Mål- og indholdsbeskrivelse SFO SFO - Søhulen

Transkript

1 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO SFO - Søhulen

2 Indledning Byrådet blev pr. 1. august 2009 forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet SFO. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Rebild Byråd behandlede og godkendte på sit møde den Retningslinjer for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser i SFO i Rebild Kommune. Med retningslinjerne blev der fastlagt et overordnet formål og et fælles læringsbegreb for SFO erne i Rebild Kommune. Desuden blev der vedtaget en generel skabelon til brug ved udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser for den enkelte SFO. Skabelonen sætter rammen for beskrivelsernes indhold og sikrer derved sammenhængen til Rebild Kommunes Sammenhængende Børnepolitik, Skolepolitik, skolernes elevplansarbejde og læreplansarbejdet i kommunens daginstitutioner. Kompetencen til at udarbejde de konkrete mål- og indholdsbeskrivelser har Byrådet delegeret til skolebestyrelserne. Mål- og indholdsbeskrivelserne udarbejdes/revideres med to års mellemrum i forbindelse med udarbejdelsen af skolernes kontrakter. De reviderede mål- og indholdsbeskrivelser fremlægges til godkendelse i Børne- og Ungdomsudvalget som en del af skolernes kontrakter. Herværende mål- og indholdsbeskrivelse for Søhulen er således sammensat af en fælles kommunal del og en lokal del. Mål- og indholdsbeskrivelsen er godkendt af Børne- og Ungdomsudvalget sammen med skolens kontrakt , og vil blive evalueret i forbindelse med kvalitetsrapport for skoleområdet vedr. skoleåret 2010/11. Indhold Indledning... 2 Opsummering af Søhulens mål... 3 Mål- og indholdsbeskrivelse for Søhulen... 4 Oversigt over SFO er i Rebild Kommune Overordnet formål med SFO Læringsbegrebet i SFO

3 Opsummering af Søhulens mål 1. Barnets alsidige personlige udvikling, og hvordan barnet sikres medindflydelse på leg og aktiviteter Mål: Børnene oplever, de har medbestemmelse i - og indflydelse på deres dagligdag. (Side 9) Mål: Børnene oplever, de er en betydningsfuld del af en helhed. (Side 10) Mål: Børnene oplever deres personlighed respekteret - at der er plads til forskelligheder. (Side 10) 2. Barnets leg Mål: Der er tid og rum til børnenes leg, med fokus på barnets udvikling. (Side 10) Mål: Børnene får forståelse for og accept af forskelligheder i adfærd, udtryk og behov. (Side 12) 3. Sprog og krop som udtryksformer Mål: Børnene skal bruge og udvikle deres sprog. (Side 13) Mulighed for fysisk udfoldelse Mål: Børnene skal opleve glæden ved at bruge deres krop aktivt. (Side 14) 4. Mødet med kultur og natur Mål: Give det enkelte barn indblik i forskellige former for kultur. (Side 15) Mål: Børnene skal have kendskab til naturen og glædes over at opholde sig i den. (Side 16) Pædagogisk dokumentation Overordnede mål for den eksterne dokumentation er at synliggøre den daglige pædagogiske praksis, herunder det enkelte barns generelle udvikling. (S.17) Det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn i henhold til Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik Det er målet, at der i dette samarbejde arbejdes med elevernes sociale kompetencer og at der fokuseres på elevernes faglige læringsmiljø. (Side 21) Skole og SFO s samarbejde om skole-hjemsamarbejdet Målet er at indgå i en dialog med forældrene om barnets faglige og sociale trivsel. (Side 22) Lektiestøtte Målet er at give børnene mulighed for at lave lektier på Søhulen, så de har fri, når de kommer hjem. (Side 22) Samarbejdet med dagtilbud Målet er at skole og SFO i samarbejde med Dagtilbuddene skal sikre gode overgange til gavn for det enkelte barn/børnegrupper og at der skabes helhed og sammenhæng for børn og deres forældre. (Side 23) 3

4 Mål- og indholdsbeskrivelse for Søhulen 1. Skole og SFO s fælles værdigrundlag Søhulens værdigrundlag Søhulen er Karensmindeskolens skolefritidsordning. Søhulen er normeret til alle børn fra 0. klasse til og med 3. klasse. Aktuelt tal for skoleåret 2009 til 2010 er ca. 260 børn og 19 medarbejdere. Søhulen er organiseret i tre spor. Børnene samles sporvis, hvilket betyder at 0.A - 1.A - 2.A og 3 A er samlet ligeledes med spor B og C. Søhulen er organiseret på følgende måde: 1 SFO leder 3 afdelingsledere med 1 på hvert spor 15 medarbejdere med 5 på hvert spor Desuden har vi praktikanter fra pædagogseminariet og personer i jobtræning, løntilskud osv. En vigtig ting for børn i alderen 6-9 år er at knytte venskaber. Legen og fordybelsen (interesser og kreative aktiviteter), i små grupper og afkroge, har en væsentlig betydning for disse kammeratskabsdannelser. For børnene er det derfor af stor betydning, at de selv får muligheden for at tilrettelægge og vælge ud fra de muligheder, Søhulen giver. Legen er barnets spontane udtryk. Det er nærmest umuligt for barnet at lade være med at lege. I legen forvandler barnet dets virketrang, nysgerrighed og stræben efter at forstå og opfatte den verden, der omgiver dets hverdag. Legen udvikler barnets kundskaber, færdigheder og kompetencer. Ud over at børnene på Søhulen frit kan vælge, har vi nogle mål, som vi mener, er med til at støtte børnene i deres udvikling og videre færden udenfor institutionen. For at skabe forudsætning for dette, er det vigtigt med et trygt miljø, hvor barnet kan færdes og udfordres. Hvor der lyttes og gives tydelige signaler og hvor barnet tør være sig selv. Vi vil gennem pædagogisk praksis give det enkelte barn en positiv oplevelse af egen person, så det får mulighed for udvikling af social forståelse og respekt for andre. På Søhulen vil vi gerne kendes på: At der er tid og rum til børnenes leg. At vi bevidst forholder os til det enkelte barns aktuelle situation og udvikling. At det enkelte barn støttes og opmuntres til udvikling, specielt med vægt på de sociale og personlige kompetencer. 4

