VELKOMMEN til SPIRETOPPEN

Transkript

1

2 VELKOMMEN til SPIRETOPPEN LINDE ALLE Vanløse Telefon: E-post: Åbningstid: man-tors fre Antal børn: 13 vuggestuebørn 44 børnehavebørn Leder: VIVI GUTFELT Institutionsnummer: Hjemmeside: Bydel: Vanløse Børnehuset Spiretoppen åbnede 1. august 1996 i et ombygget snedkerværksted. Da institutionen ikke oprindeligt er bygget til daginstitution, har vi utraditionelle lokaler i flere niveauer. Det skaber ekstra rum og giver mange udfoldelsesmuligheder for børn og personale. Legepladsen er i forhold til antallet af børn ikke stor, men hvert et hjørne er udnyttet og gennemtænkt, så børnene både kan udfolde sig fysisk og har mulighed for at lege i mindre grupper. Vores legeplads fremtræder som en naturlegeplads, der er grøn og børnevenlig med forskellige udfordringer til både små og store. Spiretoppen er en selvejende institution med en institutionsbestyrelse, som i samarbejde med personalet drøfter spørgsmål, der vedrører økonomi, drift, ansættelsesforhold og pædagogik. Nøglebegreberne her i Spiretoppen er: Den tætte kontakt, omsorgen og samværet med børnene. Hverdagen her i Spiretoppen er tryg og afslappet med mulighed for kreative udfoldelser, hvor det enkelte barn både individuelt og i samspil med gruppen får stimuleret sine almene behov og udvikling. Her i Spiretoppen har børnene mulighed for at udvikle sig emotionelt, socialt, intellektuelt, motorisk og sprogligt, hvor personalet tilbyder dem optimale vilkår for at lege og bruge deres fantasi. Vores pædagogiske mål, holdninger og indhold i hverdagen kan læses i institutionens pædagogiske læreplan eller uddybes ved samtale med personalet. I Spiretoppen lægger vi vægt på, at her er en hyggelig og positiv atmosfære, hvor alle børn og voksne kender hinanden, og hvor børn og forældre føler sig velkomne. Det er altid muligt efter forudgående telefonisk aftale at komme på besøg her i Spiretoppen. 1

3 Indholdsfortegnelse: VELKOMMEN til SPIRETOPPEN... 1 Indholdsfortegnelse:... 2 Indledning:... 3 Hverdagen i Børnehuset Spiretoppen:... 4 Retningslinier der overordnet arbejdes ud fra:... 5 Læringssyn i Børnehuset Spiretoppen:... 7 Udgangspunkt for Pædagogiske principper:... 8 Pædagogiske principper og mål:... 9 Inklusion og indsats i forhold til børn med særlige behov: Børnemiljø: Overgang fra Radisestuen til børnehave: Overgang fra børnehave til skole og fritidshjem: Dokumentation af hverdagen ud fra de 6 temaer i den pædagogiske læreplan: Evaluering af årene : Udgangspunkt for valg af fokuspunkt og arbejdsmetode : Områder vi vil sætte særligt fokus på i : Begrundelse for valg af fokuspunkter: Fokuspunkter opsat i skema: Traditioner for årets arrangementer: Planlagte Aktiviteter 2015: Lukkedage 2015:

4 Indledning: Nu sidder du med Børnehuset Spiretoppens pædagogiske læreplan for Et dokument som forhåbentlig vil føre dig ind i hverdagen med al dens mangfoldighed. Det er en politisk beslutning, at alle daginstitutioner skal udarbejde en 2 årig pædagogisk læreplan og derfor skal der hvert andet år laves en plan for de følgende års pædagogiske visioner, mål og daglige praksis samt evaluering af foregående år. Pædagogisk læreplan er et vigtigt arbejds- og styringsredskab for personalet og en information til forældre og andre interesserede om hverdagen her i Spiretoppen. Samtidig er den en tilbagemelding til institutionsbestyrelsen og forvaltningen om kvalitetsudviklingen her i Børnehuset Spiretoppen. Pædagogisk læreplan bygger ud over den lovmæssige forpligtigelse også i høj grad på personalets pædagogiske teoretiske viden, uddannelse og menneskesyn samt praktiske erfaringer fra oplevelser via børn og voksnes samvær her i Børnehuset. Læreplanen er blevet til i hverdagens samvær og aktiviteter, dialog og ud fra pædagogiske diskussioner på personalemøder i Den personlige og faglige refleksion, hvor vi har taget stilling til, hvad der skal bevares og hvad der skal revideres, er gået forud for udarbejdelsen af denne læreplan Vi har spurgt os selv: Hvilke udfordringer er der for vores børn / Børnehuset Spiretoppen nu og hvilke mål skal vi sætte? Ud fra svarene på dette spørgsmål har vi fundet de værdier, som vi lægger vægt på og som vi foreløbig vil bygge på ud fra den børnegruppe, vi har ved indgangen til år 2015 samt hvad vi allerede nu er bekendt med at kunne forvente i den kommende tid.. Vores pædagogiske mål og holdning til hverdagen for både små og store bygger på institutionens grundlæggende pædagogiske principper og er derfor langt hen ad vejen de samme, som de forrige år. Men selvfølgelig vil praksis ændre sig og udvikles, hvilket sker gennem den handling og adfærd, vi som personale har i vores samspil med børnene. Det er personalets håb, at du efter læsningen vil komme til at opleve, at virkeligheden minder om vores beskrivelser og intentioner, men at den indeholder mange flere facetter end beskrevet på de kommende sider. Vi har valgt at afslutte læreplanen med et afsnit, hvor vi beskriver årets traditioner. På personalemøde den 19. januar 2015 har personalet i fællesskab opsamlet, gennemgået og står alle inde for indholdet af Børnehuset Spiretoppens pædagogiske læreplan. Vi er således også forpligtet til at handle ud fra og i overensstemmelse med indholdet i læreplanen. Pædagogisk læreplan som helhed er drøftet af institutionsbestyrelsen på møde den 28. januar

