Skolens opgaver og formål

Transkript

1 ØSTERMARK SKOLEN

2 Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Solveig Ø. Kristensen Østermarken 22a 9600 Aars Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Folkeskoleloven. Undervisning elever klasse Fritidsdel med elever fra kl. samt SFO2 i samarbejde med Aars skole Skolen : 618 elever SFO: 119,38 enheder Rammebetingelser Klassetrin Antal spor pr. klassetrin Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til under-visning 5/ ,45 15,26 40,40 % 5/ ,98 40,38 %

3 Overordnede politiske mål for området Fokusområde Veje til målet Læsefærdigheder hos skolebørn på mellemtrin Læsefærdighederne for kommunens skolebørn på folkeskolens mellemtrin skal i 2014 være mindst på højde med landsgennemsnittet og gerne højere. Tilbyde kurser i faglig læsning for matematik- og natur/tekniklærerne på mellemtrinet. Uddanne læsevejledere på alle skoler. Uddanne specialundervisningslærere Status for målopfyldelse ene forventes nået i Indsatsen evalueres på 7. klassetrin hvert år i september. Fokusområde Veje til målet Status for målopfyldelse Flere afslutter en ungdomsuddannelse et er at 95 % af en årgang skal afslutte en ungdomsuddannelse inden udgangen af Styrket indsats ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsmiljøet styrkes i Aars Samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune og uddannelsesinstitutionerne via oprettelse af et uddannelsesråd At særlig tilrettelagt uddannelse analyseres At sætte fokus på produktionsskoler og EGU. Andelen af unge der rekrutteres til det almene gymnasium i år 2015, er steget fra 30 % til 41 % Den endelige måling foretages i 2015, men der måles hvert år for at se om slutresultatet i 2015 kan opretholdes.

4 Forvaltnings mål for DBA Fokusområde Status Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats Tværfagligt teams, politisk godkendt juni 2010, bestående af medarbejdere fra socialforvaltningen samt børne- og skoleforvaltningen er etableret med faste medlemmer samt netværks teams i kendte sager. Begge teams arbejder på institutioner/skoler samt på forvaltningsniveau med henblik på helhedstænkning og fælles strategier/mål. Teamene bruges som konsultativ bistand til problemstillinger vedrørende børn og unge. Disse fremstilles anonymt og må ikke være kendt af PPR-psykolog eller socialforvaltningen. De tværfaglige teammøder skal være et udviklende forum. Fokus er på kommunens sammenhængende børnepolitik og på samarbejdet på tværs af faggrupper i områderne. Der har været afholdt temamøder og temadage med henblik på at opnå større fælles forståelse på politikområderne, den faglige udvikling samt faglig sparring. Der er udarbejdet guides/manualer til håndtering af og samarbejdet omkring implementeringen af de udmeldte politikker på børne- og skoleområdet. På Østermarkskolen har vi erfaret, at den månedlige mødefrekvens er meget forebyggende. Møderne fungerer som refleksive team, hvor problemholdere får sat spot og fokus på sagens kerne. De forskellige fagpersoner belyser sagen ud fra de faglige kompetencer de hver især bidrager med. i Vesthimmerlands Kommune et med det tværgående samarbejde og den helhedsorienterede tænkning er, at opnå bedst mulig service til borgerne at der skal sættes tidlig ind over for børn i udsatte positioner, således at problemerne ikke når at vokse sig store. Dette kan bl.a. gøres gennem sundhedsfremmende tiltag. også at udbyde en efterspørgelsesstyret tilgang således at skolerne og institutioner får de ydelser, de har brug for. den administrative styregruppe er ansvarlig for, at der sker udvikling og den løbende dialog i forhold til de tværfaglige teams og netværks samarbejdet der skabes rum for vidensdeling og kendskab til hinandens arbejdsområder og muligheder institutionerne, skolerne og de tværfaglige samarbejdspartnere oplever tilgængelighed og synlighed i det daglige samarbejde. Den daglige kontakt er lettere for lærerne, idet de kender de forskellige faggrupper. Vi vil sikre, at medarbejderne har viden om, og anvender det tværfaglige team. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. Der er flere måder at nå børn på. Et konkret tegn er, at også forældrene gøres bekendte med dette tværfaglige team, og oplever at alle instanser taler det samme sprog. At vi er tidligere inde omkring et barns udfordringer. I enkelte måneder har vi kun haft et enkelt barn på til drøftelse. Nogle har uformelt talt med enkelte fagpersoner fra teamet, og fået sparring til at komme videre. Andre har ud fra tidligere drøftelse fået idéer som så prøves af inden det konsultative team kontaktes.

5 Fokusområde Status 95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse Dagtilbud og skoler har et medansvar for at løfte målsætningen om, at 95 % af alle unge søger og gennemfører en ungdomsuddannelse og gøre dem til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Op imod hver fjerde elev forlader folkeskolen med for svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, og det ser ud som om, det i udstrakt grad er de kortuddannedes børn, der aldrig får en uddannelse. Der arbejdes stadig langt hen ad vejen i fag og lektioner, med styrende lovgivning og arbejdstidsregler - vi lever imidlertid i en tid, som stiller nye krav til danske borgeres kompetencer og dermed nye fordringer til skolernes organisation, pædagogik og læringsprocesser. Drengene klarer sig generelt dårligere i skolen end pigerne, og langt flere drenge end piger får udsat skolestart i Vesthimmerlands Kommune. Skolerådet bemærker i deres sidste rapport, at der er sket forbedringer for de yngste, men at der stadig er udfordringer i udskolingen. Der har i indeværende skoleår været tilrettelagt forskellige valgfag, for at vi bedst muligt kan hjælpe og tilgodese drengenes behov. i Vesthimmerlands Kommune at videreudvikle et skolevæsen i særklasse at der på alle niveauer er få, klare mål at udvikle rum og læringsmiljøer, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, der giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. at alle børn og unge mødes med ambitioner. De skal inddrages som med skabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. at alle elever skal have mulighed for faglig, praktisk og kreativ fordybelse. Ikke alle har lige stort potentiale, men alle skal udfordres til deres yderste. at betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes Skolernes organisation nytænkes, således at der tages udgangspunkt i ovenstående mål. Éttallernes tyranni (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning og læring på tværs af klasser og årgange Der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af sammenhæng mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser Øget fokus på undervisning i uddannelses -, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering gennem hele forløbet Der etableres mulighed for at følge udviklingen fra de ca. 84 % til målet om de 95 % (i UU-regi) Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Mariagerfjord-, Rebild og Vesthimmerlands Kommune, hvor repræsentanter fra 10. klasserne, UU erne, Erhvervsskolerne, Produktionsskolerne og Børne- og skole forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune samarbejder om et nyt tiltag. Gruppens mål er at beskrive en 10. klasse med erhvervsfaglige sigte. Gruppen udarbejder en indholdsbeskrivelse af

6 samarbejdet mellem 10. klasse, erhvervsskolerne, produktionsskolerne og en coach UU får en central rolle i arbejdet. Indsatsen for de unge påbegyndes evt. med en særlig indsats i 8. og 9. klasse. Gruppen ansøger Sats puljen pr. september NNS samarbejde med 10.klasse og Erhvervsskolerne. I det kommende skoleår etableres et øget samarbejde med Erhvervsskolerne. Vi ønsker herigennem at opnå muligheden for at give især drengene et kort tilrettelagt forløb, hvor de på egen krop kan se og mærke hvad det kræves at vælge eks. mekaniker vejen Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. At alle uanset køn er motiverede og tager en ungdomsuddannelse. At sikre at alle, så vidt det er muligt, får bedst mulige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse Vi oplever, at nogle af drengene vælger tysk fra. Selvom de godt ved, at det senere kan give dem udd.mæssige udfordringer. Vi vil via samarbejdet med erhvervsskolerne forsøge at opnå koblingen til erhvervsuddannelserne, og på den måde håbe på, at vi kan fastholde eleverne i faget.

7 Fokusområde Status Den digitale folkeskole Regeringen har udarbejdet en national strategi for anvendelse af it og digitale læremidler i folkeskolen. Børne- og skoleforvaltningen har med baggrund i denne udarbejdet en digitaliseringsstrategi for skole og SFO-området frem til Strategien indeholder 6 fokusområder: Teknik/drift, kompetencer, digitale læremidler, kultur, ledelse/styring og Kommunikation. Det er politisk besluttet i Vesthimmerlands kommune, at 2 årgange på alle skoler forsynes med mini-pc ere i hvert af de kommende år. Østermarkskolen har besluttet, at vi i skoleåret 2012/13 udleverer pc`ere til skolens 1 og 2 årgang. I skoleåret 2013/14 udleveres der pc ere til skolens 1. årgang. Alle skoler har tidssvarende computere og netværk Etablering af en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Skolerne har veluddannede didaktiske IT-vejledere i hver afdeling Skolerne har etableret ressourceteam, der samarbejder om den digitale folkeskole. Teamet består af ledere, læsevejledere, didaktiske ITvejledere og skolebibliotekarer Alle elever og lærere har overblik over og adgang til digitale læremidler, hvor som helst når som helst Skolerne kommunikerer digitalt. Forvaltningen har udarbejdet en Digitaliseringsstrategi for Børne- og skoleforvaltningen samt et dokument indeholdende besluttede tiltag omkring digitaliseringsstrategien I skoleåret udleveres mini pc ere til to årgange i indskolingen og til yderligere to årgange de følgende år. Der udbydes didaktisk itvejlederuddannelse til alle skoler. Indskolingslærere som underviser klasser, der modtager en mini pc tilbydes inspirationsdage, SFO- personale tilbydes kompetenceløft omkring brug af mini pc ere. Der tilbydes temadage og kick-off for ressourceteams på skolerne. Der er etableret Fælles Net til at understøtte kommunikation og vidensdeling. Østermarkskolen vil i skoleåret 2013/14 udarbejde en samlet IT strategi. På vores pæd. råds møder vil der løbende blive sat spot på de gode digitale idéer, således at lærerne kan lære af hinanden. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om den digitale folkeskole nærmes Der er færre fejlmeldinger på det tekniske område Fælles Nettet benyttes til vidensdeling og kommunikation Eleverne gøres fortrolige med anvendelsen af IT i undervisningen. GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA / Kvalitetsrapporten I skoleåret 2013/14 inddrages skolens didaktiske IT vejledere i skolens pæd. læringscenter. De didaktiske IT vejledere er undervejs med deres uddannelse og vil på sigt have en funktionsbeskrivelse klar til eget og internt brug.

8 Fokusområde Status Fortsat inklusion Salamanca-erklæringen fra 1994 om inklusion Handicap-konventionen fra 2007 Lov om Folkeskolen med seneste ændring vedr. inklusion gældende fra skoleåret 12/13 Dagtilbudsloven Den sammenhængende Børnepolitik for VHK Inklusionspolitikken for VHK Gode overgange Det har været muligt fra 2012 at tilbageføre midler fra specialtilbud til almenundervisningen og endvidere påbegynde arbejdet med mellemløsninger på dagtilbuddene ligesom der til stadighed iværksættes centrale tiltag bl.a. i forhold til uddannelse At lære sammen er at lære at leve sammen! I klasser hvor der er særlige behov, tilknyttes der inklusionstimer. Samtidig har skolen bibeholdt en pulje timer til pludselige opståede problematikker. Et øget fokus på at se muligheder for det enkelte barn frem for begrænsninger. Dagtilbuddet / skolen sikrer, at barnets / elevens udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i almenområdet og i nærmiljøet og, at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behov kan imødekommes i almenområdet. Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven udvikler sig både socialt, fagligt og fysisk, således at de rustes bedst muligt til at tage en ungdomsuddannelse og senere leve et indholdsrigt voksenliv Dagtilbuddet / skolen arbejder for, at overgange og tværfagligt samarbejde mellem forvaltninger og mellem dagtilbud og skole og familie styrkes Dagtilbuddet / skolen udvikler resursesprog med fokus på muligheder, succeser, det der virker, det der kan lade sig gøre, kompetencer m.m. Dagtilbuddene / skolerne har fokus på dagtilbuddets / skolens indretning, dagens organisering, pædagogiske aktiviteter, sprog og kommunikation, samspil, lege og de pædagogiske teorier og metoder der anvendes. Skolerne / dagtilbuddene udarbejder en handleplan for udmøntningen af inklusionspolitikken og forvaltningsmål. Handleplanen skal være klar til brug Der søges etableret uddannelse / efteruddannelse, som fremmer medarbejdernes kompetencer (relations kompetence, klasseledelseskompetence, (fag)didaktisk kompetence, analyse og refleksionskompetence, kompetence til at arbejde itbaseret) med henblik på at opkvalificere almenmiljøet Forvaltningen inviterer til fyraftensmøder m.v. for bl.a. at etablere fælles sprog og forståelse af opgaven PPR m.fl. arbejder konsultativt og yder vejledning og rådgivning til hjælp til selvhjælp. På pæd. råds møderne har Inklusionsvejlederne løbende fortalt om deres kursusforløb, og det paradigmeskifte der er sket fra AKT vejledere til Inklusionsvejledere. I ledelsesteamet arbejdes der med en organisatorisk ændring for at sikre, at de forskellige team sættes i spil på rette tid og sted.

9 Fælles oplæg for alle medarbejdere om vigtigheden af det relationelle arbejde. Herved opnås et fælles sprog for måden medarbejderne taler om børn og til børn på. Tiltag omkring Coorperativ Learning i klasserne 1. 4., og 8. klasserne for at lære børnene en anden arbejdsmetode i det daglige arbejde. I klasser hvor der er særlige behov, tilknyttes der inklusionstimer. Samtidig har skolen bibeholdt en pulje timer til pludselige opståede problematikker. Et øget fokus på at se muligheder for det enkelte barn frem for begrænsninger. I SFO en afholdes der børnemøder Nogle af skolens pædagoger er certificeret i anvendelsen af ICDP Der vil i det daglige arbejde blive anvendet Rasmus Alenkærs IC 3 model, ICDP, og elementer fra Cooperativ Learning. Elementerne skal sikre et større fokus på og øge kvaliteten i vores arbejde. For os skal kvalitet altid anskues ud fra en fysisk, social og akademisk inklusion. Inklusionsvejlederne vil i samarbejde med klasselærerne udarbejde oplæg til forældremøderne ude i klassen. Det er vigtigt, at forældrene forstår hvad det indebærer at være en inkluderende folkeskole. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusion, når. Pædagoger og lærere fremmer inklusion, når. Ledelsen fremmer inklusion, når. Forældre fremmer inklusion, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når. En mere systematisk måde at arbejde på i det relationelle arbejde. Færre børn udskilles fra fællesskabet. Coorperativ Learning forventes at give lærerne et større kendskab til klasseledelse, og nogle konkrete redskaber i inklusionsarbejdet. Skolerne redegør hvert år 1.7. for brugen af inklusionsmidler i forhold til det politiske niveau GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapporten Dagtilbuddene redegør for det inkluderende arbejde bl.a. ved tilsynsbesøg Der evalueres i forhold til den ventede dokumentationsmetode, som ministeriet sammen med bl.a. KL udarbejder De tildelte Inklusionsmidler gør en væsentlig forskel i det daglige arbejde med børnene: Vi har i perioder haft et Task Force i frikvartererne og hjulpet børn i gang med legeaktiviteter. Ved ture ud af huset (lejrskoler) har det været muligt at tildele ekstra ressourcer for at sikre en god oplevelse for alle børn. Det har været et mål, at alle børn skulle deltage i disse vigtige sociale arrangementer. I kortere perioder har vi haft mulighed for at trække SFO pædagoger ind i det daglige arbejde i og omkring børn i undervisningen.

10 Fokusområde Sprogudvikling i dagtilbud / LBO Status Dagtilbudsloven (med fokus på 8 og 11) Et alderssvarende og velfungerende sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Sproget kommer ikke af sig selv, men udvikles når barnet er i samspil med andre de nære voksne har her afgørende betydning. I foråret 2012 har 50 pædagoger derfor gennemført et efteruddannelsesforløb baseret på den ny forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen. Dagtilbuddet / LBO en har fokus på den tidlige sproglige indsats med henblik på at understøtte barnets senere læseindlæring og forståelse for skriftsproget og har derfor udvidet fokus på børn, der har behov for en mere målrettet og systematisk sprogindsats Dagtilbuddet / LBO en understøtter barnets sproglige udvikling med henblik på at kunne indgå i fællesskaber Dagtilbuddet / LBO en har fokus på at styrke kvaliteten af det sproglige miljø i den pædagogiske praksis. Dagtilbuddet / LBO en arbejder med de 3 sprogindsatser fra Sprogpakken: Dialogisk oplæsning Samtaler i hverdagen og Tematisk sprogarbejde. Dagtilbuddene / LBO erne udarbejder handleskemaer for udmøntningen af de 3 sprogindsatser I alle institutioner er der udpeget en til to sprogansvarlige pædagoger, som har en særlig viden og kompetence indenfor sprogligudvikling. Der oprettes et netværk for de sprogansvarlige med støtte og inspiration fra tale/sprog-konsulenterne i forvaltningen Dagtilbuddet / LBO en anvender Kompetencehjulet, som et redskab til at målrette en kvalificeret pædagogisk indsats. Dagtilbuddet / LBO en bruger observationsmaterialet TRAS Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Tale/sprog-konsulenterne yder faglig og konsultativ rådgivning og vejledning til forældre og personale om afdækning og afhjælpning af et barns tale / sprogvanskeligheder Nøglepersonerne i PPR tester 45 børn med ordkendskabmateriale ved skolestart 2012 og igen inden sommerferien Der udarbejdes kompetencehjul på samtlige 4 årige børn i dagtilbud i efteråret 2012 og igen i efteråret 2013, hvor de 4 årige børn i LBO erne også deltager. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om sproglig udvikling i dagtilbud / LBO nærmes Der arbejdes med at identificere tegn på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på sproglig udvikling, når. Pædagoger fremmer sproglig udvikling, når. Ledelsen fremmer sproglig udvikling, når. Forældre fremmer sproglig udvikling, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer sproglig udvikling, når. Dagtilbuddet / LBO en redegør for tiltag der understøtter sprogarbejdet bl.a. ved tilsynsbesøg Dagtilbuddet / LBO en redegør gennem handleskemaerne for, hvordan der arbejdes med sprogpakken Nøglepersonerne følger op på effekten gennem testningen af de 45 børn Der laves opfølgning på sprogarbejdet via Kompetencehjulet

11 Eget mål Fokusområde Sikre udviklingen af læringsmiljøer i undervisningslokalerne og i fællesområderne. Og sikre at der skabes større fleksibilitet i anvendelsen af vores lokaler. Med etableringen af Science Lab vil vi give børn en mulighed for at opleve en mere eksperimenterende og innovativ undervisning. Status Vi har i øjeblikket ikke mulighed for at indrette fællesområderne anderledes, idet de fungerer som en flugtvej ved evt. brand. Skolens gangarealer vidner ikke om et kreativt miljø, og dette vil vi meget gerne ændre. At der sikres attraktive og udviklende læringsmiljøer i klasselokalerne og i fællesområderne. Under skolens skimmelrenovering skal der løbende drøftes hvordan vi anvender af skolens fællesområder bedst muligt. Der etableres en dør fra klasselokalerne og ud i det fri. Herved skabes mulighed for at indrette fællesområderne anderledes. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes Der skal være mulighed for at etablere miljøer til fagundervisningen, således at børn stimuleres fra de bevæger sig ind i lokalet og indtil undervisningen er ovre. Ved at anvende grupperummene/gangarealerne vil vi sikre, at de ca. 85,5 % gangarealer og fællesrum på en skole der oftest står ubenyttet hen, bliver anvendt til undervisning. At der etableres større holddannelses muligheder, og klasserne fysisk kan opholde og arbejde på kryds og tværs i skolens fællesområder. Synlig tilstedeværelse og faglige miljøer ude i fløjene.