Langt de fleste migrænikere har kun få anfald om året. Andre har mange anfald, og de hårdest ramte har migræne mere end 15 dage om måneden.

Transkript

1

2 Migræne Hver fjerde kvinde og hver syvende mand oplever at have et eller flere migræne anfald i deres levetid. For at tælle med i statistikken som migræniker, skal man have haft et anfald inden for de seneste 12 måneder. Der er ca. ½ million migrænikere i Danmark, og 3 ud af 4 er kvinder. Langt de fleste migrænikere har kun få anfald om året. Andre har mange anfald, og de hårdest ramte har migræne mere end 15 dage om måneden. Migræne kendes på, at man har kraftig hovedpine, som hos mange, men ikke alle, er pulserende (i takt med pulsen), og som regel kun i den ene side af hovedet. Hovedpinen forværres af fysisk aktivitet. Mange migrænikere reagerer stærkere end normalt overfor lys, lyd og dufte, når de har anfald. Ofte har man desuden kvalme og/eller kaster op. Anfaldene varer normalt mellem 4 timer og 3 dage. Migrænikere søger ofte til et roligt, mørkt rum, mens de har et ubehandlet migræneanfald. Der er mange forskellige typer migræne og hovedpine. Her bruges de internationale definitioner, udarbejdet af International Headache Society (se Har man migræne hele livet? Migræne kan begynde allerede, mens man er ganske lille. De fleste får deres første migræneanfald omkring puberteten eller som unge voksne. Især kvinder får deres første anfald lidt før eller lige omkring deres første menstruation eller efter en graviditet. 2

3 Procent % af befolkningen med et eller flere migræneanfald de seneste 12 måneder Alder Kvinder Mænd Mange kvinder oplever, at migrænen forsvinder omkring menopausen, men der er også en del, som fortsætter med at have migræne i mange år efter overgangsalderen. Mænd oplever ofte, at deres migræne aftager med alderen, men ligesom for kvinderne er der også en gruppe, som fortsætter med at have migræne anfald til langt op i alderdommen. Mænd og kvinder Der er ca. 3 gange så mange kvinder, som har migræne, som der er mænd med migræne. Det skyldes formentlig, at kvinders migræne i større eller mindre grad udløses af hormonale svingninger. 3

4 Dette afspejles også af, at ca. 5 % af alle børn har migræne. Når pigerne kommer i puberteten, stiger andelen af migrænikere til omkring 15 %, mens drengenes antal ikke ændres væsentligt og forsætter med at være omkring 5 %. Hvad sker der i hovedet, når vi har migræne? En arterie, som forsyner store dele af hjernens grå bark med ilt, trækker sig sammen for derefter at udvide sig. Sammentrækningen giver iltmangel i hjernen i en kort periode, måske op til en ½ time. Disse blodkar giver migrænesmerter, Migræne-smerterne (hovedpinen) kommer samtidig med at et af de større blod- når de udvider sig kar, som ligger mellem hjernehinderne og kraniet, udvider sig. Hjernehinderne er meget følsomme for tryk, og kraniet giver ikke efter, så blodkarrenes udvidelse giver tryk på hjernehinderne og dermed smerter. Den pulserende smerte, som mange migrænikere oplever, skyldes de små trykændringer, som puls slaget giver i disse årer. Hvorfor udvider blodkarrene sig? Hormonsvingninger, stress, flimrende lys, dufte og tyramin og phenylethylamin i fødevarer får blodkar i hjernen til at trække sig sammen. Det giver øget pres på blodkarrenes vægge, og væggene frigiver det samme stof, som hjertepatienter tager, nemlig det aktive stof i nitroglycerin. Det får blodkarrene til at udvide sig. 4

5 Migræne med aura Aura skyldes iltmangel i den bageste del af hjernen, mens blodkarrene trækker sig sammen. Det er her bl.a. synsbarken (cortex) ligger. Når der ikke er tilstrækkeligt ilt i de områder, der behandler øjnenes signaler, ser vi skygger, lysende striber eller andre fænomener. Da problemerne er i hjernen, ser vi auraen på begge øjne, og også med lukkede øjne. Aura er ikke farlig, men kan være skræmmende de første gange, man oplever den. Aura kan have mange former. Mest omtalt er lysende siksakstriber, men skygger og grå områder eller blinde pletter er lige så almindelige. Auraen varer normalt ca. ½ time, og derefter kommer hovedpinen. Det svarer nogenlunde til den tid, det tager, inden blodkarrene har udvidet sig, efter at de har været trukket sammen. Queiroz L P et al. Cephalalgia 2011 SØG LÆGE HVIS... Du får synsforstyrrelser, som minder om mørke gardiner fordi det ene øje bliver helt eller delvist blindt. Det kan være en blodprop i hjernen eller problemer med øjets blodforsyning. 5

6 Forskellige typer aura Hvis iltmanglen i hjernen omfatter områder udenfor synsbarken, kan auraen tage andre former. Velkendt er, at det bliver vanskeligt at tale (specielt at finde ordene), at man får prikkende fornemmelser i arm eller ben, eller at man i værste tilfælde bliver lammet i en kort periode. Som regel er de prikkende fornemmelser og lammelserne kun i den side, hvor der også kommer hovedpine. De mørke gardiner kan også opleves, hvis man har øjenmigræne, dvs. at blodkarrene i øjet trækker sig sammen. Har du øjenmigræne, forsvinder det blinde område i løbet af en times tid. Hemiplegisk migræne Hemiplegisk betyder halv (hemi) og lammelse (plegisk). Det er en fin beskrivelse af symptomerne på denne type migræneanfald. Ud over aura med synsforstyrrelser, kommer der også lammelser, følelsesløshed eller svækkelse af musklerne i den ene side af kroppen, eller det stikker og prikker, eller der kommer taleforstyrrelser. 6

7 Denne type migræne er i høj grad arvelig, og de fleste der har den, har en eller flere nære slægtninge, som også har hemiplegisk migræne. Hemiplegisk migræne kan være så voldsom, at man besvimer. Derfor forveksles hemiplegisk migræne ofte med epilepsi. Har man hemiplegisk migræne, er det ofte tilfældet, at man også har basilaris type migræne. Migræne hver dag eller næsten hver dag er også almindeligt, hvis man har hemiplegisk migræne. Der er mellem 50 og 100 familier i Danmark, hvor flere familiemedlemmer har hemiplegisk migræne. Desuden er der op til 200 personer, som ikke har nære slægtninge med denne sygdom. Basilaris type migræne Basilaris type migræne skyldes sammentrækning af et blodkar, som ligger i bunden af hjernen. Det forsyner begge sider af hjernen, og symptomerne kommer derfor i begge sider. Det kan være svært at tale, man er svimmel, har tinnitus (susen for ørerne), dobbelt syn, aura, som er i begge sider af synsfeltet (ved næsen og ved øret), svært ved at koordinere muskler, manglende opmærksomhed eller prikken og summen i arme og ben på begge sider. Denne type migræne rammer især yngre mennesker. Auraen kan være skræmmende fordi den er så voldsom og dobbeltsidig og kan vare en times tid. Derefter kommer hovedpinen som i andre aura-migræner. Hemiplegisk migræne og basilaris type migræne følges ofte ad. 7

8 CADASIL Har man aura, som varer mellem 30 og 60 minutter, med talebesvær og måske ensidige lammelser, kan det skyldes en helt speciel type migræne, som kaldes CADASIL (Cerebral Autosomal Dominant Arteriopathy with Subcortical Infarcts and Leucoencephalopathy). Anfaldene skyldes, at små blodkar i hjernen tilstoppes, og når der ikke kommer blod til et område i hjernen, forgår fedtskederne omkring nervecellerne, og de kan derefter ikke fungere. Derfor er der en øget risiko for at udvikle demens i en forholdsvis tidlig alder, hvis man har CADASIL. CADASIL er arvelig, så måske er der andre i familien, der også har denne type migræne. Sygdommen er, i modsætning til de andre typer migræne, fremad - skridende, dvs. man får det ikke bedre med tiden. Sygdommen er sjælden (ca. 80 kendte tilfælde i Danmark), og begynder oftest, mens man er forholdsvis ung (i 30 erne). Kronisk migræne Kronisk migræne er defineret ved, at man har migræne mere end 15 dage om måneden, og at dette ikke skyldes medicininduceret hovedpine (se under andre typer hovedpine). Så en afgiftning er forudsætningen for at få denne diagnose. Man kan kun få diagnosen kronisk migræne, hvis man IKKE har medicininduceret hovedpine. Kronisk migræne behandles med forebyggende medicin. Kronisk migræne kan forsvinde med alderen, men det kan ikke forudses, hvornår migrænen aftager. 8

