Dagtilbudsrapport. Institutioner med børn 0-9 år. Version 0. Børnehuset Mælkevejen

Transkript

1 Center for Børn & Familie Dagtilbudsrapport Institutioner med børn 0-9 år Version 0 Børnehuset Mælkevejen 1

2 1. Præsentation Børnehuset Mælkevejen er en 0-6 års institution, normeret til 120 børnehavebørn, 36 vuggestue børn og en skærmet gruppe med 6-8 børn. Fysisk er institutionen inddelt med en vuggestueafdeling, en børnehaveafdeling og en stor legeplads. Legepladsen er inddelt i et vuggestue- og et børnehaveområde, for at tilgodese de forskellige aldre. På legepladsen har vi også geder, fugle og kaniner. Vi ligger i et naturskønt område, tæt på skov, strand og havn. Vi arbejder meget med natur og udeliv og tilbyder en udelivsgruppe, hvor børnehavebørnene i 14 dage ad gangen, er med på ture i naturen hver dag. Derudover gør vi meget brug af vores legeplads og nærmiljøet. Som institution vægter vi meget at arbejde på tværs af børnenes alder. Det betyder, at vi flere gange årligt laver fælles forløb, hvor hele institutionen er involveret. I foråret afholdt vi f.eks. et spire og plante forløb, hvor alle børn var med til at så og plante på vores legeplads. Andre eksempler på fællesforløb kunne være afholdelse af Jordens uge, hvor vi alle bl.a. indsamler skrald i nærmiljøet. 2. Evaluering af politiske mål og fokusområder 1. Status på implementering af den forebyggende alkoholindsats På Mælkevejen er oplevelsen, at vi i hverdagen ikke møder særlig mange påvirkede forældre. Men med det øgede fokus, der er på Børn i familier med alkoholproblemer, har vi været nød til at revurdere vores oplevelse og spørge os selv, om vi er gode nok til at spotte alkoholproblemerne i familierne. Vi har i første omgang valgt, at sende 3 medarbejdere til temadag vedr. Børn i familier med alkoholproblemer. Baggrunden herfor er, at vi gerne vil have mere viden omkring de signaler børnene udviser. Ydermere vil vi gerne blive klogere på, hvordan vi på en god måde kan spørge ind til forældrenes udfordringer omkring alkohol, og vejlede dem videre i systemet til relevant rådgivning. Dernæst vil vi lave en handleplan, hvor den viden vi har erhvervet os via temadagen, bruges. Handleplanen skal også være handlingsvisende for den enkelte medarbejder, så man ikke er i tvivl om, hvad man gør, når man møder en påvirket forælder. Handleplanen bliver udfærdiget i starten af Allerede nu har vi indført den ændring, at alkohol ikke indgår ved arrangementer, hvor børnene deltager. Tidligere har vi haft en alkoholpolitik for medarbejderne, som betød, at medarbejderne ikke skulle nyde alkohol, når børnene var til stede, f.eks. ved sommerfester, o.l. Den er nu ændret til også at omfatte forældrene. Den forebyggende alkoholindsats er ret ny og derved har vi ikke gjort os de store erfaringer med den endnu. Vi formoder, at der hvor forældrene kommer påvirkede i institutionen, vil vores måde at håndtere forældrene på, ikke være så meget anderledes, end i dag, da vi allerede nu har den holdning, at vi taler med forældrene og f.eks. fraråder dem at køre bil, osv. Der hvor vi formoder, den forebyggende indsats, vil gøre en forskel, er i dialogen med forældrene, hvor vi ser en mistrivsel hos barnet. Her har vi tidligere, nok undervurderet den betydning alkohol kan have for et barn i familien. Det vil betyde, at når vi fremover taler med forældre om, hvad der kan være baggrunden for at barnet mistrives, så vil spørgsmål om alkohol indgå, lige såvel som spørgsmål om der er skilsmisse, dødsfald e.l. i familien. 2

3 2. Status på Tidlig sprogindsats på 0-6 års området i henhold til Planstrategi 2011 Sprogarbejdet har altid været vægtet højt på Mælkevejen. Vi har længe haft en sproggruppe, hvor der er blevet arbejdet intensivt med sprogtræning. Det har været alt fra decideret udtaletræning til mundmotorisk træning, til at kunne gengive fortællinger. Måden det er foregået på, har været, at børn i grupper på 2-4, har lavet forskellige aktiviteter sammen med en medarbejder. Aktiviteterne har f.eks. været at puste til fjer, at lege billedlotteri, at genfortælle efter at have hørt en historie, at lave grimasser med munden, osv. Sammensætningen af børnene, har været sådan, at de nogle gange var flere med samme niveau, og andre gange har børnene haft forskelligt niveau, så de også har kunnet lære af hinanden. Vi har uddannet 2 sprogpædagoger, som har deltaget i de forløb, der har været tilbudt i kommunen i 2010 og Derudover har vi haft 4 pædagoger, der har deltaget i Sprogpakke kurserne. Det har yderligere bevirket, at der er et øget fokus på sproget, bl.a. ved at medarbejderne er gået i gang med at lave nogle sprogkufferter, som kan bruges i legen med børnene. Her har talepædagogen også været med ind over og kommet med anbefalinger til, hvad sådan en kuffert kan indeholde. Talepædagogen kommer fast i institutionen hver mandag, hvor hun arbejder med de børn, der har særlige behov. Og hende kan vi også bruge til at vejlede os til, hvordan vi bedst muligt kan understøtte det enkelte barn. For at sætte fokus på tidlig sprogtræning er vi også så småt gået i gang med at anvende babytegn i vuggestuen. Babytegn fremmer den sproglige udvikling og kan mindske frustrationerne, når ordene endnu ikke slår til. Babytegnene brugs sammen med, at personalet også siger ordene tydeligt. Vi har valgt, at vuggestuebørnene introduceres for 3 tegn ad gangen. Når de har opnået en fortrolighed med de første 3 tegn, lærer de 3 nye, osv. Forældrene inddrages i, hvilke tegn vi arbejder med, så de også kan understøtte det i hjemmet. Som det seneste nye, er vi som institution udvalgt til at være med i Fart på sproget, som pilotinstitution, sammen med en anden institution i kommunen. Fart på sproget er et landsdækkende forskningsprojekt, om støtte til børns sproglige udvikling i dagtilbud. Center for Børnesprog på Syddansk Universitet står for forskningsprojektet. Muligheden for at deltage i projektet, betyder for os, at vi kommer til at indgå i udviklingen og er med i en indledende afprøvning af programmerne i Fart på Sproget. Det vil også betyde et øget fokus på sproget i institutionen. 3. Evaluering af lokale mål og indsatser Lokal mål Mælkevejen Børn og Udeliv På Mælkevejen har vi et stort fokus på natur og udeliv. Vi har i den forbindelse haft som mål, at få tildelt Friluftrådets Grønne Spire Flag, som er en anerkendelse af de dagtilbud, der arbejder aktivt med naturpædagogik. Baggrunden for vores fokus på udeliv er, at vi via den forskning, der har været inden for området, er blevet bevidst om, hvor stor indflydelse udeliv, kan have på børns udvikling. Bl.a. siger den svenske forsker Patrik Grahn, at børn der opholder sig ude i et naturrigt miljø har en bedre koncentrationsevne, en bedre motorik, er mindre syge og har en mere udviklet leg" [ Måden vi arbejder på, er ved at tilbyde samtlige børnehavebørn på skift, 14 dage i natur og udelivsgruppen, ca. hver anden måned. De er på tur i nærmiljøet, ved stranden, til havnen, til 3

