Pædagogisk Udviklingsplan Institutionsområde Roskilde Midt Øst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk Udviklingsplan 2014-2015 Institutionsområde Roskilde Midt Øst"

Transkript

1 Pædagogisk Udviklingsplan Institutionsområde Roskilde Midt Øst

2 Indholdsfortegnelse for PUP , Område Midt Øst 1. Indledning... 2 Læsevejledning... 2 Præsentation af Område Midt Øst... 3 Fælles værdier og vision i Område Midt Øst Roskilde Kommunes børne- og læringssyn... 5 Børnesyn... 5 Læringssyn... 5 Roskilde Byråds politiske mål for dagtilbud... 5 Område Midt Østs børne- og læringssyn... 6 Arbejdet med politiske mål i Område Midt Øst... 6 Arbejdet med det formelle og det uformelle læringsmiljø... 7 Deltagelse i projekt Barnet i centrum i samarbejde med Aarhus Universitet... 7 IT udviklingsprojekt i Knolden, med udviklingsmidler fra BUPL Læreplaner for Område Midt Øst... 8 Alsidig personlig udvikling... 8 Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særlige behov Arbejdet med dokumentation og evaluering af sidste års læreplan Forældresamarbejde i Område Midt Øst Område Midt Østs pædagogiske principper Ledelse i Område Midt Øst

3 1. Indledning Dette er den Pædagogiske Udviklings Plan, PUP, Område Midt Øst. I PUP en har vi forsøgt at ramme en balance mellem det at beskrive områdets pædagogiske holdninger, og samtidigt sikre at der er mulighed for den enkelte afdelings egne fortolkninger og metoder i hverdagen. Vi vil gerne beskrive at der er metodefrihed i afdelingerne, under hensyntagen til de fælles formulerede pædagogiske mål her i PUP en. Det har givet nogle udfordringer at 7 fysisk adskilte afdelinger skal udarbejde et fælles dokument, som har relevans hos alle 7 personalegrupper. Derfor har vi i ledelsesteamet valgt at eksperimentere med forskellige former for møder og workshops, for at finde smidige metoder til inddragelse af medarbejdernes synspunkter. PUP en er derfor også en måde til at beskrive og udbygge det, vi kan være fælles om. Arbejdsmetoderne har bl.a. været diskussion og refleksion ved pædagogmøder, hvor pædagoger fra hver afdeling har deltaget på skift. Formålet har været at nå frem til nogle fælles værdier for områdets børne- og læringssyn, samt at få viden om kollegers arbejde med og tanker omkring læreplanerne. Denne nye udgave er tænkt som et dynamisk dokument, der kan ændres og opdateres, i takt med at det pædagogiske arbejde i området udvikles og nytænkes. Læsevejledning PUP en er fortrinsvis et arbejdsdokument til personalet. Den skal hjælpe medarbejderne med at systematisere og målrette de pædagogiske refleksioner omkring arbejdet med børnene. Forældre og andre er selvfølgelig velkomne til at læse med, og hvis der opstår spørgsmål, er man velkommen til at spørge personalet eller ledelsen. Men for generel information om afdelinger, og konkrete eksempler på pædagogisk arbejde, henviser vi til hjemmesiderne. PUP en skal læses sådan, at de første 2 kapitler er fælles for de 7 afdelinger, og skrevet og godkendt af repræsentanter for alle 7 personalegrupper, områdebestyrelsen og ledelsesteamet. Kapitel 3 er vores pædagogiske læreplaner. Hvert læreplanstema præsenteres, hvorefter der kommer 4 praksisfortællinger fra 4 forskellige afdelinger, som repræsenterer en evaluering på vores mål for temaet. Praksisfortællingerne er eksempler på aktiviteter fra afdelingernes hverdag, og giver dermed et lille indblik i vores arbejdsmetoder og pædagogiske tænkning. Praksisfortællingerne er skrevet af det pædagogiske personale. Kapitel 4 er skrevet af ledelsen, i samarbejde med forældrebestyrelsen, og kapitel 5 er skrevet af ledelsen. De fælles pædagogiske afsnit er blevet udarbejdet på møder, hvor områdets pædagoger på skift har deltaget, og indgået i diskussioner om relevante pædagogiske temaer. Vi har på samme måde afholdt fyraftensmøder på tværs, for at alle medarbejdere kan se egne pædagogiske indlæg, inddraget i PUP en

4 samme måde afholdt fyraftensmøder på tværs, for at alle medarbejdere kan se egne pædagogiske indlæg, inddraget i PUP en. Præsentation af Område Midt Øst Område Midt Øst består af 7 afdelinger, Børnehuset Mælkevejen, Børnehuset Klostermarken, Børnehuset Knolden, Vuggestuen Tummelumsen, Børnehuset Hanen, Børnehuset Ravnen og Præstemarkens Børnehave. Geografisk strækker området sig fra Frederiksborgvej i midtbyen, mod øst og Himmelev, til vores 4 afdelinger på Ravnsholt, på grænsen til Trekroner. Område Midt Øst har valgt at arbejde ud fra de samme 3 overordnede værdier trivsel, anerkendelse og faglighed som skal være bærende i det pædagogiske arbejde, i forældresamarbejdet, i samarbejdet mellem medarbejderne og i ledelsesarbejdet. Pædagogisk samarbejder afdelingerne om at vidensdele på teori og praksis, på forskellige temaer, fx arbejdet med førskolebørn. Hvert år foretages tilsynsbesøg af den pædagogiske konsulent, i de enkelte afdelinger. Ud fra tilbagemeldingerne på disse besøg, vælger ledelsesteamet et fælles pædagogisk indsatsområde. I år er det arbejdet med de formelle og de uformelle læringsmiljøer. I hver enkelt afdeling tilrettelægges det pædagogiske arbejde herefter, ud fra de metoder og traditioner, der knytter sig til afdelingens kultur. Fælles værdier og vision i Område Midt Øst I Område Midt Øst har vi valgt at arbejde ud fra fælles værdier og vision. Områdets ledelsesteam har, ud fra et indgående kendskab til de enkelte afdelinger, fastlagt værdier og vision. Det er væsentligt for områdets ledelse og medarbejdere, at de enkelte afdelinger kan fastholde egne traditioner og særpræg, samtidigt med at vi kan inspirere hinanden og lære af hinanden. At arbejde med fælles værdier og vision skal således ses som udgangspunkt for at have fælles mål, og få et fælles sprog om vores pædagogiske arbejde. Afdelingernes forskellige metoder ser vi som en styrke, der tilfører området et varieret udbud af pædagogisk praksis. Arbejdet med fælles værdier og vision ligger i forlængelse af dagtilbudslovens rammer for tilrettelæggelse det pædagogiske arbejde ud fra læreplaner, ud fra Roskildes Byråds politiske mål for daginstitutionsområdet 12-14, og ud fra de pædagogiske principper, vedtaget af områdets bestyrelse i januar 13. Værdier for Område Midt Øst: Trivsel Anerkendelse Faglighed - 3 -

