Mammacancer en livsstilssygdom?
|
|
- Ada Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4636 UGESKR LÆGER 167/49 5. DECEMBER Breslin NP, Lee J, Buckley M, O Morain C. Screening for Helicobacter pylori in young dyspeptic patients referred for investigation endoscopy for those who test negative. Aliment Pharmacol Ther 1998;12: Leodolter A, Dominguez-Monoz JE, von Arnim U et al. Citric acid or orange juice for the 13C urea breath test: the impact of ph and gastric emptying. Aliment Pharmacol Ther 1999;13: Talley NT, Stanghellini V, Heading RC et al. Functional gastroduodenal disorders. Gut 1999;45(suppl 2): Mahadeva S, Connelly J, Sahay P. A test and treat strategy does not save endoscopy workload in a non-referral hospital. Eur J Gastroenterol Hepatol 2002;14: Mammacancer en livsstilssygdom? OVERSIGTSARTIKEL Overlæge Niels T. Kroman, overlæge Øjvind Lidegaard & professor Marianne Ewertz Kvistgaard Amtssygehuset i Herlev, Brystkirurgisk Afdeling F, Amtssygehuset i Herlev, Gynækologisk Afdeling G, og Aalborg Sygehus, Onkologisk Afdeling Resume Incidensen af mammacencer stiger med 2-3% pr. år. I denne oversigtartikel gennemgås de kvantitativt vigtigste risikofaktorer for sygdommen, og der redegøres for udviklingen i disse risikofaktorer. Reproduktive forhold i form af alder ved menarche og menopause, alder ved første barns fødsel samt antal fødte børn har udviklet sig ugunstigt i det danske samfund set i relation til risikoen for udvikling af mammacancer. Den øgede forekomst af fedme og det generelt øgede alkoholforbrug bidrager også til incidenstigningen. Hormonforbrug øger også incidencen, men bidrager formodentlig mindre til den samlede incidensstigning. Der foreligger ikke overbevisende evidens for, at rygning og psykiske forhold har betydning. Mammacancer (MC) er med over nye tilfælde om året den hyppigste maligne sygdom blandt danske kvinder og udgør sammen med lungecancer den cancerform, flest kvinder dør af. Den gennemsnitlige livstidsrisiko, dvs. fra fødslen til 80-års-alderen, vil for en dansk kvinde, som fødes i dag, være 10%, hvis de aldersspecifikke incidensrater i fremtiden forbliver, som de er i dag. Da incidensen af MC har været støt stigende i mere end 40 år med en stigningstakt på 2-3% pr. år [1], er der både blandt fagfolk og i befolkningen stor interesse for at afdække årsagerne til sygdommen og til denne stigning. Det angives ofte, at årsagen til brystkræft ikke kendes, og at man ligeledes ikke kan forklare den stigende udbredelse af sygdommen. Således har man i tidligere danske undersøgelser ikke kunnet forklare den stigende incidens ud fra ændringer i risikofaktorer [1, 2]. De seneste ti år er der kommet en del ny viden om risikofaktorer for MC. Formålet med denne artikel er at redegøre for disse etablerede risikofaktorer (Tabel 1). Risikofaktorer for udvikling af MC Medfødt disposition En befolkningsgruppes samlede risiko for udvikling af en cancersygdom kan beskrives ved arvelige forhold samt ved summen af negative og positive eksogene påvirkninger. Ved omkring en fjerdedel af alle tilfælde af MC indgår en genetisk disposition. Dette estimat er fremkommet ved at beregne forskellen i risiko mellem mono- og dizygote tvillinger, hvor den ene tvilling får MC [4]. Dette må ikke forveksles med de relativt sjældne tilfælde, hvor der kan identificeres en defekt i et enkelt gen, f.eks. BRCA1- eller BRCA2-mutationer, der kun udgør en mindre andel af de tilfælde, der udløses af en arvelig disposition. Den samlede arvemasse i befolkningen ændres kun meget langsomt. Der er derfor ingen umiddelbar grund til at antage, at ændringer i arvemassen bidrager i noget væsentligt omfang til den observerede stigning i forekomsten af sygdommen. Analyser peger dog på, at halvdelen af alle tilfælde af mammacancer optræder hos 12% af befolkningen, og en nærmere afklaring af dette fænomen vil åbne muligheder for en mere målrettet screening og forebyggelse [5]. Ud over en genetisk disposition foreligger der også holdepunkter for, at høj fødselsvægt kan udgøre en medfødt risikofaktor for specielt præmenopausal mammacancer [6]. Sammenhængen forklares indtil videre med, at mødrene til piger med høj fødselsvægt i graviditeten har haft et højere hormonspejl end gravide, hvis børn har mindre fødselsvægt. Østrogenspejlet har betydning for placentas udvikling, som igen determinerer barnets størrelse. Disse fund tyder således på, at føtal eksposition af det umodne mammaanlæg for østrogen kan påvirke risikoen for MC flere årtier senere i kvindens voksenliv. Der er også konstateret, at høje kvinder har en øget risiko for MC [3]. Årsagen til denne sammenhæng kendes ikke, men i en nyere dansk undersøgelse peges der på, at vækstmønsteret allerede tidligt i livet kan være afgørende [6]. Risikofaktorer relateret til reproduktion og hormonpåvirkning Sygdommen er 200 gange hyppigere blandt kvinder end blandt mænd, og kvinder uden ovariefunktion har en neglige-
2 UGESKR LÆGER 167/49 5. DECEMBER abel risiko for at få sygdommen. Fire hormonrelaterede parametre er hver især væsentligt korreleret til en kvindes risiko for at få MC: 1) tidsrummet mellem menarche og første fuldbyrdede graviditet, 2) antallet af fuldbyrdede graviditeter, 3) det samlede antal menstuationscykli og 4) varigheden og størrelsen af endogen plus eksogen hormonpåvirkning. Tidsrummet mellem menarche og første fuldbyrdede graviditet Frem til menarchen ligger det primitive mammaanlæg i dvale. Ved den begyndende hormonpåvirkning omkring menarchen udvikles en stor mængde primitive stamceller i mamma. Modningen af disse stamceller til fuldt differentierede kirtelceller sker først ved den første fuldbyrdede graviditet. Perioden fra menarchen til første graviditet synes således at være en sårbar periode for mamma, da umodne stamceller generelt er mere følsomme over for karcinogene påvirkninger end fuldt differentierede celler [7, 8]. Jo kortere tidsrum fra menarchen til første graviditet, jo mindre tid eksponeres de følsomme udifferentierede celler i mamma og des mindre vil risikoen for MC være. Antal børn født Ud over tidspunktet for første barns fødsel spiller antallet af børn også en rolle for livstidsrisikoen for at få MC, idet enhver yderligere fuldbyrdet graviditet medfører en risikoreduktion på ca. 7%. Antallet af menstuationscykli Principielt forberedes mamma under hver menstruationscyklus til en graviditet og efterfølgende amning. I begyndelsen af hver cyklus sker der en opbygning af celler, der efterfølges af cellehenfald og apoptose, hvis en graviditet ikke indtræder. Det er vist, at der er en direkte proportionalitet mellem antallet af gange mamma udsættes for denne vækststimulation og risikoen for udvikling af MC [9]. Varigheden af endogen og eksogen hormonpåvirkning Påvirkning af såvel østrogen som gestagen medfører en risiko for udvikling af MC. Præmenopausalt domineres hormonproduktionen af ovarierne. Postmenopausalt er den væsentligste kilde til østrogenproduktion omdannelsen af hormonforstadiet androstendion til østriol. Denne proces sker ved en aromatisering via et aromataseenzym, der er lokaliseret i fedtvæv. Der er derfor en direkte sammenhæng mellem mængden af fedtvæv og østrogenniveauet hos postmenopausale kvinder, og mellem mængden af fedtvæv og risikoen for MC [10]. Østrogen metaboliseres i leveren, hvorfor en nedsat leverfunktion kan påvirke østrogenniveauet i opadgående retning. Dette menes at være årsagen til, at alkoholforbrug øger risikoen for MC [11]. Eksogene hormoner tilføres væsentligst ved hormonel kontraception i forbindelse med ovariel stimulation samt ved peri- og postmenopausal homonterapi (HT). Mens indflydelsen af p-piller er beskeden, formentlig fordi disse erstatter en i forvejen eksisterende endogen hormonproduktion, øger HT risikoen for MC i nogenlunde samme omfang, som hvis kvindens menopausetidspunkt forsinkes. Faktorer, der synes uden betydning for udviklingen af MC I en metaanalyse af 53 epidemiologiske studier påvises der ingen sammenhæng mellem rygning og MC, når der korrigeres for alkoholforbrug. Rygning synes således ikke at øge risikoen for MC. Stress og immunsvækkelse er mulige risikofaktorer for kræft. Danske undersøgelser viser, at hverken tab af en nær slægtning [12] eller hospitalsindlæggelse for depression [13] øger risikoen for senere at få MC. Det er usandsynligt, at mindre belastende oplevelser vil kunne have en karcinogen effekt, når en sådan ikke kan spores ved svære kriser. Der foreligger ingen dokumenteret sammenhæng mellem immunsvækkelse og udvikling af MC. Således ses der ikke øget forekomst af MC blandt aids-patienter [14] eller blandt kvinder, der som følge af organtransplantation er i immunsuppressiv behandling [15]. Tabel 1. Reproduktive og hormonelle risikofaktorer for udvikling af mammacancer [3]. Ætiologisk faktor Relativ ændring i risiko Kommentar Første fødsel 3% øgning for hvert års udskydelse Nulliparitet svarer til første fødsel ved 30-års-alderen Alder ved menarche 4% formindskning pr. år menarchen forsinkes Alder ved menopause 3% øgning pr. år menopausen forsinkes Amning 4,3% formindskning/år Paritet 7% formindskning/barn Hormonterapi 2,3%/år Kropsvægt 1%/kg Kun efter menopausen Alkohol 7% øgning/genstand Genstand = 10 g alkohol
3 4638 UGESKR LÆGER 167/49 5. DECEMBER 2005 Udvikling i risikofaktorer over tid Reproduktion Menarchen Vi ved, at menarchealderen fra år 1900 til 2000 faldt fra i gennemsnit 16 år til 13 år [16, 17]. Menopausen er sværere at definere præcist, og det er derfor også mere usikkert, om denne har flyttet sig. Undersøgelser peger dog i retning af, at menopausen i dag generelt indtræder nogle år senere end for halvtreds år siden [18]. Alder ved første fødsel I forbindelse med indførelsen af CPR-numre i 1968 blev der lavet en kobling mellem hjemmeboende børn og moderens CPR-nummer. Vi har således sikker dokumentation for, at gennemsnitsalderen for første fødsel for danske kvinder er steget fra 23 år i 1960 erne til knap 30 år i dag. Dette forhold skulle i sig selv teoretisk øge livstidsrisikoen for MC med godt 20%. Den gunstige effekt af graviditet i relation til MC forsvinder, hvis ikke det første barn er født, inden kvinden er i begyndelsen af trediverne [19]. Dette forklares ved, at cancerforstadier på dette tidspunkt allerede kan ligge i mamma og herved blive vækststimuleret af en graviditet. Dette underbygges af epidemiologiske studier, der viser en øget forekomst af MC i de første år efter en fødsel, mens den beskyttende effekt af graviditet først synes at indtræde senere [20, 21]. Da alderen for menarchen samtidig er rykket nedad, betyder dette, at mammae i dag i gennemsnit befinder sig væsentlig længere tid i den sårbare ikke færdigmodnede fase mellem menarche og første fuldbyrdede graviditet. Graviditeter og fødte børn Cyklus afbrydes under en graviditet, og en efterfølgende amning kan i nogen grad undertrykke ovulationer. Både fuldbyrdede graviditeter [3] og i mindre grad amning reducerer således risikoen for at få MC [22], til trods for, at den endogene eksposition fra kvindelige kønshormoner øges væsentligt under en graviditet. Fra år 1900 til 2000 faldt antallet af fødte børn pr. kvinde fra fire til under to. Provokerede aborter har ikke i sig selv indflydelse på risikoen for MC [23, 24]. Der foreligger ikke sikre data om ændringer i ammemønsteret, men halveringen i det gennemsnitligt antal fødte børn, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og den øgede brug af modermælkserstatning må samlet betyde, at kvinder ammer mindre nu end tidligere. Endogen hormonproduktion Det endogene østrogenniveau er stærkt korreleret med risikoen for udvikling af MC hos postmenopausale kvinder [25], mens relationen er mindre klar før menopausen [26, 27]. Overvægt Forekomsten af overvægt har nærmest karakter af en epidemi. I takt med den stigende forekomst af overvægt stiger ekspositionen for østrogener som følge af produktionen i fedtvævet [10, 28]. Andelen af overvægtige kvinder (body mass indeks (BMI) >25) og af svært overvægtige (BMI >30) er fordoblet fra 1990 til Den øgede forekomst af overvægtige kvinder må formodes at have bidraget betydeligt til den stigning af MC, der har fundet sted hos postmenopausale kvinder gennem seneste 40 år. Alkohol Det generelt øgede alkoholforbrug medfører en langsommere metabolisering af østrogen, og dermed en øget østrogenvirkning. Dette menes at være den biologiske forklaring på sammenhængen mellem alkoholforbrug og risikoen for udvikling af MC [11]. Risikoen øges med 7-10% for hver genstand, en kvinde indtager om dagen, så længe forbruget står på [29]. Eksogen hormonpåvirkning P-piller har dels en direkte virkning på mammavævet, men har også den ønskede virkning, at kvinder får færre børn, og at de får dem senere i livet. I en metaanalyse har man påvist, at den relative risiko for udvikling af præmenopausal MC er øget med 24% blandt p-pille-brugere, når der er korrigeret for fødselsmønsteret [30]. Man skal dog huske, at p-pille-brugere generelt er unge og derfor meget sjældent får MC, hvorfor en risikoøgning på 24% i disse unge aldersgrupper er uden kvantitativ betydning for den samlede livstidsrisiko for sygdommen. Endvidere forsvinder den øgede risiko omkring fem år efter, at brugen er ophørt. Ovariel stimulationsbehandling De øgede behandlingsmuligheder ved ufrivillig barnløshed, det sene tidspunkt for ønske om første barn, og den reducerede tærskel for opsøgning af behandling, hvis graviditet ikke indtræder, har tilsammen betydet et stigende antal ovarielt hormonstimulerede kvinder. Hormonstimulation i forbindelse med fertilitetsbehandling synes dog ikke i sig selv at øge risikoen for MC [31]. Hormonterapi I en stor metaanalyse baseret på over MC-tilfælde fandt man, at kvinder, der havde været i HT i fem år eller mere, havde en 30% s øget risiko for at få MC [32, 33]. I de senere år har man flere store undersøgelser påvist, at særlig kombinationsbehandling med gestagen og østrogen synes at øge risikoen for MC, mens risikoen ved en ren østrogenbehandling er mindre [32, 33]. For at illustrere størrelsen af risikoen ved HT, kan man tage udgangspunkt i 100 kvinder på 50 år. Blandt disse får statistisk set to MC over den efterfølgende tiårige periode uden HT. Blandt 100 lignende kvinder, der tager østrogen i ti år eller kombinationsbehandling i fem år, vil man forvente toogethalvt tilfælde af MC i den efterfølgende tiårsperiode, altså et halvt tilfælde mere. En kortvarig
4 UGESKR LÆGER 167/49 5. DECEMBER ren østrogenbehandling omkring menopausen vil derfor kun medføre en beskeden risikoøgning for MC, mens en langvarig kombinationsbehandling øger livstidsrisikoen med flere procentpoint. Da hormoner i dag typisk tages i få år, er disses samlede indflydelse på livstidsrisikoen for MC beskeden, og kun omkring 3% af alle tilfælde af MC ville undgås, hvis alle kvinder ophørte med HT fra i dag. HT udløser primært en øget forekomst af hormonfølsomme cancere [34, 35], der generelt har en bedre prognose end de ikkehormonfølsomme. Samlet set er hormonbrugere nok under tættere observation, således at diagnosen ofte stilles tidligt. Derfor har undersøgelserne om HT og MC først og fremmest vist en øget incidens og i mindre udstrækning en øget mortalitet af MC. Andre risikofaktorer Motion Der er en stærk korrelation mellem BMI og fysisk aktivitet. Der synes dog at være belæg for, at fysisk aktivitet i sig selv kan nedsætte risikoen for udvikling af MC [36]. Vi ved, at kvinder er mindre fysisk aktive i dag end tidligere, selv om aldersstratificerede historiske data mangler. Kost Undersøgelser af kvinder, der flytter til USA fra lavincidensområder, har vist, at efterkommerne to til tre generationer senere nærmer sig brystkræftincidencen for amerikanske kvinder. Man har primært tilskrevet dette ændrede kostvaner. Undersøgelser vedr. kostens indhold af fedt, animalsk protein, grønsager, fiberindhold samt naturligt forekommende østrogenlignende stoffer i planter, såkaldte phyto-østrogener, er dog inkonklusive, når der korrigeres for fedme og alkoholforbrug [37]. Udviklingen i forekomsten af MC over tid Den alderskorrigerede incidensrate af MC var i tilfælde pr kvindeår. I perioden er incidensraten steget fra 55 tilfælde pr kvindeår til 86 tilfælde pr kvindeår (Figur 1). Der er således tale om knap en fordobling over de seneste fire årtier. Incidensstigningen er ikke ligeligt fordelt mellem forskellige aldersgrupper. Som det fremgår af Figur 2, er stigningen i perioden koncentreret i aldersgruppen år. Incidensraten er næsten konstant blandt kvinder under 45 år. Generelt antages det, at det genetiske bidrag til cancer er større, jo tidligere sygdommen debuterer. Overvægt, den tidligere menarche, ændringerne i tidspunktet for første fødsel og antallet af fødsler samt HT vil netop at øge incidensen af østrogenreceptorpositiv MC i den aldersgruppe, hvor incidensstigningen er observeret [10, 34, 35, 38, 39]. Siden 1970 er brugen af mammografi både i og uden for områder med systematisk screening steget støt. Screening fremrykker diagnosen og kan derfor have bidraget til den observerede incidensøgning for de årige sammenholdt med et tilsyneladende fald hos kvinder over 75 år. Ser man samlet på de risikofaktorer, der er listet op i Tabel 1, er det åbenbart, at danske kvinder som følge af livsstilsændringer gennem senere årtier har bevæget og fortsat bevæger sig i retning af en øget risiko for udvikling af MC. Derudover er der holdepunkter for, at også fødselsvægt, legemshøjde og fysisk aktivitet kan påvirke risikoen for MC, og at disse parametre også udvikler sig ugunstigt. Der er flere årsager til, at det ikke er muligt at beregne præcist, hvor stor en del af incidenstigningen der kan tilskrives hver af disse risikofaktorer. Dels er der forskellig tidsforsinkelse for, hvornår i livet de enkelte faktorer optræder, og hvornår de udmøntes i en påvirkning af risikoen for at få MC. Videre er flere af de nævnte risikofaktorer forbundet til hin- Rate (per kvindeår) Figur 1. Aldersstandardiseret incidens af primær mammacancer i Danmark, Kilde: NORDCAN Årstal
5 4640 UGESKR LÆGER 167/49 5. DECEMBER 2005 Figur 2. Incidensraten af mammacancer i Danmark, & i forskellige aldersgrupper. Kilde: NORDCAN. Rate (per kvinder) Alder, år anden. Som det fremgår af gennemgangen, kan en væsentlig del af den stigning, der har fundet sted imidlertid forklares ved det sene tidspunkt for første barns fødsel, ved det reducerede antal børn, ved den faldende alder ved menarche og ved den øgede forekomst af overvægt i befolkningen. Det er også interessant, at Henderson & Bernstein har beregnet, at ca. 85% af de geografiske forskelle, der ses i incidensen af MC globalt, kan forklares ud fra de her nævnte veldokumenterede risikofaktorer [40]. Konklusion MC er en multifaktorielt betinget sygdom, hvor både genetiske, føtale og postnatale ekspositioner spiller ind. Reproduktive parametre synes af størst betydning for sygdommens udbredelse, og en stor del af den stigning, der har fundet sted gennem senere årtier kan forklares ved ændringer i kvindernes livsstil specielt reproduktive forhold. Der bør fortsat forskes i en yderligere afklaring af årsagerne til MC, men med den viden vi har i dag, er det muligt at påpege meget væsentlige faktorer, der har bevirket en øget risiko for udvikling af MC blandt danske kvinder. Forebyggelse af brystkræft ville skulle fokusere på alder for første barns fødsel, på forebyggelse af overvægt, på motion og en begrænsning i kvinders forbrug af alkohol, mens det forebyggende potentiale i reduktion i eksogent tilførte hormoner, i kostændringer og rygeophør er beskedent. SummaryNiels the established risk T. Kroman, factors for Øjvind the disease Lidegaard are presented & Marianne and Ewertz the changes Kvistgaard:Is over time the in rising these factors incidence are described. of breast cancer a consequence of lifestyle?ugeskr Læger 2005;167: The incidence of breast cancer in Denmark has increased about 2-3% every year in the past decades. In this review It is concluded that a large part of the rise in incidence can be explained by changes in established risk factors. The potential measures for prevention of the disease seem to be changes in birth patterns and and increased focus on obesity and alcohol use. Korrespondance: Niels Kroman, Brystkirurgisk Afdeling F, Amtssygehuset i Herlev, DK-2730 Herlev. kroman@dadlnet.dk Antaget: 21. marts 2005 Interessekonflikter: Ingen angivet. Artiklen bygger på en større litteraturgennemgang. En fuldstændig litteraturliste kan fås hos forfatterne. Litteratur 1. Ewertz M, Duffy SW. Incidence of female breast cancer in relation to prevalence of risk factors in Denmark. Int J Cancer 1994;56: Oksbjerg S, Mellemkjær L, Johansen C. Incidens og mortalitet af brystkræft hos kvinder i Danmark Ugeskr Læger 1997;159: Cuzick J. Epidemiology of breast cancer--selected highlights. Breast 2003;12: Lichtenstein P, Holm NV, Verkasalo PK et al. Environmental and heritable factors in the causation of cancer analyses of cohorts of twins from Sweden, Denmark, and Finland. N Engl J Med 2000;343: Pharoah PD, Antoniou A, Bobrow M et al. Polygenic susceptibility to breast cancer and implications for prevention. Nat Genet 2002;31: Ahlgren M, Melbye M, Wohlfahrt J et al. Growth patterns and the risk of breast cancer in women. N Engl J Med 2004;351: Russo J, Tay LK, Russo IH. Differentiation of the mammary gland and susceptibility to carcinogenesis. Breast Cancer Res Treat 1982;2: Chepko G, Smith GH. Three division-competent, structurally-distinct cell populations contribute to murine mammary epithelial renewal. Tissue Cell 1997;29: Pike MC, Krailo MD, Henderson BE et al. Hormonal risk factors, breast tissue age and the age-incidence of breast cancer. Nature 1983;303: Lahmann PH, Hoffmann K, Allen N et al. Body size and breast cancer risk: findings from the European Prospective Investigation into Cancer And Nutrition (EPIC). Int J Cancer 2004;111: Coutelle C, Hohn B, Benesova M et al. Risk factors in alcohol associated breast cancer: alcohol dehydrogenase polymorphism and estrogens. Int J Oncol 2004;25: Johansen C, Olsen JH. Psykologisk stress, forekomst af kræftsygdom og årsagsspecifik dødelighed. Ugeskr Læger 1998;160: Hjerl K, Andersen EW, Keiding N et al. Breast cancer risk among women with psychiatric admission with affective or neurotic disorders: a nationwide cohort study in Denmark. Br J Cancer 1999;81: Guth AA. Breast cancer and human immunodeficiency virus infection: issues for the 21st century. J Womens Health (Larchmt) 2003;12: Stewart T, Tsai S-CJ, Grayson H et al. Incidence of de-novo breast cancer in women chronically immunosuppressed after organ transplantation. Lancet 1995;346: Helm P. Menarche i Danmark fra 1830 erne til Ugeskr Læger 1984;146: Olesen AW, Jeune B, Boldsen JL. Et fortsat fald i menarchealderen i Danmark. Ugeskr Læger 2001;163:
6 UGESKR LÆGER 167/49 5. DECEMBER Flint M. Is there a secular trend in age of menopause? Maturitas 1978;1: Kelsey JL, Gammon MD, John EM. Reproductive factors and breast cancer. Epidemiol Rev 1993;15: Lambe M, Hsieh C, Trichopoulos D et al. Transient increase in the risk of breast cancer after giving birth. N Engl J Med 1994;331: Wohlfahrt J, Olsen JH, Melby M. Breast cancer risk after childbirth in young women with family history (Denmark). Cancer Causes Control 2002;13: Breast cancer and breastfeeding: collaborative reanalysis of individual data from 47 epidemiological studies in 30 countries, including women with breast cancer and women without the disease. Lancet 2002; 360: Melbye M, Wohlfahrt J, Olsen JH et al. Induced abortion and the risk of breast cancer. N Engl J Med 1997;336: Beral V, Bull D, Doll R et al. Breast cancer and abortion: collaborative reanalysis of data from 53 epidemiological studies, including women with breast cancer from 16 countries. Lancet 2004;363: Endogenous sex hormones and breast cancer in postmenopausal women: reanalysis of nine prospective studies. J Natl Cancer Inst 2002;94: Micheli A, Muti P, Secreto G et al. Endogenous sex hormones and subsequent breast cancer in premenopausal women. Int J Cancer 2004;112: Sturgeon SR, Potischman N, Malone KE et al. Serum levels of sex hormones and breast cancer risk in premenopausal women: a case-control study (USA). Cancer Causes Control 2004;15: Calle EE, Rodriguez C, Walker-Thurmond K et al. Overweight, obesity, and mortality from cancer in a prospectively studied cohort of U.S. adults. N Engl J Med 2003;348: Hamajima N, Hirose K, Tajima K et al. Alcohol, tobacco and breast cancer collaborative reanalysis of individual data from 53 epidemiological studies, including 58,515 women with breast cancer and 95,067 women without the disease. Br J Cancer 2002;87: Breast cancer and hormonal contraceptives: collaborative reanalysis of individual data on women with breast cancer and women without breast cancer from 54 epidemiological studies. Collaborative Group on Hormonal Factors in Breast Cancer. Lancet 1996;347: Venn A, Watson L, Bruinsma F et al. Risk of cancer after use of fertility drugs with in-vitro fertilisation. Lancet 1999;354: Breast cancer and hormone replacement therapy: collaborative reanalysis of data from 51 epidemiological studies of 52,705 women with breast cancer and 108,411 women without breast cancer. Collaborative Group on Hormonal Factors in Breast Cancer. Lancet 1997;350: Beral V. Breast cancer and hormone-replacement therapy in the Million Women Study. Lancet 2003;362: Colditz GA, Rosner BA, Chen WY et al. Risk factors for breast cancer according to estrogen and progesterone receptor status. J Natl Cancer Inst 2004;96: Tjønneland A, Christensen J, Thomsen BL et al. Hormone replacement therapy in relation to breast carcinoma incidence rate ratios: a prospective Danish cohort study. Cancer 2004;100: International Agency for Research on Cancer. Weight Control and Physical Activity. IARC Handbooks on Cancer Prevention 6. Lyon: IARC Press, Key TJ, Allen NE, Spencer EA et al. Nutrition and breast cancer. Breast 2003;12: Wohlfahrt J, Mouridsen H, Andersen PK et al. Reproductive risk factors for breast cancer by receptor status, histology, laterality and location. Int J Cancer 1999;81: Huang WY, Newman B, Millikan RC et al. Hormone-related factors and risk of breast cancer in relation to estrogen receptor and progesterone receptor status. Am J Epidemiol 2000; Henderson BE, Bernstein L. The international variation in breast cancer rates: an epidemiological assessment. Breast Cancer Res Treat 1991;18(suppl 1):S11-S17.
Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev
Årsager Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Hvad er en årsag? Flere typer af årsager Hvad kendetegner en årsag? Hvorfor er årsager interessante? Identifikation af
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereNatarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereSOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg
Læs mereHvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev
Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Hvorfor er forskning væsentlig? Nødvendig for at forstå sygdom Forudsætning for mere rationel diagnostik
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...
Læs mereEpidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereBørn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD
Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereØstrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,
Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er
Læs mereHORMONEL KONTRACEPTION OG CANCER
HORMONEL KONTRAEPTION OG ANER 22.6.2015 Hovedansvarlig: Øjvind Lidegaard. Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Sven O. Skouby, ecilia Nilsson. Arbejdsgruppens medlemmer Lars Franch Andersen (tovholder),
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereDANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?
DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 6 Aabenraa
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereInternational Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion
Læs mereBrystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereX M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
Læs mereDen seksuelle og reproduktive sundhed
Den seksuelle og reproduktive sundhed Seksuel trivsel Ønskebørn Ingen sexsygdomme Seksuel trivsel Udnytte seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt
Læs mereSundhedseffekter. Tyktarmskræft
Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev
Læs mereFigure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night
Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Blask, D. E. et al. Cancer Res 2005;65:11174-11184 Copyright 2005 American Association for Cancer Research Kræft og lys om natten: Hvad med
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mere- men er det farligt for mennesker?
Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved
Læs merefærre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereAssociation mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn
BSMB j. nr 2010-35 Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske.
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereOBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002
OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer
Læs mereHver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling
Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis
Læs mereAlzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mereSp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Svangreomsorg. Sp 3 Ektopisk graviditet. Sp 2 Abort
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs mereEpidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408
+ Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereNylige overskrifter fra
Hvordan ser det ud med fertiliteten demografisk set? Oplæg på Miljøstyrelsens workshop om: Undervisningsmateriale om fertilitet 4. marts 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for
Læs mereADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer
ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,
Læs mereNotat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
Læs mereStatus for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed
Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet
Læs mereKorns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereÅrsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011
Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the
Læs mereHvor mange gravide ryger?
Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut
Læs mereArbejdsmiljø og kræft
Arbejdsmiljø og kræft 1981 Etiologic fraction of cancer deaths in the Nordic countries Factor Number % of all deaths Men Women Men Women Tobacco smoking 8,430 4,070 26 14 Infections (human papilloma virus
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereStarter kræft i fosterlivet?
Starter kræft i fosterlivet? Hormonforstyrrende stoffer ændrer udviklingen af brystvæv og prostata hos rotter. Julie Boberg, Louise Krag Isling, Karen Mandrup, Ulla Hass. Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereKapitel 8. KRÆFT/CANCER
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
Læs mereHormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen
Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen Karen Riiber Mandrup, Julie Boberg, Hanna Johansson, Sofie Christiansen, Marta Axelstad, Anne Marie Vinggaard og Ulla Hass DTU Fødevareinstituttet
Læs mereOvergreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen
Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereEpidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Læs mereFertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet
Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel
Læs mereKRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk
KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereInfertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet
Infertilitet sygdomme der ikke forebygges Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Politikkens prognose PS. Der er heldigvis en regnefejl på faktor 10 fødselstallet er 55.000 hvilket
Læs mereMETRORAGI hvorfor?? MENOPAUSEN: HVORFOR PROBLEMER? HVORFOR MENOPAUSE? PERIMENOPAUSAL HORMONE SECRETION
MENOPAUSEN: HVORFOR PROBLEMER? HVORFOR MENOPAUSE? METRORAGI hvorfor?? PERIMENOPAUSAL HORMONE SECRETION Luteal Out Of Phase = LOOP EVENTS ROD I OVULATIONERNE Hale et al Menopause 16:50-59;2009 1 MENOPAUSEALE
Læs mereSærligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner
Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Ulla Vogel Projektkoordinator, seniorforsker og adjungeret professor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereArv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereKapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER
Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereDet indre kaos og den ydre disciplin.
Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt
Læs mere