5 At forældrene oplever de har indflydelse på og medansvar for børnenes udviklingsmuligheder på Søhulen. At forældrene er trygge ved at overlade deres guld i vores varetægt. At børnene får forståelse for og accept af forskelligheder i adfærd, udtryk og behov. At børnene opnår accept af og forståelse for egne behov og begrænsninger. At børnene oplever de har medbestemmelse i - og indflydelse på deres dagligdag. At børnene oplever deres personlighed respekteret, at der er plads til forskelligheder. At børnene oplever, at deres fantasi, ideer og spontanitet er kvaliteter, der kan bruges og som værdsættes. At børnene oplever de er en betydningsfuld del af en helhed. At der er samarbejde mellem skole og fritid på Karensmindeskolen. At børnene oplever, de har et godt skoleliv og de voksne har et godt arbejdsliv, med forståelse, respekt, tillid og ansvarlighed som bærende fællesværdier. Karensmindeskolens værdigrundlag På Karensmindeskolen mener vi, at indholdet af folkeskolens formål kan sammenfattes i begrebet livsduelighed. Sammen med forældrene er det skolens opgave at bidrage til at eleverne kan begå sig i livet. Karensmindeskolen skal kendetegnes ved at være: en faglig, kreativ og mangfoldig skole en skole med fokus på trivsel, sundhed og miljø en skole hvor leg og undervisning komplementerer hinanden en skole hvor de praktiske og musiske fag har en særlig plads og kvalitet en skole med tidssvarende og indbydende bygninger, lokaler og faciliteter der understøtter den mangfoldige læringsproces en skole med grønne udearealer og kreative udfoldelsesmuligheder en skole hvor børn og voksne mødes i en god og respektfuld omgangstone en skole hvor forældrene er engagerede og er deres rolle og ansvar bevidst en god arbejdsplads For at opnå livsduelighed er det vigtigt at udvikle: Færdigheder i basale kulturteknikker Med udgangspunkt i det enkelte barns egen læringsstil og potentialer vil vi udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Børnene skal kvalificeres til at indgå i samfundsmæssige forhold og få indsigt i de værdier, der er grundlaget for demokratiet. Vi ønsker at give barnet redskaber og lyst til at deltage solidarisk og engageret i de fællesskaber, de måtte indgå i. 5

6 Handlekompetencer Med handlekompetencer mener vi, at børnene skal blive i stand til i stigende omfang at blive bevidste om hvilke forhold i tilværelsen, de ikke kan lave om på, og hvilke de selv har mulighed for at få indflydelse på og handle i forhold dertil. Livsglæde Med livsglæde mener vi, glæde ved at være til, glæde ved den omgivende natur og kultur, glæde ved at være en del af fællesskabet, glæde ved at bruge sine evner. Humor, leg og engagement er en del heraf Ansvarlighed Med ansvarlighed mener vi en forpligtigelse overfor sig selv, hinanden, arbejdet og omgivelserne. Dette ses med henblik på at kunne overtage ansvaret for sit eget liv, egne handlinger, fællesskabet og den solidaritet, der er knyttet hertil. Selvværd Med selvværd mener vi en forståelse og accept af egne stærke og svage sider. At barnet kan opleve, at det er noget og er noget værd. At det har betydning, at barnet er her. Nysgerrighed og kreativitet Med nysgerrighed forstår vi lysten og evnen til at lære og udforske. At barnet kan have lyst til at bruge sin viden og bevare sit gå-på-mod. En åbenhed overfor det, der sker omkring en selv. Med kreativitet mener vi evnen til at tænke og handle varieret i de udfordringer, barnet møder. Empati Med empati forstår vi, at der vises omsorg for hinanden, at der er en interesse og forståelse for egne og andres følelser. At barnet kan sætte sig selv i baggrunden, når det er hensigtsmæssigt. Evne til samarbejde Med evne til samarbejde mener vi evne til at indgå konstruktivt i forskellige arbejdsrelationer med andre. I Karensmindeskolens værdigrundlag tilstræber vi en afstemt balance mellem tryghed og udfordringer - tradition og fornyelse - fysiske og intellektuelle aktiviteter - ro og aktivitet - lokale og internationale afsæt - individ og fællesskab. Sådan arbejder vi med værdierne i indskolingen Alle børn er i indskolingen i 4 år. I skoleåret 2009/10 vil vi gennem vore aktiviteter have fokus på to af skolens værdier, og over en 4 års periode vil vi således stifte bekendtskab med alle 6

7 værdierne. Indskolingen plan ser ud på følgende måde: 2009/10: Empati og Evne til samarbejde 2010/11: Livsglæde, nysgerrighed og kreativitet 2011/12: Basale kulturteknikker og ansvarlighed 2012/13: Handlekompetencer og selvværd I har vi valgt empati og evne til samarbejde, og i skolens målsætning er der på følgende måde beskrevet, hvordan vi kan arbejde med disse værdier på: Empati Hvordan Gennem individuelle og gruppesamtaler opøves børnene i at kunne se en sag fra flere sider. Gennem planlagte undervisningsforløb opøves børnene i social forståelse. Gennem tematisk arbejde oplever børnene empati og får indsigt i nødvendigheden heraf Ved at arbejde med forskellige konkrete materialer opøves børnene i brugen af forskellige konfliktløsningsmodeller. Ved at læse litteratur og se film gives børnene identifikationsmuligheder og forståelse for følelser. Gennem hele skoleforløbet understreges vigtigheden af, at empati bedst udvikles i samarbejde med forældrene. Evne til samarbejde Hvordan Ved hjælp af kommunikative øvelser lærer børnene at være åbne og ærlige, lyttende og stille spørgsmål. Gennem løsning af forskellige opgaver trænes børnene i at samarbejde ligeværdigt med respekt for forskelligheder. Børnene opøves i at give hinanden anerkendelse for det, den enkelte er og kan i en positiv ånd. I årets løb vil der i klasserne være aktiviteter, hvor der er fokus på værdierne, og endvidere vil der blive afholdt fokusdage for sporene. Indholdet af disse dage tager afsæt i de valgte værdier. 2. Beskrivelse af det pædagogiske indhold Beskrivelsen af det pædagogiske indhold i kommunens SFO er tager afsæt i temaerne fra daginstitutionernes læreplaner og er samlet under overskrifterne: 7

8 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Barnets leg 3. Sprog og krop som udtryksformer 4. Mødet med kultur og natur 1. Barnets alsidige personlige udvikling Det overordnede mål for SFO ens pædagogiske praksis er at skabe rammerne for at det enkelte barn kan udvikle sine personlige og sociale kompetencer i fællesskaber og gennem relationer til andre. Barnets selvværd styrkes gennem samvær med andre børn og anerkendende voksne, og barnets selvtillid styrkes når det får mulighed for passende udfordringer. I SFO en skal barnet udvikle sin evne til at vise empati, at behandle andre ordentligt, at acceptere forskelligheder, at acceptere og forstå andres grænser, at kunne lytte til andre og håndtere konflikter. Alt dette er muligt for barnet at udvikle, når det får mulighed for at lege eller deltage i aktiviteter alene eller sammen med sine venner. Barnet skal i dagligdagen opleve at det har indflydelse på leg og aktiviteters indhold, så det kan udvikle en større forståelse for fællesskab, ansvar og demokrati. I Rebild Kommunes SFO er er barnets alsidige personlige udvikling omdrejningspunktet for arbejdet med de tre temaer: Barnets leg, sprog og krop som udtryksformer, samt mødet med kultur og natur. Barnets alsidige personlige udvikling, og hvordan barnet sikres medindflydelse på leg og aktiviteter Rammerne er en vigtig faktor for barnets alsidige personlige udvikling. På Søhulen har vi forsøgt at skabe fysiske rammer, både ude og inde, som tilgodeser og understøtter barnets udvikling. Søhulen er beliggende meget naturskønt med udsigt over Mastrupsøerne. Dette område bruger vi aktivt. Vi har et spændende uderum, der består af legeredskaber, boldbane, mooncarbane, bålplads, legehuse, jordbunker, træværksted, naturværksted og buskadser, som giver mulighed for at lave huler, gemme sig og skabe små afgrænsede rum i. Inde har vi f.eks. klasseværelser, tumlerum, motorikrum, maleværksted, syværksted, hyggerum og på alle tre spor er vores alrum et centrum, hvor alt udgår fra. Vi har ydermere mulighed for at benytte gymnastiksal, skolekøkken og svømmehal. Personalesammensætningen er ligeledes en vigtig faktor for barnet alsidige 8

9 personlige udvikling. På Søhulen tilstræber vi at ansætte personale med høj faglighed. Vores personalegruppe er sammensat af individer med stor forskellighed i interesser og kompetencer. Vi har som noget nyt uddannet 3 AKT-vejledere, som har speciel fokus på adfærd, kontakt og trivsel hos børnene. Vi mener, vi gennem det er med til at rumme den store mangfoldighed, der er i børnegruppen og er med til at give alsidige udfordringer. Vores mål: Børnene oplever, de har medbestemmelse i - og indflydelse på deres dagligdag. Det grundlæggende for barnets læring og udvikling er trivsel. Denne udvikling sker i samspil med andre, bl.a. gennem leg, deltagelse i det sociale fællesskab og gennem spejling af sig selv i kammerater og de voksne, der omgiver dem. Ved at skabe brede rammer for børnenes egne aktiviteter fremmes deres nysgerrighed og motivation til at eksperimentere og dermed fremmes deres læring og udvikling. Legen den uformelle personlige læring er vigtig for barnets alsidige personlige udvikling og for at gøre det livsduelig. På Søhulen har børnene en stor grad af med- og selvbestemmelse, og i takt med deres udvikling bliver med- og selvbestemmelsen på deres hverdag større og større. I praksis betyder det, at de første måneder i 0. klasse er der flere aktiviteter, der er tvungne aktiviteter. Dette er begrundet i at børnene skal lære, hvad aktiviteterne indebærer - f.eks. svømning. Vi mener, at det er vigtigt, at børnene ved hvad de kan vælge til og fra, for at de kan få reel med- og selvbestemmelse. Vi prøver samtidig at fortælle børnene, at sammen med med- og selvbestemmelse kommer medansvaret. Dette betyder blandt andet, at hvis de først har meldt sig til en aktivitet, så er tilmeldingen bindende. I børnenes hverdag er der frivillige voksenstyrede aktiviteter og mulighed for selvstyrende leg. De fleste af Søhulens tilbud og aktiviteter er frivillige, men af og til bestemmer vi voksne, hvilke børn der skal deltage i en aktivitet, fordi der er et pædagogisk mål. F.eks. hvis en gruppe har brug for noget ekstra socialt, for at styrke børnenes trivsel og sammenhold i gruppen. 9

10 Passende udfordringer Vores mål: Børnene oplever, de er en betydningsfuld del af en helhed. For at sikre, at det enkelte barn får passende udfordringer, er det nødvendigt at vi har et godt kendskab til barnet og dets udvikling. Denne viden får vi blandt andet gennem det daglige samvær med barnet og gennem forældresamarbejdet. Vi laver løbende iagttagelser af barnet, vi taler med lærerne om det enkelte barn og afholder børnesamtaler. Udfra dette kendskab til det enkelte barn kan vi sikre, at barnet får de udfordringer, som netop er passende til dets udvikling. Når vi har børn, der har særlige behov, er vi ekstra opmærksomme og laver flere observationer. Udover en øget indsats har vi mulighed for at hente hjælp og støtte fra de tre AKT- vejledere, vi har på Søhulen. Positiv og anerkendende tilgang i samværet med barnet Vores mål: Børnene oplever deres personlighed respekteret - at der er plads til forskelligheder. På Søhulen vægter vi den anerkendende tilgang til samværet med barnet meget højt. Hele Søhulens personalegruppe har to gange været på personalekursus i anerkendende pædagogik, for derigennem at have samme forståelse og udgangspunkt. Vi forstår anerkendende pædagogik som respekt og anerkendelse for andre mennesker. Dette er en grundlæggende faktor i vores menneskesyn, som vi udviser i dialog og relation med andre. Vi arbejder ligeledes med vores egen anerkendende praksis på vores teammøder. I vores relation med barnet møder vi det med forståelse, indlevelse og er aktiv lyttende til det, barnet har at fortælle. Det er vores mål, at børnene med tiden også lærer at være anerkendende overfor hinanden, hvilket vil medvirke til endnu større trivsel for det enkelte barn. Barnets leg I legen kan barnet eksperimentere, det kan ræssonere, bruge sin nysgerrighed og prøve sig selv af. Legen støtter og udvikler barnets tænkning, barnets sprog og fantasi, barnets kreativitet, sociale indstilling og følelser. I SFO en skal der være rammer og plads til den frie leg. Der skal være plads til udfoldelse gennem vilde lege, men også mulighed for ro og fordybelse. Muligheder for leg Vores mål: Der er tid og rum til børnenes leg, med fokus på barnets udvikling. Når barnet kommer på Søhulen efter skole vægter vi, at barnet primært er en del af fri leg. Med det mener vi, at barnet selv vælger, med hvem det leger, og hvordan der leges. Dette er en legeform, som formidler børnekultur skabt af, og for børn. 10

11 Gennem legen udvikler barnet sin identitet og bearbejder hverdagens indtryk og problemer i sit eget tempo. Barnet får her en forståelse af omverdenen og dermed kompetencer, der kan rykke barnet til en højere udviklingszone, hvor man skelner mellem det, et barn kan nu og hvad det er på vej til at kunne. Vi er endvidere opmærksomme på, at det enkelte barn får udfordringer, der passer til dets udviklingsniveau igennem rollelege, regellege og rammelege. Disse lege er kendetegnet af følgende: Rollelege: Børnene vælger selv et legetema, fordeler rollerne og definerer situationen og legehandlingen. Det er eksempelvis her, barnet bearbejder indtryk og problemstillinger. Eks: Far, mor og børn og Butik Regellege: Er kendetegnet af at det ikke mere er rollerne og situationen, der er fastlagt, men reglerne og opgaven. For eksempel i dødbold. Her gælder det ikke blot om at løbe hurtigt, men også om ikke at blive ramt af bolden. Eks: Rundbold - Dødbold - Spark til Bøtten Rammelege: Børn og pædagoger udvikler og konstruerer sammen et legemiljø, der inkluderer og ekskluderer: hvad er med i legen og hvad hører ikke til. Rammelegen er mere målrettet og organiseret end rollelegen. Det handler ikke blot om at lege for at lege, men at lege noget bestemt, hvor pædagogen har et mål med legen, for eksempel at skabe bedre sociale relationer i en drengegruppe Eks: Soldater/krig, Fisketur FYSISKE RAMMER: Indendørs: Søhulen er opdelt på 3 spor, A - B og C. Hvert spor er indrettet med alrum og køkken som centralt rum. Herudover er der flere mindre rum med forskellige funktioner. Ydermere er der et stort fælles alrum. Vi har mulighed for at benytte gymnastiksal og skolekøkken i det omfang, disse lokaler er ledige. Udendørs: Vi har et stort udeareal, som omgiver Søhulen. Vi har en kombineret boldbane/cykelbane med asfalt, bålplads, skur med træværksted og naturværksted, mooncarbane, solgården med sandkasse og bord/bænkesæt, skolegård med forskellige klatreredskaber, gynger samt et areal med tre 11

12 legehuse. Hele arealet er omgivet af buskads. Vi har ligeledes mulighed for at benytte et græsareal til boldspil og andre mere pladskrævende aktiviteter. Struktur: Søhulen har 3 spor. Der er ansat seks pædagoger på hvert spor, hvoraf den ene er afdelingsleder. Pædagogens mulighed for at støtte op omkring barnets udvikling gennem leg: Vore fysiske rammer og struktur gør, at vi som pædagoger har mulighed for, at give plads til legen. Her kan vi give plads til spontanitet og en høj grad af selvbestemmelse for det enkelte barn omkring legen. Vi forholder os som pædagoger dagligt til det enkelte barns trivsel og udvikling. De mange forskelligartede aktiviteter vi har på Søhulen muliggør, at vi ser barnet i mange forskellige legesituationer. Barnet har selv mulighed for at vælge den frie leg. Har barnet ikke selv ressourcer til den frie leg, eller observerer vi, at barnet ikke får noget positivt ud af legen, har vi ansvar for at støtte op om barnet på forskellige måder. Et eksempel kunne være, at vi går ind i legen sammen med barnet, for derefter at trækker os, når vi vurderer, at alle er med i legen. Vi kan ligeledes sætte gang i en rammeleg, således at barnet bliver guidet/hjulpet hen imod at få nogle gode legerelationer. Søhulen har valgt at ansætte pædagoger med forskellige kompetencer, eksempelvis udepædagoger, idrætspædagoger og pædagoger med ansvar for kreative aktiviteter. Herigennem har vi mulighed for at støtte op omkring barnets udvikling på mange forskellige områder, både fysisk, finmotorisk, grovmotorisk og socialt. Vores mål: Børnene får forståelse for og accept af forskelligheder i adfærd, udtryk og behov. Gennem legen har barnet mulighed for at tilegne sig forskellige sociale kompetencer bl.a.: Empati Evnen til at samarbejde Spontanitet Selvbestemmelse Livsglæde Livskvalitet Selvopfattelse Sociale legekoder Medbestemmelse Kammeratskabsdannelser 12

13 Når børn leger, er de aktive og glade. I legen skal børnene ikke nå et bestemt mål. Det er processen/forløbet, der er fokus for legen. Sprog og krop som udtryksformer Barnets kreativitet stimuleres i leg med rim og remser, i historielæsning og ved at skrive tal og bogstaver. Men under sprog hører også et kendskab til dialogen og dens betydning for konflikthåndtering, tonelejets betydning for kommunikationen og af kunne aflæse kropssprog. Barnet skal have mulighed for at danne sig erfaringer med forskellige former for fysisk udfoldelse gennem leg og bevægelsesaktiviteter. De voksne er rollemodeller som inspirerer barnet til at bevæge sig og leve sundt. Sprog som udtryksform og sprogkultur Vores mål: Børnene skal bruge og udvikle deres sprog. Sproget bruger vi, når vi er i samspil med andre mennesker, men sproget bruger vi også til at bearbejde vores tanker og følelser m.m. Talesproget og kropssproget er vigtigt for børnene, da de bruger det i deres relationer med omverdenen og kammerater, de bruger det i deres leg, til at bearbejde deres hverdag, oplevelser og erfaringer, der gør at de udvikler sig til hele personligheder. Det er vigtigt, at vi som pædagogisk personale er meget opmærksomme på at vi er rollemodeller og læremestre i forhold til sprogudviklingen hos børnene. Derfor skal vi arbejde med sproget og pirre barnets nysgerrighed omkring dette. På Søhulen er vi meget bevidste omkring vores sprogbrug. Bevidste om, hvordan vi som voksne snakker sammen, for det smitter af på børnene. Vi arbejder med sproget på følgende måde: Vi vil ikke have, at børnene bander, bruger øgenavne m.m. Dette gør vi meget ud af at snakke med dem om. Vi hjælper også børnene med at løse deres konflikter. Vi giver dem redskaber til at håndtere de situationer, hvor de har svært ved at sætte ord på deres følelser. Redskaberne er, at de bruger sproget i stedet for at slå, samt at de lærer at aflæse de andres reaktion på det, de siger og gør. For at børnene kan komme i en god dialog, er det vigtigt, de lærer at lytte til hinanden, men også at kunne modtage og håndtere kritik. Vi afholder 1 gang årligt børnesamtaler, hvor vi snakker med børnene om, hvordan de har det på Søhulen, samt hvordan de oplever deres hverdag. Men vi giver også plads til, at der i hverdagen er tid til at snakke med det enkelte barn, når der er brug for det. 13

14 Vi holder børnemøder i de enkelte klasser, både med hele klassen og i små grupper. Dette for at de lærer at sætte ord på deres tanker og følelser i de relationer, de befinder sig i, men også for at de skal blive bedre til at sige, hvordan de har det, når de kommer i en konflikt. I vores daglige aktiviteter på Søhulen bruger vi også sproget meget, da vi snakker om de ting, vi laver. Her kommer børnene tit ind med fortællinger fra deres hverdag, hvor vi så får en god dialog med mange børn om det, der optager dem lige nu. Det er vigtigt at vi evaluerer små og store aktiviteter med børnene, da de her får sat ord på det, de oplever og hvad de synes om hele forløbet. Hvad var godt og hvad var mindre godt, så vi hele tiden kan forbedre vores pædagogiske arbejde. Mulighed for fysisk udfoldelse Vores mål: Børnene skal opleve glæden ved at bruge deres krop aktivt. Børns motoriske udvikling har stor betydning for den generelle trivsel og spiller en væsentlig rolle for barnets selvværd og dets evne til at indgå i fysiske aktiviteter. Er barnet sikker i sine kropsbevægelser, vil det ofte opleve at have succes i legene og derved få lyst til og mod på endnu flere udfoldelser og fysiske udfordringer, hvilket igen styrker motorikken. Et barns kropsbeherskelse er derfor et vigtigt fundament for at barnet kan fungere optimalt i forhold til sig selv og i relation til andre mennesker. Desuden har fysisk aktivitet stor betydning for et barns indlæringsevner. Det er derfor vigtigt, at vi som pædagoger er bevidste omkring at hjælpe børn med at bruge og udforske kroppens mange muligheder og give dem mulighed for fysisk udfoldelse gennem leg og bevægelsesaktiviteter. Vi er på Søhulen meget bevidste om, at børnene får rørt sig i løbet af dagen og vi har derfor skabt nogle spændende og udfordrende rammer for bevægelse. Vi tilbyder mange aktiviteter, hvor der er mulighed for at børnene får brugt deres krop. Vi har en stor og indbydende legeplads, der udfordrer hele barnets krop. De kan tumle, klatre, kravle, løbe, spille bold m.m. Vi giver børnene mulighed for bevægelse i det daglige bl.a. ved at vi har et tumlerum, hvor hele barnet udfordres både på det motoriske og det kognitive plan. Vi kan dagligt gøre brug af vores gymnastiksal, hvor det er børnenes initiativer og lege, der bliver taget hensyn til. 14

15 Vi har ugentligt svømning på programmet, hvor børnene får mulighed for at røre sig på en anden måde. Vi har ugentligt Kroppen på toppen, hvor vi bevidst arbejder med forskellige øvelser, der styrker børnene motorisk og udfordrer dem på andre måder end de er vant til, så de ser legene i et nyt perspektiv. Vi har i nærområdet en fantastisk natur, der indbyder til leg og tumlen, og der er mange udfordrende legepladser i nærområdet, som vi bruger, når vi skal på små ture eller have rystet nogle af børnene sammen i en gruppe. Mødet med kultur og natur Barnet lærer at mestre forskellige udtryksformer ved at eksperimentere med forskellige materialer og medier. Barnet inspireres gennem forskellige musikgenrer og udtryksformer, gennem mad, kunst, teater, drama, rollelege, kendskab til andre kulturer og traditioner. Barnet skal have mulighed for at udvikle sit kendskab til og sin respekt for naturen, dyr og planter. Barnet inspireres gennem eksperimenter, fantasi, kreativitet og kendskab til det lokale miljø. Kultur gennem oplevelser og aktiviteter Vores mål: Give det enkelte barn indblik i forskellige former for kultur. Vi vil medvirke til at give børnene personlig og social identitet, ved at vi aktivt formidler og støtter det enkelte barn i at eksperimentere og afprøve sig selv. Vi arbejder med kunstneriske udtryksformer og lærer børnene social kultur som f.eks. anerkendelse, tolerance og forståelse. Vi præsenterer børnene for andre kulturer. Ved at være gode rollemodeller, lærer vi børnene at acceptere andres forskelligheder. Vi ønsker, at børn, forældre og medarbejdere accepterer forskelligheder og ser det som en ressource hos hinanden. Madkultur: Vi tilbyder eftermiddagsmad hver dag. Vi gør børnene bevidste om, hvad der er sundt. Vi giver børnene mulighed for at være med til at tilberede og servere maden. Vi styrker fællesskabet omkring måltidet. Det gør vi for at lære børnene en sund madkultur. Sund mad er en vigtig del af barnets trivsel og udvikling. Sunde og mætte børn fungerer bedre socialt. Vi forsøger på at måltidet kan indtages i hyggelige omgivelser, for at styrke det sociale samvær, mellem børn/børn og mellem børn/vokse. Kunstneriske udtryksformer: 15

16 Syning, maling, smykker. Danseundervisning, MGP (Børnenes Melodi Grand Prix) Soldaterleg, indianerleg, udklædningstøj, ansigtsmaling. Ture til forskellige former for museer/udstillinger. Ved at give børnene mulighed for at arbejde med forskellige udtryksformer udvikles deres selvtillid, selvværd, kreativitet samt grov-og finmotoriske færdigheder. Derudover styrkes de sociale relationer mellem børnene. Traditioner: Fastelavn MGP Julearrangement med Luciaoptog En gang om året aftenfest for 0. og 1. Kl. En gang om året overnatning i Søhulen for 2.kl. En gang om året koloni for 3.kl. Traditioner er livgivende og dannelsesskabende. I vores fortravlede verden er det gode rytmer og faste holdepunkter, der giver forudsigelighed og befrier energier. Det giver fællesskab og samhørighed. Det kulturelle leger vi ind i børnene, så de kan øve sig på virkeligheden. Naturen gennem oplevelser og aktiviteter Vores mål: Børnene skal have kendskab til naturen og glædes over at opholde sig i den. Vi er bevidste om, at glæden ved naturen skaber forståelse og respekt hos børnene. Gennem leg og oplevelser i naturen vil vi styrke børnenes sanser, så deres naturlige nysgerrighed giver dem lyst til udforskning, hvormed de får viden og læring. Ud over dette styrkes og udvikles børnenes motoriske færdigheder gennem legen i naturen. Vi har gode muligheder for at tilbyde børnene oplevelser og udfordringer i naturen, da vi er placeret midt i den. Vi har sø, skov og bakker lige uden for døren. Gennem oplevelser og udfordringer får de mulighed for at stimulere alle deres sanser og deres fin- og grovmotoriske færdigheder. Dette opnår vi ved at give mulighed for at Bygge huler Finde insekter og blade osv. (artsbestemme) Tage på fisketure Lave bål (madlavning med naturens spisekammer) Snitte (skeer, knive, figurer og våben) Lege med sand, jord og vand. Klatre i træer Tage på ture ud af huset (Rebild Bakker, skøjteture, naturlegepladser) 16

17 Desuden stimuleres og udvikles børnenes nysgerrighed og fantasi gennem disse aktiviteter. 3. Dokumentation og evaluering Pædagogisk dokumentation Dokumentation er et vigtigt redskab til at sikre det kvalificerede pædagogiske arbejde. Det gælder i forhold til den interne dokumentation, som fx kan være i form af iagttagelser, refleksioner og evaluering. Men det gælder også den eksterne dokumentation til børn, forældre, samarbejdspartnere og andre interessenter. Dokumentationen kan have mange former. Der er den mundtlige, som fx finder sted i den daglige dialog med forældrene, i forbindelse med forældresamtaler og forældremøder, i forbindelse med evalueringer på personalemøder eller gennem vejledning af studerende i praktik. Der er den skriftlige, som fx sker gennem elevplaner, orienteringsskrivelser, aktivitetskalender eller artikler på skolens hjemmeside. Endelig er der også den visuelle dokumentation, som fx er fotos, video, udstillinger osv. Oftest er det SFO ens personale som dokumenterer den pædagogiske praksis, men dokumentation er også noget barnet selv kan bidrage til gennem tegninger, skulpturer, billeder, historier osv. Når barnet selv bidrager, bliver dokumentationen nærværende og betydningsfuld for barnet. Ekstern dokumentation i praksis, herunder hvordan børnenes egne produktioner benyttes som dokumentation Vores overordnede mål for den eksterne dokumentation er at synliggøre den daglige pædagogiske praksis, herunder det enkelte barns generelle udvikling. Frem for alt skal dokumentationen fungere som et mål i sig selv og ikke som et redskab til at skabe store, imponerende udstillinger. Iagttagelsesskema: Vi har udarbejdet et iagttagelsesskema til internt og eksternt arbejdsbrug for at sikre, at vi kommer rundt om det enkelte barn. Dette bruges som handleplan og dokumentation for den pædagogiske praksis, samt et arbejdsredskab til planlægning af aktiviteter for det enkelte barn. Ved at foretage systematiske iagttagelser, synliggøres børns oplevelser og opfattelser af børnemiljøet og kan hjælpe personalet til at forstå børnenes handlinger og intentioner. Personalet bliver ved hjælp af iagttagelserne bevidstgjorte om det hele barn og kan få opmærksomhed på områder af barnet, som ellers er mindre synlige i hverdagen. Iagttagelserne bliver første gang udarbejdet i første skolehalvår af 0. klasse og derefter løbende opdateret i forhold til ændringer i børnenes udvikling. Skemaet kan derfor både bruges som løbende opdatering af barnets udvikling, men også en løbende dokumentation af barnets trivsel i Søhulen. 17

18 Iagttagelsesskemaet vedrører følgende områder: Social udvikling Samspil med andre Følelsesmæssig udvikling Sproglig udvikling Motorisk udvikling Barnets ressourcer Iagttagelsesskemaet benyttes både i den daglige mundtlige dialog med forældrene samt som udgangspunkt til forældresamtaler. Endvidere benytter den enkelte pædagog skemaet i forbindelse med information omkring barnet til personalegruppen samt øvrige samarbejdspartnere, f.eks. lærere, PPR og AKT-team. L.P. modellen: Alle skoler i Rebild Kommune er ved at indføre LP-modellen som en arbejdsmåde for lærere og pædagoger for at systematisere den pædagogiske viden som faggrupperne allerede har. Det er en 3 årige kontrakt i samarbejde med UCN (University College Nordjylland) Det overordnede mål for LP- modellen er, at der i skolen og SFO er etableres gode læringsmiljøer med gunstige betingelser for både faglig og social læring. Det er en model til pædagogisk analyse, hvor hensigten er at få en forståelse for de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds- og læringsproblemer. Ved at bruge modellen får pædagogerne en viden om det enkelte barns trivsel samt en forståelse for, hvilke omgivelser, der påvirker barnet. Modellen er en dokumentation på, hvordan omgivelserne påvirker det enkelte barn og hverdagen i Søhulen. Den daglige dokumentation: Dokumentation kan udføres i mundtlig, skriftlig og visuel form. Gennem daglig kontakt med forældrene formidler vi barnets oplevelser og udvikling. Vi afholder ugentlige teammøder, hvor vi diskuterer og reflekterer over den daglige pædagogiske praksis, samt informerer om det enkelte barn. Vi tager referat af alle møder. En gang om måneden udarbejder vi en månedsplan, hvor vi planlægger og dokumentere for forældrene, hvilke aktiviteter, der er planlagt den enkelte måned. Månedsplanen bliver lagt ud på skolens forældreintra. Derudover bliver der løbende lagt informationer ud på forældreintra fra Søhulens dagligdag. I hverdagen synliggør og dokumenterer vi børnenes leg, aktiviteter og ture ud af huset via billeder. Endvidere laver vi udstillinger af børnenes skabende, kreative arbejde. Børnesamtaler: Vi afholder børnesamtaler en gang om året, hvor pædagogen får afdækket følgende område: Personlig fremtoning: sprog, kropssprog Venskaber: relationer til jævnaldrende og voksne 18

19 Udfordringer: tør prøve noget nyt, deltage i større grupper Konflikthåndtering: hjælpe og modtage hjælp, se konsekvensen af egne handlinger. Ansvar: respekt for egne og andres ting, samt respekt for forskellighed Deltagelse i aktiviteter: grovmotorisk og finmotorisk Samtalen giver pædagogen en forståelse og indblik i, hvordan barnet opfatter og forstår hverdagen i Søhulen og kan give pædagogen fokus på barnets videre udvikling. Procesjournal: Vi har valgt at benytte procesjournalen som redskab til didaktiske overvejelser, da den giver hjælp til at planlægge, udføre og evaluere en pædagogisk aktivitet. Planlægge: Formålet, hvem deltager og hvorfor, hvad er pædagogens rolle, hvordan skal forløbet dokumenteres. Proces: Kort beskrivelse af aktiviteten, hvad skete der, hvordan reagerede børnene, hvad undrede jeg mig over. Evaluering: Hvad var godt, hvad var svært, hvad synes jeg om hele aktiviteten. Hvad skal jeg arbejde videre med og er der børn, jeg skal være særlige opmærksom på. Hvordan var min rolle og vil jeg gøre noget anderledes næste gang. F.eks. være mere eller mindre styrende? Når der udføres en planlagt pædagogisk aktivitet benyttes procesjournalen. Procesjournalen dokumenterer den aktivitet, pædagogen har lavet med børnene og beskriver hele forløbet fra start til slut. Ved hjælp af procesjournalen dokumenterer pædagogerne yderligere hvilke overvejelser, metoder og resultater, de anvender under aktiviteten. Pædagogerne skal til sidst i journalen evaluere på aktiviteten, hvilket giver nye perspektiver og refleksioner. Pædagogen vidensdeler på temamødet sine overvejelser og erfaringer ud fra procesjournalen. Ud fra denne vidensdeling diskuteres de pædagogiske overvejelser, og derved kan fagligheden udvikles. Evaluering af den pædagogiske praksis: Systematisk evaluering bidrager til udviklingen af arbejdet med det enkelte barn, og er med til at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Evalueringen finder fx sted i forbindelse med forberedelse til forældresamtaler, som opfølgning på aktiviteter og som værktøj til den faglige udvikling af SFO ens medarbejdere. Evalueringen systematiseres gennem konkrete evalueringsmodeller, som bidrager til en fastholdelse af fokus på de konkrete pædagogiske mål. Den enkelte SFO vælger selv hvilke værktøjer som benyttes i forbindelse med evalueringer af det enkelte barn eller evaluering af konkrete aktiviteter og indsatsområder. 19

20 Evalueringsværkstøjer Formålet med evaluering er at sikre kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Evalueringen kan tage udgangspunkt i det enkelte barn, gruppen eller aktiviteten. Frem for alt skal evalueringen fungerer, som et mål i sig selv og ikke, som et redskab til at skabe anderledes og imponerende pædagogiske tiltag. Vi benytter følgende værktøjer til evaluering af det enkelte barn: Iagttagelsesskemaer: ved hjælp af beskrivelserne på barnet, kan pædagogen evaluere på, om der skal handles anderledes på nogle områder. Forældresamarbejde: Pædagogen taler løbende med forældrene om barnets trivsel i Søhulen. Endvidere afholdes der forældresamtaler en gang om året, hvor pædagog bliver gjort opmærksom på, om der er områder, der skal have mere fokus. Børnesamtaler: Ud fra børnenes udtalelser får pædagogen en forståelse af børnenes tanker og handlinger. Procesjournalen: Vi har også valgt at benytte procesjournalen her, da pædagogen til sidst i journalen skal evaluere på aktiviteten og gøre rede for, hvad der var godt og hvordan der skal arbejdes videre. LP- modellen: Til sidst i LP - modellen skal pædagogen evaluere på de strategier og tiltag, der er iværksat. Teammøder: Pædagogerne diskuterer den pædagogiske praksis samt de enkelte børn. Derudover evaluerer pædagogerne også på de problematikker, de oplever, hvad enten det er det enkelte barns trivsel eller det er en pædagogisk praksis. Daglig evaluering: Til hverdag taler den enkelte pædagog med børnene om deres oplevelser i Søhulen. Vi spørger børnene, hvad de synes om aktiviteten og hvad der var godt og mindre godt. På den måde kan vi hele tiden få deres egne udsagn og ud fra dette forbedre vores pædagogiske arbejde. 20

21 4. Samarbejdet med skoledelen Det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn i henhold til Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik. Det er målet, at der i dette samarbejde arbejdes med elevernes sociale kompetencer og at der fokuseres på elevernes faglige læringsmiljø. Karensmindeskolens indskolingsmodel er gældende for årgang. Alle elever i indskolingen møder fra kl til Alle modtager 25 lektioners undervisning om ugen. Rebild kommune har besluttet, at der skal pædagoger med i undervisningen i 20 timer om ugen på hvert spor, og vi har på Karensmindeskolen valgt, at der anvendes flest af disse timer i børnehaveklassen samt i 1. klasse, for at støtte og vejlede børnene gennem deres skolestart. Til hver indskolingsklasse tilknyttes en pædagog eller en pædagogmedhjælper fra Søhulen. I 0. klasse tilknyttes der 2 personer, hvoraf den ene er uddannet AKT-vejleder. AKT-vejlederfunktionen er primært en forbyggende og foregribende funktion. AKT-vejlederen står til rådighed for alle klasser i indskolingen. (AKT = Adfærd Kontakt Trivsel) Det enkelte klasseteam aftaler, hvornår de faste ugentlige skoletimer placeres og planlægger disse i fællesskab. Klasseteamet kan flytte nogle af pædagogens timer til f.eks. teamdage, udflugter eller ved akut behov. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger betyder fælles mødevirksomhed, hvor der er mulighed for at drøfte fælles regler, pædagogiske ideer og fælles aktiviteter. Fordele ved samarbejdet mellem skole og SFO: Dele viden om børnene Styrke barnet både fagligt og socialt Flere faggrupper, der kigger på forskellige områder af barnets udvikling Helhed og sammenhæng i barnets dag Der er i løbet af året anderledes skoledage teamdage hvor indskolingseleverne arbejder med et fælles emne. Elever, pædagoger og lærere vil i sådanne perioder arbejde sammen årgangsvis eller sporvis. 21

22 Skole og SFO s samarbejde om skole-hjemsamarbejdet Målet er at indgå i en dialog med forældrene om barnets faglige og sociale trivsel. Lærere og pædagoger forbereder og afholder fælles forældresamtaler. Her er der dialog om det enkelte barns indlæring og trivsel. Der gennemføres to årlige forældresamtaler, og pædagogerne deltager en gang om året. Lærere og pædagoger forbereder og afholder det første forældremøde sammen i og 3. klasse. Her drøftes de faglige og sociale mål for klassen som helhed. Der gennemføres to årlige forældremøder. Forberedelse indeholder udarbejdelse af elevplaner, faglig samtale om børnenes sociale og faglige standpunkt og fastsættelse af skolehjemsamtaler. Børnehaveklasselederne og pædagogerne på 0. årgang afholder forældremøde hver for sig, da der er mange informationer til nye forældre. Vi vil skabe helhed og sammenhæng mellem skole, Søhulen og hjemmet i barnets hverdag. Det sker gennem orientering fra lærer til pædagog om skoledagens forløb. Hvis der har været problemer i skoletiden er pædagogerne opmærksomme på dette i Søhuletiden og orienterer hjemmet efter behov. Lektiestøtte Målet er at give børnene mulighed for at lave lektier på Søhulen, så de har fri, når de kommer hjem. I Søhulen tilbyder vi lektiehjælp mandag til torsdag fra til Lektiehjælpen forgår i et klasselokale med hjælp af en pædagog. Lektiehjælpen er frivillig for børnene, men vi opfordrer børn, der har brug for støtte eller f.eks. går til sport efter Søhulen, til at få lavet deres lektier. 22

