Analyse 17. marts 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 17. marts 2015"

Transkript

1 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk og matematik. Dette har bl.a. ført til anbefalinger om at ændre beboersammensætningen i såkaldte ghettoområder for fx at forhindre mangelfuld sproglig udvikling. Dette notat går derfor mere i dybden med at se på, om der også er forskelle mellem fx drenge og piger med ikke-vestlig baggrund, når det kommer til eksamensresultater i dansk og matematik. Hovedkonklusioner Overordnet set har piger med ikke-vestlig baggrund (herefter: indvandrerpiger) fået ét karakterpoint højere karaktersnit end drengene med ikkevestlig baggrund i dansk ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i de seneste ti år. I matematik opnåede drengene imidlertid et snit, der lå ca. 0,5 karakterpoint højere end pigernes. Indvandrerpiger fra særligt udsatte boligområder (herefter ghettoer), som ikke er født i Danmark men kommet hertil (altså ikke-efterkommere), klarer sig markant dårligere i både dansk og matematik end øvrige piger med samme etniske herkomst, men med bopæl uden for ghettoområder. Her er der kontrolleret for forskelle i bl.a., hvor lang tid de har boet i Danmark. Modsat er der ikke en signifikant sammenhæng mellem karakterer og drenge fra ghettoer eller for efterkommerpiger. Anbefaling: Der har hidtil været fokus på de særlige problemer for indvandrerdrenge, men indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt. Årsagerne hertil, fx sproglige eller kulturelle, bør kortlægges med henblik på at målrette integrationsindsatsen for denne gruppe. Kontakt Forskningschef Kristian Thor Jakobsen Tlf FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 1. Baggrund Med de såkaldte PISA-undersøgelser bliver børns faglige præstationer i den danske grundskole diskuteret regelmæssigt i medierne. Senest viste den såkaldte PISA Etnisk rapport tidligere i år, at børn med indvandrerbaggrund klarede sig dårligere end danske børn i matematik i Dette resultat førte til en række anbefalinger fra politikere og fagpersoner på området, hvor en del gik på, at indsatsen uden for selve grundskolen også skulle forbedres. Undervisningsministeren og socialministeren pegede på vigtigheden af fx øge indsatsen for børn med ikke-vestlig baggrund i daginstitutionerne for bl.a. at styrke deres sproglige kompetencer, således at de er i bedre stand til at deltage i grundskolens undervisning på lige fod med danske børn. En begrundelse for de relativt dårlige præstationer blandt børn med indvandrerbaggrund var, at de var opvokset i boligområder, hvor den etniske sammensætning var stærkt overrepræsenteret af personer med ikke-vestlig baggrund. Derfor blev det også foreslået, at beboersammensætningen i såkaldte ghettoer skulle ændres, og de tosprogede fordeles ligeligt på skolerne for at undgå, at elever med ikke-vestlig baggrund går på en ghettoskole og i daginstitution i ghettoerne. For er de primært sammen med andre indvandrerbørn, bliver deres ordforråd for lille. 1 Kraka har tidligere analyseret eksamensresultaterne i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik blandt børn med ikke-vestlig baggrund. 2 Her blev bl.a. fundet, at der på for disse børn var tegn på, en negativ sammenhæng mellem eksamensresultaterne og det at bo i et større alment boligområde. Men samtidig viste analysen også, at en lang række andre sociale faktorer så som forældrenes beskæftigelsesstatus havde en empirisk sammenhæng med børnenes eksamensresultater. Således klarede de elever, hvis forældre var i beskæftigelse, sig typisk bedre til afgangsprøverne. Dette notat analyserer, om der fx er grupper af børn, der er opvokset i særligt udsatte boligområder, klarer sig dårligere i dansk og/eller matematik end andre børn med tilsvarende baggrund. 2. Karakterer i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver I 2013 lå det samlede karaktersnit i dansk og matematik ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver på ca. 6,7, jf. figur 1. Børn med dansk baggrund klarede sig i gennemsnit bedst med et karaktersnit på 6,9, mens børn med ikke-vestlig baggrund klarede sig dårligst med et snit omkring 5,3. Denne forskel har været konstant de seneste 10 år. 3 En del af forklaringen på denne karakterforskel er, at børn med ikke-vestlig baggrund i højere grad kommer fra familier med relativ kortere uddannelse og dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, og at der er en negativ sammenhæng mellem disse faktorer og karakterer i grundskolen for disse børn. 1 Berlingske, PISA-problemer skal løses uden for skolen. Af Ulla Gunge og Theis Engmann 2 Jakobsen, K.T. og Tofthøj, K.M., Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år. Kraka. 3 Jakobsen, K.T. og Tofthøj, K.M., Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år. Kraka. 2

3 Figur 1: Karaktersnit i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøve opdelt efter oprindelsesland, ,5 7 Samlet karaktersnit 7,5 7,0 6,5 6,5 6 6,0 5,5 5,5 5 5,0 4,5 4,5 4 Danmark Gamle EU-lande Nye EU-lande Vestlige lande uden for EU Ikke vestlige lande uden for EU 4,0 Omfatter alle børn, der har et registreret resultat i samtlige af grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik i Ordens- og standpunktskarakterer er ikke medtaget. Piger har fået et højere snit end drenge gennem de seneste 10 år, jf. figur 2. For børn med dansk baggrund er karakterforskellen steget fra godt 0,5 i 2008 til godt 0,8 i 2013, mens forskellen for børn med ikke-vestlig baggrund steg fra knap 0,2 i 2008 til godt 0,5 i Kraka har tidligere vist, at denne forskel skyldes, at piger generelt set får markant højere karakterer i dansk sammenlignet med drengene. 4 4 Jakobsen, K.T., Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver. Kraka. 3

4 Figur 2: Udvikling i karakterforskel mellem drenge og piger i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøve opdelt efter oprindelsesland, ,9 Ny karakterskala indføres 0,8 0,7 Dansk Ikke-vestlig 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Omfatter alle børn, der har et registreret resultat i samtlige af grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik. Ordens- og standpunktskarakterer er ikke medtaget. Karakterer givet efter 13-skalaen er omregnet til 7-skalaen. Et positivt tal angiver, at piger fik et højere snit end drenge. 3. Eksamenspræstationer i grundskolen for børn med ikke-vestlig baggrund opdelt efter køn og boligområde Børn med ikke-vestlig baggrund (herfra kaldet indvandrerbørn), der boede uden for større almene boligområder, fik et højere karaktersnit i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver end børn fra disse boligområder, jf. tabel 1. Således fik indvandrerbørn, der boede uden for de større almene boligområder, et karaktersnit på 5,6, mens børn, der boede i disse boligområder, fik et snit på 4, Årsagen til forskellen mellem dette notat og resultatet fra Jakobsen og Tofthøj (2014) for så vidt angår karaktersnit for børn med ikke-vestlig baggrund fra særligt udsatte boligområder er, at dette notat anvender definitionerne fra 2014 i forhold til de særligt udsatte boligområder, mens Jakobsen og Tofthøj (2014) bruger 2013-definitionen. 4

5 Tabel 1: Karaktersnit i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver for børn med ikke-vestlig baggrund opdelt efter bopælsform, 2013 Karaktersnit Boede uden for større almene boligområder 5,6 Boede i større almene boligområder 4,9 Boede i større almene boligområder - I særligt udsat boligområde 4,7 - Ikke i særligt udsat boligområde 5,0 Omfatter alle børn, der har et registreret resultat i samtlige af grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik. Ordens- og standpunktskarakterer er ikke medtaget. Blandt indvandrerbørn i de større almene boligområder fik børn fra ghettoer et karaktersnit på 4,7, mens de øvrige børn fik 5,0 (se boks 1 for definitionen af ghettoerne). Boks 1: Kriterier, der skal være opfyldt for at et boligområde bliver karakteriseret som særligt udsat (her i notatet kaldet ghetto) Et område bliver i 2014 defineret som særligt udsat iflg. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvis det opfylder tre af de følgende fem kriterier: Andelen af årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år). Andelen af beboere i alderen år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar Alt i alt står to empiriske sammenhænge klart efter at have set på sammenhængene mellem køn, boligform og karakterer fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik for indvandrerbørn (se boks 2 for nærmere gennemgang af estimationsmetoden): Piger får typisk højere karakterer dansk, mens drengene får højere karakterer i matematik. Det gælder både indvandrerbørn og andre. Indvandrerpiger fra ghettoområderne klarer sig relativ dårligt. I dansk var deres karaktersnit på niveau med drengenes, hvilket er ensbetydende med, at de klarede sig klart dårligere end indvandrerpiger fra andre områder. I matematik klarede de sig dårligere end både drenge og de øvrige piger i gruppen. 5

6 Boks 2: Kontrol af baggrundsvariable, der kan være sammenhængende med elevers eksamenspræstationer Det er næppe tilfældigt, hvilke familier der er bosat eksempelvis større almene boligområder. Og hvis de faktorer, der er med til at afgøre, om familier er bosat i almene boligområder, også siger noget om børnenes karaktersnit, er det vigtigt at korrigere for disse forhold, når karaktersnit mellem børn sammenlignes. Regressionsmodellen udformes derfor således: Karaktersnit i = Bolig i + Bolig i Køn i + X i + Z i + ε i (1) hvor karaktersnittet for det enkelte indvandrerbarn, karaktersnit i, forklares ved bl.a., hvor barnet bor (variablen bolig) samt et interaktionsled mellem barnets køn og boligområde. Desuden inkluderes der en række personspecifikke baggrundsvariable for barnet, X i, som eksempelvis alder, oprindelsesland, antal år opholdt i Danmark og indvandringsstatus. Derudover medtages der også en række variable, Z i, der omfatter nogle karakteristika for barnets omgivelser, fx andelen af ikke-vestlige børn på skolen samt den generelle andel af personer med ikke-vestlig baggrund i barnets postnummer. Det skal understreges, at disse sammenhænge ikke nødvendigvis er udtryk for kausale sammenhænge, men i visse tilfælde afspejler påvirkningen af underliggende faktorer, der er sammenhængende med den pågældende sociale faktor. Den mulige negative sammenhæng mellem fx boligområde og eksamensresultaterne vil derfor være et udtryk for forældrenes samlede ressourcer i gennemsnit, og det er dette, der kommer til udtryk her. Indvandrerpiger fik således højere samlet snit i dansk og matematik end de tilsvarende drenge, jf. tabel 2. 6 Pigerne fik således et samlet snit, der var 0,5 karakterpoint højere end drengene, når der var kontrolleret for forskelle i bl.a. sociale faktorer. Den generelle kønsforskel i karaktersnit var samtidig lidt højere for børn med indvandrerstatus, altså børn født uden for Danmark, sammenlignet med efterkommere, altså indvandrerbørn født i Danmark. 6 Se Jakobsen og Tofthøj (2014) for resultaterne. 6

7 Tabel 2: Udvalgte estimationsresultater af samlet karaktersnit fra 9. kl. afgangsprøve i dansk og matematik for indvandrerbørn, 2013 efterkommer indvandrer alle Køn (pige=1) 0.4*** 0.6*** 0.5*** (0.1) (0.1) (0.1) Boligform (Reference: Boede uden for større almene boligområder) Boede i større alment boligområde -0.3* I særligt udsat boligområde Pige i større alment boligområde Pige i særligt udsat boligområde ** -0.4 (0.2) (0.4) (0.2) Oprindelsesland (Reference: Afrika) Syd- og Mellemamerika 1.5* 1.1** 1.0** (0.7) (0.4) (0.3) Mellemøsten (inkl. Tyrkiet) *** 0.3** Asien 1.2*** 0.8*** 1.1*** Østeuropæiske lande uden for EU (inkl. Rusland) 0.5*** 1.0*** 0.6*** Antal observationer Note: * = 5 pct. signifikansniveau, ** = 1 pct. signifikansniveau, *** = 0,1 pct. signifikansniveau Omfatter alle børn, der har et registreret resultat i samtlige af grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik. Ordens- og standpunktskarakterer er ikke medtaget. For indvandrere er antallet af mulige år i en dansk skole også medtaget. Børn med oprindelse fra Stillehavsregionen samt såkaldte statsløse er ikke vist her. Se Jakobsen og Tofthøj (2014) for samtlige kontrolvariable inkluderet i estimationen. For efterkommere kan det samtidig konstateres, at der er en negativ sammenhæng mellem det at komme fra et større alment boligområde og det samlede karaktersnit i dansk og matematik. Således fik efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der boede i større almene boligområder, et samlet karaktersnit, der lå 0,3 karakterpoint lavere end efterkommere, der boede uden for disse boligområder. Hos indvandrerbørn var der ikke en negativ sammenhæng mellem det at komme fra større almene boligområder og karaktersnittet generelt set. Til gengæld var der en signifikant negativ sammenhæng mellem piger med ikke-vestlige herkomst fra de særligt udsatte boligområder og det samlede karaktersnit. Det samlede snit lå 0,4 karakterpoint lavere for pigerne fra disse områder sammenlignet med drengene. Ved danskeksamenerne var der som forventet en positiv sammenhæng mellem det at være pige og karaktersnittet, jf. tabel 3. Pigerne fik således et karaktersnit i dansk, der lå et karakterpoint over drengenes, når der er kontrolleret for øvrige forhold. 7

