RANDOMISERING AF RØD STUE HVORDAN SIKRES SUCCESFULD IMPLEMENTERING AF ET RANDOMISERET STUDIE?
|
|
- Amanda Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RANDOMISERING AF RØD STUE HVORDAN SIKRES SUCCESFULD IMPLEMENTERING AF ET RANDOMISERET STUDIE? KAREN KRAG SEHESTED, RAMBØLL HANNE NIELSEN, RAMBØLL
2 HVAD ER VI OPTAGET AF? Kan RCT flyttes ud af en kontrolleret setting til den levende praksis Evidens på højt niveau KAN effekten tilskrives indsatsen? Implementering af virkningsfulde indsatser på skole- & dagtilbudsområdet Afprøver praksisindsatser i effektdesigns baseret på lodtrækning Evidensbasering af politiske strategier Stringent viden om variationerne i effekten
3 HVAD ER I OPTAGET AF?
4 BASELINE Randomi sering HVAD ER ET RANDOMISERET KONTROLLERET STUDIE? Interventionsgruppe Intervention Population Kontrolgruppe Den kontra-faktiske situation
5 VORES PLAN FOR DE NÆSTE TIMER 1. Hvorfor er det relevant med RCT er på velfærdsområderne og hvad er ambitionerne? 2. Designfasen I: Hvad ønsker vi at opnå med designet? 3. Designfasen II: Fra politiske ambitioner til interventionens design 4. Designfasen III: På hvilket niveau sikres tilfældighed? 5. Praktisk tilrettelæggelse: Hvordan sikres datakvalitet i praksis? 5
6 1. Hvorfor er det relevant med RCT er på velfærdsområderne og hvad er ambitionerne?
7 HVORFOR RCT PÅ VELFÆRDSOMRÅDERNE HVAD ER AMBITIONERNE? Bringe viden om pædagogiske indsatser op på et højere evidensniveau. Sikker viden om lovende indsatser er en sjælden vare Behovet for evidensbasering af det politiske evidensgrundlag, og anvendelse af midler, hvor de gør bedst gavn, kræver RCT er i real life settings. Mulighed for generaliserbar viden og dermed større overførbarhed til populationen af danske (uddannelses)institutioner
8 HVAD ER INDVENDINGERNE MOD RCT PÅ VELFÆRDSOMRÅDERNE? Black box RCTs only address one, limited, evaluation question, and that a broader range of evaluation approaches are available and should be used to address questions of relevance (White, 2013: 62). The RCT design is a theoretical construct of considerable interest, but it has essentially zero practical application to the field of human affairs (Scrivens, 2008: 12).
9 HVAD ER INDVENDINGERNE MOD RCT PÅ VELFÆRDSOMRÅDERNE? RCT stammer fra medicinsk forskning mere kontrolleret set-up, andet formål, som ikke kan appliceres i komplekse indsatser Den eksperimentelle kontekst er ukontrollerbar virkninger er for afhængige af konteksten Problemet er ikke tilstækkeligt standardiseret RCT alene optaget af attribution spørgsmålet Krav om dobbelt blindness (eller sågar trippel blindness) er ikke muligt
10 HVORDAN KAN MAN GENNEMFØRE RCT ER PÅ VELFÆRDSOMRÅDERNE? Fra black box til white box ved at kombinere eksperimentelle design med en realistisk evalueringstilgang Ved at indsamle viden om implementeringsmiljø, implementering/fidelitet, holdninger/normer/praksis etc. gøres RCT mere policyrelevant Bibeholde RCTs stærke udsagnskraft om kausale sammenhænge (intern validitet) Opnå viden om betydning af implementeringsmiljø, implementering, kausale mekanismer og mere nuanceret viden om variationer i effekter Muligt at vurdere mulige design eller implementeringsfejl Forbedre muligheder for generalisering (ekstern validitet) Tilvejebringe handlingsorienteret viden
11 2. Designfasen I: Hvad ønsker vi at opnå med designet?
