Udviklingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan 2008-2009"

Transkript

1 Udviklingsplan Den selvejende daginstitution Arveprinsesse Carolines Børneasyl 0-6 års integreret institution Hjarnøgade 9, 8000 Århus C Leder: Mette Langhein-Winther Kontor tlf.: leder-hjarnoegade@bu.aarhus.dk

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Der var engang en prinsesse...4 Præsentation og grundlag Dagtilbudsloven Udviklingsplaner Metode til planlægning, dokumentation og evaluering Opbygning af udviklingsplanen Præsentation af Arveprinsesse Carolines Børneasyl Arveprinsesse Carolines Børneasyl kendes på: Arveprinsessens ånd Legens betydning...10 Værdier, læring og pædagogik Værdier og mål Vores vision Vores pædagogik Menneskesyn Vægt på de bløde værdier Retningslinier i Hjarnøgade Læringsbegreb...15 Effektmål for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Evalueringspraksis Relationsskemaer Dokumentation Læring og udvikling Sproglig udvikling (Handleplan + læreplanstema iht. 8) Alsidig personlig udvikling (læreplanstema iht. 8) Sociale kompetencer (læreplanstema iht. 8) Naturen og naturfænomener (læreplanstema iht 8) Kulturelle udtryksformer og værdier (læreplanstema iht 8) Sundhed og trivsel Bevægelse (handleplan for bevægelse) Mad og måltider (handleplan for mad og måltider) Rummelighed Forældreinddragelse Forældresamarbejdet i dagligdagen Forældredeltagelse i bestyrelsen...33 Strukturelle rammer Ledelse Personale Organisation Drift...36 Kommunikation Intern kommunikation (børn, forældre, personale) Kommunikation i netværk...38 Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 2 af 50

3 Ekstern kommunikation (forvaltning, politisk, tværmagistratslige / områdesamarbejdet)...38 Aktuelle indsatsområder Områdets indsatsområder (ROYE) Overgangen fra Arveprinsessen til skole Egne indsatsområder (ROYE) Overgange i Hjarnøgade Konflikthåndtering...43 Bilag Årskalender En dag i Hjarnøgade Institutionen i tal...49 Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 3 af 50

4 Der var engang en prinsesse Engang for mange, mange år siden (faktisk mere end 170) levede der en prinsesse med navnet Caroline. Hun var ikke blot prinsesse, hun var nemlig arveprinsesse. Hun var gift med Ferdinand, der var chef for dragonregimentet i Århus. Ferdinand var lidt af en skidt karl; han kunne godt lide spil og fremmede damer, så det brugte han mange af sine penge på. Men heldigvis havde Caroline sine egne penge - og andre interesser. Hun syntes, det var en god idé at bruge nogle af pengene på, at små børn kunne have det godt, mens deres forældre var på arbejde. Den 22. november 1836 åbnede Arveprinsesse Carolines Børneasyl og blev dermed Danmarks anden daginstitution. Der var kun 17 børn indmeldt i lokalerne på Frue Kirkerist, en adresse vi ikke kender i nutidens Århus. Asylmoderen, Madam Uth, skulle tage sig af børnene med en kærlighedsfuld og ægte kristelig moderhånd. På et tidspunkt var der indskrevet 80 børn, og set med vores nutidige øjne kan man betvivle, hvor stor en omsorg, der har været for det enkelte barn på trods af, at der på det tidspunkt tillige var ansat en medhjælper. Det daværende offentlige system var ikke som det, vi kender i dag, så asylets beståen var afhængig af gavmilde borgeres velvilje. I 1859 om- og udbygges asylet, så det bliver mere tidssvarende, i 1883 indlægges vand, og i 1914 kunne man tænde for det elektriske lys for første gang. Samtidig var børnene nu ikke længere henvist til et lokum i gården men kunne sætte sig på et nymodens wc. I disse år udviklede byen sig med stormskridt. Den før så lyse og venlige placering på Frue Kirkerist var nu pga. naboernes nybyggeri blevet både mørk og trist. Så behovet for nye lokaler var presserende. For første gang viser kommunen sin velvillighed og forærer Asylet en 1064 kvadratmeter stor grund på hjørnet af Samsøgade og Hjarnøgade. Lokalerne på Frue Kirkerist blev derfor i 1919 erstattet af et fint nyt hus i Hjarnøgade - dengang var det næsten på landet! Den 15. februar 2005 slog vi dørene op for et totalt renoveret hus. Samtidig med renoveringen fik vi en ny status som integreret institution. Vi er nu et helt hus med 40 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn og en pædagogik der bygger på leg og venskaber. Hvorvidt Arveprinsesse Caroline levede lykkeligt til sine dages ende, vides ikke med sikkerhed, men en ting er helt sikker: Arveprinsesse Carolines Børneasyl, lever i bedste velgående! Arveprinsesse Carolines Børneasyl er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Århus Kommune. I vedtægterne står der i 2 stk. 2: Arveprinsesse Carolines Børneasyls formål er i samarbejde med forældrene at skabe et miljø der supplerer hjemmets opdragelse og udvikler børnene til åbne og selvstændige mennesker, der har forståelse for og accept af andres forskelligheder. Arveprinsesse Carolines Børneasyl skal fremme børnenes kreativitet, give dem mulighed for at udforske de nære omgivelser og naturen samt deltage i praktiske gøremål. Gennem aktivitet og leg skal børnene tilbydes fysiske udfoldelsesmuligheder under hensyntagen til deres forskellige aldersog udviklingstrin. Arveprinsesse Carolines Børneasyl skal medvirke til at give børnene forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen. I 1836 er Asylmoderens instrukser i 1. At danne en tilstand, hvor den barnlige natur, overladt til sin egen uskyldighed og ledet af en kærlighedsfuld og ægte kristelig moderhånd. I 5 står der følgende. Bestyrerinden tog sig af børnenes renlighed og deres mad. Hun skulle påse, at de om morgenen blev afleveret rene og ordentlige både på krop og i klæder, og at de havde den fornødne mad med. I 8 står. Det hørte til asylmoderens opgaver at vinde børnenes agtelse og kærlighed, så at Asylet blev dem et rart opholdssted. Hun skulle derfor omgås dem med megen sindighed, Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 4 af 50

