Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi"

Transkript

1 Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK fakta Energi Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi

2 Faktisk Energiforbrug Forord Indhold De globale klimaforandringer er blandt de største og mest komplekse aktuelle udfordringer. Mulige løsninger på klimaforandringerne er flerstrengede og indeholder tiltag både i relation til klimatilpasning og forebyggelse af klimaændringer. I den regionale udviklingsplan for er der sat fokus på både forebyggelse og tilpasning. På forebyggelsessiden er det målet at reducere udledningen af drivhusgasser og omlægge til vedvarende energi. Et særligt fokus i klimastrategien er derfor at få kortlagt energiforbrug og udledning af drivhusgasser i regioner og kommuner for herigennem at få viden og værktøjer til at begrænse klimabelastningen. Sammenfatning / side 3 Begrebsafklaring / side 4 Energiforbrug / side 5 Drivhusgasser / side 11 Global Warming Potential / side 23 Vedvarende energi / side 29 Appendiks - metode / side 29 I rapporten her vises resultatet af CO 2 - kortlægningsinitiativet i den regionale udviklingsplan for. Der er ikke tidligere i Danmark gennemført en tilsvarende systematisk og registerbaseret fordeling af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og Global Warming Potential (GWP) på regionalt og kommunalt niveau. Så med rapporten er det for første gang muligt at sammenligne niveau og udvikling i de enkelte regioner og kommuner med hinanden. Sidst i rapporten findes desuden et kapitel med figurer og tabeller om produktion af vedvarende energi i regionerne. Statistikken med regional- og kommunalfordelt energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi er udført af Danmarks Statistik for Region og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Udarbejdelse af nærværende rapport og den nødvendige databearbejdning er udført af Region. Klimaændringerne stiller massive krav til reduktioner i udledningen af drivhusgasser og dermed til vores forbrug af kul, olie og naturgas. Samtidig må priserne på disse brændsler forventes at stige, når de tilbageværende ressourcer skal dække en stigende efterspørgsel. Klimakommissionen, 2010 Redaktion: Foto: Regional Udvikling / Strategi & analyse December 2011 Hyldager fotografi (s.5, s.29) Colourbox (forside, s.11, s.23) Side 2 Fakta Energi

3 Energiregnskaber Energiforbrug...og udledning af drivhusgasser For første gang er energiforbrug og CO 2 -udledning opgjort for alle kommuner og regioner. Erhvervslivet har fra 2000 til 2009 flyttet sig i en klimavenligere retning, mens det kniber med at se samme positive tendens i husholdningernes adfærd. De nye tal giver et grundlag, hvor sammenligning er mulig, og hvor udvikling over en 10-årig periode kan følges. Det kan bruges til at få en detaljeret viden om, hvordan det ser ud med energiforbruget og CO 2 -udledningen i alle landets kommuner og regioner. Rigtig udvikling Energiforbruget faldt en smule i de syddanske kommuner i perioden fra 2000 til 2009, også mere end på landsplan. Cirka 5 procent mindre energi blev brugt i i perioden, hvor resten af landet i snit reducerede sit energiforbrug med 1 procent. Men mere væsentligt er, at CO 2 -udledningen i samme periode faldt endnu kraftigere. Vi brugte altså mindre energi og samtidig påvirkede forbruget CO 2 -udledningen i mindre grad, så udledningen faldt med 15 procent. Udvikling i energiforbrug og CO 2 udledning Energiforbrug: Energiforbrug - Energiforbrug - CO2 - CO2 - CO 2 -udledning: Energi og CO2 Side 1 Af tallene kan man eksempelvis også se, at Fredericia og Tønder er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger; at folk i Svendborg og på Fanø bruger næsten 50 procent mindre energi end gennemsnittet; og at husholdningerne på Ærø er ene i regionen om at repræsentere et fald i energiforbruget i perioden. 11% I perioden faldt virksomhedernes energiforbrug med 11% i. Forbruget i husholdningerne steg i samme periode 5%. Et bedre grundlag Mere interessant end den indbyrdes regionale og kommunale positionering, så kan tallene bruges til at vise udviklingen lokalt og regionalt, og dermed styrke klimastrategierne, målrette og følge indsatsen. Tallene er i sig selv interessante. Men noget af det handler også om at erkende, at visse ting bare er sådan. Bag nogle af de konkrete tal er der nogle erhvervsstrukturer, der gør, at sådan ser det bare ud. Eksempelvis kan en del af et kraftigt fald i de regionale emissionstal, spores direkte til lukningen af en enkelt gødningsfabrik i Fredericia. Emissionstallet faldt altså ikke, fordi man gennemførte en målrettet indsats for at bedre klimaet. Noget af det her er altså også banal erkendelse, og har man et raffinaderi eller tung industri i en kommune, så kan man ikke umiddelbart sammenligne sig selv direkte med andre. Men de nye tal giver mulighed for at isolere den del, der skyldes en særlig erhvervsstruktur, så man alligevel kan få et rimeligt sammenligningsgrundlag. Afkobling Et andet element er muligheden for at følge konsekvensen af den økonomiske udvikling. Her kan man direkte aflæse, hvad for et aftryk regionens økonomi sætter i form af CO 2 - udledning. Den økonomiske vækst, som vi alle håber på, skulle meget gerne afkobles fra resurseforbruget. Så man kan få økonomisk vækst uden at se en tilsvarende vækst i CO 2. Den kurve er det tilsyneladende lykkedes at knække. Den samlede økonomiske vækst de seneste 10 år har ikke medført en tilsvarende vækst i CO 2 -udledning. Fakta Energi Side 3

4 Faktisk Energiforbrug Anvendte Begreber En forbrugsopgørelse Det overordnede princip er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasserne til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransport henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger. Energiforbrug Forbruget af energi i erhvervene energiog vandforsyning og i mineralolieindustrien, konverteres for langt størstedelens vedkommende til el, fjernvarme og bygas eller raffineres til olieprodukter. En stor del af den konverterede energi forbruges af husholdningerne og virksomhederne. Derfor vil den samme mængde energi i et vist omfang blive medregnet to gange ved en opgørelse af det såkaldt faktiske energiforbrug. I opgørelsen af energiforbruget her i rapporten er der derfor anvendt en såkaldt bruttoopgørelse, hvor der korrigeres for denne dobbeltregning. Beregningen af bruttoenergiforbruget sker ved at fordele energiforbruget til produktion af el- og fjernvarme proportionalt på forbrugerne af de enkelte konverterede energityper. Samtidigt nulstilles forbruget af primær energi i konverteringserhvervene. Udledning af drivhusgasser Opgørelsen af den energirelaterede udledning af drivhusgasser følger i hovedtræk principperne i opgørelsen af energiforbruget. Altså bliver udledning fra produktion af el og fjernvarme samt drivmidler som benzin og diesel henført til brugerne af de konverterede og raffinerede energivarer. I afsnittet om drivhusgasser ses på tre typer: Kuldioxid (CO 2 ), som dannes ved enhver form for afbrænding af fossile brændsler og biomasse og ved nedbrydning af organisk stof. Lattergas (N 2 0), der udledes af oceanerne og ved nedbrydning af organisk materiale. Menneskeskabte kilder er kvælstofgødning fra landbruget, afbrændning af biobrændsel og industrielle aktiviteter. Metan (CH 4 ), som primært er af organisk oprindelse. Udledning kommer fra naturlige kilder som for eksempel drøvtyggere, vådområder og insekter. Ikke-naturlige kilder er kullagre, lossepladser, risdyrkning, afbrænding af biomasse og husdyrsproduktion. Drivhuseffekt - Global Warming Potential Drivhuseffekten måles i Global Warming Potential (GWP), der angiver opvarmningspotentialet for de forskellige drivhusgasser. For at vurdere virkningen af de forskellige drivhusgasser beregnes et Global Warming Potential (GWP), som udtrykker den drivhusgaseffekt, en given gas har i forhold til den samme vægtmængde kuldioxid (CO 2 - ækvivalenter). FAKTA BAG TALLENE: Det er de tilgængelige, nationale statistikker, der er benyttet, og derfor står vi med et ensartet og dækkende materiale, som er fuldt sammenligneligt. Til gengæld kan man ikke komme helt tæt på og se, om der i en kommune er flere, der prioriterer at købe grøn el, installerer solceller eller bruger brændeovnen meget. De nye tal giver det solide grundlag. Er der brug for andre detaljer eller et lokalt fokus, må man selv til regnearket, hvor tallene her så kan bruges som benchmark på, hvordan udviklingen ville have set ud, hvis ikke en specifik indsats var sat i værk. Detaljeret metodebeskrivelse kan findes i appendiks sidst i rapporten. Omregning af energi-enheder: 1 kilo joule [KJ] = J 1 mega joule [MJ] = KJ 1 giga joule [GJ] = MJ 1 tera joule [TJ] = GJ 1 peta joule [PJ] = TJ Var der tal du ikke lige fandt i rapporten? Vil I gerne lave jeres egne tabeller, grafer og figurer? Tallene i rapporten og endnu flere regionale og kommunale tal om : CO 2 udledning Energiforbrug Produktion af vedvarende energi...kan findes på: Side 4 Fakta Energi

5 Energiregnskaber energiforbrug 41 pct. af energiforbruget i forbruges af husholdningerne Udviklingen i viser, at erhvervene har reduceret deres energiforbrug mens husholdningerne ikke har fulgt samme tendens Fredericia og Tønder Kommuner er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger 38 pct. af de syddanske virksomheders energiforbrug stammer fra fremstillingssektoren Fakta Energi Side 5

6 Energiforbrug energiforbrug - hele landet Kortet viser energiforbrug pr. indbygger i giga joule. Mere end 10 pct. større end landsgennemsnit Landsgennemsnit +/- 10 pct. Mere end 10 pct. mindre end landsgennemsnit energiforbrug i regioner - pr. indbygger 159,3 150 Intensitet: Gigajoule Intensitet:Giga joulepr. pr.indbygger indbygger...nordjylland har det højeste energiforbrug pr. indbygger Figuren viser intensiteten (giga joule pr. indbygger) af energiforbrug i hver af regionerne i ,7 140,9 143,3 138,9 110, Nordjylland Sjælland Hovedstaden Udvikling i energiforbrug Hovedstaden Sjælland Nordjylland Peta joule 150 Nordjylland 100 Hovedstaden Sjælland Figuren viser udvikling i energiforbrug i de fem regioner i perioden Side Fakta Energi

7 Energiregnskaber energiregnskaber energiforbrug - fordelt på husholdninger og erhverv Alle regioner 38% 62% 41% Brancher i alt 9 Husholdninger 59% 40% Brancher i alt 9 Husholdninger 60% Branch 9 Hush Nordjylland Sjælland Hovedstaden 38% 62% 42% Brancher i alt 9 Husholdninger 58% 40% Brancher i alt 9 Husholdninger 60% Branch 9 Hush Nordjylland Sjælland Hovedstaden Erhverv Husholdninger Figurerne viser, hvor stor andel af energiforbruget, der udledes af henholdsvis husholdninger og erhverv i hele landet og i regionerne. I tallene for hele landet indgår forbrug i forbindelse med skibs- og luftfart samt ved udvinding af olie og naturgastal, der ellers er placeret uden for region. Udvikling i Stigningen for erhverv skyldes den økonomiske krise hushold - brancher Husholdninger Erhverv Figuren viser udviklingen i energiforbrug pr. indbygger for husholdninger og pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv i Region 2000 = indeks Fakta Energi Side 7

8 Energiforbrug Branchernes andel af energiforbruget Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 18% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 18% Fremstilling 30% Fremstilling 38% Energi- og vandforsyning 2% Energi- og vandforsyning 2% Bygge og anlæg 5% Bygge og anlæg 4% Handel, hotel- og restauration 13% Handel, hotel- og restauration 13% Transport, post og tele 16% Transport, post og tele 9% Finansiering og forretningsservice 5% Finansiering og forretningsservice 3% Offentlige og personlige tjenester 13% Offentlige og personlige tjenester 13% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 17% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 21% Fremstilling 34% Fremstilling 41% Energi- og vandforsyning 1% Energi- og vandforsyning 1% Bygge og anlæg 5% Bygge og anlæg 4% Handel, hotel- og restauration 13% Handel, hotel- og restauration 10% Transport, post og tele 11% Transport, post og tele 7% Finansiering og forretningsservice 5% Finansiering og forretningsservice 3% Offentlige og personlige tjenester 13% Offentlige og personlige tjenester 13% Nordjylland Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 12% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 3% Fremstilling 44% Fremstilling 16% Energi- og vandforsyning 1% Energi- og vandforsyning 2% Bygge og anlæg 5% Bygge og anlæg 6% Handel, hotel- og restauration 11% Handel, hotel- og restauration 22% Transport, post og tele 11% Transport, post og tele 20% Finansiering og forretningsservice 3% Finansiering og forretningsservice 10% Offentlige og personlige tjenester 12% Offentlige og personlige tjenester 20% Sjælland Hovedstaden Figurerne viser branchernes andel af energiforbruget i erhvervene i hele landet og i regionerne i Side 8 Fakta Energi

9 Energiregnskaber energiforbrug pr. indbygger - top ti kommuner Intensitet:Giga joule pr. indbygger Gigajoule pr. indbygger Fredericia og Tønder er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger 401 Figuren viser de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug (GJ) pr. indbygger i energiforbrug pr. indbygger - syddanske kommuner Tabellen viser det samlede energiforbrug pr. indbygger i Område Energiforbrug pr. indbygger, GJ Fredericia 307,7 Tønder 183,2 Billund 180,4 Aabenraa 164,1 Nordfyns 162,4 Faaborg-Midtfyn 154,4 Kerteminde 153,7 Vejen 144,4 Haderslev 143,3 Kolding 139,2 Varde 138,5 Assens 138,4 Langeland 134,8 Vejle 134,7 Nyborg 127,9 Odense 126,4 Esbjerg 124,8 Sønderborg 124,8 Middelfart 124,4 Ærø 122,5 Svendborg 107,4 Fanø 97,8 144,7 143,3 Fakta Energi Side 9