5 Vision for Område Midt Øst: At medarbejderne i afdelingerne oplever sig som kolleger, og har lyst til at arbejde sammen på tværs. Målene fra ovenstående søges implementeret i den teoretiske og praktiske pædagogik ud fra følgende hovedpunkter: Område Midt Øst ønsker at arbejde for et anerkendende barneperspektiv, hvor der er fokus på relationerne mellem barn, forældre og personale med trivsel, omsorg, tryghed, respekt og udvikling som fundament. Område Midt Øst ønsker at efterleve en pædagogik, der arbejder med den enkeltes kompetencer og personlige udtryksformer, samt fællesskabets demokratiske processer. Område Midt Øst ønsker at arbejde udviklingsorienteret, professionelt og visionært, samt følge med udviklingen indenfor det pædagogiske felt. Det har givet god mening for både personale og ledelse, at arbejde ud fra fælles værdier og vision. Det har betydet, at vi har kunnet nærme os hinanden, hvor det har givet mening, og fastholdt egne metoder og traditioner, hvor det har været mest meningsfuldt. Der er generelt i vores område stor interesse for at udvikle fagligheden, og en oplagt mulighed er at arbejde på tværs af afdelingerne. Det gør vi ved fælles projekter, hvor vi kan lære af og inspirere hinanden, og ved at vise vores afdelinger og arbejde frem for hinanden. Vi arbejder også med jobrotation mellem afdelingerne, i kortere eller længere perioder. Vores mål er at fastholde forskelligheden, ved at blive inspireret, samtidig med at man bliver mere bevidst om hvad man selv gør, og hvorfor man gør det

6 2. Roskilde Kommunes børne- og læringssyn Dagtilbudslovens formålsbestemmelse understreger, at alle børn skal sikres trivsel, udvikling og læring og at arbejdet i dagtilbuddet skal tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og behov. I forlængelse heraf har Roskilde Kommune Velfærd, Dagtilbud formuleret følgende overordnede børnesyn og læringssyn for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Børnesyn Børn anerkendes som unikke personer med hver deres særlige forudsætninger. De voksne anerkender og forstår børnene, og den pædagogiske praksis tager afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider af barnets udvikling opfattes som tæt forbundne. Dagtilbuddets medarbejdere giver omsorg og mulighed for leg og aktiviteter, som engagerer, udfordrer og giver mening for børnene. De voksne prioriterer de nære relationer og understøtter børnenes samspil, så børnenes selvværd styrkes, og de får en tro på, at de kan mestre udfordringerne, som de møder i deres hverdag. Børnene tillægges en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring. De voksne går i dialog med børnene og giver dem medindflydelse, så børnene med respekt for fællesskabet kan forfølge egne interesser og projekter. Med fokus på og anerkendelse af børnenes ressourcer og bestræbelser på at lære, støtter de voksne alle børn i at blive inkluderet i det sociale fællesskab. Læringssyn I Roskilde Kommunes dagtilbud anvendes begrebet læring i en bred forståelse. Evnen til at lære er en del af menneskets medfødte beredskab. Læring er i sit udgangspunkt lystbetonet. Læring finder sted hele tiden. Det sker gennem spontane oplevelser og leg og ved, at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for at opleve, at eksperimentere og at fordybe sig. Børn skal kunne evne at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber som fx leg, aktiviteter og samvær. Det sker ved, at den voksne fokuserer på barnets kompetencer og potentialer. Læring er erfaringsdannelse og en helhed med delelementer som barnets identitetsdannelse, det at være i samspil med andre, det at øve sig i at kunne og det at bestræbe sig på at forstå. Læs mere om Roskilde Kommunes Dagtilbudspolitik og vision på kommunens hjemmeside. Roskilde Byråds politiske mål for dagtilbud Roskilde Byråd har vedtaget en visionær dagtilbudspolitik I dagtilbudspolitikken står nærmere beskrevet hvad Byrådet tænker med de enkelte mål. I kommunens dagtilbud arbejdes der i med følgende politiske mål: Sprogudvikling i dagtilbuddene - 5 -

7 Kreativitet og leg Social inklusion Styrkelse af forældresamarbejdet Digitale kompetencer Byrådets dagtilbudspolitik kan læses på Roskilde Kommunes hjemmeside. Område Midt Østs børne- og læringssyn Vores børne- og læringssyn er et meget væsentligt grundlag for det pædagogiske arbejde, samt for den måde vi vælger at tilrettelægge vores børne- og læringsmiljø på. Det er således vigtigt for Område Midt Øst at have en fælles holdning til børne- og læringssynet, da vi således bliver mere klar på vores fælles værdier og overordnede vision. Vi ønsker endvidere at give plads til forskellighed i områdets måde at arbejde med børne- og læringsmiljø på. Overordnet set er et godt børneliv for os først og fremmest, at barnet bliver set og hørt for den man er. Det utrolig vigtigt at det enkelte individ lærer og forstår, at det er en del af et fællesskab, som især stiller krav til empati, kompromis og demokratiske processer. Følgende punkter samler op på de væsentlige pointer, der er fremkommet i forskellige diskussioner med områdets pædagoger, om børne- og læringssyn: I område Midt Øst ser vi det som vores fornemmeste opgave at skabe trygge rammer, hvor børnene kan udforske verden og lære nye ting, både som enkelt individ og i fællesskab. I område Midt Øst vil vi vægte tid til fordybelse, nærvær og rolige stunder, idet vi mener det er grundlæggende for vores læringsforståelse. I område Midt Øst vil vi give børnene plads og rum til fysisk og psykisk udfoldelse. For det første fordi børn lærer gennem deres sanser, handlinger og ved at bruge kroppen, og for det andet fordi børn lærer af at se og høre på andre børns og voksnes adfærd. I område Midt Øst vil vi arbejde for at børnene på forskellig vis kan tilegne sig viden. Vi vil derfor give mulighed for, at viden kan tilegnes gennem nysgerrighed, spørgelyst, leg, engagerede inspirerende og tydelige voksne, samt gennem gode relationer og venskaber. I område Midt Øst er vores pædagogiske tilgang at arbejde anerkendende bl.a. ved at være nærværende, at have en åben, ærlig og humoristisk dialog, anerkende børns og voksnes følelser, se muligheder frem for begrænsninger, samt have et positivt syn. Arbejdet med politiske mål i Område Midt Øst I Område Midt Øst lægger vi vægt på at de politiske mål tænkes ind i det daglige pædagogiske arbejde. Det er vigtigt at vi som ledelse italesætter den røde tråd, fra Byrådets politiske mål, over bestyrelsens pædagogiske principper, områdets vision og værdier, til den enkelte afdelings daglige, reflekterede pædagogiske arbejde, der er tilrettelagt ud fra vores læreplaner. I kapitel 3, om læreplaner, er dette nærmere beskrevet. I praksisfortællingerne er der mange gode eksempler på, hvordan vi konkret arbejder med de politiske mål