5 godmodighed og venlighed, men dog stadig søge at forbinde leg og munterhed med den fornødne alvor og bestemthed. Deres lege måtte ikke udarte til vildhed og usædelighed. I 12 og 13 pålægges bestyrerinden at lære sig hver enkelt barns karakter at kende og derefter ved alle lejligheder søge at holde dem til sandhed, dyd, sædelighed, retfærdighed, agtelse for andens ejendom, velvilje mod hinanden indbyrdes, i det hele taget bestræbe sig for hos dem at uddanne et ægte fromt og kristeligt sindelag. I disciplinære spørgsmål skulle hun altid først søge i det gode men med alvor og bestemthed, at tvinge sin vilje igennem. Lod det sig ikke gøre, måtte hun gribe til straf, men aldrig korporlig. Hun måtte afsondre ulydige fra de andre, nægte dem deltagelse i legen eller give dem en anmærkning i protokollen. Ved Arveprinsesse Carolines besøg i Asylet i maj 1837, var Asylet bestrøet med blomster og asyllokalet behængt med grønt og forsynet med et transparent, hvorpå var malet det høje pars navne, omslyngede af en krans, oven over var en krone og under kronen ordene: For ly og værn, som barnet fandt, Velsignes Caroline, Ferdinand. Kronen over Arveprinsesse Carolines Børneasyl sammen med den prægede marmorplade som findes i huset, er det eneste tilbage fra Asylets start på Frue Kirkerist Alt i mange år Her asylet står, Af en talrig flok med tak benyttet. Aldrig det forgå! Længe end det stå, Plejet af din hånd og huldt beskyttet. I 1965 blev skrevet om Arveprinsesse Carolines Børneasyl: Børnene leger her stadig, men uden tanke på det venlig ly, som bliver dem tilbudt, eller på hvorledes de bør forholde sig, fordi man er så god imod dem. De er her bare som de også har været her dengang. I dag i år 2008 leger børnene her stadig - og Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 5 af 50

6 Præsentation og grundlag Arveprinsesse Carolines Børneasyl er en selvejende daginstitution, med 52 børn i alderen 0-6 år. Institutionen drives i henhold til driftsoverenskomst med Århus Kommune. Vi arbejder under dagtilbudsloven, der giver de overordnede retningslinier for arbejdet med 0-6 årige børn i daginstitutioner. Dertil er vi gennem driftsoverenskomsten forpligtet til at efterleve de retningslinier for Børn og Unge, der er vedtaget af Århus Kommunes byråd. 1.1 Dagtilbudsloven Dagtilbudslovens 8 omhandler de læreplanstemaer, som indgår i denne udviklingsplan: 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling., 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener, 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. 1.2 Udviklingsplaner I Århus Kommune har Børn- og Unge (0-18 år) sin egen magistrat. Magistraten har udformet en udviklingsplan for hele området, der skal udmøntes i 13 områdeudviklingsplaner og en række lokale udviklingsplaner, heriblandt denne for Arveprinsesse Carolines Børneasyl. Udviklingsplanen er dokumentation for den decentrale udmøntning af Børn- og Unges visioner. Da Arveprinsesse Carolines Børneasyl er en selvejende daginstitution med kun en afdeling, er konkretisering af målene, planlægningen og de pædagogiske processer en integreret del af udviklingsplanen Metode til planlægning, dokumentation og evaluering Fra er vi overgået fra den hidtidige virksomhedsplan og pædagogiske læreplaner til nu at arbejde med en lokal udviklingsplan som redskab til planlægning, dokumentation og evaluering. Det indebærer, at vi tager udgangspunkt i Århus Kommunes virksomhedsmodel i denne udviklingsplan og derfor har benyttet ROYE modellen til at beskrive vores pædagogiske arbejde. ROYE modellen er tænkt som et redskab for ledelse, udvikling, dialog og vidensdeling. Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 6 af 50

7 ROYE modellen (figur 1) skaber overblik og kan bruges som styringsmodel derved, at den både er et planlægningsværktøj som kan anvendes i den pædagogiske praksis og et værktøj til evaluering og dokumentation. I udviklingsplanerne inddrager vi både de hidtidige elementer fra virksomhedsplanen og de pædagogiske læreplaner. Dertil kommer en styrkelse af vores dokumentation og mulighed for at vurdere effekten af vores indsats. Figur 1: I skematisk form kan ROYE modellen se sådan ud: Skemaet bruger vi i hverdagen og har det siddende i et ringbind på personalestuen, hvor vi kan udskifte sider i takt med, at årstiderne skifter og der sker ændringer i sammensætningen af børnegruppen og dermed også børnenes ønsker og behov. Det vil sige, at de konkrete tilpasninger til den givne børnegruppe og særlige forhold i lokalområdet (af skiftende karakter) vil afspejles i de skemaer som personalegruppen løbende arbejder med. 1.3 Opbygning af udviklingsplanen I dette afsnit beskriver vi, hvordan vi har opbygget udviklingsplanen. Sammenhængen mellem de enkelte elementer illustreres i figur 2 Figur 2: skematisk fremstilling af samspillet mellem de elementer, der indgår i udviklingsplanen Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 7 af 50

8 Kapitel 1 er en præsentation af Arveprinsesse Carolines Børneasyl og de ydre vilkår vi er underlagt. Kapitlet indeholder konkrete fakta om, hvem vi er og hvilket grundlag vi arbejder på. I kapitel 2 præsenteres vores værdier og målsætninger, og vi fortæller om vores lærings- og udviklingsforståelse. Kapitel 3 beskriver hvordan vi arbejder med de 4 effektmål, som Århus Kommune har formuleret for Børn og Unge Magistraten. Disse fire overordnede mål er: Læring og udvikling Sundhed og trivsel Rummelighed Forældresamarbejde Læring og udvikling bliver beskrevet gennem lovgivningens krav til læreplanstemaer: Sproglig udvikling Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Det 6. læreplanstema om krop og bevægelse beskriver vi sammen med det strategiske mål for sundhed og trivsel, hvor også mad og måltider inddrages. Der beskriver vi også vores handleplan for bevægelse samt handleplan for mad og måltider, der er to af de aktuelle indsatsområder, hvor vi i år skal have særlig fokus. Da sproglig udvikling foruden at være et læreplanstema også er udpeget til at være et aktuelt indsatsområde, har vi valgt at inddrage vores handlingsplan for sprog under strategien for Læring og udvikling. Rummelighed og de særlige indsatser vi gør for udsatte børn. Rummelighed for os er også at gøre plads til det enkelte barn og dennes behov. For eksempel har nogle børn brug for faste pladser når vi spiser, hvor andre ikke har. Enkelte børn venter og går sidst i garderoben, da vores graderobe er meget stor og kan være svær at rumme. Regler og retningslinier er individuelle for børnene. Der tages ligeledes individuelle hensyn i forhold til antallet af forældresamtaler. Forældreinddragelse er et nøglepunkt for Arveprinsesse Carolines Børneasyl som selvejende institution og vi har gennem den seneste brugerundersøgelse foretaget af Århus Kommune konstateret at det er et område, hvor vi gør det rigtig godt. Vores afsnit herom i udviklingsplanen er delt i to: Samarbejde med forældrene i hverdagen om det enkelte barn Forældrenes betydning i bestyrelsesarbejdet Institutionen er ligeså meget forældrenes som børnenes og personalet. Forældrene kalder institutionen for Café Hjarnøgade da der altid er kaffe på kanden, og de føler sig velkommen. I kapitel 4 beskriver vi vores strukturelle rammer. Det vil sige, hvordan vores aktuelle situation er med hensyn Ledelse, personale, organisation og drift. I kapitlet beskriver vi også vores prioriteringer og hvad vi gør for at udnytte vores ressourcer optimalt. Punkterne beskrives kortfattet fordi de kun skal illustrere de overordnede betingelser vi fungerer under. Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 8 af 50

9 Kapitel 5 om kommunikation anser vi for yderst vigtig, da det er herigennem vi synliggør vores arbejde. Når vi er åbne om, hvad vi gør og hvorfor, opnår vi at få respons både internt og eksternt. Det mener vi er et værdifuldt bidrag til den fortsatte udvikling af institutionen. Kapitel 6 omhandler vores arbejdet med overgange både ved start i Arveprinsesse Carolines Børneasyl og ved overgangen mellem vuggestue og børnehave og endelig overgangen til skole. Dertil har vi et afsnit om konfliktløsning, som også er et område vi arbejder målrettet med. 1.4 Præsentation af Arveprinsesse Carolines Børneasyl Vi er 52 glade børn og 10 ligeså glade voksne! Personalegruppen består af seks pædagoger: Mette (Leder), Bente (Souschef), Lone, Elsebeth, Jesper og Charlotte. Tre medhjælpere: Stine, Morten og Sissel. Lene laver mad til os alle fire gange om ugen. Midtbyen - Stort gammelt hus Institutionen har til huse i Ø-gadekvarteret. Vi er naboer til Samsøgade skole og ligger midt mellem Botanisk have og Universitets parken. Vi har bussen lige ved døren, hvilket gør at vi på 20 min. er i Marselisborg skoven Vi har til huse i en gammel villa fra 1919, et hus, der emmer af miljø og atmosfære. Vuggestuebørnene har deres egen base. Børnehavebørnene kan færdes frit i hele huset. Vores struktur er meget åben det kræver et stort fælles ansvar, men det giver en dagligdag der gør både børn og voksne glade Arveprinsesse Carolines Børneasyl kendes på: Fri struktur og leg: Huset er funktionsopdelt. Børnene har stor indflydelse/medbestemmelse på deres dag. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og derfor er der ikke 2 børn der bliver behandlet ens. Dem der ikke magter det, får begrænsninger Hos os bliver grænserne sat overfor individer- ikke alle. Barnet har ret til at melde sig ud af fællesskabet for en enkelt dag. Mærke sig selv. Vi griber dagen. Fri struktur betyder også at dagen ikke ligger fast, er vejret godt bruges hele dagen ude. Er der personale nok, laves der en spontan tur. Kost: Vi har fuld kostordning (dog en madpakke med om mandagen) som delvis er forældre finansieret. Vi vægter fællesskabet omkring det fællesmåltid, hvor der er fokus på den gode stemning, der tales og lyttes til hinanden. Udeliv: Vi er meget ude selvom pladsen er trang. Vi har en legeplads der udfordrer børnene motorisk. Vi spiser ofte ude året rundt. Der laves bålmad, snittes med dolk, hugges med økse, vi saver og hamrer. Omsorg/venskaber: Jeg er god nok jeg må gerne være mig selv. Jeg bliver set og hørt. Vi vil have det godt med hinanden. Have respekt for hinanden. Frihed under ansvar retten til at sige nej. Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 9 af 50

10 Hygge: Vi kan godt lide hjemlig stemning og hygge. Vi starter dagen med fællesmorgenbord, som både er for børn/forældre og personale. Forældrene er altid velkomne i Arveprinsesse Carolines Børneasyl. Er det ikke kaffe på kanden kan de altid sætte noget over. Vi vil have det godt og rart med hinanden Arveprinsessens ånd Arveprinsessens ånd lever i bedste velgående, den kan ikke beskrives den skal opleves, mærkes og fornemmes. Fællesrummet er et kapitel for sig. Dels er det her, der er morgenbord - en blid start på dagen og snak om stort og småt. Dels er det husets hjerte og dermed lig med tryghed for børnene - der er, næsten altid, en voksen. Selv om vores hus er stort og børnene leger i alle kroge, føler vi, at vi har fingeren på pulsen med hensyn til børnenes velbefindende. Vi iagttager og fortæller vores oplevelser med børnene videre til de andre voksne. Her i Hjarnøgade hænger vi os ikke så meget i, hvad klokken er - i hvert fald ikke om morgenen. Når vi sidder der og snakker rundt om morgenbordet, så er det forældre-/børnekontakten, der er i højsædet. Måden, vi taler til hinanden på; hvordan kan det være, at vi griner så meget og synger? Har vi da aldrig problemer? Vi er ikke altid enige, men så snakker vi om det og indgår kompromiser. Vi har en humoristisk indgangsvinkel til tilværelsen uden at miste fodfæstet, synes vi, og det gør uvægerligt mange ting nemmere og sjovere Legens betydning Her i institutionen prioriterer vi legen højt, da vi betragter legen som den vigtigste aktivitet for barnets personlighedsudvikling. De udvikler deres evne til fordybelse og koncentration samtidig med, at de bruger og udvikler deres sprog og motorik. I legen kan børnene bearbejde indtryk og oplevelser og udvikle deres identitet ved at afprøve forskellige roller. Legene afspejler oftest den virkelighed, som børnene befinder sig i. De kan blive inspireret af egne oplevelser, af de voksnes hverdag, af fjernsyn, computerspil, film og reklamer. Vi ser dog også stadig de gamle lege : far, mor og børn; fangeleg; bygge hule; lege med biler/togbane og klodser. Vi respekterer børnenes lege og det, der interesserer dem. Vi forsøger at give dem tid ved at afbryde deres leg så lidt som muligt. Ved at indgå i forskellige lege udvikler børnene sociale kompetencer. De lærer at kunne sætte sig ind i andres følelser, at kunne sætte sig selv til side og acceptere andres idéer samt at kunne gå på kompromis og derved udvikle forhandlingsevnen. I børnenes legegrupper vil der altid være et hierarki. Det er vigtigt for barnet at kunne finde og acceptere sin rolle i gruppen. Det er samtidig vigtigt for barnet at få troen på, at dets idéer er lige så gode som andres, da børn med en god fantasi og en god forhandlingsevne er højt værdsatte af de andre børn. Disse sociale kompetencer er grundlæggende for at kunne fungere i de fællesskaber, som vi mennesker skal være en del af livet igennem. I det daglige er det vigtigt for børnene med udfordringer, der kan give succesoplevelser. Barnet kan så sige: Jeg er god til.. og kan mærke, at det har overskredet sine grænser ved at turde noget. Det er en god oplevelse at blive stolt og glad for det, man kan. F.eks. når barnet har klaret udfordringen ved at kravle op af skovens stejleste skrænt, at stå deroppe med stoltheden malet i ansigtet, en halv meter højere og kunne sige: "Jeg turde! Jeg er skide god!" Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 10 af 50