10 Energiforbrug udvikling i kommunerne - erhverv -20% -21% -24% -24% -26% -31% -3% -4% -5% -8% -8% -11% -11% 7% 6% 4% 2% 2% 11% 23% 22% 29% Aabenraa Ærø Nordfyns Fanø Langeland Odense Svendborg Faaborg-Midtfyn Sønderborg Middelfart Vejen Haderslev Assens Kerteminde Nyborg Billund Vejle Esbjerg Varde Kolding Fredericia Tønder -40% -20% 0% 20% 40% Figuren viser udvikling i erhvervenes energiforbrug i de syddanske kommuner i perioden udvikling i kommunerne - husholdninger -3,4% 0,4% 4,4% 4,3% 4,2% 4,1% 3,7% 3,3% 2,6% 8,7% 8,0% 7,7% 7,6% 7,5% 7,4% 7,2% 7,0% 7,0% 6,5% 6,3% 5,5% 5,5% Fredericia Kerteminde Assens Billund Vejle Vejen Fanø Nordfyns Kolding Faaborg-Midtfyn Nyborg Middelfart Varde Tønder Esbjerg Haderslev Svendborg Odense Aabenraa Sønderborg Langeland Ærø -5% 0% 5% 10% Figuren viser udvikling i husholdningernes energiforbrug i de syddanske kommuner i perioden Side 10 Fakta Energi

11 Energiregnskaber drivhusgasser De syddanske husstande står for en relativ større andel af CO 2 -udledningen end i hele landet Udledning af CO 2 og lattergas (N 2 O) er faldet siden 2000, mens udledning af methan (CH 4 ) og har været forholdsvis stabil Landbrug, fiskeri og råstofudvinding står for langt den største del af både N 2 O- og CH 4 -udledningen Tønder, Varde og Vejen Kommuner har den største udledning af CH 4 pr. indbygger i hele landet Fakta Energi Side 11

12 drivhusgasser energiregnskaber CO 2 udledning pr. indbygger, ton Figuren viser udledning af CO 2 (ton) pr. indbygger i regionerne og i hele landet. 8,6 7,0 8,7 8,5 10,5 8,8 Sjælland Hovedstaden Nordjylland udvikling i CO 2 udledning Hovedstaden Sjælland Nordjylland Ton Ton CO C Hovedstaden Sjælland Nordjylland Figuren viser udvikling i udledning af CO 2 (ton) i regionerne i perioden co 2 udledning i erhverv og husholdninger Alle regioner Erhverv Husholdninger ton 34% % ton 1 37% ton 63% Figurerne 1 viser, hvor stor en andel af CO 2-2 udledningen der udledes af henholdsvis husholdninger og erhverv i hele landet og i, samt hvor meget dette udgør i ton. Side 12 Fakta Energi

13 Energiregnskaber co 2 udledning i syddanmark Offentlige og personlige tjenesteydelser Transportvirks., post og telekommunikation Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Husholdninger Figuren viser udviklingen i CO 2 -udledning (ton) i perioden fordelt på de brancher, der udgør den største andel af det samlede udledning i. Ton CO Offentlige og personlige tjenesteydelser 6 Transportvirks., post og telekommunikati on 5 Handel, hotelog restaurationvirk s. mv. 1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 2 Fremstillingsvirk somhed 9 Husholdninger co 2 udledning, brancher Udledning (ton CO 2 ) Andel af udledning Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT) Udvikling Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,0% 124,0-16,6% Fremstillingsvirksomhed ,3% 62,1-32,4% Energi- og vandforsyning ,2% 28,7 54,8% Bygge- og anlægsvirksomhed ,2% 26,6 14,7% Handel, hotel- og restaurationvirks. mv ,0% 27,4 3,7% Transportvirks., post og telekommunikation ,6% 41,6-0,8% Finansieringsvirks. mv., forretningsservice ,9% 3,9 7,3% Offentlige og personlige tjenesteydelser ,5% 12,7 0,7% Husholdninger ,3% 3,2-11,5% I alt % - -14,5% Udledning (ton CO 2 ) Andel af udledning Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT) Udvikling Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,1% 105,3-14,2% Fremstillingsvirksomhed ,8% 55,8-30,5% Energi- og vandforsyning ,0% 23,3 50,7% Bygge- og anlægsvirksomhed ,4% 33,5 36,1% Handel, hotel- og restaurationvirks. mv ,4% 28,0 8,3% Transportvirks., post og telekommunikation ,6% 62,4-3,2% Finansieringsvirks. mv., forretningsservice ,9% 4,4 23,1% Offentlige og personlige tjenesteydelser ,9% 12,5 6,2% Husholdninger ,9% 3,0-11,0% I alt % - -10,9% Tabellerne viser CO 2 -udledning i og hele landet i Udledning er opgjort på absolut udledning, relativt udledning og udvikling i absolut udledning i perioden Relativt udledning (ton udledning pr. mio. kr. BVT) er opgjort således at den enkelte branches CO 2 -udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger. Fakta Energi Side 13

14 drivhusgasser Fremstillingsvirksomheder 110 Bruttoværditilvækst Energiforbrug CO = Indeks 100 CO2 bruttoenergiforb Index BVT Figuren viser udviklingen i bruttoværditilvækst, energiforbrug og C0 2 -udledning for fremstillingsvirksomheder i. 90 og Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik ,1 18,2 17,6 top ti kommuner, co 2 udledning 13,6 13,4 13,2 12,7 12,5 11,6 11,2 Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har den største CO 2 - udledning i ton pr. indbygger i Udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger. co 2 udledning i syddanske kommuner CO2-udledning, ton pr. indbygger, 2009 Figuren viser CO 2 -udledning i ton pr. indbygger i 2009 i kommunerne i. Landsgennemsnit Udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger. 5,8 6,6 6,9 7,2 7,4 7,5 8,1 8,1 8,4 8,5 8,5 8,6 8,6 8,6 8,7 9,1 9,2 9,3 10,4 10,7 10,9 18,2 Side 14 Fakta Energi

15 Energiregnskaber co 2 -udledning og bruttoværditilvækst CO 2 -udledning (ton) pr. mio. kr. bruttoværditilvækst Alle regioner Nordjylland Hovedstaden Sjælland Hovedstaden Sjælland Nordjylland Figuren viser udviklingen i CO 2 -udledning pr. mio. bruttoværditilvækst for erhverv hos de fem regioner i perioden Fakta Energi Side 15

