TILLÆG NR. 1 TIL SPILDEVANDSPLAN

Transkript

1 NATUR OG MILJØ TILLÆG NR. 1 TIL SPILDEVANDSPLAN - TILLÆG TIL DE GÆLDENDE SPILDEVANDSPLANER FOR TIDLIGERE DRAGSHOLM, NYKØBING-RØRVIG OG TRUNDHOLM KOMMUNER KLOAKERING AF SOMMERHUSE OG CENTRALISERING AF RENSEANLÆG

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 OFFENTLIGGØRELSE OG VEDTAGELSE 4 2 INDLEDNING OG BAGGRUND 5 3 LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG Lovgrundlag Planlægningsgrundlag 7 4 RECIPIENTER OG GRUNDVAND Drikkevandsinteresser og grundvand Hav- og kystområder Vandløb og søer Vandløb påvirket af spildevand fra sommerhuse 12 5 PLANER FOR SPILDEVANDSAFLEDNING Status Plan Ændringer for sommerhusområder Opland til nyt nordligt renseanlæg Ændringer for oplandet til Fårevejle Renseanlæg 17 6 BELASTNINGSOPGØRELSE Ændrede belastninger Reduktion af spildevandsudledninger Centralisering af renseanlæg 19 7 INVESTERINGS- OG TIDSPLAN Tidsplan og etapeopdeling Økonomi Tilslutningsbidrag 22

3 Side 3 BILAG: 1. Ordforklaring 2. Sommerhuskloakering: Vejledende tidsplan og belastning (plan) 3. Resumé af Masterplan TEGNINGSBILAG: 1. Kloakering af sommerhuse og centralisering af renseanlægsstruktur

4

5 Side 5 2 INDLEDNING OG BAGGRUND Odsherred Kommune blev 1. januar 2007 dannet ved sammenlægning af de tidligere Dragsholm, Nykøbing-Rørvig og Trundholm kommuner. Dette samlede tillæg til de gældende spildevandsplaner i Odsherred Kommune, benævnt tillæg nr. 1, fastsætter de overordnede rammer for fremtidig afledning og rensning af spildevand i Odsherred kommune inkl. sommerhusområderne. Efter kommunesammenlægningen har Odsherred Kommune bl.a. følgende problemstilling med hensyn til sommerhuse: Odsherred Kommune er Danmarks største sommerhuskommune med sommerhusejendomme, hvoraf ca er tilsluttet offentlig kloak og ca er ubebygget. Der har de seneste år været perioder hvor nedsivningsanlæg i dele af sommerhusområdet ikke har fungeret. Problemerne er affødt af oversvømmelser og ekstreme regnhændelser. Mange sommerhuse er beliggende på drænede områder med den konsekvens, at dårligt fungerende nedsivningsanlæg kan aflaste direkte til nærmiljøet. Sommerhuse anvendes i dag anderledes end tidligere. Vaskemaskine, opvaskemaskine og spa-bade anvendes i stigende omfang boliger i sommerhusområdet anvendes til helårsbeboelse. Kommunen forventer derfor, at det i stigende grad bliver nødvendigt at anlægge samletanke eller sandmileanlæg i sommerhusområderne for at overholde afstandskrav til grundvand og dræn. Generelt er der gennem de senere år større fokus på miljøet. Implementering af bl.a. EU s Badevandsdirektiv, Vandrammedirektiv, Natura 2000, indebærer ændret lovgivning med forventede skærpede krav. Dette indebærer at der er stor fokus på badevandskvalitet og naturinteresser i f.eks. Lammefjord/ Isefjord Sejerøbugten og Kattegat. Klimaændringer medfører at vandstanden i havet forventes at stige op til 1 meter. Dette vil forstærke problemerne med vandkvaliteten i områder med mange sommerhuse, da grundvandsstanden her vil stige som følge af stigningen i havet. På spildevandsområdet blev kommunesammenlægningen benyttet til hurtigst muligt, at forholde sig til ovennævnte problemstillinger. Der blev derfor udarbejdet forslag til en overordnet spildevandsløsning i en strukturplan. Udvalget for Teknik og Miljø vedtog således i februar 2008, at der skulle arbejdes videre med de løsninger der blev peget på i strukturplanen for den fremtidige spildevandshåndtering i kommunen /ref. 3/. De to helt overvejende beslutninger i strukturplanen er, at spildevandsrensningen skal centraliseres fra i dag 12 renseanlæg til 7 renseanlæg og fremtidigt 2 renseanlæg, samt at de resterende af sommerhuse i kommunen skal kloakeres. På den baggrund er der udarbejdet følgende planlægningsmateriale, der danner baggrund for dette tillæg:

6 Side 6 Masterplan for spildevandsanlæg /ref. 1/ Dispositionsforslag Afskæring af Havnebyen og nyt nordligt renseanlæg /ref. 2/ Strukturplan for renseanlæg/ref. 3/ Sideløbende med dette tillæg er udarbejdet miljøvurdering af tillægget /ref.4/ Den centrale problemstilling er, at Masterplanen indeholder en meget radikal ændring af den fremtidige spildevandshåndtering i Odsherred Kommune. Dette medfører, at alt fremadrettet arbejde mht. spildevandshåndtering, udover almindelige driftsopgaver, forudsætter at der træffes beslutning om: generel sommerhuskloakering i alle områder centralisering af spildevandsrensningen. Ovenstående planer har en tidshorisont på mere end 30 år. Da bl.a. ledningsanlæg har en væsentlig længere levetid, skal der sikres visionære løsninger, som ikke låser for nye tiltag i fremtiden og således, at der ikke foretages fejlinvesteringer. Det er derfor nødvendigt på nuværende tidspunkt at træffe de vidtrækkende beslutninger gennem en politisk drøftelse og vedtagelse. Masterplanen, der bygger på de eksisterende Spildevandsplaner for hhv. Dragsholm, Nykøbing-Rørvig samt Trundholm Kommuner, er det værktøj der udstikker målet for spildvandshåndteringen i Odsherred Kommune på langt sigt. Planen beskriver overordnet konsekvenser for Forsyningen ved centralisering af renseanlæg og kloakering af sommerhuse. Samtidigt inddrages ejendomme i det åbne land samt kloakering og sanering af byområder mv. i planen da den nye spildevandsstruktur medfører ændrede prioriteringer og muligheder i forhold til de tidligere spildevandsplaner. En vedtagelse af detaljerne i Masterplanen skal, jf. den gældende lovgivning, ske gennem den kommunale spildevandsplan. Selve udarbejdelsen af en ny samlet spildevandsplan for Odsherred Kommune er en større og omfattende opgave, som planlægges udarbejdet i årene på baggrund af dette tillæg samt de fremtidige miljøkrav. Planen vil således kunne udarbejdes sideløbende med den kommunale handleplan for vand, som skal sendes i høring senest 22.juni I dette tillæg er der ikke taget stilling til andet end de overordnede rammer Generelt henvises til ref. 1, 2 og 3 jf. ovenstående samt de gældende spildevandsplaner fra de tre tidligere kommuner.

