Skole Pædagogik Didaktik Vejledning Ledelse

Transkript

1 Skole Pædagogik Didaktik Vejledning Ledelse KURSER & UDDANNELSER for lærere, pædagoger og ledere i grundskolen

2 Den nye hverdag i skolen Skolereformen betyder nye udfordringer for både lærere, pædagoger og skoleledere. Det kræver både øvelse og viden at implementere de mange tiltag, som reformen indeholder og her kan UCC hjælpe jer. I UCC s grundskolekatalog finder du et bredt udvalg af aktuelle kurser, konferencer og diplommoduler samt inspiration til skræddersyede forløb til skoler, skoleledelser, lærere og pædagoger i og omkring skolen. I UCC står konsulenter og undervisere klar til at inspirere, udfordre og klæde jer på til jeres nye hverdag. I samarbejde med jer tilpasser vi kompetenceudviklingen til jeres behov, hvad enten det drejer sig om konsulentbistand, kurser, diplomuddannelser, temadage eller komprimerede fagforløb, der fører til kompetence på linjefagsniveau i skolens fag. Kataloget er inddelt i fem sektioner: Kompetence i undervisningsfag Inspiration til skoleudvikling Skolens fag Udvikling, læring og trivsel Organisation og ledelse I de to første sektioner finder du eksempler på forløb, som UCC har gennemført med kommuner og skoler, mens de tre sidste sektioner indeholder kurser, konferencer og diplommoduler. Du kan holde dig orienteret på ucc.dk, hvor der altid er nyheder og inspiration til din undervisning. Vi glæder os til at byde dig velkommen på et af UCC s mange forløb. Laust Joen Jakobsen Rektor Forord UCC kurser & uddannelser

3 INDHOLD Kompetence i undervisningsfag Kompetenceafklaring 8 Særligt tilrettelagte forløb 10 inspiration til skoleudvikling udvikling, læring og trivsel Inklusion 110 Samarbejde og vejledning 126 Klasseledelse 130 Innovation og 21 st Century Learning Skills 132 Pædagogisk læringscenter 136 Skoleledelse 14 Inklusion 16 Samarbejde mellem lærere og pædagoger 18 Tidlig sprogstart 20 Læringsmålstyret undervisning 22 Bevægelse i skolen 24 Klasseledelse 26 Talent 28 Det nye læringscenter 30 It i skolen 32 Naturfagene i skolen 34 Dansk som andetsprog 36 ORGANISATION og ledelse Organisation og ledelse 140 PRAKTISKE OPLYSNINGEr Kurser og konferencer 148 Diplomuddannelser 150 Vurdering og valg af lærmidler 152 Skræddersyede forløb 152 Reforma 14: Rum til nytænkning på tværs af kommuner 153 skolens fag Dansk 40 Matematik 56 Sprog 66 Naturfag 76 Historie og samfundsfag 82 Kristendomskundskab og religion 84 Billedkunst 86 Håndværk og design 90 Madkundskab 95 Musik 96 Idræt og bevægelse 98 Understøttende undervisning 104 INDEKS Kurser og konferencer 154 Diplommoduler 160

4 Kompetence på linjefagsniveau Kompetenceafklaring Særligt tilrettelagte forløb > kompetence i undervisningsfag Alle lærere skal have formel kompetence i de fag, de underviser i. Ved hjælp af et særligt koncept for kompetenceafklaring kan skoleledere, lærere og forvaltning få overblik over lærernes reelle kompetencer og på den baggrund vurdere, hvor meget efteruddannelse den enkelte har behov for. 6 7

5 kompetence i Undervisningsfag Med skolereformen skal alle lærere senest i 2020 have kompetence på linjefagsniveau i de fag, de underviser i. Det betyder, at mange lærere får brug for efteruddannelse. UCC tilbyder: kompetenceafklaring særligt tilrettelagte forløb med afsluttende kompetencemålsprøve Kompetenceafklaring UCC har udviklet et koncept for kompetenceafklaring, som kan hjælpe skoleledere, lærere og forvaltning med at få overblik over lærernes reelle kompetencer og dermed vurdere, hvor meget efter uddannelse de har behov for. Annette Søndergaard Gregersen kompetenceloeft@ucc.dk Kompetenceafklaringssamtale i fransk Lektor ved UCC Annette Søndergaard Gregersen har varetaget flere kompetenceafklaringssamtaler i undervisningsfaget fransk og fortæller her, hvordan lærerne oplever samtalen, og hvad samtalen bruges til. Hvordan har lærerne det med at skulle til en kompetenceafklaringssamtale? Lærerne reagerer meget forskelligt på at skulle til samtale. Nogle er nervøse og føler, de skal til eksamen, mens andre synes, det er fint at få afklaret egne kompetencer i forhold til kravene i faget på læreruddannelsen i dag. Erfaringerne viser, at langt de fleste ser frem til efteruddannelse i faget og synes, at de gennem samtalen har fået bedre indblik i eget behov for kompetenceløft og føler sig endnu mere motiverede. Hvordan bruger UCC resultatet af kompetenceafklaringssamtalen? UCC kan på baggrund af samtalen anbefale læreren efteruddannelse. Samtalen bruges både til at vejlede i forhold til omfanget af efteruddannelse og til målretning af indholdet i UCC s efteruddannelsesforløb. Et redskab til målretning af efteruddannelse Kompetenceafklaringen af den enkelte lærer foregår som en samtale. Samtalen er ikke en eksamen, men et redskab til målretning af efteruddannelsen, og samtalen anerkender de kompetencer, lærerne har. Kompetenceafklaringssamtalen foregår mellem en erfaren underviser fra læreruddannelsen og den lærer, der skal have vurderet sine reelle undervisningskompetencer i et fag. Både lærerens faglige og fagdidaktiske kompetencer i faget indgår i samtalen. Samtalen varer 45 minutter, og læreren har en time til at forberede samtalen. Det er kompetencemålene for faget i læreruddannelsen, der ligger til grund for samtalen og vurderingen. Kompetenceafklaringskonceptet blev i første omgang udviklet af UCC, men bruges nu på nationalt plan af flere professionshøjskoler. Kompetenceafklaringen kan tjene to forskellige formål: At bestemme omfanget af efteruddannelse. På baggrund af kompetenceafklaringssamtalen anbefales læreren at tage mellem et og fire moduler eller at gå direkte til kompetencemålsprøven. At danne grundlag for tilrettelæggelsen af indholdet/formen i modulerne. * Nogle kommuner bestiller kompetenceafklaringssamtaler for alle lærere i et eller flere fag og bruger resultaterne i en langsigtet planlægning af efteruddannelse. 8 Kompetence i undervisningsfag UCC kurser & uddannelser

6 Særligt tilrettelagte forløb Særligt tilrettelagt forløb i natur/teknologi * Alle moduler er beskrevet på ucc.dk/undervisningsfag UCC tilbyder uddannede lærere, der har erfaring med undervisning i et fag, at læse faget på et særligt tilrettelagt forløb. Alle forløb afsluttes med kompetencemålsprøven (tidligere linjefagseksamen). Læreren får både reel og formel undervisningskompetence i et fag og dermed papir på sin kompetence. Komprimerede fagmoduler Et komprimeret fagmodul strækker sig over et semester med undervisningsgange. Et forløb består typisk af to komprimerede moduler og varer således et år. Fagmodulerne fylder ECTS-point og afsluttes med kompetencemålsprøven. Undervisningen ligger typisk om eftermiddagen én dag om ugen, hvilket gør det muligt at kombinere efteruddannelsen med et skema i skolen. Alle forløb tilrettelægges praksisnært, så der etableres en vekselvirkning mellem uddannelsesforløbet og lærerens daglige praksis i skolen. Jens Aarby kompetenceloeft@ucc.dk UCC har i samarbejde med Furesø Kommune udviklet et uddannelsesforløb for lærere i natur/teknologi. Jens Aarby fra UCC fortæller her om udviklingen af uddannelsesforløbet. Hvad er kommunens udfordring? Kommunens udfordring er, at mange af skolernes natur/teknologi-lærere ikke har de formelle kompetencer til at undervise i faget, som den nye reform kræver. Kommunen ønsker desuden, at natur/teknologi får større opmærksomhed og en mere bærende rolle i skolen. Hvad bidrager UCC med? UCC s konsulenter har udviklet et undervisningsforløb i tæt samarbejde med kommunen, så det nøjagtigt imødekommer skolernes behov. UCC s fornemste opgave er i denne sammenhæng at hjælpe til, at lærerne får de reelle og formelle kompetencer i natur/teknologi. Alle lærerne på disse forløb kommer med forskellige erfaringer, og det er vigtigt at finde et niveau, der rammer den enkelte deltager. UCC har udviklet de kompetenceafklaringssamtaler, som gør det muligt at tilpasse forløbet efter den enkelte lærers individuelle behov. + Læs mere... De komprimerede fagmoduler udbydes efter Lov om Åben Uddannelse, og der er udviklet studieordning for samtlige moduler. I studieordningen for læreruddannelsen kan du både finde kompetencemålene for alle undervisningsfag og læse om kompetencemålsprøverne. Se ucc.dk/studieordning-lærer Det har stor værdi for os, at en lokalt forankret arbejdsgruppe har bidraget til udvikling af forløbet. Det har givet mulighed for netværksdannelse og inddragelse af den lokale natur og den lokale naturskole. Anne Leopold, inklusionskonsulent, Furesø Kommune UCC og kommuner samarbejder om efteruddannelse UCC samarbejder med skoleledere og skolekonsulenter i en række kommuner, bl.a. om toning af komprimerede forløb i forhold til kommunens ønsker og prioriteringer. Fuldt enkeltfag Hvis en lærer ikke har erfaring i et undervisningsfag, men ønsker at supplere sin uddannelse med undervisningskompetence i faget, er enkeltfagsstudiet en mulighed. UCC udbyder hele fagrækken som enkeltfag. Læs om fuldt enkeltfag på ucc.dk/undervisningsfag/enkeltfag Samarbejdet gør det desuden muligt at oprette forløb på tværs af kommunegrænser. Har en kommune fx 10 lærere, som skal deltage i et komprimeret forløb, kan UCC etablere kontakt til nabokommunen og på den måde sørge for et tilstrækkeligt antal deltagere til oprettelse af et lokalt og praksisnært forløb. Samarbejdet understøtter kommunens langsigtede planlægning af efteruddannelsen frem mod Læreruddannelsens sekretariat kompetenceloeft@ucc.dk Se priser på undervisningsfag Kontakt UCC s læreruddannelse, hvis du vil: vide mere om kompetenceafklaringssamtalen. bestille en kompetenceafklaringssamtale. vide mere om de særligt tilrettelagte forløb. vide, hvor og hvornår vi udbyder et modul. kontaktes, når vi har deltagere til at oprette et modul i et bestemt fag. 10 Kompetence i undervisningsfag UCC kurser & uddannelser Kompetence i undervisningsfag UCC kurser & uddannelser

7 * Skoleledelse Inklusion Læringsmålstyret undervisning Bevægelse Samarbejde mellem lærere og pædagoger inspiration til skoleudvikling Skolereformen stiller krav til alle, der arbejder i grundskolen. Hverdagen er skruet anderledes sammen, og eleverne skal lære på nye måder. Lærere og pædagoger skal arbejde sammen om nye mål, og ledelsen skal understøtte og sikre udviklingen af den daglige praksis

8 Skoleledelse Sammenhængen mellem skoleledelse og elevernes læring har længe været på dagsordenen. Skolereformen sætter ekstra skub i arbejdet med at få skoleledelsen til at understøtte elevernes læring og trivsel. Observation er en faglig disciplin Det at observere undervisning kræver en solid faglighed. UCC kan bidrage med viden om, hvad man forstår ved god undervisning, hvordan man observerer undervisningen, og hvordan man taler om god undervisning på baggrund af observation eller video. Et observationsforløb: Indledende samtale Observation Reflekterende samtale Observation som udgangspunkt for udvikling Konsulent ved UCC Mikael Axelsen fortæller her om et projekt i Hørsholm Kommune, hvor skoleledere og vejledere arbejdede med observation af undervisningen. Hvad skal observeres og med hvilket formål? Observation af det aftalte i praksis Hvordan kan det observerede bidrage til god praksis? Mikael Axelsen kompetenceudvikling@ucc.dk Hvad var kommunens udfordring? Hørsholm Kommune ville have hjælp til at skabe legitimitet og debat om, hvad der er god undervisning på den enkelte skole. Kommunen ønskede, at den diskussion skulle foregå på baggrund af observation af undervisningen. Hvad bidrog UCC med? UCC gennemførte et forløb for alle skoleledere og vejledere i Hørsholm Kommunes skolevæsen, som handlede om, hvordan man udvikler undervisningen på baggrund af observationer. UCC anbefalede, at både ledere og vejledere deltog i forløbet. Kom og mød Viviane Robinson Projektet i Hørsholm Kommune læner sig op ad den forskning og model for sammenhæng mellem skoleledelse og elevers læring, som Viviane Robinson fra University of Auckland har lavet. * UCC bidrog med viden om, hvad der er god undervisning, hvordan man kan observere undervisningen, hvordan man planlægger en observation, og hvordan man kan tale fremadrettet om udvikling af undervisning med udgangspunkt i observationer. I Hørsholm Kommune blev der afholdt særskilte temadage for ledere og vej ledere med fælles temadage ind imellem. Forløbene var delvist adskilt, fordi de to grupper havde forskellige udfordringer. Lederne skulle bl.a. lære, hvordan de kunne organisere arbejdet med observation. Og vejlederne skulle arbejde med det særlige at observere en kollega en disciplin som erfaringsmæssigt er svær. Projektet førte til en ny praksis i Hørsholm Kommune. UCC har et samarbejde med Viviane Robinson og arbejder med at omsætte hendes forskning til danske forhold. UCC har inviteret Viviane Robinson til Danmark en uge i maj Læs mere om Viviane Robinsons besøg på ucc.dk Forskning + UCC har også lavet skoleledelsesprojekter i bl.a.: Københavns Kommune Herlev Kommune Greve Kommune Guldborgsund Kommune og sammen med Skolelederforeningen. Surveyredskab til læringscentreret skoleledelse Skoleledelse skal i dag være læringscentreret, men hvordan omsættes det egentlig til praksis i skolernes hverdag? Et elektronisk spørgeskema kan hjælpe skoleledelser til at udvikle god praksis for samarbejde om analyse af både elevers læring og skolens udvikling som organisation. dansk skolehverdag, er der afholdt workshops med danske skoleledelser. De deltagende skoleledere peger på, at CALL-DK kan blive en yderst relevant og brugbar tilgang til at understøtte skolens organisatoriske udvikling i retning af øget samarbejde og styrket læringsfokus. En gruppe konsulenter, undervisere og forskere ved UCC samarbejder om at tilpasse det amerikansk udviklede online surveyredskab CALL (Comprehensive Assessment of Leadership for Learning) til en dansk skolepraksis. For at sikre, at spørgsmål og evalueringsområder er genkendelige og relevante i en et er at skabe et permanent netværk af skoler og kommuner, som arbejder strategisk og langsigtet med CALL-DK som et værktøj til at styrke og udvikle læringscentreret skoleledelse. Læs mere om projektet på ucc.dk/forskning 14 Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser

9 inklusion Arbejdet med inklusion kan tage udgangspunkt i en konkret problemstilling i en klasse eller på en skole. Der kan være tale om angste eller udadreagerende børn eller såkaldte diagnosebørn, som skal inkluderes. Inklusionsarbejdet kan også tage et bredere udgangspunkt, hvor en kommune som led i et generelt løft af folkeskolen ønsker at arbejde med inklusion som en del af lærernes og pædagogernes faglighed. Folkeskolen skal være for alle UCC-konsulent Rasmus Anker Bendtsen er projektleder på et flerårigt inklusionsprojekt i Lejre Kommune og fortæller her, hvad UCC bidrager med. Rasmus Anker Bendtsen kompetenceudvikling@ucc.dk Hvad er kommunens udfordring? Lejre Kommune har den værdi, at alle elever både skal lære og trives i folkeskolen. Kommunens vision Suveræne skoler handler om, at skolerne skal blive endnu bedre og kunne tilbyde læring for alle elever. Arbejdet med inklusion er knyttet til denne samlede strategi. Hvad bidrager UCC med? UCC bidrager med viden om, hvad der virker, og med konkrete metoder til at omsætte denne viden til praksis i de problemstillinger, som kommunens lærere og pædagoger møder. UCC hjælper med at skabe et fælles tværfagligt sprog og samarbejdskompetencer inden for inklusion. Projektet løber over flere år og indeholder en række aktiviteter for bestemte faggrupper og på tværs af fag. Alle aktiviteter har det fælles mål at forbedre de forskellige faggruppers samarbejde om inklusion samt at udforske, hvordan lærere, ledere og forvaltning kan spille hinanden gode i forhold til deres målsætning. UCC har også lavet inklusionsprojekter i bl.a.: Helsingør Kommune Fredensborg Kommune Gribskov Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Glostrup Kommune Køge Kommune Kalundborg Kommune og på efterskoler og friskoler. * Forskning Inklusionsprojektet i Lejre Kommune opererer på tre områder: Inklusionsvejleder uden tryllestav Strukturelle forandringer Arbejde med ledelse, udvikling og organisering af inklusionsarbejdet på skolerne og på tværs af skoler, PPR og forvaltning. Fælles læringskultur på skolerne Skabe reflekterende læringsfællesskaber på skolen og give medarbejderne et fælles tværfagligt sprog og metoder til at arbejde med inklusion. Konkrete problemstillinger Arbejde med helt konkrete problemstillinger i en bestemt klasse sammen med teamet omkring klassen. Anvendte metoder kan være analyseeller interventionsmetoder. Kommunerne ansætter i stigende grad specialiserede inklusionsvejledere, der gennem vejledningsforløb med lærerne understøtter udviklingen af det inkluderende læringsmiljø i klasseværelset. Lærerne forventer ofte, at vejlederen har en tryllestav med i tasken, og håber, at vejlederen på magisk vis kan fjerne udfordringerne i klasseværelset. Det kan derfor komme som en overraskelse, at inklusionsvejlederen ikke har en færdig løsning. Det lykkes dog som regel gennem en samskabende proces at finde frem til brugbare redskaber i praksis. I UCC s ph.d.-projekt Vejledning som et inkluderende værktøj i læreres praksis undersøges det, hvordan inklusionsvejlederes vejledning af lærere har betydning for udviklingen af inkluderende læringsmiljøer i praksis. I projektet følges fire vejledningsforløb tæt gennem interviews med lærere og vejledere før, under og efter vejledningsprocesserne. Læs mere om projektet på ucc.dk/forskning 16 Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser

10 Samarbejde mellem lærere og pædagoger Med skolereformen har pædagogerne fået en ny rolle i skolen. De skal sammen med lærerne bidrage til elevernes læring, udvikling og trivsel som en aktiv ligeværdig part. Det kræver, at både pædagogerne og lærerne er bevidste om, hvordan pædagogerne kan byde ind, og at alle er opmærksomme på, at de to professioner bidrager med noget forskelligt og sammen skal skabe noget nyt. Helle Kildevang kompetenceudvikling@ucc.dk Et ligeværdigt samarbejde om børns læring Konsulent Helle Kildevang fortæller her, hvordan UCC understøttede det nye samarbejde mellem lærere og pædagoger på skolerne i Furesø Kommune. Hvad var kommunens udfordring? Blandt de nye tiltag i skolereformen havde Furesø Kommune valgt at fokusere særligt på lærernes og pædagogernes samarbejde om klasseledelse og skolens pædagogiske dannelsesopgave. Kommunen var optaget af, hvordan lærere og pædagoger sammen kunne fremme teamsamarbejdet, og ønskede hjælp til at styrke et ligeværdigt, komplementært samarbejde mellem de to faggrupper. Hvad bidrog UCC med? UCC hjalp pædagogerne med at bruge den viden og erfaring, de allerede havde, og med at synliggøre, hvordan de konkret kunne byde ind i samarbejdet med fokus på børns læring og trivsel. Lene Nyboe Maltzahn kompetenceudvikling@ucc.dk Pædagogens rolle i skolen Lene Nyboe Maltzahn har som konsulent for UCC stået i spidsen for et projekt i Hvidovre Kommune, hvor alle SFO- og klubpædagoger blev klædt på til at varetage deres nye rolle i skolen. Lene fortæller her om projektet. Hvad var kommunens udfordring? Hvidovre Kommune ønskede at skabe en sikkerhed hos pædagoger i skolen i forhold til deres bidrag til børns læring. Pædagogerne havde brug for en afklaring af, hvilke konkrete opgaver de skulle løse, og hvordan de kunne bruge deres faglighed i skolen. Hvad bidrog UCC med? Alle SFO- og klubpædagoger i Hvidovre Kommune deltog i fire formiddagsseminarer, hvor UCC s konsulenter holdt faglige oplæg om læring, og hvor deltagerne arbejdede med problemstillinger fra egen praksis og blev klædt på til at kunne tale med deres nye lærerkolleger om læring. Mange pædagoger fik en aha-oplevelse, idet de blev bevidste om, at de faktisk havde masser af erfaring med børns læring. Pædagogerne i Furesø Kommune deltog i flere kursusformiddage, hvor de bl.a. blev præsenteret for skolens formålsparagraf, årshjul, centrale mål og tests samt forholdet mellem dannelse og uddannelse og læring og undervisning. De blev også mere bevidste om, hvad de selv forstod ved læring. Mellem kursusdagene var der hjemmeopgaver med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi samarbejde med teamkollegerne på skolen?. Med de nye kompetencer kunne pædagogerne deltage mere ligeværdigt i arbejdet og planlægningen på skolen. De fik desuden skærpet blikket på egen viden og egne færdigheder og stod derved styrket i mødet med de nye kolleger i skolen og i arbejdet med at understøtte børnenes udvikling, læring og trivsel. Det var pædagogernes egne observationer og oplevelser fra hverdagen, der dannede grundlag for arbejdet på kursusdagene. Pædagogernes ledere fulgte hele forløbet, da det er vigtigt, at ledelsen understøtter samarbejdet mellem de to professioner og forstår udfordringerne. Forskning + UCC har også lavet projekter om samarbejdet mellem lærere og pædagoger i bl.a.: Frederiksberg Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Pædagog i en reformtid Alle gode kræfter er kaldt ind for at skabe mere læring i skolen. Også pædagogerne anses som en drivkraft for læring og involveres i stigende grad i skolens tid og rum. Pædagogerne forventes på den ene side at koble sig på skolens mål og ambitioner og blive en del af skolen. På den anden side skal de kunne spille rollen som de eksotiske andre, der i kraft af at kunne noget andet skal kunne tilbyde noget, som skolen ikke allerede kan. UCC-projektet SFO-pædagogik i en reformtid fokuserer på, hvordan den pædagogiske kerneopgave formes, farves og forhandles i forbindelse med skolens restrukturering. Forskerne har lavet observationer og interviews med pædagoger og ledere på to skoler, som gennem længere tid har inddraget pædagoger i undervisningen og samarbejdet på tværs af skole og SFO. Læs mere om projektet på ucc.dk/forskning 18 Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser

11 TIDLIG SPROGSTART Eleverne i skolen skal lære engelsk fra 1. klasse, og lærerne har brug for nye metoder og værktøjer, som passer til de yngre elever det kan være ny viden fra forskning og helt konkrete idéer til arbejdet med elevernes læring af første fremmedsprog. Erfaringer fra et innovationsprojekt viser, at pædagogerne kan understøtte tilegnelsen af fremmedsprog ved at skabe motivation og selvtillid hos børnene, så de selv tror på, at de er gode til det en vigtig forudsætning for at kunne lære et nyt sprog. Legende læring med pædagoger UCC har stået i spidsen for et innovationsprojekt i Gentofte Kommune, hvor en del af kommunens pædagoger skulle klædes på til at lære mindre børn engelsk. UCC-konsulenterne Karoline Søgaard og Maria Neumann Larsen fortæller her om projektet Play and Learn. Karoline Søgaard kompetenceudvikling@ucc.dk Maria Neumann Larsen kompetenceudvikling@ucc.dk Hvad var kommunens udfordring? Gentofte Kommune ønskede at gå længere med tidlig sprogstart end det, skolereformen kræver. Kommunen ville inddrage pædagoger i børnehaver og fritids tilbud i at lære de 3-9-årige børn engelsk i et legende læringsmiljø, som understøttede den mere formelle fremmedsprogstilegnelse i skolen. Kommunen kontaktede UCC for at få hjælp til projektet. Hvad bidrog UCC med? I innovationsprojektet Play and Learn samlede UCC et team af konsulenter og undervisere med faglighed inden for pædagogik, læring og fremmedsprogstilegnelse. UCC s opgave var at udvide pædagogernes faglighed med en ekstra dimension, herunder et nyt fælles fagsprog. UCC byggede viden om og metoder til fremmedsprogstilegnelse oven på det, pædagogerne allerede kunne. Helt konkret lærte pædagogerne teori om bl.a. tidlig fremmedsprogstilegnelse og legende læring over fem undervisningsgange. Efter tredje gang planlagde pædagogerne selv eksperimenter såkaldte aktioner som de udførte i praksis med konsulenter og kolleger som observatører. Via projektet Play and Learn har UCC udviklet et koncept for efteruddannelse og kan nu tilbyde en praksisuddannelse til pædagoger. * Metoder Vi har set, at børn med sproglige vanskeligheder reagerer meget positivt på denne form for legende læring med engelsk. Det er meget interessant i et inklusionsperspektiv. Man kunne forestille sig, at metoderne fra Play and Learn også kunne være hensigtsmæssige som et led i den obligatoriske sprogstimulering på dansk. Maria Neumann Larsen om erfaringer fra Play and Learn Læremidler til sprogfag UCC's Center for Undervisningsmidler () udlåner supplerende læremidler til den tidlige sprogstart i engelsk, tysk og fransk og tilbyder vejledning til teams om valg og vurdering af læremidler. har læremidler, der understøtter legende tilgange og læring via mange kanaler, som er oplagte i den tidlige sprogstart, og på 's hjemmeside findes desuden henvisning til forskellige digitale læremidler. Læs mere på ucc.dk/cfu/vejledning Daglige rutiner Når sproget understøttes af en kendt kontekst, hjælper det børnenes forståelse, og de har dermed gode muligheder for at tilegne sig sproget. Fx kan den voksne sige Go wash your hands remember the soap ved håndvasken, hvor børnene allerede ved, hvad de skal gøre, og kan se både håndvask og sæbe. Pædagogiske aktiviteter En leg eller sangleg, som klassen har leget mange gange på dansk, kan leges på engelsk. Når aktiviteten og konteksten er velkendt for børnene, vil de godt kunne forstå hovedparten af pædagogens engelske input. Det kan også være en fordel for den usikre begynder at få lov til at synge eller sige noget i kor og dermed øve sig på det nye sprog uden at skulle stå frem alene. 20 Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser

12 Læringsmålstyret Undervisning De nye forenklede Fælles, som blev introduceret med skolereformen, sætter for alvor elevens læring i centrum. Fokus flyttes fra læreplaner til læringsmålstyret under visning. De valg, læreren træffer i sin undervisning, skal understøtte elevens læring frem mod de mål, der er stillet op for fagene. Faglige fyrtårne understøtter arbejdet med Fælles Dorte Østergren-Olsen, konsulent ved UCC, er ekspert i arbejdet med de forenklede Fælles og forklarer her, hvordan Københavns Kommune har grebet de nye krav an. + Læs mere Læs mere på ucc.dk/cfu Valg af læremidler UCC's Center for Undervisningsmidler () vejleder lærere og pædagoger i valg og brug af læremidler, både analoge og digitale, der understøtter elevernes muligheder for at opfylde læringsmålene i fagene. Skolerne kan fx både streame spillefilm og tv-udsendelser med forslag til undervisningsforløb og downloade e-bøger direkte til elevernes pc'er og tablets. Hent inspiration Leon Dalgas Jensen, lektor og ph.d., og Dorte Østergren-Olsen, lektor og cand.pæd., begge ved UCC, har været ansvarlige for udviklingsprojektet Udvikling af viden om målstyret undervisning og eksemplariske forløb under Undervisnings ministeriet. De har dermed medvirket til udformningen af vidensgrundlag og didaktisk relationsmodel for læringsmålstyret undervisning og har udviklet og afprøvet en række inspirationsforløb i læringsmålstyret undervisning i fagene. Læs mere på ffm.emu.dk Dorte Østergren-Olsen kompetenceudvikling@ucc.dk Hvad er kommunens udfordring? Københavns Kommune har besluttet, at alle kommunens skoler skal arbejde med de nye forenklede Fælles allerede fra 1. august Kommunen ønsker derfor at understøtte skolernes arbejde med Fælles og læringsmålstyret undervisning. Hvad bidrager UCC med? Københavns Kommune arbejder med Fælles fra flere vinkler. Kommunen har bl.a. ansat ni lærere som faglige fyrtårne, der skal sparre med skolerne i forhold til arbejdet med Fælles og læringsmålstyret undervisning. UCC s konsulenter opkvalifi cerer de faglige fyrtårne og lærer dem en metode til at fremme den læringsmålstyrede undervisning ved hjælp af aktionslæring, hvor man afprøver eksperimenter i praksis. I arbejdet med de forenklede Fælles har læreren en række opgaver: At danne sig et overblik over Fælles. At holde Fælles op imod elevernes faglige niveau. At omsætte Fælles til tydelige læringsmål for eleverne. At vælge undervisningsaktiviteter og læremidler, der fremmer læringsmålene. At vælge undervisningsaktiviteter, som også viser, om eleverne har lært det, de skal. At skabe forståelse hos eleverne for, hvad de skal lære, så de medvirker til at lære det. At være opmærksom på elevernes tegn på læring. + Læs mere Derudover har af kommunens lærere været igennem tre fordybelsesdage hos UCC på kommunens Sommeruni 2014 med titlen Fra undervisningsmål til læringsmål med læringsmålstyret undervisning i fagene som omdrejningspunkt. Læs mere om aktionslæring på ucc.dk/aktionslæring Endelig har UCC's konsulenter gennem flere år gennemført aktionslæringsprojekter med fokus på fagdidaktisk kompetenceudvikling på de københavnske skoler. Projek tet går ud på at sparre med lærere og faglige vejledere i forhold til at udvikle læringsmålstyret undervisning og undervisningsdifferentiere i fagene dansk, mate matik og naturfag. Elever profiterer af målstyret undervisning * Forskning UCC har også lavet projekter om læringsmålstyret undervisning i bl.a.: Herlev Kommune Roskilde Kommune Ringsted Kommune Køge Kommune For eleverne er målstyret undervisning både læringsog motivationsfremmende. Elevernes udbytte er størst, når målene er udfordrende, og når de finder opgaverne meningsfulde. Især for elever, som i forvejen er svagt motiverede, er specifik målsætning mere læringsfremmende end mål af gør-dit-bedstetypen. Med det UCC-forankrede ph.d.-projekt Meningsfuld målsætning meningsfuld læring? peger ph.d.- studerende Mikkel Stovgaard på, at der er betydelige potentialer i udviklingen af en læringsmålstyret undervisning, men også at langt fra alle lærere føler sig klædt på til at varetage en målstyret undervisning. Der er et aktuelt behov for at støtte lærerne i udviklingen af mere systematik i målstyringen af deres undervisning. Læs mere om projektet på ucc.dk/forskning 22 Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser

13 Bevægelse i skolen Børns udvikling, trivsel og læring fremmes i et miljø, hvor lærere og pædagoger samarbejder engageret om at inddrage bevægelse som en naturlig del af skoledagen. Eleverne har brug for passende variation i løbet af en skoledag, og skolereformens krav om bevægelse sætter dette ind i en formel ramme. I gang med bevægelse i skolen Inge Regnarsson, konsulent ved UCC, fortæller her, hvordan 440 lærere og pædagoger fra københavnske folkeskoler blev klædt på til at bruge bevægelse i hverdagen gennem tre fordybelsesdage som en del af Københavns Kommunes Sommeruni Inge Regnarsson kompetenceudvikling@ucc.dk Hvad var kommunens udfordring? Københavns Kommune havde, lige som alle andre kommuner, fået en ny opgave med at implementere skolereformens krav om, at eleverne skal bevæge sig gennemsnitligt 45 minutter om dagen i skolen. Hvad bidrog UCC med? UCC s faglige eksperter i bevægelse inden for både det pædagogiske og didaktiske område underviste på Sommeruni lærere og pædagoger i, hvordan de helt konkret kunne bringe bevægelse ind i skolehverdagen, både som et afbræk i stol-bordundervisningen, men også som en integreret del af den faglige og understøttende undervisning. Bevægelse i hverdagen UCC tilbyder at hjælpe skoler med at implementere reformens krav. Brain breaks De tre intensive dage på Sommeruni var præget af stor faglig aktivitet både fysisk og kognitiv samt en berigende arbejds- og diskussionslyst. Mange af deltagerne efterlyste opfølgning i deres konkrete daglige praksis på skolen, og UCC har derfor kontakt med en række skoler om et videre forløb. UCC kan bidrage med: skræddersyede forløb, fx om det øgede fokus på samarbejde mellem lærere og pædagoger. hjælp til tilrettelæggelse af den understøttende undervisning i samarbejde med lærere, pædagoger og ledere. konsulentydelser, der kan hjælpe lærere og pædagoger med at skabe sammenhæng og progression i bevægelsesaktiviteter i hverdagen, fx som temadage eller pædagogiske møder. observationsstudier, som kan hjælpe lærere og pædagoger med at kortlægge behovet for tiltag. ledelsessparring vedr. lokale visioner, organisering, struktur og pædagogisk ledelse. * Blind passager Lærerens go! Bevægelse i skolen på flere måder: Den blinde føres rundt til ting i lokalet. Den blinde åbner øjnene og siger tingens navn og husker det første bogstav i ordet. Den blinde passager føres rundt til forskellige ting, indtil forbogstaverne i tingene danner det ord, som føreren har bestemt. Den blinde passager gætter ordet. Læreren stiller en opgave, fx.: Når jeg siger go, skal I... : røre tre forskellige vægge finde tre forskellige klassekammerater og give dem en high five kravle under bordet og give jeres sidemakker en high five Når opgaven er udført, sætter eleverne sig hurtigt på deres pladser og er klar til næste arbejdsopgave. Bevægelse som brain breaks i undervisningen Bevægelse som en integreret del af skolehverdagen Bevægelse med fokus på elevens trivsel og sociale fællesskaber i skolen 24 Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser

14 Klasseledelse Løbende refleksion med en makker Som lærer har man stor indflydelse på elevernes læring og trivsel i skolen, og det er vigtigt, at man har mange forskellige metoder til at tilrettelægge en differentieret undervisning. Læreren kan bruge arbejdet med klasseledelse til at forstå sin rolle på en ny måde og få øje på nye handlemuligheder. Mere læring i klasserne Rasmus Anker Bendtsen kompetenceudvikling@ucc.dk Konsulent Rasmus Anker Bendtsen forklarer her, hvordan UCC har bidraget til at realisere Hillerød Kommunes vision om at løfte alle elever. Hvad var kommunens udfordring? Hillerød Kommune ønskede at sætte elevernes læring i fokus. Kommunen havde en ambition om at løfte alle elever og havde med strategien Sammen om læring valgt at fokusere på opkvalificering af kernefagligheden hos lærere, pædagoger og ledere gennem målrettede efteruddannelsesforløb. Hvad bidrog UCC med? UCC hjalp Hillerød Kommune med at arbejde med målstyret undervisning og feedback i undervisningen begge vigtige elementer i klasseledelse. Rikke Lawsen kompetenceudvikling@ucc.dk UCC s konsulent Rikke Lawsen har arbejdet med klasseledelse på Borup Skole i Køge Kommune og fortæller her, hvordan UCC har grebet opgaven an. Hvad var kommunens udfordring? Med afsæt i kommunens inklusionsdagsorden ønskede Borup Skole at opkvalificere og styrke lærere og pædagoger, så de blev klædt på til at afprøve flere forskellige metoder i klasserne med henblik på at skabe endnu mere læring for alle elever. Hvad bidrog UCC med? UCC hjalp skolens lærerteams til et fælles sprog, så de mere kvalificeret kunne reflektere over deres undervisning og tage skridt til forandringer. Med klasseledelse kunne lærerne bedre få øje på, hvad der fungerede, og hvad der ikke fungerede i deres undervisning. På Borup Skole brugte UCC s konsulenter aktionslæring som metode. Et fælles oplæg om klasseledelse kickstartede en proces, hvor hvert lærerteam valgte konkrete udfordringer, som de arbejdede videre med. Hvert lærerteam blev knyttet til en konsulent og udtænkte forskellige eksperimenter i forhold til klasseledelse, som derefter blev afprøvet i praksis. Konsulenten og en eller flere fra teamet observerede undervisningen, som blev fulgt op af en evaluering og en såkaldt didaktisk samtale. + Læs mere Læs mere om aktionslæring på ucc.dk/aktionslæring UCC arbejdede efter metoden aktionslæring. UCC s konsulenter holdt indledningsvis oplæg på alle kommunens skoler. Herefter eksperimenterede lærerne med forskellige metoder i praksis og mødtes til sidst i læringsgrupper á 4-6 lærere, hvor de arbejdede struktureret med refleksion. Dette hjalp dem i gang med løbende at reflektere struktureret over egne metoder sammen med en læringsmakker. Som en del af processen blev skolelederne og skoleforvaltningen også opkvalificeret, så de bedst muligt kunne understøtte lærernes læringsproces. "Man er som underviser vanvittigt afgørende for, hvad der foregår i klassen. Rikke Lawsen, konsulent ved UCC Hvad er klasseledelse? Klasseledelse handler om, hvordan man understøtter elevernes læring og guider dem til en hensigtsmæssig adfærd i klasselokalet. UCC har også lavet projekter om klasseledelse i bl.a.: Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Glostrup Kommune Brøndby Kommune Vallensbæk Kommune Helsingør Kommune Fredensborg Kommune Gribskov Kommune Lejre Kommune Holbæk Kommune Kalundborg Kommune Klasseledelse står på tre ben: Læringsledelse Hvilke rammer kan jeg som lærer sætte op, så det bliver nemmere for eleverne at lære? Hvilken intro/outro vælger jeg, og hvordan skaber jeg variation? Ledelse af relationer Hvordan får jeg etableret en omsorgsfuld kontakt til eleverne og skabt mulighed for læring? Det er vigtigt både at have fokus på relationen mellem lærer og elev og eleverne imellem. Adfærdsledelse Hvordan ønsker jeg som lærer, at eleverne opfører sig? Hvor skal de sidde, hvordan skal de tale til hinanden, hvordan får man ordet her i klassen? 26 Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser

15 TALENT Traditionelt har mange skoler fokus på at løfte de svageste elever og inkludere børn med særlige udfordringer. Det er vigtigt at skabe et læringsmiljø, hvor også de % dygtigste elever bliver stimuleret og bevarer lysten til at lære og til at "stå på tæer". Arbejdet med læringsmål og skole reformens budskab om, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan understøtter arbejdet med de talentfulde børn. Talent på dagsordenen I gang eller videre med talentudvikling Mens nogle skoler og kommuner er langt med arbejdet med de dygtigste børn, har mange andre skoler brug for at få talentudvikling på dagsordenen. En arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet anbefalede allerede i 2001, at der fra skoleåret findes talentvejledere på alle skoler. Afhængigt af hvor skolen eller kommunen er i arbejdet med talentudvikling, kan UCC understøtte processen ud fra spørgsmålene: Hvordan får I sat talentudvikling på dagsordenen? Hvordan vælger I strategi og udarbejder handleplaner? Skal I igangsætte initiativer for nye målgrupper, og hvordan gør I i de enkelte fag? Hvordan kan I bruge skolens vejledere og lærings centret? Hvordan evaluerer og justerer I? Konsulent Christina Hellensberg fra UCC's Center for Undervisningsmidler () fortæller her, hvordan arbejder med at sætte talent på dagsordenen. Christina Hellensberg vejledning-cfu@ucc.dk Hvordan har UCC arbejdet med talentudvikling? For nogle år siden afholdt en uges Master Class for 60 særligt talentfulde elever fra forskellige 8. klasser i hovedstadsregionen. Eleverne arbejdede med fagene engelsk, historie, matematik eller naturfag, og underviserne kom primært fra universitetsverdenen. Elevernes lærere deltog sideløbende i et lærerkursus for at sikre, at det, der foregik i Master Class en, fik en afsmittende virkning på elevernes almindelige skolegang. Formålet med Master Class en var at sætte talent på dagsordenen, både på elevernes skoler, i medierne og i samfundet mere bredt. Evalueringen af Master Class en viste, at forløbet fik betydning for elevernes trivsel og læring i skolen, og at det også smittede af på andre fag end det fag, eleverne havde arbejdet med i Master Class en. Efterfølgende har hvert år afholdt kurser for lærere i, hvordan man udfordrer de talentfulde elever, både i forskellige af skolens fag og ud fra et mere generelt perspektiv, og der afholdes desuden en årlig talentdag. Derudover holder s konsulenter oplæg om talentudvikling for skoler, kommuner og andre interesserede. UCC udbyder et diplommodul med fokus på udvikling af undervisning af særligt dygtige elever se side 135. UCC har holdt oplæg om talentudvikling i: Københavns Kommune Gentofte: Rygaards Skole Allerød Kommune Greve Kommune Sorø: ScienceTalenter 28 Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser

16 Det nye Læringscenter Skolebiblioteket har ændret navn til det pædagogiske læringscenter, og skolebibliotekarerne er blevet læringsvejledere. I praksis har skolebibliotekets rolle ændret sig markant de senere år, og den nye bekendtgørelse, som trådte i kraft i sommer, understøtter en udvikling, som længe har været i fuld gang. Den nye bekendtgørelse er kortfattet og dermed åben for fortolkning, og skolerne har en udfordring i forhold til at omsætte bekendtgørelsen til konkret pædagogisk praksis. Bekendtgørelsen kommer samtidig med skolereformen, som giver skolerne nye store udfordringer. En del af disse vil kunne løftes af læringsvejlederne. Læringsvejledere som projektledere Britta Vejen, konsulent ved UCC, er involveret i et projekt i Roskilde Kommune, hvor læringsvejlederne arbejder konkret med de nye udfordringer. Britta Vejen kompetenceudvikling@ucc.dk Hvad er kommunens udfordring? Absalons Skole i Roskilde Kommune vil gerne sætte det nye læringscenter og læringsvejlederne i spil som interne ressourcer, der kan støtte skolen i forhold til dens overordnede udvikling og udfordringer. Skolen ønsker at kvalificere undervisningen med digitale værktøjer samt etablere og understøtte godt samarbejde og videndeling på skolen. Læringscentrets opgaver I den nye bekendtgørelse har de pædagogiske læringscentre fire hovedopgaver: Hvad bidrager UCC med? UCC har gennem konkret udviklingsarbejde klædt skolens læringsvejledere på til at kunne gennemføre udviklingsprojekter og -processer på skolen og til at kunne kvalificere en gruppe faglige fyrtårnes arbejde med vejledning, formidling og videndeling. UCC s konsulenter har derudover designet et konkret projekt, som ledes af skolens læringsvejledere. UCC har i projektet bidraget med forskningsbaseret viden, metode, sparring, observation og evaluering. Projektet er bygget op som et casestudie omkring matematikundervisningen i 1. og 3. klasse. Læringsvejlederne fungerer som projektledere og styrer forløbet i samarbejde med UCC-konsulenterne. 1 Skoleudvikling At understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen 2 Kulturtilbud At formidle kulturtilbud til børn og unge UCC har lavet projekter med læringscentre i bl.a.: Frederiksberg Kommune Hvidovre Kommune Ballerup Kommune Gentofte Kommune 3 Viden om læring At sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen 4 Samarbejde At understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner 30 Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser

17 IT i skolen Teknologien ind i planlægningen Når kommunen investerer i it-udstyr til undervisningen, er det vigtigt at tage stilling til, hvordan teknologien kan understøtte undervisningen, så den fremmer elevernes læring. Konsulent ved UCC's Center for Undervisningsmidler () Kasper Koed fortæller her, hvordan har hjulpet Hellerup Skole med at kvalificere brugen af teknologi i forhold til elevernes læring. Karin Dyrendom vejledning-cfu@ucc.dk Rundt om implementering af it i skolen Karin Dyrendom, konsulent ved UCC's Center for Undervisningsmidler (), forklarer her, hvad der er vigtigt at være opmærksom på, når skoler og kommuner implementerer it. har erfaring med og kan understøtte alle dele af implementeringsprocessen. Læringsteknologi Når man overvejer, hvilke typer læringsteknologier der skal vælges, er det væsentligt at vide, hvilke muligheder de enkelte læringsteknologier giver, og hvordan de kan være med til at opfylde de mål, skolen har. Kompetencer Når nye læringsteknologier skal implementeres på en skole, er kompetenceudvikling hos skolens ansatte afgørende. Kompetenceudviklingen skal være i overensstemmelse med de mål, der er sat for en digital organisationsudvikling. Skolebaserede forløb med den enkelte lærers praksis som udgangspunkt giver mulighed for forankring og udvikling af den enkelte. Kasper Koed vejledning-cfu@ucc.dk Hvad var skolens udfordring? Hellerup Skole er en progressiv skole, som længe har arbejdet med teknologi i undervisningen. Skolen ønskede hjælp til at blive endnu bedre til at få teknologien til at understøtte elevernes læring og til at tænke den mere systematisk ind i planlægningen af undervisningen. Hvad bidrog UCC med? På Hellerup Skole arbejdede s konsulenter med at optimere skolens brug af hardware og digitale læremidler under de vilkår, som kommunens valg af digital kommunikations- og distributionsplatform gav. Derudover brugte konsulenterne de såkaldte 21 st Century Learning Skills som udgangspunkt for udviklingen af et fælles sprog og en fælles forståelse blandt skolens lærere og ledelse af, hvad skolen ville opnå med at indarbejde teknologi i planlægning af undervisningen. s konsulenter holdt en række progressionsbaserede workshops med udgangspunkt i 21 st Century Learning Skills, og mellem hver workshop afprøvede lærerne deres nye viden i praksis. På Hellerup Skole bruges 21 st Century Learning Skills nu i alle udskolingens projekter, og tilbagemeldingen fra eleverne har været positiv. Arbejdet med 21 st Century Learning Skills har øget elevernes motivation og givet dem en forståelse for, hvilke mål der også er med undervisningen. Organisering Viden og samarbejde er nødvendige faktorer, når man vil foretage en kulturændring. Man må overveje og planlægge, hvordan man vil kapacitetsopbygge på kommunalt plan, og hvordan man vil facilitere en struktureret videndeling og udvikling i læringsfællesskaber. Læremidler Læremidler er et vilkår for god undervisning. Her er det nødvendigt med viden om, hvordan digitale læremidler skal anvendes, og hvilke læringsmæssige potentialer de har. Der skal igangsættes processer, så det pædagogiske læringscenter kan understøtte arbejdet med digitale læremidler i forhold til de forenklede Fælles. har udviklet værktøjer som vurdigi.dk og 21skills.dk, som kan være nyttige i dette arbejde. 21 st Century Learning Skills En række internationale forskere og virksomheder peger på, at det er vigtigt at udvikle særlige kompetencer hos eleverne, der bliver nødvendige for dem, når de skal begå sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Disse kompetencer kaldes for 21 st Century Learning Skills det 21. århundredes kompetencer: Infrastruktur Det er vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem skolens eksisterende læringsplatforme og de nye læringsteknologier. Skolen skal altså tage stilling til, hvilke it-systemer der skaber de bedste arbejdsbetingelser for lærere og elever, og hvordan systemerne arbejder sammen. Implementering af it: Kollaboration It og læring Videnskonstruktion Innovation Selvevaluering Kompetent kommunikation Infrastruktur Tilgængelighed Platforme LMS Kommunikation Læringsteknologier Hardware Devices Bring your own device Kompetencer Ledelse Lærere Pædagoger Elever Man kan arbejde med kompetencerne på flere niveauer, og det vigtige er, at det 21. århundredes kompetencer spiller sammen med den fagfaglige kerne. Dvs. at lærerne og eleverne designer undervisningen ud fra de optikker, der ligger i 21 st Century Learning Skills, med afsæt i fagenes færdigheds- og vidensmål. UCC's Center for Undervisningsmidler har udviklet et planlægningsværktøj til undervisningsforløb, der støtter læreren gennem hele processen omkring undervisningen, når der arbejdes med 21 st Century Learning Skills. Læremidler Digitale læremidler Læringsressourcer Apps og Web 2.0 Organisering It-strategi Mediehandleplan Support * Læs mere på 21skills.dk UCC arbejder med at implementere 21 st Century Learning Skills på adskillige skoler og i flere kommuner. 32 Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser

18 NATURFAGENE I SKOLEN Når elever i skolen skal i gang med praktisk arbejde i et af naturfagene, har de ofte svært ved at forstå, hvad de skal gøre, og hvad de kan få ud af det. Et af de fire kompetenceområder for naturfagene i skolen er kommunikation, dvs. at eleverne skal kunne beskrive de undersøgelser og modeller, de arbejder med. Naturfagene står her med en særlig udfordring. Valg af lærermidler På UCC's Center for Undervisningsmidler () kan fagteams få vejledning i at formulere læringsmål til konkrete forløb og udvælge analoge og digitale læremidler ud fra de nye forenklede Fælles. Gennem kan lærere låne læremidler både til gennemsyn og til undervisningen og de kan låne konkrete materialer til undervisningen, fx dataloggere, temabøger og LEGO-robotter. udbyder også en række korte kurser i centrale emner i naturfagene og tilrettelægger skolebaserede forløb. har en omfattende samling af tv-udsendelser med naturfagligt indhold, der via 's hjemmeside kan streames direkte i undervisningen. + At forstå en instruktion UCC-konsulenter har gennemført et forløb med naturfagslærerne på Oehlenschlægersgade Skole i København. Konsulent Ole Goldbech fra UCC forklarer her, hvordan lærerne arbejdede med kommunikation i forbindelse med øvelser i fysik/kemi. Læs mere Læs mere på ucc.dk/cfu Ole Goldbech kompetenceudvikling@ucc.dk Hvad var skolens udfordring? Lærerne på Oehlenschlægersgades Skole oplevede, at eleverne havde svært ved at forstå det, lærerne forklarede, når de skulle i gang med en opgave i fysik/ kemi. Efter instruktionen sad et flertal af eleverne med en hånd i vejret og spurgte, hvad de skulle gøre. + Læs mere Hvad bidrog UCC med? UCC gennemførte to forløb med skolens naturfagslærere. Begge forløb var baseret på aktionslæring, hvor man på baggrund af en hypotese afprøver en aktion i praksis, mens en kollega og en konsulent observerer. I den ene aktion blev eleverne sat sammen to og to. Den ene elev fik at vide, at han skulle lytte særligt opmærksomt, når læreren gav sin instruktion, og at han bagefter skulle forklare øvelsen for sin makker. I det andet forløb gjorde lærerne en særlig indsats for at pakke teksterne ud for eleverne, dvs. tydeliggøre, hvilke handlinger eleverne skulle foretage. Lærerne mærkede tydelige forandringer i elevernes forståelse af instruktionerne i de to forløb. Læs mere om aktionslæring på ucc.dk/aktionslæring Denne type projekt kræver, at skolen afsætter ressourcer til arbejdet, og at lærerne er villige til at lade sig observere. Begge forudsætninger var opfyldt på Oehlenschlægersgades Skole. UCC har lavet naturfagsprojekter i bl.a.: Københavns Kommune Glostrup Kommune Taastrup Kommune Gladsaxe Kommune 34 Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser

19 DANSK SOM ANDETSPROG Børn med dansk som andetsprog møder i skolen et sprog, der ikke er deres modersmål. Det giver dem nogle særlige udfordringer, der kræver viden og kompetencer hos de professionelle fagpersoner, de møder. Et løft af hele læringsmiljøet UCC-konsulent Mette Ginman fortæller her om et projekt, som UCC har bidraget til i Gladsaxe Kommune. Mette Ginman kompetenceudvikling@ucc.dk Hvad var kommunens udfordring? En gruppe børn med dansk som andetsprog på en af Gladsaxe Kommunes skoler havde brug for særlig opmærksomhed på deres danskkundskaber. Børnenes forældre havde aktivt søgt den pågældende skole for at få et godt skoletilbud. Det var vigtigt, at børnene fik en solid skolestart, hvor lærere og pædagoger omkring dem havde viden om deres vilkår og sikrede børnene en sproglig og faglig udvikling. Hvad bidrog UCC med? UCC skræddersyede et kursus til alle professionelle omkring 0. klasserne på skolen. Der var tale om et kompetenceløft, hvor fokus var på det pædagogiske miljø omkring barnet frem for på barnet selv, og det skabte en fælles forståelse af og viden om andetsprogspædagogik hos lærere og pædagoger. Derudover bidrog UCC med konsulentbistand til kommunen. Alle børns sprog er en ressource, uanset barnets modersmål. Brug den ressource i undervisningen. Forskning * Mette Ginman, konsulent ved UCC Sæt flersprogede elevers læse- og skrivekompetencer i spil UCC har også lavet projekter om flersprogethed i bl.a.: Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Albertslund Kommune Høje Taastrup Kommune På en københavnsk skole blev klassens hierarki for en tid forskubbet, da eleverne undersøgte matematiktekster på polsk og arabisk. Eleverne skulle gætte eller læse sig frem til matematikteksternes opbygning og indhold og sammenligne med deres danske matematikbog. I arbejdet med matematikteksterne viste elevernes flersproglige kompetencer sig at være nyttige, og eleverne deltog mere aktivt i undervisningen. I UCC s forskningsprojekt Tegn på sprog samarbejder forskningsmedarbejdere med lærere og elever i fem klasser om at afprøve og udvikle literacypædagogik. Projektets mål er at få en større indsigt i de flersprogede elevers læse- og skrivetilegnelse, og i hvordan de flersproglige ressourcer kan bidrage til elevernes faglige udvikling. Læs mere om projektet på ucc.dk/forskning 36 Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser Inspiration til skoleudvikling UCC kurser & uddannelser

20 * Dansk Matematik Sprog Naturfag It i alle fag skolens fag Den nye skolereform sætter bl.a. fokus på dansk og matematik, tidlig sprogindlæring og it i alle skolens fag. Lærerne skal arbejde med læringsmålstyret undervisning og systematisk evaluere og følge op på målene. De mange nye initiativer øger behovet for inspiration, ny viden og en kompetenceudvikling, der tager udgangspunkt i skolens fag