8 Vi har afholdt et fælles personalemøde, hvor vi i workshops er gået i dybden med den konkrete udmøntning af de politiske mål, ligesom vi mødes i netværksgrupper på tværs af området, med samme fokus. Arbejdet med det formelle og det uformelle læringsmiljø Læringsmiljøer har været fælles fokus i Område Midt Øst i Alle institutionerne har haft ekstra fokus på deres børnemiljøer i forhold til indretning, præsentation af legetøj og funktion i forhold til ikke voksenstyret lege og aktiviteter. Dvs. hvordan bidrager læringsmiljøerne til den uformelle læring blandt børnene. Herunder også hvordan læringsmiljøerne kan bidrage til inklusion. Endvidere har vi også haft fokus på fordybelse og nærvær og den voksnes rolle. Ledelsen har i denne forbindelse arrangeret en pædagogisk aften med læringsmiljø som tema, samt et foredrag med Charlotte Ringsmose. Hun har skrevet bogen Rum og læring, der handler om at skabe gode læringsmiljøer. Deltagelse i projekt Barnet i centrum i samarbejde med Aarhus Universitet Børnehuset Mælkevejen og Børnehuset Ravnen deltager, sammen med 6 andre institutioner fra Roskilde Kommune, i et aktionsforsknings- og aktionslæringsprojekt, Barnet i centrum, med Aarhus Universitet. Formålet er at forskere og pædagoger i samarbejde vil finde og undersøge Hvad er kvalitet i vuggestuen. Barnet i Centrum sætter forskning og teori i spil, dér hvor det gavner. I to år samarbejder forskere og praktikere om at udvikle det pædagogiske område for de 0-3 årige. Projektet tør tænke nye tanker og tør eksperimentere med praksis på en måde, der sætter barnet i centrum. Forskere og praktikere udveksler erfaringer og refleksioner i laboratorier, italesætter eksisterende praksis, og sætter udviklingsprocesser i gang. Mælkevejen og Ravnen har valgt at have nærvær som fokuspunkt, at udvikle nærværet mellem barnet og den voksne. Projektet er målrettet de 0-3 årige børn, men skal med tiden spredes, så hele områdets børn og voksne får glæde af det. Projektet skal afsluttes i foråret Vil du vide mere, kan du finde det på: barneticentrum.au.dk IT udviklingsprojekt i Knolden, med udviklingsmidler fra BUPL Børnehuset Knolden fik i sommeren 2012 tildelt udviklingsmidler fra BUPL s udviklingspulje til projektet Digital kultur og pædagogisk praksis i 0-6 års daginstitutioner. Knolden ønskede med projektet at opøve børns evne til at forstå og handle i en kompleks medieverden med ansvar og respekt for dem selv og andre. Dertil at lære børn at udvikle en medieforståelse, hvor kritisk sans og refleksion er i højsædet. Knolden har siden undersøgt hvornår og hvordan digitale medier giver pædagogisk mening, samt på hvilke måder vi pædagogisk bedst skaber en rød tråd fra IT og medier til børnenes øvrige livsverden

9 3. Læreplaner for Område Midt Øst Ifølge Dagtilbudsloven 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan. Hensigten med dette er blandt andet, at der i vores pædagogiske praksis er fokus på at skabe rum for leg, læring og udvikling for alle børn. Den pædagogiske læreplan er et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde, og skal bruges som led i den refleksion og de løbende evalueringer af det pædagogiske arbejde, der finder sted i vores personalegrupper. At udarbejde Pædagogiske læreplaner er således et lovkrav, hvilket betyder, at vi i Område Midt Øst skal udvikle mål, metode samt dokumentation og evaluering ud fra de seks temaer, der er beskrevet i lovgivningen: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier I vores evaluering af arbejdet med de tidligere læreplaner har vi brugt forskellige dele af analyse- og refleksionsredskabet EVAL-modellen. EVAL er en model som indeholder redskaber og metoder til forskellige evaluerings- og refleksionsprocesser. I modellen er der både fokus på den interne evaluering, som der arbejdes med i hver afdeling, og i den eksterne evaluering fx på tværs af afdelinger. Der er fokus på erfaringsudveksling, refleksion over børn og voksnes læreprocesser, samt udvikling af den pædagogiske praksis. I Område Midt Øst har vi brugt praksisfortælling som velegnet analyseredskab fra EVAL, i forhold til hvordan målene for de enkelte læreplanstemaer er opfyldt. Derudover har vi afholdt pædagogmøder på tværs af afdelingerne, med fokus på de enkelte læreplanstemaer, samt børn med særlige behov. Alsidig personlig udvikling Mål for udviklingen af børnenes alsidige personlige udvikling: At børnene føler sig set, anerkendt og husket som værdifulde personer. At børnene lærer at erkende og vise egne følelser. At børnene bliver bevidste om egne grænser. At børnenes selvværd bliver styrket, og de forstår at alle er en vigtig del af fællesskabet. Vores børne- og læringsmiljø skal: Tage udgangspunkt i barnets personlighed. Skabe plads til at barnet kan indgå relationer til andre børn og voksne. Give plads og støtte til at børnene kan sige til og fra. Have fokus på både individ og gruppe

10 Aktiviteter og metoder vi vil arbejde med for at nå vores mål: Arbejde ud fra et anerkendende barneperspektiv med vægt på empati, ros og støtte. Arbejde med både spontane aktiviteter og forløb, samt planlagte spor og temaforløb. Der skal være mulighed for at inddele børnene i større eller mindre grupper efter behov. Der skal være plads og mulighed for, at børnene kan udfordre sig selv og blive selvhjulpne. Succeskriterier for arbejdet med barnets alsidige personlige udvikling: At barnet siger til og fra i forhold til egne følelser og behov. At barnet ved hjælp af et godt selvværd kan opøve nye kompetencer. Praksisfortællinger om Alsidig personlig udvikling: Klostermarkens Børnehus Børnehavebørn fra 4-6 år. I et hjørne af stuen har en af børnehavegrupperne i Storhuset lavet et opfinderværksted, hvor børnene kan lave små kunstværker af genbrugsmaterialer såsom flamingodimser, mælkekartonpropper, korkpropper, knapper i forskellige farver, garn, mælkekartoner, tomme sodavandflasker, papruller osv. Opfinderværkstedet blev introduceret til en samling. I begyndelsen var der en voksen, der støttede og hjalp med at gennemføre børnenes ideer. Der er tape, lim, limpistol og snor til at sætte tingene sammen med. Nu sidder børnene selv og laver små kunstværker måske med et tema. Det kan være kufferter, hvor det ene barn gør meget ud af udsmykningen, og det andet gør mere ud af at producere indholdet bla. flybilletter. Vi kan se børnene inspirerer hinanden og hjælper hinanden, de kan også være 2 om et projekt. Derved udvikles deres samarbejdsevne. Der er stadig enkelte børn, der skal støttes til at gå i gang i opfinderværkstedet, men det er de fleste, der selv tager initiativ til at lave noget i værkstedet. Børnene får udviklet deres kreativitet og fantasi. Børnene bliver initiativrige og får erfaringer med mange materialer. Børnene får selvværd af at udfolde en kreativ proces og få et produkt og en god oplevelse ud af det