12 DESIGNFASEN: HVAD ØNSKER VI AT OPNÅ MED DESIGNET? Efficacy vs. effectiveness Kontrolleret setting vs. hverdagslignende settting De politiske ambitioner: Sikker viden, overførbarhed og udvikling af praksis Forskeradministerede dataindsamling vs. praktikeradministeret dataindsamling
13 DESIGNFASEN: HVAD ØNSKER VI AT OPNÅ MED DESIGNET? Efficacitets -studie Effektivitets-studie Spørgsmål Virker interventionen under ideelle vilkår? Virker interventionen i daglig praksis? Ramme Ressource-intensiv. Ideel ramme Hverdagslige vilkår Studie-population Stærkt udvalgte homogene populationer. Mange eksklusionskriterier Heterogene populationer. Få eller ingen eksklusionskriterier Udøvere Stor erfaring. Meget træning. Repræsentative udøvere Indsats Studiekvalitet Stor understøttelse and høj grad af standardisering. Lille/mindre sample size. Præcise måleredskaber (+ blindning). Få missings Gennemføres med fleksibilitet. Stor sample size. Mere upræcise måleredskaber (- blindning). Flere missings
14 EKSEMPEL PÅ EFFECTIVENES STUDIE: VI LÆRER SPROG børn og pædagoger i børnehaver fra 14 forskellige danske kommuner deltog i studiet Formålet er at undersøge effekten under hverdagslignende vilkår - af to sprogindsatser for børn i 3-6års-alderen Studiet er gennemført som et samarbejde mellem Center for Børnesprog (Syddansk Universitet) og Rambøll Management Consulting
15 3. Designfasen II: Fra politiske ambitioner til interventionens design
16 DESIGNFASEN: FRA POLITISKE AMBITIONER TIL INTERVENTIONENS DESIGN Indsatsens kompleksitet og standardisering: o Omfanget af dokumentationsopgaver?: Monitoreringsgrad ifht. Kontekst og metodefidelitet. o Simple vs. multiple indsatser? Adressere én eller flere virkende mekanismer Indsatsens varighed og intensitet o o o Hvad er vores antagelser om effektstørrelser? Hvordan holder vi liv i indsatsen? Hvordan undgår vi forurening mellem grupper undervejs?
17 VI LÆRER SPROG: INDSATSERNES KOMPLEKSITET OG INTENSITET Indsatsernes nøglekarakteristika 2 x 30 minutter ugentligt i 20 uger med boglæsning/legeaktiviteter Faste læringsområder og -mål Differentiering af indsats efter børnenes behov Pædagogerne reflekterer løbende over egen indsats og børnenes udbytte Virksomme mekanismer Systematisk Eksplicit Gentagelse Differentiering Monitorering
18 VI LÆRER SPROG: INDSATSERNES KOMPLEKSITET OG INTENSITET SPELL SPELL + Ekstra uddannelse SPELL + Hjem FPS Store børnegrupper FPS Små børnegrupper FPS Åbent curriculum
19 4. Designfasen III: På hvilket niveau sikres tilfældighed?
20 DESIGNFASEN III: PÅ HVILKET NIVEAU SIKRES TILFÆLDIHED? Randomisering Så tæt som muligt på den enhed, som vi ønsker at påvirke og dermed måle og samtidig praktisk muligt: o Kan enheden isoleres praktisk og metodisk? o Forurening mellem enheder?
21 VI LÆRER SPROG: RANDOMISERINGSNIVEAU Alle 3-6 årige børn i dagtilbud Kommuneniveau Børnenivau Stueniveau Dagtilbudsniveau
22 REFLEKSION 3 OG 3 I 10 MIN. Hvad er de politiske ambitioner på jeres område for evidensbaseret viden? Hvad er drivkræfter og barrierer på jeres område i forhold til arbejde med RCT som hhv. efficacy og effectiveness studier (og de betingelser som de indebærer)?
23 CASEARBEJDE I GRUPPER Tag udgangspunkt i en konket indsats i kender til på jeres område eller brug vores case og drøft i fællesskab: Hvilke overvejelser er vigtige at gøre sig, hvis man vil undersøge effekten af indsatsen i et RCT? I forhold til Indsatsens kompleksitet og standardisering? Indsatsens varighed og intensitet? Randomiseringsniveau?