16 drivhusgasser energiregnskaber Lattergas (N 2 O) udledning pr. indbygger, ,6 4,7 4,5 4,5 3,5 Figuren viser udledning af N 2 O (kilo) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet. 0,6 Nordjylland Sjælland Hovedstaden Lattergas-udledning Hovedstaden Sjælland Nordjylland Ton N 2 O Ton N 2 O Nordjylland Hovedstaden Sjælland Figuren viser udvikling i udledning af N 2 O (ton) i de fem regioner i perioden Alle regioner Lattergas-udledere 108 ton 2% 434 ton 2% Figurerne viser udledning af N 2 O fordelt på erhverv og husholdninger i og i hele landet i Erhverv Husholdninger ton 98% 1 Hele 2 landet ton 98% 1 2 RSD 170 ton 3% 872 ton 5% Figurerne viser erhvervenes udledning af N 2 O fordelt på landbrug, fiskeri og råstofudvinding og andre erhverv i og i hele landet i Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Andre erhverv ton 97% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Andre erhverv ton 95% Landbrug, fiskeri og råsto Andre erhverv Side 16 Fakta Energi

17 Energiregnskaber lattergas-udledning, brancher Udledning (ton N 2 O) Udvikling Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,3% 552,86 Fremstillingsvirksomhed 37-98,8% 0,96 Energi- og vandforsyning 2 22,9% 0,43 Bygge- og anlægsvirksomhed 12 0,2% 0,96 Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 16-5,2% 0,54 Transportvirks., post og telekommunikation 16-19,0% 0,98 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 4 5,5% 0,09 Offentlige og personlige tjenesteydelser 82-4,4% 1,34 Erhverv i alt ,9% 23,66 Husholdninger 108 0,3% *0,09 Udledning (ton N 2 O) Udvikling Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,7% 345,21 Fremstillingsvirksomhed ,3% 0,93 Energi- og vandforsyning 8 38,5% 0,35 Bygge- og anlægsvirksomhed 65 29,4% 1,30 Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 87 7,6% 0,59 Transportvirks., post og telekommunikation ,4% 1,90 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 32 25,1% 0,10 Offentlige og personlige tjenesteydelser ,0% 1,11 Erhverv i alt ,0% 16,13 Husholdninger 434-2,1% *0,08 Tabellerne viser N 2 O-udledning i og hele landet i Udledning er opgjort som samlet udledning, relativ udledning og samlet udvikling fra Relativ udledning er beregnet, så den enkelte branches N 2 O-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. *For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger. Lattergas-udledning i syddanske kommuner 8,1 8,0 10,0 9,4 6,9 6,8 6,6 5,8 5,5 5,4 5,4 4,5 4,3 4,0 3,6 3,4 9,0 13,1 Figuren viser udledning af N 2 O i kilo pr. indbygger i de syddanske kommuner i ,4 0,8 0,1 2,2 Fakta Energi Side 17

18 drivhusgasser Lattergas-udledning ,8% Haderslev -1,7% Nordfyns -2,7% Langeland -3,8% Assens -3,9% Kerteminde -6,0% Billund -6,4% Ærø -8,1% Vejen -8,3% Sønderborg -10,4% Middelfart -13,5% Varde -14,5% Aabenraa -14,9% Faaborg-Midtfyn -18,4% Svendborg -19,4% Kolding -22,1% Odense -22,2% Tønder -22,3% Esbjerg -41,3% Nyborg -54,7% Vejle -69,3% Fanø -97,4% Fredericia -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% Figuren viser udviklingen i det samlede udledning af N 2 O i de syddanske kommuner i perioden Lattergas-udledning - top ti kommuner 13,1 11,3 10,7 10,5 10,4 10,0 9,7 9,7 9,4 9,4 Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har det største totale N 2 O-udledning (kilo) pr. indbygger i Side 18 Fakta Energi

19 ERHVERVSFORHOLD Energiregnskaber energiregnskaber Methan (CH 4 ) udledning pr. indbygger, Figuren viser udledning af CH 4 (kilo) pr. indbygger i regionerne og i hele landet. 12 Nordjylland Sjælland Hovedstaden methan udledning Hovedstaden Sjælland Nordjylland Ton CH 4 Ton CH Nordjylland Hovedstaden Sjælland Figuren viser udvikling i udledning af CH 4 (ton) i regionerne methan udledere % Alle regioner % Figurerne viser udledning af CH 4 fordelt på erhverv og husholdninger i og i hele landet i Erhverv Husholdninger % 1 Hele 2 landet % 1 2 RSD Figurerne viser erhvervenes udledning af CH 4 fordelt på landbrug, fiskeri og råstofudvinding, offentlige og personlige tjenesteydelser og andre erhverv i og i hele landet i Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Offentlige og personlige tjenesteydelser Andre erhverv % 12% % % % Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Offentlige og personlige tjenesteydelser Andre erhverv % Landbrug, fiskeri og råstofud Offentlige og personlige tjen Andre erhverv Fakta Energi Side 19

20 drivhusgasser Methan udledning, brancher Udledning (ton CH 4 ) Udvikling Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,9% 8365,9 Fremstillingsvirksomhed ,0% 69,5 Energi- og vandforsyning 26-8,6% 6,0 Bygge- og anlægsvirksomhed 26-21,5% 2,1 Handel, hotel- og restaurationvirks. mv ,9% 9,4 Transportvirks., post og telekommunikation 74-43,5% 4,5 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 87-23,4% 1,7 Offentlige og personlige tjenesteydelser ,7% 173,9 Erhverv i alt ,1% 408,7 Husholdninger ,7% *2,5 Udledning (ton CH 4 ) Udvikling Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,9% 3770,6 Fremstillingsvirksomhed ,1% 40,6 Energi- og vandforsyning ,0% 4,9 Bygge- og anlægsvirksomhed ,1% 2,4 Handel, hotel- og restaurationvirks. mv ,4% 8,8 Transportvirks., post og telekommunikation ,1% 5,2 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice ,3% 1,8 Offentlige og personlige tjenesteydelser ,4% 176,2 Erhverv i alt ,0% 223,1 Husholdninger ,4% *2,1 Tabellerne viser CH 4 -udledning i og hele landet i Udledning er opgjort på samlet udledning, udvikling i udledning i perioden og relativ udledning i forhold til den økonomiske aktivitet. Relativ udledning (kilo udledning pr. mio. kr. BVT) er beregnet så den enkelte branches CH 4 -udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. *For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger. methan udledning - top ti kommuner Tre syddanske kommuner har de største udledning Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har den største CH 4 -udledning målt i kilo pr. indbygger i Udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger. Side 20 Fakta Energi

21 Energiregnskaber methan udledning i kommunerne 308,7 276,3 228,4 Figuren viser det samlede udledning af CH 4 (kilo) pr. indbygger i de syddanske kommuner i ,8 159,9 99,7 93,8 93,7 82,5 82,2 67,0 59,6 51,5 44,8 44,7 39,1 33,9 32,1 18,3 16,9 14,9 6,2 udvikling i Methan udledning % Fredericia 30% Vejen 28% Aabenraa 25% Esbjerg 24% Varde 9% Tønder 7% Svendborg 0% Nyborg -1% Nordfyns -2% Assens -5% Vejle -8% Ærø -10% Langeland -13% Billund -19% Kolding -24% Kerteminde -25% Fanø -34% Haderslev -38% Faaborg-Midtfyn -44% Middelfart -48% Sønderborg -67% Odense -80% -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% Figuren viser udviklingen i det samlede udledning af CH 4 i de syddanske kommuner i perioden Fakta Energi Side 21