11 Børnene har materiale med hjemmefra, så forældrenes opbakning og opmærksomhed til projektet bliver større. Præstemarkens Børnehave: 3 piger, 4-6 år. Mie og Alma har sat en leg i gang i dukkekrogen, og Sofie kommer og spørger om hun må være med Der bliver venligt, men bestem sagt nej af Mie: vi vil lege alene. Sofie: jeg vil være med, men hver gang bliver der venligt sagt nej. Sofie sætter sig et stykke væk og begynder at råbe og sige høje lyde, med et smil på læben. Mie giver hende et stort kram og beder hende om ikke at råbe, du må være med en anden gang, kan du ikke lege med en anden? Efter et stykke tid forlader den råbende pige dukkekrogen og går hen i en leg med en anden pige. De to andre pige begynder legen om snehvide. Mie er rigtig god til at holde på sin mening og stå ved den uden at der bliver skabt en konflikt. Mie lærer at sige til og fra i situationen, hvilket har betydning for hendes selvværd. Mie kommer med alternativer ved at foreslå at Sofie leger med en anden. Sofie bliver fremover dygtigere til at håndtere et afslag, uden at blive vred. Den voksne iagttager situationen, og vurderer at børnene selv kan klare den på en rigtig god måde. I børnehaven arbejder vi med dilemmakort fra mobbekufferten, og via disse kort lærer børnene at kunne sige til og fra, på en pæn måde. Samtidig med at de er lige gode venner bagefter. Ravnen: Vuggestuen skal ud og alle børn skal have tøj og sko på. Der er 2 børn ad gangen til 2 voksne. Børnene får tid til at finde deres tøj i garderoben. Den voksne hjælper med at finde ud af, hvad de skal have på. Flyverdragten bliver lagt klar på gulvet. Børnene bliver guidet til, hvordan de selv kan tage dragten på. Et af børnene ser spørgende på den voksne, som så er opmærksom på, at barn og voksen kan hjælpes ad med dragten. Støvlerne bliver fundet ved fælles hjælp. Barnet prøver først selv, og får så hjælp med det sidste. Det er vigtigt at den voksne giver barnet tid til selv at prøve. Barnet oplever en succes, hver gang noget lykkes. Det lykkes bedst, når der er få børn i garderoben til den voksne, som kan

12 støtte barnet i at prøve selv. Nærværet med den voksne giver barnet mulighed for at udvikle sig, og få lyst til at kunne mere selv. Knolden: Trine (2 år) har ofte svært ved at sidde stille og holde kroppen i ro. Morgenen er gået med at skubbe til de andre børn og tage legetøjet fra dem. Blikket flakker rundt og Trine går i pendulfart fra den ene til den anden. Anna (pædagogen) tager Trine med ind ved siden af, med henblik på at få hende til at finde lidt ro. Trine lægger sig på madrassen, mens Anna sætter afslapningsmusik på. Trine tager sine strømper af og stikker næsten fødderne op i hovedet på Anna. Hun har tydeligvis prøvet det før. Anna begynder at massere Trines fødder og ben med og uden bold. Jeg trykker leddene med faste rolige tryk. De første 10 minutter vender Trine sig ofte rundt og bliver ikke liggende. Jeg veksler mellem at massere med bold med fjer og hænder. Efter ca. 15 minutter kan jeg mærke at Trine bliver helt afslappet i kroppen. Hun begynder at gabe og gnide sig i øjnene. Trine ligger helt afslappet og falder i søvn. Resten af dagen oplever vi at Trine har langt færre konflikter. Vi ser at nærvær og berøring kan influere på barnets evne til at mærke sig selv. Vi skal skabe mulighed for at massage og nærvær er en del af hverdagen. Især hvis vi skønner at der er et barn, der har ekstra behov i en periode. Sociale kompetencer Mål for udviklingen af børnenes sociale kompetencer: At børnene lærer at respektere og anerkende andre børn og voksne. At børnene bliver styrket i deres venskaber, og lærer at løse konflikter. At børnene udviser tillid og tryghed ved andre. At børnene lærer at give deres mening til kende, og tale med kammerater om det, de oplever i hverdagen. Vores børne- og læringsmiljø skal: Give plads og støtte til at børnene kan sige til og fra. Give børnene mulighed for at prøve sig selv af i forskellige sociale sammenhænge, og prøve at skabe forståelse og erfaringer med børnedemokrati. Give plads til fordybelse og koncentration i større og mindre grupper, herunder at afprøve digitale medier som redskab til at fremme relationer. Give plads til og mulighed for nysgerrighed og spontanitet. Aktiviteter og metoder vi vil arbejde med for at nå vores mål: Vi vil holde samlinger med fokus på fællesskabet og sociale relationer

13 Vi vil arbejde med målrettede aktiviteter og forløb, hvor barnets samarbejde med de andre børn er en forudsætning for opnåelse af nogle fælles opstillede mål. Personalet er opmærksom på deres rolle som konfliktløser, medskaber og rollemodel. Anerkendelse af børnenes følelser og hjælpe dem med at sætte ord på. Succeskriterier for arbejdet med sociale kompetencer: Når børn selv søger løsninger for at inkludere hinanden. Når børn lader sig inspirere af hinandens lege og hjælper hinanden. Når børnene lytter til hinanden, venter på tur og viser omsorg for hinanden. Når børnene danner venskaber. Praksisfortællinger om sociale kompetencer: Klostermarkens Storehus Børnehavegruppe på 24 børn mellem 4-6 år. Eksemplet er fra en samling på en af stuerne i Storehuset. Den voksne fortæller om, at en af de små piger har fortalt hjemme, at hun er blevet drillet og spyttet på af en af de store piger i en leg i puderummet. Den voksne fortæller, at pigen er ked af det, og det er forbudt at spytte og drille hinanden i børnehaven. Dernæst stiller hun spørgsmålet ud til alle: Hvad skal vi gøre ved det? Mange børn rækker hånden op og kommer med mange gode forslag. Hente en voksen, trøste og hjælpe, hvis man er ked af det, ikke spytte eller drille hinanden. Her bliver det barn, der er ked af det, set og anerkendt for sine følelser. De andre børn bakker op, uden nogen bliver hængt ud i den store gruppe. Vi snakker fremadrettet om, hvordan man skal behandle sine venner, når man er uenige. Gruppen tager hånd om hinanden, og det styrker fællesskabsfølelsen. Den voksne har også talt med moren til barnet, der drillede og spyttede. Præstemarkens Børnehave: En voksen og børn i alderen 3 til 6 år En voksen vil starte en leg på legepladsen, hun spørger 4 børn om de vil være med til at lege hvad er klokken hr. løve

14 De andre børn leger andre steder på legepladsen, da de hører at der er en sjov leg i gang på græsplænen. De bliver nysgerrige på hvad det er, går derhen og spørger om de må være med i legen. 4 af de mindste børn sætter sig på bakken og ser på, lidt efter begynder de at gentage hvad de større børn siger. Når Hr løve skal fange børnene griner de meget. De større børn udvikler legen ved at løbe rundt på hele legepladsen for ikke at blive fanget. Mange børn er nu med i legen, også de små børn på bakken er med, den voksen trækker sig ud af legen, børnene fortsætter, har det rigtig sjovt. Legen bliver genoptaget dagen efter, uden voksen. Den voksne er inspirator for børnenes leg, barnet lærer at være i en aktivitet sammen med andre. Barnet lærer yderligere de sociale spillerregler, lærer at vente på tur, lytte til hvor de er i legen, samt at indgå i relationer med andre end deres venner. Legen udvikler sig til at alle aldersgrupper deltager på det aldersniveau de er på. Børnene lærer på egen hånd at kunne genskabe legen uden den voksne, på den måde har den voksne formået at fange børnenes interesse. Vuggestuen Tummelumsen En gruppe på 10 børn i alderen 1,10-2,10 år. Børnene kommer ind fra legepladsen i garderoben. Nogle børn begynder at tage tøj af, og pædagogen sætter sig på gulvet og hjælper/ opfordrer børnene til at prøve selv. Samtidig begynder resten at lyne deres lynlås op. Lucas Jeg kan ikke, dette gentager han 4 gange Han bliver lidt opgivende og kigger på de andre, og begynder at sidde og pive lidt. Mathilde (2,10 år) rejser sig og går hen til ham, Jeg hjælper dig, siger hun. Mathilde begynder nu at lyne Lucas lynlås op og hiver i hans ene ærme. Lucas prøver nu at få det andet ærme af, med hiv og slid lykkedes det. Lucas siger stolt jeg kan, jeg kan. Vi oplever at børnene kan modtage en kollektiv besked og handle derefter. Børnene får mulighed for at give udtryk for noget når det er svært, for derefter at få succes ved at kunne selv og ved oplevelsen af at blive set og hørt. Nogle børn er gode til at sætte egne behov til side, for at hjælpe en ven, for derefter at blive færdig selv. Nogle børn har svært ved at lytte og vente på tur, men ved at spejle sig i hinanden, få øvelse og gentagelser af aktiviteten, styrker vi barnets positive selvopfattelse. Børnehuset Knolden Børnehavebørn, 4-5 år

15 Vi har arbejdet med Fri for Mobberi En dag til samling snakker vi om nogle af dilemmakortene (billeder med situationer som kan opstå i børnehaven). Et af kortene viser nogle børn der er ude og gå. De fleste holder hinanden i hånden, men en pige holder ikke nogen i hånden og ser ked ud af det. Børnene er gode til at byde ind med ideer til, hvad der sker på billedet. De synes det er synd for pigen, at der ikke er nogen der holder hende i hånden. De foreslår at man kan holde 3 i hånden, at nogen af de andre børn hjælper pigen osv. De er rigtig gode til at se problematikken og har mange løsningsforslag. Næste dag skal vi på tur. Vi står klar uden for lågen. Der er én pige der ikke har nogen at holde i hånden. En anden af pigerne afviser hende. Den pige som afviser hende, var dagen før rigtig god til at beskrive dilemmaet på kortet og havde mange løsningsforslag. I dag vil hun ikke holde i hånden!!! En praksissituation, der præcis afspejler dilemmakortet fra dagen før. Den voksne siger Hov, kan i huske til samling i går, hvor vi snakkede om det billede af pigen der ikke havde nogen at holde i hånden?? Pigen der har afvist ser tænksom ud hun rækker hånden ud og tager den anden pige i hånden. Selv om vi arbejder meget med de sociale relationer og børnene viser empati og har mange løsningsforslag til kendte dilemmaer i hverdagen, så er der rigtig langt fra tanke til handling og når der er følelser på spil er det altid svært. Børnene har brug for meget vejledning og anerkendelse fra de voksne. De er nødt til at prøve tingene mange gange for at kunne bruge redskaberne, som en naturlig del af deres kompetencer. Sproglig udvikling Mål for udviklingen af børnenes sproglige udvikling: Børnene opnår anerkendelse og forståelse i både det verbale og non-verbale sprog. Børnene lærer at sætte ord på tanker, følelser, ønsker, oplevelser, handlinger og behov. Børnene lærer at bruge sproget til at løse konflikter. Vores børne- og læringsmiljø skal: Skabe rum for dialog, og lade barnet komme til orde i større og mindre grupper. Understøtte børnenes interesse for tal, bogstaver og symboler. Personalet skal udvise tålmodighed, og være lyttende og støttende i børnenes dialog. Aktiviteter og metoder vi vil arbejde med for at nå vores mål:

16 Vi vil være legende og eksperimenterende med sproget. Børnene skal præsenteres for sang, musik, rytmer, historier, rim, remser, højtlæsning og drama/skuespil. Børnene får mulighed for musiske og fysiske udfordringer til at stimulere sprogdannelse, og arbejde med begreber og sproglige nuancer. Succeskriterier for arbejdet med sproglig udvikling: At barnet sprogligt formår at igangsætte og vedligeholde lege på et alderssvarende niveau. At barnet leger med sproget, fx ved at afprøve egne rim og remser, sange mv. At barnet bruger sproget til at løse konflikter. Praksisfortællinger om sproglig udvikling Ravnen: Vi øvede vores teater/musik forestilling. I dag var det de 4-årige drenges tur. Vi havde en forstærker med mikrofon. I baggrunden spillede vores zebra-samba. Drengene skal øve sig i at synge på skift. Drengene stod i kø ved mikrofonen, men mistede modet lidt. Pludselig var der et af vores børn, som tog mikrofonen og sang meget højt. Han har ellers svært ved at udtale mange ord, og han taler normalt meget stille. Alle drengene lyttede til hans sang, og så var de selv klar til at synge bagefter. Drengegruppen plejer at følge pigerne. Personalet blev opmærksomme på, hvor stor betydning det har at dele børnene op. Det gav god status til drengen, at han sang for, og de andre drenge fulgte efter ham. Musikken giver større mulighed for fælles deltagelse. Den sproglige opmærksomhed bliver forøget ved højere lyd og mikrofonen. Personalet vil arbejde videre med flere forløb for kun drenge eller piger. Vi vil bruge musik/lyd som inklusionsramme for sprogbørnene. Alle lyde er god musik. Klostermarkens Mellemhus Børn i 2-4 års alderen. Vi har haft en del sygdom blandt børnene. Når børnene vender tilbage til børnehuset, og vi holder samling, taler vi om hvad det enkelte barn har fejlet. Derefter taler vi om hvad ordet sygdom betyder i denne forbindelse. Det gør vi hver dag i en uge. Da det har været weekend er der stadig sygdom blandt børn og voksne, og vi taler om sygdom igen. Vi voksne kan nu høre at børnene har fået en forståelse af ordet sygdom, de fortæller blandt andet hvor de har haft ondt

17 Ved at gentage og bruge ordet flere gange lærte børnene det at kende. At vi som voksne er ansvarlige for at bruge ord der ligger i deres fremtidige udviklings zone. At vi forklarer betydningen af de ord vi bruger og at vi bruger dem regelmæssigt. Hanen: Børn: 3 drenge på ca. 4 år. 3 drenge står ved bagsiden af cykelskuret. Det er sidst på vinteren og der har ligget sne længe. 2 af dem står og skraber med en pind på tørret mudder. Den 3. står med en skål og prøver at opsamle det tørrede jord, som er faldet ned. Til at starte med snakker de om, at de er arbejdsmænd, der ordner huset. Men legen udvikler sig til at handle om at få så meget jord i skålen så muligt. De forhandler og argumenterer om hvordan de skal løse opgaven og hvordan de skal holde skålen for at opsamle mest muligt jord. Tilde (pædagogen) ser nogle børn som er meget optaget af at kradse jord af huset. Der har ligget sne længe og de oplever jorden som ny guld. De udvikler legen og samarbejder om løsningsforslag. Drengene har under hele legen en god dialog om, hvordan dreng 1 skal holde skålen og hvordan dreng 2 skal kradse i jorden, for at de opsamler mest muligt. De er begge gode til at tage imod den andens løsningsforslag, samt videre udvikle forslagene. De er fordybet og glemmer alt omkring sig(flow). Mælkevejen: 5 børn i 2-års alderen Vi læser ofte bøger for børnene, hvor de selv er deltagende. Denne morgen sidder 5 børn og 1 voksen på madrassen og læser Totte rydder op. Alle børnene er med til at fortælle, hvad der sker på billederne. Vi snakker bl.a. om farverne, hvad Totte finder og de forskellige begreber. F.eks. stor/lille, striber/prikker og forskellige former. Vi snakker også om at tingene bliver væk og kommer frem igen. Til sidst snakker vi om, hvor rart det er, når tingene er ryddet op, så kan man nemt finde det, man vil lege med. Vi synes at dialogisk læsning er en rigtig god måde, hvor børnene får mulighed for at udtrykke sig sprogligt overfor andre. De får både mulighed for at beskrive det der sker i bogen, men også for at fortælle om deres egne oplevelser. Vi synes også det er en god måde at lære børnene begreber på. De lærer det på flere måder, både visuelt og auditivt. Vi oplever i fortællingen, at alle børnene er meget deltagende, og at et barn, der har svært ved sproget, er mere omhyggelig med at prøve at udtrykke sig og bruge sproget korrekt

18 Krop og bevægelse Mål for udviklingen af børnenes kompetencer indenfor krop og bevægelse: Børnene skal lære deres krop at kende, både udenpå og indeni, samt at der er forskel på kroppe. Børnene skal være selvhjulpne. Børnene skal lære om sund mad og om et sundt liv. Børnene skal gå, hoppe, hinke, løbe, cykle, tegne og bruge deres fin- og grovmotorik. Vores børne- og læringsmiljø skal: Skabe rum og plads til bevægelse både inde og ude. Indretningen skal appellere til at børnene selv kan, fx stole de selv kan kravle op på, og at tøjet i garderoben er tilgængeligt. Børnene skal have mulighed for at øve sig i eget tempo. Aktiviteter og metoder vi vil arbejde med for at nå vores mål: Vi vil give tid til selvhjulpenhed fx tage tøj af og på, øse mad op, hente ting, rydde op og gå på toilettet. Vi vil arbejde med kroppens muligheder, fin- og grovmotorisk. Vi vil præsentere børnene for forskellige bevægelseslege, hvor kroppen, bevægelse og sanser stimuleres. Succeskriterier for arbejdet med krop og bevægelse: Når børnene er nysgerrige og tør søge nye udfordringer. Når børnene har opnået forskellige færdigheder, fx at klippe, at gynge, at kravle op og ned. Når børnene kan sige til og fra i forhold til egen krop og egne behov. Praksisfortællinger om krop og bevægelse: Præstemarkens Børnehave Voksne og børn i alderen 3-6 Vi er på børnenes jord, Hver institution har medbragt 2 aktiviteter, vores institution har taget med til kartoffel løb og avis løb. Andre aktiviteter på stedet er blandt andet boldkast, dåsekast, gummistøvle løb, forhindringsbane, stopdans. Da vi ankommer løber de fleste børn rundt og ser på de forskellige aktiviteter der er præsenteret. Mange af børnene går i gang med det samme for at prøve det. De voksne går rundt sammen med børnene til de forskellige aktiviteter. Nogle af børnene møder venner og voksne fra andre institutioner, de kender fra tidligere. Alt hvad der kan kravles på og udforskes bliver prøvet af, for nogle er det en udfordring at gå ud på egen hånd til at starte med, men i løbet af formiddagen ser vi

19 pludselig de fleste tør, nogle med en modig ven i hånden. På pladsen er der en stor bunke grene og træstubbe børnene pludselig finder interesse for, de begynder at fægte med grene og leger ridderborg på tværs af institutionerne. Vi kan se børnene gør sig umage i aktiviteterne. Barnet øver balance, hopper, løber, bruger hele sin krop. Børnene har delt oplevelsen med venner, voksne og andre institutioner. Barnet har prøvet sig selv af både fysisk og psykisk, kende egne grænser og egen krop. Barnet mærker efter med sig selv hvad det tør, pludselig tør det mere og mere. Børnene kan også spejle sig i de andre og derved se hvad de tør.. Børnene lærer af hinanden ved at hjælpe hinanden. Vi kan se de er gode til det, de forsigtige børn er ikke så forsigtige mere. Barnet får også i denne aktivitet styrket deres sociale kompetencer og alsidige personlige udvikling, sprog. Vuggestuen Tummelumsen Et barn på 2 ½ år Et stort stykke papir lægges ud på gulvet og et barn lægger sig ovenpå. Pædagogen siger til barnet at hun skal prøve at ligge helt stille og begynder nu at tegne rundt om barnets krop. Efterhånden som pædagogen kommer omkring de forskellige kropsdele, fortæller hun barnet at det er en fod, en hånd, et hoved o.s.v. hun tegner. Ved fingrene tælles alle 10 fingre. Barnet griner når blyanten tegner langs siden på maven, under armene og igen under fødderne. Da hele kroppens omrids er tegnet rejser barnet sig op og kan nu se ned på det store papir med sin egen krop på. Efterfølgende hjælper pædagogen barnet med at tegne hår, øjne, mund, næse o.s.v. på kropstegningen og det samlede kunstværk kommer op og hænge på stuen. Vi oplever at barnet får en større forståelse for hvordan kroppen ser ud i fuld størrelse, men også ved at pædagogen gennemgår hvad de forskellige kropsdele hedder, hvor de sidder henne og hvordan de fungerer. Barnet får en fornemmelse af at kroppen ikke føles ens over det hele, men at nogen steder kilder mens andre ikke gør. Samt at nogle kropsdele som fingrene har vi mennesker ti af mens vi kun har et hoved Pædagogens rolle var at sætte ord på de forskellige kropsdele og deres funktioner gennem en god og tæt kontakt med kun et barn. Barnet blev set og hørt og fik gennem aktiviteten en positiv oplevelse af sin egen krop, samt en fornemmelse af sin egen krops størrelse. Børnehuset Knolden Vi er på en legeplads med forskellige typer legeredskaber, der giver mulighed for fysiske udfordringer. Der er bl.a. et tårn med en platform, ud fra hvilket der er et rør man kan glide ned af (brandmandsrør)

20 En 5-6 af børnene vil gerne alle op, men siderne op til platformen er lodret og afstanden mellem brædderne, man skal klatre op ad, er temmelig stor. Det er svært at få fat i noget, man kan holde godt fast i. Det kræver teknik og styrke at komme op. Thomas klarer det. De andre, heriblandt Søren, beder om hjælp fra en voksen. De bliver opmuntret til at prøve og bliver støttet fysisk med en hånd bag på. Efter et par omgange går den voksne væk fra stedet. Der bliver kaldt på hjælp, men den voksne siger hun er optaget af andet. De andre børn oplever at Thomas endnu engang klarer det selv. Søren maser på for at klare det og råber til den voksne Åse se jeg kunne selv, tager turen ned af stangen og vender tilbage for at prøve igen. Det får også Rasmus til at prøve igen (han havde opgivet da den voksne ikke kom) og lidt efter lyder det Åse, se jeg kan også selv. De andre prøver forgæves, beder igen om hjælp og en voksen kommer til. Refleksion. For at styrke børnenes motorik er det vigtigt, at vi giver dem mulighed for fysiske udfordringer, der ikke altid er ligetil. De får afprøvet deres fysiske formåen, balance, koordinering af bevægelser. De spejler sig i hinanden, hvilket giver incitament til at blive ved med at prøve. Succesoplevelsen ved at opleve at man kan giver mod til at gå i gang med nye udfordringer. Vi voksne skal støtte og opmuntre børnene så de er trygge ved at give sig i kast med udfordringen. Vi skal udtrykke og udstråle at vi tror de kan, ved at lade dem selv kæmpe med opgaven og dele deres begejstring når de sejrer. Det er vigtigt at vi sørger for at skabe muligheder for at børnene udfordres motorisk på forskellige niveauer. Børnehuset Hanen Legepladsen. 3 drenge leger i rucherøret. De rucher enkeltvis og i bunke, samtidig med at der bliver råbt slås lyde. Tilde (pædagog) bliver nysgerrig på deres leg. Hvad går den ud på? Efter at have fået lov til at tage billeder, fortæller drengene at det går ud på at komme først ned gennem røret, når de kaster sig igennem samtidig. Eller nå at indhente den foran, hvis de tager af sted forskudt. Tilde (pædagog) så nogle børn som var optaget af deres leg i røret. De var i flow og fordybet i deres leg. De glemte alt omkring sig og opdagede ikke at de blev observeret. De prøvede deres kroppe af og testede hvem der var hurtigst op ad bakken og ned gennem røret (styrkeprøve mellem drengene) Det var tæt løb og det fungerede godt fordi de udfordrede hinanden på samme niveau. Vi bliver bekræftet i vigtigheden af at have forskellige legemiljøer ude, der stimulere krop og bevægelse

21 Natur og naturfænomener Mål for udviklingen af børnenes kompetencer indenfor naturen og naturfænomener: Børnene skal have kendskab til årstiderne. Børnene skal have kendskab til naturens mange fænomener. Vi vil give børnene forståelse for, hvad deres handlinger betyder for miljøet, samt tage vare på natur og dyreliv. Børnene skal lære at respektere og færdes i naturen og bruge deres krop, sanser, viden og kunne der. Vores børne- og læringsmiljø skal: Introducere børnene for forskellige mad- og råvarer. Give mulighed for at være ude og opleve regn, sne, sol, planter, dufte, dyr, insekter mm. Give børnene mulighed for at stoppe op, røre og sanse naturen og de forskellige fænomener. Aktiviteter og metoder vi vil arbejde med for at nå vores mål: Vi vil bruge de muligheder som vores legeplads og nærmiljø giver, fx skov, strand, bakker, bålpladser, sø og mose. Vi vil tage på ture og samle ting i naturen. Vi vil invitere til nysgerrighed og udforskning af naturen. Succeskriterier for arbejdet med naturen og naturfænomener: At børnene opdager at naturen har mange anvendelses og udfoldelses muligheder, fx hvor mange måder et æble kan bruges på, eller hvad kan en pind bruges til? At børnene udviser respekt og interesse for naturen, fx ikke at træde på en snegl, men at komme den i en spand og give den blade og grene. Praksisfortællinger til natur og naturfænomener: Mælkevejen 4 børn på 3-4 år Børnene er ude på legepladsen og en dreng kommer løbende hen til en voksen. Han siger til den voksne: Vi har fundet et underligt dyr, kom og se. Drengen siger: Når vi prikker til den, ruller den sig sammen. Den voksne går med og kigger på dyret. Den voksne spørger, hvad det er for et dyr de har fundet. En af de andre drenge svarer, at det er en orm, den voksne kigger og siger: Jeg tror, det ligner mest en larve. En af drengene spørger Hvad er en larve. Den voksne svarer: En larve er en babysommerfugl. Drengen kigger forundret på den voksne. Den voksne fortæller drengene om udviklingen fra larve til sommerfugl, men drengene har svært ved at forstå, hvordan det kan lade sig gøre. Senere på

22 dagen spørger den voksne, om de har lyst til at se udviklingen fra larve til sommerfugl, vis på en tablet. Børn støder på rigtig mange dyr i naturen, men de har ikke den store viden om dem. Det er ikke altid den voksne har svar på de ting, børnene spørger om. Den voksne og de 3 drenge finder oplysninger på nettet om larver og sommerfugle og får en rigtig god snak om naturen generelt. Den voksne konkluderer, at det ikke altid er nødvendigt at gå i skoven, for at lære noget om naturen. Præstemarkens Børnehave 4 drenge på 5 år. 4 drenge er henne ved bålpladsen hvor der ligger nogle store sten og træbjælker. De har snakket om at de vil finde ud af hvad der gemmer sig nedenunder, snakker om der måske er små dyr. Der er en livlig aktivitet, de syntes at det er rigtig sjovt når de finder en bænkebider. De finder spande og samler blade som de kommer i spandene sammen med de dyr de finder En af drengene syntes ikke at det er rart at tage dyrene op med fingrene og finder et stykke plastik som han sætter om hånden som en handske, hvorpå han tager en bænkebider som de andre drenge. Børnene er meget optaget af deres lille projekt, de snakker om hvordan dyrene kan trække vejret under stenen, hvordan mon de får mad, studerer dyrene. Der kommer 4 andre drenge til, men de tør ikke holde dyrene, de får til opgave at holde spandene, samle flere blade, finde plastikket som er fløjet væk. Jeg har stået og kikket på, bliver spurgt og jeg tør holde de små dyr. Efterfølgende laver vi et projekt i børnehaven som får navnet krible-krable projektet Børnene skaber en leg på eget initiativ, de vil finde ud af om der kan leve dyr under store sten og bjælker. De kommunikerer om hvordan de skal opbevare dem, finder spande, blade og laver en handske. De øver sig i at se/røre på smådyr og være gode ved dem. For en af drengene er det en stor udfordring at røre dyrene, han overskrider sin egen grænse og forbliver i legen. Vi oplever herved hvor vigtigt det er at have en legeplads med så meget natur, så børnene kan gå på opdagelse. Barnet får styrket sin sociale og alsidige personlige udvikling og får kendskab til naturen

23 Den voksne som bliver inviteret ind i aktiviteten er støttende ved at lave et senere projekt sammen med alle børnene. Vuggestuen Tummelumsen En vuggestuegruppe på 4 børn mellem 1-1½ år Det er efterår og stuen har været på tur og samle kastanjer. Pædagogen lægger alle kastanjerne op i en kurv og sætter sig sammen med en gruppe på 4 børn. Børnene tager nysgerrigt en kastanje op af kurven og mærker på den. Nogle bliver overrasket over at den stikker lidt og trækker hurtigt fingrene til sig. Pædagogen viser børnene hvordan de kan holde forsigtigt om kastanjen og de prøver så igen. Med hjælp fra pædagogen tager børnene kastanjen ud af den piggede skal og mærker nu på dens glatte overflade. Flere prøver også at bide i den og slikke på den. Derefter viser pædagogen at kastanjer også kan trille og larme når man taber dem på gulvet. Imens aktiviteten forløber fortæller pædagogen om kastanjens runde form og brune farve. Vi oplevede at børnene fik kendskab til en af de ting naturen havde at byde på. De blev overrasket over at piggene kunne stikke men erfarede også, at de godt kunne holde fast på kastanjen hvis de var lidt forsigtige. De var nysgerrige og fik lært at en kastanje ikke kan spises selvom den var flot og indbød til det, men at den sagde en høj lyd når den ramte gulvet og ikke gik i stykker. Pædagogens rolle var at opfordre børnene til at turde mærke noget nyt som i første omgang var lidt uventet og ubehageligt. Samt at vise børnene hvilke muligheder aktiviteten havde at byde på. Imens aktiviteten forløb, satte pædagogen ord på kastanjens form og farve. Klostermarkens Lillehus Lene (voksen) går rundt på legepladsen med en Lea og Bo (ca 2 år). Pludselig får de øje på en stor edderkop der kravler på asfalten. Til at starte med bliver Lea lidt bange for edderkoppen - hendes reaktion smitter af på Bo. Lene sætter sig ned så hun kommer helt tæt på edderkoppen. Både Bo og Lea kommer tættere på. Lea siger: edderkop og peger. Lene bekræfter hende i at det er en edderkop. Herefter fortæller Lene de 2 børn at edderkoppen ikke gør noget. De 2 børn begynder at fjolle og går skiftevis helt tæt på og løber skrigende væk, mens de griner. Andre børn kommer til for at se hvad de laver. De andre børn konstaterer ligeledes at det er en edderkop og igen fortæller Lene at edderkoppen ikke er farlig eller gør noget. Lene og børnene finder sammen et blad så de kan flytte edderkoppen ud i græsset inden nogen træder på den. Pludselig kommer en anden dreng til og uden at sige noget går han hen og træder på edderkoppen

24 Lea og Bo stopper op og kigger undrende på jorden og Lene. Væk siger drengen og kigger på asfalten efter edderkoppen. Lea og Bo bliver opmærksomme på edderkoppen og oplever at den ikke gør noget. De holder dog stadig en distance til edderkoppen. Det er en leg for dem at komme tæt på en leg der både er spændende og skræmmende. Der bliver sat ord på hvordan vi kan få edderkoppen væk inden nogen træder på den - pludselig er den væk. Efter denne oplevelse kunne Lene have valgt at arbejde med edderkopper for dermed at give børnene en større forståelse af edderkopper - nogle er bange for dem, andre tror man skal træde på dem. Kulturelle udtryksformer og værdier Mål for udviklingen af børnenes kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier: Børnene skal lære om forskellige kulturer og traditioner. Børnene skal have kendskab til Roskilde by og nærmiljø. Børnene skal præsenteres for kunstneriske og skabende ting, og lære om forskellige materialer og teknikker, og selv lære at udtrykke sig skabende og kreativt. Børnene skal præsenteres for brugen af IT og medier. Vores børne- og læringsmiljø skal: Skabe læringsmiljøer med fokus på forskellige kreative, intellektuelle, musiske og motoriske udtryksformer. Personalet vil skabe, udvikle og fastholde traditioner, både i den enkelte afdeling og på tværs i området. Give børnene mulighed for, at være demokratiske medskabere af nye værdier og udtryksformer. Aktiviteter og metoder vi vil arbejde med for at nå vores mål: Vi vil arbejde med forskellige materialer, så børnene får kendskab til og erfaring med at bruge dem. Børnene skal besøge og inspireres af det omkringliggende samfunds kulturelle tilbud. Vi vil skabe sammenhænge med fokus på medansvar, demokrati og medbestemmelse fx ved samlinger. Børnene skal lære at navigere i den digitale verden, fx ved digitalkamera, internet, computer og elektroniske mikroskoper

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan for vuggestuen Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE 2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk læreplan Hyllinge Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan 2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.: Pædagogiske læreplaner for Rødkilde Børnehus Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i 2004. Den foreskriver bl.a.: Børn i dagtilbud skal have et børnemiljø, som fremmer trivsel,

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Kompassets reviderede læreplaner

Kompassets reviderede læreplaner Kompassets reviderede læreplaner 2016-2018 Barnets alsidige personlige udvikling: Delmål for enheden. vores de voksne skal lykkes med målet når. dokumentation Alle børn skal føle sig set og hørt. Alle

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR VUGGESTUEN SOLSTRÅLEN 2018

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR VUGGESTUEN SOLSTRÅLEN 2018 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR VUGGESTUEN SOLSTRÅLEN 2018 Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan, hvori børnemiljøvurderingen indgår. Den pædagogiske læreplan skal beskrive

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig

Læs mere

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Krop og bevægelse. Jeg er min krop Krop og bevægelse Jeg er min krop For at være selvhjulpen i hverdagen Vi øver med børnene, så de kan gå fra at være deltagende i hverdagsrutiner til selv at kunne mestre at tage tøj på, spise, gå på toilettet,

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard Marianne s dagpleje Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej 49 6650 Brørup Tlf.: 21 68 99 09 Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

En god skolestart Maj 2017 www.hoejvangskolen.horsens.dk Højvangskolen, Højvangsalle 20, 8700 Horsens, tlf.: 7629 4040, mail: hojvangskolen@horsens.dk EN GOD SKOLESTART Børn fødes med et væld af ressourcer

Læs mere

Signe s Signe dagpleje

Signe s Signe dagpleje Signe s dagpleje Signes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Signe Jørgensen Holleskovvej 24 6683 Føvling Tlf.: 22 25 47 64 Signe Jørgensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Jf. Dagtilbudsloven, afsnit II, kap. 2, 8.:

Jf. Dagtilbudsloven, afsnit II, kap. 2, 8.: Pædagogisk læreplan Jf. Dagtilbudsloven, afsnit II, kap. 2, 8.: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=158274#kap2 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for

Læs mere

Krop og bevægelse Indsatsområde

Krop og bevægelse Indsatsområde Krop og bevægelse Indsatsområde 2016-2017 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er det målet;

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner børnehaven i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN. Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsudvikling

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1 Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn I Holsted børnehave styrker vi barnets sociale kompetencer Fordi børn der er sociale har større forudsætning for at samarbejde, de bliver mere tolerante, og alvorligt drilleri/mobning mindskes. Det knytter

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere