Carolineskolen. Idéoplæg til facelift og funktioner

Transkript

1 Carolineskolen Idéoplæg til facelift og funktioner

2 Vi vil gerne have Sjovere fysiske rammer Flere farver Forbedret akustik Bedre opvarmning Tidssvarende faglokaler Bedre samlingsrum Døre fra klasserne ud til det fri Bedre plads til de små Andre slags rum end traditionelle klasseværelser Flere kloge kvadratmeter Gode basisrum Gode garderobemuligheder Gode muligheder for gruppearbejde 2

3 INTRODUKTION Idékataloget har til formål at komme med inspiration til de muligheder, der er for at forbedre skolens fysiske udtryk - et facelift - og for at ændre på skolens indretning og funktionalitet. Facelift Der er et generelt ønske om, at skolen fremstår mere imødekommende for brugere og gæster. Oplægget er at arbejde kreativt med det visuelle indtryk med tanke på, at skolen er placeret i en gammel industribygning - med de muligheder og udfordringer dette giver. Det industrielle look tænkes således bibeholdt, men gjort sjovere. Facelift fokuserer primært på at skabe bedre og mere tydelige ankomstforhold, på programmering af den asfalterede skolegård og på muligheder for at bruge farver, lys, beplantning og udsmykning både ude og indendørs. Indretning og lokalebrug Skolens bygninger er præget af, at en stor del af kvadratmeterne ikke kan bruges effektivt som en del af skolens aktive areal. Dette skyldes krav til indretning fra brandmyndigheder, at rum bruges til gennemgang, og at den nuværende lokaleplan ikke er tilpasset måden, man ønsker at undervise på. Der er desuden en række faglokaler, som er udtidssvarende og ikke lever op til nuværende krav. Idéer til indretning handler derfor om en forbedret udnyttelse af skolens kvadratmeter, om muligheder for at skabe nye typer rum, som kan bruges både i undervisningen og i frikvartererne og om at indtænke alle skolens funktioner i en helhed, hvor de enkelte dele får bedst mulig sammenhæng og udnyttelse af de fysiske rammer. Desuden indeholde kataloget idéer til, hvordan indretning og udsmykning kan tænkes sammen, så man får nye rumlige muligheder og samtidig en sjovere skole at kigge på. INDHOLD Analyse af situationen i dag 4 Bevægelse 4 Funktioner 5 Forslag til fremtidige forhold 6 Ude 6 Analyse 6 Områder 7 Identitet 9 Indretning 10 Inspiration 11 Inde Funktioner 13 Fællesarealer 14 Indretning 16 Inspiration møblering 17 Type rum 18 Klasselokaler 19 Faglokaler 20 Administration og lærerværelse 21 Fritidsaktiviteter 22 Fremtid 23 Inspiration udsmykning 24 3

4 FUNKTIONER_i dag Overblik over skolens forskellige funktioner Fællesarealer Klasselokaler Faglokaler Administration og lærerværelse SFO og Klub Børnehave køkken 20 m 4

5 BEVÆGELSE_i dag De bevægelseslinier der primært bruges i dag Udgang Hovedindgang Bag- indgang og udgang 20 m 5

6 UDE_analyse Analyse af udearealernes nuværende forhold og fremtidsmuligheder. De 2 skolegårdes identitet Den ene skolegård er den bløde og grønne, som i dag er velfungerende. Her er frodigt og gode legemuligheder for børnene. Den anden skolegård er den hårde og mere industrielt udseende med hårde overflader. Denne gård fremstår i dag kedelig og uindbydende, og der er derfor stort behov for, at den får sin egen identitet og funktionalitet, så de to gårde tilsammen kan give skolen et alsidigt og attraktivt udemiljø. Placering af hovedindgang I forbindelse med ønsket om at forbedre og tydeliggøre adgangsforhold til skolen diskuteres det, om hovedindgangen skal flyttes til modsatte side af grunden. Fordele ved en flytning vil være: en tydelig forandring af skolens fremtræden at man ikke passerer igennem børnehavens del af skolegården at man ikke passerer igennem nuværende mediatek for at komme til den øvrige del af skolen Ulemper ved en flytning vil være: større belastning af den bløde skolegård Markering af indgang Uanset hvor hovedindgangen placeres, er der behov for at markere indgangspartiet, så det er tydeligt for gæster, hvor man skal gå hen. Dette kan f.eks. gøres ved at tilføje et vindfang ved hoveddøren, som både vil være en visuel markering af indgangspartiet og kunne fungere som overgangszone mellem ude og inde. Man kan desuden overveje mulighederne for at arbejde med udseendet på vinduet til vagtens kontor, så dette virker mindre afvisende. En flytning af hovedindgang vil desuden kræve bearbejdning af vagtkontorets placering. Industripræget vej Den hårde skolegård Hovedindgang i dag Evt. ny hovedindgang Beboelsespræget vej Den bløde skolegård 6 20 m 20 m 20 m

7 UDE_områder Skolens forskellige områder og deres udfordringer og potentialer. Hegn Muligheder for at gøre hegn og låge mere imødekommende og muntert at se på. Tomt hjørne Området dækker ca. 200 m 2 og bruges i dag umiddelbart ikke til noget. Indgangparti Indgangsparti bør markeres, så det er tydeligt, hvor man går ind. Dette kan f.eks. gøres ved at tilføje et vindfang eller andet element, som visuelt fremhæver stedet. Dette element skal desuden fungere som overgangszone mellem ude og inde. Skal tænkes i sammenhæng med entreen indenfor. Gyde En lang og smal gyde på ca. 130 m 2. Måske kan den bruges til noget? Container Børnehavens container til cykler, legetøj o.l. kan evt. flyttes eller udsmykkes. Skolegård Gennem bearbejdning af flader og nye faste og flytbare elementer kan skolegården programmeres til bedre at kunne bruges til forskellige spil og lege. Det kan være boldbaner, hinkeruder, løbebane, spiraler og lignende. Dette kan bl.a. opnås gennem maling af horisontale og vandrette flader, nye former for belægning, installationer, belysning og planter. Bag gymnastiksal Kan dette område integreres i skolegården? Grøn gård Velfungerende grønt gårdareal. Mellemrum 500 m 2 stort og stort set ubenyttet plads imellem hovedbygningen og hallen. Kan programmeres så arealet hænger sammen med faglokaler og samtidigt kan bruges som skolegård i frikvarter. Skrald og rygevogn Kan skraldecontainere placeres et andet sted, så man undgår at skraldebil skal køre igennem skolegården? Alternativ til lærernes rygecampingvogn - kan evt. tænkes i visuel sammenhæng med container til opbevaring af børnehavens ejendele. 20 m 7

8 UDE_billeder Hovedindgang fra gaden Mellemrum mellem hovedbygning og gymnastiksal Børnehavens pavillion og en container til opbevaring Kig fra hovedindgang til skolegård Kig fra hovedindgang til skolegård Gyde mellem bygning og hegn Skolens hoveddør Areal bag gymnastiksalen Skolegård 8

9 UDE_identitet Programmering af skolegård Den hårde skolegård har allerede karakter gennem sine hårde overflader og industrielle look. Denne karakter skal understreges og suppleres med farver og aktiviteter, som kan spille sammen med den hårde belægning. Som udgangspunkt for skolegårdens nye identitet kan man arbejde i lag. Disse kan bygges op med definering af forskellige områder og deres aktiviteter og forbindelseslinier mellem aktiviteterne. På den måde skabes en slags kludetæppe af muligeheder for at anvende gården på forskellige måder. Der kan være aktiviteter og udsmykning, som knytter sig til de fag, der undervises i, og der kan være andre aktiviteter, der bruges i frikvartererne og fritiden. Forskellige funktioner I skolegården defineres forskellige områder til forskellige aktiviteter og formål. børnehave skate boldspil Grønt fri fantasi Grønt Forbindelseslinier Der kan tegnes linier, former og mønstre på jorden og væggene, som skaber forbindelse fra sted til sted eller opdeler og holder funktioner adskilte. børnehave skate boldspil Grønt fri fantasi Grønt naturfagligt naturfagligt 20 m 9

10 UDE_indretning Definitionerne af særlige områder og de forskellige lag af aktiviteter og forbindelser eller adskillelse af dem bliver tilsammen et tæppe af farver, som kan bidrage til at ændre denne del af skolen til et aktivt, imødekommende og børnevenligt uderum. 10

11 UDE_inspiration 11

12 HEGN omkring skolen og foran vinduer og døre BELYSNING kan skabe tryghed og atmosfære BEGRØNNING Af vertikale og horisontale flader - samt i små blomsterkummer o.l. 12

13 INDE_funktioner Skolen har overordnet fem forskellige typer lokaler. Der er fællesarealerne, som er alt det, der ligger imellem de øvrige lokaler, klasselokalerne, faglokalerne, administrationen og lærernes lokaler og desuden de lokaler, der bruges af fritidsklubben og SFO en. I det følgende gennemgås de forskellige funktioner og de muligheder, der er for at optimere lokalerne. 20 m 20 m 20 m Fællesarealer Klasselokaler Faglokaler Administration og lærerværelse Klub og SFO 20 m 13

14 INDE_fællesarealer I dag er fællesarealernes brug hæmmet af, at de skal fungere som brandudgange, og at man derfor ikke kan placere møbler og lignende, som er brandfarligt eller står i vejen for en flugtrute. I de følgende diagrammer vises nogle af de muligheder, der er for at udnytte arealerne og gøre dem til en aktiv del af skolen. Brandudgang direkte fra klasselokaler Ved at etablere brandudgang direkte fra hvert klasselokale bliver der større frihed til at møblere og udnytte fællesarealerne. Udvidelse af fællesarealer Det er muligt at inddrage nuværende synagoge og tre klasselokaler i det store fællesrum. Dette vil give muligheder for at få et stort åbent rum med mange muligheder for indretning. Ved inddragelse af de tre klasselokaler får man desuden mulighed for at kunne kigge ud. Visuel kontakt Fællesarealerne er i dag præget af at være labyrintiske og lukkede. Hvis man skaber større gennemsigtighed - større døråbninger/glaspartier eller lign. vil det hjælpe til at binde skolen mere sammen og skabe overskuelighed. 14

15 Hovedindgang_nuværende eller ny Nuværende indgang betyder, at man skal krydse igennem det store fællesrum for at komme ud til de to arme, hvor klasselokalerne er. Vælger man at flytte indgangen til den modsatte side, kan man bevæge sig fra indgangen og ud til klasserne i periferien af rummet. Fordeling af bevægelse Flyttes indgangen til modsatte side af det store fællesrum kan man med få midler skabe forskel imellem indgangsområde og opholdsområde. Programmering af fællesarealerne Fællesarealerne kan deles op i forskellige områder, som er indrettet afhængig af hvem, der bruger dem. Det kan f.eks. være arealer særligt for de små elever, mellemklasserne eller de store elever. ALLE Mellem Indskoling Store Faglokaler 15

16 INDE_indretning Det store fællesrum kan indrettes med forskellige typer møbler, skillevægge ol. Man kan desuden arbejde med belægninger i gulv og vægge for at skabe forskellige zoner i rummet. For at skabe fleksibilitet kan der arbejdes med både fast og flytbart inventar. Man kan f.eks. forestille sig siddemøbler, der også kan fungere som byggeklodser, som børnene kan bygge vægge, huler osv. af. 16

17 INDE_møblering 17

18 INDE_typer rum Der er ønske om, at skolen omstruktureres, så der kommer flere forskellige typer rum end de traditionelle klasselokaler. Rummene skal give muligheder for, at børnene kan sidde sammen i større og mindre grupper med og uden lærerne. De typer rum, der lægges op til, hedder Hulen, Lejerbålet og Vandhullet. Hulen Et grupperum hvor 2-6 børn kan sidde sammen - som i en hule. Lejerbålet Et rum hvor man samles for at lytte. Fokus er rettet mod et sted - som når man stirrer ind i bålets flammer. Denne type rum minder mere om det klassiske klasselokale eller et auditorium, hvor opmærksomheden er rettet mod læreren, men kan rumligt tænkes anderledes. Det handler om at samles og kunne koncentrere sig om det, der er fortælles. Vandhullet Et sted hvor man samles pga. en række forskellige funktioner, som er placeret i samme store rum. Et basisrum hvor der er plads til alle skolens elever. 18

19 Klasselokaler Skolen er i dag delt op i tre alderstrin. Hvert trin har sine klasselokaler tæt på hinanden. Denne opdeling tænkes fortsat med den tilføjelse, at man i højere grad inddrager de fællesarealer, der støder op til klasserne. Forudsat at der etableres brandudgange direkte fra klasselokalerne til gården, vil fællesarealerne kunne indrettes, så de kan bruges af eleverne både i undervisningen og i frikvartererne. Skolens mange m 2 deles på den måde op, så de har forskellige funktioner og hører særligt til de forskellige klassetrin. Eleverne har således deres fællesareal, som de hører til, og hvor de kan have ansvar for udsmykning og orden. Klasselokaler i dag Klasser fordelt på alderstrin Den gule markering viser lokaler som er tilovers Fleksible rum Klasselokaler og fællesarealer vil tilsammen kunne danne gode rammer for en række forskellige typer rumligheder, hvor børnene enten kan sidde alle sammen eller rundt omkring i større og mindre grupper. Klassetrin + tilhørende fællesarealer køkken 19

20 Faglokaler Faglokalerne er præget af, at en række af dem har behov for at blive moderniseret, og at nogle lokaler kan udnyttes mere hensigtsmæssigt end i dag. Behovet for modernisering gælder især for fysiklokale, skolekøkken og natur/tekniklokale. Der er desuden ønske om nyt gulv i gymnastiksalen. En del af faglokalerne bliver i dag kun brugt i begrænset omfang. Dette er især rum til IT og bibliotek. Faglokaler i dag Fysik, natur/teknik og biologi Der foreslås en omrokering således, at lokaler til fysik, natur/teknik og biologi placeres sammen. Dermed vil man kunne benytte de faciliteter, der etableres til alle tre fag. Den nye placering giver mulighed for at udnytte udearealet imellem skolebygningen og gymnastiksalen i forbindelse med undervisningen. Her kan man arbejde med alle de ting, der sviner eller lugter for meget til at være indendørs - eller når det er godt vejr. De eksisterende udgange fra faglokalerne til skolegården gør det nemt at etablere forbindelse mellem inde og ude. køkken IT og bibliotek Disse lokaler foreslås nedlagt og funktionerne fordelt på skolens fællesarealer. IT-stationer kan placeres som små enheder rundt omkring på skolen. Biblioteket kan f.eks. etableres i et afgrænset areal i det store fællesrum, som det er muligt at aflåse, hvis der er behov for det. Faglokaler i fremtiden Specialundervisning Sang og rytmiksal Skolekøkken Gymnastiksal Synagoge Bibliotek køkken Øvelokale filmlokale Natur/ teknik IT Bibliotek Fysik køkken Fysik Biologi Natur/teknik Fællesarealer til faglokaler Billedkunst 20

21 Administration og lærerværelse Lokaler til administration og lærerne tænkes umiddelbart bibeholdt stor set, som de er i dag. Tidligere klublokale i kælderen under fællesrum ved gymnastiksalen foreslås bibeholdt som lagerplads. Det er foreslået, at kontorer i hjørnet overfor lærerværelse ændres til faglokaler. Hvis man vælger at flytte hovedindgangen til modsatte side af skolen, vil der desuden blive behov for at flytte placeringen af vagtrummet. Administration og lærerværelser i dag Administration og lærerværelser i fremtiden Vagtrum ved ændring af hovedindgang Lager 21

22 Fritidsaktiviteter Skolens SFO og Klub foreslås en række små ændringer. SFO en bør som det eneste lokale have direkte udgang til skolegården, således at der bliver en bedre sammenhæng mellem inde og ude. køkken Det foreslås at tilføje et ekstra lokale til klubben, så man får et rum med vinduer. Til begge funktioner bør det fællesareal, der knytter sig til lokalerne, inddrages, så det også kan bruges af børnene udenfor skoletiden. SFO og Klub i dag Udvidelse af lokaler og udgang SFO og Klub + tilhørende fællesarealer køkken køkken køkken Direkte udgang 22

23 INDE_fremtid Oversigt over forslag til omstrukturering af funktioner på skolen. Fællesarealer Lokaler (ikke defineret) Faglokaler + fællesarealer Administration og lærerværelse SFO og Klub Børnehave Små klasser + fællesarealer Mellem klasser + fællesarealer Store klasser + fællesarealer køkken 23

24 INDE_inspiration Skolens lokaler kan udsmykkes og gøres behagelige, menneskelige og interessante ved hjælp farver, lys, planter og forskellige rumlige elementer. FARVESÆTNING GULVE/VÆGGE 24

25 LEGEELEMENTER BELYSNING BEPLANTNING 25

26