22 drivhusgasser drivhusgasser og bruttoværditilvækst Region CO 2 Lattergas (N 2 O) Methan (CH 4 ) Bruttoværditilvækst Det markante fald i udledning af lattergas i skyldes lukning af Kemira i Fredericia Kommune i CO2 N2O CH4 BVT Figurerne viser udvikling i erhvervenes totale udledning af drivhusgasserne CO 2, N 2 O og CH 4 sammenlignet med udvikling i bruttoværditilvæksten i henholdsvis og i hele landet i perioden = Indeks CO2 N2O CH4 BVT Side 22 Fakta Energi

23 Energiregnskaber Drivhuseffekt global warming potential har oplevet en afkobling mellem bruttoværditilvækst og Global Warming Potential (GWP). Dette betyder, at man har oplevet økonomisk vækst samtidig med, at udledningen af drivhusgasser er faldet Udviklingen i GWP for både husholdninger og erhverv har været faldende i siden 2000 Der udledes 11,1 ton GWP pr. indbygger i Danmark, hvilket er mere end gennemsnittet i EU Fakta Energi Side 23

24 Global warming potential Drivhuseffekt - udledning pr. indbygger 14,4 11,7 11,2 10,7 11,1...den høje drivhuseffekt i Nordjylland skyldes primært fremstilling af cement. 7,4 Nordjylland Sjælland Hovedstaden Figuren viser samlet drivhuseffekt opgjort i CO 2 - ækvivalenter (GWP - Global Warming Potential) i ton pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet. Drivhuseffekt og bruttoværditilvækst GWP GWP pr. pr. mio. mill. kr. kr. bruttoværditilvækst Hovedstaden Sjælland Nordjylland Nordjylland Hovedstaden Sjælland Figuren viser udviklingen i ton af GWP (Global Warming Potential) pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv hos de fem regioner fra Side 24 Fakta Energi

25 Energiregnskaber energiregnskaber Drivhuseffekt og BruttoVærditilvækst - syddanmark Bruttoværditilvækst GWP Figurerne viser udviklingen i henholdsvis bruttoværditilvækst og ton af GWP (Global Warming Potential) for, for perioden = Indeks 100 Drivhuseffekt - husholdninger og erhverv 3,11 ton 28% 3,32 ton 28% Erhverv Husholdninger 7,98 ton 72% 8,41 ton 72% Figurerne viser, hvor stor en andel af GWP (Global Warming Potential), ton pr. indbygger, der udledes af henholdsvis husholdninger og erhverv i og i hele landet i Fakta Energi Side 25

26 Global warming potential Udvikling i Drivhuseffekt - erhverv og husholdninger 100 Erhverv Husholdninger 2000 = index Serie1 Serie2 Figuren viser udviklingen i ton af GWP (Global Warming Potential) pr. indbygger for husholdninger, og pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv i i perioden Drivhuseffekt, brancher Udledning (ton GWP) Udledning (ton GWP) Udvikling Udvikling Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,9% 471,0 Fremstillingsvirksomhed ,1% 63,8 Energi- og vandforsyning ,1% 29,0 Bygge og anlæg ,4% 27,0 Handel, hotel- og restauration ,2% 27,7 Transport, post og tele ,1% 42,1 Finansiering og forretningsservice ,9% 4,0 Offentlige og personlige tjenester ,1% 16,8 Erhverv i alt ,1% 45,1 Husholdninger ,4% 3316,5 Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,8% 291,5 Fremstillingsvirksomhed ,8% 57,0 Energi- og vandforsyning ,1% 23,5 Bygge og anlæg ,8% 33,9 Handel, hotel- og restauration ,8% 28,4 Transport, post og tele ,4% 63,1 Finansiering og forretningsservice ,6% 4,5 Offentlige og personlige tjenester ,5% 16,5 Erhverv i alt ,7% 37,5 Husholdninger ,0% 3105,8 Tabellerne viser GWP-udledning i og hele landet i Udledning er opgjort som samlet udledning, udvikling og relativ udledning. Relativ udledning (kilo udledning pr. mio. kr. BVT) er opgjort, så den enkelte branches GWP-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. For husholdninger er udledningen opgjort i kilo pr. indbygger. Side 26 Fakta Energi

27 Energiregnskaber Drivhuseffekt, syddanske kommuner 6,1 8,3 7,3 13,8 13,4 13,1 12,9 12,3 11,9 11,7 11,2 10,4 10,4 10,4 10,4 9,6 16,3 15,9 15,4 15,0 20,1 19,9 Figuren viser ton udledning af GWP (Global Warming Potential) pr. indbygger i de syddanske kommuner i udvikling i drivhuseffekt, Middelfart har oplevet størst reduktion i GWP-udledning -11,1% -12,2% -12,5% -13,0% Odense Kerteminde Fanø Fredericia -10,1% Esbjerg -13,2% Tønder -13,2% Haderslev -13,5% Svendborg -14,8% Assens -15,8% Vejen -15,8% Nordfyns Figuren viser udviklingen i ton udledning af GWP (Global Warming Potential) pr. indbygger i de syddanske kommuner i perioden ,1% -16,3% -16,5% -16,6% Aabenraa Faaborg-Midtfyn Sønderborg Langeland -16,8% Varde -17,2% Billund -17,4% Nyborg -17,5% Vejle -19,4% Kolding -20,0% Ærø -20,8% Middelfart Fakta Energi Side 27

28 Global warming potential Drivhuseffekt - top ti kommuner 27,2 24,5 Tønder, Fredericia og Varde er blandt de ti kommuner i Danmark med størst GWP-udledning pr. indbygger 20,1 19,9 17,6 17,2 16,5 16,4 16,3 16,3 Figuren viser de ti kommuner i Danmark med størst GWP-udledning (Global Warming Potential) pr. indbygger i Drivhuseffekt pr. indbygger - europa 14,0 14,5 10,7 11,1 11,2 11,6 12,1 12,5 9,2 9,2 9,9 8,0 8,0 8,2 6,5 Figuren viser GWP-udledning (Global Warming Potential) pr. indbygger i Danmark, udvalgte europæiske lande og gennemsnittet i de 27 EU medlemsstater i Datakilde: eurostat Side 28 Fakta Energi

29 Energiregnskaber vedvarende energi står for den største andel af produktion af vedvarende energi i Danmark Udviklingen viser en stor stigning i produktion af vedvarende energi. Størst stigning ses i 30 pct. af produktionen af vedvarende energi i kommer fra affald 29 pct. af Danmarks elektricitet genereres af vedvarende energikilder, hvilket er mere end EU-gennemsnittet Fakta Energi Side 29

30 vedvarende energi Produktion af vedvarende energi 14% 12% Hovedstaden Sjælland Nordjylland 20% 26%... står for den største produktion af vedvarende energi 28% Figuren viser fordeling af produktion af vedvarende energi i 2009 fordelt på de fem regioner. Udvikling i produktion af vedvarende energi Hovedstaden Sjælland Nordjylland = indeks Figuren viser udviklingen i produktion af vedvarende energi i fra Side 30 Fakta Energi

31 ERHVERVSFORHOLD Energiregnskaber vedvarende energi, Energityper Figurerne viser, hvor stor en andel de enkelte typer af vedvarende energi udgør af den samlede produktion, i hele landet og de fem regionerne i Affald 30% Affald 30% Biogas 3% Biogas 2% Brænde 17% Brænde 17% Halm 13% Halm 13% Træaffald 18% Træaffald 17% Vandkraft 0% Vandkraft 0% Vindkraft 18% Vindkraft 21% Affald 21% Affald 26% Biogas 4% Biogas 5% Brænde 16% Brænde 8% Halm 15% Halm 16% Træaffald 26% Træaffald 20% Vandkraft 0% Vandkraft 0% Vindkraft 18% Vindkraft 24% Nordjylland Affald 20% Affald 69% Biogas 2% Biogas 2% Brænde 28% Brænde 16% Halm 14% Halm 4% Træaffald 16% Træaffald 4% Vandkraft 0% Vandkraft 0% Vindkraft 20% Vindkraft 4% Sjælland Hovedstaden Fakta Energi Side 31

32 vedvarende energi Produktion af vedvarende energi Type Absolut produktion i tera joule (2009) Udvikling i pct. Affald Biogas Brænde Halm Træaffald Vandkraft 20-7 Vindkraft Vindkraft - Land Vindkraft - Hav *1.606 I alt Type Absolut produktion i tera joule (2009) Udvikling i pct. Affald Biogas Brænde Halm Træaffald Vandkraft Vindkraft Vindkraft - Land Vindkraft - hav I alt * Udviklingen er for , da produktion i regionen først påbegyndtes i Tabellen viser produktion af vedvarende energi i i tera joule for 2009 samt udviklingen i produktionen fra Side 32 Fakta Energi

33 Energiregnskaber Udvikling i Produktion Tera i joule Tera Joule Brænde Træaffald Halm Affald Biogas Vindkraft Vandkraft Affald Vindkraft Brænde Træaffald Halm Biogas Vandkraft Figuren viser udviklingen i de syv typer vedvarende energi for fra elektricitet fra vedvarende energikilder 109,4 55,5 28,7 31,0 4,2 5,3 5,6 8,9 11,7 14,4 15,4 16,7 20,6 Figuren viser hvor stor en andel af landenes elektricitet, der er genereret fra vedvarende energikilder i Danmark, relevante europæiske lande og i de 27 EU medlemsstater i Datakilde: EUROSTAT Fakta Energi Side 33

34 Faktisk appendiks Energiforbrug METODE introduktion Udgangspunkt og grundlag for projektet er Danmarks Statistiks statistikker Energiregnskab for Danmark og Miljøøkonomisk regnskab for Danmark. Energiregnskabet og miljøregnskabet er baseret på de samme definitioner og klassifikationer som nationalregnskabet. Opgørelserne i projektet er dermed fuldt konsistente med opgørelsen af den økonomiske aktivitet beskrevet i nationalregnskabet. Det gør det muligt at sammenholde energiforbrug og udledning af drivhusgasser med den økonomiske vækst. afgrænsning I projektet er energiforbrug og udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i forbindelse med udvinding af olie og naturgas i Nordsøen, samt skibsfart og luftfart henført til uden for region. Det er derfor kun energiforbrug og udledning, der kan henføres til eller har udgangspunkt direkte i de enkelte regioner og kommuner, der er medtaget. CO 2 fra afbrænding af biomasse indgår ikke i region- og kommunalfordelingen. I projektet er det alene udledningen af drivhusgasser, der entydigt kan henføres til virksomhedernes eller husholdningernes aktiviteter, der er fordelt på regioner og kommuner. Herudover findes en ikke-energirelateret udledning, der ikke entydigt kan henføres til husholdninger eller erhverv. Denne udledning er henført til uden for region. Opgørelse af energiforbrug og udledning af Drivhusgasser Det overordnede princip er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasserne til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger. Forbruget af energi i erhvervene Energi- og vandforsyning samt i mineralolieindustrien, der er en del af Kemisk industri og plastindustri, konverteres for langt størstedelens vedkommende til el, fjernvarme og bygas henholdsvis raffineres til olieprodukter. En betydelig del af disse konverterede (raffinerede) energivarer forbruges af husholdningerne og virksomhederne, og derfor vil den samme mængde energi i et vist omfang blive medregnet to gange ved en opgørelse af det såkaldt faktiske energiforbrug. I opgørelsen af energiforbruget er der derfor anvendt en såkaldt bruttoopgørelse, hvor der korrigeres for denne dobbeltregning. I praksis sker beregningen af bruttoenergiforbruget ved at fordele energiforbruget af primær energi (fx kul, olie og naturgas) til produktionen i el- og fjernvarmeværker proportionalt på forbrugerne af de enkelte konverterede energityper. Samtidigt nulstilles forbruget af primær energi i konverteringserhvervene. Forbruget i elværkerne korrigeres for nettoimporten af el, så den også omregnes til primær energi. Herudover er svind og ledningstab af de enkelte energityper på fordelt på brugerne af de respektive energityper. Opgørelsen af den energirelaterede udledning af drivhusgasser følger i hovedtræk principperne i opgørelsen af energiforbruget. Udgangspunktet for beregningen er virksomhedernes og husholdningernes faktiske energiforbrug, hvor anvendelsen af de (fra fx kul og naturgas) konverterede energivarer el og fjernvarme ikke i sig selv er forurenende. Her er det konverteringsprocessen i energiforsyningserhvervet, der forårsager udledningen af bl.a. CO 2. Omvendt giver raffineringsprocesserne i mineralolieindustrien kun relativt små udledninger, idet det er anvendelsen af færdigprodukterne (fx benzin og diesel) i husholdningerne og erhvervene, der giver anledning til udledning af drivhusgasser. Ved opgørelsen af udledningen af drivhusgasserne er udledningen medgået til produktion af el og fjernvarme samt drivmidler som benzin og diesel derfor henført til brugerne af de konverterede og raffinerede energivarer. Metodebeskrivelse Den anvendte metode tager udgangspunkt i tilgængelig national og regional statistik om energiforbruget fordelt på energiprodukter samt om det er husholdningerne eller virksomhederne, der har anvendt energien. Hvor der ikke findes regional energistatistik, er energiforbruget fordelt efter relevante indikatorer, der tager højde for regionale forhold. Den grundlæggende metode sikrer, at energiforbruget og udledningen af drivhusgasser fordeles ud på de regionale enheder på en sådan måde, at det i høj grad svarer til det, man ville finde ved at lave statistiske undersøgelser på de enkelte regionale områder. Den generelle approach er top down, hvilket sikrer de bedst mulige indikatorer eller nøgler til fordeling af de nationale tal. I nogle tilfælde er det muligt at opstille tilnærmede regionale statistikker ved at lægge mikrooplysninger sammen - såkaldt bottom up. Det vil imidlertid ikke summere præcist til den nationale total, men det kan bruges til at danne en nøgle, hvormed den nationale total kan fordeles. I de tilfælde, hvor der ikke er beregnet nøgler ud fra bottom-up statistik sker region og kommunalfordelingen ved at anvende indikatorer med statistiske oplysninger om forhold, der er relateret til energiforbruget. Et eksempel er Var der tal du ikke lige fandt i rapporten? Vil I gerne lave jeres egne tabeller, grafer og figurer? Tallene i rapporten og endnu flere regionale og kommunale tal om : CO 2 udledning Energiforbrug Produktion af vedvarende energi...kan findes på: Side 34 Fakta Energi

35 Energiregnskaber appendiks CO 2 fodaftryk Begrebet Carbon Footprint eller CO 2 -fodaftryk vinder mere og mere frem i den offentlige debat og en række nationale såvel som internationale institutioner anbefaler beregningen af CO 2 -fodaftryk. Flere regioner og kommuner er begyndt, at arbejde med opgørelser heraf. Derfor er det væsentligt at nævne forskelle og sammenhænge mellem den foreliggende opgørelse af CO 2 -udledning og en CO 2 -fodaftryk opgørelse. CO 2 -fodaftrykket defineres, som den totale mængde CO 2 -udledning forårsaget af aktiviteterne i fx en by, en virksomhed eller et land. Aftrykket i eksempelvis en kommune er altså den totale CO 2 -udledning, som er forårsaget af det private og offentlige forbrug i kommunen og af de investeringer der foretages. Her dækker totale over udledning, som både er fremkommet direkte og indirekte i alle stadier af frembringelsen af forbruget uanset, hvor i verden det har fundet sted. Den i de fleste nationale statistikkers anvendte opgørelse af direkte udledning af drivhusgasser bygger på den såkaldte produktionstilgang, hvor alle udledningpene opgøres fra produktionssiden. Det betyder, at CO 2 ved produktion af elektricitet registreres som et udledning fra kraftværkerne, mens udledningpet fra forbruget af el i husholdningerne er nul. For at gennemføre opgørelsen af CO 2 - fodaftryk er det nødvendigt at bruge input-output tabeller og med en egnet model beregne det samlede udledning som kan henføres til eksporten, og så trække det ud. Det er en relativt enkel opgave. Den største opgave ligger i at beregne indholdet i importen. Det kræver kendskab til udledning og produktionsforhold i de lande man importerer fra. De største fordele ved opgørelsen af CO 2 - fodaftryk er, at det hele kommer med og at sammenligneligheden med andre i det mindste på papiret forøges stærkt, fordi opgørelsen af CO 2 -fodaftrykket er uafhængigt af hvilke typer aktiviteter man tilfældigvis har. Man kan derfor heller ikke pynte på sit CO 2 -fodaftryk ved at nedlægge produktion og i stedet importere de tilsvarende produkter. At komme fra en produktionsbaseret opgørelse til et CO 2 -fodaftryk kræver mange tillæg og fradrag. Det kan ikke på forhånd siges om man vil havne på et lavere eller højere tal. For Danmarks vedkommende er CO 2 -fodaftrykket entydigt højere end den produktionsbaserede opgørelse, fordi der er et meget betydeligt indhold i importen som er produceret mindre energieffektivt end i Danmark. En tilsvarende konklusion kan ikke umiddelbart drages for kommuner. Når man opgør CO 2 -fodaftryk anvendes en såkaldt forbrugsopgørelse. Det sker i praksis ved, at man for det første, fra opgørelsen fra produktionssiden trækker den udledning, der direkte eller indirekte kan henføres til frembringelsen af eksporten. For det andet tillægger man den udledning som er knyttet til importen. Den anvendte brutto-opgørelsen er et skridt i retning af en forbrugsbaseret opgørelse, idet udledning fra kraftværker og fjernvarmeværker er henført til forbrugerne. Men alt i alt er denne opgørelse stadig et betydeligt skridt fra at kunne kaldes for et CO 2 -fodaftryk. erhverv som fx banker og forsikringsselskaber, der bruger langt hovedparten af energien på lys, opvarmning og strøm til tele- og computerudstyr. Derfor antages det, at antallet af ansatte er en rimelig indikator for, hvor stor en del af det nationale energiforbrug i denne branche, som kan tilskrives de enkelte kommuner. Fortolkning af resultater I den bruttoopgørelse af energiforbrug og udledning af drivhusgasser, der er anvendt i rapporten, er der korrigeret sådan, at energiforsyningens energiforbrug og udledning af drivhusgasser henføres til de kommuner, hvor forbruget af deres produkter, fx el og fjernvarme, finder sted. Derudover er energiforbrug og udledning, som allerede nævnt, korrigeret for nettoimporten af el. Udover den usikkerhed, der er knyttet til, at regionalfordelingen er baseret på nøgler afledt af observerede data og relevante indikatorer, er der en række forhold, man bør have in mente, når udviklingen over tid i energiforbrug og udledning af drivhusgasser fortolkes. Ved fortolkning af udviklingen over tid i energiforbruget bør man være opmærksom på, at selv om der foretages en korrektion for energiforbrug medgået til nettoimport af el, så medfører en stor produktion af el til eksport, alt andet lige, at der sandsynligvis inddrages mindre effektive elværker i produktionen, hvormed behovet for energi til at producere én kwh øges. Denne effekt kan også være forårsaget af en stigende hjemlig efterspørgsel, fx som følge af flere energiintensive virksomheder. Omvendt betyder effektiviseringer i energisektoren, som allerede nævnt, lavere forbrug hos den endelige forbruger, selvom deres faktiske forbrug af el og fjernvarme er konstant. Ved fortolkningen af udviklingen over tid i udledningen af de tre drivhusgasser, bør man ud over de forhold, der også er nævnt under fortolkningen af bruttoopgørelsen af energiforbruget, især være opmærksom på, at de valg energisektoren foretager med hensyn til valg af brændsel, har direkte betydning for fx CO 2 -indholdet i den el eller fjernvarme, som virksomhederne og husholdningerne anvender. Eksempelvis er CO 2 - indholdet i naturgas lavere end CO 2 -indholdet i kul. Tilsvarende regnes CO 2 fra biomasse i denne sammenhæng som CO 2 -neutralt. Skift i sammensætningen af energiforbruget kan således føre til en lavere (eller større) CO 2 -udledning, mens energiforbruget er uændret. Yderligere bør man ved fortolkning af udviklingen over tid i udledning af N 2 O og CH 4 være opmærksom på, at den energirelaterede del af udledningen også afhænger af den forbrændingsteknologi, som energien er anvendt i. Desuden bør man være opmærksom på, at den energirelaterede udledning kun udgør ca. 5 pct. af den samlede faktiske N 2 O- og CH 4 -udledning. Ovenstående metodebeskrivelse er en forkortet udgave af Danmarks Statistiks dokumentation af de udarbejdede regional- og kommunalfordelte energiregnskaber. Den samlede udgave med yderligere detaljer om den anvendte metode og en beskrivelse af de anvendte kilder til fordeling af energiforbruget kan findes på hjemmesiden Fakta Energi Side 35

36 Fakta baggrund og analyse Der er ikke tidligere i Danmark gennemført en tilsvarende systematisk og registerbaseret fordeling af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og Global Warming Potential (GWP) på regionalt og kommunalt niveau. Så med rapporten er det for første muligt at sammenligne niveau og udvikling i de enkelte regioner og kommuner med hinanden. Rapporten og den bagvedliggende kortlægning er et initiativ i Regional udviklingplan for. Se mere på Regional Udvikling / Strategi & Analyse Damhaven Vejle

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK fakta Energi Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Faktisk Energiforbrug FORORD Indhold De globale klimaforandringer

Læs mere

TAL NO.17 SYDDANMARK I. Hjælp til de grønne regnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.17 SYDDANMARK I. Hjælp til de grønne regnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.17 Hjælp til de grønne regnskaber Region Syddanmark står bag den første kortlægning af CO 2 -udledning på kommuneplan. Det kan hjælpe de syddanske

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

M A J K L I M A O G E N E R G I - R E G I O N A L E M I S S I O N, F O R B R U G O G P R O D U K T IO N

M A J K L I M A O G E N E R G I - R E G I O N A L E M I S S I O N, F O R B R U G O G P R O D U K T IO N KLIMA OG ENERGI - REGIONAL EMISSION, FORBRUG OG PRODUKTION M AJ 2 0 1 8 KLIMAFORANDRINGER GIVER UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Hvordan påvirker klimaforandringer Nordjylland?. Hvor langt regionen med at reducere

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi Miljø og energi Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning 300 275 250 225 200 Tusinde tons Husdyrgødning Handelsgødning 175 98 00 02 04 06 08 10 www.statistikbanken.dk/kvael2 og kvael3

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Vurdering af mulighederne for at beregne regionog kommunalfordelt energiforbrug og udledning af drivhusgasser.

Vurdering af mulighederne for at beregne regionog kommunalfordelt energiforbrug og udledning af drivhusgasser. Vurdering af mulighederne for at beregne regionog kommunalfordelt energiforbrug og udledning af drivhusgasser. Et pilotprojekt udført af Danmarks Statistik for Region Syddanmark og Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009 Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område 1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Effektmåling / Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 til 2013 afsluttende effektvurdering DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond

Effektmåling / Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 til 2013 afsluttende effektvurdering DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond Effektmåling 2018 -- / Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 til 2013 afsluttende effektvurdering DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,

Læs mere

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi

Læs mere

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

mødeturisme i syddanmark

mødeturisme i syddanmark Oplevelseserhverv mødeturisme i syddanmark Omsætning Mødedeltagere Døgnforbrug Økonomiske effekter mødeturisme i syddanmark viden til vækst mødeturisme i region syddanmark Mødeturismen udgør en stor del

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011 CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark v/ vicedirektør Anders Hoffmann Kort om strukturfondsindsatsen i Danmark DK har i 2007-2013 fået ca. ½ mia. kr. årligt

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

TAL SYDDANMARK I. Møbler Beklædning BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri

TAL SYDDANMARK I. Møbler Beklædning BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri TAL SYDDANMARK I BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Fokus Ressourceområder Møbler Beklædning Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri Ressourceomåder møbler_beklædning 2009.indd 1 29-04-2010

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Beskæftigelse i energisektoren

Beskæftigelse i energisektoren Beskæftigelse i energisektoren Kontor/afdeling Systemanalyse Dato 17. april 2018 J nr. 2018-105 /IRB Energistyrelsen har med bistand fra Damvad Analytics udarbejdet en opgørelse af beskæftigelsen i energisektoren,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 125 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Ministeren Dato 14. januar 2019

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Område: Økonomi Afdeling: Sundhedsøkonomi Journal nr.: Dato: 5. november 2012 Udarbejdet af: Diane Dreyer Pedersen E mail: Diane.Pedersen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631421 Notat Kommunal medfinansiering

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2012

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2012 Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering af analysens konklusioner... 2 2. særforanstaltninger og enkeltmandprojekter fordelt

Læs mere

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2010 og 2011

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2010 og 2011 Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2010 og 2011 Indhold 1. Udviklingen i enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark fra 2010

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark bliver ved med at falde Danmarks Statistik introducerer ny opgørelsesmetode

Ledigheden i Syddanmark bliver ved med at falde Danmarks Statistik introducerer ny opgørelsesmetode 28. februar 2008 Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark bliver ved med at falde Danmarks Statistik introducerer ny opgørelsesmetode Danmarks Statistik introducerer en ny opgørelsesmetode for ledighedstallene.

Læs mere

Ingen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima

Ingen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima Ingen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima Danmark har tilsluttet sig, hvor en række mål og delmål omhandler miljø- og klimaudfordringer. På 4 ud af 5 målbare delmål er udviklingen stagneret

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede

Læs mere

Fortsat tro på vækst i omsætning

Fortsat tro på vækst i omsætning Fortsat tro på vækst i omsætning og flere job Konjunktur for 3. kvartal De små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark har overvejende positive til omsætning og ansættelser i 3. kvartal. De positive

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år

Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år 30. august 2007 Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i juli måned 2007 var

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

TAL FOKUS SYDDANMARK I. IT/Kommunikation BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri

TAL FOKUS SYDDANMARK I. IT/Kommunikation BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK FOKUS Ressourceområder IT/Kommunikation Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri Erhvervsstruktur INDLEDNING Indhold Ressourceområder

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 213 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.6 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Organisering og sikring af lægedækningen

Organisering og sikring af lægedækningen DEL 2 Organisering og sikring af lægedækningen Gældende pr. xx.xx. 2015 Høringsudkast til praksisplan om almen praksis Organisering og sikring af lægedækningen Praksisplanudvalget i Region Syddanmark 30%

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013.

Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013. 25. november 2015 Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013. Af Anna Andriianets og Peter Rørmose I lyset af klimatopmødet COP21 om de internationale klimaforhandlinger, der finder sted i Paris

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet ,0 25,4 8,7 10,8 20,1

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet ,0 25,4 8,7 10,8 20,1 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Praksisplan for almen praksis

Praksisplan for almen praksis DEL 1 Praksisplan for almen praksis Gældende pr. xx.xx. 2015 Høringsudkast til praksisplan om almen praksis Udfordringer og indsatsområder Praksisplanudvalget i Region Syddanmark Region

Læs mere

Notat vedr. Nøgletal for kollektiv trafik Busdrift ekskl. handicapkørsel og privatbaner.

Notat vedr. Nøgletal for kollektiv trafik Busdrift ekskl. handicapkørsel og privatbaner. Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Pilgaard Afdeling: Sekretariatet E-mail: Mette.Pilgaard@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1993 Dato: 22. oktober 2008 Notat vedr. Nøgletal for

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere