DigitalForvaltning. Miljøministeriet samlede it-driften og blev en digital frontløber. HP fleksible it-løsninger til det offentlige

Transkript

1 Annoncetillæg DigitalForvaltning HP fleksible it-løsninger til det offentlige 3 Kommunerne er borgernes indgang til det offentlige 8 Storstrøms Amt forbereder sig på strukturreformen 10 Ingen TV AVIS uden it hos DR Miljøministeriet samlede it-driften og blev en digital frontløber

2 December 2004 DigitalForvaltning 6 Hillerød Kommune henter rationaliseringsgevinster 12 Overblik giver overskud hos Københavns Energi 14 Ny e-læringsportal skal gøre Syddansk Universitet konkurrencedygtigt Hvis du vil vide mere om, hvad HP kan tilbyde det offentlige, så klik ind på Hvis du løbende vil modtage information, så tilmeld dig vores nyhedsbrev på Indhold 03 Kommunerne er borgernes indgang til det offentlige Kommunesammenlægninger og nye kommunale opgaver er i fuld gang med at ændre den offentlige sektor i Danmark. 04 Digital frontløber I Miljøministeriets Center for Koncernforvaltning er nøgleordene synergi og videndeling. 06 På forkant med udviklingen Hillerød Kommune har fået rationaliseringsgevinster, mere stabil drift og bedre brugerflade pga. centralisering af it-driften. 08 Mens vi venter på strukturreformen Center for IT i Storstrøms Amt forbereder sig på tiden efter implementeringen af strukturreformen ved at blive så konkurrencedygtig som muligt. 10 Ingen TV AVIS uden it Uden it ville det ikke være muligt at afvikle hverken Radioavisen eller TV AVISEN, så chefen for DR s infrastrukturcenter har et stort ansvar. 12 Overblik giver overskud Københavns Energi har fået ensartede arbejdsgange og overblik over it-systemerne og er samtidig bedre rustet til at imødegå fremtidens udfordringer. 14 Velfungerende virtuel hverdag Ny e-læringsportal giver bedre undervisningsforhold og indlæringsmetoder til de studerende på Syddansk Universitet. 16 Luxembourg: En lille stat med en stor portal EU s mindste medlemsstat, Luxembourg, har en af Europas største offentlige uddannelsesportaler. 17 Verdens største klasselokale I Nordirland er mere end elever og lærere fra skoler forbundet i et banebrydende uddannelsesprojekt. 18 HP holder styr på tropperne Forsvaret sparer et betydeligt beløb hvert år ved at lade en ekstern partner varetage administrationen af Forsvarets licensaftale med Microsoft. 19 Lær de gamle systemer at tale sammen Konceptet egovernment Framework indeholder en række værktøjer, der kan få kommunernes forskellige it-applikationer til at tale sammen. Digitalisering af den offentlige forvaltning: Tænk stort, start småt Som følge af regeringens strukturreform tegnes der i disse måneder et helt nyt offentligt Danmarkskort. Ikke alle brikker er på plads endnu, men en ting er sikkert: Kommunerne står over for store udfordringer. Fra 1. januar 2007 skal der være etableret nye, effektive enheder, som lever op til både borgerne og erhvervslivets krav og forventninger. Alle enheder skal levere en god service, hvad enten det drejer sig om at skaffe vuggestuepladser, byggetilladelser eller noget helt tredje. At få alle enheder til at fungere gnidningsfrit og sammenhængende vil kræve, at de forskellige organisationer, arbejdsgange, virksomhedskulturer, serviceniveauer, forretningssystemer mv. når at smelte sammen inden da. De mange udfordringer kan godt forekomme uoverskuelige. Men heldigvis har mange kommuner allerede valgt at tage imod udfordringen med masser af gåpåmod og lyst til forandring. De ser strukturreformen som en enestående chance for at skabe nye, moderne organisationer, som kan leve op til de store krav, som fremtiden bringer: Bedre service til borgere og erhvervsliv for færre midler, færre hænder til at løfte de samme opgaver og adgang til offentlig service 24 timer i døgnet syv dage om ugen. Den offentlige forvaltning har allerede erkendt, at digitale sagsgange er et middel til at imødekomme en del af udfordringerne. Det gælder både i forhold til borgere og erhvervsliv og internt i de offentlige forvaltninger samt forvaltninger imellem. Hvor skal vi hen? Enhver rejse begynder som bekendt med det første skridt man skal bare vide, hvad der er rejsens mål fra start, så man går i den rigtige retning. Forvaltningernes fremtidige it-strategi skal skabe sammenhæng mellem den overordnede og langsigtede vision og de kortsigtede prioriteringer i dagligdagens arbejde. Der skal udpeges indsatsområder og projekter, som kan sikre, at de overordnede mål i strategien nås. Og der skal prioriteres mellem dem. Det er ikke nødvendigt at starte stort. Men det kan være en god ide at tænke stort og være ambitiøs i udgangspunktet og så ellers starte småt, når man tager fat på digitalisering. Et godt sted at begynde er at få skabt overblik over den nuværende itinfrastruktur. Det er en forudsætning for digitale sagsgange, at en virksomheds eller kommunes eksisterende it-infrastruktur er baseret på standarder. Derved kan alle afdelinger, som trækker på systemet, udveksle dokumenter med hinanden og arbejde med oplysninger, der er hentet fra andre afdelinger. Det behøver ikke betyde massive investeringer i ny hardware, nye softwareløsninger mv. Man kan nå langt med det udstyr og de løsninger, der allerede findes i virksomheden i dag. På de kommende sider kan du blandt andet læse om, hvordan Hillerød Kommune og Miljøministeriet har opnået effektivisering og besparelser allerede kort tid efter, at de hver især centraliserede driften af it. It-sammenlægninger ude i kommunerne er en krævende proces men kan blive til alles fordel på langt sigt. HP s råd er: Tænk stort, men start småt! Ansvarshavende redaktør: Marketingdirektør Michael Lindstrøm, tlf Peter Harder, Offentlig sektor, HP

3 En af de vigtigste nyskabelser i kommunalreformen er, at kommunen skal fungere som borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Det betyder, at borgerne altid skal kunne henvende sig til kommunen og få hjælp og vejledning. Kommunerne er borgernes indgang til det offentlige Ejgil W. Rasmussen (V), Formand for KL Af Ejgil W. Rasmussen (V), formand for KL Kommunesammenlægninger og nye kommunale opgaver er i fuld gang med at ændre den offentlige sektor i Danmark. Et af de vigtigste mål med ændringerne er, at borgeren i stadig højere grad kommer i centrum. I den forbindelse spiller digital forvaltning en ganske særlig rolle. Nye digitale muligheder har betydning for både indretning og drift af den kommunale administration og for mødet med borgerne. En af de vigtigste nyskabelser i kommunalreformen er, at kommunen skal fungere som borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Det betyder, at borgerne altid skal kunne henvende sig til kommunen og få hjælp og vejledning. Det skal ikke længere være borgerens problem, hvilken myndighed der er ansvarlig for en given opgave. Denne helhedstænkning stiller store krav til it-understøttelsen. For det første fordi kommunerne skal have adgang til at se og sagsbehandle i andre myndigheders systemer. Det nytter ikke, at sagsgangen ikke kan være digital, fordi en borger vælger kommunen som indgang. Det kræver større åbenhed til systemer og lettere udveksling af data. Fælles standarder er et skridt på vejen, men flere it-systemer skal indrettes særligt til at kunne håndtere en tværgående adgang. For det andet bør borgerne også have en mere ensartet digital indgang til det offentlige. Det kan være i form af en borgerportal, der sikrer, at borgerne får en samlet og genkendelig digital indgang til den offentlige sektor, uanset hvilken myndighed der er ansvarlig for den enkelte service. Et vigtigt element heri er, at vores it-systemer bliver bedre til at tale sammen. Borgeren kan med rette forvente at data, som det offentlige allerede har, kan genanvendes alle relevante steder, så man ikke skal genindtaste de samme oplysninger. Kun herved kan borgeren opnå reelle lettelser i form af mindre administration og hurtigere sagsgange ved at benytte digital forvaltning. Disse lettelser er helt afgørende for, at vi kan forvente, at folk vil benytte de nye digitale muligheder. Dermed er de også en forudsætning for, at kommunerne kan høste gevinsterne af investeringer i digital forvaltning. Det er en kendt sag men fortsat en stor udfordring at gevinsterne ved digital forvaltning kun kan høstes gennem omlægning af organisering og arbejdsgange. Den nye udfordring bliver, at alle borgerrettede løsninger også skal skabe merværdi for borgerne, så der kommer volumen i anvendelsen af digitale løsninger. + Tilmeld dig HP s gratis elektroniske nyhedsbrev på 3

4 Henrik Studsgaard, direktør for CFK Digital frontløber Miljøministeriet er på mange måder en digital frontløber. Ministeriet var den første offentlige instans, som indførte central forvaltning af it-driften, og overvejer nu som noget helt utraditionelt for det offentlige at implementere Open Office. Det hele foregår i ministeriets Center for Koncernforvaltning. Da Miljøministeriet 1. marts i år etablerede Center for Koncernforvaltning (CFK) lå rationalet bag klart: Målet var højere effektivitet og bedre løsninger. Løsningen var at samle al ministeriets forvaltning i én enhed. CFK blev startet på basis af det allerede eksisterende Center for Informatik samt Frontlinien, som varetager ministeriets ansigt udadtil, f.eks. borgerbetjening. Siden er personale- og økonomiområdet kommet til. CFK beskæftiger 160 medarbejdere og har et budget på 140 mio. kr. Ifølge direktør for CFK, Henrik Studsgaard, er der flere fordele ved at have en central forvaltning: Ved at koncentrere forvaltningsfunktionerne kan nogle ting gøres lettere og billigere, fordi vi kun løser opgaven én gang. I stedet for at de enkelte styrelser laver deres egne koncepter for f.eks. kompetenceudvikling, laver vi en central løsning. Det giver nogle fordele både på udviklings- og driftssiden. Dertil kommer, at de forskellige områder i CFK understøtter hinanden, det er jo sjældent sådan, at et projekt udelukkende handler om f.eks. it, det kan også berøre økonomi-, personale- eller kommunikationsforhold. Bredde og dybde giver stordriftsfordele Fordi CFK kun skal varetage sine fire ovennævnte forvaltningsområder og ikke også koncentrere sig om faglige og politiske opgaver, giver det mulighed for at yde mere kvalificeret service. Med centerdannelsen har det været muligt at skabe både bredere og dybere miljøer. Der er plads til specialisering inden for de enkelte områder samtidig med, at vi også kan hjælpe hinanden. Disse stordriftsfordele giver os mulighed for at yde bedre support. Dertil kommer et selvstændigt ledelsesmæssigt fokus på serviceopgaver. Det er selvfølgelig for tidligt at sige endnu, men jeg tror, at vi når vores mål nemlig højere kvalitet og god, kvalificeret service, uden at det bliver dyrere, siger Henrik Studsgaard. Miljøministeriet har på mange måder været foregangsministerium inden for koncernløsninger. Henrik Studsgaard tror, at konceptet med at oprette en stabsfunktion, som betjener ministeriet, vil brede sig. Da vi oprettede Center for Informatik, var vi det første ministerium til at lave koncernløsninger. Siden har andre ministerier også udviklet sådanne løsninger, f.eks. har Beskæftigelsesministeriet lavet en koncernløsning for såvel it som økonomi. Med oprettelsen af CFK var vi også det første ministerium, som sagde, at vi varetager det hele og betjener ministeriet på stabsniveau i ét center. Mine kolleger følger os opmærksomt og ser, hvordan det går. Jeg tror, at konceptet vil brede sig til andre ministerier. Samarbejde på tværs af ministerierne Henrik Studsgaard mener ikke, at det kun er internt i de enkelte ministerier, at man kan drage fordel af den synergi, som opstår, når man samler forvaltningen i et center. Ud over at servicefællesskaber for ministerierne skaber mulighed for synergi mellem de enkelte områder, er der en anden vigtig pointe. Jeg tror, at det er befordrende for samarbejdet på tværs af ministerierne. Fordi der er færre aktører på banen, bliver det lettere at høste fordele ved arbejdsdeling og videndeling ministerierne imellem. Det giver yderligere muligheder for stordriftsfordele og mere professionaliserede løsninger til gavn for brugerne og skatteborgerne, fortæller Henrik Studsgaard. Et eksempel på dette er indførslen af elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH). Sammen med Socialministeriet og Videnskabsministeriet var Miljøministeriet de første til at påbegynde arbejdet med at indføre dette system. I øjeblikket er ministeriet ved at forberede implementeringen og regner med, at systemet er fuldt implementeret i starten af Da vi forberedte os på at underskrive kontrakten om ESDH, samarbejdede vi med de andre ministerier. Og i den forbindelse nød vi godt af hinandens erfaringer. Den slags videndeling på tværs er en stor fordel, som lettere kan lade sig gøre på grund af den centrale koncernforvaltningsstruktur, siger Henrik Studsgaard. 4 Tilmeld dig HP s gratis elektroniske nyhedsbrev på

5 Koncern-it giver stordriftsfordele Også på det digitale område er Miljøministeriet med i front. Ministeriet var de første til at indføre koncern-it. Simon Gjedde, chef for CFK Informatik, fortæller, at CFK har en politik om så hurtigt som muligt at drage fordel af de muligheder, teknologien giver, og skabe så gode arbejdsprocesser som muligt. Samtidig lå der også overvejelser om stordriftsfordele bag indførslen af koncern-it. Når man taler it, er det startomkostningerne, der er høje. Det er dyrt at få de første 100 brugere i gang. Der skal etableres netværk osv., men når de først er i gang, er det langt billigere at få bruger nr. 101 med. Så der er nogle indlysende stordriftsfordele ved at samle driften. På samme måde er der også økonomiske gevinster at hente ved at standardisere, sådan at man kan foretage storindkøb. Vores brugere får en standardpc, som er ens sat op for alle. Nogle brugere har så adgang til flere programmer end andre. Også i forhold til digital forvaltning tror Simon Gjedde, at centralisering er vejen frem. Jeg tror, at hvis vi skal have succesfuld digital forvaltning fremover, så er det nødvendigt at have it-centre af en vis størrelse, hvis de skal være konkurrencedygtige. Større centre har bedre mulighed for at udvikle specialkompetencer, og de er heller ikke så sårbare. Det griber ikke så forstyrrende ind, hvis en enkelt mand er på ferie, og en anden bliver syg. Åbne standarder I forbindelse med udskiftningen af ministeriets Office-program har man vedtaget en principbeslutning om at skifte til Open Office, der er en gratis kontorpakke, som også er kompatibel med Microsoft-formater. Det sker blandt andet ud fra et ønske om at få åbne standarder og en forventning om økonomisk gevinst. Vi havde et ønske om at indføre åbne standarder, så man kan udveksle dokumenter med hinanden. Vi sonderede markedet, vejede for og imod og kom frem til, at Open Office i dag er så god en løsning, at den lever op til vores behov. Vi vurderede også, at der er penge at spare. Vi regner med at spare ca. en mio. kr. om året, siger Simon Gjedde. Open Office. Men vi tror, det kan lade sig gøre. Og jeg er sikker på, at når andre har set, at det virker for os, så følger flere efter. CFK er i øjeblikket ved at teste Open Office og forventer at have systemet implementeret i løbet af nogle måneder. + Fakta: RADIUS-infrastruktur (juni august 2004) Miljøministeriet vil bruge RADIUS-infrastrukturen til validering af trådløs netværksadgang, almindelig kablet netværksadgang og VPN-adgang. HP har sammen med CFK lavet den over - ordnede arkitektur for RADIUS-infrastrukturen og lagt en femfaset plan for den anvendelsesmæssige implementering. Domæneintegration og -konsolidering (september 2003 december 2004) I forbindelse med overtagelsen af driften af Kort og Matrikelstyrelsens (KMS) administrative systemer skal disse integreres i Miljøministeriets øvrige miljø. HP har sammen med CFK og KMS opstillet og vurderet forskellige alternative løsningsarkitekturer samt implementeret den optimale løsning baseret på de samlede krav. I samme forbindelse har HP hjulpet med konsolidering af CFK s eksisterende Microsoft-infrastruktur. Mobile arbejdspladser (september 2002 januar 2003) Efter implementeringen af Windows XP på alle stationære pc-arbejdspladser havde Miljøministeriet behov for et koncept og en løsning til mobile arbejds pladser. HP hjalp CFK med et koncept for håndtering af mobile arbejdspladser samt designet af konfigurationen for bærbare pc er. ESDH-koordination (fra juni 2004) Koordination af kontraktforberedelse og initiering af delprojekter i ministeriets otte selvstændige institutioner. Projektkoordination af arbejdsgangsanalyser, projektimplementering og tilpasning samt brugeruddannelse udført af tredje part. It-projektledelse af ministeriets aktiviteter i forbindelse med EU-formandskabet (juni 2002-januar 2003) Planlægning, gennemførelse og afslutning af sekretariatsetableringer i forbindelse med ministeriets formandsskabsaktiviteter. F.eks. etablering af sekretariat på Sønderborg Slot til uformelt formandsmøde, etablering af forskellige konferencer på danske konferencecentre, etablering af sekretariat i Indien for EU-delegation på FN s Framework Convention on Climate Change m.fl. HP Proliant DL360 G4 Server med Intel Xeon processor kan nu fås med hastigheder op til 3.60 GHz med 800 MHz systembus og med Hyper-Threading teknologi, Intel Extended Memory 64 teknologi som giver bedste pris/ydelse. Kontaktpersoner hos HP Vil du have mere information om løsningen i Miljøministeriet? Kontakt Michael Janus Jensen på eller send en til michael.janus-jensen@hp.com At basere sin platform på Open Office er et usædvanligt skridt for en offentlig organisation, så også her er ministeriet på forkant med udviklingen på området. Vores tilgang til it er, at vi tilstræber at optræde som et privat firma. Det vil sige, at vi har serviceleveranceaftaler med vores brugere i ministeriet og tænker på økonomiske besparelser og brugervenlighed mere end på, hvad man traditionelt gør i det offentlige. Der er dem, der siger, det er en modig beslutning, og det offentlige er traditionelt lidt skeptisk over for Tilmeld dig HP s gratis elektroniske nyhedsbrev på 5

6 Lars S. Hansen, it-driftschef, Hillerød Kommune I Hillerød Kommune har centralisering af it-driften blandt andet givet rationaliseringsgevinster, mere stabil drift og bedre brugerflade. Seneste skud på centraliseringsstammen er udlejning af pc er til kommunens ansatte samt et mobilt, digitalt klasseværelse. På forkant med udviklingen I Hillerød Kommune vil man være på forkant med udviklingen på it-området. En politik, som kommunen blandt andet lever op til ved at centralisere it-driften. For seks år siden var vi en gammeldags kommune, hvor it-driften lå ude hos forvaltningerne, fortæller it-driftschef i Hillerød Kommune, Lars S. Hansen, og fortsætter: Centraliseringen har lettet presset på forvaltningerne. Vi benytter os i udstrakt grad af brugersupportere, som servicerer brugerne inden for alle direktørområder. Før skulle de ikke alene vide, hvordan man anvendte programmerne, f.eks. hvordan man udregnede boligstøtte de var også teknisk ansvarlige. I dag behøver de ikke bekymre sig om, hvordan teknikken virker, for det tager vi os af. Til gengæld betyder systemet, at it-afdelingen ikke behøver at yde support på anvendelsen af programmerne, for det tager brugersupporterne sig af. Ny pc på en time Centraliseringen har medført øget oppetid, mere stabil drift og en bedre brugerflade samt rationaliseringsgevinster. Selvom vi i it-afdelingen varetager flere opgaver, f.eks. it-indkøb, opdatering af programmer og drift af webhotel, er det alligevel lykkedes os at tredoble antallet af arbejdspladser i kommunen og kun ansætte to ekstra medarbejdere i it-afdelingen. Samtidig har vi altså øget oppetiden for de enkelte brugere, siger Lars S. Hansen. Den øgede oppetid skyldes blandt andet, at det er it-afdelingen, som sørger for at opdatere og teste alle programmer. På den måde er man sikker på, at programmerne virker, når de efterfølgende lægges ud på nettet, hvorfra brugerne selv henter dem. Hvis en pc går ned, kan it-afdelingen levere en ny inden for en time, da it-afdelingen ikke først behøver at finde ud af, hvilke programmer brugeren behøver. Det sparer også tid, når pc er skal repareres, fordi it-afdelingen selv har leveret udstyret og programmerne og ikke behøver bruge tid på at finde ud af, hvilke opsætninger man kører med lokalt. Gyngestativ, en tur i Zoo eller ny pc? Nyeste skud på centraliseringsstammen er udlejning af pc er til kommunens brugere fra administration til daginstitutioner. Vi har opdaget, at de små steder internt i kommunen har haft svært ved at holde takten it-mæssigt. F.eks. lod mange daginstitutioner pc erne overleve lidt længere, end godt var. For dem stod valget ofte mellem en ny pc, et gyngestativ eller en tur i Zoo. Nu anskaffer vi i stedet udstyret centralt og lejer det ud til en fast månedspris under mottoet Lej dig glad, siger Lars S. Hansen. Med ordningen kender kommunens institutioner sine it-udgifter, og de slipper for udgifter til opdatering eller reparation af pc er. Hvis der opstår et behov for en ekstra arbejdsplads, kan man simpelthen leje en pc mere. 6 Tilmeld dig HP s gratis elektroniske nyhedsbrev på

7 Ordningen betyder, at vi i kommunen kan planlægge udskiftningstakten for vores it-udstyr. Vi kan f.eks. beslutte, at vi vil udskifte vores pc er hvert tredje år. På den måde kan vi blive ved med at være en moderne kommune, hvor ingen sakker bagud på it-området, siger Lars S. Hansen. Det mobile, pc-baserede klasseværelse Skolerne kommer ligesom resten af kommunens institutioner til at drage nytte af Lej dig glad -ordningen. Og også på andre områder inden for skoleområdet søger Hillerød at være på forkant med udviklingen. Senest er kommunen ved at afprøve det såkaldte NetEducationCenter. Det er et pc-baseret, mobilt klasseværelse, som betyder, at undervisning og læring ved hjælp af pc en kan foregå hvor som helst på skolen. Vi har i dialog med skolerne fundet ud af, at der er behov for mere fleksible it-værktøjer end dem, vi har i dag. Skolerne har brug for at kunne flytte pc erne rundt, hvis man f.eks. danner projektbaserede klasseværelser. Også i kommunens administration har vi brug for mere fleksible mødefaciliteter. I dag er kommunen fordelt på fire lokaliteter, og vi arbejder på at flytte sammen ét sted, her vil faciliteterne også kunne bruges, siger Lars S. Hansen, som forventer, at NetEducationCentret vil være i brug på kommunens skoler i løbet af foråret Fakta: Hillerød har baseret sin it-infrastruktur på HP-teknologi. HP Proliant Hillerød anvender i dag den seneste Blade-teknologi. EVA SAN MSA1500, HP desktop, Notebooks og Procurve-netværk. HP NetEducationCenter et bud på en fleksibel løsning, hvor klasseværelset ikke altid behøver at være et traditionelt klasseværelse eller it-rum. Underviseren og eleverne behøver ikke engang alle at være i samme lokale. Det afgørende er, at lærere og elever har let adgang til at kommunikere med hinanden. HP Proliant DL380 G4 serverløsninger med Intel Xeon processor findes til både større og mindre organisationer. Intel Xeon processorer med Intel Extended Memory 64 Teknology leverer stor databehandlingskraft til rimelige priser. Kontaktpersoner hos HP Vil du have mere information om løsningen i Hillerød Kommune? Kontakt Sten Grønning på eller send en til sten.gronning@hp.com Godt rustet til kommunalreform Lars S. Hansen mener, at Hillerød Kommune pga. centraliseringen er godt rustet til kommunalreformen. Vi er godt rustet til en eventuel kommunesammenlægning, da vi nemt kan udvide antallet af arbejdspladser, fordi det hele allerede er sat i system. Det drejer sig kun om volumen. Vi skal måske bruge ekstra ressourcer, men det tekniske er ikke noget problem. It- og sekretariatschef Marianne Båstrup-Larsen mener heller ikke, at der vil opstå systemmæssige problemer i forbindelse med kommunalreformen. Det er snarere de forskellige arbejdsgange, der kan volde problemer. Der er overvejelser om at lægge Hillerød Kommune sammen med Allerød Kommune. Vi har derfor undersøgt, hvordan en fælles fremtid med Allerød vil tegne sig, også på it-området. Systemmæssigt er vi ikke så forskellige, og vi ligger begge i den bedre halvdel. Til gengæld har vi sikkert vidt forskellige arbejdsgange, og det bliver den helt store opgave på it-området i forbindelse med kommunalreformen. Det bliver måske en uddannelsesopgave at få medarbejderne i en ny, sammenlagt kommune til at gøre tingene på en anden måde, siger Marianne Båstrup-Larsen. + Tilmeld dig HP s gratis elektroniske nyhedsbrev på 7