7 Side 7 3 LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG Dette tillæg nr. 1 til de gældende spildevandsplaner i Odsherred Kommune er udarbejdet med baggrund i følgende lov- og planlægningsgrundlag: 3.1 Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse ( 32). Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser mv. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007 om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998 (med senere ændringer) om afgift af spildevand. Lovbekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). Lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). Lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007 om miljøvurdering af planer og programmer. Endvidere foreligger vejledning til Spildevandsbekendtgørelsen (nr. 501), som omhandler bl.a. spildevandsrensning i det åbne land samt spildevandsplanlægning. Vedtagelse af dette tillæg til spildevandsplanerne giver ikke umiddelbart byrådet ret til at gennemføre ekspropriationer for gennemførelsen af de planlagte tiltag. Retten til at gennemføre eventuelle nødvendige ekspropriationer sker gennem vedtagelse af mere detaljerede tillæg eller gennem en ny samlet spildevandsplan, hvoraf de enkelte berørte ejendomme fremgår mere detaljeret af tegningsbilag og ejendomsfortegnelse. 3.2 Planlægningsgrundlag Spildevandsplanen og dermed dette tillæg er udarbejdet i overensstemmelse med anden fysisk planlægning. Planlægningsgrundlaget kan opdeles i den overordnede og den sideordnede planlægning. Den overordnede planlægning omfatter den tidligere amtslige planlægning (regionplan, sektorplaner mv.) samt kommuneplanen. Den sideordnede planlægning består af de gældende spildevandsplaner, vandforsynings-, affalds- og vandløbsplanlægningen. Der er således ved udarbejdelsen af dette tillæg taget hensyn til nedenstående relevante planlægning: Amtslig planlægning (som fortsat er gældende) : Regionplan 2005 for Vestsjællands Amt (er ophøjet til Landsplandirektiv). Fremover vil de overordnede miljøkrav være fastsat i de statslige Vandplaner. De første forslag til vandplaner skal være offentliggjort senest 22. dec

8 Side 8 Kommunal planlægning Dette tillæg 1 er udarbejdet på baggrund af de gældende spildevandsplaner (inkl. tillæg hertil): Trundholm Kommune, Spildevandsplan (vedtaget 4.okt. 2004) Dragsholm Kommune, Spildevandsplan (dec. 2003) Nykøbing-Rørvig, Spildevandsplan (vedtaget 1999) Samt følgende kommunal planlægning: Planstrategi 2007 (endeligt vedtaget 25. marts 2008) De gældende kommuneplaner: o Kommuneplan Nykøbing-Rørvig o Kommuneplan Trundholm o Kommuneplan Dragsholm Den kommende Kommuneplan som forventes at følge vedlagte tidsplan: o April-september 2008 formulering af hovedstruktur o September 2008 Byrådsseminar o Oktober 2008 marts 2009 udarbejdelse af rammedelen o April 2009 Dialog med relevante myndigheder mv. og sidste tilretninger o Maj 2009 Vedtagelse af forslag i Byrådet o Juni august ugers offentlig høring med nedsættelse af arbejdsgrupper o Oktober 2009 Endelig vedtagelse i Byrådet o November 2009 Offentlig bekendtgørelse De gældende vandforsyningsplaner De gældende affaldsplaner Relevante vandløbsregulativer Fremover vil de lokale miljøkrav være fastsat i kommunal handleplan for vand, som skal sendes i høring senest 22. juni 2010 og være vedtaget 22.december 2010.

9 Side 9 4 RECIPIENTER OG GRUNDVAND Recipienterne, som modtager spildevandet fra Odsherred Kommune, udgøres af vandløb, søer og kystvande. Ud over afledning til de vandige recipienter afledes spilde- og / eller regnvand ved nedsivning i jorden. Der henvises generelt til recipientafsnittene i de gældende spildevandsplaner samt afsnit 7.7 i Strukturplanen /ref. 3/ og afsnit 3.5, 3.6 og 7 i Masterplanen /ref.1/ Hidtil har det været amtet, som i regionplanen har fastsat retningslinierne for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Ligeledes er retningslinierne for beskyttelsen af grundvandet fastsat her. Kommunens spildevandsplan samt tillæg hertil skal være i overensstemmelse med regionplanens retningslinier. De nye statslige vandplaner og efterfølgende kommunale handleplaner vil fremover fastsætte kravene til recipienter og grundvand. Ændringerne i dette tillæg vedrører følgende natur- og recipientforhold /ref. 1/: 4.1 Drikkevandsinteresser og grundvand I Odsherred Kommune er der udlagt tre typer af områder med drikkevandsinteresser: Områder med særlig interesse, områder med interesse og områder med begrænset interesse i beskyttelse af grundvandet, og dermed drikkevandet. Sommerhusenes placering i disse områder har således betydning for, om f.eks. nedsivning af spildevand fra større samlede områder er ønskeligt. Tabel 4.1 viser antal sommerhuse fordelt på de forskellige interesseområder for drikkevand, (i alt er der sommerhuse i Odsherred Kommune). Drikkevandsklassifikation Særlig interesse Interesseområde Begrænset interesseområ- område de Antal sommerhuse Tabel 4.1 Antal sommerhuse i Odsherred Kommune beliggende i områder med drikkevandsinteresser /ref. 1/. Herudover er der ca. 144 sommerhuse, som ikke umiddelbart kan placeres i et bestemt drikkevandsinteresseområde. I sommerhusområder ved Yderby og Overby er der vandværker, hvis indvindingsområde er beliggende under sommerhuse med nedsivning. Det er ikke dokumenteret at nedsivning af spildevand har negativ påvirkning af grundvandet

10 Side Hav- og kystområder Odsherred Kommune har ca. 160 km kystlinie fordelt langs Kattegat, Sejerøbugten samt Isefjorden. Isefjorden er udlagt som et område med målsætning: Svagt påvirket dyre- og planteliv, som skal opfyldes i I fjorden er flere delområder udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Der forefindes i dag krav til den maksimale fosfor- og kvælstofbelastning på henholdsvis maksimalt 50 ton P/år og 940 ton N/år i fjorden. Fosforkravet er opfyldt, mens kravet til kvælstofbelastningen ikke er opfyldt i fjorden. Isefjorden overholder således ikke målsætningen for miljøtilstanden i dag. Årsagen til dette skyldes primært kvælstof tilledningen fra landbrugsarealer. Fosfor tilledningen har dog stadig betydning for vandkvaliteten på visse tidspunkter af året. Udledningen fra sommerhuse og spredt bebyggelse har betydning for fjordens vandkvalitet. Betydningen er dog mindre end udledningen fra landbrugsarealer. Figur 4.1. Stranden langs Sejerøbugten. Kattegat og Sejerøbugten er ligeledes påvirket af de mange sommerhuse i Odsherred Kommune. Hertil kommer Havnsø Renseanlæg, som er et 2600 PE stort anlæg i Kalundborg Kommune, der udleder til Sejerøbugtens sydlige del. Målsætningen vurderes generelt at være overholdt, selv om der i sommerperioder efter megen nedbør kan være en rimelig kraftig algeopblomstring. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt konkrete fosfor- og kvælstofkvoter til Kattegat og Sejerøbugten. /ref. 1/ Ved mange af kystområderne er der desuden badevandsinteresser med bakteriologiske krav til vandkvaliteten. Ved regnhændelse i uge , blev badevandskravet overskredet.

11 Side Vandløb og søer Der er ca. 95 km målsatte vandløb samt Højby Sø, Dybesø og Flyndersø i Odsherred Kommune. I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet - i form af de statslige Vandplaner - må der forventes fastsat skærpede krav til faunaklassen i hovedparten af de vandløb, hvor kravet hidtil har været 3 eller 4. Kravet (miljømålet) må generelt forventes fastsat til faunaklasse 5, på en skala fra 1 til 7, hvor faunaklasse 7 er uforurenet og klasse 1 meget stærkt forurenet. Kravet skal være opfyldt i Udover ovennævnte forhold er pt. uklarhed om enkelte vandløbstypers miljømål. Der opereres evt. med en undtagelsesbestemmelse, som dels tager udgangspunkt i en fristforlængelse på 6 år for opfyldelse af miljømålene, dvs. til 2021, og dels i en vandløbsklassificering af nationale vandløb som med stor sandsynlighed får et lempet miljømål. De vandløbstyper, der kommer i denne kategori, vil typisk være vandløb med dårligt fald og forringet vandløbskvalitet som følge af dårlige fysiske forhold, og som det vil være samfundsmæssigt dyrt at bringe i en god tilstand. Der foreligger ikke for nuværende retningslinier fra Miljøministeriet, der beskriver kriterierne for disse undtagelsesbestemmelser. Såfremt de ovennævnte vandløb ikke bliver omfattet af undtagelsesbestemmelserne vil dette betyde, at der enten skal ske forbedret rensning på de eksisterende renseanlæg eller der skal ske en afskæring af spildevandet til et eller flere centrale renseanlæg med udledning til havet. Desuden vil det være en fordel med en forbedring af de fysiske forhold i de tilfælde, hvor dårlige fysiske forhold er medvirkende til en dårlig faunaklasse. Udledningen fra de nuværende renseanlæg i Odsherred Kommune vil betyde, at en del vandløb ikke vil kunne overholde de fremtidige målsætninger til faunaklasser, hvis de som forventet bliver skærpet. Figur 4.2. Udledning til Sidinge Fjords Nordkanal fra Abildøre Renseanlæg.

12 Side 12 Der er jf. Strukturplanen /ref. 3/ og Masterplanen /ref. 1/ planlagt to fremtidige renseanlæg, der dækker hele Odsherred Kommune (et nyt nordligt renseanlæg samt det eksisterende Fårevejle Renseanlæg). Dette opfylder således målsætningen om at vandløbene har en god tilstand i 2015, da det på dette tidspunkt kun er Fårevejle renseanlæg, som afleder til et vandløb. Dette vandløb har faunaklasse 4, hvilket skulle kunne overholdes i forhold til udledninger fra Fårevejle renseanlæg. Hvis hhv. Skjoldsløbet og efterfølgende Søkanalen opgraderes, som det kan forventes til faunaklasse 5, kan der imødeses problemer med at overholde målsætningen ved udløbet fra Fårevejle renseanlæg. Afskæring af spildevand fra de mindre renseanlæg vil ikke være en garanti for at vandløbene i fremtiden vil opfylde målsætningerne. De fysiske forhold, den naturlige afstrømning fra tilstødende arealer, landbrugets påvirkning, ejendomme i det åbne land samt sommerhusområder mv. har også stor indflydelse på vandkvaliteten. Figur 4.3, som også er vist som kortbilag til Masterplanen /ref. 1/, angiver hvilke vandløb der i dag ikke overholder recipientmålsætningen, markeret med rødt. Figur 4.3. Vandløb og opfyldelse af målsætning for vandkvalitet /ref. 1/. Det er vurderet, at de fleste søer i Odsherred Kommune overholder målsætningen, og således ikke har problemer med udledning af spildevand fra det åbne land eller fra sommerhuse. /ref. 1/ Dog forventes Højby Sø og en række mindre søer/ vandhuller ikke at opnå målsætningen. 4.4 Vandløb påvirket af spildevand fra sommerhuse I Odsherred Kommune er der som beskrevet en del vandløb, der ikke overholder den ønskede målsætning for vandkvaliteten. En mindre del af disse vandløb er vurderet belastet af spildevand fra sommerhuse. Sommerhusområder der ligger indenfor en 200 m zone fra disse vandløb kan ikke udelukkes at påvirke vandkvaliteten da spildevand fra nedsivningsanlæg i disse områder udledes til vandløbene, mere eller mindre renset. /ref. 1/ En lang række af vandløbene i Odsherred Kommune modtager endvidere spildevand fra ejendomme i det åbne land. Af tabel 4.2 fremgår de vandløb, som ikke forventes at overholde den nuværende målsætning pga. påvirkning af spildevand fra spredt bebyggelse eller fra sommerhuse. Krav til forbedret spildevandsrensning fra ejendomme i det åbne land vil fremgå af den kommende spildevandsplan./ref. 1/

13 Side 13 Vandløb Målsætning / Årsag til ikke overholdt målsætning målsat faunaklasse Klintebækken A / 6 Mange sommerhuse Vraget bækken A / 6 Ukendt Morænebækken A / 5 Mange sommerhuse Stokkebjergbæk A / 5 Spildevand i det åbne land Annebjerg Sørende B0 / 5 Spildevand i det åbne land Fuglebæks å B3 / 4 Mange sommerhuse Gærde å B3 / 4 Mange sommerhuse Hørve-Dragskanalen B3 / 4 Spildevand i det åbne land Klintsø Landkanal C / 4 Spildevand i det åbne land Lammefjordens Nordre løb C / 4 Spildevand i det åbne land Møllerenden B0 /4 Ukendt Nordkanalen B3 / 4 Spildevand i det åbne land Nygårdsmoseløbet B0 / 4 Mange sommerhuse Sidinge Fjords Nordkanal C / 4 Spildevand i det åbne land Sidinge Fjord Løbet Ikke målsat / 4 Spildevand i det åbne land Sidinge Fjords Sydkanal B3 / 4 Spildevand i det åbne land (bl.a. Ostrup) Skjoldsløbet C / 4 Spildevand i det åbne land (dårligt fald) Stenstrupløbet B0 / 5 Mange sommerhuse Søkanalen fra Nordkanal / C / 4 Spildevand i det åbne land Skjoldsløbet til nord for Hagesholm Tangmoserende, øvre strækning B0 / 4 Spildevand i det åbne land Skippingerenden, øvre strækning B0 / 4 Spildevand i det åbne land Ordrup Bæk Ikke målsat / 5 Mange sommerhuse Tabel 4.2. Vandløb og årsag til at målsætning ikke er opfyldt /ref. 1/.

14 Side 14 5 PLANER FOR SPILDEVANDSAFLEDNING 5.1 Status Den overordnede spildevandstruktur er i dag bygget op omkring afledning og rensning af spildevand på 12 kommunale renseanlæg fordelt i Odsherred Kommune /ref. 1, 3/ Figur 5.1. Eksisterende renseanlæg samt statusbelastning 2007 (PE) jf. resumé til strukturplanen /ref. 3/ Der er i alt ca sommerhuse i Odsherred Kommune, vist på tegningsbilag 1. Ca af disse er i dag tilsluttet offentlig kloak, og ca er ubebygget. De resterende sommerhuse har private nedsivningsanlæg, samletanke eller direkte udledning af spildevand til vandløb eller havet Plan Realisering af Masterplanen /ref. 1/ medfører behov for ændrede planer for den fremtidige overordnede spildevandsafledning i hele kommunen. Nedenstående hovedpunkter, der skal fastsættes rammer for (i dette tillæg og senere), er angivet i prioriteret rækkefølge: 1. Offentlig kloakering af alle sommerhuse i Odsherred Kommune, (dette tillæg) 2. Centralisering af renseanlægsstrukturen fra 12 til 7 renseanlæg og sluttelig 2 renseanlæg (dette tillæg) 3. Placering af nyt nordligt renseanlæg ved Tengslemark samt udløb fra dette. (senere tillæg/plan) Det er hovedsagelig belastningen af spildevand fra sommerhusene, der medfører behov for yderligere rensekapacitet. Dette forhold sammenholdt med den fysiske og miljømæssige tilstand af de eksisterende renseanlæg, gør det nødvendigt med en ændring af den nuværende decentrale renseanlægsstruktur jf. Strukturplanen /ref. 3/ og Masterplanen /ref. 1/. Der henvises til bilag 3. Den anbefalede centrale renseanlægsstruktur består overordnet af to fremtidige kommunale renseanlæg, hvor der etableres et nyt nordligt renseanlæg, som skal erstatte 11 eksisterende anlæg. Renseanlægget i Fårevejle bibeholdes i den fremtidige struktur. Dette tillæg beskriver således de overordnede ændringer for spildevandsafledningen i forhold til de gældende spildevandsplaner på tre delområder: Sommerhusområder Oplandet til nyt nordligt renseanlæg

15 Side 15 Oplandet til Fårevejle Renseanlæg Ændringerne er vist på det vedlagte tegningsbilag tegn. nr Ændringer for sommerhusområder Det fremtidige mål er, at alle sommerhusområder i Odsherred Kommune tilsluttes offentlig kloak. Det anbefales at alle sommerhuse kloakeres over en ca. 35-årig periode. Der er udarbejdet en vejledende tidsplan som fremgår af bilag 2. Eksisterende og fremtidige sommerhuse beliggende i de 36 angivne sommerhusområder jf. bilag 2 og tegningsbilag planlægges fremover tilsluttet offentlig kloak for afledning af spildevand. Regn- og overfladevand afledes fortsat individuelt på egen grund. Spildevandet afledes til henholdsvis Fårevejle Renseanlæg i den sydlige del af kommunen og til et nyt renseanlæg i den nordlige del af kommunen. De nærmere detaljer omkring oplandsafgrænsning, prioritering og tidsplan for kloakeringerne vil fremgå af efterfølgende tillæg og den nye samlede spildevandsplan. 5.4 Opland til nyt nordligt renseanlæg Oplandet til et nyt nordligt renseanlæg vil fremover udgøre: De eksisterende og planlagte kloakoplande jf. de gældende spildevandsplaner til: o Havnebyens Renseanlæg o Lumsås Renseanlæg o Nyrup Renseanlæg o Rørvig Renseanlæg o Nykøbing Renseanlæg o Højby Renseanlæg o Hønsinge Renseanlæg o Vig Renseanlæg o Strandhuse Renseanlæg o Svenstrup Hestehave Renseanlæg o Abildøre Renseanlæg Sommerhusområder 28 eksisterende områder beliggende i den nordlige del af kommunen (jf. bilag 2 og tegningsbilag 1). Disse områder tilsluttes offentlig kloak jf. afsnit 5.3. Eventuelle mulige tilslutninger af enkeltejendomme og mindre samlede bebyggelser i det åbne land uden fælles rensning vil fremgå af den kommende spildevandsplan. Centraliseringen af renseanlægsstrukturen besluttes for at opnå så effektiv, fleksibel og driftsøkonomisk optimal renseproces som mulig. Selvom spildevandet skal transporteres op til ca. 20 km. vil det fortsat være betydeligt billigere driftsmæssigt at udføre centraliseringen af rensningen ligesom det anlægsmæssigt, set over år, vil være billigere.

16 Side 16 Et nyt nordligt renseanlæg anbefales placeret ved Tengslemark jf. Dispositionsforslaget /ref. 2/. Dette er primært på baggrund af den centrale placering i forhold til nuværende større renseanlæg, der skal nedlægges og sommerhusområder, der skal kloakeres. Endvidere kan der etableres en udløbsledning til Kattegat mod nord, øst for Sonnerup Skov, med en placering og funktion der er driftsoptimal for renseanlægget, og som vil medføre en minimal risiko for påvirkning af badestrande og kystområder. De nærmere forhold omkring etablering og placering af et nyt nordligt renseanlæg med tilhørende transportsystem vil fremgå af et separat tillæg til spildevandsplanerne, hvor bl.a. de forventede areal- og servitutforhold, tidsplan for nedlæggelse af eksisterende renseanlæg, økonomi mv. vil fremgå. Andre forhold som miljøvurdering/vvm-screening, lokalplan mv. forventes behandlet sideløbende med et sådant tillæg. /ref. 2/

17 Side Ændringer for oplandet til Fårevejle Renseanlæg Oplandet til et nyt nordligt renseanlæg vil fremover udgøre: De eksisterende og planlagte kloakoplande o Fårevejle Renseanlæg jf. de gældende spildevandsplaner til: Sommerhusområder 8 eksisterende områder beliggende i den sydlige del af kommunen (jf. bilag 2 og tegningsbilag 1). Disse områder tilsluttes offentlig kloak jf. afsnit 5.3. Heraf er et par sommerhusområder allerede tilsluttet Fårevejle renseanlæg i dag. Eventuelle mulige tilslutninger af enkeltejendomme og mindre samlede bebyggelser i det åbne land uden fælles rensning vil fremgå af den kommende spildevandsplan.

18 Side 18 6 BELASTNINGSOPGØRELSE Af bilag 2 fremgår et belastningsskema for de i tillægget omfattede sommerhusområder. 6.1 Ændrede belastninger I forhold til belastningsopgørelserne i de gældende spildevandsplaner sker der følgende ændringer for belastningen fra sommerhusområder: Sted Antal Antal PE ejendomme Sommerhuse Oplandet til Fårevejle Renseanlæg Oplandet til nyt nordligt renseanlæg PLAN i alt - sommerhuse Tabel 6.1. Fremtidig spildevandsbelastning fra sommerhusområder I plan forventes belastningsopgørelsen samlet at være i størrelsesordenen som i nedenstående tabel 6.2. Sted Antal Antal PE ejendomme Boliger Erhverv I alt mv. Sommerhuse Øvrige oplande Sum oplandet til Fårevejle Renseanlæg Sommerhuse Øvrige oplande Sum oplandet til nyt nordligt renseanlæg PLAN - totalt Tabel 6.2. Forventet samlet spildevandsbelastning når Masterplan er realiseret. Gennemførelsen af tillæg nr. 1 til de gældende spildevandsplaner medfører en stigning med ca PE i forhold til de eksisterende spildevandsplaner. Der vil dog forekomme væsentlige sæsonvariationer grundet de mange sommerhuse. Oplandsdata for sommerhusområderne fremgår af skemaet for plansituationen, der er indsat som bilag 2. Den endelige opgørelse gøres op i forbindelse med udarbejdelse af ny spildevandsplan, hvor forhold som hvor stor del af det åbne land der reelt forventes at kunne kloakeres mv. vil blive belyst nærmere.

19 Side 19 Ligeledes i forbindelse med udarbejdelse af en ny samlet spildevandsplan forventes foretaget en ændring af de eksisterende oplandsnumre og en justering af oplandsgrænser. Med relation til dette tillæg skal der efterfølgende ansøges om reviderede udledningstilladelser for Fårevejle Renseanlæg og et nyt nordligt renseanlæg. Tilladelserne meddeles af Odsherred Kommune og Miljø Center Roskilde skal orienteres om samme. 6.2 Reduktion af spildevandsudledninger Sommerhuse Udledningen fra sommerhuse i Odsherred Kommune der ikke er tilsluttet renseanlæg, udgør samlet ca. 171 tons organisk stof (BI5), ca. 43,7 tons kvælstof (N) samt 9,7 tons fosfor (P), jf. tabel 6.3. Hvis sommerhusene kloakeres og spildevandet renses på et moderne renseanlæg med en rensning på hhv. 98% for organisk stof og fosfor samt 95% for kvælstof, vil der ske en reduktion på ca. 82% for kvælstof, ca. 91% for organisk stof og ca. 93% for fosfor i forhold til i dag, hvor de enkelte sommerhuse har egen rensning, jf. tabel 6.3. Status Plan Reduktion [tons] [tons] [%] Organisk stof (BI5) ,8 91 Kvælstof (N) 43,7 7,9 82 Fosfor (P) 9,7 0,7 93 Tabel 6.3. Forventet samlet spildevandsudledning og reduktion. Ejendomme i det åbne land Udledningen fra ejendomme i det åbne land i Odsherred Kommune udgør ca. halvdelen af hvad sommerhuse udleder. En eventuel kloakering og tilslutning til det offentlige kloaksystem af ejendommene i det åbne land og med en rensning som ovenstående vil der ske en yderlig reduktion af de samlede udledte mængder. 6.3 Centralisering af renseanlæg Da der er planlagt en centralisering af renseanlæggene i Odsherred Kommunen, hvorfor det betyder, at der i fremtiden kun vil være 2 renseanlæg i drift til rensning af spildevand i hele Odsherred Kommune. Fårevejle Renseanlæg, til rensning af spildevand i den sydlige del af Odsherred Kommune med udledning af renset spildevand til Lammefjorden Et nyt nordligt renseanlæg vil stå for rensning af spildevand i den nordlige del af Odsherred Kommune, med udledning af renset spildevand til Kattegat.

20 Side 20 7 INVESTERINGS- OG TIDSPLAN 7.1 Tidsplan og etapeopdeling Påbegyndelse af en centralisering af renseanlæg har høj prioritet pga.: Der er konstateret kritiske og uholdbare forhold ved f.eks. Havnebyen, Svenstrup Hestehave og andre mindre renseanlæg (miljø, fysisk tilstand, arbejdsmiljø, beliggenhed mv.). Disse renseanlæg bør derfor påregnes nedlagt hurtigst muligt, Spildevandet fra de nedlagte renseanlæg afskæres og transporteres til rensning på andre renseanlæg (midlertidigt) og senere på et nyt nordligt renseanlæg, Et nyt transportsystem og nordligt renseanlæg skal dimensioneres efter i hvor stort omfang, der sker tilslutning af sommerhusområder, Recipientforholdene i Odsherred Kommune generelt, skal forbedres for at kunne overholde de fremtidige forventede miljøkrav, De 11 renseanlæg som på sigt forventes nedlagt, er i Strukturplanen /ref. 3/ og Masterplanen /ref. 1/ forudsat nedlagt i perioden Sideløbende med ovenstående forventes en etapevis kloakering af sommerhusområderne med en forventet tilslutning af gennemsnitligt 800 sommerhuse pr. år frem til Prioriteringen og den nærmere tidsfølgeplan for sommerhuskloakeringen beskrives i senere tillæg og i den nye samlede spildevandsplan.

21 Side Økonomi På grundlag af Masterplanen /ref.1/ er der udarbejdet et anlægsbudget for perioden Dette budget bør forventes at indgå som en væsentlig del af Odsherred Forsynings grundlæggende økonomi. I bilag 4 til Masterplanen fremgår det detaljerede budget /ref.1/. I gennemsnit forventes der investeret ca. kr. 36 mio. årligt indenfor en samlet investeringsramme på omkring 1,3 mia. kr. (2008 prisniveau). De beskrevne aktiviteter bør afstemmes med åbningsbalancen udarbejdet i forbindelse med selskabsgørelsen af kloakforsyningen i Odsherred. Der tages udgangspunkt i årsregnskabsloven og hermed afsæt i følgende forudsætninger: - Værdiansættelse af eksisterende anlægsaktiver. - Nutidspriser samt et vandafledningsbidrag i 2009 på 25 kr./m 3 ekskl. moms og et fast bidrag på 500,- kr. ekskl. moms i Fremskrivning på 4,4 %, svarende til kommunens nuværende praksis. - En rente på 5 % for optagne lån. - Eventuelle rationaliseringer foranlediget af strukturplanens realisering forudsættes modsvaret af udviklingen i kloakforsyningens arbejdsområder og herunder skærpede udlederkrav etc. - For renseanlæg der nedlægges regnes ingen anlægsinvesteringer. Dog afsættes mindre beløb til Højby renseanlæg for udvidelse af beluftningskapacitet. Eventuelle udbedringer frem til nedlæggelse betragtes som driftsudgifter. - Nedlæggelse af 11 renseanlæg i perioden Tilslutning af ca. 800 sommerhuse pr. år - Perspektivperioden løber frem til 2044, hvor sommerhuskloakeringen vurderes at være tilendebragt i Det er vurderet, at de massive anlægsinvesteringer vil medføre en stor negativ likviditet (gæld), som er størst i 2023, pålydende ca. kr. 246 mio. Pga. stigende driftsbidrag fra bl.a. kloakeringen af de mange sommerhusområder samt byområder, vil gælden være nedbragt i ca I forbindelse med at likviditeten bliver positiv, og der dermed bliver overskud i kloakforsyningen, er det muligt at afledningsbidraget kan nedsættes. Dette afhænger dog af de fremtidige krav til spildevandsrensning, osv. som ikke er kendte i dag. /ref.1/

22 Side 22 Likviditet [1.000 kr] Figur 7.1. Udviklingen i kloakforsyningens samlede likviditet, når samtlige investeringer beskrevet i Masterplanen udføres./ref.1/ Med udgangspunkt i den foreliggende vandsektoraftale, samt kommende lovgivning på området, kan der forventes indført en økonomisk regulering af vandområdet baseret på et prisloft. Dette vil betyde restriktioner i forhold til den fremtidige prisfastsættelse (loft over hvor meget det årlige vandafledningsbidrag må stige). I den forbindelse kan det bemærkes, at åbningsbalancen er baseret på det vedtagne afledningsbidrag i /ref.1/ 7.3 Tilslutningsbidrag Tilslutningen til det offentlige spildevandssystem betyder, at nye ejendomme som tilsluttes skal betale et tilslutningsbidrag. Størrelsen på tilslutningsbidraget fastsættes jf. betalingsvedtægten for Odsherred Kommune samt det gældende takstblad. Der forventes tilslutning af i alt ca sommerhuse på sigt. Tilslutningsbidraget for sommerhuse er, som for øvrige tilslutninger til kloakforsyningen, bestemt lovgivningsmæssigt, således at der er et fastsat beløb der må og skal opkræves ved muligheden for tilslutning.

23 Side 23 Referencer: 1 Masterplan for spildevandsanlæg, Odsherred Kommune, december 2008 (Grontmij Carl Bro) 2 Dispositionsforslaget for transportanlæg fra Havnebyen til nyt nordligt renseanlæg i Odsherred Kommune, september 2008 (Grontmij Carl Bro) 3 Strukturplan for renseanlæg, Odsherred Kommune, februar 2008 (Grontmij Carl Bro) 4 Miljøvurdering af nærværende tillæg

24 BILAG 1 Ordforklaring

25 Bilag 1 Side 1 af 4 Affaldsplan Afløbssystem BI 5 Befæstelsesgrad Kommunal sektorplan, som angiver, hvorledes kommunens affald håndteres. Affaldsplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Samlet betegnelse for ledninger, brønde, pumpestationer, bassiner og bygværker, hvori der transporteres regn- og spildevand. Mål for mængden af letomsætteligt organisk stof i spildevand. Den mængde ilt (ml/l), som en vandprøves mikroorganismer forbruger til nedbrydning af det organiske materiale i vandprøven i en 5-døgns periode. Den procentvise andel af et givent areal, som er befæstet; dvs., som udgøres af vejarealer, parkeringspladser (med asfalt, fliser, brosten mv.) samt tagarealer. BOD Engelsk udtryk for BI 5 Bundfældningstank COD Forsinkelsesbassin Forureningsgrad Følsomt vandløb Fælleskloakeret Gravitationsledning Grundvandsplan Beholder (septiktank, trix-tank m.fl.), hvor slam bundfældes, og flydestoffer tilbageholdes. I beholderen foregår en iltfri nedbrydning af slammet. Nedbrydningen foregår langsomt, og det afledte spildevand er ikke rent. Tanken skal tømmes for bundfald. total mængde organisk stof (både svært- og let omsætteligt) målt efter iltforbrug Bassinanlæg til opsamling af afløbsvand ofte i forbindelse med overløbsbygværk. Forsinkelsesbassinet opmagasinerer afløbsvand f.eks. under regn. Det opmagasinerede vand afgives langsomt til afløbssystemet, når der igen er kapacitet heri. Det biologisk nedbrydelige organiske stof fra spildevand forurener vandløbene. Til bedømmelse af, i hvilken grad et vandløb er forurenet, anvendes en skala I-IV med følgende betydninger: Forureningsgrad I: Praktisk taget uforurenet Forureningsgrad II: Ret svagt forurenet Forureningsgrad III: Ret stærkt forurenet Forureningsgrad IV: Overordentligt kraftigt forurenet Vandløb, hvor selv mindre mængder forurening kan medføre påvirkning. Afløbssystem med kun 1 rør / ledning, som bortleder både spildevand fra beboelse og industri samt overfladevand. Rørledning, som er anlagt med fald i vandstrømmens retning. Vandet løber ved hjælp af tyngdekraften. En af amtet udarbejdet sektorplan, som uddyber regionsplanens målsætninger og retningslinier vedrørende grundvand (vandindvinding,

26 Bilag 1 Side 2 af 4 grundvandsbeskyttelse mv.). Hygiejnisering Opvarmning af slam til 70 C i minimum 1 time, hvorved mikroorganismerne dræbes. Kommuneplan Kommunevandløb Masterplan Målsætning Plan, der fastlægger kommunens overordnede mål, og som indeholder detaljerede rammer for arealanvendelse og miljøforhold i kommunen. Kommuneplanen er baseret på regionplanens rammer og danner grundlag for spildevandsplanens prognoser for befolknings-, bolig- og erhvervsudbygning. Offentligt vandløb, hvor kommunen står for vedligeholdelsen. Plan for den samlede håndtering af Spildevand i hele Odsherred Kommune. I amtets regionplan er angivet, hvilken målsætning de enkelte recipienter skal have. Århus Amt har for alle væsentlige vandområder fastsat individuelle målsætninger og kvalitetskrav; dvs. for stort set alle vandløb, søer større end ca. 2 ha (mindre søer og vandhuller har en generel målsætning) og alle kystvande. Målsætningerne kan for alle vandområder opdeles i tre kategorier: A. Skærpet målsætning: Områder, som i særlig grad skal beskyttes mod kulturpåvirkninger. Det forudsættes generelt, at der ikke sker nogen påvirkning af det naturlige plante- og dyreliv. B. Generel målsætning: Områder, som skal være upåvirkede eller kun svagt påvirkede af kulturbetingede faktorer. C. Lempet målsætning: Områder, som tillades væsentligt påvirket af aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanlægning. Disse tre hovedtyper af målsætning er anvendt for alle vandområder. For vandløbene er der anvendt underinddelinger. Der er endvidere forskellige kriterier for opfyldelse af målsætningerne i de enkelte vandområder. Nedsivning Næringsstoffer Overfladevand Afledning af spildevand til jorden, hvor spildevandet langsomt gennemsiver de forskellige lag. Spildevandet siver enten til grundvand eller strømmer til søer, vandløb eller kystområde. Uorganiske stoffer, som er nødvendige for planters vækst. I forbindelse med spildevand fokuseres mest på næringsstofferne fosfor og kvælstof. Næringsstofferne medfører ofte forurening i søer, vandløb og havet, idet antallet af alger øges med følgende ubalance i økosystemet. Smeltevand og regnvand, der falder på befæstede arealer og tagfla-

27 Bilag 1 Side 3 af 4 der mv. Bortledes ofte via fælleskloak eller regnvandsledninger. Overløbsbygværker PE Bygværk eller specialbrønd i forbindelse med kloakledninger i fællessystemer. Når belastningen ved stærke regnskyl overstiger ledningernes vandføringskapacitet, ledes noget af spildevandet i overløbsbygværkerne direkte til recipienten. Spildevandet, der bortledes, er spædet op (fortyndet) men ikke renset. Personækvivalent. Forureningsmængden svarende til, hvad en person bidrager med pr. døgn. 1 PE svarer til følgende enhedstal: 125 g COD/døgn (total mængde organisk stof (både svært- og let omsætteligt) målt efter iltforbrug) 60 g BI 5 /døgn (letomsætteligt organisk stof målt efter iltforbrug) 12 g Total N/døgn (total kvælstof) 2,7 g Total P/døgn (total fosfor) Enhedstallet for Total P var tidligere 4 g Total P/PE/døgn. Målinger har imidlertid vist, at enhedstallet nu bør sættes til 2,7 g Total P/PE/døgn bl.a. pga. udviklingen i mængden af fosfat i vaskepulver. Permeabilitet Recipient Regionplan Regnvandsbassin Separatkloakering Septiktank Sigtdybde Gennemtrængelighed Anvendes om søer, vandløb, kystområder og jord, som tilledes renset eller urenset spildevand. Ordet betyder modtager Plan udarbejdet af amtet. Planen indeholder bl.a.: de overordnede rammer for arealanvendelse og miljøforhold i amtet; planer for søer, vandløb og kystområders benyttelse, specielt mht. tilledning af spildevand målsætning for de enkelte recipienter retningslinier for grundvandsbeskyttelsen Anlæg i forbindelse med regnvandsafledning / bortledning af regnvand fra befæstede Områder. Regnvandsbassinet opmagasinerer regnvand under kraftig regn og afgiver langsomt regnvandet til en afskærende ledning eller recipient. Afløbssystem med 2 ledningssystemer. Spildevand fra industri og husholdning afledes i den ene ledning og overfladevand i den anden. Lille bundfældningstank, hvor spildevand fra en husstand renses ved en iltfri nedbrydning af organisk stof (se bundfældningstank). I forbindelse med undersøgelser af bl.a. søer er sigtdybden et mål for forureningstilstanden. Sigtdybden er den dybde, hvortil en hvid specialfremstillet skive kan nedsænkes i vandet og lige netop skimtes.

28 Bilag 1 Side 4 af 4 Spildevand Strukturplan Trix-anlæg Trykledning Udlederkrav Udledningstilladelse Vandforsyningsplan Vandløbsregulativ Vandkvalitetsplan Omfatter enhver form for forurenet vand: Husspildevand, industrispildevand og regnvand fra befæstede og bebyggede arealer. Planlægning for hvor mange renseanlæg der bør være i fremtiden udfra hensyn til f.eks. nuværende tilstand, rensningsevne, driftsforhold mv.. Mindre mekanisk renseanlæg, hvori spildevandet renses ved en iltfri nedbrydning af organisk stof. Ledningsstrækning efter pumpestation, hvor vandet pumpes. Amtet fastsætter en række kravværdier for udløbet fra kommunale renseanlæg. Amtet kan efter ansøgning udstede udledningstilladelse indeholdende en række udlederkrav for de kommunale renseanlæg mv. og for andre større udløb. Kommunen kan udstede tilladelsen for mindre anlæg og udledninger. Kommunal sektorplan, som angiver, hvorledes kommunens vandforsyning sker / skal ske. Vandforsyningsplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, regionplanen samt de af amtet udarbejdede sektorplaner (grundvandsplanen). Et regulativ udarbejdet af kommunen. Regulativet fastsætter regler for vandløbet mht. bl.a. vedligeholdelse og anvendelse i forhold til de gældende målsætninger. En af amtet udarbejdet sektorplan, som uddyber regionplanens målsætning og retningslinier vedrørende vandløb, søer og kystvande (tidligere kaldet recipientkvalitetsplan).

29 Bilag 2 BILAG 2 Sommerhuskloakering: Vejledende tidsplan og belastning

30 Bilag 2 Sommerhuskloakering Vejledende tidsplan På baggrund af miljøforhold samt hensyn til den kommende renseanlægsstruktur er der udarbejdet en vejledende tidsplan. Tabel B2.1 tidsplan opdelt i 3 farver (rød/gul/grøn) svarende til plan- og perspektivperioder. Vejledende Kloakeringsår Opland Miljøprioritering Antal huse PE 2010 Gundestrup/Plejerup, Strandly, Atterup, Abildøre Højby Lyng Ellinge Hegn Tengslemark Lyng Hov Vig* Hønsinge Lyng Stenstrup Lyng Vig Lyng Klintehuse Overby Lyng Øst Veddinge Bakker Vest Veddinge Bakker Øst Jyderup Lyng Høve Strand Gudmindrup Lyng Ellinge Lyng Yderby Lyng Øst Yderby Lyng Vest Nørrevang Ordrup Skamlebæk Ordrup Næs Overby Lyng Vest Øster Lyng Øst Nakke Lyng Vest Nakke Lyng Øst Øster Lyng Vest Nordstrand Rørvig Vester Lyng Øst Vester Lyng Vest Lumsås strand Klint Nakkehage *Hov vig bør kloakeres i sammenhæng med et afvandingsprojekt De enkelte områder er vist på tegningsbilag nr. 1. Det bemærkes at afgrænsningen mellem områderne er vejledende.

31 Bilag 3 BILAG 3 Resumé af Masterplan

32 Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager Århus N Danmark T F CVR-nr Odsherred Kommune Introduktion og Resume for Masterplan for spildevandsanlæg 27. august 2008 Projekt: Til Fra : Odsherred kommune : Henrik Sjøstedt Vedlagt : Kopi til : 1 FORORD I 2007/2008 påbegyndte Odsherred Kommune udarbejdelsen af en Strukturplan for spildevandsområdet. Strukturplanen har været behandlet på Miljøog Teknikudvalgets møder i februar og maj 2008, idet planen har været til høring i GRO Grønt Råd Odsherred i februar 2008 og SOL Sommerhusrådet Odsherreds Landliggere - marts På det årlige møde med grundejerforeningsformændene for sommerhusene lørdag den 9. august 2008 blev der orienteret om planen. Strukturplanen tog afsæt i kommunesammenlægningen, indførelse af vandrammedirektivet under de nye statslige miljøcentre, servicedirektivet, krav om selskabsdannelse af kloakforsyningen mv. Dette kræver konsensus i den overordnede planlægning på forsyningsområdet. Der blev her besluttet, at der skal arbejdes videre med en Masterplan, hvor udviklingen bliver: Nedlægning af mindre renseanlæg ved pumpning af spildevandet herfra til et nyt centralt renseanlæg i den nordlige del af kommunen. Kloakering af alle kommunes sommerhuse (1.400 er kloakeret) Fårevejle Renseanlæg i den sydlige del af Kommunen fastholdes.

33 Side 2 Et vigtigt fokusområde, der blev peget på i Strukturplanen, er forholdet mellem driftsøkonomi, likviditet og cash flow, som vil være en afgørende faktor for Odsherred Kommune og Odsherred Forsyning A/S. Intentionen i det videre arbejde i Masteplanen har været at fastholde ambitionen om en visionær og målrettet plan, med fokus på en robust helhedsløsning, der sikrer fastsatte mål og visioner for miljø, borgere, turisme mv. herunder bl.a. ønsket om at være Landliggernes andet hjem. Parallelt med udarbejdelse af Masterplanen arbejdes der på et Dispositionsforslag for nedlæggelse af Havnebyens Renseanlæg, der er nedslidt og med utilfredsstillende funktion. I det efterfølgende resumeres kort konklusion og fokus områder. Se endvidere nedenstående skitsering på tegning 1. 2 INDLEDNING Tegning 1: Fremtidigt transportsystem samt overordnet prioriterings rækkefølge af kloakering af sommerhusene i Odsherred. I Masterplanen indarbejdes forudsætningen, at ca ud af samtlige ca sommerhuse i Odsherred Kommune, der ikke er tilsluttet offentligt kloakanlæg, på sigt skal kloakeres i de tre 12-års perioder , og , samt at der skal ske en centralisering af spildevandsrensningen. Grontmij Carl Bro A/S