11 Eller stoltheden og glæden ved at: kunne tisse på wc et første gang kunne cykle på tohjulet cykel deltage i et teaterstykke tegne det første menneske turde klatre op på klatrestativet mærke jeg har en bedste ven kunne tage tøj på selv at vinke/sige farvel uden hjælp Barndommens gade, hvor venskabet gror, er nu flyttet ind i institutionen. Hjarnøgade har fået en central betydning. Det er her, børnene knytter deres første venskaber og sociale relationer opstår. Vores åbne struktur giver mulighed for at knytte venskaber blandt alle husets børn. Der er mulighed for at vælge de børn, man fungerer bedst sammen med, og efterhånden vil mange af børnene finde en bedste ven. De fysiske rammer bliver udnyttet optimalt, og det giver plads til leg i alle kroge f.eks. under trappen. Legen foregår i små og store grupper, hvor børnene har mulighed for at være i fred for de voksne. Det er i orden, at en gruppe børn ikke vil have flere med i deres leg, men afgørende at det siges på en ordentlig måde. Når barnet har fundet sine gode venner, hører vi dem ofte sige: Skal vi lege sammen? Må jeg komme med dig hjem? Vi spørger min mor og far, når de kommer. Du må godt spise aftensmad hos mig. Vi kan bare ringe. Så må du komme hjem til mig en anden dag. Vi oplever næsten dagligt, at et barn går med et andet barn hjem. Nogle gange er det aftalt på forhånd, og andre gange ringer forældrene til hinanden herfra. Vores rolle i forhold til legen er at inspirere, iagttage og støtte børnene. Vi skal være gode til at iagttage, hvad der sker i legen og i børnenes måde at være sammen på. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at det ikke altid er de samme, som bliver holdt udenfor. Det er vigtigt at støtte, hjælpe og skubbe på, hvor det er nødvendigt - evt. gennem en voksenstyret aktivitet. Det, som er vigtigt for os som voksne, er at være til stede, at være én, man kan stole på og få hjælp af, når man har brug for det. Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 11 af 50

12 Værdier, læring og pædagogik 1.5 Værdier og mål Som selvejende daginstitution har vi vores eget værdigrundlag, der vedtages af bestyrelsen og danner udgangspunkt for det pædagogiske arbejde. I sammenhæng hermed bygger vi også på de værdier, der gælder for Århus Kommune: Troværdighed, engagement og respekt Vores vision At have et hus, hvor det er fantasien og mulighederne, der styrer hverdagen og ikke vanen og begrænsningerne. Hvor de voksne er engagerede, livfulde og nærværende, så vi kan motivere og inspirere hinanden. Det er store krav at stille men samtidig en forudsætning for, at vores ånd kan leve videre, og vi kan vokse sammen. At forældre og personale forholder sig åbent, direkte og positivt til hinanden, samt at dialog er nøgleordet. Vi håber, at Hjarnøgade vil forblive et hus med ideer og visioner, hvor nytænkning og fleksibilitet blomstrer. Vores mål for de kommende år: Vi skal som personalegruppe blive bedre til at formidle og dokumentere vores arbejde, så andre får en dybere forståelse for værdien af børns opvækstvilkår og vores arbejdsbetingelser. Vi glæder os til fortsat at have en god institution hvor det er pragtfuldt at være - både når man er 0 eller 50 år gammel. 1.6 Vores pædagogik De vigtigste opgaver, vi som pædagoger har, er at se og forstå det enkelte barn, at lære det at knytte venskaber, samt at give tid og plads og rum for udvikling. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og styrker dets udvikling gennem at give barnet udfordrende succesoplevelser. Vores mål er at lære barnet at: udtrykke sine følelser sige til og fra løse konflikter være en del af fællesskabet kunne samarbejde tænke selv respektere forskelligheder jeg er god nok - jeg må gerne være mig selv At ruste dem til overgange Vi vil ved hjælp af eksempler fra vores hverdag prøve at synliggøre vores pædagogiske holdninger og overvejelser: Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 12 af 50

13 En mild efterårsdag er vi på vej på legepladsen. Rikke på fem år spørger: "Hvad skal jeg have på ud på legepladsen?" Voksen: "Badedragt og gummistøvler!" Rikke: "Nej da!!" Voksen: "Hvad tror du selv?" Rikke: "Jakke og sko." Voksen: "God idé, prøv med det, så kan du mærke efter, om det er det rigtige, når du kommer derud. Vi prøver at få børnene til selv at vurdere og tænke i de enkelte situationer, selvfølgelig med hjælp og støtte fra os. I denne situation blev humoren brugt til at udfordre barnet. Hun løb grinende på legepladsen iført jakke og sko. Sif på fire år sidder og græder i garderoben. En voksen kommer hen til hende, tager hende på skødet og giver hende et lille kram Det er vigtigt, at Sif mærker, at hun er ok, også når hun er sur, gal og ked af det. Den voksne opfordrer Sif til at fortælle, hvad hun er ked af - er det svært for hende, hjælpes hun på vej. Emma, to år, er i musikrummet og danser på scenen sammen med tre ældre piger. Emma efterligner de store pigers dans og selvom Emma "fylder" lidt meget på scenen danser de andre uden om hende. Emma spejler sig i de store piger og føler samhørighed. De giver Emma rum til udfoldelse - de tager hensyn. Den første tid Pia er i Hjarnøgade, har hun svært ved at tage kontakt til en voksen for at få hjælp til at vinke til sin mor og far. Det er helt tydeligt, at Pia har brug for vores hjælp, så vi spørger, om vi skal gå med hende ud til vinkevinduet. Det vil hun meget gerne have, og vi vinker sammen. Efter en periode vurderer vi, at Pia har brug for nogle udfordringer, og vi skubber på i samarbejde med forældrene. Nu skal hun selv bede om hjælp hos en voksen eller evt. selv gå ud for at vinke. Det er meget svært for Pia i starten, men vi er hele tiden iagttagende og på sidelinjen klar til at støtte hende. Efter en periode på ca. 14 dage giver Pia udtryk for, at det er dejligt selv at kunne vælge, om hun vil vinke selv eller sammen med en voksen. Dette er et eksempel på, hvordan vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og støtter det. Barnet får oplevelsen: Jeg er god, jeg kan selv! Vi har de sidste par måneder mærket en ændring i de ældste drenges adfærd. De er hårde ved hinanden, kører på hinanden, lukker hinanden ude af legen. De konkurrerer med hinanden hele tiden, det handler meget om mig selv og meget lidt om gruppen. Dette vil vi arbejde med bl.a. på vores ture ud af huset. Vi vil give drengene oplevelsen af at skulle fungere i en homogen gruppe med en bestemt gruppe voksne. Vi vil lave aktiviteter, hvor det at skulle overholde de sociale spilleregler er nødvendigt for at være med i legen. Det er også nødvendigt at kunne overholde vedtagne regler og forhandle om, hvordan en fælles opgave skal løses. Ved forhandling er det vigtigt at kunne give udtryk for egen mening og stadig lytte til andre, men også at kunne indgå et kompromis. Det vil handle om samarbejde og tillid til hinanden. Børnene vil få en kollektiv besked og skal kunne handle ud fra den. Vi vil give dem små opgaver, som skal løses ved fælles hjælp og i små grupper. Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 13 af 50

14 Ovenstående er uddrag af et brev til forældrene. Efter ca. en måned havde vi møde med forældrene til de implicerede børn. Her gav forældrene udtryk for, at de kunne mærke en stor forandring. Børnene talte nu som oftest positivt om hinanden og deres liv i Hjarnøgade. Vi oplevede, at vi med en aktiv pædagogisk indsats i forhold til en bestemt gruppe børn kunne åbne børnenes øjne for de forskelligheder, der er med til at styrke fællesskabet i deres gruppe Menneskesyn Vi betragter det enkelte individ som unikt. Hvert individ har værdi i sig selv - vi har alle værdi, fordi du er dig, og jeg er mig. Vi har respekt for det enkelte individ og mener, der skal være plads til forskellighed. Vi tror på, at alle mennesker fødes med et grundlæggende behov for at føle sig værdifulde for de mennesker, de holder af. Vi tror ikke, mennesket kan eksistere uden sociale relationer. Vi har brug for hinanden for at kunne eksistere optimalt og for at kunne udvikle os. Vi har brug for andres omsorg, og vi har brug for kontakt og respons fra vores nære. Vi tror på, at alle mennesker som udgangspunkt er født med noget godt i sig. At vi er født som positive væsner, der har evne og lyst til at indgå i relationer med andre. For at kunne udvikle os i relation til hinanden har vi brug for plads, tid og rum - sådan en hverdag forsøger vi at give hinanden i Hjarnøgade. Giv børnene ret Til at lege og lære At drømme og forme Leve og være. Kun der, hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Vægt på de bløde værdier Hvordan defineres en blød værdi? Der er ligeså mange bud på det, som der er mennesker til, og det er svært at beskrive, fordi bløde værdier er usynlige og luftige. Et eksempel: Vi har lige spist vores mad og alle mand er i garderoben og skal have tøj og sko på, så vi kan komme på legepladsen. Nogle børn klarer det meste selv, nogle skal have meget hjælp, og nogle er meget langsomme og vil faktisk helst blive inde. Det ved vi som voksne, og giver de langsomme tid til at sidde og være de sidste med det resultat, at der bliver snakket og hygget lidt mere om de børn. I stedet for kunne vi skynde på børnene fra starten, måske råbe højt og opnå en stresset og irriterende stemning i garderoben. Det handler om tid og respekt for, at vi ikke er ens. Bløde værdier handler om at blive set, læst og forstået. Det kræver, at vi som voksne er opmærksomme og nærværende, at vi respekterer børnenes følelser og giver lov til at vise dem. Vi bruger meget tid på bare at være, at give og få knus og kram, at snakke med børnene om, hvad de oplever, og at svare på alt det, børnene vil have svar på! Og vi bruger meget tid på at gøre vores Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 14 af 50

15 gode intentioner synlige, så de ikke bare er et punkt på vores hjemmeside! F.eks. bruger vi gerne fire timer på at lave bål, bage fladbrød og med velbehag spise dem bagefter Retningslinier i Hjarnøgade Vi har ikke ret mange regler, da regler ofte er til for at blive brudt. Det er svært eller nærmest umuligt at lave regler, som skal gælde for 52 børn og ti voksne. Det ville betyde, at vi voksne skulle være politibetjente. Er det f.eks. rimeligt, at alle 52 børn ikke må have legetøj med, fordi tre - fire børn ikke kan finde ud af at have legetøj med? Eller er det rimeligt, at der er en regel, der siger, at der kun må være fire børn i puderummet, fordi vi på et tidspunkt har oplevet, at fire børn ikke kunne finde ud af at være i puderummet alene? Nej, det mener vi ikke. Derfor forholder vi os til det enkelte barn, til os selv og til den konkrete situation. Det svar eller den reaktion, vi giver i en konkret situation, er personlig, reel og helhjertet. Børnene må gerne opleve, at de voksne er forskellige, og at vores grænser forandres. De regler, vi har, er elastiske: en regel kan gælde i dag, men måske ikke i morgen, for reglerne er afhængige af tid, sted og situation. Vores udgangspunkt er, at vi opfører os ordentligt over for hinanden. De faste regler, vi har, er sikkerhedsregler: i trafikken, på legepladsen og i huset. 1.7 Læringsbegreb Forudsætningerne for et godt børneliv i Arveprinsessese Carolines Børneasyl er at lege og lære, vokse og være. Et barn der har det godt og er i balance med sig selv kan ikke undgå læring. Læring er at kunne identificere en forskel, at kunne noget i dag man ikke kunne i går. Udforske sig selv, andre og omverdenen for derigennem at opnå forståelse. Læring er tæt forbundet med dannelse socialisering - udvikling - forandring Læring er: At lege At udvikle sig At lade sig inspirere At turde At vise vilje og stædighed At reflektere At være nysgerrig At skabe sig sit eget liv At kende sig selv At udvikle sig i samspil med andre Læringens igangsætter Indefra: Barnet lærer gennem legen via egen aktivitet, egne oplevelser og undersøgelser. Udefra: Læringen sker i spontant opståede situationer og ved planlagte aktiviteter og oplevelser. Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 15 af 50