5 Hverdagen i Børnehuset Spiretoppen: Børnehuset beboes af 13 Radisebørn i alderen 0 3 år samt 2 x 22 børn i alderen 3 6 år på Gulerods- og Grønærtestuen.Børnetallet kan variere i perioder. På stuerne er 3 faste voksne tilknyttet børnegruppen. Stuen er børnenes base, og de voksne har deres opmærksomhed og tilknytning til stuens egne børn. For os er der ingen tvivl om, at de nære relationer og tilknytning til en fast børnegruppe og faste voksne er af stor betydning for børnene og i lige så høj grad deres forældre. Det er vigtigt med et godt forældrepartnerskab, så man på trods af forskelligheder er helt tryg og afklaret med hinanden og at vi i fællesskab får skabt helhed i barnets hverdag. Som personale finder vi det væsentligt at bibeholde og udvikle de kvaliteter, der er ved henholdsvis vuggestue- og børnehavepædagogik. Vi mener, at det er hensigtsmæssigt at fastholde aldersopdelte ( 0-3 år og 3-6 år) grupper en del af dagen og at det på nogle tidspunkter er hensigtsmæssigt at aldersintegrere børnene eller have åbne stuer for børnehavegrupperne. Personalet opnår megen erfaring med barnets udviklingsniveauer og kan arbejde mere kvalificeret med det enkelte barn og børnegruppen på stuen, når aldersspredningen er mindre. Men det uddannede personale har et helhedssyn på alle børnenes liv og udvikling, som er det grundlæggende for det pædagogiske arbejde med 0 6 års børn her i Børnehuset. Hverdagen i Børnehuset skal så vidt muligt være hyggelig og afslappet med muligheder for kreativ udfoldelse, hvor det enkelte barn både individuelt og i samspil med gruppen får stimuleret sine almene behov og udvikling, hvilket sker gennem alle vores daglige aktiviteter og muligheder for forskellig leg. Personalet er vejledere for det enkelte barn og hele børnegruppen i flok, og det er os, der som voksne er ansvarlige for, at hverdagen her i Børnehuset har det indhold, den atmosfære og de udfordringer, som er med til at fremme ovenstående. Ved at vi skaber gode og trygge rammer her i Børnehuset, får børnene tillid til de voksne og oplever, at de kan stole på os og at vi holder af at være sammen med dem. På baggrund af vores faglighed og pædagogiske uddannelse samt vores arbejdserfaring mener vi, at vi kan give børnene et godt institutionsliv med et dagligt udviklende indhold. Det er vores pligt at have øje på børnenes behov og hjælpe dem til de opgaver, de står overfor. Børnene skal primært have lov at lege og opleve sig selv med fordybelser i lege og samvær med kammerater på forskellige alderstrin, fordi de herigennem udvikler deres fantasi, kreativitet og får bearbejdet mange oplevelser. Børnegruppens alder og sammensætning ændrer sig i løbet af året. Vi vil være opmærksom på det enkelte barn og hele gruppens behov og handle ud fra disse. Derfor diskuterer vi på personalemøder løbende børnegruppens sammensætning, børnenes trivsel og udvikling samt tager vort nuværende helt aktuelle arbejde op, så vi løbende kan holde os ajour med, at arbejdsformen passer til børnenes behov. Vi vil bl.a. gennem vore aktiviteter med børnene og vores måde at omgås børnene på, sørge for at de får mulighed for at udvikle sig emotionelt, socialt, intellektuelt, motorisk og sprogligt samt at vi som personale tilbyder dem optimale vilkår for at lege og bruge deres fantasi. I det hele taget ønsker vi at åbne børnenes øjne for deres omverden både menneskeligt og kulturelt - og den frie natur, hvor det er vores opgave at give dem mange positive oplevelser og kreative erfaringer. Samlet kan siges, at vi her i Børnehuset skal åbne muligheder for, at børnene gennem samvær med hinanden får skabt forståelse og mening i deres liv. Med denne ballast fra de første 0-6 år af deres liv håber vi, at børnene vil være i stand til at klare hverdagen alene såvel som i større sammenhænge senere i livet. 4

6 Retningslinier der overordnet arbejdes ud fra: I Bekendtgørelse af lov om dag-fritids og klubtilbud til børn og unge = Dagtilbudsloven fastslås det, som en kvalitativ formålsbestemmelse for børns ophold i dagtilbud - at daginstitutionen skal sætte fokus på børns trivsel i et udviklingsfremmende børnemiljø Personalet skal i samarbejde med forældrene give børnene omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse af sociale og praktiske færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og samvær og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Daginstitutionen skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi og kreativitet samt give barnet rum til leg, fysisk udfoldelse, samvær og muligheder for udforskning af omgivelserne. Vi skal også give børnene muligheder for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i et forpligtende samvær. De understregede ord er alle områder, vi som pædagogisk personale understøtter hos børnene og her i Spiretoppen betragter som vores målsætning og pædagogiske principper og praktiserer ud fra. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune: I efteråret 2012 besluttede Børne-og Ungeforvaltningen 6 pejlemærker, hvor der skal sættes fokus på den pædagogiske kvalitet, som skal implementeres som en del af daginstitutionernes arbejde: Sociale relationer (Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag) Inklusion og fællesskab (Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab) Sprogindsatsen (Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog) Forældrepartnerskab (Indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns udvikling og trivsel) Sammenhænge og overgange (Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv) Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (Valg af konkret metode til at arbejde systematisk og reflekteret.) Sammen-hæng Overgange Refleksion Praksis Metode Sociale relationer Pejle mærker Forældre partner skab Inklusion fællesskab Sprog-indsats 5

7 Lov om Pædagogiske læreplaner: Lov om pædagogiske læreplaner blev allerede vedtaget i august Det var formålet fra politisk side at sætte øget fokus på børns læring i dagtilbud. Læreplanen skal udarbejdes under hensyn til lokale forhold, fysiske muligheder samt børnegruppens sammensætning og forudsætninger. Der skal udarbejdes en læreplan for aldersgruppen ½ - 2 år og en anden for aldersgruppen 3 6 år. Integrerede institutioner kan udarbejde en samlet læreplan, der tager hensyn til de to aldersgrupper. Loven har fastlagt seks bindende indholdstemaer for arbejdet med børns læring Barnets alsidige personlige udvikling Sociale Kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Sociale Kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling Sprog Krop og bevægelse Pædagogisk Læreplan Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Det er et krav, at alle læreplanens områder løbende inddrages og der sættes særligt fokus på et område.den pædagogiske læreplan skal udarbejdes og evalueres hvert andet år samt at arbejdet med et børnemiljø-perspektiv skal være indarbejdet i læreplanen. Der skal ligeledes arbejdes med sprogvurdering og indsats hos børn, hvor det findes nødvendigt. Institutionens formål i Børnehuset Spiretoppens vedtægter: I de gældende vedtægter for Børnehuset fra 1996 er skrevet således: "Børnehuset Spiretoppens formål er at tilbyde dagpasning for børn i alderen 0-6 år. Formålet er endvidere at give børnene en tryg hverdag med mulighed for kreativ udfoldelse, hvor det enkelte barn både individuelt og i samspil med gruppen får stimuleret sine almene behov og udvikling. - Dette i tæt samarbejde med forældrene. Denne overordnede formålsparagraf er personalet også forpligtet til at arbejde indenfor, men vi har både pædagogisk og metodemæssigt frihed til, hvordan den skal udmøntes i praksis. 6

