor har herudover oplyst, at der var en afstemningsdifference vedrørende kreditorer på 1,4 mio. kr. Københavns Universitet har årsagsforklaret hovedparten af denne difference, så der kun er en uforklarlig difference på ca kr. I forbindelse med de generelle it-kontroller mv. nævner institutionsrevisor, at det interne kontrolmiljø hos KIT nu er på et tilfredsstillende niveau og på flere områder markant forbedret. Kontrolforanstaltninger er nu etableret på de væsentligste områder, og både ledelse og mellemledelse i KIT synes at kende deres ansvar for kontrolmiljøet. Der er dog fortsat enkelte svagheder på udvalgte driftsområder, hvor kontrolforanstaltningerne bør styrkes, fx bør fokus øges på opfølgning på brugere med administrative rettigheder og konsulenters adgang til Københavns Universitets netværk og systemer i overgangsperioden til ny arkitektur (pkt ). Vedrørende ØSS og ØSS-EF og tilhørende processer og designede kontroller nævner institutionsrevisor, at der i væsentligt omfang er sikret en fuldstændig, nøjagtig og rettidig behandling af godkendte transaktioner. Der er dog fortsat udeståender med mange brugere med udvidede rettigheder, så den organisatoriske og systemmæssige funktionsadskillelse ikke er tilstrækkelig. Institutionsrevisor har derfor anbefalet, at der sker en reduktion i adgange samt etableres en tilfredsstillende funktionsadskillelse (pkt ). Rigsrevisionen er enig heri og kan supplere med, at Københavns Universitet bør etablere procedurer, der sikrer en effektiv administration af brugere og deres rettigheder. Herudover skal Rigsrevisionen særligt fremhæve følgende: Omtalen af fejludbetaling af løn til fråtrådte medarbejdere eller medarbejdere, der eksempelvis var overgået til nedsat arbejdstid, men i en længere periode havde oppebåret fuld løn. Hovedparten af tilgodehavenderne på for meget udbetalt løn var blevet registreret i 2010, men i flere tilfælde vedrørte beløbet en længere periode. I 2 tilfælde var beløbet større end kr. Der var desuden indgået aftale med de pågældende medarbejdere om tilbagebetalingsordninger. Da omfanget af for meget udbetalt løn er steget i forhold til tidligere år, agtede Københavns Universitet at igangsætte en analyse af årsagerne hertil. (pkt. 36). Omtalen af værdiansættelsen af bygninger, som der er indgået aftale med UBST om mageskifte af (pkt.17-19). Omtalen af gælden på 15,2 mio. kr. til centret Development Economics Research Group (DERG) for mindreforbrug på projekter i perioden på grund af at DERG i en årrække havde fulgt en anden praksis end normalt for Københavns Universitet ved indregning af løn på eksternt finansierede projekter (85-89). Omtalen af godkendelse af tidsforbrug på EU projekter, som ikke altid skete månedligt, og hvor institutionsrevisor anbefalede, at Københavns Universitet strammer op på procedurerne, så disse kommer i fuld overensstemmelse med kravene i 6. og 7. rammeprogram (pkt ).

10 Rigsrevisionen er enig i institutionsrevisors vurderinger og anbefalinger og skal understrege nødvendigheden af, at indsatsen på de foran nævnte områder opprioriteres. 9