8 Men forskellen i danskkaraktererne mellem indvandrerdrenge og -piger forsvinder dog, når der ses på børn fra ghettoområderne. Dette indikerer, at indvandrerpiger i ghettoer klarer sig relativt dårligere end fx indvandrerpiger uden for disse boligområder. 7 Tabel 3: Udvalgte estimationsresultater af samlet karaktersnit fra 9. kl. afgangsprøve i dansk for børn med ikke-vestlig baggrund, 2013 efterkommer indvandrer alle Køn (pige=1) 0.9*** 1.1*** 1.0*** (0.1) (0.1) (0.1) Boligform (Reference: Boede uden for større almene boligområder) Boede i større alment boligområde I særligt udsat boligområde * -0.1 Pige i større alment boligområde Pige i særligt udsat boligområde ** -0.4* (0.2) (0.4) (0.2) Oprindelsesland (Reference: Afrika) Syd- og Mellemamerika 1.6* 1.2** 1.2*** (0.7) (0.4) (0.3) Mellemøsten (inkl. Tyrkiet) *** 0.2* Asien 0.8*** *** Østeuropæiske lande uden for EU (inkl. Rusland) 0.5*** 0.8*** 0.6*** Antal observationer Note: * = 5 pct. signifikansniveau, ** = 1 pct. signifikansniveau, *** = 0,1 pct. signifikansniveau Omfatter alle børn, der har et registreret resultat i samtlige af grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik. Ordens- og standpunktskarakterer er ikke medtaget. For indvandrere er antallet af mulige år i en dansk skole også medtaget. Børn med oprindelse fra Stillehavsregionen samt såkaldte statsløse er ikke vist her. Se Jakobsen og Tofthøj (2014) for samtlige kontrolvariable inkluderet i estimationen. Indvandrerdrenge fik et karaktersnit i matematik, der var 0,5 karakterpoint højere end indvandrerpiger, jf. tabel 4. Forskellen skyldes alene, at efterkommerdrenge fik højere matematikkarakterer end efterkommerpiger, da kønsforskellen i karakterer ikke var signifikant hos børn med indvandrerbaggrund. Den negative sammenhæng mellem det at være pige med indvandrerbaggrund fra et ghettoområde og eksamensresultaterne gælder også matematik. Således fik disse piger et snit i matematik, der lå lige knap et karakterpoint under drengenes, når der er kontrolleret for forskelle i de øvrige sociale faktorer. 7 Resultaterne er uændrede, selvom der ikke kontrolleres for øvrige sociale faktorer, hvilket indikerer en vis robusthed af resultatet. 8

9 Tabel 4: Udvalgte estimationsresultater af samlet karaktersnit fra 9. kl. afgangsprøve i matematik for børn med ikke-vestlig baggrund, 2013 efterkommer indvandrer alle Køn (pige=1) -0.6*** *** Boligform (Reference: Boede uden for større almene boligområder) Boede i større alment boligområde -0.4* (0.1) (0.3) (0.1) - I særligt udsat boligområde (0.2) (0.3) (0.2) Pige i større alment boligområde (0.2) (0.4) (0.2) Pige i særligt udsat boligområde * -0.2 (0.3) (0.4) (0.2) Oprindelsesland (Reference: Afrika) Syd- og Mellemamerika (0.7) (0.5) (0.4) Mellemøsten (inkl. Tyrkiet) *** 0.3** Asien 1.9*** 1.5*** 1.8*** Østeuropæiske lande uden for EU (inkl. Rusland) 0.4** 1.1*** 0.6*** Antal observationer Note: * = 5 pct. signifikansniveau, ** = 1 pct. signifikansniveau, *** = 0,1 pct. signifikansniveau Omfatter alle børn, der har et registreret resultat i samtlige af grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik. Ordens- og standpunktskarakterer er ikke medtaget. For indvandrere er antallet af mulige år i en dansk skole også medtaget. Børn med oprindelse fra Stillehavsregionen samt såkaldte statsløse er ikke vist her. Se Jakobsen og Tofthøj (2014) for samtlige kontrolvariable inkluderet i estimationen. 9

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? 8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Højvangen styrket boligsocial indsats. Byrådets temamøde d. 24. april 2014

Højvangen styrket boligsocial indsats. Byrådets temamøde d. 24. april 2014 Højvangen styrket boligsocial indsats Byrådets temamøde d. 24. april 2014 Tag politisk ejerskab og lederskab Styrk den kommunale kernedrift i de udsatte by- og boligområder Styrk samarbejdet med de almene

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Sundhed og uddannelse 1. oktober 2015

Sundhed og uddannelse 1. oktober 2015 Sundhed og uddannelse 1. oktober 2015 Den gode historie fra et socialt boligområde Udlejningschef Tommy Mølgaard, AAB Vejle Kort om AAB Vejle Baggrunddata hvem bor alment Hvad er et udsat boligområde Tal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2010/1 LSF 60 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin. j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002 Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002 Nr. 7. 22. februar 2002 Befolkning 1. januar 2002 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Datagrundlag og definitioner

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Fritidsjob til udsatte unge er en god investering for samfundet

Den Sociale Kapitalfond Analyse Fritidsjob til udsatte unge er en god investering for samfundet Den Sociale Kapitalfond Analyse Fritidsjob til udsatte unge er en god investering for samfundet November 2017 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Listen omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier:

Listen omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier: NOTAT Dato J. nr. [dato] [j.nr.] Liste over ghettoområder pr. 1. december 2016 I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør transport-, bygnings- og boligministeren hvert år den 1. december en

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Kortlægning af området omkring Skovparken

Kortlægning af området omkring Skovparken Kortlægning af området omkring Skovparken I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør transport-, bygnings- og boligministeren hvert år den 1. december en liste over ghettoområder. Listen indeholder

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE. Dansk Økonomi efterår 2007. IV.1 Indledning

KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE. Dansk Økonomi efterår 2007. IV.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 2007 KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE IV.1 Indledning Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet Indvandreres erhvervsfrekvens er betydeligt lavere Relativt

Læs mere

Indhold Tabel 1 Folketal Halsnæs Kommune 2 kvartal

Indhold Tabel 1 Folketal Halsnæs Kommune 2 kvartal Notat Sagsnr.: 214/683 Dato: 4. juli 214 Titel: Baggrundsmateriale Sagsbehandler: Karsten Guldbæk Borg Arbejdsmarkedskonsulent Indhold Tabel 1 Folketal Halsnæs Kommune 2 kvartal 214... 2 Tabel 2 Oprindelses

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

Socialministeriets konference. Liv i boligområderne. Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye

Socialministeriets konference. Liv i boligområderne. Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye Socialministeriets konference Liv i boligområderne Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye Odenses vision for almene boliger Visionen: Odense skal være landskendt for attraktive

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Dommervagten Årene

Dommervagten Årene Dommervagten Årene 2007-2009 Udgivet af Københavns Politi, OPA (Operativ Planlægning og Analyse) ved Viggo Billstrøm INDHOLD FREMSTILLEDE I ALT side Væsentlige punkter. Kendelser.. Sigtelser Herkomst..

Læs mere

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017 Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Oktober 2017 Hvem af børn af efterkommere? Børn af efterkommere er børn, som er : 1. Født i Danmark 2. Har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer 3.

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016 Analyse 21. december 216 Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere Af Nicolai Kaarsen, Kathrine Bonde og Laurids Leo Münier Den tidligere undervisningsminister bebudede,

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere