Per H. Hansen Kristoffer Jensen VI KAN, NÅR VI SKAL. Finansforbundets historie

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Per H. Hansen Kristoffer Jensen VI KAN, NÅR VI SKAL. Finansforbundets historie"

Transkript

1 Per H. Hansen Kristoffer Jensen VI KAN, NÅR VI SKAL Finansforbundets historie

2 Vi kan, når vi skal Finansforbundets historie

3

4 Vi kan, når vi skal Finansforbundets historie Per H. Hansen og Kristoffer Jensen Syddansk Universitetsforlag

5 forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2013 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 462 Sat og trykt af Specialtrykkeriet Viborg A/S Omslag: Mikkel Henssel ISBN: Vi kan, når vi skal er trykt med støtte fra Finansforbundet Bogens illustrationer er fundet hos Finansforbundet samt i diverse arkiver. Enkelte af fotografierne kan være omfattet af personlig ophavsret, uden det har været muligt at finde frem til ophavsmanden. Såfremt udgivelsen har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i den forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde tilladelsen været indhentet i forvejen. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf Fax

6 Indhold Forord LAD BANKERNE BETALE Forandring i finanssektoren Image Finansforbundet og dets forgængere Onde tider Bankkrise, depression og organisering Bankstanden Tonen skærpes Depression og ny teknologi Proletarisering? Splid i egne rækker Fællesdelegationens opløsning Stiftelsen og de første år, Dannelsen af DBL DBL s første tid En søsterorganisation for sparekassefunktionærer Drømmen om en forenet mellemstand Centralforeningen for Danske Funktionærorganisationer Tendens til radikalisering Centrale overenskomster Overenskomster og konflikt, Den første hovedoverenskomst Strejke eller voldgift På vej mod en ny kultur Ligeløn, pension og lørdagslukning Centralforeningen for Danske Funktionærorganisationer, FTF og HK Stigende utilfredshed med voldgiftssystemet Krise og teknologi, En mislykket fusion: Sparekassen Nordjylland og Privatbanken Ligestilling i praksis? Den frie aktionsret Tryghed i ansættelsen? Medlemsfremgang... 95

7 6. Øget magt til markedskræfterne, Solidaritet men med hvem? Elever De første massefyringer i nyere tid Vendelbobanken Fleksibilitet Sparekasser, nu som banker En ny finanssektor træder frem Finansforbundet dannes, CO-Finans Fusionen mellem DBL og Danske Realkreditfunktionærers Landsforening Finansforbundet dannes DFL springer fra Nye tider og prikkerunder Prikkerunder Stress Modparter Strategi om masseafskedigelser Unibank Udviklingen Hvad vil fremtiden bringe? Arbejdsgivers marked Fremtidens finanssektor Teknologi og finansielle supermarkeder Tillidsrepræsentanter og en fælles kultur Aktion Rådgiveretik og forholdet til kunderne Forebyggelse af finanskriser Kvalitet i arbejdet Bedre tider? Fleksible arbejdstider og løn Sensemaking at skabe orden i kaos Finansforbundet og EU Globalisering og nye ideer Medansvar og etik Livslang uddannelse

8 11. Overenskomster Overenskomster og en forandret verden Gode overenskomster og finansialisering Fusioner Decentrale overenskomster Øget pres på jobbet Konflikt? Bobleoverenskomst? Fremtiden og nye værdier Insidersagen Nye veje Finanssektoren, Finansforbundet og fremtiden På sporet af kulturen og værdierne Visuel identitet og ny kommunikationsstrategi Erhvervspolitisk strategi og union governance Verden udenfor Landsmøde Krisen og dens følger Økonomer og finanskrisen Det store beredskab Vi kan, når vi skal Indflydelse i finanskrisens kølvand Forslaget På ret kurs Formandsskifte Image Scenarie Finansforbundets landsmøde Afslutning Fra stands- til fagforening og interesseorganisation Fremtiden Noter