8 Mens vi venter p

9 Selv om det endnu er uvist, hvordan strukturreformen vil udfolde sig, kan man godt forberede sig på fremtiden. Det er baggrunden for, at Storstrøms Amts to it-afdelinger er slået sammen til Center for IT, som allerede er i fuld gang med at implementere en lang række it-værktøjer for at skabe overblik over amtets it som helhed. å strukturreformen Med godt to år til gennemførslen af strukturreformen føler nogle chefer i det offentlige formentlig, at de befinder sig i et vadested. Men der er også dem, som tager imod ventetiden med glæde, fordi de mener, at den er en kærkommen mulighed for at nå at ruste sig bedst muligt til tiden efter strukturreformen. John Rassi Hansen, som er Change Manager i Storstrøms Amts it-afdeling, Center for IT, hører til den sidste kategori: Ingen ved endnu, hvordan fremtiden kommer til at se ud efter strukturreformen. Men vi vil gerne være klædt på så godt som muligt. Derfor arbejder vi allerede nu målrettet på at blive så professionelle, at f.eks. sygehusene stadig vil bruge os, selv hvis de efter reformen skulle få mulighed for frit at vælge en af vores konkurrenter, siger han. Én enhed til fem forvaltninger Center for IT er i dag ene om at udbyde drift og support til de godt ansatte, som arbejder i amtets fem forvaltninger. Oprindeligt havde amtet en it-enhed for sundhedsområdet og en fællesamtslig itenhed, men 1. april i år blev enhederne slået sammen til Center for IT. I forbindelse med, at vi fik vores fælles it-enhed, valgte vi at gennemføre fokusgruppeinterviews blandt vores brugere i de fem forvaltninger. Her fandt vi ud af, at der var behov for en opstramning af vores procedurer og arbejdsgange. Derfor satte vi efterfølgende et projekt i gang med en målsætning om at give vores brugere en bedre service, siger John Rassi Hansen. Skaber et godt overblik Det første skridt på vejen mod en mere professionaliseret it-enhed var at definere projektet og undersøge, hvordan Center for IT kunne opnå størst mulige gevinster set med både egne og med kundens øjne. Centeret havde allerede installeret en Service Desk, som er et it-managementværktøj, der blandt andet giver et godt overblik over alle it-afdelingens opgaver og dermed gør det nemmere at håndtere og styre brugerhenvendelserne. Men Center for IT havde også behov for hjælp til at styre processerne, når der skal implementeres nye systemer. Centeret ønskede at arbejde med at få implementeret IT Infrastructure Library (ITIL), som er en række af best practices for IT Service Management. Derfor gik John Rassi Hansen og hans kolleger i gang med at implementere de første tre ITIL-processer af en IT Service Management-løsning, der består af i alt ti processer. Med de tre ITIL-processer får Center for IT blandt andet en database, der giver et overblik over hele amtets it-struktur. Dermed undgår man at foretage ændringer i et system uden først at have set, hvordan ændringerne vil påvirke de øvrige systemer. De tre ITIL-processer indeholder også nogle procesdiagrammer, som man kan hente fra netværksdrevet, hvis man vil have overblik over, hvordan man kommer fra A til B, når man skal implementere et nyt system. Løsningen giver os nogle faste procedurer. Hvis vi f.eks. skal implementere et nyt laboratoriesystem til sygehusene, så vil vi få en beskrivelse af, hvordan laboratoriesystemet skal rulles ud skridt for skridt, og det betyder, at vi hele tiden vil vide, hvor langt vi er nået i processen, siger John Rassi Hansen. Overblik over amtet som helhed Han tilføjer, at de tre ITIL-processer også bliver en stor hjælp for ham. I hans job som Change Manager er det nemlig ham, der skal tage stilling til alle nye systemer, der skal implementeres i de fem forvaltninger. Og med de tre processer vil det være nemmere for ham at vurdere fordele og ulemper for den enkelte forvaltning og for amtet som helhed, hvis en afdeling ønsker at implementere et nyt system eller opgradere et eksisterende system. Med de tre ITIL-processer får vi et godt overblik, og vi sikrer, at alle procedurer bliver fulgt. Samtidig vil vi få en mere rolig hverdag med tid til at fordybe os i de nødvendige løsninger, og dermed kan vi undgå nogle af de brandslukninger, vi foretager i dag. Når vi alligevel kun er gået i gang med at implementere tre af de i alt ti processer, så skyldes det, at der skal være tid til at lære de enkelte trin at kende, før der kommer nye til. Vi har valgt at tage små skridt ad gangen i vores vej mod det overordnede mål om at levere en bedre service til kunderne, siger John Rassi Hansen. Læs mere om Center for IT og centerets brug af blandt andet ITIL på + Fakta: Center for IT har standardiseret på HP Intel-servere, HP EVA5000 SAN-storage, HP ESL Backup inkl. HP DataProtector-backupsoftware. Center for IT har implementeret HP OpenView ServiceDesk og HP OpenView Change Management. Kontaktpersoner hos HP Vil du have mere information om løsningen i Storstrøms Amts? Kontakt Ivan Sommer på eller send en til ivan.sommer@hp.com John Rassi Hansen, Change Manager Center for IT, Storstrøms Amt Tilmeld dig HP s gratis elektroniske nyhedsbrev på 9

10 Ingen TV AVIS uden it It er alfa og omega for Danmarks Radio. Uden it ville der hverken være Radioavis eller TV AVIS, og uden it ville det heller ikke være muligt at lave mere tv og radio for de samme licenspenge. Flemming Højskov Andersen er chef for DR s infrastrukturcenter, der sørger for, at al it fungerer, som det skal. Hver dag er der godt ansatte i Danmarks Radio, som er afhængige af, at alt teknisk udstyr fungerer gnidningsløst. Det stiller store krav til de knap 300 ansatte i BIT, som er DR s teknologiorganisation, samt til de 50 mand i BITs infrastrukturcenter, som har ansvaret for driftsafviklingen af DR s it-systemer. Sammen sørger de to organisationer for, at al teknologi og it virker, så både tv, radio og internet kan køre 24 timer i døgnet. Uden it ville det ikke være muligt at afvikle hverken Radioavisen eller TV AVISEN. Det er meget kompliceret at producere radio og tv, og man er afhængig af en lang række systemer. Eksempelvis skal journalisterne først tilrettelægge og redigere deres indslag, hvilket sker på nogle særlige systemer. Derefter skal der lægges tekster ind, som nyhedsoplæseren kan se på sin teleprompter. Og endelig skal indslagene afvikles, hvilket sker fra en server, forklarer Flemming Højskov Andersen og tilføjer: It er i det hele taget en grundsten for Danmarks Radio. Vores stigende brug af it er en af de væsentligste årsager til, at det har været muligt for os at skabe en så stor produktivitetsforøgelse med flere kanaler, flere programsendetimer og flere programtyper for de samme licenspenge. Hvis teknologien fejler Al teknologi fejler fra tid til anden. Derfor forsøger vi at kvalitetssikre os ved bl.a. at etablere redundans. Det vil sige, at man sørger for at lave en spejling af alle systemer, så man ved nedbrud af et system kan klare sig med at bruge reservesystemet. Derudover bruger vi OpenView til at overvåge alle servere og netværksenheder for at holde øje med, om de er overbelastede, og endelig har vi et beredskab klar til at rykke ud, hvis der er problemer, siger han. To afdelinger bliver til én DR har tidligere haft to afdelinger til at stå for al teknologi og it, men 1. september i år blev BIT oprettet for at skabe en mere forretningsorienteret håndtering af DR s teknologiudvikling og -drift samt for at skabe en højere kundetilfredshed. Siden oprettelsen har Flemming Højskov Andersen og hans kolleger arbejdet hårdt for at opretholde en stabil drift samtidig med, at de skal finde ud af, hvordan de bedst muligt kan imødekomme de kunders ønsker og leve op til fremtidens organisatoriske krav. Inden for de næste tre år skal vi til at afregne internt i Danmarks Radio, altså købe ydelserne af hinanden. Det betyder, at vi er tvunget til at tænke i mere forretningsmæssige baner, end vi hidtil har gjort. For at imødekomme de nye krav er vi gået i gang med en række ændringer, som skal give kunderne en bedre service. Eksempelvis skal det være tydeligere for vores kunder, hvad de får for pengene, siger Flemming Højskov Andersen. 10 Tilmeld dig HP s gratis elektroniske nyhedsbrev på Flytningen til Ørestaden Flemming Højskov Andersen har desuden en forventning om, at infrastrukturcenteret fremover skal kunne måle antallet af fejl, og at de gerne skal være nedadgående, selv om brugen af it er stigende.

11 Ifølge Gartner Group skyldes problemer med it-systemer i 40 procent af tilfældene betjeningsfejl, i 40 procent af tilfældene ændringer og i 20 procent af tilfældene tekniske fejl. Det stemmer godt overens med min erfaring, og det er blandt andet derfor, vi har ansat en change manager, som skal sørge for, at der laves konsekvensvurderinger, før vi laver ændringer, siger han og tilføjer: Flemming Højskov Andersen, chef for DR s infrastrukturcenter I forbindelse med flytningen til Ørestaden vil vi blive endnu mere afhængige af it, fordi alt skal være digitalt. Flytningen giver os imidlertid en enestående lejlighed til at bygge noget op fra bunden, og det betyder blandt andet, at vi fremover vil få en mere rationel teknologidrift. + Fakta: HP leverer it-infrastruktur til DR, herunder Integrity servere med Itanium, ProLiant servere med Intel Xeon processorer samt Blade-servere med Intel processorer. I alt ca. 200 servere. HP leverer endvidere desktops til DR. HP er leverandør af SAN til DR med i alt ca. 40 Terabytes diskkapacitet. HP er leverandør af konsulentydelser inden for bl.a. Microsoft til DR. Endelig har DR 24x7 supportaftale med HP på kritiske installationer. Kontaktpersoner hos HP Vil du have mere information om løsningen i DR? Kontakt Peter Harder på , eller send en til peter.harder@hp.com Tilmeld dig HP s gratis elektroniske nyhedsbrev på 11

12 Overblik

13 giver overskud Mange forskellige it-værktøjer og flere forskellige måder at løse de samme opgaver på, en foranstående flytning samt ny organisation og derfor ikke mulighed for store it-investeringer. Det var udfordringerne for Københavns Energi. Et nyt ledelses- og styringsværktøj skal skabe overblik og ensartethed. Hos Københavns Energi (KE) havde man behov for et ledelses- og styringsværktøj til overvågning af it. KE ville have en samlet løsning ud fra et generelt princip om at have så få it-leverandører og teknologier som muligt. Samtidig tror KE på, at man med en sammenhængende række af værktøjer opnår en rationaliseringsgevinst. Valget faldt på HP OpenView, som er et værktøj til at skabe overblik over it, tilføje nye programmer og til at sikre, at systemerne kører. Vi havde en række forskellige it-værktøjer, som vi selv har udviklet eller købt. Opgaverne blev løst på kryds og tværs, og nogle steder løste man den samme type opgave på samme måde, men med forskellige værktøjer. Vores ønske var at få færre it-værktøjer, så en given funktionalitet løses på samme måde overalt. F.eks. havde vi behov for, at overvågningen af servere blev løst på én måde, fortæller chef for it-afdelingen hos KE, Jens Fokdal. Dele-pc er og flytning KE får med løsningen tre ting. Et værktøj til opgavestyring, et værktøj til overvågning af systemet og et værktøj til udrulning dvs. mulighed for at holde styr på de programmer, der ligger på de forskellige pc er og servere, og mulighed for at sikre, at de forskellige brugere har adgang til de nødvendige programmer, og ikke mindst at programmerne findes på deres pc er. Især denne funktion er meget vigtig for KE. Vi har store forventninger til alle tre områder. Men vi har et akut behov for udrulningsværktøjet. Det er vigtigt for os at gøre det bedre på dette område, både for at øge sikkerhed, og fordi vi opererer med dele-pc er, altså pc er, som flere brugere benytter. Med dette værktøj kan vi sikre, at pc en er personlig for den, der logger på, og at personen har adgang til de programmer, vedkommende skal bruge, siger Jens Fokdal. Behovet bliver endnu mere aktuelt af, at KE flytter til nye lokaler 1. januar I den forbindelse er planen, at medarbejderne skal arbejde i åbne kontorlandskaber med delearbejdspladser, hvor medarbejderne i princippet kan sætte sig hvor som helst. Dette kan ikke lade sig gøre med den nuværende it-infrastruktur, så KE har travlt med at få implementeret denne del af løsningen. Jens Fokdal er begejstret for udrulningsværktøjet og er samtidig overrasket over, at flere ikke benytter det. Vi er, om ikke de første, så blandt de første, som tager dette værktøj i brug. Og det har overrasket mig, at det ikke er mere udbredt. Andre bruger lignende værktøjer til at opnå de samme ting, men vi er blandt de første, der har det som en integreret del af vores løsning. Rationaliseringsgevinster og bedre service KE er i gang med at planlægge implementeringen af it-management-værktøjet, som man regner med, vil betyde både bløde og hårde besparelser. Når løsningen er færdigimplementeret, forventer KE således at kunne spare en it-medarbejder. Vi tror, at vi vil spare både tid og ressourcer, samtidig med at vi yder en bedre service. F.eks. behøver vi næsten aldrig fysisk at gå rundt til den enkelte pc, men kan i stedet løse opgaverne centralt. Medarbejderne skal heller ikke bruge tid på at sikkerhedsopgradere deres pc er, det sker også fra centralt hold. Samtidig sørger vi for, at de har de programmer, de skal bruge, og at de virker. Og med opgavestyringsværktøjet kan brugerne selv rapportere ønsker eller fejl, som vi kan reagere hurtigt og effektivt på, siger Jens Fokdal. Fakta: Løsningen til Københavns Energi er baseret på HP OpenView-produktfamilien. Til overvågning af servere og netværk anvendes HP OpenView Network Node Manager. Overvågning af applikationer og platforme sker via HP OpenView Operations. Software-udrulning og vedligeholdelse på både servere og desktop sker via HP OpenView Radia. Til opgavestyring er valgt HP OpenView Service Desk. HP ProLiant DL380 G4 Server med Intel Xeon processor med Hyper-Threading teknologi gør operativ systemet i stand til at løse to opgaver på en gang, er en skalerbar løsning og leverer stor databehandlingskraft til rimelige priser. Kontaktpersoner hos HP Vil du have mere information om løsningen i Københavns Energi? Kontakt Michael Janus Jensen på eller send en til michael.janus-jensen@hp.com Projektet bliver implementeret i faser, og it-afdelingen regner med, at man er oppe på det nuværende ambitionsniveau inden udgangen af Senere hen kan man så arbejde yderligere med at udnytte endnu flere af de funktionaliteter, der ligger i løsningen. Ny organisation KE står over for at skulle have ny organisation. Derfor ville man fra ledelsens side ikke foretage de store it-investeringer. Man havde kort sagt ikke lyst til at købe en hel masse, som man måske siden hen skulle smide væk. Vi har ikke en strategi om at være på forkant med udviklingen på it-området. Men når det er sagt, vil vi selvfølgelig have så effektive værktøjer som muligt. Det, tror vi, vi har fået. En anden vigtig årsag til, at valget faldt på denne løsning, var, at HP kunne tilbyde os en skalerbar løsning. Helt konkret vil det sige, at vi har indgået en aftale om, at vi kan reducere antallet af brugere, hvis det skulle vise sig at blive aktuelt. Det betyder, at vores investering, selv i den omskiftelige situation, energimarkedet befinder sig i, er en fornuftig investering, siger Jens Fokdal. + Jens Fokdal, chef for it-afdelingen, KE Tilmeld dig HP s gratis elektroniske nyhedsbrev på 13

14 Velfungerende virtuel hverdag Ambrosia Hansen, e-læringskoordinator, Syddansk Universitet 1. september i år blev Syddansk Universitets nye e-læringsportal indviet. Formålet med e-læringsportalen er at forbedre undervisningsindhold og indlæringsmetoder for de studerende, tiltrække flere udenlandske studerende og skabe mere samarbejde på tværs af geografiske grænser og fagområder. Syddansk Universitet har en klart formuleret e-læringsstrategi om, at universitetet skal være mere konkurrencedygtigt på fremtidens globale uddannelsesmarked. Derfor er der høje forventninger til e-læringsportalen, som består af et læringssystem til etablering af virtuelle klasserum og et indholdssystem, hvor underviserne kan tilrettelægge undervisningstilbud. Syddansk Universitet har fra 1. september fået et internetbaseret forum, der er funderet på informationsdeling og pædagogiske indlæringsmetoder, der kan supplere den daglige tilstedeværelsesundervisning. Det kan f.eks. være online debat på tværs af undervisere, studerende og studieretninger. Vores administrative funktioner som tilmelding til eksamen og ændringer til hold er også samlet på denne portal, siger Ambrosia Hansen, e-læringskoordinator, Syddansk Universitet. Én fælles infrastruktur samler forskellige it-systemer Ifølge Ambrosia Hansen er den største fordel ved den ny e-læringsportal, at den er nem at anvende for både undervisere, studerende og administrativt personale. 14 Tilmeld dig HP s gratis elektroniske nyhedsbrev på

15 Som studerende er det dejligt at opleve, at jeg kan mødes i et virtuelt rum med andre studerende. Jeg kan hente alle de oplysninger, der vedrører undervisningen og administrationen, og jeg kan lige stikke en finger i jorden og høre synspunkter om et emne fra andre end dem, jeg er i studiegruppe med. Det åbner min horisont og er en virkelig effektiv måde at få kontakt til dem, jeg deler fag med, siger Stine Henriksen, stud.cand.merc., Syddansk Universitet. Udfordringen for os har været at skabe rammerne for en e-læringsportal, der kan samle data fra de mange forskellige it-systemer, som er på hvert fakultet. Før sammenlægningen bestod Syddansk Universitet af fire selvstændige enheder med hver deres it-systemer. Men i forbindelse med dette e-læringsprojekt har vi investeret i en helt ny infrastruktur, der kan trække data ud fra alle de forskellige systemer. Derfor oplever brugerne den nye e-læringsportal som et brugervenligt værktøj, der gør indlæring og informationsdeling nemmere og sjovere, siger Ambrosia Hansen brugere og alligevel en rolig nattesøvn For at universitetets infrastruktur skulle kunne håndtere en portal, hvor studerende og ansatte kunne sende og gemme store datamængder på tværs af de fire lokationer i Odense, Kolding, Esbjerg og Sønderborg, krævede det et it-system, der var langt mere fleksibelt og havde væsentligt mere plads end det tidligere system. Universitetet valgte en løsning, der består af fire blade-databaseservere. Disse kan løbende udvides i takt med, at datamængden stiger og falder. Desuden er valget af blade-serverne også helt i tråd med Syddansk Universitets it-strategi, fordi det er besluttet at bevæge sig væk fra de store, pladskrævende maskiner over til mindre maskiner, der kan udvides løbende. Vi bruger HP s produkter i mange andre sammenhænge og er derfor trygge ved den nye infrastruktur. Trygheden ligger i den fleksible arkitektur, som vi nu har fået, og i de administrative overvågningsværktøjer, der følger med. Den samlede løsning giver mig en rolig nattesøvn, siger Jacob-Steen Madsen, teknisk projektleder, Syddansk Universitet. Ud over en rolig nattesøvn har Jacob-Steen Madsen også fået en anden synlig fordel med den nye arkitektur. Tidligere brugte han nemlig fire gange så meget tid i serverrummet, som han gør nu. Hvis jeg skal foretage en opdatering af serveren, har jeg modsat tidligere nu mulighed for at tage et print af dens nuværende indstillinger. Hvis intet rigtigt fungerer, når serveren burde være opgraderet, kan jeg hurtigt rulle indstillingerne tilbage til de oprindelige. Det er ekstremt tidsbesparende. Jeg har også mulighed for at installere et operativsystem på en server ved en simpel træk og slip-funktion. Jeg trækker et ikon til den nye harddisk, og 15 minutter senere er serveren klar. Det har givet en væsentlig tidsbesparelse, siger Jacob-Steen Madsen. + Jacob Steen Madsen, teknisk projektleder, Syddansk Universitet Fakta: HP har leveret følgende til Syddansk Universitet: Et Blade-center baseret på HP ProLiant 20p Blades, inklusive Rapid Deployment-software. Et EVA5000-storagesystem (primært købt til administrationen, men udvidet til at håndtere data fra BlackBoard). Herudover har Syddansk Universitet investeret i en lang række servere til diverse opgaver alt fra mindre ProLiant standardservere til store kraftige Alpha- og Pentium-servere. HP Integrity rx7620 server med Intel Itanium 2 processor giver kosteffektive løsninger med flere valgmuligheder end proprietære systemer. Intel Itanium 2-baserede servere med enorme indbyggede lagringsenheder (op til 9MB L3 Cache) er den ideelle platform til krævende applikationsdrift og håndtering af store transaktionsmængder. Kontaktpersoner hos HP Vil du have mere information om løsningen i Syddansk Universitet? Kontakt Ivan Sommer på eller send en til ivan.sommer@hp.com Tilmeld dig HP s gratis elektroniske nyhedsbrev på 15

16 En lille stat med en stor portal Hellere lille og vågen end stor og doven. I EU s mindste medlemsstat, Luxembourg, er regeringen på forkant med teknologiudviklingen og har blandt andet lanceret intranetportalen myschool!, en virtuel arbejdsplatform for alle i undervisningssektoren. EU s mindste medlemsstat råder over en af de største offentlige uddannelsesportaler i Europa. I Luxembourg har intranetportalen myschool! været online siden oktober 2001 og er løbende blevet videreudviklet. Portalen er en del af regeringens eluxembourg-projekt og undervisningsministeriets bud på digital nytækning af den pædagogiske praksis. Man tager en pc med internetforbindelse myschool! er en flersproget uddannelses- og kommunikationsplatform for landets ca potentielle brugere fra uddannelsesmiljøet, f.eks. lærere, elever, ministeriets kontorer og skoler. Via intranetportalen har alle medlemmer af skolesamfundet i Luxembourg mulighed for at kommunikere med hinanden og søge online i ca. 10 søgeværker samt tusindvis af pædagogiske dokumenter, der er kategoriseret og evalueret af specialister inden for undervisningssektoren. Det eneste, der kræves for at få adgang til den relevante og pålidelige information, er en pc med internetforbindelse, fortæller projektleder Daniel Weiler fra Centre de Technologie de l Education i Luxembourg. Brugerne kan f.eks. søge blandt eksamensspørgsmål, øvelser, stile med rettelser osv., som alle omhandler fag, der er på skemaet i Luxembourg. Derudover byder myschool! også på virtuelle arbejdsfællesskaber, hvor grupper af personer, f.eks. lærere og elever, kan kommunikere med hinanden og udveksle dokumenter. Dette gør det muligt for skolerne at oprette deres egne, sikre intranet-fællesskaber og etablere projekt - orienteret samarbejde. Når brugeren logger på, råder han eller hun over et arbejdsmiljø, der er brugerspecifikt og kan tilpasses brugerens behov, interesser og vaner. F.eks. kan brugeren tilføje sine egne applikationer, vælge sine foretrukne informationskanaler og det ønskede navigationssprog. It i klasseværelserne Projektets målsætning er blandt andet at gøre hver elev digitalkyndig og give eleverne en uddannelse, hvor de kan bruge it-værktøjerne på en 16 Tilmeld dig HP s gratis elektroniske nyhedsbrev på

17 fornuftig måde og blive klar over både muligheder og begrænsninger. Det er nødvendigt pga. den hurtige udvikling i informationssamfundet og navnlig udviklingen af internettet. Med myschool! er det lykkedes os at bringe it ind i Luxembourgs klasseværelser. Den meget enkle teknologi, som er nem at bruge og gennemskuelig for brugeren, er uden tvivl en stor del af årsagen, siger Daniel Weiler. Et eksempel på, at teknologien er nem at bruge, er, at systemet giver brugere uden særlig programmeringserfaring mulighed for at skabe og publicere webindhold samt oprette en personlig hjemmeside uden brug af html-programmering. Ekstraundervisning og e-læring myschool! udvikles løbende, og med skoleårets begyndelse i år begyndte også et pilotprojekt med ekstraundervisning online. Eleverne har mulighed for at tilmelde sig et virtuelt arbejdsfællesskab og se en lang række dokumenter, f.eks. øvelser og grammatikregler, samt stille spørgsmål til lærere, der er specialister i et givent fag. Uddannelsesrummet i myschool! tilbyder også e-læring, blandt andet en online videreuddannelse inden for it, som brugerne kan følge på afstand og i deres eget tempo, ligesom lærerne via en interaktiv applikation kan teste elevernes viden ved blandt andet at stille dem multiple choice-opgaver. Men udviklingen stopper ikke her. Vi arbejder løbende med at udvikle portalen, så vi hele tiden kan tilbyde lærere og elever adgang til opdaterede kvalitetsressourcer, siger Daniel Weiler. + Fakta: HP har stået for udvikling af koncept og specifikation af løsning. HP har leveret arkitektur design og været ansvarlig for applikationsudvikling. Endvidere har HP stået for implementering og projektledelse samt den løbende support. Med HP Pavilion zt3300ea bærbare pc er med Intel Centrino mobilteknologi og trådløs internetforbindelse kan man søge information overalt. Processoren er designet fra grunden til mobilitet med et mobil-optimeret chipset. Kontaktpersoner hos HP Vil du have mere information om løsningen i Luxembourg? Kontakt Kirsten Scharnowsky på eller send en til kirsten.scharnowsky@hp.com Verdens største klasselokale I Nordirland er mere end elever og lærere fra skoler forbundet i det banebrydende uddannelsesprojekt Classroom Projektet giver blandt andet lærere og elever mulighed for at samarbejde på kryds og tværs af skoler og klasser gennem både og videokonferencer. På den første skoledag i Nordirlands underskole får alle elever deres egen -adresse. Elevernes indtræden i underskolen er nemlig samtidig også deres start i verdens største klasselokale Classroom 2000 som tæller mere end elever og lærere, der alle er forbundet til internettet fra deres hjem eller skole. Classroom 2000 er et regeringsinitiativ, der løber over ti år, og som forbinder det største antal elever, lærere og administratorer i verden. Fakta: HP Proliant DL380 G4 serverløsninger med Intel Xeon processor findes til både større og mindre organisationer. Intel Xeon processorer med Intel Extended Memory 64 Teknologi leverer stor databehandlingskraft til rimelige priser. Kontaktpersoner hos HP Vil du have mere information om løsningen i Irland? Kontakt Kirsten Scharnowsky på eller send en til kirsten.scharnowsky@hp.com Projektet betyder blandt andet, at lærere og elever får nem adgang til en række undervisningsmaterialer som f.eks. onlinebiblioteker med pensumindhold samt digitalt materiale fra kilder som BBC og Channel 4. Samtidig gør projektet det muligt for lærere og elever at samarbejde på kryds og tværs, uanset hvor de fysisk befinder sig. Alle har nemlig -adresser, og samtidig giver projektet også mulighed for at holde videokonferencer. Selv om projektet først blev etableret i 2003, har mange af børnene allerede i dag gode erfaringer med at holde videokonferencer og levere bidrag til det virtuelle klasseværelse. Skolen er altid åben I Nordirland har brugerne taget godt imod projektet. Det skyldes blandt andet, at Classroom 2000 er med til at give eleverne en naturlig indførsel i de teknologiske muligheder, og samtidig gør det nemt for lærerne at overvåge elevernes fremskridt og dele erfaringer og viden med andre lærere. Fordi der er tilkoblet ekstern konsulenthjælp, behøver lærerne ikke at bruge deres tid på it, men kan i stedet bruge deres tid på egentlig undervisning. Og endelig har Classroom 2000 den åbenlyse fordel, at projektet altid er åbent for syge børn eller børn, som pga. dårlige vejrforhold eller længerevarende fravær ikke kan komme i skole. HP har leveret infrastrukturen til projektet. Det drejer sig om en HP Adaptive Enterprise-løsning, der forbinder projektets tusindvis af brugere, og som samtidigt gør det muligt løbende at tilpasse projektet til ændringer inden for teknologi, pensum, undervisningsværktøjer m.m. + Tilmeld dig HP s gratis elektroniske nyhedsbrev på 17

18 HP holder styr på tropperne Major Lars B. Olsen HP varetager al administration af Forsvarets Microsoft Enterpriseaftale, som dækker godt medarbejdere. HP s opgave er overordnet at begrænse Forsvarets omkostninger ved ejerskab af Microsoft-licenser, og derfor rådgiver HP Forsvaret om licensindkøb og varetager al administration af aftalen generelt. Der ligger både administration og overblik i at stå bag Danmarks største offentlige Microsoft licensaftale. Det er baggrunden for, at Forsvaret har valgt at lade en ekstern partner, HP, administrere de Microsoft-licenser, som Forsvarets godt medarbejdere bruger. Det er en omfattende opgave at administrere Forsvarets Microsoft aftale, og vi kan spare et betydeligt beløb hvert år ved at lade en ekstern partner varetage administration af aftalen og rådgivning i forbindelse Fakta: Ud over Microsoft-licenser har HP leveret en lang række produkter og ydelser til Forsvaret. Blandt dem kan nævnes: ProLiant-servere med Intel Teknologi til den samlede infrastruktur. Stationære og bærbare pc er. Konsulentassistance i forbindelse med indføring af IT Service Management (ITIL) i den nye koncernfælles driftsorganisation. Service og installation. HP ProLiant DL380 G4 med Intel Xeon processor findes til både større og mindre orga nisationer. Med processor hastighed op til 3.6 GHz, systembus på 800MHz og nye energibesparende funktioner får man en kraftfuld server, hvor strømforbruget ligeledes er i fokus. Kontaktpersoner hos HP Vil du have mere information om løsningen i Forsvaret? Kontakt Gunnar Dyekjær på eller send en til gunnar-dyekjaer@hp.com med licensindkøbene. Forsvaret er en stor organisation, og det er derfor altafgørende, at vi allierer os med en professionel leverandør, der kan bevare det store overblik, siger major Lars B. Olsen, Chef for Leverandørstyringssektionen hos Forsvarets Informatiktjeneste. Godt kendskab til Forsvaret At Forsvaret har valgt netop HP, er ikke tilfældigt. HP har gennem flere år leveret en række produkter til Forsvaret såsom printere, pc er, storage- og serverløsninger, og de to parter kender derfor hinanden godt. Vi valgte HP, fordi vi fra vores eksisterende samhandel med HP ved, at de kan levere solid ekspertise og konstruktiv sparring. Vi har et godt kendskab til HP, og vi har derfor også høje forventninger, siger Lars B. Olsen. Indkøb og rådgivning Licensaftalen mellem Forsvaret og HP omfatter samtlige Microsoft-licenser, som Forsvarets cirka brugere benytter. HP har som overordnet opgave at begrænse Forsvarets omkostninger ved Microsoft-softwareejerskab. HP håndterer alle softwareindkøb og sørger for, at Forsvaret er licensieret i overensstemmelse med Microsofts licensregler. At HP har vundet Danmarks største offentlige Microsoft-licensaftale viser, at Forsvaret har tillid til os som rådgiver og ekspert på området. Vi har leveret hardware og Microsoft-software til Forsvaret i flere år og har derfor sat os grundigt ind i Forsvarets infrastruktur. Derfor kan vi også rådgive Forsvarets licensbrugere på et solidt grundlag, siger Peter Harder, ansvarlig for Offentlig sektor, HP. HP er en af landets største forhandlere af Microsoft-volumenaftaler med både lokalt og internationalt fokus. Den daglige kundekontakt varetages af HP i Allerød, og den globale koordinering varetages fra et af HP s centrale administrationskontorer i Galway i Irland. HP har opnået status som en af verdens største Microsoft Large Account Resellers, (LAR) Tilmeld dig HP s gratis elektroniske nyhedsbrev på