34 Side 3 Centraliseringen kræver etablering af et omfattende transportsystem, primært til det nye nordlige renseanlæg. Udover centralisering af renseanlæg og kloakering af sommerhuse indeholder masterplanen en øget investering i separatkloakering af bysamfund samt kloakering af mindre bysamfund. Effektuering af Masterplanen, som er en meget radikal ændring af spildevandshåndtering i Odsherred Kommune, er et teknisk kompliceret og økonomisk meget stort projekt med tilsvarende politisk interesse. Masterplanen lægger op til investeringer i nyanlæg på ca. kr. 1,3 mia. i planens gyldighedsperiode fra Det betyder, at der i gennemsnit skal investeres ca mio. kr. om året. Planarbejdet er først nu så langt fremme, at der er basis for konstruktiv udadrettet orientering og dialog mellem myndigheder, borgere, industrier mv. Der henvises til foran viste fig. 1 der illustrerer den planlagte struktur mht. transport anlæg, tidsfølge for sommerhuskloak samt placering af det nordlige renseanlæg. Planlagte kloakeringer af mindre byer og kloaksaneringer er ikke vist. 3 CENTRALISERING AF RENSEANLÆG Målet er, at der kun skal være 2 renseanlæg i Odsherred Kommune. Det eksisterende renseanlæg i Fårevejle med udløb til Lammefjord/ Isefjord. Et nyt centralt renseanlæg i den nordlige del af kommunen ved Stenriis/Tengslemark., med udløb i Kattegat, øst for Sonnerup Skov Det nordlige renseanlæg ved Tengslemark, bliver på sigt det største anlæg i Odsherred Kommune, og har udløb til Kattegat. Kattegat er kommunens mest robuste vandområde. I forbindelse med centraliseringen nedlægges mindre renseanlæg. Det nordlige centralrenseanlæg ved Tengslemark får udløb direkte til Kattegat gennem en havledning, der løber ca. 400 m ud i havet. Renseanlægsløsningen etableres med det mål, at give mest miljø for pengene. Samtidigt leves der op til kommunens visioner mht. badevand og turisme mv. Endelig skabes en løsning, der er robust overfor forventningen om stadigt stigende krav til rensning af spildevand i fremtiden. Første trin er, at Havnebyens Renseanlæg nedlægges allerede i 2010, samtidig med, at der etableres en ny transport ledning mod øst til det nordlige planlagte centrale renseanlæg ved Tengslemark. Transportledningen anlægges dog helt ned til Højby Renseanlæg i første ombæring, indtil det nye nordlige centrale renseanlæg ved Tengslemark er etableret. Grontmij Carl Bro A/S

35 Side 4 De lavteknologiske renseanlæg Lumsås renseanlæg og Nyrup renseanlæg påregnes ligeledes nedlagt og tilsluttet det nye transportsystem enten samtidig med etablering af Tengslemark Renseanlæg, eller umiddelbart efter. I Dispositionsplanen for nedlægning af Havnebyens Renseanlæg er der set på en alternativ løsning, hvor Højby renseanlæg ombygges til et centralt renseanlæg med en udløbsledning til Kattegat. Dette alternativ falder på merinvesteringer på kr mio. i transportanlæg og over kr i ekstra driftsudgifter, herunder væsentligt større CO2 udslip fra et større energiforbrug. Det nye renseanlæg anbefales udbygget i etaper med første del klar til idriftsætning i løbet af 2014 med det forbehold, at en detailvurdering kan pege på at Højby renseanlæg med fordel kan anvendes i en længere periode. Af hensyn til renseprocesserne på det nye renseanlæg anbefales en vinterbelastning på ca PE på første etape af det nye renseanlæg, hvilket også peger på at Højby renseanlæg måske med fordel bør drives længere end til 2014 før det nedlægges. Endvidere skal nævnes at evt. tilslutning af procesvand fra Medicinal industrien Lundbeck har indflydelse på renseanlæggets kapacitet. Et efterfølgende skitseprojekt skal afklarer detaljerne i den endelige løsning. I perioden forventes der således helt nye rensemuligheder i den nordlige del af kommunen og konsekvensen af centraliseringen er, at rensningen på kommunens renseanlæg overordnet bliver mere effektiv, så belastning på recipienterne bliver betydeligt mindre i fremtiden, se figur 1. Isefjord Sejerø Bugten Udledt tons/år ,3 23 COD N P 1 0,1 Udledt tons/år COD N P 0, , renseanlæg 2 renseanlæg 0 12 renseanlæg 2 renseanlæg Kattegat COD 50 N P 40 Udledt tons/år ,0 1 0, renseanlæg 2 renseanlæg Figur 1 - Udledte spildevandsmængder fordelt på recipienter baseret på 2007 belastning. Grontmij Carl Bro A/S

36 Side 5 Ved at centralisere spildevandsrensningen på 2 større anlæg sikres det, at der fås tilstrækkelig kapacitet til de fremtidige spildevandsmængder, herunder den store forskel der vil være på belastningen i sommer og vinterperioden af hensyn til den planlagte sommerhuskloakering. I den fremadrettede planlægning forventes endvidere, at kommunens spildevandsgenererende virksomheder kan tilbydes at få renset deres sanitære spildevand på kommunens renseanlæg samt evt., efter mere eller mindre forrensning, procesvand fra virksomhederne. 4 SOMMERHUSKLOAKERING 4.1 Tidsplan Centraliseringen af spildevandsrensningen hænger nøje sammen med forventningerne om en kloakering af de ca sommerhuse, som er beliggende i Odsherred Kommune, og som ikke er kloakeret i dag. Skønsmæssigt udgør spildevandsmængden fra disse sommerhuse mængden fra en større provinsby på op til ca personer i højsæsonen. Sommerhusene bidrager således med en ganske anseelig spildevandsmængde. Forhold der påvirker nærmiljø, vandløb og kvaliteten i fjorde og havområder. Mange sommerhuse har ofte problemer med deres nedsivningsanlæg grundet høj grundvandstand, medmindre der er udført drænsystemer der sænker vandstanden. Hverken ejendomme med høj grundvandstand eller dræning kan nedsive uden at påvirke miljøet. Hvis der overordnet regnes på udledningerne fra sommerhusene, hvor der ses på hvilken rensning og behandling der udføres ved hvert enkelt sommerhus (trixanlæg mv.), skønnes udledningerne reduceret med ca. 90 %, hvis alle sommerhusene tilsluttes den offentlige kloak og spildevandet dermed afledes til rensning på Odsherred Kommunes renseanlæg. Dette er uden hensyn til de mange sommerhuse, der har fået dispensation til nedsivningsanlæg, med maksimalt 0,4 m til grundvandet (mod lovmæssigt mindstekrav 1 m). Disse nedsivningsanlæg kan ikke forventes at have samme effektivitet, som nedsivningsanlæg, der normalt har mindst 1 m til grundvandet. Selv når alle sommerhuse er kloakeret og tilsluttet renseanlæg, vil der ved effektuering af centraliseringen udledes langt mindre fra de offentlige anlæg på sigt end i dag, uden tilslutning af sommerhuse. Der er lavet en overordnet tidsfølge for sommerhuskloakeringen og i forbindelse med tidsfølgen er der en række forskellige parametre der er vurderet: Miljøhensyn Hvilke sommerhuse har afløbsproblemer i dag? Hvilke sommerhuse får problemer i fremtiden? Grontmij Carl Bro A/S