9

10 Forord Denne bog om Finansforbundet og dets forgængere er skrevet på opfordring af forbundet. Vi har haft fuld adgang til alt materiale og til at skrive historien, som vi har set den. Det har ikke altid været nogen nem opgave. Først fra 1992 har der været et nogenlunde velbevaret arkiv. Det har betydet, at vi har måttet basere historien frem til 1992 primært på eksternt materiale. Det har været vores ambition at vise, hvordan forbundet er blevet skabt i et samspil med den omgivende verden, der ofte har sat betingelserne for udviklingen. Det ligger dog fast, at Finansforbundet og dets forgængere aldrig var blevet til noget uden de ildsjæle, som gennem hele perioden har brændt for tanken om at organisere de ansatte i finanssektoren. Det håber vi fremgår af vores fortælling. Uden ildsjæle og uden faglig organisering havde meget set anderledes ud i finanssektoren, men næppe bedre. Finansforbundet med dets forgængere har nu eksisteret i 75 år. Perioden har i stort omfang været præget af tre store finanskriser, som hver gang ændrede betingelserne for at drive finansvirksomhed og dermed for at være ansat i den finansielle sektor. Gennem hele perioden og gennem optur og nedtur har de ansatte Finansforbundets medlemmer været langt mere loyale over for deres arbejdsgivere end det er typisk for andre fagforeningers medlemmer. Og nogle gange langt mere, end arbejdsgiverne har været loyale over for dem. Det er, hvad denne bog handler om. 75 års omskiftelig historie, drevet frem af entusiasme i medgang og modgang og i et tæt samspil med den omgivende verden. En verden, som gik fra liberalisme og globalisering til protektionisme i mellemkrigstiden over krig og velfærdssamfund i efterkrigstiden og tilbage til globalisering og liberalisering fra 1980 erne Som erhvervshistorikere har det været spændende at få mulighed for at anskue erhvervslivet fra en anden vinkel end ledernes. I disse år er der meget fokus på entrepreneurer og virksomhedsledere som dem, der skal redde Danmark. Men ingen virksomhed kan klare sig uden veluddannede og stabile medarbejdere, som i høj grad bidrager til værdiskabelsen i samfundet. Vi håber, læseren finder bogen interessant, og vi takker tidligere og nuværende ansatte og politikere i Finansforbundet for assistance i forbindelse med bogens tilblivelse. Kapitlerne 1, 2, 8, 9, 10, 11, 12 og 13 er skrevet af Per H. Hansen, mens Kristoffer Jensen har skrevet kapitlerne 3, 4, 5, 6, 7 samt foretaget billedredaktion og skrevet billedteksterne. Afslutningen har vi skrevet sammen. PER H. HANSEN OG KRISTOFFER JENSEN FORORD 9

11 10 FORORD

12 1. LAD BANKERNE BETALE Opfordringen stod at læse i helsidesannoncer i de landsdækkende danske aviser den 2. juni Den kom ikke, som man måske kunne forvente, fra Enhedslisten eller et andet venstreorienteret parti eller organisation. Den kom fra Finansforbundet, der brugte annoncen til at protestere over regeringens forslag til en skattereform, som ifølge forbundet ville føre til fyringer i den finansielle sektor. I stedet for at beskatte bankernes lønudgifter skulle bankerne beskattes direkte, mente Finansforbundet. Det interessante i denne sammenhæng er ikke, om annoncens påstand er rigtig eller ej. Det påfaldende er, at Finansforbundet, som ifølge annoncen organiserer alle ansatte i den finansielle sektor fra rengøringsassistenten til afdelingslederen, opfordrer til at lade bankerne betale. Når det er overraskende, er det fordi, de medlemmer af Finansforbundet, som udgør omkring 80 procent af samtlige ansatte i banker og andre finansielle institutioner, sjældent ses som faglige aktivister for slet ikke at tale om klassekæmpere. Tværtimod vil de fleste nok umiddelbart forestille sig, at en bankansat er iført habit eller et business suit og i høj grad identificerer sig med banken og dens værdier. Derfor får Lad bankerne betale -annoncen også læserens kæde til at springe af. Vi stopper op et øjeblik og forsøger at skabe mening i den uorden, annoncen fører til i vores syn på, hvordan verden hænger sammen. Hvordan kan det være? Der er mindst to forskellige faktorer i spil. Dels vores opfattelse af, hvad det vil sige at være ansat i finanssektoren at være bankmand og bankkvinde og dels hvad vi forstår ved en fagforening. De to begreber har forandret sig over tid og kan derfor kun forstås historisk. Det vil sige, at de nødvendigvis må ses i sammenhæng med den omgivende verden, der har været under konstant og stadig hastigere forandring i snart mange år. Formålet med denne bog er netop at give en historisk begrundet forståelse af, hvor Finansforbundet og dets medlemmer kommer fra, og hvor de er på vej hen. De spørgsmål kan kun forstås i sammenhæng med udviklingen i den finansielle sektor og i det omgivende danske og internationale samfund. Det er tankevækkende, at der er skrevet meget om den danske og internationale finansielle sektors historie, mens vi ikke ved meget om finanssektoren set fra de ansatte og deres organisationers side. Den økonomiske historie og den LAD BANKERNE BETALE 11

13 LAD BANKERNE BETALE IKKE DE ANSATTE Regeringen presser bankerne til fyringer med deres udspil til en ny skattereform. En øget bankskat kan være fair nok. Men i stedet for at beskatte bankernes forretning som man gør det i mange andre europæiske lande vil den danske regering beskatte bankernes lønudgifter. En beskatning af bankernes forretning vil give en sikker og stabil indtægt til statskassen. En øget beskatning af bankernes lønudgifter vil koste arbejdspladser og samtidig blive en udgift for det danske samfund. Kan det virkelig være rigtigt, at bankernes ansatte skal betale med deres job, når målet med regeringens skattereform er øget beskæftigelse? Finansforbundet opfordrer på det kraftigste regeringen til at revidere bankskattens opkrævningsmodel. Lad bankerne betale bankskatten. Ikke de ansatte. Det er enkelt, og det kan nås endnu. Finansforbundet er fagforbund for alle ansatte i den finansielle sektor. Forbundet organiserer hele paletten af medarbejdere fra rengøringsassistenten til afdelingslederen og har cirka medlemmer. 12 LAD BANKERNE BETALE

14 storpolitiske udvikling er også velkendt, selv om vi naturligvis kan strides om, hvad der er godt og skidt. Bankdirektørerne og deres meritter er velkendte af de fleste med interesse for den finansielle sektor. De erindres og præsenteres både i de enkelte bankers og i mediernes portrætter, jubilæumsomtaler og i nekrologer, når det er kommet dertil. Det forholder sig radikalt anderledes med de mange, mange tusinde mænd og kvinder, der har været og er ansat i finanssektoren. Hvis de ellers undlader at tage af kassen, forbliver de anonyme og ukendte. Og selv hvis de tager af kassen, hører vi ikke nødvendigvis om dem, fordi de færreste banker ønsker, at den slags kommer til offentlighedens kendskab. Den, der lever stille, lever trods alt godt. Det er heller ikke spor tilfældigt, at vi ikke kender de ansattes historie så godt, som vi kender bankerne og deres ledere. Det er tværtimod et træk ved al historieskrivning, at den både skaber erindring og glemsel, og det skyldes naturligvis, at historieskrivning som så meget andet handler om magt. Det er derfor, man siger, at historien skrives af sejrherrerne. Og det er derfor, det ikke dur, hvis man ikke har en historie. Hvis man ikke har en (skreven) historie, findes man næsten ikke. For den enkelte ansatte i en bank, betyder det måske ikke så meget. Men for en organisation, for dens ansatte og dens medlemmer er det vigtigt at have en forståelse af, hvor man kommer fra og hvorfor. En historisk fortælling begrunder organisationens eksistens og virke og giver retning og mening. Med en historisk fortælling kan man lettere identificere og forstå sine styrker og svagheder, når fremtidens retning og strategi skal lægges. Det skyldes ikke mindst, at stærke historiske fortællinger påvirker den måde, vi ser og forstår verden på. Derfor kan de både være en styrke og en hæmsko på forskellige tidspunkter i organisationens historie. Når alt er i god gænge, og verden ikke forandrer sig for voldsomt, bidrager en stærk historisk fortælling til kontinuitet og retning i arbejdet. Men når verden forandrer sig og tvinger organisationen og dens medlemmer til at se og forstå muligheder og trusler på en ny måde, kan den stærke fortælling stå i vejen. Både enkeltpersoner og organisationer kan blive fanget i deres egen fortælling. Det sker, fordi den får en til at se organisationen og verden på én bestemt måde, mens det måske i virkeligheden er nødvendigt at se og forstå tingene helt anderledes. I sådan en situation kan det være nødvendigt at ændre sin historie ved at genfortælle den, så den kan bane vejen for forandring. Overvejelser om netop den fremtidige retning og strategi bliver altid så meget mere påtrængende nødvendig, når organisationen og dens medlemmer er under pres udefra. Og det er tilfældet med de ansatte i bankerne, ikke bare internationalt, men sandelig også i Danmark. Historisk set har ansættelse i en bank eller sparekasse været forbundet med en høj grad af respekt og social status. Det har ligget i bankernes konservative natur og i det, at de ansatte arbejdede med betroede midler. Som tidligere bankdirektør i Danske Bank Knud Sørensen engang sagde, er det en alvorlig sag at have med andre LAD BANKERNE BETALE 13

15 folks penge at gøre. Det gav ansvar, og det gav respekt tillige med forventninger om livslang ansættelse og gode avancementsmuligheder for dem, der ville og kunne. Sådan er det ikke mere. Det første, der røg, var forventningen om livslang ansættelse, som fik alvorlige skrammer i lakken under finanskrisen først i 1990 erne. Det var dengang, Danske Bank indledte de såkaldte prikkerunder, et udtryk som første gang ramte avissiderne den 30. maj På det tidspunkt må det også have stået klart for dem, der endnu ikke havde set det komme, at finanssektoren og livslang ansættelse ikke længere var, hvad det engang havde været. Forandring i finanssektoren Lige siden 1930 erne havde de internationale finansmarkeder været reguleret på en måde, der satte ganske snævre grænser for deres aktiviteter. Det gjaldt også i Danmark, hvor det ud over at begrænse bankers og sparekassers forretningsmuligheder også virkede stabiliserende. Maksimalrente, valutakontrol, kontrol med kapitalbevægelser og en adskillelse af de forskellige former for finansiel virksomhed sikrede, at finanssektoren ikke blev for dominerende. De ansatte behøvede ikke at frygte for dramatiske ændringer i deres jobvilkår fra den ene dag til den anden. Til gengæld var der heller ikke så mange muligheder at gribe i bankerne, hvor traditionen kunne være en hæmsko, hvis man gerne ville fremad og opad. I takt med den internationale liberalisering af de finansielle markeder fik og tog de finansielle institutioner imidlertid gradvis nye muligheder. I begyndelsen gik det langsomt, og det første skridt blev taget med den fælles bank- og sparekasselov, som fra 1. januar 1975 ophævede alle forskelle mellem banker og sparekasser. På nær én, nemlig organisationsformen. Fra 1975 kunne sparekasser ganske vist lave nøjagtig de samme forretninger som banker, men de forblev selvejende organisationer med et vist socialt sigte, mens bankerne var aktieselskaber. Den forskel blev ophævet i slutningen af 1988 efter grundigt lobbyarbejde fra Danmarks Sparekasseforening. 1 Fra 1989 kunne sparekasser omdanne sig selv til aktieselskaber, og dermed var mere end 150 års historie slut. Sparekasser havde altid været for bønderne, husmændene og lønmodtagerne, mens bankerne havde klaret erhvervslivets behov. Loven af 1988 signalerede, at en ny tid var kommet, eller måske rettere endegyldigt var brudt igennem. Derefter gik det stærkt. Allerede året efter meddelte landets to største banker, at to nye kæmpe aktører var undervejs i Finans-Danmark. Det var Privatbanken, Sparekassen SDS og Andelsbanken, som gik sammen i Unibank, mens Den Danske Bank, Handelsbanken og Provinsbanken blev til Den Danske Bank. Fusionerne var et markant tegn på, at finanssektoren var under voldsom forandring, og det varede ikke længe, før Sparekasseforeningen og 14 LAD BANKERNE BETALE

16 Bankforeningen sluttede sig sammen i Finansrådet. Det skete i 1990, mens arbejdsgiverforeningerne allerede året før havde besluttet at gå sammen i Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Herefter var det kun et spørgsmål om tid, før de ansatte i banker og sparekasser fulgte efter. Den 1. januar 1992 slog Danske Bankfunktionærers Landsforening og Danske Sparekassefunktionærers Landsforening sig sammen. Finansforbundet var en realitet. For det nystiftede Finansforbundet og de ansatte i finanssektoren var der tale om en stor omvæltning efter mange års relativ ro og stabilitet. Ikke fordi der ikke havde været nok at se til med overenskomstforhandlinger, tryghedsaftaler, efteruddannelse osv., men dereguleringen af den finansielle sektor og globaliseringen af økonomien havde man ikke set før, og det var ikke klart, hvor sektoren og dens ansatte var på vej hen. For slet ikke at tale om, hvad man skulle stille op med al den forandring og de mange udfordringer. Storfusionerne gav anledning til mange frustrationer og bekymringer, og det gjorde det bestemt ikke lettere at være ansat i en bank, at de blev gennemført midt i en krisetid. Lukninger af filialer og rationaliseringer blev dagens orden, og stod man nederst på rangstigen med begrænset uddannelse, var der god grund til at frygte et prik på skulderen. Men fusionerne førte ikke bare økonomiske betragtninger og rationaliseringer frem i forreste linje. Mange ansatte blev også omplantet til en ny organisationskultur. Den nye Den Danske Banks ansatte blev kaldt de røde, de blå og de grønne efter farverne på Den Danske Banks, Handelsbankens og Provinsbankens logoer. Pludselig var man kollega med tidligere konkurrenter, man havde omtalt på ikke altid lige venlige måder. Det blev en betragtelig udfordring, både for ledelsen og for medarbejderne på gulvet at skabe en fælles forståelse for et nyt sæt af værdier og normer. De kulturelle udfordringer var ikke de mindste. Med dereguleringen af den finansielle sektor og globaliseringen af økonomien, fulgte der ikke blot stærkt øget konkurrence. Økonomien blev også finansialiseret i den forstand, at finanssektoren efter mange års relativ tilbagetrukkethed kom til at fylde mere i samfundet i løbet af 1990 erne. Bankdirektører, aktiedealere og -analytikere blev sammen med bankernes cheføkonomer stadig hyppigere anvendte orakler i medierne. De berettede dagligt om aktiemarkedernes op- og nedture. Enhver avis med respekt for sig selv begyndte at rapportere fra de finansielle markeder, og Børsen blev et af de få dagblade med oplagsfremgang i et ellers vigende marked. Med TV 2 News fik vi fra 2005 amerikanske tilstande med børskurser som rulletekster i bunden af skærmen. Mest direkte blev det udtrykt af den internationale finansavis Financial Times, hvis slogan netop blev: We live in FINANCIAL TIMES. Efter de hårde år med prikkerunder fik de finansansatte, dem, der var tilbage, reetableret noget af det gode image og respekten. Og for en dels vedkommende kom der efterhånden et nyt element til: beundring. I løbet af 1990 erne LAD BANKERNE BETALE 15

17 We live in Financial Times var det tvetydige slogan i denne sigende reklame for den store finansavis. begyndte bankmanden og finanssektoren nemlig at skabe en helt ny fortælling om sig selv. Siden 1930 erne havde bankvæsen været en kedsommelig og stramt reguleret affære, men fra slutningen af 1980 erne fik finanssektoren igen stigende betydning. Det var en udvikling, der allerede så småt var begyndt i 1970 erne, og det bragte de finansielle markeder til ære og værdighed igen. Selv om der stadig var befolkningsgrupper, der så med mistro på bankerne, steg finanssektorens anseelse parallelt med de finansielle markeders øgede betydning. Sideløbende med denne udvikling kom der stadig mere fokus på shareholder value som det drivende for de finansielle institutioners strategi og forretning. For bankerne og deres ansatte, Finansforbundets medlemmer, var det ikke kun dereguleringen og liberaliseringen af kapitalbevægelser over landegrænserne, der varslede nye tider. Udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologien, som så småt var begyndt allerede i 1960 erne, eksploderede i 1990 erne og førte til helt nye måder at drive finansvirksomhed på. Den samtidige udvikling af avancerede matematiske modeller for styring af investeringer og risici og for strukturering af produkter gjorde samtidig finansielle forretninger så avancerede, at der blev brug for stadig flere akademikere i branchen, mens antallet af kassedamer og -mænd blev færre og færre. Også for kunderne blev besøget i banken noget andet. Bankrådgiveren som begreb blev introduceret af Privatbanken i 1970 erne. Han og hun blev en helt nødvendig del af planlægningen af både den daglige og den livslange økonomi, når lånefinansieret forbrug, hus- og bilkøb samt diverse skattebegunstigede pensionsopsparinger og aktieinvesteringer skulle planlægges og 16 LAD BANKERNE BETALE

18 forstås. Også det var en udvikling, der havde været længe undervejs, men den accelererede i 1990 erne. Frem til omkring 1960 var det de færreste almindelige mennesker, der havde været på besøg i banken. Langt flere brugte de mange sparekasser til at spare op og i sjældnere tilfælde låne penge. Men fra slutningen af 1950 erne kom forbrugersamfundet til Danmark. Det gik af mode at spare op, før man købte, og bankerne meldte sig hurtigt i konkurrencen både om borgernes opsparing og forbrugslån. Nogle få ti-år senere var det blevet helt almindeligt at låne penge til forbrug, og bankrådgiverbegrebet blev udbredt til alle banker. Med det såkaldte finansielle supermarkeds ankomst kunne banken samle alle vores forretninger fra lønkonto og kassekredit til forsikring, investering, pensionsopsparing og realkredit. Banken blev allestedsnærværende i vores dagligdag. Fra vi står op, til vi går i seng, kan vi følge renteudvikling og aktiekurser og saldo på lønkontoen på smartphones og tablets. Det er ikke til at komme udenom. Vi lever i sandhed i finansielle tider. Selv om der altså er kommet færre ansatte i finanssektoren, har dens betydning for den enkelte og for samfundet aldrig været større. Alligevel har de ansatte i bankerne næppe nogensinde før haft et dårligere image. Det var beundringens bagside, som kom frem i lyset, da finanskrisen fra 2008 lagde finanssektoren ned. Finansforbundet ved det godt. Image I juni 2012 sagde forbundets formand siden 2009, Kent Petersen, at det er efterhånden blevet en belastning at gå til familie- eller vejfest. Han fortsatte, at det er ikke den mest populære branche at være i. Den finansielle sektor har fået meget dårlig omtale, har et dårligt image. Når vi er ude blandt andre kan det være svært at håndtere det, samtidig med at man har en fyringstrussel hængende over hovedet. 2 Dertil er det kommet. Siden finanskrisen begyndte i 2008, er den danske befolkning blevet bombarderet med dårlige nyheder om sammenbrudte banker, og ikke så få har tabt penge på deres investeringer. I nogle tilfælde har investorer og forbrugere først og fremmest sig selv at takke for risikable investeringer og for højt forbrug, eller for at tage fortsatte prisstigninger på aktier og ejendomme for givet. Men der har også været tilfælde, hvor bankrådgivere i højere grad har ageret banksælgere og har fulgt ledelsens problematiske ønsker om f.eks. at sælge egne aktier eller komplet uforståelige strukturerede investeringsprodukter til sagesløse kunder. Og politikerne føjede sektorens ønsker om nye produkter som afdragsfri lån, der bidrog til den ophobning af gæld i det danske samfund, der til sidst fik boblen til at briste. Uanset om bankfolkets dårlige image er fortjent eller ej, er det en realitet. LAD BANKERNE BETALE 17

19 Og det er formentlig også historisk nyt. Der har været bankkriser før, men de havde en anden karakter. Bankdirektører vil nok altid blive syndebukke, nogle gange med mere ret end andre, men de menige medarbejdere i finanssektoren har ikke tidligere i samme omfang været omfattet af befolkningens vrede. Det gælder ikke kun i Danmark, men er et generelt træk ovenpå en finanskrise og en række skandaler, der aldrig synes at få en ende, og som navnlig i udlandet, men sandelig også i Danmark har afdækket en praksis i ikke så få banker, der lader meget tilbage at ønske. Formålet med denne bog er ikke at afgøre, om de finansansattes image er retfærdigt eller ej, eller om det er bankerne, kunderne eller de ansatte, der bør betale regningen i form af penge eller jobs. Formålet er at give læseren en bedre og historisk begrundet forståelse for, hvor disse ændringer kommer fra, hvad de betyder, og hvordan Finansforbundet og dets medlemmer har tacklet de udfordringer, de har stået over for. Formålet er med andre ord at præsentere en tidssvarende fortælling om Finansforbundet og dets medlemmers vilkår, som kan trække dem ud af glemslen og ind i nutiden, så de kan være rustet til fremtiden. Finansforbundet og dets forgængere Finansforbundets forløbere, Danske Bankfunktionærers Landsforening (DBL) og Danske Sparekassefunktionærers Landsforening (DSfL), blev stiftet i hhv 1938 og 1939, og som allerede antydet var banker og sparekasser langt fra det samme dengang som i dag. Ja faktisk var der meget dengang, som var anderledes end i dag. Det er de forandringer og det, der har drevet dem, denne bog handler om. DBL og DSfL blev stiftet, mens Danmark var i krise. Bankerne havde oplevet næsten tyve års nedtur, og deres rolle og image i det danske samfund var bestemt ikke længere, hvad det havde været i tiden før I slutningen af 1920 bristede den boble, som var pustet op under og efter første verdenskrig. Inflation blev til deflation, som sendte både virksomheder og banker i dyb krise. Resultatet var den værste finansielle krise Danmark nogensinde har oplevet. En række af de største banker og endnu flere små bukkede under, mens de overlevende fik travlt med at indskrænke deres forretninger og redde hvad reddes kunne. I 1930 erne slikkede bankerne stadig deres sår, mens verdensøkonomien faldt fra hinanden, og de storpolitiske problemer eskalerede for anden gang i løbet af kun år. I Danmark fandt arvefjenderne i Socialdemokratiet og Venstre sammen om Kanslergadeforliget på samme dag, som Adolf Hitler kom til magten i Tyskland. Forliget anviste en demokratisk vej ud af problemerne og støttede landbruget gennem en devaluering af kronen og arbejderne gennem iværksættelse af offentlige arbejder. Forliget afværgede også en truende lockout af arbejdere, som arbejdsgiverne havde varslet, da fagbevægelsen afviste en lønnedgang på 20 procent. 18 LAD BANKERNE BETALE

20 De ansatte i banker og sparekasser var pænt klædt og arbejdede i mange tilfælde i smukke omgivelser, som her i Sparekassen for København og Omegn. Derfor følte pengeinstitutternes funktionærer sig også hævet over arbejderklassen og havde længe svært ved at forlige sig med tanken om at danne fagforeninger. (Danmarks Industrimuseum) Det var ikke nogen god tid, DBL og DSfL blev stiftet i. I den første udgave af Hvad kan jeg blive fra 1930, hed det, at der antages kun yderst få unge mennesker i bankfaget for tiden, og de ansatte i banker og sparekasser må have været pressede og nervøse for deres job. 3 Det var ikke tilfældigt, at det netop blev i 1930 erne, at nogle ansatte i banker og sparekasser greb til handling og efterlyste en organisation, der kunne varetage deres interesser over for arbejdsgiverne. Tanken var kommet sent til de finansansatte. Henved 50 år før var den socialdemokratiske arbejderbevægelse begyndt at organisere sig, og 40 år LAD BANKERNE BETALE 19

21 tidligere havde Septemberforliget af 1899 og etableringen af det fagretlige system i 1910 skabt nogenlunde ordnede forhold på det faglærte og ufaglærte arbejdsmarked. Den kamp skulle først til at begynde for de ansatte i banker og sparekasser. DBL og DSfL var bestemt heller ikke fagforeninger i traditionel forstand. Der var snarere tale om standsforeninger, og det ideologiske udgangspunkt var ganske anderledes end i den traditionelle fagbevægelse. Der har ikke været mange socialdemokrater og socialister blandt de ansatte i banker og sparekasser, og de delte heller ikke arbejderbevægelsens værdier og ideologi. Bank og sparekassefunktionærer var middelklasse med real- eller præliminæreksamen og ambitioner om at være alt andet end arbejderklasse. Det samme gjaldt andre standsforeninger som Dansk Sygeplejeråd (1899) og Danmarks Lærerforening (1874). Som funktionærer anså de sig alle for tredje stand, en profession placeret mellem selvstændige og arbejdere, og de nærede ingen ønsker om at have relationer til den såkaldte politiske del af fagbevægelsen. 4 Derfor handlede det også om identitet, og bank- og sparekassefolket havde en stærk identitetsfølelse og loyalitet over for arbejdsgiverne. Alligevel blev bægeret fuldt under mellemkrigstidens økonomiske og finansielle krise. I 1919 havde en gruppe bankfunktionærer oprettet Danske Bankforeningers Fællesdelegation, som i 1938 kom til at danne grundlaget for den nye organisation DBL. Allerede året efter var det sparekassefunktionærernes tur, da de stiftede Foreningen af Danske Sparekassefunktionærer. Forspillet og oprettelsen af de to foreninger er emnet for hhv. kapitel 2 og 3. Hvis 1930 erne var magre og usikre år både for pengeinstitutter og den almene befolkning, blev 1940 erne det i endnu højere grad. Udbruddet af anden verdenskrig i september 1939 og den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 varslede en generel usikkerhed om, hvilken retning verden var på vej i fascisme eller demokrati. Danmark slap heldigt og forholdsvis uskadt igennem krigen, ikke mindst takket være samarbejdspolitikken, der til gengæld ikke udmærkede sig ved heltemod og solidaritet. I økonomisk henseende blev den danske økonomi under krigen reguleret i et hidtil uset omfang. Markedsvilkårene var sat ud af kraft. Alle slags varer blev rationeret, og pengepolitik og kreditvilkår blev underlagt en omfattende kontrol. For banker og sparekasser betød det, at de kom til at ligne hinanden endnu mere for så vidt angår de forretninger, de udførte, men ikke i deres ideologiske grundlag. Der var stadig milevid afstand mellem de to organisationsformer, hvor bankerne var aktieselskaber, mens sparekasserne var selvejende institutioner. Og skulle nogen være i tvivl, havde Sparekasseloven af 1937 slået fast med syvtommersøm, at sparekassernes fornemste opgave var at passe på sparernes penge, mens bankerne ud over at tjene penge til aktionærerne havde til opgave at fremme erhvervslivet gennem kreditgivning. 20 LAD BANKERNE BETALE

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE C DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2010 Grafisk tilrettelæggelse: Kim Lykke / L7 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg

Læs mere

Forsikring. Tema. Fremtidens nedslidte side 4. Giv din chef kritik... side 12. Ytringsfrihedens trange kår side 14

Forsikring. Tema. Fremtidens nedslidte side 4. Giv din chef kritik... side 12. Ytringsfrihedens trange kår side 14 Tema Nr. 2 - Marts 2011 Forsikring Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring Fremtidens nedslidte side 4 Giv din chef kritik... side 12 Ytringsfrihedens trange kår side 14 Tema Tema Det siger

Læs mere

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010 Indblik og udsyn NYESTE TID 1918-2010 Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog Indblik og udsyn Historie for 9. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2010 System: Indblik og udsyn Til systemet hører

Læs mere

De faktiske forhold inden for jernindustrien

De faktiske forhold inden for jernindustrien De faktiske forhold inden for jernindustrien Centralorganisationen af industriansatte i Danmark gennem 100 år Af Bjarne Kjær De faktiske forhold inden for jernindustrien Centralorganisationen af industriansatte

Læs mere

Vi bliver også berørt

Vi bliver også berørt MEDLEMSBLAD FOR danske kreds / EN virksomhedskreds I FINANSFORBUNDET / december 2013 Vi bliver også berørt To tillidsmænd fortæller, hvordan det er at hjælpe medlemmerne igennem en afskedigelsesrunde Læs

Læs mere

25 år HVAD ER MERKURS VÆRDIER? HVORDAN BLEV ANDELSKASSEN TIL? HVEM ER VORES KUNDER? HVORDAN TÆNKER DE ANSATTE? ER DER FORSKEL PÅ PENGE?

25 år HVAD ER MERKURS VÆRDIER? HVORDAN BLEV ANDELSKASSEN TIL? HVEM ER VORES KUNDER? HVORDAN TÆNKER DE ANSATTE? ER DER FORSKEL PÅ PENGE? 25 år HVAD ER MERKURS VÆRDIER? HVORDAN BLEV ANDELSKASSEN TIL? HVEM ER VORES KUNDER? HVORDAN TÆNKER DE ANSATTE? ER DER FORSKEL PÅ PENGE? FORMIDLER MERKUR GAVER? SIDE 4-7: RESSOURCEFORVALTNING, RETSSIKKERHED

Læs mere

Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid.

Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid. Teknologi og tid Debatoplæg De 4 debat-aftener Referater og oplæg fra de 4 debataftener Elektronisk konference Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid. Supplerende Artikler Links Teknologi-rådets

Læs mere

Når man anbringer et barn. Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv

Når man anbringer et barn. Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv Når man anbringer et barn Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv Signe Hald Andersen (red.), Frank Ebsen, Mette Ejrnæs, Morten Ejrnæs, Peter Fallesen og Signe Frederiksen Når man anbringer

Læs mere

Socialistiske svar på den økonomiske krise

Socialistiske svar på den økonomiske krise Socialistiske svar på den økonomiske krise Udgivet af Enhedslisten februar 2011 Forfattere og Enhedslisten Indholdsfortegnelse Indledning Anders Hadberg 6 Krisen er udfordringen, side 6. Har krisen ændret

Læs mere

Socialt ansvar der betaler sig

Socialt ansvar der betaler sig Socialt ansvar der betaler sig Obtec A/S: Historien om Sydfyns første sideproduktion med job på særlige vilkår SJOV & ALVOR OBTEC SOM MODEL FOR VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Projektet Obtec som model

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 2013 Foreningen Det Gode

Læs mere

INDFLYDELSE GIVER TRYGHED / NY VERDEN, NYE KRAV OGSÅ TIL FAGFORENINGERNE / FORANDRINGER GØR OS MERE SÅRBARE

INDFLYDELSE GIVER TRYGHED / NY VERDEN, NYE KRAV OGSÅ TIL FAGFORENINGERNE / FORANDRINGER GØR OS MERE SÅRBARE magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 37 / februar / 2009 FORANDRING INDFLYDELSE GIVER TRYGHED / NY VERDEN, NYE KRAV OGSÅ TIL FAGFORENINGERNE / FORANDRINGER GØR OS MERE SÅRBARE 05 / DET

Læs mere

SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD

SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD KOLOFON SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Tema om frivillighed DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 12. ÅRGANG.

Tema om frivillighed DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 12. ÅRGANG. 23 Tema om frivillighed DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 12. ÅRGANG NR. 23. 2011 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 23, 12. årgang, 2011 Løssalg: 60

Læs mere

Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet.

Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet. Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet. Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte Mine fremtidsdrømme består

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Trivsel og produktivitet to sider af samme sag

Trivsel og produktivitet to sider af samme sag Trivsel og produktivitet to sider af samme sag En gennemgang af den internationale litteratur om arbejdsmiljø, produktivitet og kvalitet i ydelserne Tage Søndergård Kristensen 2 Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Forbrugeren på rejse ind i fremtiden

Forbrugeren på rejse ind i fremtiden Kapitel 1: Forbrugeren på rejse ind i fremtiden Det er svært at se forandringernes retning, når hverdagen er fyldt med flimrende billeder, der ikke nødvendigvis har nogen retning eller nogen indbyrdes

Læs mere

Retten til egen tid. tid i spændingsfeltet mellem professions- og lønmodtagerstrategier

Retten til egen tid. tid i spændingsfeltet mellem professions- og lønmodtagerstrategier Retten til egen tid tid i spændingsfeltet mellem professions- og lønmodtagerstrategier Annette Kamp, Henrik Lund, Helle Holt & Helge Hvid For de syersker, der syede fanerne i begyndelsen af 1900-tallet,

Læs mere

Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Helle Holt & Marie Louise Lind

Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Helle Holt & Marie Louise Lind Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser Helle Holt & Marie Louise Lind Socialforskningsinstituttet Beskæftigelse og erhverv Marts 2004 2 Om undersøgelsen Danmarks

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Reflektioner over interventioner

Reflektioner over interventioner Af Kjeld B Poulsen, Kai Drewes, Sisse Grøn, Peter T Petersen og Elsa Bach Reflektioner over interventioner Erfaringer fra over 200 interventioner iværksat for at forbedre sundhed og arbejdsmiljø for 3500

Læs mere

Ledelse gør det personligt

Ledelse gør det personligt Birger Hørning og Gitte Lykkehus Ledelse gør det personligt synergiskab i levende uddannelsesorganisationer Erhvervsskolernes Forlag Ledelse gør det personligt synergiskab i levende uddannelsesorganisationer

Læs mere

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE 1 Jeg gjorde det du kan også! Netværksrådslagning for hjemløse Socialt Udviklingscenter SUS og KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, 2006 Tekst:

Læs mere

døgnanbragte unge bruger også rusmidler

døgnanbragte unge bruger også rusmidler red. Peter Jensen og susanne Pihl hansen døgnanbragte unge bruger også rusmidler erfaringer fra dur 2.0. et kompetenceudviklingsforløb for døgnmedarbejdere Indholdsfortegnelse Indledning Indledning Rusmidler

Læs mere