UDDANNELSE AF MOGENS JENSEN
|
|
- Bo Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDDANNELSE AF MOGENS JENSEN
2 Uddannelse og praksis er på Aalborg Universitet koblet tæt sammen i de såkaldte professionsprogrammer. Et af disse programmer skal give de studerende indblik i den pædagogiske psykologis virkelighed. Pædagogisk psykologi i socialt arbejde Psykologi har traditionelt været delt op i forskellige delområder som udviklingspsykologi, socialpsykologi, pædagogisk psykologi. Denne opdeling er også gået på en opdeling i grundfag over for anvendte fag udviklingspsykologi, socialpsykologi m.fl. over for pædagogisk psykologi, klinisk psykologi etc. Opdelingen skaber ikke alene et overblik over et efterhånden stort og broget område, men er samtidig med til at konstituere feltet. Den bidrager til, at noget trækkes frem som forgrund og dermed centralt, mens andet bliver baggrund og dermed mindre prioriteret i hvert fald for et første studie. Fx fører det til, at udviklingspsykologi hovedsagelig har omfattet børn og unges udvikling, mens kognitionspsykologi i vid udstrækning har omfattet voksnes kognitive funktionsmåde, om end der er lokale variationer i dette billede og efterhånden ændringer. Tilsvarende har grænseområder og overlap mellem de anvendte fag som fx pædagogisk og klinisk psykologi været relativt uopdyrket land. På universiteterne har opdelingen haft en selvstændig diskurs om den fagligt mest hensigtsmæssige eller ligefrem korrekte opdeling, hvor kriterierne har været mere akademisk-interne end set i relation til professionsområdet de felter, hvor psykologer arbejder praktisk rundt omkring. Derfor har netop professionsområderne været væsentlige i planlægningen af kandidatdelen af cand.psych.-uddan nelsen på Aalborg Universitet, idet arbejdet med at udvikle de såkaldte professionsprogrammer i væsentlig grad er rettet mod bestemte arbejdsfelter, som de er etableret rundt om i Danmark i dag. Pædagogisk psykologi Den beskrevne opdeling har i tidens løb været udformet lokalt efter underviserne, men både i Danmark og internationalt har pædagogisk psykologi lagt hovedvægten på psykologi i sammenhæng med undervisning, som det også antydes af den engelske betegnelse educational psychology. I nogle sammenhænge har det ført til, at pædagogisk psykologi kun beskæftigede sig med undervisning og læring i sammenhæng med uddannelsesinstitutioner. Dermed var hele feltet omkring pædagogers arbejde i daginstitutioner skåret fra. Ligeledes har der nogle steder været en klar grænsedragning over for den kliniske psykologi, idet pædagogisk psykologi er blevet defineret som kun omhandlende læring inden for den normale udvikling. Dermed var pædagogers arbejde på døgninstitutioner skåret fra ligesom hele feltet med det pædagogiske arbejde omkring mennesker med handicap af en eller anden slags. I store træk kan man sige, at vi var i den paradoksale situation i Danmark, hvor vi har en uddannelse til pædagog, at psykologi, som vedrørte disse menneskers arbejde, ikke hørte med til pædagogisk psykologi! Denne opdeling i den akademiske verden har ført til, at kvalificering af de studerende til arbejdet med afvigende udvikling og anderledes læreprocesser i stedet er blevet varetaget hovedsagelig af klinisk børne- og ungdomspsykologi. Mange nyuddannede er derfor gået til opgaver om afvigende udvikling og læreprocesser med teori og begreber fra den kliniske psykologi, og da ens begreber og teori influerer på ens opfattelse af de problemstillinger, man møder, vil denne baggrund ofte medvirke til en øget patologisering af de børn og unge, man arbejder med. På Aalborg Universitet arbejder vi med en opfattelse af pædagogisk psykologi, hvor udviklings- og læreprocesser er det centrale, hvor vi er Nr PSYKOLOG NYT 13