19 Lær de gamle systemer at tale sammen Med årene er den offentlige forvaltning blevet et pulterkammer af information et pulterkammer, hvor hverken det offentlige eller borgerne kan overskue indholdet. HP s løsning på problemet er egovernment Framework, som skaber overblik for begge parter. Den offentlige forvaltning har gennem de senere år fået langt mere fokus på, at vi som borgere skal have indsigt i, hvilke informationer det offentlige ligger inde med, og hvad de anvendes til. De informationer, der gennem årene er opsamlet, har primært det formål at støtte og effektivisere borgerservicen. Forskellige it-systemer og komplekse it-arkitekturer Men dette er vanskeliggjort af den meget komplekse it-arkitektur, som er blevet opbygget gennem årene, og vil blive yderligere kompliceret med implementeringen af den kommunale strukturreform. De forskellige it-systemer er en af årsagerne til, at vi som borgere oplever ineffektiv sagsbehandling, langsommelige arbejdsgange og en ikke altid tilfredsstillende borgerservice. I offentligt regi har man udviklet systemer til digitalisering gennem 20 år. For mange forvaltninger er det største problem ved digitalisering, at de har forskellige it-systemer, som ikke kan arbejde sammen. I mange tilfælde er man startet helt forfra, hver gang man skulle opbygge et nyt system til at understøtte en forvaltning. KMD har som kommunernes primære leverandør allerede nu meldt ud, at man er klar til opgaven, hvilket er yderst positivt. HP vurderer dog, at det vil kræve meget af alle parter at løfte opgaven. Det kan virke som en uoverskuelig og temmelig dyr opgave for forvaltningerne at få skabt en fælles it-infrastruktur, som skal effektivisere arbejdet for knap én million offentligt ansatte i Danmark. Begynd i det små Men det behøver faktisk ikke være så omfattende. Forvaltningerne kan nemlig nøjes med at investere penge og mandetimer i at få de eksisterende it-systemer og applikationer til at arbejde sammen. Også selvom de er 5, 10 eller 20 år gamle. Dette er hovedtanken bag egovernment Framework, som HP har udviklet. egovernment Framework indeholder en række løsninger til at forbinde offentlige institutioners forskellige it-systemer. Ved hjælp af en standardløsning vil disse være i stand til at tale med hinanden på tværs af administrative grænser og vil også være det i fremtiden, fordi de bygger på en standardløsning. Det offentlige undgår hermed dyre og ofte risikable investeringer i helt nye it-systemer ved at sammentænke de eksisterende it-applikationer. HP har implementeret egovernment Framework i flere dele af verden. I Europa er der implementeret løsninger i Sverige, Holland, Belgien, Spanien, Slovenien og Litauen. Fælles for disse løsninger er, at kunderne har stået over for behovet om kraftig modernisering af eksisterende systemer. Ikke mindst har de østeuropæiske lande været nødsaget til at bygge bro mellem gamle systemer fra før murens fald og nye systemer, som er påkrævet i forbindelse med optagelsen i EU. Alle disse løsninger har været kendetegnet ved, at projektet er fokuseret meget på data og processer, hvorimod teknologien spiller en mindre rolle. HP har udarbejdet en best practice -metodik bestående af: 1: Analyse af eksisterende systemer og 2: Tilpasning af systemerne til det moderne samfunds behov for informationsbehandling. Med egovernment Framework tilbyder HP både mindre løsninger og totale integrationsprojekter, der går på tværs af hele den offentlige sektor. Resultatet med egovernment Framework er, at borgerne får fuld åbenhed om de informationer, som det offentlige har, og en mere effektiv og tidssvarende service alt i alt ydelser, der gør det bedre at være borger i Danmark.

20 Hvilken offentlig hjemmeside bruger du? Erik Worm (studerende på Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet): Jeg har lige skiftet læge, og i den forbindelse var jeg på den helt store rundtur på de offentlige hjemmesider. Jeg var både inde på Københavns Kommunes hjemmeside ( på og på før jeg endelig fandt den side, jeg skulle bruge. Men så var det også nemt nok. Jeg skulle bare overføre pengene via netbank, og så fik jeg automatisk det nye sygesikringsbevis tilsendt, så jeg slap for selv at skulle hente det på Folkeregisteret. Jeg gemte alle hjemmesiderne i mappen over foretrukne hjemmesider på min pc, så nu har jeg hele striben til næste gang hvis det skulle blive nødvendigt. Vibeke Rohde (jurastuderende): Jeg er jurastuderende, så jeg bruger nogle gange hvor man blandt andet kan læse om SU-reglerne. Her har jeg været inde for at se, hvor meget jeg må tjene i mit job i en pensionskasse, når jeg samtidig får SU. Derudover bruger jeg også Københavns Universitets hjemmeside, hvor der er mange nyttige oplysninger om mit studie. Det er her, jeg finder skemaer, læseplaner samt lokalefordeling, og det er også her, jeg tilmelder mig mine eksaminer. Peter Jakobsen (underviser): Den sidste offentlige hjemmeside, jeg benyttede, var Frederiksberg Hospitals bloddonorafdeling. Jeg er nemlig bloddonor og skulle skifte fra at blive tappet på Rigshospitalet til i stedet at blive tappet på Frederiksberg Hospital, som ligger i nærheden af, hvor jeg bor. Men ellers besøger jeg typisk offentlige hjemmesider for f.eks. at finde åbningstider på biblioteker og genbrugsstationer eller for selv at rapportere mit el- eller vandforbrug. Hans Henrik Tausen (advokat): Jeg bruger mange offentlige hjemmesider i mit daglige arbejde som advokat. Blandt andet bruger jeg flere gange om ugen Den Offentlige Informationsservers hjemmeside, Den indeholder informationer om ejendomsvurderinger, konstruktionsforhold, lokalplaner osv. Jeg bruger også Told&Skats hjemmeside hver uge. De har et gør det selv-indtastningsskema, hvor man kan beregne de skattemæssige konsekvenser, hvis man f.eks. omlægger en virksomhed fra at være privatejet til at være et selskab. Og endelig bruger jeg som indeholder alle danske lovsamlinger. Det er næsten et uundværligt redskab i min hverdag. Christoph Froeschel (studerende): Jeg er kommet fra Tyskland for en måned siden, så jeg kender endnu ikke så mange danske hjemmesider. Men jeg har brugt Københavns Kommunes hjemmeside til at finde ud af, hvem jeg skulle tale med angående mit CPR-nummer. Og jeg bruger dagligt min skole, Niels Brocks, hjemmeside, hvor der er informationer om alt lige fra de forskellige fag til meldinger om aflysning af timer. Derudover bruger jeg somme tider som er meget nyttig, når man er ny i byen og ikke ved, hvordan man nemmest kommer rundt. For mere information om HP inden for det offentlige kontakt Kirsten Scharnowsky på eller kirsten.scharnowsky@hp.com, eller klik ind på Hewlett-Packard Development Company, L.P. Intel, Intel logo, Intel Inside, Intel Inside logo, Intel Centrino, Intel Centrino logo, Celeron, Intel Xeon, Itanium, Pentium, og Pentium III Xeon er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Intel Corporation eller dets datterselskaber i USA og andre lande. 12/2004