24 CASE: EFFEKTEN AF LEKTIECAFEER Et af skolereformens kerneelemenenter er lektiehjælp og faglig fordybelse, som i daglig tale kaldes lektiecafeer. Formålet med lektiecafeerne er at give eleverne mulighed for at gå i dybden med et emne og give eleverne mulighed for at få hjælp af læreren til lektierne. Forskningen viser, at dette kan være med til at motivere eleverne og styrker deres læring. Hvilke overvejelser er vigtige i forhold til at afprøve lektiecaféerne I et RCT og undersøge om lektiecafeerne i praksis har den ønskede effekt? Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside
25 5. Praktisk tilrettelæggelse : Hvordan sikres datakvalitet i praksis?
26 PRAKTISK: TILRETTELÆGGELSE: HVORDAN SIKRES DATAKVALITET I PRAKSIS? (U)Videnhedens slør overfor praktikernes behov for kendskabet til indsatsen Hensynet til planlægningen i praksis (kompetenceudvikling, organisering, mødetilrettelæggelse) Motivation undervejs Rene kontrolgrupper vs. konstruerede kontrolgrupper (Stepped wedged, ventelistedesign, Registerbaserede data) Belønning eller sanktioner Mulighed for løbende opfølgning og support
27 PRAKTISK: TILRETTELÆGGELSE: HVORDAN SIKRES DATAKVALITET I PRAKSIS? Udfordringer med praksisændringer undervejs? Balancen mellem metodeloyalitet og praktisk anvendelighed/tilpasning? Fx. politiske strukturændringer kan overhale designmæssige præmisser for forsøget Behov for systematisk registrering af afvigelser Brug af validerede redskaber Hvordan kan vi måle progression på en ensartet måde? Praktisk administrerbarer (kompetenceudvikling, praktisk tilrettelæggelse af målingstidspunkt) Redskabets sociale validitet
28 LAD OS TIL SIDST KIGGE PÅ Hvilken viden har RCT-studierne af Vi lærer Sprog bidraget med og hvordan kan den bruges i praksis?
29 VI LÆRER SPROG: DATAKILDER OG MÅLEREDSKABER Måleparametre Datakilde Målgruppe Effekter i forhold til børnenes sproglige udvikling Pædagoger anvender sprogvurderingstest Indsatsgruppe og kontrolgruppe Effekter I forhold til reduktion af negativ social arv Børnenes udvikling i forhold til læringsområder Registerdata om forældres sociodemografiske baggrund Pædagoger vurderer børnenes løbende udvikling Indsatsgruppe og kontrolgruppe Indsatsgruppe Forskelle I rammer for implementering Pædagoger og leder udfylder kontekstmåling Indsatsgruppe og kontrolgruppe Programfidelitet ( dosis, proceskvalitet) Refleksionsnoter ( pædagogisk personale) og kodning af videooptagelser Indsatsgruppe Implementeringsforhold Casestudier i dagtilbud ndsatsgruppe
30 VI LÆRER SPROG: VIDEN OM EFFEKTER 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1 0,27** 0,28** 0,18* SPELL SPELL+PD SPELL+HOME 0,43*** 0,04 0,06 FpS Large FpS Small FpS Open SPELL 8,8 mdr. læring på 6 mdr. ift. før-skriftlige kompetencer Fart På Sproget (åbent Curriculum) Mellem 7,7 (talesprog) and 9,4 mdr. læring (førskriftlige kompetencer) på 6 mdr.
31 VI LÆRER SPROG: SAMMENHÆNG MELLEM FIDELITET OG EFFEKT Højere dosis hænger sammen med større effekt for børnene Særligt to-sprogede har gavn en højere dosis Men to-sprogede har i gennemsnit modtaget en lavere dosis end børn af danske forældre
32 HVILKEN VIDEN HAR VI FÅET? Der er stor variation i gennemførelsesgraden Der er mindre variation i kvaliteten i gennemførelsen Gennemførelsesgraden, dvs. dosering, påvirker effekten, særligt for tosprogede børn Implementeringsmiljøet har ikke direkte påvirkning på effekten for børn Implementeringsmiljøet har stor betydning for gennemførelsesgraden Realisering af potentialet kræver øget fokus på tiltag til skabe organisatorisk parathed og kapacitet til at anvende indsatserne
33 TAK FOR NU! RIGTIG GOD KONFERENCE
VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE
VI LÆRER SROG I VUGGESTUEN OG DAGPLEJEN Dorthe Bleses & Anders Højen, AU & Line Dybdal, Rambøll Center for Børnesprog Forskningsprogram Center for for Børnesprog Trygfondens Børneforskningscenter, AU bleses@econ.au.dk
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereBad = b +ad Mad = m+ad
Bad = b +ad Mad = m+ad Hvad nu hvis? Forældre-info Sprog-screening Sproglige mål, test Krav og støtte Intensiv indsats MERE intensiv indsats Fart på sproget fra starten Sponsor: Socialstyrelsen Center
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereTIDLIG SPROG OG LÆSNING I SKOLEN
EFFEKTEN AF TO SYSTEMATISKE OG EKSPLICITTE SPROGINTERVENTIONER I DANSKE DAGTILBUD TIDLIG SPROG OG LÆSNING I SKOLEN Igangværende studie (Bleses, Højen, Makransky, Vach & Dale, under revision) Dansk CDI
Læs mereET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN STYRKES IMPLEMENTERINGEN AF SPROGINTERVENTIONERNE 2015/04/23
ET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN STYRKES IMPLEMENTERINGEN AF SPROGINTERVENTIONERNE AGENDA Kort opsummering: Hvad ved vi om implementeringsmiljøets betydning for sproginterventionernes gennemførelse
Læs mereUDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013
UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at
Læs mereHVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER
HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for
Læs mereVIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL
VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.
Læs mereET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN IMPLEMENTERING PÅVIRKER PROGRAMMETS GENNEMFØRELSE 2015/04/23
ET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN IMPLEMENTERING PÅVIRKER PROGRAMMETS GENNEMFØRELSE AGENDA Hvorfor studere implementering? Måling af implementering Fokus for undersøgelsen Analysens resultater Perspektivering
Læs mereSprogets betydning for børns læring. v./dorthe Bleses, professor i børnesprog, centerleder, Syddansk Universitet.
Sprogets betydning for børns læring v./dorthe Bleses, professor i børnesprog, centerleder, Syddansk Universitet. 1 EFFEKTEN AF TO RCT-STUDIER AF SYSTEMATISKE OG EKSPLICITTE SPROGINTERVENTIONER I DANSKE
Læs mereMIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER TEMADAG: 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 2015/05/07
MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 01 02 03 Dagsorden 01 Hvorfor en midtvejsevaluering? 02 Refleksioner og anbefalinger til det fremadrettede arbejde 03 Spørgsmål HVORFOR EN MIDTVEJSEVALUERING? HVAD
Læs mereOm Fremtidens Dagtilbud
Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle
Læs mereSeminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen
Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSprogindsatser - der styrker børns sprog
Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns
Læs mereSprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Læs mereVi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL
Vi lærer sprog Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL Vi lærer sprog er et koncept der kan anvendes som et konkret værktøj til at løfte opgaven med at styrke børns sprog. I konceptet arbejdes
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereDagtilbud der gør en forskel for børns liv: hvad kan forskningen fortælle os?
TrygFondens Børneforskningscenter 20. september 2017 Dagtilbud der gør en forskel for børns liv: hvad kan forskningen fortælle os? Dorthe Bleses, TrygFondens Børneforskningscenter Opstartsseminar 20.9.2017,
Læs mereMODNING GENNEM EVALUERING KAPACITET TIL AT ARBEJDE MED UDVIKLING AF PRAKSIS
MODNING GENNEM EVALUERING KAPACITET TIL AT ARBEJDE MED UDVIKLING AF PRAKSIS PROGRAM 14:00 Præsentation Den nationale strategi for udvikling af sociale indsatser Hvordan understøtter man en datainformeret
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pædagoger der arbejder med at styrke sprog- og læsekompetencer
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereFra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL
Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have
Læs mereSamarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud
Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale mellem programkonsortiet og Frederiksberg Kommune om forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud Dato 13. marts 2014 På vegne af Ministeriet for
Læs mereData og udvikling i Københavns daginstitutioner. Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1.
Data og udvikling i Københavns daginstitutioner Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1. marts 2017 Jeg vil fortælle jer om: 1. Vores vision, muligheder og udfordringer
Læs mereEtablering af forskningssamarbejde med mellem Region Midtjylland og Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet.
Regionshuset Aarhus Koncern HR, Udvikling Olof Palmes Allé 32 8200 Aarhus N. Tlf. +45 7841 0003 www.regionmidtjylland.dk www.udvikling.rm.dk Etablering af forskningssamarbejde med mellem Region Midtjylland
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereINTRODUKTION. Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl
INTRODUKTION Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl. 10-12 DAGSORDEN 1. Hvad er SPELL? 2. Udbytte af og bidrag til projektet 3. SPELL-projektets forløb 4. Spørgsmål Hvad er SPELL? Ny sproglig intervention
Læs mereTidlige sproglige indsatser - Hvorfor og hvordan?
TrygFondens Børneforskningscenter Aalborg 19. september 2016 Tidlige sproglige indsatser - Hvorfor og hvordan? Dorthe Bleses Overblik Hvilke udfordringer har vi? Børns kompetencer? Læringsmuligheder i
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereHøje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever
www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Læs mereKommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune
Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune Konference om tidlig sprogindsats 01-03-2017, DOKK1, Aarhus. Ellen Margrethe Bang, konsulent Læring og Udvikling, Pædagogisk Afdeling, Børn
Læs mereFREMTIDENS DAGTILBUD UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING OG EFFEKTER TABELRAPPORT
[Valgfri 1 - If no optional text is needed then remember to delete the fields.] FREMTIDENS DAGTILBUD UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING OG EFFEKTER TABELRAPPORT UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING
Læs mereVælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Læs mereMÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING
MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere
Læs mereFremtidens børnefysioterapi
Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereHvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.
Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereStofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Læs mereHvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide
Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide Miriam Wüst SFI Konference i Skolesundhed.dk 16.3.2017 Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 1 / 18 Agenda Motivation (Økonomisk) Forskning
Læs mereVi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge
Vi lærer sprog Kampagne for årgang 2012 databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning Uge 4-24 2017 Følg og dokumenter børnenes udbytte af jeres pædagogiske arbejde med Vi lærer Sprog et af de mange
Læs mereHVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL
HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN
Læs mereHVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding
HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem,
Læs mereSPELL OG FART PÅ SPROGET TUSIND TAK TIL.. BESKRIVELSER OG RESULTATER ER BASERET PÅ FØRSTE EFFEKTANALYSER
EFFEKTEN AF TO RCT STUDIER AF SYSTEMATISKE OG EKSPLICITTE SPROGINTERVENTIONER I DANSKE DAGTILBUD OG FART PÅ SPROGET 2012 2015 Første RCT studier af systematiske eksplicitte sprogindsatser i DK Baseret
Læs mereOverblik over forandringer til Budget 2016
Overblik over forandringer til Budget 2016 Politikområde: Dagtilbud til 0 6 årige, Sundhedsfremme og forebyggelse, Skoler og pædagogiske fritidstilbud. Her gives et samlet overblik over forslag til nye
Læs mereIt og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje
Læs mereImplementering med kvalitet Quality Implementation Framework (QIF) i en dansk kontekst
Gå-hjem-møde: Implementering med kvalitet Quality Implementation Framework (QIF) i en dansk kontekst D. 16. januar 2018 www.danskevalueringsselskab.dk www.implementering-dk.dk Program Helle Høgh, Metodecentret
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse
Læs mereBreak out session 4: Fælles målemetoder er et centralt element men hvad betyder det i praksis?
Break out session 4: Fælles målemetoder er et centralt element men hvad betyder det i praksis? v Alliancens prototyper Nye boliger i tomme m 2 Konceptet Ideen er at konvertere tomme m 2 til boliger med
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereLånesparekasser i Malawi: et RCT projekt
Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt Helene Bie Lilleør Selskab for Surveyforskning 15. september, 2011 Om evaluering af sociale interventioner Medicinske vs. samfundsfaglige evalueringsmetoder Evalueringer
Læs mereFørskolebarnets sproglige udvikling
TrygFondens Børneforskningscenter 26. oktober 2017 Førskolebarnets sproglige udvikling Databasen Børns Sundhed, 10. januar 2018 Dorthe Bleses Trygfondens Børneforskningscenter Vores tidlige indsats er
Læs mereOrdbog om effektma ling
Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...
Læs mereSTRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret
Læs mereForskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud
Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereImplementering og oversættelse - En ny socialpolitisk dagsorden
Implementering og oversættelse - En ny socialpolitisk dagsorden Af, sekretariatsleder, Sekretariatet for socialøkonomiske virksomheder, Socialstyrelsen Maj 2014 Rammen: Bidrage til en vidensbaseret socialpolitik,
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereINTRODUKTION TIL SPELL. Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet
INTRODUKTION TIL SPELL Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet Skoleteknologisk netværk, d. 20 marts, 2012 Ny sproglig intervention der afprøves i dagtilbud Finansieret
Læs mereSprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog
Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereProcesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereTilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende
Læs mereFart på sproget SPELL. FpS STOR FpS LILLE FpSLILLE ÅBEN SPELL SPELL+PU SPELL+HJEM OVERORDNET DESIGN AF STUDIER ELEMENTER I AKTIVITETSFORLØB
EFFEKTEN AF TO RCT STUDIER AF SYSTEMATISKE OG EKSPLICITTE SPROGINTERVENTIONER I DANSKE DAGTILBUD OVERORDNET DESIGN AF STUDIER SPELL SPELL SPELL+PU SPELL+HJEM Fart på sproget FpS STOR FpS LILLE FpSLILLE
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereSituationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe
Udviklet og afprøvet i Roskilde Kommune Situationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe Situationsanalysen giver det pædagogiske personale vigtig viden med
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereOverblik over forandringer til Budget 2016
Overblik over forandringer til Budget 2016 Politikområde: Dagtilbud til 0 6 årige, Sundhedsfremme og forebyggelse, Skoler og pædagogiske fritidstilbud. Her gives et samlet overblik over forslag til nye
Læs mereSproget kan styrkes!
Sproget kan styrkes! RAPPORT OM EFFEKTEN AF SPROGINDSATSERNE SPELL OG FART PÅ SPROGET I DANSKE DAGTILBUD Af Dorthe Bleses, Anders Højen og Mette Kjær Andersen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet
Læs mereEvaluering af komplekse teknologier
Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser
Læs mereVÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL
VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan
Læs mereKrudtuglen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13
Krudtuglen 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og
Læs mereSproget kan styrkes!
Sproget kan styrkes! RAPPORT OM SPELL OG FART PÅ SPROGET UNDERSØGELSER AF EFFEKTEN AF TO SPROGINDSATSER Af Dorthe Bleses, Anders Højen og Mette Kjær Andersen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet
Læs mereDokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav
Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation (ordbog): at fastslå ved hjælp af (især) skriftlige beviser Dokumentation i daglig tale: statistik, rapporter, redegørelser, forskning,
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud
Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,
Læs mereSprogstimulering: Børn lærer mest, når pædagogen får frie hænder
Sprogstimulering: Børn lærer mest, når pædagogen får frie hænder Virker højtlæsning bedre end leg? Lærer børn bedst i små grupper? Skal pædagoger have flere manualer eller større frihed, når de skal planlægge
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereChancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år)
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT Chancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år) Chancelighed handler om, at børn uanset hjemmebaggrund skal have de
Læs mereSKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI
SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI FORMÅL At lære af internationale erfaringer med et særligt fokus på effekt At få viden om hvor meget
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereInspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereProgramteori: Fra indsats til virkning
Programteori: Fra indsats til virkning Rikke Krølner rkr@niph.dk Adjunkt, centerkoordinator Ph.d., cand.scient.san.publ. Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed
Læs mereVELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mere