Den røde tråd i Nymarken

Transkript

1 Nymarkssklen, Nymarken 47, 5300 Kerteminde / nymarkssklen@kerteminde.dk, Børnehuset Nymarken, Nymarken 45, 5300 Kerteminde / bernehuset-nymarken@kerteminde.dk, Nymarkssklen Den røde tråd i Nymarken - det fælles værdigrundlag Revideret efteråret 2012

2 Fælles værdigrundlag i Nymarken Frrd Den røde Tråd er arbejdsgrundlaget fr alle medarbejdere, sm arbejder i Nymarken. Alle er således frpligtet til at yde en indsats fr at leve p til indhldet af dette hæfte. Kertemindes verrdnede værdier Kvalitet Nærvær Udvikling - Trivsel lægger sammen med en visinær Børne- & Ungeplitik p til - at se barnets/den unges muligheder - tidlig indsats - helhed g sammenhæng - rummelighed - sundhed g trivsel I Kerteminde Kmmune er frventningerne til samarbejdet g rutinerne mkring vergangene fra en institutin til en anden beskrevet i selvstændige fldere. Der frventes således, at der finder et kvalificeret samarbejde sted henver de frskellige vergange. Frældrene er altid en væsentlig part i denne verlevering Til sammen danner det en gd baggrund fr det arbejde, vi sammen har mkring det, at skabe den bedste trivsel fr alle børn. Trivsel er en frudsætning fr al udvikling; sagt med et gammelt rdsprg vendt på hvedet, så skal man nyde, før man kan yde. Den røde tråd medvirker til sammenhæng i vres fælles pgave at skabe rammerne fr et sundt miljø, hvr alle plever at have indflydelse på sin egen situatin g muligheder fr at udvikle hele sit ptentiale. Hvr man i åbenhed, ærlighed g gensidig tillid ser sig selv sm i stand til at tage ansvar, tage stilling g handle. Og hvr msrgen fr det enkelte barn g fællesskabet tager udgangspunkt i anerkendelse af g respekt fr det enkelte menneske g gruppens frskelligheder. Histrikken mkring Den røde Tråd I 2002 publicerede EVA, Danmarks Evalueringsinstitut en større rapprt m sklestarten: Børnehaveklassen - pædaggisk tænkning g praksis Knklusinen var ganske klar: Der skal udarbejdes verrdnede mål fr helhed g sammenhæng i dagtilbud, skle g fritidsrdning. Målene bør tage udgangspunkt i de mange fælles træk ved frmålene fr henhldsvis flkesklen g dagtilbud. På lkalt skleniveau betyder det, at der i et samarbejde mellem skler g institutiner fastlægges knkrete mål fr indhldet, at der udarbejdes fælles værdier fr samværet mellem børn g vksne, g der udfrmes fremgangsmåder fr vergangene eks. mellem børnehave g skle. Lederne af Dagplejen, Rynkeby Børnehave, Børnehuset Nymarken, Junirklubben/ Ungdmssklen g Nymarkssklen i Sydkmmunen tg udfrdringen p g en længere prces blev sat i gang med afsæt i gældende lvgivning på mrådet (Servicelv, Dagtilbudslv, Flkesklelv, m.v.), fr at skabe Den røde Tråd, udvikle fælles verrdnede mål g værdier, lave klare aftaler fr vergange mellem institutinerne, samt beskrive praksis i frhld til disse. Bestyrelser, medarbejdere g ledelser i de respektive institutiner var invlveret i arbejdet, fr at sikre frankring i alle led. Den røde Tråd blev besluttet i alle frmelle beslutningsrganer g blev plitisk gdkendt første gang i Kerteminde Kmmune i juni Den røde Tråd er i periden blevet evalueret g revideret hvert år, hvr praksis i frhld til målsætningerne er blevet justeret g genbeskrevet. Også de verrdnede frmål g målsætninger er med regelmæssige mellemrum blevet evalueret g pudset til i bestyrelser g persnalegrupper.. 2

3 Dette fælles arbejde kan illustreres visuelt således: I løbet af den peride, vi har arbejdet sammen i distriktet mkring den røde tråd, er der blevet arbejdet med børneungeplitik, plitikker g indhldsbeskrivelser inden fr de frskellige mråder kmmunalt, g der er udarbejdet fælles kmmunale beskrivelser af arbejdet mkring vergangene. Behvet fr et fast samarbejde er derfr ændret, g vil fra efteråret 2009 erstattes af samarbejde ad hc efter behv. Denne reviderede udgave mhandler derfr kun Nymarken. Børn g unge i aldersgruppen 0 18 år i dagplejen, daginstitutinerne, sklen, junirklubben & ungdmssklen Indhld Frrd... s. 2 Frmål... s. 4 Værdigrundlag... s. 4 Frventninger til (ledelsesfunktinen, medarbejderen, barnet / den unge, frældrene)... s. 6 Det kendetegner Nymarken sm helhed... s. 7 Det kendetegner børnehaven... s. 9 Det kendetegner sklen sm helhed... s. 10 Det kendetegner indsklingen... s. 10 Det kendetegner mellemtrinnet... s. 11 Det kendetegner udsklingen... s. 12 Det kendetegner specialundervisningen... s. 14 Bilag: Frventninger til barnets udvikling Hvad kan man frvente af barnets sprglige udvikling ved de frskellige vergange... s. 15 Hvad kan man frvente af barnets mtriske udvikling ved de frskellige vergange... s. 16 Hvad man kan frvente af barnets sciale g følelsesmæssige udvikling ved de frskellige vergange... s. 17

4 Frmål Vres pgave er at sikre, at dagligdagen bygger på åndsfrihed, ligeværd g demkrati. Vigtige begreber i dette arbejde er: medbestemmelse medansvar frståelse fr kulturelle værdier samspil med naturen rettigheder g pligter i samfundet frihed g flkestyre Vres pgave er at frmå, at børn g unge pnår tillid til egne muligheder g danner sig baggrund fr at tage stilling g handle. De skal derfr have muligheder fr: plevelser aktiviteter stimulering af fantasien g kreativiteten frdybelse g erkendelse rum g lyst til at lege g lære fysisk udfldelse samvær g fællesskab msrg g støtte Vres pgave er i samarbejde med frældrene at fremme den enkeltes alsidige, persnlige udvikling g evne til at indgå i et frpligtende fællesskab. De skal derfr have mulighed fr at udvikle sig med udgangspunkt i, at de har frskellige kmpetencer g styrkesider. at benytte frskellige tilgange til det at lære. at møde anerkendelse g respekt. at indgå i frskellige fællesskaber, der frdrer deres aktive medvirken. Værdigrundlag Visinen Sigt efter månen. Selv hvis du ikke rammer, lander du mellem stjernerne. Les Brwn Nymarken har en visin at arbejde på et fælles, værdibaseret grundlag. Ved at satse på fælles værdier kan vi i højere grad skabe sammenhæng i børnenes liv fra de er 0-18 år g dermed understøtte ptimal udvikling af de ptentialer børnene besidder. Institutinerne i distrikt Nymarken bygger på 4 verrdnede værdier; respekt, rummelighed, fællesskab & udvikling. Respekt Vi baserer vrt pædaggiske arbejde på det grundsyn, at barnet/den unge: er unikt, skal føle sig set g skal mødes med respekt får styrket sit selvværd gennem mgivelsernes psitive tilgang til det har frældrene sm de vigtigste vksne har synlige, ansvarlige g kmpetente vksne mkring sig Det betyder at, det enkelte barn mødes med anerkendelse meninger høres g frskellighed respekteres. børn & unge understøttes i at frmulere egne meninger g argumentere fr dem børn & unge får medindflydelse på g medansvar fr at tilrettelægge egen læring Rummelighed Vi baserer vrt pædaggiske arbejde på det grundsyn, at barnet/den unge: besidder værdifuld frskellighed har styrkesider, sm danner udgangspunkt fr arbejdet med barnet/den unge Det betyder at, vi er bevidste m, sm børn & unges nære vksne/lærere/pædagger/dagplejere, at gså vi besidder frskellige styrkesider, g at vi udnytter disse i såvel planlægning sm i udførelse af vres samarbejde vi i vres arbejde g samarbejde med børn & unge bevidst g løbende arbejder med at finde frem til deres styrkesider g udviklingsmuligheder vi giver børn & unge muligheder fr mange frskellige aktiviteter/angrebsvinkler med mulighed fr at tilgdese/udnytte, at børn & unge har frskellige styrkesider samt frskellige måder at lære. der arbejdes hele vejen rundt m barnet, med samarbejde mellem institutiner g fageksperter 4

5 Fælles værdigrundlag Fællesskab Vi baserer vrt pædaggiske arbejde på grundsynet, at barnet/den unge: lærer at knytte kntakter g drage msrg fr andre via scial stimulering bliver tilskyndet til at tage ansvar g bliver aktiv deltager i sit eget liv gennem inddragelse, medansvar g medbestemmelse Det betyder at, de vksne er tydelige, kmpetente g påtager sig det sciale lederskab g samtidig er med til at signalere, at fællesskabet er alles ansvar, med fkus på psitiv adfærd alle parter arbejder sammen m at sikre muligheden fr udviklingen af børn & unges mange udtryk, deres selvindsigt g selvværd børn & unge støttes i at indgå i sciale fællesskaber, hvr der kan knyttes venskaber g udvikles ansvar/msrg fr andre Udvikling Vi baserer vrt pædaggiske arbejde på det grundsyn, at barnet/den unge: udfrsker verden g tager den i besiddelse kan udvikle sig gennem terien m de mange intelligenser Det betyder at, børn udfrdrers, der hvr de er der pbygges fleksible g stimulerende miljøer til leg g læring børn & unge får medindflydelse på g medansvar fr at tilrettelægge egen læring vi sm prfessinelle medarbejdere benytter vres faglighed til systematisk g regelmæssigt at reflektere ver indsats måde at gribe pgaven an på. 5

6 Frventninger til Frventninger til måden vi er sammen på Når vi er sammen, er alle frpligtet på at skabe Den Gde Tne, det vil sige i rd g handling at leve p til værdierne i Den Røde Tråd. sørger fr en prfessinel håndtering af institutinens administrative pgaver varetager institutinens kntakt til den kmmunale frvaltning, andre eksterne myndigheder samt det plitiske niveau Det betyder, at tale rdentligt med hinanden, med rd g krpssprg lytte til hinanden g tage hinanden seriøst tale med hinanden g ikke m hinanden indgå i knstruktiv dialg støtte g hjælpe hinanden verhlde aftaler yde sit bedste i samarbejdet g i frhld til fællesskabet passe på bygninger, møbler g ting Summa summarum Vi behandler hinanden g vres ting rdentligt. Ledelsesfunktinen Varetagelse af alle 4 sider af ledelsespgaven: pædaggisk ledelse, administrativ ledelse, persnaleledelse samt relatinsledelse, hvilket vil sige, at ledelsen: udøver synlig ledelse har kntakt til børn / frældre på frskellige planer sikrer medansvar gennem indflydelse, krav g delegering er garanter fr etablering af et gdt arbejdsmiljø fungerer sm mtivatr, katalysatr, inspiratr frmidler den fælles visin internt fremmer persnalets faglige g persnlige udvikling håndterer evt. knflikter i persnalet g tager hånd m det psykiske g fysiske arbejdsmiljø prfilerer g synliggør institutinen udadtil g frmidler visinen eksternt Medarbejderen er engageret er udviklingsparat er en gd rllemdel viser åbenhed er nærværende g indlevende udviser respekt i samarbejdet med frældre, børn / unge g klleger udtrykker frventninger til frældre, børn / unge g klleger medvirker til et højt infrmatinsniveau har et fagligt højt niveau tager medansvar fr udviklingen af et knstruktivt læringsmiljø medvirker til skabelsen af et psitivt psykisk arbejdsmiljø Barnet / den unge udviser respekt i samarbejdet tager medansvar er aktiv medspiller i sin egen udvikling deltager i fællesskabet g respekterer sine medmennesker udfrsker verden g tager den i besiddelse Frældrene viser åbenhed er den vigtigste medspiller i barnets / den unges udvikling udtrykker frventninger til samarbejdet udviser respekt i samarbejdet følger aktivt med i barnets / den unges hverdag støtter barnet i frhld til at tage medansvar g deltage i fællesskabet 6

7 Fælles værdigrundlag Det kendetegner Nymarken sm helhed Vi er stlte af, at vi går på Nymarken, frdi vi ser barnets hele udvikling sm en fælles pgave g har ikke kun øje fr en delmængde af barnet ud fra vres egen specifikke faglighed. en bred faglighed er vigtig fr s. Vi stræber efter den psitive effekt, der er i at udnytte frskelligheden i hinandens faglighed. vi indgår i et tæt samarbejde, både på Nymarken, i frhld til eksterne samarbejdspartnere g ikke mindst med barnet selv g barnets frældre. vi er fasepdelt, men har fkus på det samlede frløb, g arbejder med vergange. vi tager udgangspunkt i trivsel, ansvar g psitivt samvær. Vi har beredskabsplaner til at håndtere frskellige situatiner. vi mener trivsel g tryghed er frudsætninger fr at kunne lære. vi i jagten på den gde læring prøver at finde en metde, der kan nå det enkelte barn g støtte udviklingen af hele barnets ptentiale. Kulturen på stedet er sådan: at vi ser g anerkender den enkelte. At arbejde med elevernes selvværd er vigtigt fr s. at vi har en psitiv tilgang til g åbenhed m frskellighed i styrkesider at vi udnytter g udvikler teretisk viden g pædaggiske værktøjer, der tager udgangspunkt i at børn er frskellige, f.eks.: MI Flw-terien Læringsstile Classrm-management Cperativ learning at vi arbejder fr at bevidstgøre den enkelte m eget ptentiale g læringsstil. at vi stiller høje faglige krav til s selv g til indhldet af det, vi leverer. at vi ser børnene sm selvstændige, g giver dem ansvar g udfrdringer i frhld til deres udviklingsptentiale g persnlighed. at vi stræber efter at gøre børnene til aktive medspillere med mest muligt medansvar g medbestemmelse - inden fr vksenfastsatte rammer. at vi anerkender den adfærd, vi ønsker mere af. at vi prøver at være det gde eksempel g fremhæver det hs andre. at vi arbejder med, at alle får tilhørsfrhld til fællesskaber g plever psitiv gruppeidentitet. at vi skaber fællesskaber g plevelser på tværs af grupper, årgange g afdelinger eks. ved blkuger, mtinsdag m.v. at vi reflekterer systematisk ver, hvad vi laver, dvs. pgave, indsats g effekt, g har i denne prces hele tiden fkus på vres målsætning. Vi bruger frskellige evalueringsværktøjer, eks.: Prtfli, lgbøger g barnets bg Tests g undersøgelser Elev- g udvikllingsplaner Samtaler g interviews Frskellige andre evalueringsmdeller Samarbejdskulturen på stedet er sådan: at der er str grad af decentralisering, hvr stre dele af beslutningskmpetence g ansvar er uddelegeret til teams. at vi arbejder i teams g selvstyrende team i afdelingerne under devisen tillid er bedre end kntrl. at vi anerkender hinandens arbejdsindsats. at der er åbenhed mkring egne g hinandens styrker at vi støtter hinanden g giver hinanden feedback at det er i rden at bede m hjælp g sparring - vi anerkender at ngen er bedre til nget end andre, g udnytter det. at vi ved nyansættelser stræber efter at kmplementere persnalegruppen så den dækker bredest muligt fagligt g persnligt at vi stræber efter at udnytte vres styrkesider ved frdelingen af fag g pgaver. at vi indenfr rimelighedens grænser giver rum til frskelligheder gså med hensyn til livssituatin, både midlertidigt i frhld til livskriser g i frhld til eks. vksenlærling, flex. m.v.. at vi giver rum til g frventer af hinanden, at vi udvikler s. at vi taler åbent m tingene - dialgen er mdrejningspunktet i det kllegiale samvær. Vi taler med g ikke m eller ned til hinanden at vi er et åbent sted, både med hensyn til at give g mdtage erfaringer g viden. at vi har et gdt scialt liv på arbejdspladsen. 7

8 Systematisk arbejde mkring et sammenhængende frløb: På Nymarken er det vigtigt at der er sammenhæng i børn- g unges liv g udvikling. Dette gælder når vi mdtager eller afgiver børn. ved pstart i børnehave g mkring sklestart er der faste frløb indehldende infrmatinsmøder, besøg g verleveringer m.v. kmmer der tilflyttere, hldes infrmatinsmøde med ledelse, rundvisning, samt hvr det er hensigtsmæssigt tages kntakt til tidligere skle / institutin.. afgives børn til andre skle-/institutinstilbud, afhldes visitatinsfrløb, verdragningsmøder g arrangeres besøg. Al verdragelse af plysninger sker kun med frældres medvirken eller accept. Det gælder, når der rykkes fra en afdeling til en anden eller når der skiftes lærer/pædagg der hldes altid verdragelsesmøder. På disse møder verdrages såvel, hvad der er arbejdet med fagligt sm scialt i frhld til hele gruppen, dele af gruppen eller enkelte børn. vi har fkus på at lave arrangementer / aktiviteter g på at rganisere arbejdet, så vi alle får plevelsen af, at være ét sted, g så vi giver mulighed fr at lære hinanden at kende på tværs af afdelinger. der laves frløb i afdelingerne med henblik på at integrere nye grupper/klasser i afdelingens liv. det er en målsætning, at der altid er kendte vksen med ved skift fra en afdeling til en anden, i sklen har arbejdet i fagudvalg til frmål at sikre en faglig sammenhæng gennem frløbet. Det gælder i frhld til barnets hele dag i indsklingen er lærere g pædagg mkring en årgang ét team. vi fasthlder inden fr de givne rammer et tæt samarbejde mellem skle g fritidsdel i indsklingen. på mellemtrinnet samarbejder vi med junirklubben. Det gælder, når vi arbejder sammen med andre prfessinelle m barnet. Det er vres mål fr samarbejdet, at det er kendetegnet ved åbenhed samt en fælles g krdineret indsats. at der handles med respekt fr barnet g dets familie. at frældre g børn i videst muligt mfang inddrages aktivt. 8

9 Fælles værdigrundlag Det kendetegner børnehaven Man skal have plads til at være sig selv Vi har en str grad af rummelighed, det vil sige en frståelse g accept af, at vi har frskellige behv g måder at lære g være på, blandt andet frdi vi taler åbent m de frskellige behv g særheder, vi hver især har vi lærer børnene at acceptere g respektere hinanden, sm de persner vi er vi lærer børnene at tage hensyn til hinanden g samtidig give hinanden plads Vi har en fælles pgave sammen med frældrene Vi har en gd frældrekntakt g str pbakning g tillid fra frældrene, blandt andet frdi frældrekntakten pririteres højt i den daglige kntakt, gennem samtaler, via infrmatin på tavler g i nyhedsbreve vi frsøger at kmme dem i møde, gså når de har et andet synspunkt end s vi pstiller fælles mål fr barnets læring g udvikling Vi påtager s det sciale lederskab De vksne har ansvaret, men alle frventes at hjælpe hinanden med at lære at pføre sig rdentligt. Det betyder at vi ptræder sm synlige vksne - det er s der bestemmer hvad børnene selv må bestemme at vi i perider med børn, der fylder meget eller har mange knflikter, sætter aktiviteter i gang, der lærer børnene at lege sammen g giver dem redskaber til at skabe psitive kntakter at vi lærer børnene at rydde p efter sig at vi taler med børnene m, hvrdan de har det, g hvrdan vi taler til g med hinanden både med rd g krpssprg at vi arbejder med trin fr trin med kmmende sklebørn Vi mener fællesskabet er vigtig Vi føler i teamet ansvar g frpligtigelse verfr vre samlede pgaver. Derfr udviser vi fleksibilitet bruger vi hinandens ressurcer Vi gør en aktiv indsats fr at skabe fællesskaber i børnehøjde, ved at lave aktiviteter på kryds g tværs af grupper (alder, køn.a.) lade børnene på skift være i den gde stl hvr vi sammen fkuserer på hinandens ressurcer Alle er nget særligt Vi arbejder meget bevidst ud fra vres viden m børns frskelligheder, de mange intelligenser g mange måder at lære på. Det gør vi bl.a. ved at tale åbent g naturligt m børnenes frskelligheder at lave individuelle aftaler med børn g frældre m udviklingsmål at skabe læringsmiljøer, hvr børnene selv er i gang g har frskellige muligheder fr at vælge at planlægge aktiviteter så alle intelligenser stimuleres Histrien er vigtig Derfr arbejder vi med barnets bg, sm redskab til at fasthlde gd udvikling, både læringsmål g handleplaner til at støtte barnets egen frtælling til støtte i vergangene Der skal være sammenhæng Det er vigtigt fr s, at vi har fkus på tryghed i vergangene til g fra børnehaven 9

10 Det kendetegner sklen sm helhed at rganiseringen af undervisningen fregår med udgangspunkt i en stamgruppe, det vil sige klassen, men med mulighed fr samarbejde i større g mindre grupper gså på tværs af klasserne at vi i arbejdet med at pfylde de faglige målsætninger inden fr de enkelte fag, giver eleverne muligheder fr mange frskellige angrebsvinkler g mange frskellige pgavetyper, der tilgdeser, at eleverne arbejder frskelligt at der pbygges et fleksibelt g stimulerende undervisningsmiljø med mulighed fr værkstedsarbejde at vi i sammensætningen af lærerteam gså tænker ind at dække så bredt sm muligt i frhld til de mange intelligenser Det kendetegner indsklingen Fælles pgave Vi frsøger at hlde fast i at pgaven mkring barnets hele udvikling er den samme, selvm vilkårene er ændrede fr skle g SFO. Når vi ikke har helhedsskle, kræver det ekstra pmærksmhed, at få samarbejde mellem lærere g pædagger mkring det enkelte barn g børnegruppen til at fungere. Fælles syn på børnene Vi har en str grad af rummelighed, det vil sige en frståelse g accept af, at vi har frskellige behv g måder at lære g være på, blandt andet frdi børnene lærer at være tlerante g åbne fr frskellige, ved at se/møde frskellige typer vi taler åbent i klasserne mkring de frskellige behv g særheder, vi hver især har vi lærer børnene at acceptere g respektere hinanden, sm de persner vi er Frældrene lytter g samarbejder Vi har en gd frældrekntakt g str pbakning g tillid fra frældrene, blandt andet frdi vi er gde til at frklare frældrene, at vi vil det bedste fr børnene vi møder frældrene med fkus på, at vi har en fælles pgave vi lytter til dem g frsøger at kmme dem i møde Fællesskab er vigtigt Vi gør en aktiv indsats fr at skabe elevfællesskaber, ved at lære eleverne at lege g at være sammen g ved at give dem redskaber til at have psitiv kntakt lære eleverne til at udvise medansvar verfr fællesskabet, ved at drage msrg fr g hjælpe hinanden Fællesmråderne er fælles ansvar i frhld til prydning/renhldelse. vi lærer børnene i at rydde p efter sig Rllemdeller De vksne har ansvaret, men alle frventes at hjælpe hinanden med at lære at pføre sig rdentligt vi går fran g viser børnene frskellige måder til bl.a. knfliktløsning så begge parter høres/inddrages i løsninger i perider hvr børn, fylder meget /har mange knflikter prøver vi at møde børnene g se deres behv ved at sætte aktiviteter i gang, der lærer børnene at lege sammen g giver dem redskaber til at skabe psitive kntakter g håndtere knflikter vi har fkus på, hvrdan vi behandler hinanden, respekterer/anerkender i rd, krpssprg g handling i skletiden Indsats fr fællesskabet Vi føler i teamet ansvar g frpligtigelse verfr vre samlede pgaver. Derfr har vi fælles adgang til materialer på gangen planlægges en del af undervisningen sammen, bl.a. mrgenbånd (med læsebånd, matematikbånd, massage, løb, mrgensang) anvendes gangarealet i frbindelse med undervisning. har vi venskabsklasser g bruger legepatrulje, så stre g små lærer hinanden at kende har børnene på skift ansvar fr prydning af legepladsen. 10

11 Fælles værdigrundlag Indsats fr frskelligheder Vi har pmærksmhed på at skabe plads til frskelligheden ved at lave individuelle aftaler med eleverne med hensyn til arbejdsfrm, lektier m.v.. at indrette frskellige undervisningsmiljøer, hvr eleverne selv er i gang g har frskellige muligheder at vælge imellem - g bruge gangarealerne Der skal være sammenhæng Det er vigtigt fr s, at vi har fkus på lærerverlap ved vergange at vi, når fagligheden er frsvarligt dækket, er så få vksne mkring årgangen sm muligt at vi får lavet en gd verlevering ved lærerskift Vi vil sætte fkus på verleveringen mkring årsplaner. i SFO-tiden Vi har i høj grad fkus på dannelsesdelen, det at blive et livsdueligt menneske, der mestrer sin situatin, g selv finder frem til løsninger på evt. prblemsituatiner Indsats fr fællesskabet Vi har fkus på trivsel g lysten til at være sammen. Derfr tager aktiviteter udgangspunkt i børnenes ideer pririteres legen, hvr de har mulighed fr at skabe relatiner g udvikler venskaber giver vi børnene nødvendige pgaver g pfrdrer til, at de selv påtager sig ansvar g pgaver i hverdagen, så de plever de er en del af fællesskabet, hvr alle er vigtige Indsats sm rllemdel Vi har fkus på pgaven med at bibringe livsduelighed. Derfr skal aktiviteter være meningsfyldte - g den vksne supplere g inspirere til børnenes egne ideer yder den vksne hjælp til selvhjælp - det betyder at børnene får hjælp til selv at løse knflikter med kammeraterne, bage bllerne, psætte en frestilling etc. invlveres børnene i indkøb g andre beslutninger, g pfrdres til at tage medansvar fr tingene. tager vi børnenes henvendelser (glæder, pfrdringer, prblemstillinger, bekymringer etc.) alvrligt, g vurderer i hvert enkelt tilfælde, hvilken støtte der er brug fr Det kendetegner mellemtrinnet Man skal have plads til at være sig selv Vi har en str rummelighed i alle årgange, det vil sige en frståelse g accept af, at vi har frskellige behv g måder at lære g være på, blandt andet frdi vi taler åbent i klasserne mkring de behv g frskelligheder, vi hver især har. vi lærer børnene at acceptere g respektere hinanden, sm de persner de er. eleverne pfrdres til selv at give udtryk fr ønsker g frmulere sig m behv. Vi har en fælles pgave sammen med frældrene Vi har en gd frældrekntakt g str pbakning g tillid fra frældrene, blandt andet frdi vi møder frældrene med fkus på, at vi har en fælles pgave g respekterer, at de kan have andre synspunkter end s. vi frsøger at kmme dem i møde. når vi plever uhensigtsmæssig elevadfærd, ser vi sammen med frældrene på, hvad vi i fællesskab kan gøre, fr at få eleven til at trives bedre. Vi påtager s det sciale lederskab de vksne har ansvaret, men alle frventes at hjælpe hinanden med at lære at pføre sig rdentligt. vi ptræder sm synlige vksne ved at give klare udmeldinger. vi bruger tid i teamet på at skabe klare fælles hldninger. vi er fysisk til stede gså i pauserne. 11

12 vi sætter aktiviteter i gang, der lærer børnene at lege sammen g giver dem redskaber til at skabe psitive kntakter g håndtere knflikter. når vi i perider har børn, der fylder meget g har mange knflikter i pauserne, prøver vi at møde børnene g deres behv. fællesmråderne er fælles ansvar i frhld til prydning/renhldelse. Vi træner børnene i at rydde p efter sig. vi sætter sammen med børnene fkus på, hvrdan vi taler til g med hinanden, både med rd g krpssprg. Vi mener fællesskabet er vigtig Vi føler i teamet ansvar g frpligtigelse verfr vre samlede pgaver. Derfr udviser vi fleksibilitet. har fælles adgang til materialer på gangen planlægger en del af vres undervisning sammen, har fælles blkuger g samarbejder tæt m vres årsplaner. har vi et ønske m, når det er muligt i frhld til skemaer g praktisk planlægning, at parallellægge flere undervisningsmduler. Vi gør en aktiv indsats fr at skabe elevfællesskaber, ved at lære eleverne at lege g at være sammen g ved at give dem redskaber til at have psitiv kntakt. lære eleverne til at udvise medansvar verfr fællesskabet, ved at drage msrg fr g hjælpe hinanden. anvende gangarealet i frbindelse med undervisning, g dermed give eleverne mulighed fr at være sammen på tværs, når de arbejder med hver deres. Man har behv fr at lære frskelligt Der er på alle årgange i afdelingen en str frståelse g accept af, at vi har frskellige behv g måder at lære på. Det har vi pnået ved, at gøre en indsats i frhld til at lave individuelle aftaler med eleverne med hensyn til arbejdsfrm, lektier med videre. at skabe undervisningsmiljøer, hvr eleverne selv er i gang g har frskellige muligheder at vælge imellem. at arbejde bl.a. med læringsstile g CL sm integreret del af undervisningen. Det kendetegner udsklingen Man skal have plads til at være sig selv i fællesskabet Vi har en str rummelighed i alle årgange, det vil sige en frståelse g accept af, at vi har frskellige behv g måder at lære g være på, blandt andet frdi vi taler åbent i klasserne mkring de frskellige behv g særheder, vi hver især har. vi lærer børnene at acceptere g respektere hinanden, sm de persner vi er. eleverne pfrdres til selv at give udtryk fr ønsker g frmulere sig m behv. Og de har selv frventninger til, at der tages hensyn til deres behv. vi giver mulighed fr længere praktikfrløb, når der er elever, der har behv fr det. Vi har en fælles pgave sammen med frældrene Vi har en gd frældrekntakt g str pbakning g tillid fra frældrene, blandt andet frdi vi møder frældrene med fkus på, at vi har en fælles pgave g respekterer, at de kan have andre synspunkter end s. vi søger at udvikle skle-hjemsamarbejdet igennem nye måder at mødes på. vi arbejder på at invlvere alle frældre i samarbejdet. Vi påtager s det sciale lederskab de vksne har ansvaret, men alle frventes at hjælpe hinanden med at lære at pføre sig rdentligt. vi ptræder sm synlige vksne ved at give klare udmeldinger g sætte tydelige grænser vi bruger tid i teamet på at skabe klare fælles hldninger. vi sætter sammen med børnene fkus på, hvrdan vi taler til g med hinanden, både med rd g krpssprg. vi bruger relevante metder til at frbedre det sciale liv i klassen f.eks. CL, Classrm Management mv. Teamets fællesskab er vigtigt Vi føler i teamet ansvar g frpligtigelse verfr vre samlede pgaver. Derfr udviser vi fleksibilitet gså i frhld til de enkelte timer, vi tilrettelægger hele tiden, så 12

13 Fælles værdigrundlag læringsmiljøet er ptimalt gså når det gælder vikartimer. planlægger vi intrdage, hvr den sciale læring er i højsædet nu gså i frhld til elever fra Marslev skle planlægger vi en del af vres undervisning sammen, har fælles blkuger g samarbejder tæt m vres årsplaner. afhlder vi sciale arrangementer fr teamet, så vi gså lærer hinanden at kende ud ver det prfessinelle Vi gør en aktiv indsats fr at skabe elevfællesskaber, ved at lære eleverne til at udvise medansvar verfr fællesskabet, ved at drage msrg fr g hjælpe hinanden. danne hld på tværs af klasserne fr at udnytte elevernes kmpetencer Man har behv fr at blive behandlet frskelligt Det er vigtigt at give eleverne frståelse fr, at hvis man skal have lige muligheder, skal man behandles frskelligt. Vi skal derfr sørge fr at lave individuelle aftaler med eleverne med hensyn til arbejdsfrm, lektier med videre. at stræbe efter undervisningsmiljøer, hvr eleverne selv er i gang g har frskellige muligheder at vælge imellem g at inddrage eleverne i indretningen af disse. at arbejde med bl.a. læringsstile g CL sm en integreret del af undervisningen. Der skal være sammenhæng Det er vigtigt fr s, at vi samarbejder med mellemtrinnet fr at afstemme frventninger g øge kendskabet til eleverne i frbindelse med verleveringen når fagligheden er frsvarligt dækket, er så få vksne mkring årgangen sm muligt. samarbejder tæt med UUO mkring vergang til ungdmsuddannelser arbejder målbevidst på at give eleverne lyst til frtsat uddannelse g frberede dem bedst muligt til dette. 13

14 Det kendetegner specialundervisningen Specialundervisningen på Nymarkssklen er rganiseret mkring inklusin i klassen af elever med vedvarende støttebehv mkring støttecenteret via kurser af krtere eller længerevarende varighed Organiseringen af specialundervisningen er i videst muligt mfang planlagt med udgangspunkt i det enkelte barn. Det vil sige, at der i princippet kan findes lige så mange løsninger, sm der er børn. Frældrene er væsentlige deltagere g medspillere i disse beslutninger. Barnet inddrages på frskellige tidspunkter alt efter alder g udvikling. Støttens mfang g frm evalueres g tilpasses løbende. Der hentes faglig bistand fra psyklg, talepædagg, læseknsulent, sundhedspleje samt andre fagpersner, i det mfang der er behv. Derudver er en af kmmunens specialklasser placeret på Nymarkssklen. Markhuset / d-klassen D-klassen er en kmmunal specialklasse. Der arbejdes med relatinspædaggik g med udgangspunkt i det enkelte barn. Inklusin i klassen af enkelte elever med vedvarende særlig tilrettelagt støtte Undervisningen rganiseres sm en kmbinatin af støtte i den almindelige undervisning med henblik på at yde eleven hjælp g støtte til at indgå i denne g af undervisning alene eller på hld i dele af undervisningstiden, med et særligt tilrettelagt indhld. Undervisningen tilrettelægges ud fra elevens behv, g der tages udgangspunkt i elevens styrkesider g nærmeste udviklingsmråder. Eleven bevidstgøres m egne styrker g handlemuligheder. Specialundervisningslæreren samarbejder med klassens lærere, frældrene g eleven m pstilling af målsætninger fr elevens udvikling g læring fr den kmmende peride. Der udarbejdes en individuel elevhandleplan. Denne handleplan evalueres g revideres 2 gange årligt. Støttecenteret Undervisningen i støttecenteret planlægges på grundlag af skriftlig beskrivelse g indstilling fra klassernes lærerteam. Der tages i arbejdet med at støtte eleven i tilegnelsen af centrale færdigheder udgangspunkt i elevens interessemråder g nærmeste udviklingsmråder. Der samarbejdes med klassens lærere g eleven m pstilling af målsætninger g handleplan fr frløbet. Samarbejdet med frældrene er sm udgangspunkt klassenslæreres ansvar. Der gives en skriftlig tilbagemelding til frældrene efter et endt frløb.. I støttecenteret deles skleåret p i perider af varierende længde. Undervisningen kan tilrettelægges sm krte g intense kurser eller sm længerevarende frløb alt efter behv g ressurcer. Elever kan evt. få undervisning i flere perider. Der evalueres altid efter endt peride. Ud ver støtte til enkeltelever eller grupper af elever tilbydes gså kllegial hjælp til planlægning af differentieret undervisning g til afdækning af elevers behv g udviklingsmråder 14

15 Fælles værdigrundlag Bilag: Hvad man kan frvente af barnets sprglige udvikling ved de frskellige vergange Beskrevet af Marianne Andersen Talepædagg & læseknsulent, Kerteminde Kmmune januar 2003 Et barns kmmunikativekmpetencer mfatter: den måde, barnet taler på det, barnet frstår den måde, barnet anvender sin tale på den måde, barnet anvender mimik g gestus på barnets samspil med andre den måde, barnet deltager i leg på den måde, barnet viser nysgerrighed g interesse på det, barnet vælger at lege med barnets interesse fr bgstaver g tal den måde, barnet reagerer på, når det leger med andre børn Der er stre individuelle frskelle på, hvad man regner fr nrmal udvikling af kmmunikative kmpetencer. Frventet tale-sprglig udvikling Overgang dagpleje / børnehave flerrdssætninger (der er en bil) leksikn på ca rd spørger-lytter-snakker gså lige ud i luften leger med sprget frstår samtaler m ting, der ikke lige er ud g pleve med rd spil med sprg læse bøger med enkle tekster (genfrtælle yndlingsbøger) rim g remser efterligner frældre: far g mr læser far g mr skriver Overgang børnehave /børnehaveklasse sætningerne bliver længere (beretter fte mstændeligt g uendeligt) leksikn på ca rd varieret spørgeteknik leger stadig mere avanceret med sprget (finurlige drillerd, frække rd, vittigheder sv.) frstår samtaler m abstrakte emner ledsager handlinger med kmmentarer udtalen i rden frstår kllektiv besked kan løse knflikter verbalt kan genfrtælle handlinger g bøger efterligner stadig mr g far med læse- g skriveaktiviteter begynder at kunne skifte fra indhldssiden til frmsiden af sprget finder g skriver eget navn Overgang børnehaveklasse / 1. klasse at frtælle et faktisk eller fiktivt hændelsesfrløb med støtte at anvende det mundtlige sprg aktivt med begreber g sætninger at en tekst har en plevelses- g meddelelsesværdi at følge g frstå en instruktin at vise interesse fr bøger at en tekst er pbygget af rd g sætninger at rd er pbygget af bgstaver at finde frlyd i lydrette rd at frstå sammenhængen mellem skriftens tegn g talens lyd at rime med rd at kende læseretningen at kunne pdele rd i stavelser at skrive eksperimenterende skrift i frbindelse med tegning eller plevelse. at genkende lette rdbilleder at skrive g læse relevante rd g sætninger 15

16 Hvad man kan frvente af barnets mtriske udvikling ved de frskellige vergange Beskrevet af Mette Lund Hansen Ergterapeut, Kerteminde Kmmune april 2003 Et barns mtriske kmpetencer mfatter: nydelse ved bevægelse g stimulatin af krppens sanser mtivatin fr at bevæge sig g stimulere krppens sanser måden, barnet bevæger sig på måden, barnet bruger sin krp på kvaliteten i bevægelserne barnets reaktin på bevægelse barnets samspil med de andre børn i legen barnets reaktin i samspillet med de andre børn barnets valg af lege g aktiviteter Der er str spredning inden fr den nrmale udvikling. En ledetråd i frhld til, m barnet behersker mtriske kmpetencer, er, m barnet er mtiveret fr at bruge sin krp alsidigt, g m barnet reagerer adækvat på bevægelse g stimulatin af krppen. Overgang fra dagpleje til børnehave Frventet sansemtrisk udvikling går med begyndende fdafvikling g medsving af arme går ikke længere bredspret balancen er bedret, således at barnet hurtigt kan ændre temp g retning løber på flad fd hpper på flad fd uden støtte, g fødderne slipper gulvet helt kravler sikkert p g ned af møbler, legeredskaber g lignende går p g ned ad trapper med t ben til hvert trin, bruger gelænder kører på 3-hjulet cykel kan lide stille g rligt at gynge, snurre rundt g kravle p diffus anvendelse af højre g venstre hånd, barnet eksperimenterer redskaber hldes med fingrene g ikke længere med håndfladen udaddrejet fingergreb bygger tårn af kldser i størrelsen 2-3 cm. skænker selv i kppen griber bld med begge hænder hldt sm skål md maven drikker med g puster i sugerør bevidste mundbevægelser kan hlde mad i munden uden at synke det kbler retningsangivelser g bevægelse gå under, rundt m g lignende benævner legemsdele temperatursans skelner ved berøring frm g knsistens på knkrete genstande uden synets hjælp udpeger berøring på krppen uden synets hjælp kan lide berøring kpierer kldspstilling af ca. 3 kldser Overgang fra børnehavetil skle Frventet sansemtrisk udvikling gangen er velkrdineret behersker krdinerede hp, hinke, fjedrehp g gadedrengehp (piger lærer dette før drenge) står på et ben i ca. 10 sek., både på højre g venstre ben kører på 2-hjulet cykel klatrer p ver alt stimulerer sanserne på alle tænkelige måder eksperimenterer begyndende hånddminans differentierede håndleds- g fingerbevægelser begyndende vksent udaddrejet greb, tmmel-, pege- g langefinger hlder m blyanten i næsten samme højde klipper efter en lige streg, uden det er hakket kaster med vægtverføring g underhåndskast griber blden aktivt med begge hænder studser ca. 3 gange med bld smører selv smør på brødet fløjter behersker flere nuancer i rumpfattelse sm f.eks. at placere sig midt i rummet efterligner bevægelser regulerer temperatur skelner gemetriske figurer uden synets hjælp skelner verflader uden synets hjælp sm f.eks. grft >< fint gd visuel hukmmelse gengiver, hvad det har set behersker en bedre visuel helhedspfattelse kan fuldende ikke færdiggjrte detaljer Overgang fra børnehaveklasse til 1.klasse Frventet sansemtrisk udvikling I periden fra 1.klasse g fremefter bliver de mtriske funktiner g færdigheder mere differentierede g sammensatte, udviklingen sker i et tæt samarbejde med sanserne. Sansemtrikken støtter sig hele tiden til tidligere plevelser i frhld til nuet. balancen er bedret højdespring ver snr længdespring med tilløb 16

17 Fælles værdigrundlag sjippe i hula-hp ring sjippe i tv behersker simple løbe- g hppebevægelser udviklet hånddminans vksen udaddrejet skrivegreb hlder løst m blyanten spiser med kniv g gaffel klipper snede frmer, uden det er hakket kaster med vægtverføring g verhåndskast gd ansigtsmimik bevidst mimik se glad, vred, sur ud varierer tempet i bevægelserne g følger en rytme gd frnemmelse fr lateralitet kan gå til siden, bagud, frlæns på verbal pfrdring skelner højre g venstre på egen krp skelner meget små frskelle sm f.eks. mønter uden synets hjælp kpierer tændstiksfigurer beskriver synlige frskelle Til sidst et lille, men nk ikke ulgisk, kinesisk rdsprg Jeg hører g glemmer Jeg ser g husker Jeg gør g frstår Hvad man kan frvente af barnets sciale g følelsesmæssige udvikling ved de frskellige vergange Beskrevet af Anni Olesen Psyklg, Kerteminde Kmmune Børn g unge udvikler sig følelsesmæssigt g scialt netp gennem det sciale samspil med andre, først frældrene, siden kammeraterne. Udvikling sker bla. gennem samarbejde, uverensstemmelser g knflikter. Frhldet til andre er et vigtigt punkt, der handler m at lære at blive gd til at lytte g stille spørgsmål, at kunne skelne mellem det andre siger eller gør, g sine egne reaktiner g dmme, at lære samarbejdets kunst, knfliktløsning g pnå kmprmisser gennem frhandling. Et andet vigtigt punkt er håndteringen af følelser, erkendelse af det der ligger bag en følelse gat lære måder at håndtere angst, vrede g srg. I det sciale samspil er det gså vigtigt at kunne være ansvarlig på en hensigtsmæssig måde g at kunne leve p til frpligtelser. I knflikter mellem børn g unge er der mange følelser invlveret. Knflikter kan bruges til atlære prblemløsning g håndtering af knflikter. Nøglerdet er anerkendelse, barnet har ikke behv fr kntrllerende, regulerende g bedrevidende vksne, frdi det er det samme sm at sige: jeg er ikke tilfreds med dig, sådan sm du er. Pædaggikken må planlægges, så den bygger på de ptentialer, sm børnene/de unge har afhængigt af alder g udvikling, på fire vigtige mråder: Sciale g følelsesmæssige kmpetencer Anerkende sig selv g andre Kende følelser g frstå egne reaktiner Frvalte følelser Kntrllere impulser g aggressin Udvikle indlevelsesevne g empati Kmmunikative kmpetencer Udtrykke tanker, følelser, hldninger g meninger Lytte aktivt, tale på skift Frstå g tlke såvel verbale sm nnverbale udtryk g signaler Acceptere g respektere frskellige synspunkter Evne til samarbejde Se værdien i samarbejde Udvikle færdigheder i samarbejde med en eller flere Knfliktkmpetence Skelne mellem frtlkninger g fakta Undersøge mtiver i stedet fr at frtlke g frdømme Adskille sag g persn Anerkende både egne g andres behv g rettigheder Finde kreative løsninger på fælles prblemer Støtte andre uden at gøre sig til part i deres knflikt. 17

18 0-3 år Opbygning af følelsesmæssige evner sm medfølelse g selvbeherskelse. Den tidlige barndm er persnlighedens byggesten. I mr (msrgspersn) / barn relatinen udviklerbarnet grundlæggende reaktinsmønstre g selvpfattelser. Barnet er ptaget af den nære sciale mverden. Evnen til scialt samspil begynder at blmstre i 6-12mdr. s. alderen, barnet lærer det ikke-sprglige grundlag fr scialt samspil, pludre, mimik, gestus sv., følelsen af intersubjektivitet (mig g dig) udvikles. 1 år Barnet kan imitere den andens lidelse f.eks. føle ur, når det ser et andet barn falde g selv begynde at græde, eller tørre sine egne øjne, når et andet barn græder. Fra ca. 2½ år er barnet i stand til at trøste andre, det kan aktivt prøve at berlige et andet grædende barn g f.eks. tilbyde sin bamse. 1-3 år Selvstændighed g uafhængighed udvikles. Barnet udvikler selvtillid kan selv g viljestyrke jeg vil/ vil ikke. Det lærer rdenes verden, sprget strukturerer plevelser, bruges i leg g til assciatiner alene eller sammen med en anden (leger ved siden af ), krpssprget angiver nuancerne, jeg er så str. Men de har endnu ikke de nødvendige sciale færdigheder fr at kunne lege gdt sammen (hvis deter dit, g jeg vil have det, er det mit). Børn i den alder kan kun se deres egne synspunkter g er ude af stand til at frstå, at andre kan have en anden pfattelse. Barnet har fte en fretrukken nær ven eller kæreste, sm er tryghedsskabende i dagplejen. Overgangdagpleje/børnehave 3-5/6 år En vigtig mdningsperide af de sciale følelser. Barnet plever nu følelser sm usikkerhed, ydmyghed, jalusi, misundelse, stlthed g selvtillid,g kan begynde at sammenligne sig med andre. Der sker et strt udviklingsspring sprgligt, fra mkring 3 års alderen er barnet i stand til at frtælle histrier m hændelser g plevelser fra eget liv - det skaber sin identitet i samværet med andre. Evnen til tillid g nærhed, der er nøje frbundet til både selvstændighed g tillidsfuld tilknytning, udvikler sig efterhånden til empatisk nærhed, indføling g msrg fr andre g til fælles plevelser via sprget. Den øgede selvstændighed g uafhængighed udvikler sig, g barnet begynder at kunne beslutte g igangsætte lege i samspil med andre, det udvikler initiativ, erbrer verden, legebarnet lægger planer g gennemfører mål. I 3-5/6 års alderen udvikles gså samvittighed, mral g ansvar. Barnet udvikler en frnemmelse af, at der findes gde g nde handlinger, af rigtige g frkerte. Leg, fantasi at imitere, at identificere sig (være lige sm..), rlleleg udvikles (far-mr-børnlege). Efterhånden bliver legen mere scial g udvikler sig frem til lege, hvr der kan følges fælles regler - regellege (fangeleg, dåseleg, spil..) Overgang børnehave /børnehaveklasse 6-7 år Sammenligningernes verden Overgangen til sklen er et afgørende tidspunkt i barnets sciale tilpasning. Barnet har nu kgnitivt/ intellektuelt udviklet en evne til at kunne sammenligne sig med andre, hvad enten det drejer sig m ppularitet, tiltrækningsevne eller skatebard talent. Barnet kan nu se tingene ud fra andres synsvinkel, kan sætte sig i andres sted, g kan frstå, at andre pfatter tingene fra deres synsvinkel. Barnet kan styre sine følelser, kan undertrykke uhensigtsmæssig adfærd, samle sin pmærksmhed g kncentrere sig m ydre mål. Det er i fuld gang med at lære fællesskab. Overgang børnehaveklasse / indsklingen, Udvikle kunnen g dygtighed Barnet kan nu tænke lgisk g sammenhængende g begynder at frstå årsagsvirkningslgik. Barnet begynder at frstå mere abstrakte begreber, tænkningen bliver mere uafhængig af den knkrete situatin her g nu, man kan tænke sig til, hvad man vil gøre, planlægge g følge mål, men stadigvæk med udgangspunkt i nget, der knkret er til stede. Barnet lærer at arbejde i sklen, at fremstille ting g fuldføre pgaver, det præsterer. Den måde g det klima barnet udflder sig g sine præstatiner i bliver afgørende fr, m det udvikler en følelse af kmpetence g dygtighed eller af utilstrækkelighed g mindreværd. Overgang indsklingen /mellemtrinnet, kl. Udviklingsspurt, arbejdsmhed. Barnet kan nu planlægge handlinger g arbejde målrettet med prblemløsning, det kan fkusere g fasthlde sin pmærksmhed, ligesm det kan styre sine følelser. Det 10 årige barn er harmnisk g tilfreds med sig selv, g interesseret i alt muligt. Der er tydelig øget mdenhed både på det ydre g indre plan, i 18

19 Fælles værdigrundlag følelser g frestillinger.relatiner til andre er relativt spændingsfrie, men er nu blevet mere kmplekse g intensive. Piger er interesseret i piger, g drenge i drenge. Piger fretrækker gerne mindre g frtrlige grupper. Drenge er særligt ptaget af hemmelige g hemmelighedsfulde klubber. Der er vægt på kammeratskab, ikke på knkurrencelyst. Den 10 årige vil gerne have venner g taler meget m det. Selvm følelseslivet er ukmpliceret, g barnet er bekymringsløst, kan der gdt pludselig pstå rkan med vrede eller gråd, men det er hurtigt verstået. Børn begynder at frhlde sig til en større scial gruppe g frstå scial indflydelse. De er bevidste m jævnaldrendes indflydelse, de lægger mærke til, hvem der er in, g hvem der er ut. Barnet er blevet ekspert i at aflæse sciale signaler, en færdighed der er vigtig, frdi børn i den alder kan være nådesløse i deres drillerier Overgang mellemtrinnet/ verbygningen, 7. kl. 9. kl. Bevidst rganisatin af sciale kntakter. I førpuperteten er barnet nået en mdning, hvrefter det begynder at udvikle evne til at løseprblemer g drage slutninger, sm er rent sprgligt frmuleret g uafhængige af den knkrete situatin. Først mkrig 12 års alderen er det muligt at tænkeabstrakt mkring indre g den ydre verden. Udviklingen af disse kgnitive evner er afhængige af et vist mål af praktiske g sciale erfaringer. Drenge g piger bliver interesseret i hinanden, g venskaber skifter hurtigt. De fleste elever pleveret dyk i selvtilliden g en øget generthed. Der rkkes ved det sciale selvværd, deres pfattelse af sig selv g deres evne til at få venner g behlde dem. At finde ud af hvem er jeg er denne alders hvedprjekt. Alle tidligere udviklingsknflikter gennemspilles på ny ( tillid/mistillid, afhængighed/adskillelse, almægtighed/afmægtighed, initiativ/nederlag, dygtighed/mindreværd). I denne aldersperide er det vigtigt, at man støtter elvernes evne til at pbygge nærefrhld, afbøde venskabskriser g underbygge deres selvtillid. Det er en peride med gruppepres, øgede bglige krav g fristelser til at ryge g tage stffer. Overgangen flkeskle /ungdmsuddannelserne At finde ud af, hvad man skal blive til sm vksen Følelsen af en persnlig identitet sammenfatter den unges erfaringer m sig selv i frskellige situatiner: sm barn i en familie, sm kammerat, sm skleelev sv. Tilknytning til kammeraterne får betydning fr evnen til at finde sin identitet. De unge dyrker hinanden i kliker, klubber, til fest, sprt m.m., g disse samværsfrmer støtter identiteten, samtidig med at de kan tage afstand fra andre unge på en ret knfrm måde. Kammeratskabsgruppen bruges især til at udvikle g afprøve sig selv i sciale situatiner. Sciale g følelsesmæssige behv fr tryghed, anerkendelse, respekt, identitet g kntakt g tilknytning er så vigtige at vi vil frfølge dem uanset mstændigheder g knsekvenser. Helst ønsker man at være elsket I mangel derpå beundret I mangel derpå frygtet I det mindste at være afskyet g fragtet Sjælen gyser tilbage fr det tmme rum g ønsker kntakt fr enhver pris (fra rmanen Dr. Glas af Hjalmar Söderberg) 19