8 Læringssyn i Børnehuset Spiretoppen: Som samlet personalegruppe, der dagligt omgås alle børnene i førskolealderen har vi valgt vores læringssyn fælles for denne aldersgruppe. Hverdagens indhold med den pædagogiske læreplan er udformet for de 0-6 årige børn. Her i Børnehuset Spiretoppen skal vi skabe en kultur, hvor børnene lærer om deres krop, om det talte og skrevne sprog, om materialer og deres substans, om naturen, om de praktiske funktioner, om omsorg for dem selv og andre, om sociale samspil, om menneskelige følelser og reaktioner og om at bevare og udvikle lysten og evnen til at lære. Børn lærer hele livet, gennem samvær med forældre, andre børn, nære voksne og perifere voksne. Ved iagttagelse, ved at lytte, ved at efterligne og eksperimentere, som ofte foregår i leg tager de verden til sig samtidig med at de påvirker den. Børn lærer, når de føler sig trygge og værdsatte og når de er motiverede og i følelsesmæssig balance. Børn har brug for opmærksomhed fra voksne, der ser, accepterer og værdsætter dem. Her i Børnehuset er det personalet, som kender barnet og tør stille de relevante krav og udfordringer, og som kan rumme barnet med alle dets styrker og svagheder. Børn lærer ved at være sammen med troværdige voksne. De har brug for voksne (pædagogisk personale), der kan handle fagligt og professionelt, som i handling og ord er til at stole på og som viser børnene respekt. Børn har brug for voksne som forbilleder, som de kan efterligne og få inspiration og holdninger fra og som kan hjælpe dem til at foretage egne valg. Børn lærer, når de er i følelsesmæssig balance. Derfor har børn brug for voksne, som hjælper dem med at få rede på egne og andres følelser og hjælper dem med at bruge denne viden på en konstruktiv måde i alle de sociale sammenhænge, de indgår i. Det er bl.a. gennem samvær med os som pædagogisk personale, at børnene udvikler deres selvværd. Selvværd er fundament for trivsel og udvikling. Børn lærer bedst, når de er aktive og finder det, de beskæftiger sig med meningsfuldt. Opslugt af gøremålet suger de til sig og bearbejder og anvender automatisk nyt lærestof. Vi finder det betydningsfuldt, at børn i barndommen på det ubevidste plan lejrer positive oplevelser via denne fordybelse og fascination. Her i Børnehuset skal der skabes mulighed for, at børnene får lov til at opleve selvskabte og børneorganiserede legeforløb såvel som voksenorganiserede forløb, der er intense og fyldt med dynamik. Legen er barnets dominerende virksomhed. Når børn leger, er det en del af deres måde at forholde sig til verden på. Børn kan slet ikke lade være med at lege. I legen forsøger de bl.a at beherske kroppen, sproget, fantasierne og følelserne. Gennem leg forvandler børn deres virketrang, nysgerrighed og stræben til en kulturform, som udvikler kundskaber, færdigheder og kompetencer. Legen fremmer barnets alsidige udvikling og det er i legen barnet afprøver sine kompetencer og tilegner sig en del af barndommens vigtigste næring.. Læring finder også sted i hverdagssituationer og gennem børnenes egne aktiviteter. Hverdagens leg og aktiviteter betragter vi som liv og læring. Uden leg og aktivitet intet liv, ingen udvikling og ingen læring! 7

9 Udgangspunkt for Pædagogiske principper: Børnene tilbringer mange timer dagligt her i Børnehuset. Her lever de en stor del af deres barndom, og her lærer de, udvikler sig og gør deres erfaringer. Det er her, de forsøger at erobre verden i deres søgen efter at skabe mening om og forståelse af det, der foregår, og her gør de deres helt egne oplevelser samt personlige og følelsesmæssige erfaringer. Derfor er der ingen tvivl om, at nøglebegrebet her i Børnehuset er og altid skal være: Den tætte kontakt, omsorgen og samværet med børnene. Børnehuset er et sted, som er børnenes, hvor de producerer en væsentlig række af deres barndomsbilleder og udtryk. Men det er også vores arbejdsplads, hvor personalet næsten dagligt møder til mere eller mindre definerede arbejdsopgaver, rutiner og normer. Gennem samarbejde og kommunikation udvikler den enkelte medarbejder sig fagligt og personligt i et arbejdsfællesskab. Det kan udtrykkes således: Vores egen læring finder sted i voksenhøjde, mens vi befinder os i børnehøjde. I personalets job og dagligdag er ærlighed og tillid nøgleord for et godt samarbejde. Det gør vi gennem vores holdninger og adfærd. - Ikke nødvendigvis ved at være 100% enige, men ved at tale sammen som kollegaer og udnytte vores forskellige ressourcer samt være i dialog med forældrene. Der skal være dialog mellem forældre og personale. Der skal lyttes til forældrenes behov og ønsker for deres barns institutionsliv, og så vidt det er muligt og rimeligt, skal disse behov og ønsker tilgodeses. Dialogen mellem forældre og personale skal være præget af gensidig respekt. I forhold til deres alder og udvikling, opfattes og behandles børnene som selvstændige væsener med tanker og følelser, som skal respekteres og indfries i det omfang, det er realistisk og lader sig gøre. Med udgangspunkt i barnets behov skal forholdet mellem børn og voksne baseres på en tovejskommunikation, men børnene ved godt, at det er de voksne, der i sidste ende bestemmer. I praksis skal der være en klar sammenhæng mellem det, vi siger, og det vi gør, altså at ord hænger sammen med handling, og at denne praksis kan genkendes og overskues af børnene. Medbestemmelse handler om at skabe dialog i hverdagen mellem børn og voksne. Det er gennem lytning, aktiv deltagelse og forståelse, at medbestemmelse får indhold og betydning. Personalet skal give rum og mulighed for, at de enkelte børn kan udøve denne demokratiske ret til medbestemmelse samtidig med, at personalet bevarer det egentlige ansvar for samværet. I en atmosfære af tryghed, varme, glæde og omsorg skal børnenes behov for samvær, udfordringer og mangeartede oplevelser tilgodeses, så de bliver i stand til at håndtere og løse de udfordringer og konflikter, som de vil møde i dagligdagen. Børn der trives er kendetegnet ved at være glade, sunde og aktive børn. Hverdagen i Børnehuset er tilrettelagt ud fra de lovbestemte grundlag, vores overordnende målsætning, læringssyn og pædagogiske mål samt årets fokuspunkter og ikke mindst almindelig sund fornuft. 8

10 Pædagogiske principper og mål: Personalet her i Spiretoppen får indsigt i og forståelse for børnenes udvikling og trivsel ved kontakten med det enkelte barn, men også i det samspil hvori barnet indgår med de andre børn og os voksne. Alle de alderssvarende muligheder, udfordringer og tilbud, der præsenteres i hverdagen, er for at tilgodese det enkelte barns, men også hele den samlede børnegruppes, behov og udvikling. Børn oplever konkret, nærværende, følelsesmæssigt og personligt. Det vil vi gerne involvere os i, så vores pædagogiske principper og mål for børn i alderen 0 6 år er i stikord beskrevet: - Børnene skal føle sig velkomne og betydningsfulde, når vi siger goddag samt når vi siger farvel. - Gruppesamvær og fællesskab, hvor børnene er værdifulde deltagere i et socialt fællesskab. - Nærværende voksne, så børnene oplever tryghed og tillid - Opdeling både i mindre grupper og i større sammenhænge. - Fysiske aktiviteter inde som ude, hvor kroppen aktiveres og glæden ved bevægelse opleves. - Kreative aktiviteter med tegning og maling og kunstneriske tilbud. - Mulighed for fred til at sidde i egne tanker når de f.eks lægger puslespil eller kigger i en bog - Sproglige aktiviteter med sang, rim og remser - Højtlæsning med nærkontakt, sprogstimulering og sanseindtryk (Vi har en læsepolitik) - Oplevelser her i Børnehuset, nærmiljøet og på længere ture med kulturelle traditioner. - Færden i naturen som rum for udforskning, interesse og viden om naturens liv og naturfænomener. - Faste daglige rutiner/rammer. - Tæt kontakt, sjov og humor. - Plads til leg og leg og mere leg. Som personale med professionel kompetence udfører vi et personligt engageret arbejde både på indhold og proces, hvor vi synliggør og reflekterer over vores faglige arbejde til gavn for børn og forældre. Vi vil altid gerne fortælle om vores daglige arbejde og oplevelser med børnene samt stille vores viden og erfaring til rådighed. Vi skal inddrage forældrene i hverdagens oplevelser med børnene og have dialog og samarbejde om deres børn. Der skal også være plads til hyggesnak med forældrene. Men i hverdagen kan det forekomme, at vi bliver afbrudt, da vores primære opmærksomhed skal være henvendt til børnene. Praksis for de pædagogiske principper er nærmere beskrevet i afsnittet om: - Hverdagen side 4 - Inklusion og indsats i forhold til børn med særlige behov side 10 - Børnemiljø side 11 - Overgange side 12 - Dokumentation med eksempler fra de 6 temaer i pædagogisk læreplan side 13 - Traditioner for årets arrangementer side 30 9

11 Inklusion og indsats i forhold til børn med særlige behov: Specialreformen er et udviklingsprojekt i Københavns Kommune, der skal udvikle kvaliteten af kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov Med reformen ønskes det at styrke almenområdet, så vi i højere grad end i dag kan inkludere børn med særlige behov i daginstitutionen. Det er målet, at langt flere børn fremover kan være en del af fællesskabet i kommunens almindelige folkeskoler og institutioner og dermed få de bedste muligheder for at trives og udvikle sig. Herved vil man med specialreformen fremme den enkeltes mulighed for at lette sin daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Dette skal praktiseres og inkluderes ud i daginstitutionerne, så der skabes gode opvækstbetingelser for alle børn og unge. Ifølge Børne og Ungdomsforvaltningen er definitionen på inklusion: En vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. I de senere år er der blevet stillet større og større krav til de pædagogiske medarbejdere om at inkludere flere børn med særlige behov i Børnehuset. Som pædagog i vuggestue og børnehave kan vi opleve at stå over for store udfordringer med at gribe inklusionsudfordringen an på den bedst mulige måde. I hverdagen oplever vi, at børn kan have forskellige vanskeligheder, som bevirker, at de har særlig behov for støtte. Det kan vise sig ved former for udviklings- og adfærdsproblemer, hvor barnet ikke naturligt glider ind i samspillet med de andre børn i gruppen. Personalet er altid forpligtiget til at være ekstra opmærksom på særlige udsatte børn og udarbejde en handleplan og tilrettelægge hverdagen, så disse børn får optimale muligheder for hjælp og støtte. En af måderne, som hjælp til udsatte børn, kan eksempelvis være, at personalet får flyttet fokus fra det enkelte barns mangler til det fællesskab, barnet indgår i. Det betegnes i fagsprog som inkluderende pædagogik, hvilket vi, som personale, er bevidste om at bruge i vores praksis. Det kan have en særlig betydning for integration af børn med anden etnisk baggrund end dansk, at de bliver inkluderet i den kultur, der er alment gældende for at være en betydningsfuld del af et fællesskab. Disse ofte tosprogede børn skal integreres, så de kan fungere med to kulturer og to sprog i hverdagen. Som fagpersoner skal vi være i stand til at anerkende og håndtere deres ret til at bevare identitetsbærende træk fra deres kulturbaggrund. Samtidig er det institutionens opgave at indføre børnene og deres forældre i Børnehusets hverdag og give dem almen viden og praksis om det danske samfund. Når Børnehuset modtager tosprogede børn og forældre, kræver det af og til en ekstra målrettet indsats. Der må arbejdes på at opnå den tillid i relation til den enkelte familie, som er nødvendig i samarbejdet omkring barnet. Den særlige pædagogiske opgave i forbindelse med tosprogede børns trivsel og udvikling består i at udvikle en pædagogik, der giver børnene mulighed for en tosproget og to-kulturel opvækst. Praksis for dette er individuelt for hvert barn og dets familie, så personalet ønsker ikke at præcisere en fælles handleplan for arbejdet med tosprogede børn, men arbejder ud fra ovenstående principper. Vi benytter screeningsskemaer og sprogkuffert samt hvis nødvendigt kommunens tilbud om at mødes i en sprog-stimulerings-gruppe med andre tosprogede børn. Ikke kun børn med specielle behov har krav på at være en del af et fællesskab. I Spiretoppen betragter personalet det som en vigtig opgave at skabe inkluderende lege og aktivitets miljøer, hvor alle børn har mulighed for at føle sig som og være aktive deltagere i fællesskabet. Vi lægger stor vægt på, at være et fælles Børnehus, hvor der skal skabes rum og plads til alle. 10

12 Børnemiljø: Den 1. juli 2006 vedtog regeringen at indføre en børnemiljølov. Formålet var at bidrage til, at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. Børnemiljøvurderingen var et redskab, der skulle bruges til at beskrive, vurdere og udvikle børnemiljøet. Den består af fire faser: Kortlægning- Beskrivelse Handle Opfølgning Vi skulle vurdere børnemiljøet i et børneperspektiv og i det omfang det er muligt under hensyntagen til børnenes alder og modenhed, skal børnenes oplevelse af børnemiljøet inddrages i hverdagen. I 2011 blev børnemiljøloven ændret. Der skal i førskole institutioner ikke længere udarbejdes skriftlig børnemiljøvurdering. Nu skal det integreres i det daglige arbejde. Fremover skal det indgå som en naturlig og integreret del af hverdagen, på hvilken måde det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø skaber trivsel for børnene. Formålet er, at gøre børnenes hverdag endnu bedre. Det vil stadig være naturligt, at spørge de større børn om, hvad de opfatter som godt børnemiljø. Hvilket kan f.eks. gøres ved børns egne foto eller børneinterview, som vi har praktiseret her i Børnehuset. Dette har vi intentioner om fortsat at gøre. Set ud fra den inkluderende pædagogik, som er beskrevet på foregående side 9, så er vores mål, at et godt børnemiljø skal ses på glade børn, der trives og udvikler sig. I Spiretoppen er det personalets vurdering, at udgangspunktet for et godt børnemiljø er: At de voksne viser nærvær og drager omsorg for børnene. Derfor bruger vi først og fremmest tid på reelt samvær med børnene. Et godt børnemiljø skal her i Spiretoppen kendes på: - En åben og positiv atmosfære. - Omsorg for hinanden - Nærværende voksne - Sociale relationer børn/børn og børn/voksne imellem - Venlig omgangstone og sprogbrug. - Følelsen af samhørighed og tilknytning til gruppen. - Udfordrende arealer på legepladsen - Sundheds- og sikkerhedsmæssige forsvarlige forhold - Kulturel rummelighed for børn med anden etnisk baggrund. - Forståelse for og accept af børn med en ikke alderssvarende udvikling. - Udnytte pladsen med plads til leg og fysiske aktiviteter med mobile møbler, hvor det er muligt - Mulighed for konstruktiv brug af legetøj og beskæftigelsesmaterialer. - Fysisk placering af legetøj og materialer i børnehøjde - Børnenes frirum for voksne - Æstetisk fremtoning med udsmykning af børnenes egne produkter Spiretoppen kan betragtes som børnenes arbejdsplads. Derfor finder personalet det betydningsfuldt, at børnene ud fra givne rammer er med til at præge huset, så det afspejler børnenes kreative skabelsesprocesser. 11

13 Overgang fra Radisestuen til børnehave: Børn, der går i vuggestue her på Radisestuen, er efter nye pladsanvisningsregler ikke nødvendigvis sikret plads i en af børnehavegrupperne. Personalets holdning er klart, at det er en fordel for det enkelte barn og forældrene at forblive her i Børnehuset indtil skolestart. Naturligvis kun hvis forældrene selv ønsker det. Derfor tilstræber vi at skaffe børnehaveplads til alle vores egne vuggestuebørn. Vi tilrettelægger tidspunktet for overgang fra vuggestue til børnehave ud fra barnets alder og udvikling, samtidig med, det så vidt muligt kan passe med at der er plads i en af børnehavegrupperne. Nogle børn slipper hurtigt den faste tilknytning til Radisestuen, mens andre i længere tid har behov for lige at kigge et smut forbi. I Børnehuset er de små Radiser vant til at være sammen med store børnehavebørn, derfor er det som regel internt en naturlig og glidende overgang at skifte fra vuggestue til børnehave. Tidligere vuggestuebørn må altid komme tilbage og hilse på deres gamle venner og voksne. Når børnehavegrupperne modtager udefrakommende vuggestue- eller dagplejebørn kommer barnet ofte på besøg en formiddag med nogle kammerater og deres kendte pædagog. Overgang fra børnehave til skole og fritidshjem: I år 2004 blev der politisk besluttet i Kbh. kommune, at der skulle sættes mere fokus på samarbejde mellem børnehaver og skole og fritidshjem. Følgende blev vedtaget: -At der omkring hver enkelt skoles indskrivningsteam etableres et lokalt samarbejde om børns overgang fra børnehave/ 4-ordning til skole/fritidshjem -At den afgivende institution har ansvar for at understøtte sårbare børns overgang til fritidsinstitution/skole ved under forudsætning af forældrenes accept- at overdrage informationer til modtagende institution/skole. Børnehuset har (hvilket ikke er enestående i Vanløse) børn, som skal gå på 6-7 forskellige skoler og lige så mange fritidshjem. Alene dette betyder, at vi umuligt kan etablere et tæt samarbejde med hver enkelt af dem, eftersom der ikke følger ekstra ressourcer med til dette udvidede samarbejde. Hvordan kan Børnehuset medvirke til at børnene får en god overgang til skole/ fritidshjem? I samarbejde med forældrene følger vi det enkelte barns trivsel og udvikling. For de fleste børns vedkommende er vi enige om at de trives og udvikles på en måde, så de er parat til at starte i skole. Alle forældre får i efteråret før skoleindskrivning tilbudt en samtale vedrørende deres barns skolestart. I november måned afholder vi et fælles møde for forældre til sommerens kommende skolebørn. Her fortæller personalet generelt om skoleparathed og forældrene får mulighed for at lufte deres tanker og bekymringer om at have et lille pus, der snart skal være et stort skolebarn. Spire-klub Når barnet har alder til at starte i skole den efterfølgende sommer, hører de til i vores storegruppe, -det gælder også dem, hvor der er tvivl om de skal starte i skole. Nu er den officielle skolestart det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. I løbet af deres sidste ½ år i børnehaven, laver vi forskellige aktiviteter for storegruppen, hvor formålet er at give dem nogle særlige oplevelser og udfordringer sammen, samtidig med at vi nemmere kan få øje på deres kompetencer og eventuelle områder, som vi og forældrene skal være mere opmærksomme på at støtte og udvikle. Sidst i marts skal de kommende skolebørn have en særlig spændende oplevelse med fælles aftenfest når Børnehuset har lukket og alle de andre børn, er gået hjem 12

14 Dokumentation af hverdagen ud fra de 6 temaer i den pædagogiske læreplan: Den pædagogiske læreplan indeholder temaer, som for personalet på mange måder indgår naturligt i hverdagen og vores pædagogiske arbejde.. Gennem året aftaler pædagogerne handleplaner, hvor i læreplanens mål og indhold indgår i hverdagen. Det omhandler som tidligere nævnt: 1. Barnets alsidige personlige udvikling, 2.Sociale Kompetencer, 3.Sprog, 4.Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener og 6.Kulturelle udtryksformer og værdier Det er vores hensigt med nedenstående eksempler fra praksis, at dokumentere, hvordan mål og krav i læreplanen bliver indfriet i hverdagen og samtidig bringe praksis til refleksion. At sætte alle aktiviteter op med alle de overvejelser, holdninger og handlinger, der foregår her i Børnehuset er meget omfangsrigt. Vi har valgt, at vi her i læreplanen med børnefortællingerne vil synliggøre, hvordan (nogle af) temaerne i den pædagogiske læreplan er en naturlig del af dagligdagen. De temaer/ udviklingsområder, der ud fra fortællingen indgår i aktiviteten, er optegnet! Sociale Kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling Sprog Krop og bevægelse Samling Børnehave Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Til denne samling startede vi med Sømands gymnastik og herefter sidder børnehavebørnene i rundkreds, hvor der spontant opstår emner, som børnene giver stikord til. En pige fortæller om en hund, der snusede til hende på vej til børnehave. Det kunne hun ikke lide og siger, at hun blev bange for, at den ville bide. Flere af de andre børn vil også fortælle om hunde, de kender. Pludselig skifter emnet til hunderacer og børn med forskellig hudfarve. Nogle drenge (3,11 år)begynder at skændes og river ud efter hinanden. En voksen siger stop og spørger, hvorfor de skændes. Forklaringen er noget med, at den ene skubbede den anden. En pige ( 5,5 år) siger: Ih, hvor er det irriterende at I afbryder. Det bliver en lang samling, hvor vi taler om hunde, at være bange, at være gode venner og tolererer at sidemanden kommer til at skubbe uden at blive vred og rive. Samlingen slutter med, at vi bevæger os, mens vi synger Tigersangen. 13

15 Sociale Kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling Sprog Krop og bevægelse Samling Vuggestue På Radise stuen holder vi samling, hvor vi spiser rugbrøds-hapser bl.a med ost. Samlingen varer 5 20 minutter, alt efter hvad børnene er interesserede efter. Vi synger sange og starter altid med godmorgen- sangen. Her sætter vi navne på, tæller hvem der er kommet, hvem der mangler og hvorfor de ikke er her. Vi har en sangbog, hvori vi har vores mest populære sange.. Næsten hver dag synger vi den populære Se min kjole. Alle børn rejser sig, drejer rundt og holder på kjole, bluse eller bukser mens vi synger. Pige ( 2,9 år) siger: Den sang er altså bare min yndlingsfarve. 14

16 Sociale Kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling Sprog Krop og bevægelse LEG OG AKTIVITET Naturen og naturfænomener UDE. To drenge ( 4,2 og 4,9 år) er alene på legepladsen. Det regner meget kraftigt. Den voksne står ved vinduet og betragter dem. Hun har et vuggestuebarn armen. Barnet er ked af det, men gråden stopper, da den voksne kommenterer og peger ud på drengene. De er gået i gang med at vaske den store træbil med muddervand. Lige så hurtigt, de får den pladret til, lige så hurtigt bliver den skyllet ren af regnen. Gennem ruden kan man høre deres latter og ivrige snakken. Den vokser banker på ruden og vinker til drengene. De løfter hovedet og deres ansigter stråler. Vuggestuebarnet vinker og drengene smiler, vinker tilbage og fortsætter legen. PÅ STUEN:To drenge ( 3,1 år) leger med biler. Gennem hele rummet har de opstillet en række stole, der bruges som vej. De skiftes til at sætte flere stole på. de taler sammen om, hvilke biler de kører med og hvad bilerne kan. En dreng (2,8 år) kommer til og spørger en voksen, om han må være med. Den voksne svarer, at han selv skal spørge de andre drenge. Han spørger og får ja. Han begynder at køre med en bil og kravler selv ned under stolene. De andre efterligner ham. Der kommer flere børn til og legen udvikler sig mere støjende. En voksen foreslår, at de kan lege videre med bilerne ude i garderobe hvor de kan lukke døren. De tre drenge går ud og leger videre. På et tidspunkt kommer den yngste dreng ind og kører atter med biler på stuen. Den ene dreng ( 3 år) henter ham tilbage og siger til ham, at de må lege med bilerne ude på gangen, fordi det larmer for meget for de andre børn og voksne. De lukker døren og leger videre i garderoben FÆLLESRUMMET : Dreng ( 3,6 år) kravler i rundkreds på taburet. Pige ( 3,5 år) kommer og sætter uden ord en taburet ved siden af. Drengen kravler over på denne. Pigen henter en tredje taburet og sætter ved siden af og er på vej op at stå, mens pige (3,4 år) også vil deltage. Legen er stadig uden ord. Den sidst ankomne pige tager en voksen i hånden og skubber en taburet til de andre. Den voksne siger: Ja, vi kan lave en bane. Alle tre børn finder taburetter i forskellig størrelse. Den voksne siger: Vi kan kravle over og under. Den ældste pige svarer: Nej, det er en jorden er giftig. Banen bliver færdig og alle tre børn balancerer gennem ruten flere gange med stor hensyn til hinandens balanceevne. I denne situation leger en dreng først alene. En pige går ind uden ord og bliver forstået. En pige mere deltager med voksen hjælp og legen bliver sprogliggjort og udbygget. Legen bliver opbygget i et socialt motorisk fællesskab og børnenes indbyrdes forventninger bliver forklaret for den voksne. 15

17 Sociale Kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling Sprog Krop og bevægelse TUR DAG Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Vi skal på tur med en gruppe børnehavebørn til Sigurds Bjørnetime - i Rødovre Centret. Vi skal køre med bus, men må desværre vente ved stoppestedet og konstatere, at det er koldt - dog ikke rigtig vinter. " Nej, for der mangler sne ", siger en pige (4,3 år) Glade og forventningsfulde ankommer vi - det er december - Der tales meget indbyrdes, om hvor flot her er, øjnene stråler om kap med julepynten m.m. Vi sætter os og venter spændte. Børnene følger med i, hvordan de andre institutioner " gør ". Et af vores børn bliver meget optaget af et handicappet barn: " Hvorfor hænger hans hoved - hvorfor savler han? spørger hun ( 4,7 år) undrende. Sigurd kommer på scenen og straks er alle opslugt af musikken. Der synges - danses - klappes -. Vi nyder en halv times underholdning. På vej hjem siger en dreng (5,6 år) : " Man bliver glad i hovedet af al den julesang " - de andre bifalder og mange begynder at synge : PÅ LOFTET SIDDER

18 Sociale Kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling Sprog VASKE HÆNDER Krop og bevægelse 2 drenge (4,3 år og 5,1 år ) fjoller, hopper og stiller sig sammen ude på badeværelse for at tisse. Den ene dreng kommer til at tisse lidt på sin hånd, hvor på den anden dreng siger: Du skal huske at vaske hænderne når du er færdig med at tisse Hvor til den første svarer: jeg har vasket hænderne, inden jeg tissede. 17

19 Sociale Kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling Sprog Krop og bevægelse Frokost forberedelse SPISNING Vuggestue Kulturelle Udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Det er december måned. Radise-stuen holder julefrokost. Alle børn har taget noget med til den fælles frokost. Vi går ud i Køkkenet/ fællesrummet, hvor to drenge ( 2,1 år) skærer tomater og agurker ud i skåle, mens vi taler om grøntsager, der vokser i jorden. Den ene dreng siger: Så skal vi spise maden snart. ja på bordet i radise-stuen, siger den anden dreng. En pige (2,10 år)sidder på den anden side af bordet og siger : men først skal vi være færdige og så skal vi dække bord- uhh, det bliver så dejligt. De to drenge smiler. 18

20 Sociale Kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling Sprog RYTMIK Krop og bevægelse 10 børnehavebørn og 1 voksen er gået ind på naboskolen for at lave rytmik. Vi starter med lidt opvarmning, hvor vi løber, svinger med armene, hopper, går på tæer m.m En dreng (4,4 år) spørger, om vi ikke skal lege kyllingemor( Kom hjem alle mine kyllinger ). Der er en meget populær leg, så det bliver en aftale. Pige ( 5 år) vil gerne være hønemor. Drengen, som foreslog legen vil gerne være ræv. Nej det vil jeg være, siger en dreng på knapt 4 år. Det har jeg fået lov til siger den første dreng. Den voksne siger, at der kan være to ræve, så det bliver aftalen. Midt i legen bliver der hos to børn uenighed om, hvornår man er fanget. Den voksne må forklare reglerne. Drengen, der blev fanget bliver utilfreds og har så ikke lyst til at være med, så han sætter sig ved væggen og kigger på, mens legen fortsætter. Det enkelte barns alsidige og personlige udvikling har stor indflydelse på barnets forståelse af legen. For nogle børn er det at være med det vigtigste, mens det for andre er meget vigtigt, at legen foregår efter reglerne. 19

21 Evaluering af årene : Vi har i opfyldt vores pædagogiske mål og aktiviteter i forhold til læreplanens temaer og det særlige fokuspunkt Sociale kompetencer og børnefællesskaber, som vi havde valgt. Personalet vurderer, at der er overensstemmelse mellem grundlæggende værdier og overordnede retningslinier, læreplanen og vores pædagogiske praksis. Samtidig har vi også ud fra børnenes interesser fået plads til mange spontane aktiviteter, hvilket altid har stor prioritering. I det forgangne år har der generelt været meget højt dagligt fremmøde af livlige børn. Der har været en del udskiftning i børnegruppen grundet mange familiers fraflytning til andre kommuner, hvilket har betydet mange runder med indkøring af nye børn. Vi har i årenes løb internt i personalegruppen evalueret og reflekteret over de fleste børneaktiviteter samt vores øvrige pædagogiske praksis og udfoldelser og indimellem spontane påfund. Interne evalueringer ud fra SMTTE modellen, observations-skemaer, handleplaner m.m offentliggøres ikke. Der har i hverdagen været ekstern dokumentation i form af: Nyhedsbreve, white-board beskrivelser, uformel garderobesnak, forældre-samtaler, plancher fra aktiviter, børnefortællinger med fotos samt fremvisning af kreativiteter fra fællesprojektet. Ud fra fokuspunkt har vi evalueret og her valgt et kort uddrag: Sociale kompetencer og børnefællesskaber. Et barns sociale kompetence hænger sammen med barnets personlige kompetence. Forståelsen for andre, bunder i forståelsen af sig selv. Et barn, der tror på sig selv og ser sine omgivelser med tillid og glæde, vil have gode betingelser for at forstå sine kammerater og indgå i positive sociale samspil. At lære sociale kompetencer er en løbende proces med mangfoldigt indhold. Vi har lagt meget vægt på vores nytårsfortsæt fra 2013: Vi skal være venner med alle dem vi kender Det er virkelig en sætning, børnene har taget til sig. De fortjener mange roser, for som enkelt barn og børnegruppe at bidrage til børnefællesskabet. I er de opstillede mål opfyldt og vi har evalueret på: Metoden: - Nærværende voksne, der tog udgangspunkt i børnenes interesser. - Personale humor og glæde som vigtighed i en travl hverdag - Opfordring til børn om at hjælpe hinanden (voksne ikke gøre ting i hurtighed) - Give plads og tid til leg - Opdeling i mindre grupper Målrettede aktiviteter med samarbejde og fællesskab - Tilrettelagte aktiviteter som er / var tilpasset børnenes behov - Skabt trygge og anerkendende rammer - Rummelighed med plads til omsorg. - Forlange god omgangstone og hensigtsmæssig adfærd - Samling, hvor børn venter på tur og lytter. - Fællesprojekt 2013 med fokus på samarbejde - Fællesprojekt 2014 med fokus på venskaber ud fra eventyrerne Den grimme ælling, Snehvide og De 3 Bukke Bruse. 20

22 Mål, der er opfyldt: - God integration af nye børn i den allerede etablerede børnegruppe. - Fællesskab på stuerne og samhørighed med de andre stuer = at vi er et fælles Børnehus - Børnene har lært at anerkende og respektere sig selv, som dem de er. - Mange børn tager hensyn og respektere andre. - Børnene kan både være midtpunkt og være en del af gruppen - Børnene er gode til at danne nye venskaber, og acceptere forskelligheder, hvor de kan give og modtage anerkendelse fra andre - Venlig omgangstone og sætte ord på behov - Passer på hinanden og er hjælpsomme for andres behov - De ældste tager hensyn til yngre børn med tolerance og empati - Børnene inddrager hinanden i legen, dog med ret til og mulighed for at sige fra Særligt om udgangspunktet 2013 Vi skal være venner med alle dem vi kender kan siges:- - Gennem daglige rutiner, leg og aktiviteter ( spontane og målrettede) har børnene oplevet og oplever stadig det værdifulde i at være venner. - Vi har fået skabt en kultur, hvor børnene er medskabende af og har indflydelse på aktiviteter - Det giver mulighed for, at børnene for blik for andre børns følelser og kompetencer og skaber en kultur, hvor børnene hjælper hinanden og føler samhørighed. - De fleste børn deltager aktivt i et fællesskab og har mærket følelsen af glæde ved at danne gode og positive venskaber. Dette kan bl.a ses ved dokumentation om børns udtalelser om venskab, der er ophængt i garderoben. 21

23 Maleprojekter med professionel kunstner: I efteråret 2013 var projektets titel: Mig og mine venner og i 2014 Venskaber ud fra eventyrerne, som børnene havde beskæftiget sig med i foråret. Malerierne var tænkt ophængt i Vanløse Kulturhus, hvilket i stedet blev på Børnebiblioteket. Som opsamling på evalueringen af dette særlige projekt har personalet drøftet iagttagelser i det 3 dages forløb og kigget på dokumenteret fotomateriale fra processen. Overordnet er det et kursus med målrettet læring og indhold og ikke en frivillig aktivitet. Derfor stilles der konkrete krav til deltagelse: Betydning for børnene: - Børnene glæder sig til, at der skal ske noget ekstraordinært. - Enkelte børn er utrygge ved fremmed sted og ny voksen. ( stille børn skal hjælpes - For mange børn er en fremmed voksen spændende at lytte til og ser børnene som et ubeskrevet blad. - De kan fordybe sig uden afbrydelse - De lærer nye teknikker og oplever skaberglæde - Styrker deres kreativitet og selvværd - De oplever bekræftelse i deres egen formåen. Betydning for personalet: - Mulighed for iagttagelse af børn på afstand uden egen involvering. - Iagttagelse af børnenes koncentration, opfattelse og motorik. - Ny inspiration til videre arbejde i hverdagen - Som et kursustilbud, der kan bruges i egen praksis. - Udvikler og skaber ekstra arbejdsglæde. Arbejdet med tosprogede børn: I Børnehuset har vi i år 2014 haft 10 tosprogede børn. De fleste taler dog forståeligt korrekt dansk. Det har ikke været nødvendigt at udarbejde individuelle handleplaner eller at iværksætte særlig sprogstimulerende indsats. Vi har udelukkende kunne inddrage børnene i fællesskabet, når vi udvikler alle børns sprog og begrebsforståelse ved samtale, højtlæsning, sang, samling og leg. De to-sprogede børn er en integreret del af børnegruppen og har deltaget i leg, hverdagens aktiviteter og oplevelser sammen med Børnehusets øvrige børn. 22

24 Udgangspunkt for valg af fokuspunkt og arbejdsmetode : Vores holdning er: At hele huset skal fungere og fremstå som en helhed. Spiretoppen er hverken en vuggestue med to børnehavegrupper eller en stor børnehave med en lille vuggestue. Personalet er enige om og vil gerne, at Børnehuset er en integreret daginstitution med aldersopdelte grupper, hvor vi tilgodeser og handler ud fra det enkelte barn og hele børnegruppens behov. Således er det nødvendigt at være opmærksom på hinanden og samarbejde på tværs af stuerne. Til fredagssamling, de månedlige fællesarrangementer og det årlige fællesprojekt er vi sådan set slet ikke i tvivl om, at børnene har opfattelsen af, at vi alle sammen tilbringer dagen i det samme Børnehus. Forudsætningen for at arbejde på tværs indebærer, at vi som personale skaber et miljø, hvor: - Vi er indforstået med fortløbende at indgå i forandringsprocesser både som enkelt personer og i personalegruppen som helhed. - Vi støtter hinanden i at udvikle os selv til videre gavn for børnene. - Vi er kritiske over for egen og andres praksis. - Vi tør sige fra, når vi har brug for pause eller ro i egen børnegruppe. Den pædagogiske læreplan er et vigtigt arbejdsredskab for personalet. Men vi udvikler os og ændrer synspunkter, og nye voksne kommer til, derfor skal vi løbende bruge vores personalemøder til at diskutere vores mål og rammer. Vi skal have respekt for hinandens forskelligheder og give mulighed for, at vores forskellige kvalifikationer bruges positivt, således at den enkelte medarbejder så vidt muligt kan vælge opgaver efter evne og lyst, når disse er i overensstemmelse med Børnehusets målsætning. Vi er helt enige om, at vi alle som kollegaer og medarbejdere er forpligtet til at følge den fælles målsætning, hvor vi udnytter hinandens ressourcer og særlige faglige viden og specifikke kvalifikationer, så vi løbende udvikler den pædagogiske kvalitet. Personalet udarbejder til internt brug handleplaner, som er aktuelle for den enkelte børnegruppe. Når vi påbegynder et indsatsområde ud fra vores fokusområder, opstiller personalet en handleplan ud fra nedenstående. - Problemstilling (det børnene har brug for / det vi vil arbejde med ud fra børnenes behov) - Planlægning (praksis prioriteres, hvordan og med hvilke virkemidler og metoder skal det løses) - Gennemførelse - Dokumentation ( Hvordan kan vi se det?) - Evaluering (opnåede vi opstillede mål, analyse og tolkning) - Opfølgning ( hvad gør vi nu og fremover) Handleplanen bygges over en arbejdsmetode, der benævnes SMTTE- modellen Vi finder modellen velegnet som arbejdsredskab. 23

25 Områder vi vil sætte særligt fokus på i : Ud over en præsentation af hverdagen og pædagogikken her i Børnehuset fungerer den pædagogiske læreplan også som et arbejdsredskab for personalet. For os som personale finder vi det vigtigt at reflektere over vores holdninger og praksis samt justere og videreudbygge indholdet i hverdagen, så Børnehuset er en institution i udvikling og i harmoni med børnenes behov. Personalet vil gerne modtage nye ideer fra forældre og omverdenens tilbud. Men vi må erkende, at vi ikke kan rumme alt, så derfor er vi også nødt til ind imellem enten hastigt eller efter overvejelse at foretage nogle fravalg. Her i har vi valgt at sætte særligt fokus på: - Krop og Bevægelse ( opsat i skema side 26) - Pædagogisk IT ( opsat i skema side 28 ) - Sprogindsats og Særlig sprogstimulering af tosprogede børn. ( ikke skemasat) Vi vil gerne understrege, at personalet efter overvejelser har udvalgt de enkelte fokuspunkter og vi vil arbejde særligt med dem i den udstrækning, det er muligt. Vi er naturligvis også opmærksom på løbende at inddrage arbejdet med alle læreplanens temaer. Personalet finder det vigtigt, at vi altid har plads til de almene nære ting og spontanitet i hverdagen og at al aktivitet tager udgangspunkt i børnegruppen og det enkelte barns aktuelle behov. Vi skal fortsat arbejde ud fra den tætte kontakt i egen børnegruppe og samtidig have for øje, at aktiviteter og fælles oplevelser på tværs af børnegrupperne skal prioriteres. Vores fornemste og mest værdifulde fokuspunkt er: Det daglige nære samvær med børnene, uanset hvad vi end beskæftiger os med. 24