9 Andre typer hovedpine, som forveksles med migræne MIGRÆNE Spændingshovedpine Næsten alle har oplevet at have spændingshovedpine. Hovedpinen er mildere end migrænens hovedpine, og den dunker ikke. Den opleves mere som et pres. Spændingshovedpine forværres ikke ved fysisk aktivitet, og en rask tur kan ofte bedre hovedpinen. Spændingshovedpine følges normalt ikke af kvalme eller øget reaktion på lys, lyd eller dufte. Medicininduceret hovedpine Hvis man tager smertestillende medicin mange dage om måneden, eller triptaner mere end ca. 10 dage om måneden i tre måneder eller mere, øges risikoen for at udvikle medicininduceret hovedpine væsentligt. Det er især personer, som er disponerede for at få migræneanfald, som udvikler denne type hovedpine. Andre kan f.eks. tage smertestillende medicin mod gigt eller ondt i ryggen i årevis, uden at få medicininduceret hovedpine. Migræne Hovedpineanfald, som varer mellem 4 timer og 3 dage, hvis de ikke behandles Hovedpinen har mindst to af følgende karakteristika: - Ensidig - Pulserende - Moderat til svær smerte - Smerterne forværres ved fysisk aktivitet (f.eks. at gå eller gå på trapper) Mens der er hovedpine er der også mindst en af følgende: - Kvalme og/eller opkastninger - Lys og lydfølsomhed Spændingshovedpine Hovedpineanfald som varer mellem ½ time og 7 dage Hovedpinen har mindst to af følgende karakteristika: - Smerter i begge sider af hovedet - Pressende eller strammende, men ikke pulserende - Mild til moderat smerte - Smerterne forværres ikke af fysisk aktivitet Desuden er der ikke kvalme eller opkastninger, og der er ikke både lys og lydfølsomhed. 9

10 Medicininduceret hovedpine er hovedpine næsten hver dag og minder om migræne, men kan også opleves som spændingshovedpine. Symptomerne kan variere fra time til time. Medicininduceret hovedpine behandles ved, at man ophører med at tage smerte - stillende medicin og/eller triptaner, og hovedpinen ændrer sig til klart adskilte migræneanfald efter nogen tid. Har man kun taget triptaner, forsvinder den medicininducerede hovedpine i løbet af en uges tid, har man taget smertestillende medicin (håndkøbs-) tager det normalt flere uger. Diagnosen medicininduceret hovedpine kan kun stilles efter en afgiftning. Sinus-hovedpine Bihulebetændelse kan være årsag til en hovedpinetype, som kan minde meget om migræne. Smerterne sidder i panden og dunker. Næsen behøver ikke at løbe, men hvis der kommer væske ud, er det tykt og ofte grønligt. Denne type hovedpine kan lindres ved behandling med antibiotika eller kortvarigt ved behandling med f.eks. eukalyptusolie eller pebermynteolie, som løsner og åbner luftvejene. Samme symptomer kan man opleve, hvis man har kontaktpunkt-hovedpine. Den skyldes, at der er udvækster i næsen eller bihulerne, som trykker på slimhinderne. Her er det muligt at reducere hovedpinen ved en mindre operation. Endelig kan allergier, som giver meget slim i næsen, give sinus-hovedpine. Behandling med antihistamin kan hjælpe. Der er formentlig en del migrænikere, som også eller af og til har sinushovedpine. Sinus-hovedpine omtales sjældent på dansk. 10

11 Kortvarige hovedpiner SUNCT Der er sikkert mange, som oplever kortvarige smerter i den ene side af hovedet. Men det er ikke noget, de taler om, for det hele varer kun nogle sekunder. Hvis de kortvarige smerter følges af tårer fra øjet i samme side som smerterne, og der er mange anfald hver dag, kan det være SUNCT (Short-lasting Unilateral Neuralgiform headache attacks with Conjunctival injection and Tearing). Issylshovedpine En anden form for kortvarige smerter i hovedet er issylshovedpinen. Man oplever smerter, som kun varer få sekunder (omkring 3 sekunder er det almindeligste) og føles, som navnet siger, som om man får en issyl stukket i øjet og videre ind i hjernen. Hvis du har mere end enkelte af disse kortvarige smerte-anfald, bør du nævne dem for lægen ved lejlighed. Hortons hovedpine Hortons hovedpine kaldes også klyngehovedpine eller dræberhovedpinen. Anfaldene er voldsomt smertefulde, kortvarige (15 minutter til 3 timer), og kommer i klynger, dvs. perioder med mange anfald, og andre perioder helt uden anfald. Horton-patienter er rastløse, mens de har anfald, mens migrænepatienter foretrækker at ligge helt stille. Hypnisk hovedpine Ældre migrænikere kan opleve, at de vågner med noget, der ligner et mildt migræneanfald. Hovedpinen kan være ensidig eller i begge sider, og den pulserer, og der kan være kvalme eller følsomhed for lys og lyd. Hovedpinen forsvinder som regel af sig selv i løbet af en times tid, måske hjulpet på vej af en kop kaffe. 11

12 Migræne er arvelig Over halvdelen af alle migrænikere har en nær slægtning, som også har migræne. Så det er tydeligt, at migræne er arvelig. Men den ene af et par enæggede tvillinger kan lide af migræne, mens den anden ikke har det. Så der er formentlig også andre faktorer end generne, som afgør, om vi får migræne. Genetik Der er en række genetiske egenskaber, som er lidt mere hyppige hos migrænikerne, end hos ikke-migrænikere. Men der er ikke et enkelt (eller et lille antal) gener, som udelukkende findes hos migrænikere. Kvinder, som har migræne specielt omkring menstruationen, har dog en række gener, som afviger fra kvinder, som har migræne på andre tidspunkter af deres cyklus. Det er formentlig et samspil mellem flere gener, som afgør, om man er disponeret til at få migræne, og hvilke triggere, som vil udløse anfaldene. Enæggede tvillinger Enæggede tvillinger er stort genetisk ens. Men selv med ens genetik er der små forskelle i deres fysiologi. Muligvis kan eksterne påvirkninger, som f.eks. en influenza eller et slag på hovedet afgøre om den ene tvilling udvikler tendens til at få migræne. Spontane tilfælde Selvom migræne tydeligvis er arvelig, er der også migrænikere, som ikke kan spore slægtninge, som har lidt af migræne. Man ved ikke, om der kan være en samling af gener, som normalt ikke ville komme til udtryk, som af en eller anden grund kommer til udtryk hos disse personer. 12

13 Triggere Der er mange triggere. Nogle vil hævde, at migrænikere har deres personlige triggere. Her omtales de hyppigste. Hormoner Kvinders østrogensvingninger har i mange år været mistænkt for at være årsag til migræneanfald. 6 ud af 10 kvindelige migrænikere har flere anfald omkring menstruationen, end på andre tidspunkter, og 1 ud af 7 kvindelige migrænikere har udelukkende migræne omkring menstruationen. Det har i mange år været antagelsen, at det var et brat fald i østrogenmængden i blodet, som udløste migrænen. Faldet er dog ikke specielt markant lige inden menstruationen, og andre hormoner kan også bidrage til at udløse migrænen. Desuden indeholder kvinders blod mere tyramin omkring menstruationen, så de får øget tilbøjelighed til at få migræne af fødevarer, der indeholder tyramin. P-piller og hormontilskud efter overgangsalderen kan udløse migræne eller forværre migrænen. Andre kan være så heldige at opleve, at hormontilskuddet kan hjælpe på migræneanfaldene. Man kan ikke forudsige, hvem der får mere, og hvem der får mindre migræne af hormontilskud. Graviditet 2 ud af 3 gravide migrænikere oplever, at de får færre anfald. Den sidste tredjedel har uændret migræne, eller får flere anfald i graviditeten. Det er især kvinder, som har migræne omkring menstruationen, som oplever forbedringen mens de er gravide. Tal med lægen om hvilken medicin du kan tage, mens du er gravid. 13

14 Fødevarer Chokolade, rødvin og stærk ost er velkendte og ofte nævnte årsager til migræne. Sammenhængen er ikke umiddelbart indlysende. Men alle tre fødevarer er fremstillet med bakteriers indvirken. Rigtig mange af vores andre daglige fødevarer er også fremstillet ved hjælp af bakterier. Bakterier, der giver migræne En forrådning skyldes, at bakterier nedbryder proteiner, stivelse og fedt, og der dannes bl.a. ildelugtende stoffer, som vi kender det fra skraldespanden. Indeholder madvarerne aminosyrerne tyrosin og phenylalanin, kan nogle bakterier omdanne dem til tyramin og phenylethylamin to stoffer, som virker karsammentrækkende. Når migrænikere, som reagerer på fødevarer, spiser fødevarer, som indeholder de to stoffer, kommer der et migræneanfald i løbet af ca. 5-8 timer. Andre migrænikere kan spise, hvad de har lyst til uden at få migræne. Sandsynligvis nedbryder fødevaremigrænikerne ikke tyramin og phenyletylamin lige så hurtigt som andre. Derfor får de to stoffer mulighed for at trække blodkar i hjernen sammen, og migræneanfaldet er under udvikling. Hvilke fødevarer giver ikke migræne? Hovedreglen er, at migrænikere, som får migræne af noget, de spiser, kan undgå migræne ved at holde sig til friske rene råvarer. Men i nutidens samfund er der mange faldgruber. Varer, som virker friske, kan være konserverede, eller kan være fremstillet ved hjælp af bakterier. Hvis du vil være helt sikker på ikke at få migræne af det, du spiser, er her en liste over fødevarer, som IKKE giver migræne. Der er mange muligheder for at lave lækker og sund mad uden at få migræne. 14

15 Migrænefri diæt Diæten bør holdes i en periode, hvor du ikke får migræne af andre faktorer, som f.eks. menstruation eller store ændringer i dit liv. Morgenmad Havregryn Mælk Sukker Salt Skrællet frisk frugt uden brune stødpletter Te (engelsk type, f.eks. English Breakfast, men ikke frugt-te eller helsekost-te) Frokost Knækbrød og gærbrød, som ikke er langtidshævet Smør Agurk uden skræl Æg (friske, ikke de pasteuriserede) Skrællet æble Mild ost (maks. mellemlagret) Honning Aftensmad Kogte kartofler Kogte ris Pasta (gule) Olivenolie Kylling (frisk eller frossen) Kalkun (frisk eller frossen) Gulerødder og andre rodgrønstsager, skrællede Krydderier, f.eks. kanel, ingefær, peber, laurbærblade 15

16 Der er mange flere fødevarer, som findes i forskellige udgaver, hvor nogle kan give migræne, mens andre ikke gør det. Her er kun nævnt fødevarer, som, du kan stole på, er sikre. Det er ikke nok at udelukke enkelte fødevarer, f.eks. rødvin, hvis du (også) får migræne af chokolade eller stærk ost. Hvis du oplever, at migrænen aftager eller helt forsvinder efter en uges tid med denne diæt, kan du introducere kendte migrænetriggere. Tyramin er den hyppigste fødevaretrigger. Der er rigeligt med tyramin i suppeterninger (smagsforstærkeren E621) eller i stærk ost. Hvis du får migræne, når du introducerer tyramin, er det sandsynligt, at du også vil få migræne, hvis du spiser andre fødevarer, der indeholder tyramin. Efter endnu et par dage eller mere på den helt sikre diæt, kan du så introducere phenylethylamin. Der er rigeligt af det i sødemidlet aspartam (E951). Drik f.eks. en sukkerfri sodavand eller tag et stykke sukkerfrit tyggegumme med aspartam. Giver det migræne i løbet af nogle timer, er det sandsynligt, at du også vil reagere på andre fødevarer med phenylethylamin. Man kan få migræne af tyramin - eller af phenylethylamin - eller af dem begge to. Har du migræne også efter en uges tid på den sikre diæt, har du nok ikke fødevare - migræne og kan spise lige, hvad du har lyst til. Hvis du har allergi, kan du formentlig også udløse migræneanfald, hvis du udsætter dig selv for det, du er allergisk overfor. Der er mange typer allergi, og du må selv udelukke de fødevarer, du er allergisk overfor. 16

17 Faldgruber Tyramin Lagret ost, både skæreost og bløde oste (især hvis den er lavet af ikke-pasteuriseret mælk) Frugt og grøntsager, der ikke er helt friske (har fået brune pletter eller er blevet bløde). Visse appelsin-typer (især saftige klementiner med løs skal) Det tredje krydderi (smagsforstærker, E621) Brød bagt af surdej (f.eks. rugbrød og sigtebrød) Sojaprodukter - tofu - sojamælk - sojasauce Fisk fra varme have - f.eks. tun på dåse - makrel Fisk, som ikke er helt frisk Kød, som er modnet (f.eks. oksekød og vildt) Øl Vin Spirituosa Spegepølse/salami, som er fremstillet på traditionel vis (lufttørret) Lever Chokolade (kakaofedt) Røgede madvarer - skinke - bacon - røget fisk Phenylethylamin Aspartam (sødemiddel, kaldes også Nutrasweet, E951) Citronsyre (E330) Der er desuden ofte phenylethylamin i de samme fødevarer, som indeholder tyramin. 17

18 Frugt og grønt Skræl al frugt og grønt, som du ikke er sikker på, er økologisk eller dyrket i din egen have uden sprøjtemidler. Sprøjtemiddelrester kan give migræne, og de sidder især på overfladen af frugt og grønt. Det er ikke nok at vaske, for tyramin og phenylethylamin er fedtopløselige, og følger med vokslaget på overfladen af f.eks. æbler eller peberfrugter. Skær altid de brune pletter væk fra frugt og grønt. Den brune farve viser, at bakterier har været på spil. Industrifremstillet mad Som hovedregel er der en væsentlig risiko for at få migræne af fødevarer, som er tilberedt industrielt. Det kan være alt fra margarine, marmelade, eller juice til frosne middagsretter. Undtagelser lidt godt til ganen Vin Hvis du gerne vil deltage i et festligt lag, kan du prøve hvide vine fra de nye vinlande (Californien, Sydamerika, Sydafrika, Australien eller New Zealand). De fleste vine fra disse lande er fremstillet meget industrielt og på en måde, som begrænser bakteriernes adgang. De mere traditionelle vinproducenter lader ofte druerne stå nogen tid, inden de presses. Det giver den karakteristiske smag fra vingården og lader bakterier få mulighed for at danne tyramin og phenylethylamin. 18

19 Spiritus Ren alkohol i moderate mængder giver sjældent migræneanfald. Derfor er rom (uden ekstra smag) og vodka (også uden tilsat smag) en mulighed for migrænikere. De kan begge blandes med f.eks. friskpresset frugtsaft eller te og give en fin drink. Kaffe Der er mange historier om, at kaffe udløser migræne, især når man holder op med at drikke den. Mellemristet kaffe ristes som regel ved så høje temperaturer, at både tyramin og phenylethylamin damper af (ca. 230ºC). Men pulverkaffe laves af kaffebønner, som ikke er ristet ved så høje temperaturer og kan være migrænefremkaldende. Også lyst ristede bønner kan give kaffe, som er migrænefremkaldende. Ost Dansk ost er fremstillet af pasteuriseret mælk og med bakteriestammer, som generelt er valgt, så de ikke fremkalder migræne. Så milde danske oste er stort set sikre. Oste, som er kittede, dvs. de er dyppet i en bakterie-opløsning, inden de har fået vokslaget på, kan dog have et højt indhold af tyramin og phenylethylamin i de yderste cm. Kittede oste kendes på, at de bliver let slimede på overfladen (under voksen) hvis de ligger lidt for længe i køleskabet. Landoste behøver ikke at være fremstillet af pasteuriseret mælk, og det giver bakterierne mulighed for at danne tyramin og/eller phenylethylamin. Chokolade Både tyramin og phenylethylamin følger med kakaofedtet, når det udvindes fra kakaobønnerne. Affedtet kakaopulver indeholder kun små mængder kakaofedt og kan eventuelt være et alternativ til chokolade. Også carob (som smager næsten som chokolade) kan spises som alternativ til chokolade. 19

20 Andre triggere Dehydrering Migrænikere bør drikke rigeligt med vand. Dehydrering kan skyldes varme, motion, eller at man glemmer at drikke. Drik gerne 1½ l vand hver dag og mere, hvis det er meget varmt, eller du dyrker sport. Stress Stress er nok den trigger, der er mest omtalt. Mange oplever, at de får migræne, når de er stressede, eller lige har været det. Men der er ikke mange undersøgelser, som har fremprovokeret migræne ved at stresse forsøgspersoner. Derimod er der en del undersøgelser som viser, at livsstilsændringer, som bl.a. omfatter biofeedback, motion, sund kost og viden om migræne, kan reducere antallet af migrænedage og migrænens intensitet. Vejr I nogle lande har man vejrudsigter, som bl.a. advarer om større risiko for migræne - anfald pga. vejrskift. Sammenhængen mellem vejrtyper og migræne er dog så usikker, at vi her i landet ikke har denne type varsler. Kulde Kold luft i næsen kan udløse migræneanfald. Migrænen kan undgås, ved at man trækker vejret gennem munden, når det er koldt (frost eller nær ved frost). En anden form for kuldepåvirkning kommer fra at spise is. Kulde i ganen kan udløse en helt særlig form for hovedpine eller migræne. Her er løsningen den samme som ovenfor at undgå kuldepåvirkningen ved 20

21 f.eks. at spise is i små mundfulde, som varmes op, inden de når ganen. Anstrengelse Motion i rimelige mængder nedsætter migrænesmerterne, fordi kroppens eget smerteberedskab (endorfinerne) styrkes af motionen. Men kraftige anstrengelser, som f.eks. sex eller sport, som giver iltmangel i musklerne, kan også fremkalde migræneanfald. Man må prøve sig frem for at finde sin personlige grænse for hvilke fysiske anstrengelser, man kan klare uden at få et migræneanfald bagefter. Søvn Mangel på søvn kan give migræne. Derfor lever mange migrænikere et regelmæssigt liv med faste sengetider. Flimmer, larm og dufte Mange indtryk, og måske specielt de dufte, som følger med, når mange mennesker er samlet, kan udløse migræneanfald. Migrænikere undgår derfor ofte steder med mange mennesker og ståhej. Flimrende lys og larm kan også udløseanfald. Medicin Tager man smertestillende medicin eller triptaner mange dage hver måned, kan brugen af disse typer medicin udløse medicininduceret hovedpine, som minder om migræne. Hjertemedicinen nitroglycerin kan også udløse migræneanfald. 21

22 Sammenhæng med andre sygdomme Migræne kommer ikke altid alene. Der er flere migrænikere end forventet, som også har en række andre sygdomme. Overvægt Både mænd og kvinder under ca. 50 år med et BMI (Body Mass Index) på over 30 har 50% større risiko for at have migræne end jævnaldrende normalvægtige. Hvis man reducerer BMI til normalområdet (18-25), er der en god chance for også at slippe for migrænen eller at nedsætte dens gener. Depression Hvis man har mange dage med migræne, mister man mange timer med aktivitet. Ofte får jobbet første prioritet, familien kommer dernæst, og personlig tid forsvinder mere eller mindre. Hvis lægen har mistanke om, at man har en depression, får man et skema med nogle spørgsmål. De handler i høj grad om, man har overskud til aktiviteter som hobbyer, sex eller at interessere sig for andre, og om man sover godt om natten. Hvis migrænen stjæler mange timer, kommer man let til at svare, som om man har en depression. Snak derfor grundigt med lægen om behandling af migrænen, inden du accepterer behandling af en eventuel depression. Hjerte-kar-sygdomme Migrænikere har som gennemsnit lidt forøget tendens til at have højere indhold af kolesterol i blodet end landsgennemsnittet. Det giver også en lidt forøget tendens til at få blodpropper og kredsløbssygdomme. 22

23 Det er dog især migrænikere med aura, som vejer tungt i denne statistik. Sammen - lignet med den samlede befolkning har migrænikere med aura den dobbelte risiko for blodpropper. Hvis en aura-migræniker desuden ryger og tager p-piller 14-dobles risikoen. Motion og vægttab er gode måder at få det bedre på, selvom man har migræne. Huller i hjernen Når vi får et migræneanfald, nedsættes blodtilstrømningen til hjernen. Det giver i årenes løb tendens til, at der udvikles områder med huller i den hvide substans, fordi nervecellerne dør af iltmanglen. Heldigvis er det muligt for hjernen at kompensere for de manglende forbindelser, og ældre migrænikere, som har flere huller i den hvide substans end andre ældre, er lige så gode til at løse opgaver og holder sig åndsfriske i lige så høj grad som andre. Allergi Har man en allergisk reaktion, er risikoen for også at have migræne lidt forøget. Formentlig kan de allergiske reaktioner udløse migræneanfald, f.eks. hvis næsen er forstoppet, eller fordi der frigives histamin i tarmsystemet. En fornuftig behandling af allergien kan være med til at reducere antallet af migrænedage. 23

24 Livskvalitet Migrænikeres livskvalitet er i gennemsnit betydeligt ringere end ikke-migrænikeres. De mange afbræk i dagligdagen på grund af migræneanfald er måske den vigtigste faktor, skarpt fulgt af smerterne. Man kan selv gøre lidt til, at livskvaliteten bliver en anelse bedre. Motion Motion i rimelige mængder bygger kroppens eget smerte-beredskab op. Når man rører sig (også selvom det bare er en spadseretur), dannes der endorfiner i kroppen. De har den egenskab, at de mindsker vores opfattelse af smerter og ubehag, og samtidig øger de vores stress-tærskel, dvs. vi bliver mere robuste overfor livets uundgåelige stressende oplevelser. Det er vigtigt, at man vælger en type motion, som passer til alder og fysisk formåen. Hjernerystelser kan forværre en eventuel tendens til at få migræne, så vælg helst en motionsform, hvor risikoen for at slå hovedet er lille. Ekstrem anstrengelse kan også udløse migræneanfald. Heldigvis er der rigtigt mange muligheder for at dyrke motion uden at presse sig selv til det yderste, og hvor risikoen for hjernerystelse er lille. 24

25 Optimisme Det er så let at anbefale et lyst sind og en positiv livsholdning. Men begge dele er væsentlige elementer i en god livskvalitet. Man kan, i nogen grad, øve sig i at tænke positivt og at se fordelene selv i problemfyldte situationer. Regelmæssighed Mange migrænikere fortæller, at de har det bedre, når de lever et regelmæssigt liv, sover og spiser på samme tidspunkter hver dag og undgår stressede situationer. Hvis det er en hjælp for dig, kan du arbejde på at tilrettelægge dine gøremål, så det passer dig bedst. Få gerne familien med på projektet. Du har brug for deres støtte. Find den bedste medicin til dig Selvom man kan gøre meget for at øge sin livskvalitet ved at ændre sine vaner og rutiner, kan medicin være vejen til et bedre liv for mange. Der er mange muligheder for medicinsk behandling af migræne. Tal med lægen om at prøve forskellige triptaner eller eksperimenter med forskellige typer håndkøbsmedicin. Har du mange dage med migræne hver måned, er der også mulighed for forebyggende medicin. Desværre er der også en del bivirkninger ved de typer medicin, migrænikere tilbydes som forebyggende. 25

26 Vejen gennem behandlingssystemet Migræne er en sygdom, som påvirker dit liv på mange måder. Har du mistanke om, at du har migræne, er det en god idé at besøge lægen. Her får du råd om, hvilken medicin du kan få. Desværre er det langt fra alle migrænikere, som oplever, at deres migræne kan klares med håndkøbsmedicin eller triptaner. Neurologen (speciallægen, som er ekspert i bl.a. hovedpine, migræne, demens og mange andre neurologiske sygdomme) kan måske hjælpe med andre tilbud end den praktiserende læge. Hvis du stadig ikke synes, du har et acceptabelt liv med din migræne, vil du blive henvist til en specialiseret afdeling på et hospital i din region. Her har de en række muligheder, som neurologen ikke har. Praktiserende læge Neurolog Basisafdeling Højt specialiseret afdeling Hvis regionens hospital også giver op, kan du blive henvist til en højt specialiseret afdeling. Der er to, en i Århus og en i Glostrup. Hvis al behandling er virkningsløs Desværre er der en gruppe migrænikere, som efter hele turen gennem behandlingssystemet, og når alle behandlingsmuligheder er udtømte, stadig har migræne næsten hver dag. De kan søge fleksjob eller førtidspension. Det er ikke let at få hverken fleksjob eller førtidspension. 26

27 Kort sagt Migræne begynder, når blodkar i hjernen trækker sig sammen. Det giver nogle migrænikere aura (synsforstyrrelser). Derefter udvider blodkarrene sig og trykker på hjernehinden, og vi får dunkende hovedpine. Migræne uden aura er det almindeligste. Nogle migrænikere får synsforstyrrelser (aura) i ca. ½ time inden hovedpinen begynder. Der er mange forskellige typer migræne, og de fleste er ufarlige, dvs. vi får ikke varige mén. Migræne er arvelig. Du har nok en eller flere nære slægtninge, som også har migræne. Men der er også migrænikere, som ikke har slægtninge med migræne. Migræne rammer især kvinder. De hormonale svingninger udløser mange migræne - anfald. Derfor oplever nogle kvinder (men ikke alle), at migrænen reduceres eller forsvinder efter overgangsalderen. Nogle migrænikere kan identificere det, der udløser migræneanfaldene. Hvis du fører en omhyggelig dagbog med notater om aktiviteter, kost, og andet, du mistænker for at fremkalde anfaldene, kan du måske finde dine personlige triggere. Migræne følges i nogen grad med andre sygdomme. Migrænikere har lidt øget tendens til hjerte-karsygdomme. Er man stærkt overvægtig, kan et vægttab reducere migrænen. Motion i rimelige mængder er godt både for vægten og hjertet, og hjælper kroppen til at danne endorfiner, som mindsker smerte-oplevelsen. Skriv migrænedagbog - lev sundt - dyrk motion! 27

28 Denne folder er udarbejdet af Migrænikerforbundet. Migrænikerforbundet er en uafhængig patientforening, som varetager migrænikernes sag i dialog med læger, politikere og andre beslutningstagere. Det er dig, der skal leve med din migræne. Det er også dig, som skal tage initiativ til at tale med din læge, eller til at komme videre i behandlingssystemet. Og det er kun dig, som kan finde ud af, om du har særlige triggere, som udløser dine migræneanfald. En omhyggelig dagbog over dine aktiviteter og hvad du spiser, kan hjælpe dig godt på vej. Bliv medlem af Migrænikerforbundet! Layout: Egestal Illustration, 2012 Migrænikerforbundet afholder foredrag, udgiver MigræneNyt med de nyeste forsknings - resultater om migræne, og varetager migrænikernes sag i dialog med læger, politikere og andre beslutningstagere. Migrænikerforbundet Postboks 115, 2610 Rødovre tlf info@migraeniker.dk