23 Andre områder eller aktiviteter, hvor der er samarbejde mellem skole og SFO (emneuger, projekter etc.). Vi har i løbet af skoleåret forskellige aktiviteter, hvor der samarbejdes mellem Søhulen og skole. Karensmindeskolens værdigrundlag er udgangspunkt i dette samarbejde. Vi har en fælles udflugtsdag for børnene, hvor pædagogerne er med hele dagen og lærerne er med i skoletiden (5 lektioner). Trafikdag og Store Legedag er anderledes skoledage, hvor pædagogerne deltager i skolens 5 lektioner. Fokusdage er dage, hvor vi sætter fokus på de værdiord, som er en del af skolens og Søhulens værdigrundlag. Emneugen og temadage er dage, hvor lærere og pædagoger i fællesskab planlægger og afvikler anderledes aktiviteter. I løbet af skoleåret er der dage, hvor børnene møder senere i skole eller får tidligere fri end normalt. På disse dage har Søhulen udvidet åbningstid, så børnene har mulighed for at være et sted før og efter skoletid. 5. Samarbejde med dagtilbud Samarbejdet med dagtilbud. Samarbejdsaftale Karensmindeskolen, Toppen, Spiren og Svanen Distrikt Støvring Syd Målet er at skole og SFO i samarbejde med Dagtilbuddene skal sikre gode overgange til gavn for det enkelte barn/børnegrupper og at der skabes helhed og sammenhæng for børn og deres forældre. December Skriftlig indskrivning i skolen. Januar/ februar Skolen indkalder forældre til indskrevne børn til et orienterende møde. Dagtilbuddene får kopi af indbydelsen og personalet herfra er meget velkomne til at deltage i mødet. Skolen sender kopi til dagtilbuddene i Støvring Nord Skovhuset, Bavnebakken og Doktorvænget. Alle indskrevne børn indbydes til motorisk screening, der foretages af en fysioterapeut fra Rebild Kommune, i dagtilbuddene eller i skolen. Dagtilbuddene er ansvarlige for at lave aftalerne. 23

24 Marts Indskrivning og åbent hus for indskrevne elever og deres forældre i børnehaveklasserne og på skolens kontor. April Søhulen sender invitation til dagtilbuddene om at komme på besøg et par gange i løbet af april, maj eller juni sammen med de kommende 0. klassebørn. Børnene møder de pædagoger, der skal være deres primærpædagog, når de starter på Søhulen. Leder af indskolingen, børnehaveklasseleder og pædagog fra Søhulen holder møder i dagtilbuddene for at udveksle oplysninger af betydning for overgangen mellem børnehave og skole. Skolen tager initiativ til afholdelse af disse møder. Maj Når klasselisterne er dannet, sender skolen klasselister til forældre og dagtilbud. Søhulen inviterer børn og forældre til åbent hus - arrangement en hverdagsaften efter kl De tre spor holder Åbent Hus hver sin aften, således at børn og forældre møder de pædagoger fra sporet, hvor barnet skal gå. Søhulen orienterer dagtilbuddene om datoen. Juni Kommen Kommende børnehaveklasseelever og forældre inviteres på besøg en formiddag på skolen. Børnehaveklasselederne inviterer kommende 0. klasse børn på besøg en formiddag med pædagoger fra Dagtilbuddene. Skolen orienterer dagtilbuddene. September Børnehaveklasselederne kontakter børnehaverne for en eventuel tilbagemelding/evaluering af skolestarten. Mødet foregår på skolen og skal foregå inden udgangen af oktober. Børnehaverne får hver min. med de 3 Bh.-klasseledere. Børnehaverne inviterer gamle børn på besøg en dag efter skole. 24

25 Overgang fra dagtilbud til SFO Overgange mellem Karensmindeskolen, Søhulen, Toppen, Spiren og Svanen Distrikt Støvring Syd Inden der laves nye børnehaveklasser besøger Skolen og Søhulen Spiren, Toppen og Svanen. Doktorvænget og Skovhuset besøges, hvis der er flere end 2-3 indskrevne børn herfra, eller hvis der her er børn,som kræver særlig opmærksomhed. Der sættes en time af til besøget i den enkelte institution. Børnehaverne orienterer forældrene om, at skolen kommer og hører om deres barn. Forældrene giver skriftlig tilladelse hertil. Det er vigtigt, at personalet i den enkelte institution er opmærksom på at Skolen gerne vil høre om de børn, som vil give os udfordringer. Skolen er interesseret i at høre de ting om børnene, der kan hjælpe os med at danne gode, homogene klasser. Skolen vil opfordre til at tiden bliver prioriteret til at tale om de børn, der har været ramt på den ene eller anden måde, og hvor det er vigtigt, der bliver informeret om, hvilke hensyn, der skal tages til det enkelte barn. Det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn i henhold til Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik. De tværfaglige lokalgrupper er ansvarlige for og varetager den tværfaglige indsats i forhold til det enkelte barn og familien. Det er den enkelte fagperson pædagog, lærer, dagplejepædagog, PPRmedarbejder, socialrådgiver, sundhedsplejerske m.fl., der sammen med lederen i skolen/institutionen har det primære ansvar for handlinger overfor barnet. Den lokale leder har ansvar for at etablere et lokalt tværfagligt samarbejde, hvis det vurderes relevant. Deltagere i de tværfaglige lokalgrupper indgår i samarbejdet med egen faglig og beslutningsmæssig kompetence. Deltagerne i den tværfaglige lokalgruppe er relevante fagpersoner i barnets skole/institution samt de tilknyttede relevante fagpersoner. Som minimum skal den tværfaglige lokalgruppe altid have deltagelse af: Lokal leder af barnets/den unges skole/institution 25

26 Repræsentant fra rådgivergruppen Repræsentant fra sundhedsplejen Repræsentant fra PPR Repræsentanterne er de, der er tilknyttet den pågældende skole/institution. Derudover kan indkaldes andre relevante fagpersoner. Barnets/ forældre/familie/netværk kan deltage i møder i den tværfaglige lokalgruppe. De gældende regler for tavshedspligt og videregivelse af oplysninger følges herunder krav til indhentelse af samtykkeerklæring fra forældre. 26

27 Oversigt over SFO er i Rebild Kommune I Rebild Kommune findes der to typer SFO, der begge er omfattet af Retningslinjer for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser i SFO i Rebild Kommune : USFO: Udvidet skolefritidsordning for 3 år 3. klasse SFO: Skolefritidsordning for børn i klasse Hertil kommer Skibstedskolens SFO, der er en specialsfo for Skibstedskoleelever fra klasse. Af listen herunder fremgår, hvilken type SFO der er på de enkelte skoler. Skolens navn SFO ens navn USFO SFO Bavnebakkeskolen Kernehuset SFO Blenstrup skole Valhalla USFO Bælum-Solbjerg Bælum SFO SFO skole Haverslev skole Tuen SFO Hellum skole Hellum USFO USFO Karensmindeskolen Søhulen SFO Kirketerpskolen Krudtuglen USFO Ravnkilde skole Kløvermarken SFO Sortebakkeskolen Spilloppen SFO Skørping skole Skørping SFO SFO Suldrup skole Myretuen SFO Sønderup skole Regnbuen USFO Terndrup skole Tumleren SFO Øster Hornum skole Fritteren SFO Skibstedsskolen (specialskole) SFO Special-SFO ( kl.) 27