Mutanter og håbefulde monstre udvikler sig i spring
|
|
- Agnete Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mutanter og håbefulde monstre udvikler sig i spring Af Jørn Madsen Mutanterne, monstrene, afvigere... deres rolle i evolutionshistorien er stadig uklar. Men på et tidspunkt var de tæt på at tage livet af Darwins evolutionsteori. Mutanter har det med at lave rav i den det og man finder sjældent mellemformer. skal man ikke have læst mange tegneserier Nogle af evolutionsteorierne omfattede for at vide og det gælder også i biologien. guddommelig indgriben. Og en guddom Den moderne evolutionsteori bygger i store kan vel gøre, hvad den vil, også skabe helt træk på Charles Darwins tanker. Han lagde nye arter, frisk fra fad. Det kunne forklare vægt på betydningen af naturlig selektion de mønstre, man fandt, da man for alvor og tænkte, at evolutionære forandringer begyndte at se nærmere på fossilerne af fortidens måtte ske langsomt og næsten umærkeligt. organismer. Det var ikke de samme Men han var ikke den eneste, der havde arter, man fandt i alle jordlagene, jo dybere en ide om, hvordan evolutionen foregår. man gravede sig ned, og jo længere tilbage Mange af hans rivaler mente, at mutanter og i tiden man kom, jo mere besynderlige var monstre måtte spille hovedrollerne i historien de. En populær forklaring var, at nye arter om livets udvikling, som skete i store blev skabt, når gamle forsvandt, og det kun- spring. Mutanterne var endda lige ved at ne forklare, at de så at sige opstod ud af den tage livet af Darwins teori, og de har ikke blå luft. givet op endnu, men lusker stadig rundt i baggrunden. En indre higen Andre naturhistorikere var metafysikere. Springvis evolution De mente at evolution og udvikling af nye I 1894 udgav den amerikanske naturhistoriker arter skyldtes nogle særlige, indre spilleregseum og senere direktør for American Muler, der var nedfældet i alt levende, og som of Natural History i New York, Henry i sidste ende førte til, at arterne var forprogrammerede Fairfield Osborn, en bog, hvor han ridsede imod en eller anden form for evolutionstankens historie op fra de gamle endemål. Mange teorier havde den slags indre grækere til sin egen samtid. I langt de fleste higen mod det perfekte som evolutionær tilfælde var man nået frem til, at udviklingen drivkraft. Hvis den slags teorier var kor- måtte ske i spring og ikke gradvist. rekte, var der vel heller ikke noget til hin- Mange naturhistorikere havde svært ved at der for, at udviklingen så kunne ske i store forestille sig glidende overgange mellem spring, det var jo bare en hurtigere måde at arterne, Hver art er næsten altid nem at adskille komme videre på. Det var bl.a. det, Osborn fra de arter, der ligner den mest, sine og mange af hans samtidige mente. nærmeste slægtninge ville man sige i dag, Darwin og spring Selv Charles Darwin var klar over, at naturen nogle gange bevægede sig i spring. Både i Arternes oprindelse fra 1859 og senere i hans tobindsværk om variation hos tamdyr og dyrkede planter fra 1868 gav han eksempler på det, han kaldte sports. Af og til finder man eksemplarer af dyr og planter, som ser helt anderledes ud, end de plejer. Det kunne være duer, der pludselig havde fjertoppe på hovedet eller fjerdækkede ben, eller ferskentræer, der pludselig dannede skud, hvorpå der voksede glatte nektariner frem. Darwin mente, at sports især opstod i fangenskab eller under dyrkning, måske som en reaktion på ændrede leveforhold. I naturen var de derimod sjældne, her skete forandringer ganske langsomt og med små skridt. Darwin havde udtænkt en mekanisme, naturlig selektion, som sikrede, at evolution så at sige skete helt af sig selv uden hverken guder eller metafysik, men han havde ikke nogen forklaring på, hvor al den variation, råstoffet, som evolutionen skulle arbejde med, kom fra. Det var et problem, der optog store del af hans arbejdsliv, og som han aldrig fik løst. Det skulle tage mere end 50 år at nå hen i retning af en løsning, og det krævede en helt ny videnskabsgren, genetikken, og her lurede mutanterne. Mutanter I 1886 begyndte den hollandske fysiolog Hugo de Vries sine genetiske undersøgelser af planten natlys. Han var overbevist om, 20
2 at evolution er et faktum dyr og planter forandrer sig og nye arter opstår men han var lige som mange af sine samtidige ikke overbevist om, at naturlig selektion var forklaringen. Dels syntes naturlig selektion at være en alt for svag mekanisme, og det var svært at forestille sig, at den kunne skabe nye former og arter, kunne skabe nye former og arter, dels var det svært at tro, at den evolutionære kurs mod store forandringer forsøg og selvbestøvninger fik han skabt endnu flere nye former, bl.a. kæmpemæssige natlys. Alle opstod pludseligt og helt uforudsigeligt og ikke gennem langsom og gradvis evolution. De Vries offentliggjorde sine opdagelkunne holdes over så lange tidsrum, som Darwin insisterede på. Nøglen måtte ligge gemt i den måde, ny variation opstår på. Blandt efterkommere af ni planter fandt han to helt nye typer, som han mente måtte være nye arter. Og i et andet forsøg med frøplanter, fandt han ud over de to former, han først var stødt på, også en helt tredje form, som han også gav et artsnavn. Gennem krydsnings- Af og til finder man eksemplarer af dyr og planter, som ser helt anderledes ud. Her ser et par duer, der ikke har en helt almindelig fjerdragt. Darwin kaldte dem sports, vi kalder dem mutanter. 21
3 tema ser i bogform i 1901 og 1903, og her støder man for første gang i biologiens historie på betegnelsen mutation. Mutationer var i følge de Vries stærkt afvigende individer, som han mente måtte være råstoffet for evolutionen, i dag ville man nok kalde dem mutanter. De Vries arbejde med natlys-mutanter vakte stor opsigt, og hans mutationsteori fik mange tilhængere. Men med tiden fandt man ud af, at hans mutanter ikke var resultatet af nyopståede arvelige egenskaber. Nogle af dem var dannet ved kromosomfordoblinger, fx havde en kæmpe-mutant, som fik navnet gigas, 28 kromosomer mod de normale 14. Natlysplanters kromosomer opfører sig også anderledes end de fleste andre organismers, og det betyder, at der eksisterer et hav af vildtlevende varianter, især i Nordamerika (natlys er indført til Europa), og man fin- der særlig mange hybrider. Med andre ord, så er natlys en rigtig dårlig forsøgsplante, hvis man vil studere den biologisk arvs natur og dannelsen af ny variation. men da det blev klart, var man allerede på vej med en anden mutationsteori. bananfluemutanter Den store genetiker Thomas Hunt Morgan var lige som de Vries ikke tilfreds med Darwins teori. Han mente ikke, at selektion kunne spille nogen vigtig rolle for evolutionen. I stedet mente han at forandringer afhang af de mutationer, der opstod helt af sig selv. Morgans studier af bananfluer viste, at nye varianter med fx særlige øjenfarver eller krøllede vinger opstår lige med ét. På kæmpekromosomerne i fluernes bugspytkirtler kunne han endda se, at der var sket forandringer i arvematerialet. Omkring århundredskiftet og et par årtier frem var mutanter og mutationer ved at tage livet af Darwins teori. I et standardværk om biologiens historie fra begyndelsen af 1920 erne kan man læse, at Darwins teori for længst er blevet afvist på alle vigtige områder. Men det kom ikke til at holde, cirka et årti senere var Darwins teori tilbage igen. Mutationer viste sig ikke altid at have store konsekvenser for individet, og man fandt en måde at beskrive evolution på gennem forandringer af genpuljer og via matematiske formler. Pludselig gav det god mening, at evolution foregik langsomt og i små skridt. Håbefulde monstre og evo-devo Richard Goldschmidt var professor ved universitet i München, hvor han havde studeret den genetiske baggrund for dannelsen af de Skildpadden er alligevel ikke et monster Der er ikke mange gode eksempler på håbefulde monstre i dyreverden, men i mange år var skildpadden et af dem. Hos mange firbenede dyr ligger skulderbladet uden på ribbenene, det gælder fx fugle, dinosaurer og pattedyr. Men hos skildpadder ligger det inde i brystkassen, på indersiden af ribbenene, som er vokset sammen med pladerne i rygskjoldet. Det er svært at forestille sig et skulderblad, der ganske langsomt og via mange mellemformer glider ind imellem ribbenene, mens det stadig havde kontakt med forlemmerne. I stedet kunne man tænke sig, at den første skildpadde med indre skulderblad er opstået som et lyn fra en klar himmel som et af Goldschmidts håbefulde monstre. Skildpadden mistede monsterværdigheden for nogle få år siden, da man kiggede nærmere på anatomien af uddøde hvirveldyr. Hos de ældste hvirveldyr ligger skulderbladet lige ved forkanten af det forreste ribben (og bag halsen og kraniet, man skal forestille sig et dyr, der går rundt på alle fire). Først senere er det gledet bagud på ydersiden af brystkassen under evolutionen af fx fugle, dinosaurer og pattedyr eller bagud og ind i brysthulen hos skildpadderne. På fossilet af den ældste kendte skildpadde, Odontochelys, ser man tydeligt, at skulderbladet for 220 millioner år siden lå foran brystkassen. Så bliver det pludselig meget nemmere at forestille sig mellemformerne. Man kan endda følge skulderbladets vandring, hvis man kigger nærmere på nutidens skildpaddefostre. Heller ikke her kommer ribben, skulderblad og lemmeknogler i vejen for hinanden. 22
4 leder 23
5 tema to køn hos sommerfugle. I 1935 måtte han om håbefulde monstre (hopeful monsters), emigrere til USA, hvor han blev professor som han udgav i bogform i Nye arter, ved University of California. skrev han, opstod pludseligt ved omfattende Goldschmidt havde som mange andre forandringer af deres udvikling fra befrugtet ægcelle til voksent individ. Forandringer af datidens forskere svært ved at acceptere, at naturlig selektion og gradvis evolution kunne føre til helt nye og anderledes bygningstræk. De genetiske forandringer var så kunne være mekanismerne bag dannelsen af nye arter. Forskellene mellem arterne var store, at han kaldte dem makromutationer, så store, at han mente det måtte kræve en og evolutionen var ikke gradvis, men skete i særlig forklaring. Hans løsning var teorien store spring, såkaldte saltationer. Makromu- Vi er alle mutanter Alle mennesker bærer rundt på unikke mutationer, dvs. steder i vores dna, hvor vi afviger fra vores forældre. De unikke mutationer er opstået under dannelsen af æg- og sædceller og er altså en del af vores genom fra den allerførste deling af det befrugtede æg. Man har længe gættet på, at vi hver især havde mellem 100 og 200 unikke punktmutationer, hvor en enkelt dna-base er forandret, men det ændrede sig efter offentliggørelsen af en undersøgelse i 2011, hvor man havde gjort sig den umage at gennemse de komplette genomer fra medlemmerne af to familier. Forskerne fandt frem til, at børnene havde omkring 60 unikke mutationer blandt de 6 milliarder baser, de havde fået fra far og mor (ægcelle og sædcelle kommer hver med 3 milliarder baser, som til sammen danner det diploide genom i kropscellerne). Nu er to familier ikke meget at bygge en undersøgelse på, men andre forskergrupper er nået til lignende tal, bl.a. ved analyser af genetiske varianter blandt islændinge. Og det kan få betydning for studiet af vores egen evolutionshistorie. Hvis tallene er korrekte, skal den mutationsrate, som man bruger ved udregning af stamtræer for mennesket og vores nærmeste slægtninge, sættes til omkring 1 mutation per 100 millioner baser per generation. Tidligere blev den ofte sat til omkring 2,4 mutationer per 100 millioner baser per generation. Den lavere rate betyder, at udviklingslinjerne i vores stamtræ, fx ned til den sidste fælles forfader med chimpansen, bliver længere og rækker tilbage til en fjernere fortid, end man hidtil har regnet sig frem til. Man kan også skue fremad. Hvis vi antager, vi er cirka 7 milliarder mennesker, må der findes mere end 400 milliarder unikke mutationer i blandt os. Menneskets genom består af 3 milliarder baser, så man skulle tro, at alle tænkelige mutationer gode, ligegyldige og dårlige allerede er i omløb. Der burde være nok for evolutionen at lege med, hvis vi altså husker at dele vores mutationer med andre. tationerne var nok sjældne, og det var ikke alle håbefulde monstre, der klarede sig, men det var for Goldschmidt den eneste måde, nye arter kunne dannes på. Naturlig selektion var ikke sat ud af spillet, men var kun ansvarlig for småtilpasninger inden for arten, ikke for dannelsen af de store mønstre som fx livets stamtræ. Goldschmidt var oppe mod den moderne evolutionsteori, som byggede på Darwins tanker, og som havde gået sin sejrsgang i årtiet før hans egen teori, og hans håbefulde monstre var lette at gøre grin med. Men palæontologerne kunne bruge hans ideer. Fossiler af marine invertebrater og alle mulige hvirveldyr viser, at en art stort set er uforandret fra den opstår til den uddør. Arten synes oven i købet at være opstået pludseligt, man finder meget sjældent mange mellemformer med sporene af gradvis udvikling mellem arterne. Darwin kendte faktisk til problemet, men mente, at man nok ville finde mange flere mellemformer, hvis de geologiske jordlag havde været mere komplette. Desuden kunne man tænke sig, at nye arters dannelse skete inden for begrænsede områder, hvorfra man tilfældigvis ikke havde nogle fossiler. Det er stort set den forklaring de fleste vil bruge i dag, men der var især i 1970 erne og 80 erne forskere, der mente at nye arter dannedes af helt andre årsager, fx som håbefulde monstre. I dag er der ikke mange goldschmidtianare tilbage, men de håbefulde monstre er her stadig. Siden 1990 erne har man fundet en 24
6 lang række genetiske mekanismer, der er ansvarlige for dannelsen af den levende organismes krop og organer. Studiet af genregulering og opdagelsen af homeobox-gener har udløst både nobelpriser og ført til dannelsen af et helt nyt forskningsfelt, evolutionary developmental biology også kaldet evo-devo. Ganske små mutationer kan få store konsekvenser, hvis de tænder eller slukker for gener, og ved at ændre på timingen af store grupper af gener kan der dannes helt nye former. Vi er næsten tilbage ved de Vries ideer om mutationer, men nu på baggrund af 100 års genetiske studier. Og vi står tilbage med en evolutionsteori, hvor der både er plads til tilpasninger i luntetrav og artsdannelse med stormskridt. Mutanter og monstre er ikke henvist til overtroen. Og du har sikkert haft et par stykker blandt dine forfædre. Haven er fuld af monstre. Her forskellige mutanter af morgenfrue. Typen ved navn Calendula prolifera må siges at være særlig monstrøs. Tavle 208, bind 2, fra Basilius Besslers Hortus Eystettensis, et håndkoloreret værk om haveplanter udgivet første gang i Jørn Madsen er biolog og researcher ved Museum Minds, Statens Naturhistoriske Musem. Mutanter af have-ranunkel, Ranunculus asiaticus (øverste række og nederst til højre). Nogle med takkede kronblade eller afvigende farver, andre med fyldte blomster, bl.a. en hvor en mindre blomst vokser frem på en stilk dannet i midten af den gamle blomst. Tavle 32, bind 1, fra Basilius Besslers Hortus Eystettensis, et håndkoloreret værk om haveplanter udgivet første gang i
O V E R L E V E L S E N S A B C
Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er
Læs mereDisposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål
Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen
Læs mereO V E R L E V E L S E N S A B C
Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er
Læs mereNaturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.
Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe
Læs mereLivets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling
Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,
Læs merePræsentation: Genetikeren Theo Dobzhansky har sagt: Nothing in biology makes sense except in the light of evolution.
Evolution Niveau: 9. klasse Varighed: 7. lektioner Præsentation: Genetikeren Theo Dobzhansky har sagt: Nothing in biology makes sense except in the light of evolution. Molekylærbiologen Sydney Brenner
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2
Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne
Læs mereMenneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen
Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver
Læs mereDu bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner
Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner Måske er du heldig at have de lange, slanke ben fra din mors side, og måske lidt mindre heldig at have fået de store fortænder
Læs mere,...$0 .., '" <, "._,,-.y..:---'-&c,<... \ : " >t,~ '1; ~j.::i. "' r :., "'IiI' '!!j' #,-
>-. \ : "
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereJordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum
Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for
Læs mereForord...7. Udvikling uden Gud...11
Indhold Forord...7 Udvikling uden Gud...11 Fire problemer for evolutionsteorien...17 1 Ingen makroevolution...18 2 Ingen fossile mellemformer...22 3 Ingen sammenhæng mellem tilfældige mutationer og evolution...28
Læs mereHvordan er det gået til?
Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner
Læs mereSkruedyrenes evolution
Skruedyrenes evolution Materialer: 8 forskellige søm og skruer per hold. Formål: At tegne et slægtskabstræ udfra morfologiske karaktertræk Når arterne er blevet indsamlet og identificeret, skal de systematiseres.
Læs mereEvolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.
Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret
Læs mereNaturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:
Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker
Læs mereGenerne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner
Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereDarwin som geolog og palæontolog. Resuméer af foredrag
Darwin som geolog og palæontolog Resuméer af foredrag Møde i Dansk Geologisk Forening 17. december 2009 Program 17.00 Velkomst ved Bent Lindow 17.05 Hanne Strager (SNM): Darwins videnskabelige karriere
Læs mereMenneskets opståen 1+2. Elevopgaver til del 1
Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne opgaver til del 1 Sydamerika Darwin finder et stort fossil. Se om du kan genkende
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereSvalespillet et spil om seksuel selektion
Svalespillet et spil om seksuel selektion af: Anne-Mette Carlsson Biologilærer, Frederik Barfods Skole, Frederiksberg Her er et uddrag fra min rapport Seksuel Selektion, som jeg skrev på seminariet, og
Læs mereIdeer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling
Ideer til forsøg Udgangspunkt: Liv og udvikling Morten Medici August 2018 Hvad tænker I? Benyt notatark. Snak sammen med naboen Tid: 3 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget?
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:
Læs mereMenneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen
Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker
Læs mereSKELETTET. Kroppens knogler kaldes for
Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler
Læs mereNår du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID.
OM AL T D OM AL TID SKOLE 1 8 PROGRAM FIND FORTIDEN MÅL TIDEN MÆRK TIDEN Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID. I skal finde fortiden,
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Tobias Wang : Store opdagelser: Darwin og evolutionstanken Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Store opdagelser:
Læs mereLærervejledning danskedinosaurer.dk
Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereALLE TIDERS DINOSAURER. Alvilda. Alvilda JOHAN EGERKRANS
ALLE TIDERS DINOSAURER JOHAN EGERKRANS Alvilda Alvilda HVAD ER EN DINOSAUR? Du ser dinosaurer hver eneste dag uden at tænke over det. Skaden ved grillen, som snupper en pomme frite, den lille musvit på
Læs mereDe første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs mereCRO MAGNON- MENNESKET
1 CRO MAGNON- MENNESKET Hvor kom det fra? Rolf Kenneth Myhre www.visdomsnettet.dk 2 CRO MAGNON-MENNESKET Hvor kom det fra? Af Rolf Kenneth Myhre (Oversættelse Ebba Larsen) Kom Cro Magnon mennesket fra
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereMennesket og Neandertaleren (og 800 gymnasieelever) Mikkel Heide Schierup Center for Bioinformatik Aarhus Universitet
Mennesket og Neandertaleren (og 800 gymnasieelever) Mikkel Heide Schierup Center for Bioinformatik Aarhus Universitet Verden for ca. 300.000 år siden Neandertaler Denisovans Homo erectus Homo sapiens Hobitter
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereEvolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet
Evolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet Af Kristian Bánkuti Østergaard Det er de lovende ord for særudstillingen Livsformer på Naturhistorisk Museum i Århus. Udstillingen forklarer
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereAlle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?
Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.
Læs mereArbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015
Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev
Læs mereOM AL T D SKOLE PROGRAM VEJLEDNING TIL BIBLIOTEKARER OG LÆRERE
OM AL T D 18 SKOLE PROGRAM y 1 X y 2 VEJLEDNING TIL BIBLIOTEKARER OG LÆRERE OM AL T D y 1 18 SKOLE PROGRAM X y 2 DINOSAUREN HVAD SKETE DER? MATERIALEOVERSIGT 1 Elevvejledning 1 Hæfte 1 terning? HVAD HANDLER
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og
Læs mereEn lille fjer til fem dinoer
En lille fjer til fem dinoer [En artikel der ikke blev plads til i ORIGOs diskussionstemanumre 131/132] Af Knud Aa. Back, pens. biologilærer, efter en idé i det svenske Genesis Tegning fra The mammals
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller
Læs mereProteinfoldning og chaperoner
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereBananfluer og nedarvning
Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold maj- juni, 12/13 HF i Nørre Nissum, VIA University College
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mere(Farve)Genetik hos katte
Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold
Læs mere21. søndag efter trinitatis II
21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Biologi
Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereGenbrug af behandlingsformer
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereLidt om stamcellebehandling
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende fremskridt med "inducerede" stamceller Stamceller fra HS-patienter er blevet vigtige
Læs mereIntroduktion til Evolutionsteori
Introduktion til Evolutionsteori Anders Gorm Pedersen Molekylær Evolutions Gruppen Center for Biologisk Sekvensanalyse DTU Systembiologi gorm@cbs.dtu.dk 1 /33 Symbolsk repræsentation af DNA-struktur DNA-molekylet
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx
Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med
Læs mereDe bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen
De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede
Læs mereLidt biologisk historik
Lidt biologisk historik Som indledning til AT-forløbet om Tro og viden forsøger jeg mig med en oversigt over vigtige begivenheder inden for biologien sit i historisk lys det følger nedenfor Men først lidt
Læs mereNår vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.
Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den
Læs meremtdna og haplogrupper
mtdna og haplogrupper "Slægtsforskning uden navne - den mødrende linje" Af Jacob H. Gren og Anders Mørup-Petersen Artikel fra Slægtsforskeren, marts 2018 I de to foregående numre af Slægtsforskeren har
Læs mereAvl på honningbier det genetiske grundlag I
Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereBIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI
BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Historiens
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1
Uge 5 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge5_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 11.23 Uge 5 l Verden omkring
Læs mereEksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution
Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereForsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag 5. 6. klasse 1 FAG: Udfordringen/Drama KLASSE: 5. og 6. Klasse ÅR: 14/15 Lærer: MK 6. klasse har drama før jul og 5. klasse har drama efter jul. Begge klasser
Læs mereSkabelsesberetninger
Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)
Læs mereSpørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes
Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne
Læs mereÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN
ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN OM NOBELPRISMODTAGERNE I ØKONOMI 2011 Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims Præsentation på Statens Naturhistoriske Museum Nobelkavalkade 2012 d. 25/1 2012 ved Professor
Læs mereLøsning af simple Ligninger
Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereJulemandens arv. Kapitel 19. De fortsatte ind gennem en sluse hvor Professor Swindon var nødsaget til at bruge sit adgangskort.
Kapitel 19 Professor Swindon gik med rolige selvsikre skridt ned ad gangen med Johnny og Jenny i hælene. De var i panik. Ingen af dem havde tænkt på at så gamle dokumenter kunne være blevet indskannet
Læs mereEvolutionsteorien. fundamentet for den moderne biologi. AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet Nat.au.dk/foredrag
Evolutionsteorien fundamentet for den moderne biologi Evolutionsteoriens endegyldige fremsættelse George Lyell 18. juni, 1858 JD Hooker Wallace 1. juli, 1858 Darwins inspirationskilder Geologi Fossiler
Læs mere2. Nervesystemet og rusmidler
1. Antibiotikaresistens oplæg om bakterier og deres udvikling af resistens mod antibiotika. Kom herunder ind på hvordan bakterier kan opnå genetisk variation, hvordan antibiotika virker samt hvordan det
Læs mereDa mennesket blev til 2. del genetiske undersøgelser
4 Da mennesket blev til 2. del genetiske undersøgelser Biaka pygmæ Nye molekylær-genetiske undersøgelser har kraftigt forøget vor viden om slægtskabet mellem de nulevende befolkningsgrupper og deres fælles
Læs mereSkagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst
Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereMENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR
ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereHver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han
1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4
Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka
Læs mereBIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1
BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 Kvælstof, fosfor og vandmiljøplaner Gør kort rede for kvælstof og fosfors kredsløb i naturen - og kom ind på følgerne ved udledning af næringssalte til vandmiljøet. Med udgangspunkt
Læs mereScience Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction
Science Fiction Fordybelsesområde: Science fiction Begrundelse for valg af prøveoplæg: Jeg valgte Kælderfødt, fordi den snakkede for en god sag. Familier der pga. fattigdom bliver tvunget til at arbejde
Læs mereVariation og selektion hos den ægyptiske origami-fugl (Avis papyrus)
Variation og selektion hos den ægyptiske origami-fugl (Avis papyrus) Introduktion: Den ægyptiske origami-fugl (Avis papyrus) lever i tørre områder i Nordafrika. Den lever af dadler og drikker af friske
Læs mere