N å r B ø r n Udvikler Deres Identitet

Transkript

1 N å r B ø r n Udvikler Deres Identitet G e nnem Legen U n i v e r s i t y C o l l e g e S y d d a n m a r k, P æ d a g o g u d d a n n e l s e n A a b e n r a a A n e t t e F r e d e r i k s e n - P A V e j l e d e r : M e t t e L y k k e d e g e n P r ø v e o p g a v e : B a c h e l o r P r o j e k t. T e g n m. m e l l e m r u m :

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Afgrænsning... 4 Metodeovervejelser... 4 Teori overvejelser... 5 Begrebsafklaring... 7 De 3-4 åriges sociale udvikling Mit Menneskesyn Etik i pædagogens arbejde Barnets leg Legens historie Børns leg et centralt område Hvorfor er legen vigtig? Læring gennem legen Vygotskijs tilgang til legen Del konklusion Børns dannelse Dannelse vs. Uddannelse Dannelse vs. opdragelse Dannelse i legen Del konklusion Kreativitet Socialisering vs. Leg Og Dannelse Relationen mellem jævnaldrene Læringsmiljøets betydning for barnets leg og dannelse Diskussion af leg, læring og dannelse Konklusion Litteraturliste

3 Indledning Børnehaverne har som der ses i dagtilbudslove 1 stk. 2 medansvar for at fremme børns ( ) trivsel, udvikling og læring 1. Dette medfører også at pædagogerne skal arbejde meget med børnenes interaktion med andre, både børn og de voksne, da dette også er en stor del af samfundet i dag. Samfundets udvikling og især synet på den kvindelige hjemmegående husmor, som huserede i 1950 erne, har haft en stor indflydelse på, at børnene i dag opholder sig mange af deres vågner timer i en daginstitution. Dette fordi, at langt de fleste forældre begge arbejde og dermed har behov for at barnet bliver passet. Det er blevet pædagogernes ansvar at afløse forældrene og dermed har pædagogerne et ansvar overfor børnenes trivsel, udvikling og læring. Pædagogen i daginstitutionen bliver til barnet omsorgsgiver, der får en afgørende rolle for barnets trivsel og udvikling 2. Pædagogens opgave er også, at arbejde med børnenes personlige, kropslige og det sociale udviklingspunkt, dette fordi det er vigtige egenskaber at have i samfundet. Derfor blev der i foråret 2004 vedtaget en lov om de pædagogiske læreplaner. I 8 stk. 2 står der: at den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring 3. Alle børnehaver har i dag fælles retningslinjer for børns udvikling. Opgaven for pædagogerne bestod og består stadig i, at pædagogerne i løbet af året inddrager børnene i aktiviteter, der kan bidrage til deres alsidige personlige udvikling, sociale og sproglige kompetencer, krop og bevægelse, natur og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier. Endvidere stod der skrevet i lovforslaget, at læreplaner i børnehaven ikke skulle fortolkes skoleagtigt. Det handler derimod om børnenes dannelse, udvikling og forandring, og der blev skitseret et aktivt læringsbegreb, hvor børnene bliver set som hovedaktører i sin egen udvikling 4. Legen har en stor indflydelse på børns sociale, sproglige og kropslige udvikling. Stig Brostrøm kommer også ind på legen i hans artikel børnehavens didaktik, nu og i fremtiden, at der er behov 1 Jappe 2011 s Ritchie (red) 2010 s Jappe 2011 s Brostrøm 2012 besøgt d

4 for en lege-forskning, der søger at overskride fri-leg begrebet og udforske leg som pædagogisk metode, play-based learning, og guided-play uden at miste legens sjæl 5. Da jeg har meget fokus på legen i min opgave, og hvordan barnet lærer gennem legen både sammen med andre med også selv. Barnets har fra de tidlige år en lyst til at ville lege, de vil udforske verden gennem en leg. Jeg vil i min opgave komme udover det, at børns leg er noget frit og lystbetonet, jeg vil grave dybere ned i begrebet leg. I den pædagogiske praksis kan legen opfattes på forskellige måder, både til indholdet og til funktionen af legen. Derfor synes jeg det er spædende at undersøge hvordan pædagogernes planlagte lege og børnenes frie lege, kan udvikle børnenes dannelse og sociale udvikling. Problemformulering Hvordan kan vi gennem legen skabe de optimale forudsætninger og udviklingsbetingelser for barnets identitet/dannelse med særlig henblik på det 3-4 årige i børnehaven? Afgrænsning Jeg vil i min opgave have fokus på børn i alderen 3-4 år. Jeg vil kun kort komme ind på legekulturen, hvordan legen var før i tiden og så hvordan den er nu, da jeg synes det er vigtigt at vide hvordan det har været. Jeg vil have læringsbegrebet med i min opgave, da det er vigtigt. Metodeovervejelser Mit overordnede fokus ligger på leg og børns dannelse, i forhold til legen vil jeg komme ind på Peter Ø. Andersen og Jan Kampmanns beskrivelse af børns legekultur og hvordan lege kulturen ser ud i dag. I forlængelse med legekulturen, vil jeg komme ind på hvorfor legen er så vigtig i den pædagogiske praksis og hvordan børnene kan udvikle sig igennem legen. Når man snakker om leg, snakker man også om samspillet mellem både andre børn med også pædagogerne, derfor vil jeg undersøge relationen B/B-B/V i forhold til barnets sociale udvikling. Mit andet fokuspunkt er børns dannelse, kommer Ole Thyssen ind på når dannelse ikke kan ske med ydre midler, bliver den til selvdannelse 6. Ud fra dette citat vil jeg undersøge hvilke former for 5 Ibid besøgt d

5 dannelse der foreligger i forhold til barnets udvikling. Som et led i børnenes dannelses processer finder jeg også opdragelsen som en del af børns dannelses. Immanuel Kant kommer skriver om det, Opdragelse forstår vi som omsorg, disciplin, undervisning samt dannelse. Følgelig er mennesket først spædbarn, siden elev og lærling 7. Ordret opdragelse kan i virke negativt, men jeg vil vende det at være noget positivt, nemlig at pædagogerne støtter, underviser og vejleder børnene på bedst mulig måde. Jeg vil i min opgave tage udgangspunkt i det humanistisk pædagogiske menneskesyn, her ses Individet som et socialt væsen. Det humanistiske menneskesyn bygger også på humanistiske tradition, der tager udgangspunkt i at individet er unikt og ansvarligt, og at den frie vilje styrer bevidstheden. Jeg vil undersøge hvordan læringsmiljøet fungerer i forhold til børns dannelse og leg. Rebecca Isbell skriver Blandt andet, at når børn leger sammen i små grupper, er der flere muligheder for at opbygge den socio-dramatiske leg 8. Det andet der ligger under leg og dannelse er kreativitet. Dette vil jeg også undersøde i min opgave. Teori overvejelser For at få et indblik i børnenes legekultur både i dag men også før i tiden, vil jeg bruge Peter Ø Andersen og Jan Kampmann som er mag. Art. Og cand. Mag. I pædagogik og sociologi, forskningslektor ved Roskilde Universitetscenter. Da Kampmann har været med i et forsknings projekt om børns socialisationprocesser og den pædagogiske praksis, kommer han også ind på børns leg og legens historie. I forhold til begrebet leg vil jeg komme ind på Ole Fredrik Lillemyr og Stuart Brown præsentation af legen, Lillemyr er professor i pædagogik. Begge kommer ind på legen i børnehaven, noget omkring omsorg, leg og læring og til sidst synet på opdragelse og dannelse. 6 Thyssen? s Kant 2000 s Isbell 2010 s

6 Jeg vil i forbindelse med det legende lærende barn, undersøge hvordan leg og læring hører sammen, her vil jeg bruge Eva Johansson og Ingrid Pramling Samuelsson begge er professorer i pædagogik. De skriver begge om hvordan børn lærer gennem legen og hvordan leg og læring hænger sammen. I forbindelse med, at jeg vil undersøge hvordan børn lære igennem legen i dag, vil jeg også komme ind på Vgotskys teori om nærmeste udviklingszone. Når man snakker om identitet, betyder det i bund og grund, hvem man er, både som barn og voksen. Den britiske sociolog Anthony Giddens har beskrevet det moderne menneskes identitet eller selvidentitet, som han også kalder det, som værne personens egne valg i dag, men snakker man om tidligere, ja så var man født med en identitet, da det mere handlede om slægt og traditioner. I forhold til Giddens kommer Erik Erikson også ind på Identitetsdannelse, han nævner at identitetsudviklingen udvikles helt tilbage fra barndommen og forsætter hele livet. Immanuel Kant skriver om dannelse og omsorg, disse to begreber langt sammen udspringer ordret opdragelse, som også er et stort begreb i den pædagogiske praksis, og som jeg vil kigge nærmere på. Lars Geer Hammershøj er cand.mag. i idehistorie, p.hd. i sociologi og har skrevet en bog om Kreativitet et spørgsmål om dannelse. Heri kommer Lars Hammershøj ind på den kreative proces, kreativitet og selvdannelse og ligeledes pædagogik og kreativitet gennem legen. For at få et indblik i børnenes samspil med hinanden både jævnalderen børn, men også børn sammen med lidt ældre børn, Vil jeg bruge Ivar Frønes bog De ligeværdige. Her kommer Frønes nemlig ind på at forholdet til jævnaldrende altid har haft stor betydning for børns udvikling. Frønes kommer altså ind på barn-barn relationen. Men jeg vil kigge lidt dybere og se hvordan barn-voksen relationen også har en betydning for børns udvikling. Gode læringsmiljøer giver børnene mulighed et inspirerende miljø, der giver motivation til at kunne fordybe sig i lege. Til dette vil jeg bruge bogen gode læringsmiljøer for børn der blandt andet er skrevet af Frank ørsted Andersen. 6

7 Begrebsafklaring I forlængelse af tidligere afsnit, vil jeg starte med, at redegøre for de centrale begreber, som jeg bygger min opgave op omkring, for derved at sikre fælles faglig udgangspunkt for resten af denne opgave. Legebegrebet: Hvad er leg i vores liv? Hvad går selve legen endelig ud på? Og hvorfor leger vi? Dette er nogle af de spørgsmål jeg har stillet mig selv. Så jeg på bedst mulig måde kan finde frem til en definition af legebegrebet. I de tidlige år af barndommen er legen noget man bare finder på. Børn finder det der interesserer dem, og ud fra det leger de. Når man er sammen om en leg, finder man i fællesskab ud hvordan reglerne er og leger ud fra disse. Det kan være svært at finde en endelig definition af selve legebegrebet, da der er mange meninger om hvad leg endelig er. Stuart Brown kommer ind på at Hos os kan leg også opstå, uden at vi bevidst sætter os ned og siger: nu skal vi lege. Legen i sin mest grundlæggende form finder sted uden en indviklet, intellektuel ramme ligesom det er tilfældet med fordøjelse og søvn 9. Med 2 børn, har jeg selv erfaret at legen kan opstå uden man siger nu skal vi lege. Det er bare noget der sker i hverdagen, den ikke planlagte leg for mig, kan ske både udenfor og indenfor. Udenfor kan det være i børnenes legehus eller trampolinen, eller indenfor på legeværelset med f.eks. dukker. Men hvilke egenskaber har legen edelig? Det spørgsmål har Brown også svaret på, det er Umiddelbart formålsløs: f.eks. børn leger fordi de gerne vil lege. Der er som sådan ikke for at sikre ens overlevelse, ligeledes leger man ikke fordi det er praktisk. Børn leger for legens skyld. Frivilligt: legen i f.eks. en børnehave, er ikke en pligt. Det er noget børnene gerne vil, både med pædagogerne indflydelse og på egen hånd. Naturlig tiltrækningskraft: man kan bruge legen som et middel mod kedsomhed. Når jeg f.eks. leger med mine børn, så føler jeg mig godt tilpas. Tidløs tilstand: denne tilstand hører lidt sammen med den næste. 9 Brown 2012 s

8 Formindsket selvbevidsthed: i forhold til tidløs tilstand, kan man blive så opslugt af en leg at man helt glemmer tiden. Det samme gælder faktisk at man bliver mindre bevist om sig selv. I legen tænker man ikke over om f.eks. ens hår sidder godt, eller hvordan man ser ud i f.eks. udklædnings tøj. Vi er som sagt til stede i nuet, man tænker ikke over alle andre ting man skal nå. Man kalder også det at man er i flow. Muligheder for improvisation: i legen kan man som sådan gøre hvad man vil, man behøver ikke være låst fast til en bestemt måde at legen skal leges på. Lyst til at blive ved: når man oplever f.eks. flow i legen, har man ikke lyst til at skulle stoppe legen. Men når f.eks. legen er færdig og man skal noget andet, ja så har man lyst til at lege igen 10. Man kan sige at legen har mange egenskaber. Legen er noget man, både som barn men bestemt også som voksen har lyst til og kan fordybe sig i. Det har jeg oplevet både ved den frie leg i børnehaven, men også den mere planlagte pædagogiske aktivitet. Identitetsdannelse: Når man ikke er bundet til tid og sted, hvem er man så? Hvad skal man tro på, og hvem er man så, hvis man nu pludselig skifter perspektiv i forhold til nogle bestemte systemer? Det er nogle spørgsmål det moderne individ reflektere over. Giddens kommer ind på, at det indebærer en proces, hvor man hele tiden er tvunget til at dannet et billede af sig selv ved hjælp at de valg man er tvunget til at foretage 11. Dette er dette billede af sig selv, som Giddens kalder selvidentitet. Man kan sige at dannelsen af individets identitet handler også om at man hele tiden er i selvforhør som Giddens kalder det. Jeg vil konkludere det som, det vi mennesker gør, når vi reflektere over hvad der sker. Man stiller sig selv nogle spørgsmål der for individet til at reflektere. Det kunne være, hvad er det der sker lige nu? Hvad føler jeg lige nu? Hvad skal jeg fortage mig, for at komme videre? 10 Ibid. 11 Giddens 1996 s

9 Ordret selvbiografi hænger meget sammen med individets selvidentitet. Individets selvbiografi er selve kernen af selvidentitet i den moderne sociale tilværelse. Især når det drejer sig om en selvfortolket selvbiografi, der er skabt at individet selv 12. Det vil altså sige at identitet handler om individets opfattelse af sig selv i samspillet med omverden. Identiteten er bundet til individets evne til at holde sin egen fortælling i gang. I forhold til at individet tit reflektere over det vedkommende oplever, kaldes også for en selvdannelsesproces. Spørgsmålet her er så hvordan, kan det man oplever bruges på en konstruktiv måde til en forandring eller udvikling af individet. Kreativitetsbegrebet: Kreativitet stammer fra det latinske ord creare, der betyder at skabe 13. Hvis et barn er nysgerrigt og kan forstille sig noget som ikke er der. Så der er forudsætninger for at tænke og handle kreativt. En af grundene til at man som pædagog skal stimulere børnenes kreativitet, er så de kan bruge kreativiteten i de situationer, som kan være svære at håndtere 14. Her mener jeg, at man i de svære situatitioner hvor man står magtesløs og ikke ved hvad man skal gøre. Her kan man så bruge kreativiteten til at komme videre og finde nye måder at løse situationen på. Lars Geer Hammershøj, kommer også ind på emnet kreativitet. Hammershøj har udviklet et nyt og samtidrelevant begreb om kreativitet og fremlægger på den baggrund et bud på en ny kreativitetspædagogik.. Lars G. Hammershøj kommer også ind på at der er stor enighed om, hvad der betegner det kreative produkt. Det kommer nemlig af en ide, et udtryk, en vare eller en leg, som både er ny og relevant 15. Ideen til begrebet om kreativitet som en dannelsesproblematik kom frem da Hammershøj mente at der er stor lighed mellem dannelsesprocessen og den kreative proces, nemlig en lighed til det, der konstituerer og driver disse processer Ibid s Berg 2011 s Ibid s Hammershøj 2012 s Ibid. 9

10 Jeg vil komme mere ind på hvordan kreativitet og dannelse hænger sammen. Og hvordan kreativitet kan bruges i legen. Læringsmiljøet: Rebecca Isbell skriver i afsnittet indretning af et godt lege og læringsmiljø i børnehaven, når børn leger sammen i små grupper giver der større muligheder for børnene. Så de kan dele deres ideer, løse de problemer der kunne opstå og at børnene i små grupper bedre har mulighed for at have indflydelse på selve legen 17. Når man som pædagoger etablerer legerum i f.eks. et pige/drenge rum. Hvor børnenes interesse for at begynde en leg, og hvor der er plads til børnene. Når børnene ikke skal slås om pladsen, er der større chance for at børnene fordyber sig i den leg de har påbegyndt. Isbell kommer også ind på at pædagogens rolle i selve processen at etablerer et godt lege og læringsmiljø for børnene er utrolig vigtig 18. Dette vil jeg komme mere ind på i afsnittet om det gode læringsmiljø. De 3-4 åriges sociale udvikling Når barnet bliver tre år, sker der rigtig meget omkring den sociale udvikling. Samværet og legen med andre børn på samme alder tiltager. Jo ældre børnene bliver, udvikler det samspil sig mere og mere 19. Anne Stokkebæk skriver at, i 3-6 årsalderen bliver samspillet med andre børn stadig mere synkroniseret og koordineret 20. Børn har brug for hinanden, de kan inspirerer og motivere hinanden f.eks. ved leg. Når de er sammen med andre børn, udvikler børnene nemlig deres sociale kompetencer. Barnet begynder også at udvikle evnen til at kunne tage den andens perspektiv, at sætte sig i det andet barns sted. Når børn i tre årsalderen begynder at udvikle relationer til andre børn hænger det sammen med, at de har et stort behov for at lege og have nogle at lege med. Som jeg er kommet ind på før, lære og udvikler børn sig i samspil med andre, de kan lære forskellige færdigheder fra hinanden. Barnet lære at være sammen med andre, dvs. at man godt kan være sammen, selvom der bliver ændret regler, så er man sammen uden at der opstår konflikter. For at der skal opstå en god relation 17 Isbell 2010 s Ibid 19 Stokkebæk, 2012 s Ibid s

11 mellem børn, må børnene ikke være for forskellige i deres grundlæggende niveauer, det ene barn må ikke være for dominerende og relationen må ikke være for konfliktpræget 21. Mit Menneskesyn I det pædagogiske felt er det vigtigt at være bevidst om sit eget menneskesyn, da dette afspejler sig i arbejdet med den brugergruppe man arbejder med. Jeg ser primært individet ud fra det humanistiske menneskesyn. Yngve Hammerlin beskriver det humanistiske menneskesyn: det går i korthed ud på, at mennesket er et subjekt, et unikt jeg, der har frihed, ansvar og værdighed 22. Individet har hensigter med sine handlinger, altså nogle mål. I det humanistiske menneskesyn er menneske ligeværdige. Hammerlin kommer også ind på: Mennesket har en egenværdi, det er skabende og har fri bevidsthed til selv at forme livet 23. Individet er altså et socialt væsen, som er afhængig af sit miljø og sine relationer til familie, venner og andre 24. Jeg arbejder overordnet ud fra det humanistiske menneskesyn. Det gør jeg fordi, jeg mener at det vigtigt at vi skal via vores professionelle rolle støtte og guide individet med respekt og omsorg til selv at udvikle kontrol eller magt over eget liv. Etik i pædagogens arbejde Eva Johansson beskriver etik som værende de værdier og normer for hensynet til sig selv og andre, som børn skaber i deres indbyrdes samspil. 25. Etikken vokser altså frem mellem menneskets konkrete relationer. Barnet skal ikke kun have mulighed for at udvikle sine personlige kompetencer, men skal også have mulighed for at komme frem til sine egne meninger og holdninger. Pædagogens opgave er altså, at forberede barnet til en selvstædig tilværelse i samfundet, da etikken også skabes ud fra vores livserfaringer. 21 Ibid 22 Hammerlin 2012 s Ibid 24 Haupt Johanson 2001 s

12 Johansson skriver også, børns forståelse af og læring om etik har stor betydning ikke kun for barnets udvikling og læring, men også for udviklingen i samfundet, hvor barnet forventes at tage et moralsk og socialt ansvar 26. De voksne i barnets liv altså forældrene, pædagoger og lærer, har stor betydning for at barnets får en viden omkring samfundet normer og værdier. Men det er alligevel også vigtigt at barnet skaber sine egne meninger og holdninger. I forhold til at, jeg i mit menneskesyn kom ind på at man skal se barnet som en helhed, kommer man her også ind på det etiske. Da man som pædagoger ikke kan adskille barnets tækning, sanselighed, kropslighed, følelser og hvordan barnet forholder sig til andre 27. Barnets leg Jeg vil i afsnittet omkring legen, komme ind på legens historie. Dette fordi jeg mener, at det er vigtige at vide noget omkring legen før og nu, hvis man som pædagog skal kunne danne og udvikle barnets kompetencer bedst muligt. Legens historie. Jeg vil komme ind på den tætte afhængighed, der er mellem barndomsudviklingen på den ene side og vores forestillinger om børns lege på den anden side. Peter Andersen og Jan Kampmann skriver i bogen Børns Legekultur, og 1600-tallet kunne børn og voksne lege de samme lege. I den tid var forældrene tæt på deres børn, det var ikke tit at børnene legede for sig selv. Grunden til at forældrene var så meget med i børnenes lege var, fordi der i den tid ikke var så meget fokus at arbejdet ikke optog så meget af dagens tid 28. Peter Andersen og Jan Kampmann kommer ydermere ind på, at lege og adspredelser udgjorde ikke blot pauserne mellem et indentitetsbærende arbejde, men derimod et af hovedmidlerne til at danne og bevare det kollektive bånd og dermed fremme en fornemmelse af fællesskab Ibid. 27 Ibid s Andersen 1996 s Ibid s

13 Børn og voksne deltog altså i mange forskellige ting sammen, det kunne være fester, ceremonier og forskellige hasardspil. Børnene deltog aktivt i de forskellige aktiviteter, hvorimod man i dag ser på at f.eks. fester er for ungdommen ikke børnene, og de hasardspillene der heller ikke i dag er noget for børn. I de senere år fandt man ud af at spillene kunne bruges som et led i undervisningen, hermed kunne der være forskellige regler og underviserne kunne kontrollere spillets gang. Eftersom legen i denne tid var fælles for alle, blev det i de senere år mere opdelt. Også beskrevet som, at der var lege for voksne og adelsmænd, på den anden side var der lege for børn. Udviklingen gik altså i en retning af, at gamle fælleslege overgik til at være folkelige lege og børnelege 30. Legen i vores tidsalder, er ikke længere et integreret led i de voksnes hverdagsliv. Nu opfattes legen at være tilhørende børnenes verden. I dag er det blevet sådan, at det indenfor den pædagogiske praksis er vigtigt for de voksne at give børnene mulighed for at lege sammen. Børns leg et centralt område Ole Fredrik Lillemyr kommer i hans bog leg-oplevelse-læring i børnehave og skole ind på, at der mindst findes tre grunde til at legen er vigtig for børnene: 1. At pædagoger/lærer, forældre og andre voksne, der har lejlighed til at observere børn leg, lærer meget om børnene. 2. At man som pædagog kan se, at børn opnår erfaringer gennem legen, de udforsker, afprøver og anvender fantasien på en sådan at de lærer dem selv at kende og udvikler selvtillid. 3. At børn socialiseres gennem legen. Samtidig med at den udgør en arena for socialisation, forbereder den børnene på udvikling og socialisation 31. Leg er ikke altid blevet set som noget vigtigt i den pædagogiske praksis. I den senere tid er dette dog blevet ændret til det bedre. I forhold til førskolepædagogikken, har legen været et af de mere centrale begreber inden for pædagogikken. Da legen er en vigtig aktivitet for børn og vækker barnets engagement. 30 Ibid s Lillemyr 2005 s

14 Som jeg er kommet ind på i legebegrebet, er legen for barnet noget lokkende og lystbetonet. Legen for barnet er vigtig, da børns leg siger os meget om barnets udvikling og læring. Som jeg har oplavet i mine praktikker er det den frie leg, der tiltaler børnene mest. Hvorfor er legen vigtig? Når man tænker på at mange børn bruger mange af deres vågne timer i en institution, har barnet behov for den frihed som det er at lege. Barnet har nemlig mulighed for at slappe af i den frie leg og have et frirum til at fordybe sig i en leg. Som jeg også har været inde på, så er legen vigtig for barnets udvikling, både på det sociale område men bestemt også på det personlige område. Lillemyr kommer her ind på at, gjennom leken utvikler barnet sin sosiale og kommunikative kompetanse, som de vil få mye bruk for senere i livet 32. Når barnet leger sammen med andre børn, udvikler det altså sine sociale kompetencer, men det er også vigtig, at børn får nogle succes oplevelse i forhold til at lege sammen med andre. Legen har mange funktioner der gør at legen er så vigtig for barnet. Det er blandet andet: At barnet udforsker miljøet og udfolder sig kreativt. Udvikler og styrker barnets identitet og selvfølelse. Og at barnet udvikler som sagt både sociale, intellektuelt, følelser og fysik-motorisk 33. Legen har altså mange funktioner, der gør at den er utrolig vigtig for barnet. Pædagogens rolle er ligeledes en vigtig del, da pædagogen kan observere barnet i de situationer hvor barnet leger, og på den måde finde ud af hvor barnet ligger henne redt udviklingsmæssigt. Læring gennem legen Børns liv er en helhed og kommer kontinuerlig til live imens barn udfordre og gennemlever sin verden. Leg og læring er et kropsligt fænomen, dette fordi både leg og læring er en del af barnets liv, og er med til at danne barnets til det menneske det skal være i fremtiden 34. Legen for børn, er ikke bare en leg, nej den gør noget ved børnene. Ligesom det ses ved børns læring, dette gør også noget ved børnene. Dette hænger meget sammen med at børn som Eva Johansson og Ingrid 32 Lillemyr 2011 s Ibid s Johansson 2011 s

15 Samuelsson beskriver det i deres bog om Lærerig Leg: som subjekt er vi rettet mod og aktører i verden. Sammen med andre subjekter erfarer vi og skaber mening i vores livsverden 35. Med dette menes at, læringen både kommer fra legen alene men bestemt også sammen med andre. Dette giver god mening for mig, da det er noget jeg har oplevet i de praktikker jeg har været i. Hvis et barn sidder selv og leger med f.eks. en togbane, har jeg oplevet at de andre børn nærmest sværmer om dette barn der bare sidder selv. De andre børn tiltrækkes af legen og det at lege sammen med andre. I legen sker der mellem børnene, ofte forhandlinger. Her mener jeg, at børn leger på jævnbyrdige vilkår, dette er med til at sammenhængen i legen ofte forandres og at deltagerne udskiftes. Der findes altså ikke noget der er rigtig og forkert i børnenes legeverden. Men henblik på dette, bliver legen til en arena for børn med hensyn til at lære og udvikle både sociale og kommunikative kompetencer 36. Leg og læring har altså nogle fællestræk der gør at man som pædagog kan bruge legen i den pædagogiske praksis. Det er især børnenes lyst, kreativitet, valgmuligheder, meningsskabelse samt børns muligheder for kontrol og skabelsen af mål som mulige og vigtige dimensioner i både leg og læring 37. I børnehaven regi er det altså blevet sådan, at børnehaverne har fået en ny opgave, nemlig at både leg og læring betragtes som hinandens modsætninger. Fantasien i legen er ligeså vigtig. Johansson beskriver det i bogen Lærerig Leg: Fantasi handler om de muligheder, deltagerne har for at flytte sig tankemæssigt væk fra den aktuelle leg/læringsaktivitet, der gives og tages i samspillene. ( ) At visualisere noget, som ikke er synligt, skabe metaforer, symboler og billeder 38. Det at bruge fantasien i legen mener jeg, gør at barnet i svære situationer senere i livet kan takle disse situationer på en anden måde. Altså at man kan tænke/fantasere om hvordan lige den situation kunne løses. Jeg har oplevet at børn er meget kreative omkring det at fører deres fantasier ud i livet gennem lege. 35 Ibid 36 Ibid 37 Johansson 2011 s Johansson 2011 s 49 15

16 Vygotskijs tilgang til legen Leif Strandberg skriver i bogen Vygotskij i praksis, at zonen for den nærmeste udvikling er afstanden mellem det faktiske udviklingsniveau, ( ) og det potentielle udviklingsniveau 39. Han mener altså, for at barnet udvikler sig skal det igennem nogle udviklings niveauer. Strandberg kommer desuden ind på, at leg skaber en zone for barnets nærmeste udvikling 40. Man kan som pædagog godt bruge Vygotskijs zonen for nærmeste udvikling, når man snakker om børns leg. Et barn der leger, opfører sig altid på en måde, der rækker ud over barnets daglige væremåde. Det kan opfattes som om at barnet er ældre end det i virkeligheden er. Vygotskij beskriver legen som, når ønske, der ikke umiddelbart kan tilfredsstilles eller gemmens, gør deres entre, og den tendens til umiddelbar ønskeopfydelse, som er karakteristisk for den forudgående fase, fastholdes, ændres barnets adfærd 41. Barnet kommer altså ind i en fantasi verden, hvor barnets ikke-realiserbare ønsker kan virkeliggøres, det er denne verden Vygotskij kalder for legen. Det at børn kan bruge ting til noget andet end det de er beregnet til kaldes for imaginær situation 42. Altså kan barnet have mange forskellige relationer til f.eks. et bord. For små børn er det noget den kommer til at kravle ind i. Til at starte med er bordet noget ubegribeligt, børn har mange forskellige meninger om hvad et bord skal bruges til. Senere hen når børnene bliver lidt større, bliver bordet til noget mere begribeligt, nu kan man sidde ved det og f.eks. tegne eller klippe/klister. Barnet lærer også at betegne dette objekt som et bord, herefter kan barnet finde andre muligheder til at lege med bordet. Det kan jo også bruges til at f.eks. lave huler. Legen kan bruges til at barnet udvikler en evne til at frigøre sig fra den umiddelbare situation til en verden, som barnet selv skaber. En anden vigtig ting legen er med til at udvikling ved børnene er børns vilje sin evne til at træffe bevidste valg 43. Her mener jeg, at det er barnet der styre legen og det der sker i legen. Det er barnet selv der har lavet reglerne og selv overholder disse regler. Det er altså barnets vilje der styre legen og ikke omvendt. Som jeg skrev tidligere i afsnittet, at 39 Strandberg 2009 s Ibid 41 Ibid s Ibid 43 Ibid

17 barnet kan i legen opfattes ældre end det er i virkeligheden, dette kan nævnes i forhold til at et legende barn bruger to jegér. Det vil sige, at barnet har et fiktivt jeg og et jeg i virkeligheden. Det er som om det fiktive jeg er lidt klogere end det virkelige jeg. Vygotskij beskriver dette som et barn opfører sig altid på en måde, der rækker ud over dets gennemsnitsalder, ud over dets daglige adfærd; i legen er det, som om det var et hoved højere end mig selv 44. I legen i går barnet i samspil med sig selv, og undersøger hvad det er på til at blive og hvem det er. Derfor er legen så utrolig vigtig, både i forhold til barnets udvikling med også barnets identitetsdannelse. Del konklusion Vi er altså gået fra en tid hvor familien var fælles om aktiviteterne, til en tid hvor legen er mest forbeholdt børnene. Legen er desuden blevet en del i den pædagogiske sammenhæng, både i daginstitutionerne og skolerne. Legen er vigtigt i forhold til, at pædagogerne kan igennem legen observere børnene, iagttage børnene sammen med andre og se hvordan børnene f.eks. bruger sig selv i andre roller. I legen kan barnet udvikle nogle kompetencer der kan bruges senere i livet og som gør at barnet for succes i fællesskabet med andre. Læring har en stor del når man snakker om legen, fordi børn lærer en masse i den frie leg. Dette kunne f.eks. være at barnet lære at lege sammen med andre, lege at være andre roller eller at bruge fantasien i legen, der jo også er en vigtig ting. Børn der leger, kommer altid til at overstride nogle at barnets grænse, dette er jo det der også kaldes en læreproces, men Vgotsky kalder også dette for zonen for nærmeste udvikling. Børns dannelse Vi som pædagoger har til opgave at styrke og støtte barnet i dens udvikling, både den fysiske og psykiske udvikling. Jeg vil her i dette afsnit om barnets identitetsdannelse komme ind på hvad det indeholder, men også i forhold til legen, da dette er et vigtigt punkt for min opgave. Dannelse vs. Uddannelse Dannelse hører i den grad sammen med begrebet uddannelse, men også begrebet undervisning. Disse tre begreber kommer Lars Hammershøj ind på i hans artikel Dannelse i uddannelse. Hammershøj beskriver det som Dannelse indgår som en del af læringen og de processer, som i 44 Ibid s

18 sidste ende er med til at skabe og danne et menneske 45. Dannelsen i sig selv handler om at det er den enkeltes måde at forholde sig til sig selv, andre og den verden man lever i. Men hvordan hænger dette sammen med, at individet skal uddannes til at være og agere i dette samfund, som man lever i? det vil jeg undersøge. Hammershøj beskriver uddannelsen til at, det handle om at forberede de kommende generationer til at leve i samfundet og om at klare sig på arbejdsmarkedet 46. Indenfor disse to begreber er jeg kommet frem til at, man kan sige det på to måder: den første at man skal dannes som menneske og den anden som samfundsnyttig. Der er kommet mere fokus på at den kommende generation skal kunne noget for at blive til noget, og dermed skal dannes til noget bestemt. Det der også er blevet gjort tydeligere i det samfund vi lever i, er udannelseselementerne såsom viden, færdigheder og kompetencer. Der er kommet målsætninger for hvad børnene skal lære efter endt uddannelse. Jeg er endvidere kommet frem til at så længe der er så meget fokus på uddannelsen, vil selve dannelsesbegrebet komme i baggrunden. Dette synes jeg er forkert, da dannelse er ligeså vigtigt som uddannelsen. Børn skal lige såvel lære sig selv at kende, samt sine meninger og holdninger, men bestemt skal barnet også lære at begå sig i samfundet og være samfundsnyttig. Lars Geer Hammershøj kommer i på en forskel der på mellem begreberne: det ene er, at dannelsesbegrebet ikke handler om viden eller evner. Derfor kalder Hammershøj det for forholdelsesmåde, altså det handler om at man i dannelsesprocessen ændrer individets forholdelsesmåde. Den anden er at det ikke kun handler om den enkeltes forholdelsesmåde, men også om den enkeltes forholdelsesmåde som professionel. I mere faglig forståelse kaldes dette også for almendannelse, som handler om livsduelighed og alsidig udvikling. og professionsdannelse, der altså handler om virksomhedsforståelse 47. For lige at opsummere dette afsnit om dannelse vs. Udannelse. Er jeg kommet frem til at dannelse ikke handler om at tilegne sig en viden eller en evne. Men derimod at man skal ændre sin måde hvor man forholder sig til den viden man får, og hvordan den viden/færdigheder kan/skal anvendes senere hen. 45 Hammershøj Artikel 46 Ibid 47 Ibid 18

19 Dannelse vs. opdragelse Ruth Johnsen snakker om pædagogik på en pædagogisk-filosofisk måde, som omhandler både dannelse og opdragelse. Man har igennem denne pædagogisk-filosofiske måde, fokus på det gode liv, i forhold til hvad der kan bidrage til dannelsen af menneskers menneskelighed 48. I mine praktikker har jeg ofte spurgt pædagoger hvordan de ser på ordret opdragelse i børnehaven. Jeg er kommet frem til, at opdragelse ofte forbindes med udvikling, integration, socialisering samt læring. Men i forhold til Immanuel Kants definition af begrebet opdragelse er en lidt anden, men alligevel noget af det samme. Kant kommer ind på, at opdragelse bygger på omsorg, disciplin, undervisning og dannelse 49. Omsorg er jo til stede i alle former for pædagogisk praksis, det er selvfølelig stadig forældrenes ansvar at drage den fornødne omsorg for deres børn. Men i institutionerne er det pædagogernes opgave at se hvad barnet har brug for, man skal kunne læse barnets behov. Disciplin bruges også i høj grad i de institutioner hvor jeg har været, det er vigtigt at sætte grænser for børn, det gælder både i dagtilbuddet men bestemt også privat, men det skal gøres på en måde så barnet bliver respekteret og med kommunikation mellem barnet og den voksne. Undervisningen hænger sammen med læringen, det er noget barnet skal igennem hele livet, både i børnehaven hvor børnene skal gøres skoleklar og i skolen hvor undervisningen finder sted. Dannelse i legen Dannelse er et historisk begreb i den forstand, at det er menneskets opgave via dannelsen at tilegne sig det fremmede. Maria Øksnes beskriver det som, at erkende det egne i det fremmede for så at vende tilbage til sig selv igen 50. Det betyder altså at man som menneske skal danne sig selv som et væsen, der tilhører historien og ikke stille sig uden for dens virkning 51. Det er her legen kommer ind i billedet, da det er vigtigt at forstå at mennesket ikke er sig selv nok. Man skal altså i dialog med den verden man lever i. Det betyder altså at man skal træde ud af sig selv, for derefter at hengive sig til noget der er større en sig selv. For derefter at lære sig selv at kende som den person som man er Johnsen 2006 s Kant 2000 s Øksnes 2012 s Ibid 52 Ibid s

20 For at forholde dette til et barns legeverden, handler det om at barnet sammen med andre agere som en anden i legen. Barnet træder altså ud af sig selv for at være en anden i legen, så leger de med deres egen dannelsesmuligheder. Øksens kommer desuden ind på, at legen kræver mimetiske forbilleder for i det hele taget at komme i gang. Barnet må forlade sig selv for at finde sig selv 53. Dette forbillede barnet for i legen er ikke nødvendigvis et direkte efterligning af et billede, men mere barnets fortolkning af billedet. Dannelse er en leg, der sker med mennesker. ( ) Det kan med andre ord se ud til, at legen opretholder mulighederne for, at børn kan danne sig selv 54. Barnets dannelse udvikles altså i legen sammen med andre, hvor barnet får lov til at agere som en anden og måske større end hvordan barnet ville være i virkeligheden. Gennem legen udfordrer børnene virkeligheden og siger ja til de mange muligheder det giver. Del konklusion Man skal som menneske dannes til at være menneske men også til at være samfundsnyttig. Men det stater ikke der, nej man skal som menneske opdrages til at være et menneske, dette indebære både den personlige udvikling, disciplin, læring samt det at være sammen med andre (socialisering). Barnet skal igennem nogle processer der gør barnet til et menneske, der både er samfundsnyttig men også har en mening og holdning til samfundet. Men i de tidlige år bruger barnet legen meget, men hvordan hænger det sammen med at barnet skal blive til et selvstændigt menneske. Barnet kan bruge legen til at lege med dens dannelses muligheder, det vil sige at barnet i legen træder ud af selv og ind i en ny rolle. Så som pædagog er det vigtigt at have i baghovedet at barnet bruger forskellige praktiske metoder til at udforske verden så det kan blive et med sig selv. 53 Ibid. 54 Ibid s

21 Kreativitet Hvis man som barn er nysgerrig og kan forstille sig noget der ikke er der, samtidig med at man har et udækket behov for et eller andet, er der forudsætninger for at man kan tænke og handle kreativt 55 Der er en bred forståelse af hvad kreativitet endelig er, i mine praktikker har jeg snakket med pædagogerne om det. Det jeg har fundet frem til er: at definitionen på et kreativitet produkt kan være forskellige ting nemlig en ide, et udtryk eller en leg. Som jeg også er kommet ind på i begrebsafklaringen, kommer Lars Hammershøj ind på at der er en stor lighed mellem den kreative proces og dannelses processen. Dette kan jeg kun give ham ret i, da begge processer kræver selvoverskridelser, det vil sige en overskridelse af en egen verden, men også en overskridelse i det sociale. Man skal overskride grænser for at kunne få nogle erfaringer der kan være med til at danne ens personlighed. Ligheden kommer på baggrund af, at den kreative proces resulterer i en et nyt og relevant produkt. Der er kommet til veje efter at man bryder med eksisterende tankemåde 56. Begge processer har altså noget at gøre med overskridelser, hvor man herefter får nye erfaringer der bruges til at danne ens personlighed. Legen har i lang tid været børnenes måde at udfolde sig på og være kreative, og derfor har legen haft og stadig har meget fokus i pædagogikken. Legen er med til at danne barnets personlighed, derfor er det vigtigt at man som pædagog ikke stopper legeaktiviteter, da disse er vigtige for barnets videre dannelse. Hammershøj kommer endvidere ind på at symbolske lege, er kendetegnet ved at være en kreativ proces 57. Denne type leg er særlig dominerende i førskolealderen, da denne leg type kræver at barnet har et sprog. Ved symbolske lege menes der at barnet giver et objekt en anden mening, som f.eks. et bord der jo bruges til at sidde ved og lave forskellige aktiviteter. Barnet finder så på at dette bord kan bruges til en hule, så får bordet med et en anden betydning og kan bruges til noget andet. 55 Berg 2011 s Hammershøj 2012 s Ibid s

22 Den leg er vigtig for barnet, da barnet øver sin kreative side og bruger fantasien. Fantasien er grundlaget for en kreativ udfoldelse, det vil sige at fantasien giver os mulighed for en anderledes løsningsmulighed. Fantasien kan også bruges til at tænke over noget som man som person eller barn synes er umuligt eller noget der er muligt. Alle disse tanker barnet gør sig og som fører til en handling, kaldes også for kreativitet 58. Socialisering vs. Leg Og Dannelse Ivar Frønes beskriver socialisering som at være, en betegnelse for en proces, hvor barnet udvikler sig til et unikt individ og samtidig bliver en del af sit samfund og sin kultur 59. Det handler altså om hvordan vi som mennesker udvikles og hvad vi udvikles til. Vores udvikling af personligheden handler i den grad om de samfundsforhold, man vokser op i. Vores billede af verden og vores selvbillede er skabt af den sociale og kulturelle sammenhæng. En anden ting socialiseringen har meget lighed med er opdragelsen af børn, da man som forældre/pædagoger former børnene til at kunne møde fremtiden. Man kan sige at båndet mellem barnet og den primære omsorgsperson bevirker, at barnet tager samfundets normer og kultur til sig gennem en proces der kaldes internalisering 60. Internalisering omhandler det sociale forhold, der gøres til et personligt forhold. Omsorgspersonen vil her primært være forældrene, men pædagogen har også en stor rolle i denne proces, da barnet er i daginstitutionen i mange timer om dagen. Det samfund vi i dag lever i gøres til en del af vores primær-socialisering som skabes i familien, senere som sekundær-socialisering, hvor jeg her tænker på pædagoger i daginstitutionen, lærer i skolen og forskellige medier for børn og unge 61. Det mere centrale indhold i socialiseringen er at, mennesket ikke blot formes af sine omgivelser, men den omfatter også udvikling, der gør at mennesker er i stand til at tænke, reflektere og at handle ud fra de tanker man gør sig. 58 Berg 2011 s Frønes 1994 s Ibid s Ibid 22

23 Frønes kommer desuden ind på at, børn der spiller andres roller, som det især sker i leg, både udvikler social kompetence og kulturel forståelse 62. Jeg har observeret i mine praktikker, at børn der leger at de er en anden udfylder dens plads og kan derigennem forstille sig hvad man ville gøre i deres sted. I forhold til lege hvor dette bruges meget kan jeg nævne både regel og rollelege, der begge indeholder at tage en anden rolle/plads. Når et barn spiller en andens rolle, har barnet mulighed for at se sig selv i en anden vinkel og sine egne handlinger, dette kan gøre at barnet bliver klogere på sig selv men også andre. Hvis man ser på børn sammen, måske i en børnegruppe hvor et mindre barn leger med en gruppe af større børn, der ender det tit med at de yngste børn bliver korrigeret i deres roller i legen, man kan også sige at de oplæres i reglerne for socialt samspil og social kontakt. Dette med at bytte roller og leve sig ind i dem, som hvis et barn leger mor og et anden barn leger far eller barnet kan siges at have en sammenhæng med begrebet decentrering der betyder at man ser verden fra et andet perspektiv end sit eget 63. Socialisering og identitetsdannelsen hænger også sammen, men i denne sammenhæng forklarer Frønes at det handler om en evne til refleksion, fortolkning af sociale og kulturelle forhold og valg af strategier og sociale roller. Identitetsdannelse er noget man forsørger at skabe, dette indebærer at menneskers evne til at refleksion og reflekterende sociale handling er en vigtig del af identitetsdannelsen 64. I forhold til social identitet handler dette om noget man selv er med til at konstruere, det er ligeledes heller ikke en konstant størrelse, da den variere i størrelse eftersom hvilke situationer man som menneske befinder sig i, man kan være tryk i nogle situationer og i andre kan man være utryk. Relationen mellem jævnaldrene Legen i forhold til socialisering er utrolig vigtig, man ser ikke bare at børn leger, nej man ser på legens sociale struktur, og samspillet med de legekammerater som er med i legen. Jeg har observeret at børn der leger med jævnaldrene har stort udbytte af lege, her mener jeg at der opstår symmetri i forholdet til de børn der er med, dette for at børnene er på samme niveau Ibid s Ibid 64 Ibid s Ibid s

24 Sociale relationer mellem børn er nærmest modsat af hvordan relationen Voksen/barn er. Relationen mellem børn er karakteristisk ved at være horisontale, aktørerne er ligeværdige. Relationen mellem børn er meget foranderligt, det vil sige at der mellem børn kan være uklare grænser og der kan være mange personer involveret. Hverdagslivet gør også at barnet måske skifter relationen fra et barn til et andet, ligeledes bliver børn ældre og dermed har børnene måske ikke de samme interesser, som gør at barn/barn relationen bryder op. Det kommunikative mellem jævnaldrene kan være helt specielt 66. Her har jeg også iagttaget at børn der måske fortæller hinanden noget, som får den anden til at grine, og så griner den der fortalte det også. Denne respons er ikke den sammen barnet ville kunne få fra en voksen, eller et større barn. Læringsmiljøets betydning for barnets leg og dannelse Den dagligdag børnene har i børnehaven, er præget af mange mennesker, forskellige genstande og forskellige oplevelser. Det miljø børnene færdes i når barnet er i børnehaven har stor betydning for barnets udvikling. Jeg har erfaret i mine praktikker at pædagogerne kalder selve rummet for en tredje pædagog. Dette betyder at rummet er vigtigt at tage hensyn til, når der tænkes på at børnene skal kunne deltage og lære både alene men også sammen med pædagogerne. Rebecca Isbell skriver at hvis miljøet passer til det niveau, hvor børnene befinder sig udviklingsmæssigt, leger, interagerer og kommunikere de med hinanden 67. Børnene prøver tingene af, udforsker hvordan tingene virker både alene men også sammen med andre børn. Børn har en indre motivation for til at lege, de leger fordi de har lyst så de tager tit selv initiativet til legen. Ud fra hvordan rummet er tilpasset børnene, vil børnene bruge tingene til at lege forskellige roller, som f.eks. far, mor og børn, hvor moren måske har en dukkevogn og går rundt med den. I denne leg med mor, far og børn, vil der også være en læring for børnene de kommer f.eks. til at lærer at samarbejde med hinanden. Man kan groft sagt dele legemiljøet op i 2 typer, det ene består af det fysiske miljø. Dette inkludere mange former for forskelligt materialer og rum, der alle skal have en positiv indflydelse 66 Ibid s Isbell 2010 s

25 på børnenes lyst til at lege. Den anden type, det sociale miljø handler om at der skal være mulighed for at børnene kan lege med andre børn og pædagoger, som kan understøtte barnets læring. I mine praktikker har jeg observeret at, dukkekrogen været et fast hjørne for børnene. Jeg har oplevet at denne dukkekrog har været et trygt sted for børnene, hvor de stille og roligt kan finde sammen og begynde legen. Men børnene er også meget kreative i forhold til dukkekrogen, den kan jo også bruges til værksted eller en restaurant, børnene får her virkelig brugt deres fantasi. Når der er forskellige legeområder i rummet, kan børnene her vælge hvad de finder interessant og undersøge og udforske legeområdet, hvorefter barnet begynder på legen. Efter noget tid i legen, vil barnet inkludere andre børn, og det vil være et længere legeforløb for børnene der fordyber sig i legen. Men det er vigtigt, efter 3-4 uger at der kommer lidt nyt ind i de respektive legeområder, så børnene kan holde interessen for området 68. Nu har jeg undersøgt legen, børns dannelse, kreativiteten, socialisering og læringsmiljøet i forhold til børn i 3-4 års alderen. Jeg vil i min diskussion komme ind på hvordan alle disse elementer kan bruges med hinanden, så barnet udvikles og dannes på bedst mulige måde. Diskussion af leg, læring og dannelse Der er et vigtigt begreb, som jeg ikke har brugt så meget energi på og det er begrebet læring. Læring hører med når man snakker om leg og dannelse, det er et utroligt vigtigt begreb. Derfor synes jeg at læring er vigtigt at have med i min diskussion. Men hvorfor er læring sådan et vigtigt begreb? Børn lærer hele tiden og igennem hele livet, for det første kan læring beskrives som målet for læreprocessen, det vil sige hvis barnet f.eks. lære at cykle. For det andet kan man have et fokus på læreprocessen og ikke selv målet. For det tredje kan det at, være sammen med andre også være en læringsproces. Det sidste har man den læring der for meste foregår i skolen, nemlig undervisningen, hvor der er en lærer der skal undervise eleverne. Derfor er læring så vigtigt at have fokus, da læring også findes i legen. Børn lærer af hinanden i samspillet om noget, dette 68 Ibid 25

26 kunne være i en leg som mor, far og børn eller hvis en gruppe børn sidder og leger med togbane. Børnene lærer sig selv at kende og sine kompetencer, når barnet leger med andre prøver barnet nye ting f.eks. andre roller, og dermed opstår der en læreproces hvor barnet skal lære noget 69. Kan læring bidrage til udvikling af legen? Børn lærer mange til gennem den frie leg, som de ikke kan lærer gennem den voksen styret leg. Man kan sige at læring og leg er to forskellige men alligevel sammenhængende processer. Piaget kommer ind på hvordan børns tilpasning af den nye viden igennem det at være aktiv som f.eks. gennem en leg, kan sætte skub i legen. På denne måde, kan man sige at den frie leg og muligheden for at skabe ny viden udenfor legen er vigtigt at have fokus på, når man snakker om børns udvikling 70. Børn kan altså bruge den viden de får udenfor legen i legen som så på den måde kan styrke legen og barnets læring og udvikling. For Vgotsky er legen baseret på barnets erfaringer fra virkeligheden, således kan disse aktiviteter også berige legen der er således en tæt sammenhæng mellem leg og læring 71. Jeg har tit oplevet at børn leger det de oplever hjemme, igen i f.eks. legen omkring mor, far og børn hvor faren måske er på arbejde hver dag og kommer hjem og venter på aftensmaden. Dette er nogle erfaringer barnet har, som barnet så leger. Hvor en vigtig del har pædagogen i forhold til børns leg og dannelse? Børn kan få meget ud af at lege med en voksen, det er bare vigtig at den voksen aflæser barnets behov. Dette kan gøres ved at den voksne aflæser barnets fødselsmæssige tilstand og mærker den i sig selv. Hvor derefter den voksne udtrykker den følelse, således barnet bliver påvirket, dermed føler barnet, at den voksne har set og forstået barnet 72. Den voksne har altså en opgave i at følge barnets tankegang med legen, hvor vil barnet hen med legen. En anden mulighed for at pædagogerne kan bidrage til nogle gode lege situationer, er at lave et optimalt legemiljø. Et godt legemiljø med gode og inspirerende materialer, gør at børnene bliver inspireret på en ny måde, 69 Kragh-muller 2010 s Ibid 71 Ibid 72 Ibid 26