16 Børns læring sker i samspil med andre og i de fysiske og psykiske rammer hverdagslivet danner. Læring er en livslang proces, alt hvad vi erfarer, foretager os, drømmer om, læser, hører eller ser i vores liv, præger os i mere eller mindre grad. Barnets læring er en kontinuerlig proces, som foregår, i de sociale relationer barnet indgår i. I samspillet mellem barnet og dets omgivelser, som barnets egen psykiske og fysiske tilegnelses-, forandrings- og udviklingsproces. I denne proces tilegner barnet sig øget viden, erfaringer og færdigheder. Vi lærer og udvikler os alle, måden det sker på er individuelt betinget og der er stor forskel på læringsudbyttet, alt efter hvem vi er og hvilken alder vi har. Den vellykkede læring eksisterer, men er usynlig fordi den lykkes. Samvirke Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 16 af 50

17 Effektmål for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Vores formål udmøntes blandt andet gennem de overordnede mål opstillet af Børn- og Unge i Århus Kommune. Kommunen ønsker at kunne vurdere effekten af vores indsats indenfor: Læring og udvikling; Rummelighed; Trivsel og sundhed samt Forældreinddragelse. Vores mål og opgaver indenfor læring og udvikling struktureres i væsentlig grad af dagtilbudslovens krav om inddragelse af læreplanstemaer. Rummelighed nævnes ofte i forbindelse med udsatte børn. Vores pædagogik er inkluderende overfor alle børn, derfor beskriver vi ikke særlige tiltag for hvert enkelt tema. I udgangspunktet kan vi rumme alle børn. De særlige hensyn der kan være nødvendigt, for at sikre inklusion af udsatte børn, handler om at gøre børnene i stand til at deltage ligeværdigt i de daglige aktiviteter. Rummeligheden beskrives i et selvstændigt afsnit, hvor vi redegør for vores indsats på området. Sundhed og trivsel kan betragtes fra mange synsvinkler. Generelt mener vi at vores samlede pædagogiske indsats er med til at skabe trivsel. I øjeblikket har vi valgt at fokusere på henholdsvis mad og måltider samt bevægelse som de indsatsområder, hvor vi øger opmærksomheden omkring børnenes sundhed og trivsel. Forældreinddragelsen er et af de mest centrale punkter overhovedet i en selvejende daginstitution som Arveprinsesse Carolines Børneasyl. Hjarnøgade ledes reelt af en bestyrelse med et flertal af forældre, hvilket sikre en høj grad af forældreinddragelse på alle niveauer. I praksis er det dog sådan at den daglige ledelse er uddelegeret til institutionens leder. Bestyrelsen kan træffe beslutninger om principper for daginstitutionens arbejde og principper for anvendelse af en budgetramme, der som minimum svarer til institutionens rådighedsbeløb og endelig har forældrebestyrelsen indstillingsret ved ansættelse af fast personale. Institutionsbestyrelsens sammensætning besluttes af den selvejende institution som, inden for lovens rammer, selv afgør, hvilken kompetence der skal tillægges institutionsbestyrelsen. 1.8 Evalueringspraksis Vi vil løbende se på det enkelte barn og finde ud af om barnet trives - tovholderen har det overordnede ansvar for, at barnet udvikler sig inden for de enkelte kompetenceområder. Sideløbende vil vi afholde forældresamtaler, kaffemøder og tage den lille, men vigtige, samtale i hverdagen når behovet opstår. Vi bruger også tid på relationsskemaet på personalemødet hver tredje måned. I oktober måned tages vores dokumentation op til evaluering og i februar evaluerer vi vores læreplan gør vi det vi siger vi gør? Hvert år til maj gennemgår vi læreplanen med nye eksempler samt nyt fokusområde. I april vil den gamle læreplan blive evalueret af bestyrelsen og i juni vil de ligeledes gennemgå den nye læreplan. Bestyrelsen vil være en del af den endelige godkendelse af læreplanen inden august. Når dokumentationen bliver taget ned, bliver den sat ind i en mappe, hvor man skriver hvilke kompetenceområder billedet repræsenterer - dette vil indgå i evalueringen af vore læreplan. Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 17 af 50

18 1.8.1 Relationsskemaer Med den åbne struktur, vi har valgt, er det vigtigt for os at vide, at vi kommer rundt om alle børn. Som et rigtig godt og brugbart materiale bruger vi et relationsskema; et redskab, der hjælper os med at sikre en god og gensidig kontakt børn og voksne imellem, og at ingen er gemt eller glemt. Det er vigtigt at udvikle børnenes tilknytnings evne, som er en forudsætning for at kunne indgå og fungere i tætte relationer. Relationsskemaet bruger vi til at sætte det enkelte barn i fokus og til at finde ud af, om barnet fungerer optimalt eller har brug for hjælp og støtte. Sammenholdt med vores daglige snak med og om børnene er relationsskemaerne en betydningsfuld metode til at få et overblik over børnenes trivsel. Skemaet består af alle børnenes navne og udfyldes på den måde, at hver af de voksne kan/må give hvert barn én af følgende farver: RØD SORT BLÅ GRØN De børn, der går ind i dig med træsko på; de børn du giver privilegier; de børn du forstår og holder af. De børn, der bringer dit pis i kog ; de børn du bliver mere vred på, end situationen tillader; de børn, du ikke forstår. De børn, der ikke kontakter dig; de børn, du ikke kontakter. De børn, du har en udmærket kontakt med, men som er ikke helt røde. Når vi en sjælden gang oplever, at næsten alle har givet det samme barn blå farve, flytter vi meget bevidst fokus over på det pågældende barn. Som oftest viser det sig, at det at flytte fokus er nok til at relationerne ændrer sig. Hvis ikke kan det blive nødvendigt at inddrage nogle af vores samarbejdspartnere: Forældrene, f.eks. en talepædagog, skolepsykologisk rådgivning eller andre. Hvis et barn har fået sort farve er det et barn der straks bliver et OBS barn, dvs. at barnet tages op på de efterfølgende personalemøder og følges tæt og evt. handlingsplan sættes i værk. Hver tredje måned har vi skemaet som fast punkt på vores personalemøde. Vi har fundet ud af, at det er en vældig god måde at komme rundt om alle børnene på. Selvom vi ikke er så begejstrede for faste strukturer som skemaer, er netop relationsskemaet meget brugbart hos os Dokumentation Vi bruger mange former for dokumentation så som: Billeder af børnene i dagligdagen, citater/dagens kommentar Børnenes egne tegninger, udklip, oplevelser og fortællinger De små historier i bogen ved pulten om dagens/ugens begivenheder Vores daglige snakke med forældrene Iagttagelse og observation Hjarnøposten Vi vil opfordre forældrene til at lave barnets kuffert hjemme, og vil løbende lægge barnets billeder og tegninger ned i barnets rum. Et glad barn er også dokumentation på at barnet har det godt. Vi ønsker ikke dokumentation for dokumentationens skyld men dokumentation med et formål; eks. at dokumentere første sommerdag, en ny legegruppe, en sjov situation, båldag eller de små øjeblikke f.eks. den første gang man erfarer kvaliteten af en ven, der skubber bag på cyklen Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 18 af 50

19 Vi ønsker at udskifte eller flytte dokumentation, når den ikke er relevant mere. 1.9 Læring og udvikling I Arveprinsesse Carolines Børneasyl arbejder vi med læring og udvikling i henhold til de 6 læreplanstemaer, der er fastlagt i dagtilbudsloven 8. Læreplanernes temaer er udformet på baggrund af den virkelighed, børnene indgår i og som er karakteristisk for netop vores område og vores institution. Vi er en by institution med en meget lille legeplads, men til trods for det, har vi et meget veludviklet udeliv. Vi har bålplads, udendørs snitteog træværksted som bliver brugt så godt som dagligt. Vi har mange velfungerende børn, enkelte tosprogede og få børn med særlige behov. Som før nævnt er vores institution funktions opdelt med mange små kroge til at lege i Sproglig udvikling (Handleplan + læreplanstema iht. 8) Indsatsområde: Handleplan for sproglig udvikling Sammenhæng/årsag til valg: Sprog forbindes som regel med talesprog og skriftsprog, men sprog er også kropsprog, billedsprog og tegnsprog. Gennem disse sprog kan barnet udtrykke tanker, følelser og behov og forstå andres. Gennem sproget lærer barnet at forstå verdenen og sig selv og sproget er afgørende for tilegnelsen af ny viden. Effekt: Hvad skal barnet lærer mens det er i institutionen? Vi arbejder meget bevidst med sproget i Hjarnøgade også blandt de helt små. I det pædagogiske arbejde er det vigtigt at sproget er tilpasset det enkelte barns alder og udviklingstrin. Barnet skal, gennem forståelse og anerkendelse, udvikle sproget så det kan give udtryk for egne følelser og behov. Sproget skal give barnet mulighed for at indgå i sociale sammenhæng og finde sin plads i fællesskabet. 0-3 år Det skal lære at tale og forstå dansk. Følge en instruktion som f.eks. læg klodser i en kasse. Finde den genstand som angives f.eks. hvad tegner man med. At udpege dagligdags genstande. Barnet skal lære at give udtryk for egne tanker og meninger, følelser og behov, at argumenterer og at træffe valg. Barnets lyst til at lege med sproget og lyde skal styrkes. Barnet skal styrkes i lysten til at kommunikere. Viser interesse når der læses i billedbøger. Interesseret i at lege med ord og lyde. Viser interesse i at være med i sanglege. Bruge 2 3 ords sætninger. Stille spørgsmål f.eks. ved hjælp af intonation eller spørgeord. 3-6 år Det skal lære at tale og forstå dansk. En omgangstone der viser respekt for andre mennesker skal udvikles. Barnet skal lære at give udtryk for egne tanker og meninger, følelser og behov, at argumentere og at træffe valg. Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 19 af 50

20 Barnets lyst til at lege med sproget skal styrkes. Barnet skal styrkes i lysten til at kommunikere. Barnet skal have opnået en vis interesse i tegn, symboler, tal og bogstaver. Ydelse: Hvordan styrker vi disse sider hos barnet? 0-3 år Vi taler med barnet og ikke til barnet. Vi er nærværende og aktiv lyttende. I dagligdagen taler vi meget om, hvad der skal ske, hvad vi laver, hvad forskellige ting skal bruges til. Vi taler med barnet om, hvad det har oplevet. Vi leger med sproget, vi læser, synger, laver rim og tossede historier. Vi leger med forskellige lyde, for at opøve barnets lyst og evne til at skelne og identificere disse. Vi taler om størrelse, form og farve på de ting vi ser og mærker. Vi pludrer og snakker med barnet i forbindelse med skiftning og putte situationen. Vi leger forskellige lege, spil og sanglege. Der er altid adgang til mange forskellige slags bøger og spil. Vi sætter ord på alt hvad vi gør. Vi giver indirekte udtalekorrektion, det vil sige at vi ikke retter barnet, men siger ordet korrekt. 3-6 år Vi taler med barnet og ikke til barnet. Vi er nærværende og aktiv lyttende. I dagligdagen taler vi meget om, hvad der skal ske, hvad vi laver, hvad forskellige ting skal bruges til. Vi taler med barnet om, hvad det har oplevet, barnets tanker og drømme. Vi leger med sproget, vi læser, synger, laver rim og tossede historier. Vi leger med forskellige lyde, for at opøve barnets lyst og evne til at skelne og identificere disse. Vi taler om størrelse, form og farve på de ting vi ser og mærker. Barnet får mulighed for at lege med skriftsprog, at skrive navn på tegninger, at skrive lister, at skrive og tegne historier. Vi leger forskellige lege og spil, der kræver at man udtrykker sig både verbalt og nonverbalt Der er altid adgang til mange forskellige slags bøger og spil. Vi giver indirekte udtalekorrektion, det vil sige at vi ikke retter barnet, men siger ordet korrekt. Børn med særlige behov og brug for ekstra sproglig stimulering og støtte: Vi har her i børnehaven børn, der har brug for ekstra støtte til deres sproglige udvikling. I de daglige aktiviteter er vi derfor også særligt opmærksomme på de børn. De har brug for ekstra vejledning og opmuntring. Særlige tiltag: Vi har børn, der en gang ugentligt sammen med en pædagog får ekstra sproglig støtte. Her bruges sprogkasser og bøger, der egentligt er beregnet på vuggestueniveau, for at disse børn tilegner sig helt almindelige dagligdags ord. Vi er endvidere opmærksomme på, at de børn i det daglige får ekstra sproglig stimulering i form af højtlæsning og benævnelse af alle de gøremål, der knytter sig til børnehave livet. Ovenfor beskrevne tiltag. Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 20 af 50

21 Vi vil forsøge at lave individuelle mål og handleplaner for hvert enkelt barn Organisation: Vi samarbejder med talepædagog, sprogvejleder og forældre. Vi har en pædagog som tager sig af alt sprog screening og følger udviklingen i sprog arbejdet tæt. Ressourcer: Alle pædagoger har et højt fagligt niveau vedrørende børns sprogudvikling. Vi har en fælles sprogvejleder sammen med fem andre selvejende institutioner. Sprogvejlederen har i flere omgange været i praktik hos os i forbindelse med sin uddannelse. De større børn skulle lærer tal og bogstaver, samt regning (herunder hovedregning), stavning og læsning. Så vidt muligt blev undervisningen, når en naturlig lejlighed bød sig, afbrudt af sang. Fra Arveprinsesse Carolines Børne Asyls anno 1836 Eks. Fra 0-3 år Monica (engelsk/dansk sproget pige) begynder i vuggestuen. Når hendes forældre gik om morgenen sagde hun Bay Bay. En måned efter siger de andre vuggestuebørn Bay Bay når deres forældre går. Men Monica siger Hej Hej Vores køkkendame kommer et smut ind i vuggestuen uden mad. Men børnene råber glad MAD til hende. Eks. Fra 3-6 år Brüan en to sproget dreng 3,6 år. hvis sprogudvikling består af enkelte ord og lyde - ingen sammenhængende sætninger eller flere sammensatte ord. Brüan kommer løbende ind fra legepladsen iklædt flyverdragt og råber: tis! kommer nu Charlotte, den voksne spørger om hun skal hjælpe og Brüan svarer ja, de løber sammen ud på toilettet. Vi spørger tit i løbet af hverdagen om børnene skal på toilettet for at tisse. Når et barn gør os opmærksomme på at han/hun er færdige på toilettet, siger vi ofte Jeg kommer nu! Hos drengen er der sket en sproglig kobling af det at skulle tisse og det at komme nu. Derfor den formulering tis, kommer nu, hvilket giver udtryk for jeg skal tisse, og det skal gå hurtigt. Drengen udvikler sit sprog gennem imitation og vi styrker ham i hans sprogforståelse ved at sige skal du skynde dig på toilettet så kommer jeg og hjælper dig. En pige på fem har fået fjernet mandler. Hendes stemme er blevet noget lysere end før. Hendes veninde har bemærket det og siger: hvorfor er din stemme så underlig?.. Pigen svarer: det er fordi jeg har fået fjernet nødder Eks. Fra vuggestuen Der sidder to drenge på knap to år og kigger i en bog sammen med en voksen. De snakker om hvad Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 21 af 50

22 de ser og nævner dyrenes navne og lyde. F.eks. siger det ene barn: se, en gis den voksne svarer: Ja, det er en gris Alsidig personlig udvikling (læreplanstema iht. 8) Indsatsområde: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng/årsag til valg: En god tro på sig selv og eget værd er vigtigt at have med sig. Det er medvirkende til bedre at kunne bære hverdagens små og lidt større nederlag. Det giver mod på at komme igen og måske prøve nye strategier. Her er det vigtigt, at barnet føler sig set og forstået af de voksne; og at de voksne ser og støtter de initiativer, hvert enkelt barn tager. At kunne sætte grænser og respektere andres er vigtige redskaber i dagligdagen. At stå ved sine egne grænser kræver mod og styrke. At respektere andres grænser handler om at have empati og forståelse for, at det kan være forskelligt, hvor hvert enkelt barns grænser er. I store sociale sammenhænge kan der dog være situationer, hvor det enkelte barns grænser må bearbejdes. F. eks. har man legetøj med her i børnehaven, skal man låne det ud til alle; og vi vil ikke acceptere, at man kan købe sig til visse legekammerater. At kunne vise omsorg og udtrykke egne behov. Det er umuligt at være velfungerende i en stor social sammenhæng uden at kunne vise alderssvarende omsorg for andre er der eksempelvis et barn, der har slået sig, er det ikke acceptabelt at grine, men man giver selv omsorg eller henter en voksen. Det er vigtigt at kunne give udtryk for sine egne behov og følelser og ikke altid stille sig bagerst i rækken. At turde tage stilling, være motiveret og vedholdende. Det er vigtigt for os, at der her er plads til at sige, hvad man gerne vil og ikke vil. Børns og voksnes motivation i dagligdagen og i de fastlagte aktiviteter er vigtig for alles trivsel og et godt børnehave liv. At indgå i det sociale fællesskab. Det vigtigste for os at fremme her i børnehaven er de sociale relationer. Udviklingen af det enkelte menneske sker i den relation, man har til andre mennesker. Det kan selvfølgelig være begrænsende med de hensyn, man skal tage til andre, men på den anden side kan man ikke kan begå sig i verden uden at kunne tage de hensyn. Vi støtter det enkelte barns individuelle udvikling, men man bliver ikke en individuel person uden at være en del af fællesskabet Effekt: Mål At samværet udvikler barnets selvværd. Barnet udvikler selvstændighed og kan tage initiativer. At hver enkelt føler sig som en betydningsfuld del af fællesskabet. Tegn Vi holder øje med: Det enkelte barns trivsel. Det enkelte barns tro på sig selv. Om barnet tager initiativer. Om barnet kan koncentrere sig. Om barnet viser omsorg for andre. Om der er glæde og glimt i øjet. Evaluering Tiltagene og det enkelte barn diskuteres løbende på personalemøder. Vi bruger Relationsskemaer til løbende at kigge på det enkelte barns tilhørsforhold og trivsel i Udviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl Side 22 af 50

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling. Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Lidt om os og dagligdagen.

Lidt om os og dagligdagen. April 2011 Lidt om os og dagligdagen. Høgevængets børneinstitution er en sammenlagt institution som består af 2 bygninger der er bygget samtidigt og fremstår som sammenbygget med indgange ca. 20 meter

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave. På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Arveprinsesse Carolines Børneasyl

Arveprinsesse Carolines Børneasyl Beskrivelse af Det selvejende dagtilbud Arveprinsesse Carolines Børneasyl 0-6 års integreret institution Hjarnøgade 9, 8000 Århus C Leder: Mette Langhein-Winther tlf.: 8713-8044 E-mail: mlw@aarhus.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Din tilfredshed med institutionen

Din tilfredshed med institutionen Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsudvikling

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk læreplan Hyllinge Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS KUNDBY BØRNEHUS INTEGRERET DAGINSTITUTION TRØNNINGEVEJ 11 B-C, KUNDBY, 4520 SVINNINGE KONTOR 72 36 72 10 BØRNEHAVE 72 36 76 13 FRITTER 72 36 76 18 DAGPLEJEN 72 36 76 16 E-MAIL: KUNDBYBOERNEHUS@HOLB.DK

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan 2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...

Læs mere

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE 2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN. Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal alle dagtilbud arbejde med pædagogiske læreplaner. De pædagogiske læreplaner skal beskrive institutionens praksis og mål for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner. For

Pædagogiske Læreplaner. For Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune Bilag 1. Pædagogiske Læreplaner For 2014-2017 Indledning: I Nordbakkens Børnehus danner De pædagogiske lærerplaner grundlag for tilrettelæggelsen af det daglige pædagogiske

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne

Læs mere

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan for vuggestuen Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.

Læs mere

Barnets alsidige personlighedsudvikling.

Barnets alsidige personlighedsudvikling. Barnets alsidige personlighedsudvikling. At barnet udvikler kompetencer, så det kan indgå i sociale fællesskaber, og at barnet oplever sig som en værdifuld deltager i de sociale og kulturelle fællesskaber.

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere