Efterår 2017 Semesterstart uge 35

Transkript

1 1. Semester Fysioterapeutuddannelsen Nordsjælland Efterår 2017 Semesterstart uge 35 1

2 Semesterets temaer og temabeskrivelser Fysioterapi, profession, videnskab og læring (10 ECTS) Temaet orienterer sig mod en grundlæggende forståelse af studiets arbejdsformer og den studerendes læring i forhold til fysioterapeutisk praksis og professionens arbejdsområder, herunder tværprofessionelle samarbejdsrelationer. Fokus ligger endvidere på forståelse af det fysioterapeutiske videngrundlag herunder menneske-, kropsog sundhedssyn, samt de lovmæssige og etiske rammer for professionsudøvelsen. Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse og ræsonnering (20 ECTS) Temaet orienterer sig mod den fysioterapeutiske undersøgelse og ræsonnering samt anvendelse af argumenter og belæg baseret på teorier fra praksis og videnskab Med udgangspunkt i funktionsevne og livskvalitet er fokus på krop, bevægelse og berøring, som mål, middel og udtryksform, understøttet af viden om mennesket, herunder bevægeapparatet, fysiologisk funktion og patologi. Temaet orienterer sig endvidere mod den professionelle relation, kommunikation, samarbejde og borgerinddragelse. Læringsudbytte Viden 1. Identificere og forklare grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger og centrale arbejdsområder, som professionens teoretiske og praktiske kundskabsområde retter sig imod. 2. Redegøre for love, regler og etiske rammer af betydning for professionel praksis. 3. Definere samarbejdsrelationer med tværprofessionelle samarbejdspartnere. 4. Identificere og redegøre for professionens videnskabsteoretiske forståelser og teorigrundlag. 5. Redegøre for grundlæggende forhold vedrørende menneskets bevægeapparat, fysiologiske funktioner og basale patofysiologiske funktioner samt deres indflydelse på bevægefunktion, som forudsætning for aktivitet og deltagelse i forskellige livsfaser. 6. Redegøre for årsager til fysiske, fysiologiske og psykiske reaktioner på berøring og manuel vævspåvirkning. 7. Redegøre for teoretiske perspektiver på sundhedsfaglig kommunikation og professionel relation, herunder borgerinddragende interaktion. 2

3 Færdigheder 8. Anvende og redegøre for fysioterapeutiske teorier og metoder som grundlag for fysioterapeutisk ræsonnering, i et borgerorienteret perspektiv, herunder inddragelse af sundhedsmodeller og argumentation med udgangspunkt i disse. 9. Anvende viden om grundlæggende forhold vedrørende menneskets bevægeapparats strukturer, vævstyper og bevægefunktion, samt fysiologiske / patofysiologiske funktioner af betydning for bevægefunktion. 10. Udvælge og demonstrere relevante fysioterapeutiske manuelle teknikker, samt planlægge, udføre og justere basal manuel og fysioterapeutisk vævsundersøgelse og behandling. 11. Afprøve basal vidensøgning og kildekritik, i forbindelse med indhentning af fysioterapeutisk videngrundlag. Kompetencer 12. Reflektere over egen rolle som sundhedsprofessionel med udgangspunkt i etiske og juridiske retningslinjer, samt ud fra en forståelse for borgercentreret praksis. Semesterstruktur Semesteret har en varighed af 20 uger svarende til 30 ECTS. Figur viser semesterforløbet delt i uger, med angivelse af teori- (T) og klinisk undervisning (K), tværprofessionelt uddannelseselement (TU), og prøver (P). Forårssemester (semesteret starter 1. februar) T/T T/T U U T T T T K T T T T T T T T T T T T T P P Efterårssemester (semesteret starter 1. september) T/T T/T U U T T T K T T T T T T T T T T T T T T P P 3

4 Tværprofessionelt uddannelseselement Det tværprofessionelle forløb er tilrettelagt på tværs af de tre sundhedsuddannelser i UCC: psykomotorik-, fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelsen. Med udgangspunkt i uddannelsernes fælles grundlag præsenteres og diskuteres temaer, der har betydning for arbejdet med andres sundhed og det tværprofessionelle samarbejde. Der er fokus på spændingsfeltet mellem sundhed og sygdom, på forståelser af og etiske/juridiske perspektiver på det professionelle møde med borgere, klienter og patienter. Endvidere diskuteres kontekstens betydning for ovenstående. Forløbet varer 6 dage og vil veksle mellem fælles faglige oplæg, aktiviteter på mindre tværprofessionelle hold og deltagelse i gruppeprojekter. Forløbet afsluttes med en forudsætningsgivende og dermed obligatorisk studieaktivitet. Vidensområder og fag Fagområder/fag ECTS Videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi 2 Professionel kommunikation, informationsteknologi og sundhedsinformatik 1 Fysioterapi teori og metode Movement science/bevægelsesvidenskab 3 Fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticering, udredning og behandling 4 Muskuloskeletal fysioterapi 2 Sundhedsfremme og forebyggelse 1 Anatomi 5 Humanfysiologi og ernæringslære 4 Patologi og farmakologi 3 Sundhedspsykologi 2 Almen- og sundhedspædagogik 2 Lovgivning, forvaltning, sundhedsøkonomi og ledelse af sundhedsindsatser 1 I alt 30 Heraf udgør klinisk undervisning 1 ECTS og tværprofessionelt uddannelseselement 2½ ECTS Fag og indhold Videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi Videnskabsteoretiske retninger og forskningsmetodologier Evidensbaseret fysioterapeutisk praksis Etik i relation til mødet med patienten/borgeren Videnskabelig argumentation Natur-, human- og samfundsvidenskab 4

5 Beskrivende, forstående, forklarende og handlingsrettede forskningsmetodologier Det professionelle møde; magtasymmetri, Professionssociologi og etik; herunder etiske retningslinjer Etisk argumentation Professionel kommunikation, informationsteknologi og sundhedsinformatik Dokumentationspraksis og argumentationsformen heri Litteratursøgning og denne som belæg og hjemmel i klinisk ræsonnering Nonverbal kommunikation som integreret del af mødet mellem borgeren og den sundhedsprofessionelle, samt som en betydningsfuld del af den fysioterapeutiske undersøgelse Dokumentationspraksis I sundhedssektoren Basal litteratursøgning relateret til relevante databaser og videnskabsområder Berøring både som mål og middel I kommunikation Den studerendes og borgerens nonverbale møde Fysioterapi teori og metode Hovedemne: Movement sciences/bevægelsesvidenskab Fysioterapeutisk argumentation og fysioterapeutiske kliniske ræsonneringsmodel Krop og bevægelse som begreb og fænomen Forskning og teorier om bevægelse og funktion Centrale begreber og terminologi Musik, rytme og bevægelse Praktiske færdigheder og kendskab til egne bevægelsesmæssige muligheder og bevægekvaliteter Hovedemne: Fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticering, udredning og behandling Fysiologiske, mekaniske, neurologiske og psykologiske virkninger af fysioterapi med fokus på manuelle undersøgelse og behandling Berøringens betydning for relation mellem patient og behandler Introduktion til fysioterapeutuddannelsen, fysioterapi som profession og samarbejdspartnere Fysioterapeutens og patientens verbale og nonverbale kommunikation, herunder etik og empati i relation til basal vævsundersøgelse og behandling Introduktion til International Classification of Function (ICF) Introduktion til fysioterapeutisk anamnese Hovedemne: Muskuloskeletal fysioterapi Fysiologiske, mekaniske, neurologiske og psykologiske virkninger af muskuloskeletal fysioterapi i undersøgelse og behandling Fysioterapiens historie Hygiejne og forholdsregler i relation til manuel undersøgelse og behandling 5

6 Arbejdsstillinger, lejring af patient samt forflytningsteknik Introduktion til evidensgrundlaget for manuelle teknikker Identifikation af udvalgte anatomiske strukturer gennem inspektion, palpation og muskelfremkaldelse Basal muskel - og ledfunktion og vurdering, herunder goniometri og 0-5 test Vævsidentifikation Muskuloskeletal undersøgelse og behandling af UE og axiale skelet, med fokus på bløddelsteknikker Hovedemne: Sundhedsfremme og forebyggelse Fysisk aktivitet i relation til sundhedsfremme og forebyggelse Praktiske bevægelsesfærdigheder og -kvaliteter Introduktion til grundtræningsformer herunder kredsløbs-, styrke- og bevægelighedstræning Introduktion til UCCs didaktiske undervisningsmodel Pædagogiske- og didaktiske overvejelser Anatomi Anatomien som belæg og hjemmel i en argumentatorisk klinisk refleksion, herunder en biomekanisk argumentation som en del af diagnostik og behandling Anatomiens tavse viden som en del af identifikation, undersøgelse og behandling Nomenklatur for anatomiske strukturer, ringplaner, retninger, bevægelser og akser Væv og dets biomekaniske egenskaber Musklers udspring, tilhæftning, virkning, innervation samt form og beliggenhed. Leddenes frihedsgrader, ledender, ligamenter, kapsel, bruskdannelser samt alt andet, for leddenes funktion, vigtigt. Det perifere nervesystems forløb, beliggenhed og funktion (eksplicit og demonstrativt) Pelvis, underekstremiteter og truncus herunder thorax og abdomen Humanfysiologi og ernæringslære Fysiologien som belæg og hjemmel i den kliniske refleksion, herunder en biologisk og biomekanisk argumentation Makroskopisk og mikroskopisk/molekylær opbygning og funktion Basal biomekanik (ydre og indre kræfter, momentforhold, led- og stillingsbelastninger Cellernes, herunder specifikt muskel og nerveceller Basalt om nervesystemet herunder det autonome nervesystem Basalt om kredsløbet. Basalt om ventilation Patologi og farmakologi Hovedemne: Sygdomslære og basal cellebiologi Basal mikrobiologi Terminologi Smitteveje, bakterier og vira 6

7 Celleskade og celledød Inflammatoriske proces og infektionspatologi Immunsystem Genetik Symptomer og lægelig klinisk vurdering Hygiejneregler og principper Sundhedspsykologi Psykologiske forståelser og færdigheder i det relationelle og kropslige møde mellem den sundhedsprofessionelle og borgeren. Herunder anvendelse af viden om kroppens psykologi til at kvalificere den kliniske ræsonneringsproces Menneskets kroplige identitet i den sundhedsprofessionelle rehabilitering Det psykologiske og fysiologiske grundlag for kropslige og emotionelle reaktioner i det sundhedsprofessionelle møde Menneskets forskellige psykologiske forudsætninger for bevægelse Psyke og soma som komplimentære begreber Empati Neuropsykologi Kropsidentitet, køn, kropskultur Berøring Psykosomatik Bevægelsespsykologi Almen- og sundhedspædagogik Pædagogiske strategier som sundhedsprofessionel i en relationsprofession Læring som udvikling for borgeren med udgangspunkt i egen udvikling som sundhedsprofessionel Læring ud fra en deltagerorienteret og borgerinddragende tilgang Læring som del af den kliniske ræsonnering med betydning for egen og borgerens udvikling Sundhedspædagogik i den kliniske ræsonnering med udgangspunkt i borgerinddragelse Begrebsafklaring af fagbegreberne pædagogik og sundhedspædagogik Lærings- og refleksionsbegreber; herunder læringsmiljø, læringsforudsætninger, modstand på læring, feedback, refleksion i klinisk ræsonnering, professionens tavse viden Relationsprofessionalitet, herunder relation mellem borger og behandler og etablering af en professionel kontakt Sundhedspædagogisk praksis, herunder deltagelsesbegrebet Det patientcentrerede praksisbegreb og sundhedssystemets forståelse af "det gode patientforløb Lovgivning, forvaltning, sundhedsøkonomi og ledelse af sundhedsindsatser Lovgivning relateret til fysioterapeutisk praksis Forvaltning af sundhedssektoren Sundhedsøkonomi Ledelse af sundhedsindsatser 7

8 Relevante love for fysioterapeutisk praksis; sundhedslov, servicelov m.m. Velfærdsprofessionernes virkefelt; historik og professionssociologi Sundhedsvæsenet opbygning, ledelse og samarbejde Klinisk undervisning Hovedemne: Introduktion til fysioterapeutisk praksis Introduktion til etiske og juridiske retningslinjer i mødet med patienten, herunder dokumentationspraksis i sundhedssektoren Rollen som fysioterapeut, herunder verbal og nonverbal kommunikation Fysioterapeutisk undersøgelse og analyse af fund ICF som ramme til strukturering af patientens situation; herunder introduktion til Klinisk Ræsonneringsproces i Fysioterapi Bevægelses og funktionsvurdering Deltagelse-, Aktivitet og KFA Hygiejneregler i praksis Etiske og juridiske retningslinjer i mødet med patienten Fysioterapeutisk dokumentationspraksis indblik i dokumentationspraksis med udgangspunkt i konkret(e) patientforløb Undervisnings- og studieformer Eksempler: Problematiserende, argumenterende meningskonstruktion, enkeltvis eller i kollaborative fællesskaber med og uden underviser Teoriundervisning Praksisundervisning: Simulering, praksisdemonstration, vejledning/feedback, workshops Studiebesøg, studiegrupper og peer-learning Opgaveløsning, projektarbejde og læringsaktiviteter IT inddragende undervisning i form af diskussionsstrenge, audiovisuelle opgaver, elektroniske quiz, websider, 3D-læringssoftware og elektroniske læringselementer Demonstration og afprøvning 8

9 Der forventes studieaktivitet svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Studieaktiviteten er planlagt efter Studieaktivitetsmodellens fire læringsrum: 1. Deltagelse af underviser og studerende initieret af underviser 2. Deltagelse af studerende initieret af underviser 3. Deltagelse af studerende - initieret af studerende 4. Deltagelse af underviser og studerende - initieret af studerende. Nedenfor ses semesterets aktiviteter indenfor de fire kategorier. Undervisning (265) Prøve (30 min) Klinisk undervisning (30) Workshops, vejledning/feedback Studievejledning 4(+1 klin?) obligatoriske læringsaktiviteter (40/50 t) Studieaktivitet (10t) Studiebesøg Studiegrupper Peer-learning, workshop, laboratorieøvelser Projektarbejde 295 timer 37 % Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser(e) 130 timer 16 % Deltagelse af studerende, initieret af underviser(e) 80 timer 10 % Deltagelse af underviser(e) og studerende, initieret af studerende 295 timer 37 % Deltagelse af studerende, initieret af studerende Studieaktivitet; studiecafe, skrivecafe, eksamenscafe, læringsaktiviteter Eksamenskurser Deltagelse og arbejde i studiegrupper, studieopgaver Studievejledning, vejledning Mentorordning Studiegrupper, selvstændig studieaktivitet, studieplaner, studiecafe Forberedelse; teoretisk og klinisk undervisning, (265) Forberedelse til prøve (37?) Mentor-/tutorordning 9

10 Forudsætningsgivende læringsaktiviteter Der gennemføres 5 forudsætningsgivende læringsaktiviteter i semesteret. LA 1.1 Tværprofessionelt element Den forudsætningsgivende studieaktivitet består af aktiv deltagelse i gruppeprojektet, hvor hver gruppe skal aflevere et skriftligt produkt på 3-4 normalsider, der er udarbejdet efter Formkrav og redaktionelle retningslinjer for skriftlige opgaver samt vedlagt litteraturliste. Der er mundtlig fremlæggelse på 6. undervisnings dag, hvor der gives feedback fra medstuderende og den tilknyttede underviser. Studieaktiviteten vurderes individuelt godkendt/ikke-godkendt. Såfremt den forudsætningsgivende studieaktivitet bedømmes ikke-godkendt, skal den studerende udfærdige en erstatningsopgave. LA 1.2 Anatomi Enten 14 delelementer eller tilstedeværelse 80 % af undervisningstiden samt udarbejdelse og godkendelse af 4 forudsætningsgivende læringsaktiviteter. LA 1.3 Humanfysiologi og ernæringslære; bestående af 3 delelementer, herunder 1 i patologi og farmakologi Patologi sygdomsfremkaldende processer Humanfysiologi - Biomekanik Humanfysiologi - Diffusion LA 1.4 Klinisk undervisning; bestående af 2 delelementer Observationer og refleksioner i klinisk praksis Analyse af planer og bevægeretninger LA 1.5 Fysioterapi teori og metode Bevægelse og bevægelsesvidenskab. Se specifikke beskrivelser af læringsaktiviteterne for krav til form og indhold Semesterprøve Forudsætninger og krav For at deltage i semesterets prøve skal semesterets forudsætningsgivende læringsaktiviteter samt 80 % tilstedeværelse samlet for 1. og 2. semesters kliniske undervisning, være godkendt. Er forudsætningerne ikke indfriet, kan den studerende ikke deltage i semesterprøven. Se studieordningen for uddybning. Prøveform Intern individuel, teoretisk mundtlig/praktisk prøve med forberedelse. 10

11 Eksaminatorer er to interne undervisere. Den studerende trækker indledningsvis et prøvespørgsmål hos eksamninator. Der må medbringes hjælpemidler og noter i forberedelsen. Prøven har fokus på anatomisk palpation samt manuel undersøgelse og behandling af en udvalgt kropslig region relateret til UE eller axiale skelet. Ved prøven må den studerende ikke medbringe noter eller hjælpemidler. Den studerende indgår aftale med en medstuderende, der deltager som undersøgelsesperson. Prøven placeres i uge 3-4/ Prøveforløb Total tid 60 minutter, inkl. votering og tilbagemelding fordelt som: 30 min: forberedelse 25 min: den studerende demonstrerer inspektion, anatomisk palpation og muskelidentifikation, af udvalgte strukturer tilhørende underekstremiteten eller det axiale skelet. Endvidere skal den studerende udføre manuel undersøgelse og behandling af udvalgte dele af regionen. 5 min: votering og tilbagemelding Bedømmelseskriterier Bedømmelse sker efter gældende karakterskala, jf. semestrets læringsudbytte nr. 1, 5, 6, 9 og 10. Indstilling til prøven Påbegyndelse af semesteret og godkendelse af semesterets forudsætninger for at gå til prøve, indstiller den studerende til semesterprøven. Se studieordning for nærmere beskrivelse. Prøven kan ikke afmeldes. Dette gælder dog ikke ved dokumenteret sygdom og/eller barsel. Ved sygdom skal fremvises lægeerklæring. Regler for omprøve, sygeeksamen og klager Er den studerende ikke bestået eller har været sygemeldt, er hun/han fortsat tilmeldt prøven, som afholdes hurtigst muligt. Se studieordning for nærmere beskrivelse. Dato for omprøve/sygeprøve vil blive oplyst via studieadministrationen. Klager vedrørende eksamensafgørelse følger bestemmelse i gældende bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, 11

12 Semesterets vejledende litteratur Med mindre andet er angivet henvises til nyeste udgave. Fysioterapi teori og metode Beyer, N.( ) Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering Hoppenfeld, S. () Physical examination of the spine and extremities. Appleton & Lange Kendall, F P., McCreary, E., Provance, P., Rogers M., Romani, W. () Muscles - testing and function. Lippincott Williams & Wilkins Kissow, AM., Lisby, H., Læssøe, U. () Bevægelse en grundbog. FysioMunksgaard Linde, N., Borg, J. () Lærebog i massage. Munksgaard Lund, H., Bjørnlund, IB., Sjøberg, NE. (). Basisbog i fysioterapi. Munksgaard Lunde, H. () Forflytningsteknik. Gads Forlag Shumway-Cook, A. Woollacott, M. () Motor Control: Translating Research into Clinical Practice. Lippincot, William and Wilkins Anatomi Bojsen-Møller, F. () Bevægeapparatets anatomi. Munksgaard Netter, FH. () Atlas Of Human Anatomy. Saunders/Elsevier Eller Netter, F. H., 2015, Atlas der Anatomie, Elsevier GmbH Videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi Fuglsang L, Olsen PB, Rasborg K (red) (2013) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, på tværs af fagkulturer og paradigmer. 3. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Humanfysiologi og ernæringslære Simonsen, EB, Kern Hansen, L. (2007). Lærebog i Biomekanik. København: Munksgaard 1. Udgave. Schibye, B Klausen, K. () Menneskets fysiologi, FADL Beyer, N. () Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering Patologi og farmakologi Vyberg, Mogens. (2016) Patologi og farmakologi. Munksgaards forlag. 4. udgave Schulze et. al. (2010)Basisbog i Sygdomslære. Munksgaards forlag. 2. udgave 12