3 interesserede i afdækning, tilrettelæggelse og intervention i disse processer, men hvor det er normalitet, der er udgangspunktet. Samtidig er det væsentligt at se normalitet som netop en norm og dermed ikke noget givet. Vi kan også se afvigende adfærd som en normal psykisk udvikling på afvigende betingelser det gælder fx en række tilfælde af stereotyp og autistisk adfærd inden for handicapområdet. Her giver de anderledes udviklingsbetingelser den samme udvikling en anden fremtræden, men skal vi forstå og intervenere i forhold til den, må vi kunne se det normale i den. Dette skal nok ses som en foreløbig afgrænsning, da vi stadig arbejder med afklaringen heraf. Praksisfeltet Nu har professionsfeltet for psykologer imidlertid ikke rettet sig efter afgrænsning i den akademiske verden. På socialforvaltninger og PPR-kontorer arbejder fx mange dygtige psykologer, der har udviklet deres eget fagfelt ved at hente ind fra alle områder af psykologien. Praktikere er heller ikke så afhængige af forskningen, som nogle på universiteterne gerne vil tro. Faktisk viser erfaringer fra mange, der forsker i praktikeres arbejde, at praktikerne ofte er foran udviklingen i de akademiske discipliner. Men et samarbejde mellem praktikere og universiteternes teoretikere kunne formentlig være konstruktivt og produktivt for alle parter. Det kunne være spændende en gang at undersøge, hvordan opdelingen i den akademiske psykologi og uddannelserne har påvirket arbejdet inden for området. Det er ikke umuligt, at den kliniske skoling har påvirket tænkningen i form af øget patologisering af den afvigende udvikling frem for en opfattelse af bredde i normaludviklingen. Og det er heller ikke umuligt, at en klinisk tankegang kan have ført til en øget brug af interventionsformer, hvor der skal specialister til at tage sig af den afvigende udvikling frem for en kvalificering af normalområdets aktører til at håndtere bredden. I nogle tilfælde har en medicinsk-diagnostisk tilgang bredt sig så meget, at den også opfattes som den psykologiske måde at arbejde med unormal adfærd på. Når man udvikler bestemte arbejdsmåder og teorier, trækker de altid noget frem som forgrund og lader andet forblive baggrund. Derfor er det vigtigt i praktisk psykologarbejde at være opmærksom på, hvordan ens begreber, teorier, arbejdsmetoder og position er med til at bestemme, hvilke problemer man ser, hvordan man ser på dem, og hvilke interventioner man kan foreslå. Disse overvejelser fylder traditionelt mere i den pædagogiske psykologi, der derfor ofte får ry for at være noget filosofisk anlagt. Det spændende i et professionsprogram på dette område bliver derfor, hvordan man kan hjælpe de studerende med at få koblet denne type overvejelser med fx selvdestruktiv adfærd i puberteten eller koncentrationsproblemer for Peter i 4. klasse. Programmet PPSA Aalborg Universitets professionprogram inden for det pædagogisk psykologiske område blev navngivet Pædagogisk psykologi i socialt arbejde (PPSA) ud fra ovenstående tanker, ud fra egen erfaringsbaggrund med praktisk psykologarbejde og endelig ud fra praksisfeltets placering i det offentlige system. Det praktiske felt, der rettes imod, er først og fremmest PPR-kontorer og socialforvaltninger. I arbejdet med problemstillinger i dette felt får man ikke klare og afgrænsede opgaver leveret. Der er talrige faggrupper at samarbejde med, så man skal kunne følge deres faglige tankegange og respektere dem, men samtidig skal man danne sig sin egen opfattelse af, hvad det er for en kompleks sammenhæng, man bliver hentet ind i. Skal psykologer kunne hævde en faglig standard i deres arbejde, bliver vi i hver enkelt opgave nødt til at danne 14 PSYKOLOG NYT Nr
4 vores eget billede af sammenhængen og det, der i henvendelsen er udnævnt til problemstillingen. Det kan også betyde, at vi ser nogle problemer som mere centrale end andre faggrupper. Når vi skal udrede og intervenere, er vi nødt til at danne os et bredt overblik, så vi så vidt muligt medregner alle de forhold, der har indflydelse på den videre udvikling. Derfor kan vi ikke lade os afgrænse af andres definition af problemet. Det betyder ikke, at vi selv kan bestemme vore arbejdsbetingelser eller interventionsformer, men er vi ikke opmærksomme på dilemmaerne, risikerer vi at blive reduceret til at ekspedere andres beslutninger uanset eller på tværs af vore egne faglige vurderinger. I dette arbejde må vi have et vågent øje på den faglige kultur, det faglige begrebs- og teoriapparat, som vi selv byder ind med. Vores uddannelse har også fået os til at fokusere på bestemte forhold som centrale, men vi må samtidig være følsomme over for forhold i sammenhængen, der går på tværs af vore hidtidige tankebaner. Det forudsætter, at vi ikke har sikre svar på forhånd, men netop udvikler en forståelse og nogle bud til denne specielle sammenhæng. Hvis vi fx har meget klare opfattelser af, at når et barn udviser motorisk uro, manglende koncentration og adfærdsproblemer, så handler det nødvendigvis om medfødte biologisk funderede dysfunktioner, og interventionen må derfor være en struktureret pædagogisk indsats eventuelt suppleret med medicin, så kan vi lettere gå fejl af de tilfælde, hvor der er noget andet på spil. Andre gange kan vi måske se et barns behov for bestemte tiltag, men personalet omkring barnet har ikke en forståelse af barnet eller af psykologi, der sætter dem i stand til at yde denne indsats. Her kan vores opgave så blive det muliges kunst : Kan vi sætte en udviklingsproces i gang i personalegruppen, der vil kvalificere dem til over tid at yde den adækvate indsats, og hvilken betydning har denne forsinkelse i barnets udvikling? Udviklingen inden for det pædagogisk psykologiske område går i retning af, at vores indsats i højere og højere grad bliver et arbejde på anden hånd. Vi kommer ind for at danne os et nuanceret overblik, og dernæst skal vi intervenere via andre, idet vi underviser og superviserer andre personalegrupper. Dette syn på opgaverne i det pædagogisk psykologiske felt kræver en meget bred indgangsvinkel og nogle metateoretiske overvejelser, hvis man skal bevare den faglige kvalitet. Hver gang man bruger psykologisk teori, må man være klar på, hvordan denne teori får en til at tænke i bestemte baner, og dernæst observere ekstra omhyggeligt på de områder, hvor netop denne teori ikke fokuserer. Vores faglige viden forfører os nemt og kan blive til vanetænkning. Man må være opmærksom på den magtposition, der følger med den faglige anseelse, og på de bredere sammenhænge, der netop placerer problemet hos dette barn og formulerer det på denne måde. Det vil altid kunne formuleres anderledes, ligesom der altid vil kunne interveneres på flere forskellige efter hvad vi ved: lige gode måder. Stillet op på denne måde bliver undervisningen i forskningsmetoder meget relevant for det praktiske psykologarbejde. Disse overvejelser vil indgå i ethvert forskningsprojekt, men det stiller sig egentlig ikke anderledes i de praktiske opgaver blot er de rammer, man har for arbejdet anderledes, ligesom de forventninger, der stilles til psykologen. Fx har praktisk arbejdende psykologer væsentligt mindre tid til opgaverne og må i højere grad agere på tilstrækkelig viden frem for at gå til bunds i de enkelte opgaver. Et fælles træk er derimod tilpasning af metoder eller udvikling af nye, når ingen passer til den konkrete opgave. Det kræver sin psykolog at lade disse forhold stå så åbent. Indimellem støder Vi må være følsomme over for forhold i sammenhængen, der går på tværs af vore hidtidige tankebaner. Nr PSYKOLOG NYT 15
5 Professionsprogrammer Nærværende artikel omhandler professionsprogrammet Pædagogisk Psykologi i Socialt Arbejde på psykologistudiet på Aalborg Universitet. Tidligere har Psykolog Nyt bragt artikler om professionsprogrammerne i klinisk organisations- og arbejdsmiljøpsykologi (P-Nyt 7/2003) og klinisk psykologi (P-Nyt 19/2003). De første cand.psych. er dimitterede fra Aalborg Universitet i sommeren 2003 (se P-Nyt 12/2003) man på psykologer, der har opgivet denne usikkerhed, hvorefter de har valgt dele af den psykologiske viden fra og fundet sig eller valgt sig et mere overskueligt og sikkert felt. Men det går altid ud over fagligheden. Så bliver virkeligheden tilpasset ens teoretiske felt, hvor det burde være omvendt. Professionsprogrammet På bachelordelen på Aalborg Universitet har de studerende haft det traditionelle kursus i pædagogisk psykologi, hvor de på et mere teoretisk og principielt plan introduceres til pædagogiske problemstillinger og de forskellige indgangsvinkler til dem fra det filosofiske til det konkrete, fra det brede, kulturelle til det intrapsykiske, fra det evolutionsteoretiske til computeranalogier samt til forskellige pædagogiske traditioner og teorisystemer. På kandidatdelens 7. semester begynder de med nogle forelæsningsrækker, de skal vælge ud af. Heri indgår en i pædagogisk psykologi, hvor konkrete problemstillinger bearbejdes med inddragelse af de forskellige synsvinkler. På 8. semester er den store overskrift psykologiske undersøgelser, og her arbejder de studerende to og to med at lave psykologiske udredninger og undersøgelser. I et tæt samarbejde med institutioner i området hentes opgaver ind, som de studerende dernæst skal løse under supervision af erfarne praktikere. De arbejder med en opgave inden for handicapområdet, hvor det ofte drejer sig om børn uden verbalt sprog. Det betyder, at de studerende er nødt til at bruge deres psykologiske teori, for der er ingen færdige metoder, der kan bruges til at svare på opgaverne. De handicappede børn er simpelt hen for forskellige til, at man kan udvikle standardmetoder. Dette giver en øvelse i udvikling af nye undersøgelsesmetoder i forlængelse af psykologisk teori og i relation til en konkret opgave. Efter denne opgave kommer så en omkring unge inden for normalområdet, der er tilknyttet en eller anden form for pædagogisk behandling. Her prøver de at anvende metoder som fx psykologiske test. For begge opgaver gælder det, at de studerende skal samarbejde med en personalegruppe, der principielt er opgavestiller, idet de har formuleret en henvendelse med en problemstilling. De studerende skal have dette samarbejde til at fungere, og de skal aflevere resultatet til personalet, eventuelt forældre og den unge selv. Her skal afleveringen ske, så der kommer det optimale udbytte af den viden, de studerende har indsamlet, og formidlingen skal derfor ske med hensyntagen til den personalegruppe, man samarbejder med. Sideløbende med disse undersøgelser deltager de studerende i et seminar, hvor de diskuterer deres praktiske erfaringer på alle de forskellige niveauer: Kan vi overhovedet bruge normalområdets psykologi inden for handicapområdet? Hvilken indflydelse har vores teoretiske skoling på vores måde at fastlægge problemerne på? Kan vi tillade os at kombinere forskellige teorier frit i vores forståelse af opgaven? Hvad kan vi bruge diagnoser til i den sammenhæng? Hvordan håndterer vi de positioner, vi får i dette forløb, og hvad er det for spil, der opstår mellem pædagoger indbyrdes, mellem dem og os, i forhold til forældre etc.? Hvordan har forskellige fag- og subkulturer indflydelse på problemfastlæggelsen og samarbejdet osv.? Derudover kommer forståelsen af det menneske, der er genstand for undersøgelsen: Hvor i vores psykologiske viden kan vi hente noget, der giver os en troværdig forklaring på selvskadende adfærd inden for handicapområdet? Hvilke teorier fanger netop denne drengs måde at fungere i og opleve verden på, når han fx er født døvblind? Hvordan kan man komme videre, når man fungerer sådan i dag osv.? Sideløbende arbejder de studerende med projekter, hvor de skal behandle aspekter af psykologisk undersøgelse. 16 PSYKOLOG NYT Nr
6 Her tager de oftest udgangspunkt i deres praktiske undersøgelser, hvor de mere teoretisk belyser nogle aspekter af det at lave psykologisk undersøgelse. På 9. semester er de studerende i almindelig ekstern praktik i 50 dage. Sideløbende følger de et seminar i psykologisk intervention, hvor teoretiske diskussioner tages op og kædes til deres erfaringer i praktikken. Der er ikke tale om supervision på praktikken, for den får de ude på praktikstedet, men om at kæde deres erfaringer fra praktikken sammen med mere generelle og teoretiske diskussioner om det at intervenere. Erfaringer med PPSA Der har nu været to hold igennem programmet, og et tredje er undervejs. De studerende har været meget ivrige og flittige faktisk så meget at det har været nødvendigt at begrænse deres arbejde med undersøgelserne af hensyn til de institutioner, universitetet samarbejder med. Samtidig giver de udtryk for, at de finder opgaverne spændende især oven på 3½ års hovedsagelig teoretiske studier. Det er en spændende oplevelse som underviser, fordi man får lejlighed til at følge, hvordan de forskellige dele af studiet falder på plads for de fleste studerende de kan se, hvordan det kan bruges og kombineres, så de supplerer hinanden. I de sideløbende diskussioner af opgaverne bliver de teoretiske og metateoretiske diskussioner kædet på deres praktiske opgaver, og ofte er det egentlig de studerende selv, der kommenterer relevansen af dem. Det kan handle om dilemmaer ved standardiserede metoder som fx i testning eller om diagnosers magiske kraft i forvaltningssystemer, samtidig med at de kan låse tankegangen i pædagogisk sammenhæng, eller den principielle usikkerhed i enhver intervention. Vi kan så håbe på, at når denne forbindelse er dannet nu, så vil de studerende bevare en robust åbenhed og tolerance over for det usikre også i deres senere karriere. I praktikken føler de studerende sig rimelig rustet, da de har prøvet noget af arbejdet før og der er såmænd nok at forholde sig til, når man skal i gang med en i hvert fald næsten fuld arbejdsuge. De institutionerne, vi samarbejder med, melder positivt tilbage om nytten af de studerendes arbejde. De oplever et udbytte af den tid, de investerer i arbejdet, og vil gerne både fortsætte og udvide samarbejdet. Mogens Jensen, cand.psych. Ansvarlig for professionsprogrammet i Pædagogisk Psykologi i Socialt Arbejde, Institut for Kommunikation, Psykologi, Aalborg Universitet mogensj@hum.aau.dk
Vejledning om praktik på psykolog-uddannelsen Aalborg Universitet.
Vejledning om praktik på psykolog-uddannelsen Aalborg Universitet. Praktikformer. Studieordningens kursus i Psykologisk Praktik kan organiseres på tre forskellige måder: 1. En praktikplads organiseret
Læs mereProfessionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål
C 4 U ny KAiO Professionsprogram Clinic Counseling Consultation Coaching Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål Disclaimer: Gamle KAiO (Konsulent Arbejde i Organisationer) er en tid lang under re-organisering
Læs merePraksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik
Praksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik Formål Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis
Læs mereTirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl
EMBEDSEKSAMEN I PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN Studieadministration GRUNDFAG B: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI (2000-ORDNINGEN) Tirsdag den 5. maj 2009 kl. 12.00 til onsdag den 13. maj 2009 kl. 12.00 Et af følgende
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs merePersonligt lederskab og coaching, E : Distributionsmail sendt til 19 respondenter : Rykkermail sendt til 13 respondenter
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereRådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk
Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96 730 200 Rådgivningsafdelingen Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema PUF, Hold 2, MPG-uddannelsen, E11
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema PUF, Hold 2, MPG-uddannelsen, E11 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereIntroduktion til 4. praktik
Introduktion til 4. praktik CPE14o Maj 2017 1 Hvad er 4. praktik? Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens 8, stk. 4 Tilrettelægges 4. praktik som en ulønnet praktik på 7. semester I sammenhæng med bachelorprojektet
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereEvaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 2, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? I relation
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mere7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL
RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereIntroduktion til 4. praktik
Introduktion til 4. praktik CPF15o Oplæg på studiedag November 2017 1 Hvad er 4. praktik? Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens 8, stk. 4 Tilrettelægges 4. praktik som en ulønnet praktik på 7. semester I
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereProjektarbejde Hvor står vi nu?
Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede
Læs mereTænker du på din karriere? DANSK PSYKOLOG FORENING
Tænker du på din karriere? DANSK PSYKOLOG FORENING Stærk faglighed der peger ind i fremtiden find kurset i Dansk Psykolog Forening Psykologer mødes af stadig flere komplekse krav og forventninger om også
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereMinor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring
Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Institut for Kunst, Skrift og Forskning Godkendt den 18.
Læs mereEvaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs merePædagogisk specialisering Problematisering...2. Undersøgelsesspørgsmål...3
Indholdfortegnelse Tematisering...2 Problematisering...2 Afgrænsning...3 Undersøgelsesspørgsmål...3 Begrebsafklaring...4 To-kulturel...4 Hvad kan det danske samfund tilbyde af sprogudvikling for det enkelte
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereEn introduktion til kompetencecentrene
Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste
Læs mereHvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.
Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereDet er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.
Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereEvaluering 9. sem. Psykologi - efterår 2013
Evaluering 9. sem. Psykologi - efterår 2013 Ved semestrets start blev der fra studiets side informeret klart om målene for modulet Efter min vurdering forstod jeg disse mål 1 Arbejdsindsats i studieaktiviteterne
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereStudiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereForsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker
Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereEt modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvordan vurderer du din egen forberedelse til undervisningen på seminarerne?
Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvad synes du om antallet af seminarer? Hvordan vurderer du din egen forberedelse
Læs mereReferat fra ordinærmøde i Det Psykologiske Studienævn Onsdag den 13. april 2011, kl i mødelokale 424, bygning 1481
DET PSYKOLOGISKE STUDIENÆVN AARHUS UNIVERSITET Referat fra ordinærmøde i Det Psykologiske Studienævn Onsdag den 13. april 2011, kl. 9.15 i mødelokale 424, bygning 1481 Tilstede: Afbud: Fra adm.: Observatør:
Læs merePsykologers uddannelse og kompetencer. Årsmøde i DASAM, Nyborg, 2019 Merete Strømming, Næstformand i Dansk Psykolog Forening
Psykologers uddannelse og kompetencer Årsmøde i DASAM, Nyborg, 2019 Merete Strømming, Næstformand i Dansk Psykolog Forening Kandidat i psykologi Psykologtitlen er en beskyttet titel. 5 år inkl. 3 års bacheloruddannelse
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereErgo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultet
Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? det handler om det jeg laver! og jeg kan sætte teorierne på min dagligdag Jeg har kun deltaget på 2 af modulets 6 gange, derfor kan jeg ikke vurdere det i
Læs mereNår du har brug for autismefaglig ekspertise for at komme godt videre
Når du har brug for autismefaglig ekspertise for at komme godt videre Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Lindholm Brygge 2-4 9400 Nørresundby Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mere'Supervisoruddannelsen'
Kreds Aarhus udbyder 'Supervisoruddannelsen' I foråret 2017 er det muligt at deltage i supervisoruddannelsen i Kreds Aarhus (se indhold og formelle krav nedenfor eller se mere på www.dp.dk). Det vil blive
Læs mereMålemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering
Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,
Læs mereViden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan
Læs mereEvaluering 7. sem. Psykologi - efterår 2014
Evaluering 7. sem. Psykologi - efterår 2014 Ved semestrets start blev der fra studiets side informeret klart om målene for modulet Efter min vurdering forstod jeg disse mål Arbejdsindsats i studieaktiviteterne
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,
Læs mereSpecialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Dette er en redigeret og forkortet version af redegørelse, som jeg udarbejdede ved DPU i 2009 Det følgende omhandler specialpædagogisk rådgivning
Læs mereUddannelsesplan for studerende
Uddannelsesplan for studerende Sct. Georgsgårdens Fritidsklub & Ungdomsklub Præsentation af Sct. Georgsgården Sct. Georgsgården er en selvejende institution, som rummer både Fritidsklub og Ungdomsklub.
Læs mereRådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby, 2009 Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du modulets relevans
Læs merePPR-PsykoLog. Den narrative
Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mere