4 skoven, arbejder med dyrene i institutionen, indsamling og sortering af affald, arbejder med naturmaterialer, osv. I forhold til vuggestuebørnene, så er måden udeliv inddrages på, primært ved leg på vores store legeplads og ture i nærmiljøet. Vi vil gerne på sigt have erhvervet os cykler til transport af 4 børn, så vi kan komme mere vidt omkring med vuggestuebørnene, f.eks. i skoven. Derudover laver vi fælles udelivs projekter, hvor hele institutionen deltager, ca. to gange årligt. For at opnår det grønne Spire flag, skal institutionen gennemføre 2 længerevarende projekter. Dette har vi gjort og vi har for nylig fået besked om, at vores projekter har kunnet opfylde kriterierne for at få det Grønne Spire flag. Målet anses derfor som nået. Projekterne der har medvirket til det Grønne Spire Flag er: 1. Spire og blomster projektet som foregik i foråret, hvor alle børn i vuggestuen og børnehaven, var med. Her såede børnene diverse grønsager og blomster, hvor de efterfølgende kunne følge processen. Dernæst blev det plantet på vores legeplads. Dette projekt afsluttedes med en bedsteforældredag, hvor der var fremvisning af forløbet. 2. Affaldssortering. Her var alle børnehavebørn aktivt ude og samle skrald ind, hvorefter det blev sorteret i de rette genbrugscontainere. Dette var som en del af Jordens uge 3. Udegruppen, som alle børnehavebørn indgår i på skift. Her er hverdagen i udelivsgruppen Pluto, i børnehaven beskrevet. Arbejdet med natur og udeliv, vil fortsætte som en fast del af institutionens hverdag. Vi skal i den kommende periode have mere foks på, hvordan vi får lavet naturtilbuddet til vuggestuebørnene endnu bedre. Udfordringen med vuggestuebørnene er, at de sover enten midt på dagen eller både formiddag og eftermiddag, og derved er der ikke mange timer til at komme ud i den store verden og opleve naturen. Derfor skal vi blive bedre til at tilbyd spændende aktiviteter i nærmiljøet. Det vil der komme fokus på det kommende år. Lokal mål på Mælkevejen Fri for mobberi På Mælkevejen ønsker vi at skabe et godt inkluderende miljø og forebygge mobning. Som led heri, har vi valgt at bruge Mobbekufferten fra Fri for mobberi. Fri for Mobberi er Mary Fondens og Red Barnets forebyggende antimobbeprogram. Formålet med Fri for mobberi er bl.a. at forebygge mobning og skabe gode og inkluderende børnefællesskaber. Vi har valgt at bruge denne kuffert, da vi anser det, som en brugbar metode til den aldersgruppen, vi arbejder med. Mobbekufferten indeholder bl.a. dilemmakort, hvor fokus er på dialogen om, hvordan man løser dilemmaerne, der er vejledning til børnemassage, samtalekort, rytmik forløb, m.m. Vi har haft 8 medarbejdere på kursus i brugen af Fri for mobberi. Fri for mobberi, bliver primært brugt i børnehaven, og blandt de største vuggestuebørn. Måden det foregår på, er ved at der dagligt afholdes samlinger på stuerne. Her bliver materialet fra kufferten inddraget, f.eks. ved at børn og personalet taler om dilemmakortene, børnene udfører massage på hinanden via en historiefortælling, der fortælles historier, der efterfølgende drøftes i gruppen, der laves rytmikforløb, osv. Kufferten har været brugt, som led i en forebyggende indsats og bliver nu brugt efter behov, når personalet oplever, at der er en ændring i den måde børnene omgås. Det kan f.eks. være den måde de taler til hinanden på, måden de tackler konflikter og måden de indgår i legen på. Når der 4

5 kommer nye børn i gruppen, bruges mobbekufferten altid. Her er der fokus på, at venner er gode at have. Vi oplever, at det fokus vi har haft på at skabe et inkluderende miljø, samt forebyggelse af mobning, har haft en positiv effekt på måden børnene omgås på. De er gode til at drage omsorg for hinanden, at sætte ord på deres oplevelser, negative som positive, og at hjælpe nye børn i gruppen. Der har været en følgeforskning, som RUC har stået for i forbindelse med Fri for mobberi. Og her har Jan Kampmann, professor, konkluderet på programmet, at Det er tydeligt at se, at børnene er markant bedre til at tackle drillerier og mobning på de skoler og institutioner, som arbejder intensivt med Fri for Mobberi. [ Vi har aktivt arbejdet med Fri for mobberi i halv andet år og med de erfaringer vi har gjort os, så vil det være et værktøj, vi fremover vil bruge. Lokal må på Mælkevejen Værdigrundlag Mælkevejen er en institution, der består af en fusion mellem to tidligere institutioner i Faxe Ladeplads. I forbindelse med en politisk vedtaget helhedsplan for området, blev der besluttet, at Gartnerhaven og Søstjernen skulle fusioneres. Fusionen blev effektueret sommeren 2012, hvor børnehaven samledes på en matrikel. I efteråret flyttede vuggestuen ind i de nye lokaler og den samlede fusion var en realitet. Det har betydet, at vi har skullet opbygge en ny fælles hverdag, hvor alt skulle laves på ny. Vi har som noget af det første, vægtet af få et nyt fælles værdigrundlag, som har skullet medvirke til, en fælles måde, at arbejde på. Processen har været en længerevarende proces, med bred inddragelse. Vi startede op med et forløb med personalet, hvor der var fokus på, hvad den enkelte ville medbringe fra det gamle over i det nye samt hvilke nye elementer, der skulle kendetegne Mælkevejen. Dernæst blev forældregruppen inddraget via Forældrebestyrelsen, med det formål, at sikre at forældreperspektivet også blev medtænkt fra starten. Til sidste lavede personalet en definition af de enkelte værdier, således at der blev opnået en fælles forståelse af, hvordan vi forstår og agerer efter værdierne. Værdierne, som vores Værdigrundlag består af er: Anerkendelse, Ansvarlighed, Fællesskab, kommunikation og Tillid Med vores værdigrundlag, er det lettere at navigere i en hverdag, hvor kulturer fortsat er under dannelse. Vi bruger værdigrundlaget aktivt i hverdagen i diskussioner med hinanden. Vi har fokus på det ved at have et fast punkt på vores personalemøde, hvor vi på skift fortæller en positiv oplevelse, hvor værdigrundlaget medvirkede til en god løsning. Værdigrundlaget bruges også til at fastholdt, hvilken adfærd der forventes af den enkelte medarbejder. Faxe Kommune er ved at få revideret det gældende ledelsesgrundlag og det er pt. sendt i høring. Implementering af det reviderede ledelsesgrundlag vil blive påbegyndt i Med et nyt ledelsesgrundlag i kommunen, vil det give anledning til, at vi på Mælkevejen vil se på vores værdier og vurderer, om der skal ske ændringer, så det bedre stemmer overnes med det overordnede ledelsesgrundlag. Og det stemmer også godt overnes med, at vi har fastlagt en evaluering af vores værdigrundlag til foråret

6 Lokal mål Mælkevejen Hjemmeside og Intranet Vi har valgt at få oprettet vores egen hjemmeside med intranet, Baggrunden herfor er, at vi ønsker at sikre nogle gode rammer for kommunikationen, forældre og institution imellem. Endvidere betyder denne ændring, at vi ikke skal bruge tid på at hænge sedler med beskeder, nyhedsbreve, ferieafholdelse m.v. op til samtlige forældre og derved frigives også ressourcer, som kan bruges bedre på det enkelte barn. Målet for denne ændring er, at vi i starten af det nye år, har 80 % af forældrene, der bruger denne kontaktform aktivt i hverdagen. Intranet modellen har også en personaledel, hvor det er muligt at kommunikere internt medarbejderne imellem. 4. Kvalitetstemaer 4.1 Børn og unges trivsel og udvikling Evaluering af den pædagogiske læreplan: Som tidligere beskrevet er vi en fusioneret institution, hvor alt skal laves på ny. Det betyder, at vi først her i efteråret har fået udfærdiget vores læreplan. Læreplanen er blevet til, via en proces, hvor personalet i grupper, har taget udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer og opstillet mål for, hvad vi vægter højt inden for temaerne. De 6 temaer er: Sprog Sociale kompetencer Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlighedsudvikling. Modellen for læreplanen indeholder 4 trin, hvor Trin 1 er: Trin 2 er: Trin 3 er: Trin 4 er: Hvad er vores mål Hvilket læringsmiljø skal der være, for at nå målet Hvad skal medarbejderne gøre, for at målet kan nås Hvordan kan vi se, at målet er nået Læreplanen er udformet således, at den er opdelt i en læreplan for vuggestuen og en for børnehaven. Dette bl.a. fordi at det stilles som krav fra ministeriets side med denne opdeling, samt at målene for børn i vuggestuen og børnehaven, er forskellige alt efter alder. Den videre plan for færdiggørelse af læreplanen er, at læreplanen gennemarbejdes og afstemmes med vores hverdag. Dette sker ved først kommende personalemøde. Derefter skal læreplanen drøftes og godkendes i Forældrebestyrelsen, hvorefter det faktiske arbejde med planen påbegyndes. Ud fra et realistisk tidsperspektiv, så formodes læreplanen at være godkendt af Forældrebestyrelsen i januar I løbet af 2013 vil vi også få udfærdiget Mælkevejens Børnemiljøvurdering, som også bliver koblet til Læreplanen. Hvordan skal vi arbejde med læreplanen Vi har i personalegruppen talt om, hvordan vi fremadrettet skal arbejde med vores læreplan. Her er der kommet flere gode forslag frem og et af forslagene er, at vi inddeler arbejdet med læreplanen i 4 årlige projekter. Her tænkes, at sprog og sociale kompetencer indgår, som faste temaer i alle de 4 årlige projekter, og at de øvrige 4 andre temaer fokuseres på et ad gangen. 6

7 Det kunne f.eks. se således ud: Mælkevejen vil i første kvartal i 2013 arbejde med et læreplansforløb, med fokus på Krop og bevægelse, og herunder indgår sprog og sociale kompetencer. Baggrunden for, at vi vælger at sprog og sociale kompetencer indgår i alle projekter er, at vi anser det som en meget vigtige kompetencer, for at kunne deltage i et fællesskab. Vi har vedlagt vores læreplan til Dagtilbudsrapporten, som bilag 1. Som institution har vi, selv om vi ikke har haft en decideret læreplan, naturligt arbejdet efter de 6 læreplanstemaer alligevel. For børnehave og vuggestuens vedkommende tilbydes alle børn, aktiviteter inden for de 6 læreplansområder ved at børnene i hverdagen indgår i forskellige sammenhænge. F. eks. når børnene er i natur og udelivs gruppen, er der fokus på, Natur og Naturfænomener og Krop og bevægelse. Når børnene er i sprogværkstedet, så er der fokus på temaet sprog. Når vi fejrer traditioner er der fokus på Kulturelle udtryksformer og værdier, når vi laver forhindringsbane, er der fokus på krop og bevægelse, osv. I forholdt til børn med særlige behov, bestræber vi os altid på at udfærdige en handleplan for, hvordan vi bedst muligt støtter barnet i hverdagen, her indgår altid en dialog med forældrene. Derudover har vi mulighed for at få vejledning af PPR Enhedens psykolog, som kommer i institutionen regelmæssigt. Psykologen tilbyder bl.a. børnekonferencer, hvor personalet kan få vejledning i forhold til specifikke udfordringer, mulighed for at observere et barn efter aftale med forældrene, indgå i netværksmøder, samt deltage i det tværfaglige team, Distriktsteamet. Vi har også den mulighed, at vi kan søge om støtte til børnene via kommunens Støttepædagogkorps. Derudover har vi som institution en skærmet gruppe, hvor der er muligt at tilbyde børn med særlige behov et mindre miljø. I forhold til dokumentation, bruger vi meget dialogen med forældrene, men der laves også udstillinger, billeder, opvisninger, osv. Fremadrettet vil vi godt blive gode til at arbejde med læringshistorier, da vi anser det som en god metode for alle parter, da den er konkret, overskuelig og retter direkte fokus på den daglige praksis. Nedenfor er der eksempler på det andet trin i læringshistorierne den konkrete hændelse, men på sigt vil vi arbejde med alle 4 trin, som læringshistorierne indeholder. De 4 trin er 1. Læreplans område og mål, 2. Selve historien/hændelsen, 3. Hvilken læring fandt sted, 4. Hvad kunne det næste være Her følger eksempel på trin 2. Læringshistorier som dokumentationsmetode Eksempel på Læringshistorie Sproglig udvikling Mandag formiddag har jeg to drenge på 4½ år med til et rimspil. Der skal rimes på SOL og STOL. Jeg fortæller dem, at der er noget som hedder ord det er, når flere bogstaver er sat sammen, så bliver det til et ord. Hvis man sætter S, O og L sammen, så bliver det til ordet SOL. Hertil svarer Sebastian: Jeg kender godt S Det er med i mit navn. Og Noah siger: Det kender jeg også Det er med i min storebrors navn, han hedder Mathias. Sebastian spørger om det også er med i mit navn. Jeg skriver mit navn for dem og de bliver enige, om, at jeg ikke har et S i mit navn 7

8 Eksempel på Læringshistorie Krop og bevægelse En dreng på knap 3 år vil ikke selv prøve at tage sit eget tøj og sko af og på. Det arbejder vi med, da vi øver selvhjulpenhed inden hans overgang til børnehaven. Vi sidder i garderoben og jeg beder drengen om selv at prøve at tage sine sandaler på. Drengen bliver meget sur og siger at han ikke kan. Jeg siger, at jeg gerne vil vise ham hvordan man gør og forklarer at man skal øve sig inden man bliver god til noget. Ved fælles hjælp og guidning, får han selv næsten taget den ene sandal på. Næste dag er vi igen i garderoben og skal tage sandaler på. Jeg spørger om jeg skal hjælpe ham og han siger nej, jeg kan selv skal øve mig. Efter lidt masen med sandalerne lykkedes det ham at få dem på selv. Han rejser sig stolt og siger se, jeg kan selv og løber glad ud på legepladsen. Eksempel på Læringshistorie Sociale kompetencer Elmer og Sylvester på 2 ½ år er ude på legepladsen. Sylvester sidder i sandkassen og leger med en spand og en skovl. Elmer kommer og tager den skovl Sylvester leger med. Sylvester bliver ked af det. Jeg siger til Elmer, at det var Sylvester der legede med skovlen og at vi kan finde en anden skovl til ham eller han kan få skovlen efter Sylvester. Elmer bliver sur og sætter sig ned og græder. Sylvester går og kommer et øjeblik efter tilbage med endnu en skovl. Han giver den til Elmer og siger, Her er en skovl til dig, nu kan vi grave sammen Sprogindsats Sprogarbejdet i institutionen er organiseret således, at decideret sprogtræning primært tilbydes i mindre grupper. Her er det medarbejdere, der har været på kursus i f.eks. sprogpakken, der varetager arbejdet se afsnittet på side 3, hvor sprogarbejdet er mere uddybet. Der er 2 medarbejdere, der fast 2 dage om ugen har et sprogværksted. De børn, der har sprogvanskeligheder, deltager hyppigst, men børn uden sprogvanskeligheder, deltager også. Derudover er der fokus på sproget via babytegn, via historielæsning, via sanglege, m.m. Ved at talepædagogen er i institutionen fast en dag om ugen, har vi mulighed for at spørge ind til de indsatser, vi tilrettelægger og har indsatsen ikke den ønskede effekt, drøfter vi med talepædagogen om, hvordan vi tilretter indsatsen, så den ønskede effekt opnås. Da det ikke længere er et krav, at gennemføre sprogvurderinger, har vi ikke udfærdiget nogen i indeværende år, derfor er nedenstående skema ikke udfyldt. Når vi oplever udtale vanskeligheder, tager vi en dialog med forældrene, hvor vi henviser til hvilke muligheder, der er for at få hjælp. Vi inddrager altid talepædagogen i vores overvejelser og hun gennemfører for det meste en lyttetest af børene. Talepædagogen giver også forældrene noget materiale, som de så kan træne derhjemme. Vi oplever et godt samarbejde både med forældre og tværfaglige samarbejdsparter. Opgørelsen skal laves pr. 1/ / Sprogvurderinger Antal børn Antal af sprogvurderede Generel indsats tosprogede* 3-årige, der er blevet Fokuseret indsats anbefalet Særlig indsats Antal af sprogvurderede Generel indsats dansktalende 3-årige, der er blevet Fokuseret indsats anbefalet Særlig indsats Total antal sprogvurderede børn 0 Total antal 3 årige i dagtilbuddet Andel 3 årige børn i dagtilbuddet sprogvurderet 0 % 8

9 * Jf. Dagtilbudslovens 11 defineres tosprogede børn således: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk og som først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk Organisering af børns overgange Overgang fra dagpleje til børnehave Når børn tilbydes en plads i enten vuggestuen eller børnehaven, sender vi et brev til forældrene, hvor de opfordres til at besøge os inden barnet begynder i institutionen. I brevet fremgår det også, at vi tilbyder forældrene en samtale omkring deres barn inden start. Ved samtalen er vi nysgerrige på at høre om barnet - er der særlige hensyn, sovetider, madvaner, netværk, osv. Formålet med samtalen er, at vi på bedst mulig måde kan tilrettelægge opstarten for barnet og forældrene i institutionen. Vi sender også et brev til barnet, hvor information om, hvilken stue barnet skal gå på, hvilke medarbejdere, der er på stuen, samt hvad de nye venner hedder. Når et barn kommer fra dagplejen eller anden børnehave, opfordrer vi til, at dagplejerne eller pædagogerne kommer på besøg med barnet inden det starter. Når barnet er startet, har vi også gode erfaringer med, at dagplejeren komme på besøg i vores institution og barnet kan vise sit nye sted frem. Dette er dog ikke fastlagt, men sker på eget initiativ fra dagplejerens side. Vi oplever meget god effekt af, at afholde en samtale med forældrene, inden barnet startet i institutionen. Det medvirker til, at barnet for det meste falder hurtigt til i institutionen. Overgang fra børnehave til skole Det sidste år før skolestart, har vi valgt, at børnene samles i en førskolegruppe. Her er der fokus på at gøre børnene parate til opstart i skolen. Måden det foregår på er bl.a. et øget fokus på aktiviteter, så som leg med bogstaver og tal, fokus på sociale kompetencer og fokus på selvhjulpenhed. Vi har et godt etableret samarbejde med skolen og SFO en. Der er en fast møderække, hvor vi besøger hinanden, skole, SFO og institutionen. Besøgene har til formål, at gøre børnene bekendte med og fortrolige med de nye rammer, de skal overgå til. Vi afholder for første gang i år et forældremøde i institutionen, hvor skoleleder og SFO leder deltager, for at fortælle om, hvad der forventes af børnene ved skolestart. Her er tanken, at forældrene får relevant viden, der medvirker til, at de også kan understøtte børnene i det, de skal kunne, ved skolestart. I forhold til den Fælles kommunale ramme for børns overgange, som er et politisk vedtaget dokument, omhandlende overgang fra institution til skole, er vi først nu i gang med at beskrive, hvordan vi konkret vil arbejder med dokumentet. Vi har nedsat en gruppe, hvor pædagoger fra institutionen, SFO en og børnehaveklasselæreren i fællesskab udfærdiger et dokument om, hvordan vi konkret inddrager rammen for vores overgang lokalt. Tanken er, at arbejdet opkvalificeres jævnfør rammen og kommer til at virke fra indeværende år. Skattekisten,(beskrivelse nedenfor) tænkes at indgå til brug i SFO en henover sommerferien, dernæst ved opstart i skolen, hvorefter den kommer retur til institutionen ved efterårsferien. Tanken er her, at der laves en evaluering af året, der er gået, samt drøftelse af det kommende år. Her nedenfor, følger beskrivelse af Skattekisten, jævnfør det politisk godkendte overgangsmateriale: Den obligatoriske ramme for børns overgange sikrer sig et element af pædagogisk kontinuitet, idet det er obligatorisk for medarbejdere i børnehaver, børnehaveklasser 9

10 og SFO og fritidshjem at arbejde med en skattekiste. Skattekisten implementeres som et symbol på pædagogisk kontinuitet og skal følge børnene fra børnehaven til skolen og SFO eller fritidshjem. I daginstitutionen skal førskolebørnene arbejde med at lave en skattekiste med et indhold, som giver børnene forskellige deltagelsesmuligheder, og som giver børnene mulighed for at fortælle om sig selv, den viden de besidder, og det liv de kommer fra. Et sådant indhold kan f.eks. udgøre; beskrivelse af lege og sange, børnene kan igangsætte med andre børn, materialer/billeder fra projekter eller begivenheder i børnehaven, fotos af de enkelte børn og gruppen af børn eller produkter børnene har lavet i børnehaven, med henblik på at have en betydning i overgangen. Eller produkter, der bærer børnenes forestillinger og forventninger til skolen eller gaver målrettet at have en funktion i børnehaveklassen, SFO eller fritidshjem. Der er kunstnerisk frihed i forhold til indholdet af skattekisten, det er dog vigtigt, at elementerne repræsenterer fællesskabet. Det, der derfor er tale om, er en skattekiste repræsenterende hele gruppens liv i daginstitutionen Dagtilbuddets opgivelse af skoleudsættelser i 2012, opgjort i forbindelse med skolestart Skoleudsættelser Antal skolestartere i 2012 Antal udskudt skolestart i 2012 Drenge 13 5 Piger 13 3 Total 26 8 Ved skolestart 2012, er der indført en ny skolereform, der betyder, at børnene kan tilbydes en plads i anden skole, end den lokale. Dette har også haft indflydelse på, at der er relativt mange skoleudsættelser i år. Dette vil vi sammen med skolen have fokus på ved de kommende overgange. 4.2 Personaleforhold Personaleomsætning Personaleomsætningen har en betydning for det pædagogiske arbejde, idet stabile voksne har en betydning for relationsdannelsen mellem børn og voksne jo yngre børnene er desto mere betydningsfuldt kan personaleudskiftning være for børnenes trivselsmuligheder. En undersøgelse fra 2011 lavet af AKF i samarbejde med SFI Aarhus universitet og Maastricht University viser bl.a. at en stabil bemanding kan betragtes som værende en kvalitetsindikator i dagtilbud, når man kigger på, hvordan børnene karaktermæssigt klarer sig senere i skolen. Børnehuset Mælkevejen Fuldtidsstillinger Antal omsat Antal omsatte % af det samlede pædagogiske personale 19,7 2,6 13,1 % Vi har haft 3 medarbejdere, der er stoppet i perioden 1. juni juni Baggrunden herfor har været, at 2 har valgt at søge andre udfordringer, og en er opsagt pga. faldende børnetal Personalets uddannelsesniveau En undersøgelse fra 2011 lavet af AKF i samarbejde med SFI Aarhus universitet og Maastricht University viser bl.a. at mange uddannede pædagoger kan betragtes som værende en 10

11 kvalitetsindikator i dagtilbud, når man kigger på, hvordan børnene karaktermæssigt klarer sig senere i skolen. Børnehuset Mælkevejens pædagogiske personales uddannelsesniveau Antal fuldtidsstillinger Personale med en pædagoguddannelse 12,5 60 % Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PAU) 0,8 4 % Personale uden en pædagogisk uddannelse 6,3 31 % Personale med en relevant diplomuddannelse 0 0 Personale der er i gang med en relevant diplomuddannelse 2 10 % Personale der har en uddannelse jf. kriterierne i forhåndsaftalen 0 0 Personale der er i gang med en udannelse jf. kriterierne i forhåndsaftalen 0 0 Personale der har en anden faglig uddannelse end pædagogisk jf. overenskomst med BUPL 1 5 % Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Vi oplever, at sammensætningen af personalet, hvad angår uddannelse og aldersfordeling, passer meget godt til institutionens drift Personalets køn og etnicitet En undersøgelse fra 2011 lavet af AKF i samarbejde med SFI Aarhus universitet og Maastricht University viser bl.a. at andelen af mandlige medarbejdere og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk indvirker på kvaliteten i dagtilbud, når man kigger på, hvordan børnene karaktermæssigt klarer sig senere i skolen. Børnehuset Mælkevejen Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Mandlige medarbejdere 2,5 12 % Medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk 1 5 % Personalets sygefravær: Da vi i 2011 fortsat var på 2 adresser i 2011, er fraværsstatistikken lavet ud fra de 2 tidligere institutioner. Fra 2012 er det ændret til en samlet oversigt. 11

12 Børnehuset Mælkevejen Det pædagogiske personale Gennemsnitligt antal sygedage 2011 Gartnerhaven: 40,6 Søstjernen: 10,8 Sygefravær i procent 2011 Gartnerhaven: 16 % Søstjernen: 4,3 % Baggrunden for det høje tal for Gartnerhaven er bl.a., at vi har haft 2 medarbejdere, der er afskedigede, som har været syge hele deres opsigelsesperioden dvs. fra januar til udgangen af maj måned. Ydermere har vi haft 2 medarbejdere, der har haft fysiske skader, brækket ben og fod. Derudover har vi haft en del fravær pga. de ændringer, personalet er stillet overfor, efter fusionen. Generelt set for begge afdelinger er der arbejdet meget med fraværet, bl.a. via et trivselsudvalg, hvor vi hurtigt har sat ind overfor medarbejdere, der har udvist mistrivsel o.l. Vi har også deltaget i kommunens Nærvær fravær projekt, med henblik på, at nedbringe fraværet. I 2012 har vi udarbejdet institutionens værdigrundlag, som er medvirkende til at skabe en fælles forståelse og kultur i den nye institution. Vi formoder, at det også kommer til at have positiv effekt på fraværet. Ligeledes arbejdes der med tydelige forventninger i opgaveløsningen Brug af kompetenceudvikling Børnehuset Mælkevejens brug af kompetenceudvikling indenfor temaerne: Inklusion Antal timer i alt 64 3,2 Børns motoriske udvikling 16 0,8 Børns sproglige udvikling 120 6,1 Arbejdsmiljø (psykisk,sikkerhed,beredskab,med udd.) 80 4,0 Forældresamarbejde 0 0 Gennemgribende udviklingsforstyrrelser 8 0,4 Anden faglig opkvalificering (værkstedseller aktivitetsrettet) 64 - naturkurser 3,2 Vejledning, konsulentbistand i forbindelse med indsatsen omkring obs teams 0 0 Andet Antal timer pr. pædagogisk fuldtidsmedarbejder Vuggestuen har kørt et forløb med fokus på det fysiske arbejdsmiljø, hvor Annette Balling, Sikkerhedsleder i kommunen, har vejledt personalet i bl.a. i løft, arbejdsstillinger, m.v. Der arbejdes med vejledningen og personale og Annette Balling, følges op på forløbet i efteråret Vi har haft flere medarbejdere på naturkursus, for at styrke vores viden inden for området. Dette for at kunne sikre et godt naturtilbud for børnene, samt at sikre en større fælles forståelse af, hvordan vi arbejder med natur og udeliv i hele institutionen. 12

13 Ligeledes har vi haft flere medarbejdere på kursus i Fri for mobberi. Dette kursus er også blevet iværksat for at give medarbejdere en fælles platform for det videre arbejde. Når de er taget på disse kurser, har det gerne været således, at de har været blandende mellem alder, uddannede/ ikke uddannede osv. Dette for at bringe medarbejderne sammen, i en anden kontekst, som led i fusionen. Alle medarbejdere indgår i et supervisionsforløb, med ekstern supervisor. Her er det muligt at få sparring på faglige udfordringer, samt værktøjer til ny handling. Dette tilbud modtager medarbejderne ca. hver 6 uge, 2 timer ad gangen. Derudover modtager personalet vejledning, i forhold til opgaven, fra psykolog, talepædagog, og andre relevante fagpersoner, alt efter behov. Bilag 1: Læreplan for Mælkevejen 2012 første udkast Læreplan for Mælkevejen Læreplanen for Mælkevejen er udarbejdet i efteråret Den er blevet til, via en proces, hvor personalet i grupper, har taget udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer og opstillet mål for, hvad vi vægter højt inden for temaerne. Modellen for læreplanen er 4 trin, hvor Trin 1 er: Trin 2 er: Trin 3 er: Trin 4 er: Hvad er vores mål Hvilket læringsmiljø skal der være, for at nå målet Hvad skal medarbejderne gøre, for at målet kan nås Hvordan kan vi se, at målet er nået Læreplanen er udformet således, at den er opdelt i en læreplan for vuggestuen og en for børnehaven. Dette bl.a. fordi at det stilles som krav fra ministeriets side med denne opdeling, samt at målene for børn i vuggestuen og børnehaven, er forskellige alt efter alder. Læreplan for vuggestuen 0-3 år Alsidig personlig udvikling Det er vores mål at barnet: Føler sig anerkendt, som den det er, i et større fællesskab (samlingen) Får styrket sin identitetsfølelse/selvværd (hvem er jeg/hvad kan jeg) bliver bevidst om egne følelser og holdninger og kan udtrykke dem Bliver så selvhjulpen, som muligt Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Indeholde en samling hver dag, hvor det enkelte barn kommer i centrum/bliver set f.eks. ved navnesang/benævnelse Skabe rum, så vi er opmærksomme på det enkelte barns initiativer, med udgangspunkt i barnets udvikling. Sættes rammer, hvor barnet kan komme til orde og blive hørt Sætte rammer, hvor der skabes ro til at barnet kan eksperimentere og vi kan støtte op omkring barnets næste udviklingstrin 13

14 Være nærværende og omsorgsfulde, og skabe trygge og genkendelige rammer Være anerkendende overfor barnets følelser og holdninger og støtte dem i at sætte ord på, men ikke nødvendigvis handle efter dem Give barnet opgaver, som er passende i forhold til barnets udvikling Deltager aktivt/med glæde i et større fællesskab (samling) Føler sig tryg, værdifuld og anerkendt, som den person det er og kan give udtryk for egne følelser og holdninger Er selvhjulpen i forhold til hverdagens rutiner, svarende til barnets udvikling Sociale kompetencer Lærer at være en del af et fællesskab Styrker/udvikler sin forståelse for andre bl.a. ved at vise hensyn, omsorg og hjælpsomhed Styrker/udvikler sine evner til at skabe sociale relationer Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Skabe store og små fælles aktiviteter (planlagte og spontane), hvor det enkelte barn føler sig som en værdifuld del af fællesskabet Skabe tid og rum til leg, hvor igennem de lærer de sociale spilleregler Skabe forskellige miljøer, hvor barnet får muligheder for at afprøve sine sociale færdigheder Være nærværende og igangsættende voksne i leg og aktiviteter, med øje for at trække sig, når legen er i gang Støtte og guide barnet igennem sociale samspil f.eks. konflikter Skabe relationer på tværs af stuerne, både aldersopdelt og ikke aldersopdelt Glædes over fællesskabet og når børnene er opmærksomme på hinanden Udviser empati for andre Selv formår at opstarte en social relation og blive i den Sproglig udvikling Føler sig tryg i at udtrykke sig på mange måder dvs. verbalt, nonverbalt, kropsligt og musikalsk m.m. Får kendskab til babytegn Lærer at kommunikere med hinanden Får styrket sine sproglige færdigheder Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Indeholde gentagelser, som skaber tryghed for barnet (sange, lege osv.) Have billeder af babytegn Skabe rum til den sproglige udvikling Skabe den nødvendige ro Begrebsliggøre barnets oplevelser og handlinger ved at sætte ord på Være opmærksom på børnenes forskellige udtryk også de børn, som er mere observerende end handlende Skabe aktiviteter, hvor der er fokus på sproget f.eks. sanglege Sætte ord på alle hverdagens begivenheder 14

15 Hjælpe barnet med at skabe kontakt til de andre børn/voksne Har lyst til at udtrykke sig Genkender og bruger babytegn Udtrykker sig sprogligt ved at kommunikere til de andre børn og voksne Sætter ord på følelser/handlinger Krop og bevægelse Bruger deres krop, som sanselig tilgang til verden Får kropsbevidsthed og selvhjulpenhed Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Have materialer, så vi kan stimulere børnenes bevægelser f.eks. med musik/rytmik Skabe rum for motorisk udfoldelse (f.eks. selv gå op og ned af stole og krybber) Være fysisk aktive voksne, som viser børnene kroppens muligheder og ligeledes gribe børnenes egne ideer til bevægelse Skabe aktiviteter hvor krop og bevægelse er en naturlig del af barnets hverdag Støtte barnet i selv at tage tøj af og på Har lyst til at bruge kroppen og udfordre sig selv og bevæge sig Lader sig inspirere af den voksne, såvel som andre børn Er blevet mere kropsbevidst og selvhjulpen i forhold til dets alder og udvikling Naturen og naturfænomener Får kendskab til naturen og dets muligheder Lærer at tage ansvar for naturen og dyrelivet Får mulighed for at skærpe sine sanser via naturen og årstidernes skiften Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Give mulighed for at opleve naturen på legepladsen og i nærmiljøet f.eks. skov og strand Give mulighed for at barnet kan opleve naturen selv på sit eget udviklingstrin Give mulighed for at følge årets gang udendørs (bl.a. sol, regn, sne og blæst). Og vi tager naturen med ind (naturmaterialer, udstillinger m.m.) Skabe aktiviteter hvor der er fokus på naturen og naturfænomener Gå ud og bruge naturens ressourcer og snakke med børnene om naturen og hvordan den opleves Er tryg og udviser interesse for naturen Når barnet videregiver sin viden om naturen Kulturelle udtryksformer og værdier Får kendskab til mange forskellige udtryksformer Får kendskab til vores forskellige højtider 15

16 Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Indeholde kunst (malerier), musik, traditioner, teater, bøger osv. Indeholde kirkebesøg til jul, julesang, trille påskeæg m.m. Formidle og igangsætte aktiviteter, hvor barnet får kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer Lave aktiviteter der passer til højtiderne og snakke med børnene om dem Selv tager initiativ til at ville udtrykke sig kulturelt Udviser interesse for vores højtider Læreplan for børnehaven 3-6 år Alsidig personlig udvikling Det er vores mål at barnet: Bliver bevidst om egne følelser og holdninger, og kan udtrykke dem Skal udvikle selvværd, ved at opleve sig som respekteret i forhold til egne følelser, meninger, ideer og handlinger Får styrket sin individualitet vi er forskellige Jeg er god nok, som jeg er Kender sine begrænsninger og kan sige til og fra Kan fungere og føle sig værdifuld i fællesskaber jeg er uundværlig og der er brug for mig Kan tage initiativer og være igangsætter Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Skabe rum, hvor barnet kan udvikle sig og styrke troen på sig selv Sætte rammer, hvor der skabes ro omkring børn, der eksperimenterer med deres egen målsætning Sætte rammer, hvor barnet kan komme til orde og blive hørt Sætte hverdagsrammer, der er indrettet således, at barnet får mulighed for at være selvhjulpen f.eks. når vi spiser med børnene eller skifter dem. Have fokus på det enkelte barn og dets rolle i fællesskabet Støtte barnet i at sætte ord på egne følelser og holdninger Skabe aktiviteter, hvor der er fokus på følelser og holdninger Se handlingerne Helle bliver ked af det, når du slår Være anerkendende overfor barnets følelser og holdninger, men ikke nødvendigvis handle efter dem Skælde mindre ud mere positiv bekræftelse Vi har succes når barnet: Udstråler selvværd og selvtillid Kan give udtryk for egne følelser og holdninger Oplever at blive respekteret af andre Har færre konflikter og at konflikterne løses med sproget og ikke med hænderne Kan indgå i små som store grupper Sociale kompetencer Kan begå sig i en gruppe, store som små Lærer at respektere forskellige holdninger 16

17 Lærer at kunne tilsidesætte egne behov, f.eks. at kunne vente på tur Lære at følge fælles spilleregler Lære at kunne modtage en kollektiv besked Kunne give og modtage omsorg lære empati Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Rummer samarbejdsøvelser i forhold til alder Anerkender de gode relationer Sørge for, at børnene har lyst til at deltage i fællesskabet Skabe mulighed for leg i store og små grupper skal have fokus på venskaber Det betyder, at de voksne skal: Være lyttende og observerende Arbejde kontinuerligt med Mobbekufferten Støtte barnet i at sætte ord på egne følelser og holdninger i store som små grupper, som f.eks. samling Hjælpe børn i konflikter på en anerkendende måde Udviser empati, f.eks. ved at trøste, hente hjælp, m.m. Kan sætte ord på egne følelser og handlinger Ikke mobber og sladrer Kan håndtere et afslag og se nye muligheder for leg med andre Sproglig udvikling Lærer at lege med sproget Får et klart, tydeligt og varieret sprog Får en god sprogforståelse Bruger sproget til konflikthåndtering Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Have nogle rammer, som visuelt stimulerer Skabe rum for læsning og eksperimentering med tal og bogstaver Piktogrammer, rim og remser, bogstaver fremgår synligt i rummene Lege med sproget, f.eks. rim og remser, vrøvlesange, o.l. Tænke sprogaktiviteter ind i hverdagen Have et tydeligt sprog at vores kropssprog stemmer overens med vores tale Have klare holdninger til sprogbrug f.eks. at vi ikke vil høre bandeord Har succes med at udtrykke sig Leger med sproget i legen Taler anerkendende til hinanden Opsøger mere sprog aktiviteter og udvikler sproget Krop og bevægelse Bruger kroppen til fysiske udfoldelser Får mod på at udfordre sig selv fysisk Lærer sin krop at kende få kropsbevidsthed 17

18 Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Skabe rum for motorisk udfoldelse, både ude og inde Have materialer, der kan motivere til lyst til at bevæge sig, f.eks. puder, balancebræt, gynger, osv. Være inspirerende og skabe lyst til bevægelse Udstråle glæde ved bevægelse Anvende motorik og rytmik værksteder Arbejde med emnet Kost og motion Fortælle om kroppen udenpå og indeni Lære børnene om hygiejne Hjælpe børnene med selvhjulpenhed, f.eks. at de kan nå deres skiftetøj og selv skifte tøj Er glad for og finder det naturligt, at bruge hele kroppen At de udviser glæde ved at deltage i fysiske aktiviteter At de er opmærksomme på deres kropstemperatur Naturen og naturfænomener Får kendskab til naturen Får respekt og kendskab til naturens ressourcer Får lyst til og glæde ved at færdes ude i naturen Deltager i vores udelivsgruppe, Pluto Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Have en legeplads med udfordringer i natur materialer. Give mulighed for, at børnene kan opleve naturen og miljøet i nærområdet, f.eks. havn, skov og strand. Have en udelivsgruppe Igangsætte projekter og temaer om naturen, f.eks. spiredag, læse bøger om naturen, synge sange, m.m. Deltage i jordens uge Være gode rollemodeller for, hvordan naturen bruges Sørge for, at børnene kommer ud og oplever naturen i al slags vejr At vi tilbyder en udelivsgruppe Viser glæde og nysgerrighed omkring naturen Udviser respekt, ved at passe på naturen, f.eks. samle skrald op, passe på dyrene Glæder sig at komme i udelivsgruppen Pluto, og forældrene bakker op om tiltaget Kulturelle udtryksformer og værdier Møder forskellige kulturelle udtryksformer Får kendskab til kultur og traditioner 18

19 Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Give mulighed for, at børnene kan udtrykke sig gennem forskellige materialer, f.eks. klæde ud tøj, maling, musik, bøger, m.m. Holde samlinger, vor vi taler om, traditioner, forskellige kulturer, religioner, F.eks. læse Alladin Lave kreative aktiviteter Tilbyde oplevelser uden for institutionen, så som teatertur, kunstudstilling, o.l. Planlægge temauger og projekter om forskellige kulturer, f.eks. om kinesisk kultur m.v. Aktivt bruger deres nye viden Inddrager den nye viden i deres lege Videre arbejde med læreplanen Denne version af læreplanen er det første udkast, som er udarbejdet ved vores pædagogiske dage i oktober Tanken er nu, at læreplanen gennemarbejdes og afstemmes med vores hverdag. Dette sker ved først kommende personalemøde. Derefter skal læreplanen drøftes og godkendes i Forældrebestyrelsen, hvorefter det faktiske arbejde med planen påbegyndes. Hvordan skal vi arbejde med læreplanen Vi har i personalegruppen talt om, hvordan vi fremadrettet skal arbejde med vores læreplan. Her er der kommet flere gode forslag frem og et af forslagene er, at vi inddeler arbejdet med læreplanen i 4 årlige projekter. Her tænkes, at sprog og sociale kompetencer indgår, som faste temaer i alle de 4 projekter, og at de øvrige 4 andre temaer fokuseres på et ad gangen. Det kunne f.eks. se således ud: Mælkevejen vil i januar arbejde med et læreplansforløb, med fokus på Krop og bevægelse, og herunder indgår sprog og sociale kompetencer, som en fast del. Baggrunden for, at vi vælger at sprog og sociale kompetencer indgår i alle projekter er, at vi anser dem som meget vigtige kompetencer, for at kunne deltage i et fællesskab. I figuren til højre, forsøges at vise, hvordan vi tænker at arbejde med læreplanerne. 19