VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN

Transkript

1 VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN TIL GAVN FOR PATIENTER, BORGERE, PROFESSION OG SAMFUND Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011

2 FORSIDEBILLEDE: Elefantlandskab af Helle Malling Beck. Elefanten er valgt, fordi elefantens egenskaber: styrke, visdom, evnen til at huske og fællesskab, er nogle af de kendetegn, som forskning i sygepleje er og skal være kendt for. Viden udvikler sygeplejen til gavn for patienter, borgere, profession og samfund Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2012 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 FORORD Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011 Viden udvikler sygeplejen til gavn for patienter, profession og samfund er udarbejdet ud fra et ønske om at styrke forskningen i sygepleje i Danmark. Baggrunden for udarbejdelsen af forskningsudspillet er en kongresbeslutning i 2010, hvor Dansk Sygeplejeråds kongres besluttede at sætte yderligere politisk fokus på forskningsområdets betydning og vilkår. Tidligere har Dansk Sygeplejeråd været en del af National strategi for sygeplejeforskning , som var en fælles national strategi på tværs af aktører inden for forskningsområdet, herunder universiteter, sygeplejerskeuddannelsen, chefsygeplejersker/ sygeplejedirektører m.v. Da denne strategi udløb, ønskede Dansk Sygeplejeråd at udarbejde et mere politisk udspil med hovedfokus på rammer og vilkår. I processen er en række relevante aktører blevet konsulteret i interviews, som sparringspartnere og/eller deltagere i forskningsseminarer. Forskningsudspillet bygger dermed i høj grad på de mange input fra universiteter, professionshøjskoler, regioner og kommuner, hvor Dansk Sygeplejeråd har været i dialog med både aktive forskere, topledere, forskningsledere, undervisere, studerende, organisationer m.v. Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil henvender sig til forskere i sundhedsfeltet, beslutningstagere og kommende forskere. Det er vores håb, at de mange aktører vil bidrage til at give forskningsudspillets anbefalinger liv og omsætte dem til handling. Dorte Steenberg Næstformand 3

4 DERFOR FORSKES DER I SYGEPLEJE Sundhedsvæsenet står i dag over for mange udfordringer, der kræver nytænkning. Den økonomiske krise, et stigende antal ældre og borgere med kroniske sygdomme, ny arbejdsdeling mellem hospitaler og kommuner, accelererede patientforløb, etablering af nye supersygehuse mm. skaber helt nye vilkår, der stiller krav om nytænkning inden for alle områder i sundhedsvæsenet. Sygepleje retter sig mod alle aspekter af sundhed og sygdom og mod mennesker og familier i alle livsfaser. Der er sygepleje i alle grene af sundhedsvæsenet på hospitalerne, i kommunerne, i praksissektoren og på institutioner. Forskning i sygepleje bidrager med nødvendig viden for at udvikle nye og bedre sundhedsydelser, samt udvikle viden om de samfundsmæssige vilkår, der knytter sig til sundhed og sygdom. Forskning i sygepleje som en del af den samlede sundhedsforskning i Danmark er helt afgørende for, at vi kan opretholde og udvikle høj kvalitet og patientsikkerhed og for, at vi også i fremtiden har et sundhedsvæsen, der samlet set kan måle sig på et internationalt niveau. Dansk Sygeplejeråd ser det som en afgørende opgave at arbejde for rammer og vilkår, der sætter sygeplejeforskere i stand til at synliggøre og skabe viden om aktuelle sundhedsproblemer og udfordringer at producere højt kvalificeret forskning at skabe samarbejde på tværs af forskningsmiljøer nationalt og internationalt og styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutioner, klinisk praksis og uddannelsesinstitutionerne. Som organisation vil vi bidrage til, at sygeplejeprofessionen bliver kendt og anerkendt for at bidrage med evidensbaseret viden til gavn for patienter og samfundet som helhed at øge kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser at styrke samspillet mellem forskning, uddannelsesinstitutioner og praksis. Forskning i sygepleje i Danmark har udviklet sig markant gennem de 4

5 seneste år. Forskningen har i dag en selvstændig position i de sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer, hvor de forskellige sundhedsprofessionelle grupper bidrager til den samlede sundhedsvidenskabelige forskning. Forskning i sygepleje er en central del af sundhedsforskningen, og sygeplejeforskere indgår i forskningssamarbejder med de andre sundhedsprofessioner for at den samlede forskningsindsats kan bidrage til både grundvidenskabelig forskning og mere anvendelsesorienteret forskning, som kan føre til en mere effektiv problemløsning og et styrket anvendelsespotentiale for resultaterne. 5

6 MANGFOLDIGHEDEN I FORSKNINGEN Forskning i sygepleje dækker over en mangfoldighed af forskningsfelter. Centralt står, at genstandsfeltet for sygepleje som videnskab omfatter såvel sunde som syge og lidende mennesker i alle livsfaser både i og uden for sygehusene. Derudover kan forskning i sygepleje rette sig mod for eksempel de organisatoriske, læringsmæssige og sundhedsteknologiske aspekter i sygeplejen. Udviklingen i sundhedsvæsenet vil definere nye genstandsfelter, der ikke umiddelbart er tydelige i dag. Forskning i sygepleje foregår både i faglige og flerfaglige miljøer og benytter sig af teori og metoder fra forskellige videnskabelige discipliner. Dansk Sygeplejeråd ser denne diversitet som en styrke for sygeplejeforskningen og dermed for den samlede sundhedsforskning i Danmark og internationalt. Dansk Sygeplejeråd mener, at forskning i sygepleje bør være båret af følgende grundtanker: Forskning i sygepleje er til gavn for patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle og er samfundsmæssigt relevant. Forskning i sygepleje udøves på baggrund af stærke forskningskompetencer. Forskning i sygepleje er nyskabende og af høj kvalitet. Forskning i sygepleje er åben for nye idéer og problemfelter og udfordrer vante forestillinger og rutiner. Forskning i sygepleje bliver styrket af et tæt samarbejde på tværs af forskningsinstitutioner, professionshøjskoler og praksis. Forskning i sygepleje foregår i stærke forskningsmiljøer, gerne flerfaglige, og med kontakt til andre forskningsmiljøer nationalt og internationalt. Forskning i sygepleje er en nødvendig del af den samlede sundhedsforskning. 6

7 PRIORITER RAMMER OG VILKÅR FOR FORSKNING For at forskningen i sygepleje kan udvikle sig og gro i omfang og kvalitet, skal der være rammer og vilkår for forskerne og forskningen, der gør det muligt. Det forudsætter en kombination af kvalificerede forskere, finansiering, stillingsstrukturer, forskernetværk og -miljøer og samspil mellem forskning, uddannelse og praksis. For at sikre sådanne gode rammer og vilkår for fremtidens forskning i sygepleje vil Dansk Sygeplejeråd arbejde for FORSKNING I HELE SUNDHEDSVÆSENET at universiteter, regioner/hospitaler, professionshøjskoler og kommuner etablerer tværsektorielle samarbejder om forskning i sygeplejefaglige og sundhedsfaglige problemstillinger. RAMMER FOR FORSKNING at der på universiteter og universitetshospitaler er særligt attraktive og stærke forskningsmiljøer, der indgår i samspil med andre forskningsdiscipliner og kan tiltrække internationale forskere. FORSKNINGSMILJØ at der sker en systematisk udvikling af attraktive forskningsmiljøer. Det indebærer relevante forskernetværk, samspil med universiteter og professionshøjskoler, samt gode støttemuligheder og solid ledelsesforankring. Forskningsmiljøerne skal kunne tiltrække og fastholde talentfulde forskere, også fra andre lande. REKRUTTERING AF NYE FORSKERE at der etableres stillingsstrukturer, så man indenfor sygeplejeprofessionen gør det attraktivt at gå forskervejen. Det forudsætter for det første et sammenhængende uddannelsessystem og flere kandidater og sygeplejersker med ph.d.-grad. For det andet forudsætter det universitære stillinger (adjunkt/postdoc, lektor, professor) med klinisk opgaveportefølje, samt forskerstillinger på universitetshospitalerne med klinisk forankring og universitær tilknytning. INDFØRING I FORSKNING I SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN at sygeplejestuderende kan bidrage til udviklingen af sygeplejeprofessionen ved at indgå i forskningsprojekter. Det forudsætter, at de studerende er i stand til at forstå og vurdere forskning i og viden om forskellige typer af forskningsprojekter. 7

8 FINANSIERING AF FORSKNING at der på alle niveauer sker en øget finansiel satsning inden for forskning i sygeplejefaglige problemstillinger. Forskningen skal finansieres af regioner, kommuner og forskningsfonde, og forskningsmidlerne skal prioriteres til forskningsprojekter forankret på såvel universiteter, professionshøjskoler som kliniske virksomheder. Det er derfor også centralt, at sygeplejeområdet er repræsenteret i Det Strategiske Forskningsråd, Det Frie Forskningsråd, samt nationale og lokale fonde, råd og udvalg. FORMIDLING AF FORSKNINGSRESULTATER at resultater og ny viden fra forskningsprojekter bliver formidlet til nationale og internationale forskningsmiljøer, til de kliniske miljøer og til undervisningsmiljøerne, samt til de politiske beslutningstagere. Det skal ske i anerkendte tidsskrifter, men også gennem pressen, internettet og ved nationale og internationale konferencer for at omsætte den viden. INTERNATIONALT FORSKNINGSSAMARBEJDE at samarbejdet mellem de nationale og internationale sygeplejefaglige forskningsmiljøer fortsat bliver styrket. FLERE FORSKERUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER at der skabes forudsætninger for, at sygeplejersker i større udstrækning får en forskeruddannelse med efterfølgende mulighed for at bedrive forskning i det kliniske felt. UDDANNELSESSTRUKTUR at der bliver etableret et sammenhængende uddannelsessystem, hvor uddannelserne på professionshøjskolerne på sigt bliver forskningsbaserede frem for som nu udviklingsbaserede, og hvor universiteter og professionshøjskoler samarbejder om smidige og gennemskuelige overgange mellem uddannelsessystemerne. at der bliver etableret incitamenter til samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter, og uddannelsesmæssige blindgyder forebygges, uden at uddannelsesniveauet forringes. 8

9 OMRÅDER INDEN FOR SYGEPLEJEN MED BEHOV FOR FORSKNING Forskning i sygepleje bidrager med vigtig og ny viden inden for en lang række områder i sundhedsvæsenet. Nedenstående liste er på ingen måde udtømmende, men den illustrerer den mangfoldighed af forskningsfelter, hvor der er behov for yderligere forskning. FORSKNING I SYGEPLEJE TIL FORSKELLIGE GRUPPER AF PATIENTER/ BORGERE Rehabiliteringsforskningen. Sygeplejeforskningen i Danmark har en stærk position indenfor områder som kræftsygdomme, hjerte og neurorehabilitering, hvor der ligeledes er behov for yderligere forskning. Sundhedsfremme og forebyggelse. I dagens samfund med et stigende antal kronisk syge og øgning i livsstilssygdomme er behovet for sundhedsfremme og forebyggelse stort. Det er nødvendigt at få viden om, hvilke indsatser, der virker, når det gælder forebyggelse af folkesygdomme. Børn og unge. Der bliver iværksat en del forskning i børns og unges livsstil og risikoadfærd, og det er fortsat nødvendigt at udbygge denne forskning. Sundhedspleje. Det forebyggende og sundhedsfremmende potentiale i sundhedsplejen er stort, og der er brug for mere forskning på området for at sikre befolkningens sundhed. Patienter af anden etnisk herkomst og kultur. I nutidens multikulturelle samfund mangler der viden om de specielle sundhedsproblemer, der ses i familier af anden etnisk herkomst. Kroniske forløb. Antallet af kronisk syge patienter er meget stort, og det stiger fortsat. Der er brug for viden om hjælp til selvhjælp, empowerment og en bedre organisering af sundhedstilbuddene til disse patienter. Psykisk sundhed. Der er behov for at forebygge psykisk sygdom, vold og alkohol og stofmisbrug og stress. Der mangler forskningsbaseret viden om psykisk syges og deres familiers behov for støtte og hjælp. 9

10 FORSKNING I METODER OG PATIENTFORLØB Den patientnære kliniske interventionsforskning. Det stigende krav til evidens i sygepleje og behandling betyder, at der er brug for at udvikle og afprøve nye former for tilbud/indsats i patientplejen/ pårørende. Effekt af metoder og hjælpemidler i sygeplejen. De metoder og de hjælpemidler, der bruges i sygeplejen, er i et vist omfang baseret på års erfaring og sund fornuft, og der er brug for systematiske studier af effekten dem. Komplekse intensive accelererede patientforløb. Accelererede forløb som behandlingskoncept forkorter indlæggelses- og rehabiliteringstid, og der brug for forskning i såvel de fysiske som psykiske konsekvenser af metoden. Patientuddannelse. Uddannelse af patienter er et relativt nyt fænomen, og der mangler fortsat forskning i de pædagogiske metoder, organisering og effekt af patientuddannelse. Sygeplejeforskning med fokus på optimering af patientforløb. Der er brug for forskning i patientforløb, der sikrer patient et optimalt forløb fra diagnosen bliver stillet, gennem behandlingen og til afslutning af behandling og eventuel rehabilitering. Patientsikkerhed og sygepleje. Der er stort fokus på patientsikkerhed i Danmark, men der mangler fortsat viden om effekten af indsatsen og den læring, den skal danne grundlag for. FORSKNING I SUNDHEDSVÆSENETS ORGANISERING Nye indsatser og samarbejdsformer i hjemmesygeplejen. Der mangler forskning i konsekvenserne af omfordelingen af opgaver mellem sygehuse, kommuner og praksissektor, og betydningen af disse forandringer for forløb, livskvalitet og samarbejdsformer. Sundhedstjenesteforskning. Der er behov for mere forskning i hele sundhedsvæsenets organisering, og hvad forandringerne i sundhedsvæsenet betyder for sundheden og samspillet mellem befolkningens behov og sundhedsvæsenets funktioner og ydelser. Ledelse af sygeplejen og sundhedsvæsenet. Forandringerne i sundhedsvæsenet skaber nye krav til ledelse og styring og dermed et øget behov for forskning i, hvordan fremtidens sundhedsvæsen og sundhedsprofessioner skal ledes. Implementering af ny forskningsviden. Der er brug for mere forskning i, hvordan forskningsresultater bliver brugt i praksis, og også viden om metoder til at implementere ny viden i praksis. 10

11 FORSKNING I TEKNOLOGI I SYGEPLEJEN OG I SUNDHEDSVÆ- SENET Medicinske teknologistudier. De teknologiske medier og muligheder skaber behov for forskning i, hvad internet og sociale medier betyder for forskellige patientgrupper. Sundhedsteknologi. Velfærds- og sundhedsteknologi er relativt nye fænomener, og der er behov for forskning i såvel udvikling som konsekvenser af teknologierne, herunder patientoplevelsen, ændring i vilkårene for sygepleje mv. FORSKNING I PROFESSION OG PATIENTROLLER Patientologi, læren om patienten. Forandringerne i samfundet og i sundhedsvæsenet øger behovet for viden om menneskets livsverden og reaktion på at blive akut, kronisk og livstruende syg. Diagnose- og klassifikationsstudier. De stigende antal kronisk syge og et øget fokus på diagnoser betyder, at der er brug for forskning i, hvad det betyder at få en (kronisk) diagnose. Profession og professionshistorie. Efter en række år, hvor historien ikke har været prioriteret, er der fortsat behov for forskning, der giver professionerne mulighed for at lære om professionsbegrebet, om fagtradition og identitet og om tværfaglighed. 11

12 DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax dsr@dsr.dk Grafisk Enhed