Patientens selvvurderede helbredsressourcer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientens selvvurderede helbredsressourcer"

Transkript

1 Patientens selvvurderede helbredsressourcer Find patientens stærke sider Hanne Hollnagel Michael 2010; suppl 9: Artiklen er en hyldest til Kirsti Malterud med en gennemgang af vores fælles afsluttede og igangværende forskning og tanker udledt derfra. Der gennemgås kort vores teoretiske model for en patientcentreret salutogenetisk tilgang i konsultationen som vi har udviklet med sigte på en bedre balance imellem helbredsressourcer og risiko. Modellen integrerer patogenese og salutogenese, lægevurderet og selvvurderet helbred samt risiko og ressourcer. Herudover resumeres resultater fra dialoger i almen praksiskonsultationen baseret på nøglespørgsmål angående patientens stærke sider, hvorved almen praksis bevæger sig fra risikojagt til ressourcemobilisering. En integreret sygdomsmodel for kronisk udmattelsesyndrom (chronic fatigue syndrome) inkluderende sustained arousal omtales. Modellen ses i sammenhæng med træningsprogrammet «Phil Parker Lightning Process» som flere norske patienter med kronisk udmattelsessyndrom har anvendt. Lightning Process arbejder ud fra en salutogenetisk tilgang med kraftigt ressourcesprog og med en kombination af kendte teknikker en metode som jeg vurderer til at have meget med selvvurderede helbredsressourcer at gøre. Der er behov for forskning om effekten af Lightning Process. Selvvurderet helbred generelt forudsiger hvordan det vil gå os helbredsmæssigt på længere sigt Danske og internationale prospektive populationsstudier viser, at patientens egen vurdering af sit generelle helbred er en uafhængig prædiktor for iskæmisk hjertesygdom, død og nedsat funktionsevne (1-4). Selvvurderet helbred generelt måles ud fra simple spørgsmål som: «hvorledes vil du selv bedømme dit helbred det sidste års tid?» Med svarkategorierne: usædvanlig godt, godt, mindre godt/dårligt, elendigt. Jo dårligere det selvvurderede helbred var, jo større blev forekomsten af iskæmisk hjertesygdom, død, funktionsnedsættelse i de følgende år, uafhængigt af traditionelle risikofaktorer såsom kole- S y m p t o m e r s o m k u n n s k a p s k i l d e 17

2 steroltal, blodtryk, blodglukose, plasmainsulin, livsstil, social status mm. Forskerne konkluderer at folk har en viden om deres helbred, som lægerne ikke kan få fra andre kilder end ved at spørge folk, lige meget hvor teknologisk sofistikeret lægernes undersøgelser bliver. Derfor skal patienterne spørges om selvvurderet helbred i konsultationen, og den viden inddrages i vores daglige kliniske arbejde og i vores forskning ((5,6). Sundhedsbrøken der blev væk I den almen medicinske sygdomsmodel fra de danske almen medicinske lærebøger ser man på balancen mellem patientens belastninger og helbredsressourcer, det vi i Danmark kalder sundhedsbrøken (7). En person kan blive syg hvis belastningerne overstiger kræfterne/ressourcerne gennem længere tid. Den praktiserende læges opgave er at bistå patienterne til at genoprette balancen, ikke kun ved at mindske de negative sider men også ved at styrke de positive sider, men i dag anvendes det meste af tiden i konsultationen på samtale om belastninger, sygdomme og risikofaktorer (8). I forskningen medtages der sjældent oplysninger om personernes helbredsressourcer. Risikoforskningen publicerer artikler i en femårs periode, i samme periode fandtes kun 200 artikler om helbredsressourcer. Dette sammenholdt med vores egen fornemmelse af, at de fleste patienter har stærke sider motiverede os til at starte et forskningsprojekt omkring helbredsressourcer. Projektet kaldte vi «positive sundhedsfaktorer en bedre balance mellem risikotænkning og ressourcetænkning. Forskningsprojekt om selvvurderede helbredsressourcer Projektet bestod af en teoridel med udvikling af en model og en praksisdel med forskning i konsultationen med udvikling af nøglespørgsmål om patientens stærke sider og om anvendelse af nøglespørgsmålet i vores daglige konsultationer med henblik på forskning om patienternes svar. Vi startede med litteratursøgning og fandt efterhånden frem til følgende søgeord, som vi mente kunne sige noget om helbredsressourcer, nemlig: beliefs, coping, empowerment, growth, hardiness, humour, locus of control, mastery, optimism, strength, potency, quality of life, resources, resilience, self esteem, social support, strength. Overskudsmodellen en strategi for almen praksis Det lykkedes os at udvikle en model der inkluderer patientens helbredsressourcersom og som kan anvendes i almen praksis, og artiklen med modellen blev publiceret i Family Medicine i 1995 (9). Vi indleder artiklen med at omtale selvhelbredende ressourcer og sætter fokus på den menneskelige 18 M i c h a e l ; 7 : S u p p l e m e n t 9

3 Patient og læge møtes Lægen afsøger parallelle perspektiver Lægens perspektiv («objective» matters) Patientens perspektiv («subjective» matters) Sygdom og risikofaktorer Generelle modstands ressourcer Sygdomserfaringer Selvvurderende helbredsressourcer Gjensidig forståelse Figur 1: Overskudsmodellen en bedre balance mellem helbredsressourcer og risiko (9) krops kapacitet til selv at reparere gendanne. Vi omtaler den nye Psykoneuro immunologi og den medicinske forskning der underbygger de humane selvhelende potentialer og deres relationer til interne og eksterne miljøer; Fysisk træning synes at reducere symptomer på depression og angst, meditationstræning forbedrer blodsukkerkontrol hos sukkersyge, stress forstyrrer de systemer, der normalt vil forsvare folk mod akutte infektioner, og psykosocial behandling kan have indflydelse på overlevelsesraten i patienter med metastatisk brystcancer. Modellen, som tager udgangspunkt i Levenstein & McWhinneys modell for den patientcentrerede kliniske metode, ser således ud (fig. 1): Lægen har en konsultation med patienten. Lægen forsøger at afsøge to perspektiver: patientens perspektiv og lægens perspektiv. Lægens opgave er at sørge for, at begge disse perspektiver bliver kortlagt hermed inddrages patientens erfaringer om sin sygdom og lægens viden om sygdomme og risikofaktorer den viden, vi har fra vores bøger, vores forskning og fra alle de andre patienter, vi har set. Læge og patient skulle gerne nå frem til en gensidig forståelse og en handlingsplan. S y m p t o m e r s o m k u n n s k a p s k i l d e 19

4 I forhold til modellen fra den patientcentrerede kliniske metode har vi i overskudsmodellen tilføjet risikofaktorer som jo kun de sidste 20 år er kommet med ind i konsultationerne. Herudover har Kirsti Malterud og jeg ud fra vores forskning om helbredsressourcer inkluderet ressourcer i modellen: I lægens perspektiv i form af generelle modstandsressourcer, som vi skal påpege over for patienten, når vi opdager dem, f.eks. du har jo gode venner, prøv at ringe til en af dem, du har en god uddannelse mm. I patientens perspektiv som det, vi kalder selvvurderede helbredsressourcer eller patientens stærke sider og det er her vores forskning har fokus (10). Vi har anvendt teorier om patientcentrering (McWhinney) og elementer fra kritisk teori, som udsiger at vi ved at spørge om patientens stærke sider i konsultationen og ved at give patienten lejlighed til at formulere sig om det viser, at vi anerkender folks egne styrker og herved reducerer afmagtsfølelsen. Endvidere har vi anvendt teorien om salutogenese. Og hvad forstår vi ved udtrykket salutogenese? Salutogenese og helsekontinuum Den israelske sociolog Aaron Antonovsky ( ) introducerede i 1979 begrebet salutogenese (11). Genese betyder oprindelse og salute sundhed, altså: Oprindelsen til sundhed. Han stiller spørgsmålene: Hvordan holder folk sig raske? Læger på den anden side arbejder med begrebet patogenese, som betyder oprindelsen til sygdom og stiller sig spørgsmålet: Hvordan helbreder vi sygdom? Antonovsky opfatter ikke syg-sund som et enten/eller, men har et dynamisk syn på helbred som et kontinuum, hvor vi hele tiden befinder os et eller andet sted på en helbredsskala i stadig konfrontation med belastninger, der kan skubbe til os i retning af det mere syge eller det mere sunde. De faktorer, som Antonovsky mente har betydning for den effektive håndtering af belastninger, kalder han generelle modstandsressourcer, det vil sige helbredsressourcer som styrker helbredet for de fleste. Vigtige generelle modstandsressourcer er selv-identitet, coping-strategier, som er rationelle, fleksible og fremsynede, nok penge, positivt selvvurderet helbred og vi skal ikke glemme social støtte og netværk. Teorierne om salutogenese og resultaterne fra forskningen om selvvurderet generelt helbred, som jeg netop har omtalt, ledte os til den hypotese, at mennesker også har kundskab om deres egne helbredsressourcer, dvs. faktorer som hjælper enkeltmennesket med at holde sig rask og bekæmpe sygdom. Det er ikke givet, at de lægevurderede og de selvvurderede helbredsressourcer er sammenfaldende. 20 M i c h a e l ; 7 : S u p p l e m e n t 9

5 Modellen integrerer: Patogenese og salutogenese. Lægevurderet og selvvurderet helbred Risiko og ressourcer Nu hopper jeg så fra modellen videre til forskningen i konsultationen. Dialogen om patientens stærke sider i konsultationen Nøglespørgsmål om selvvurderede helbredsressourcer jeg skal også høre om dine stærke sider Vores forskningsspørgsmål var: Kunne vi finde ud af at spørge på en sådan måde i konsultationen, at patienten fortæller om sine stærke sider, således at denne viden kan bruges i konsultationen og virke styrkende på patienten. Vi udviklede et nøglespørgsmål om selvvurderede helbredsressourcer ud fra den metode, som er beskrevet i Kirstis disputats i 1990 og hendes engelske artikel angående samtalen som klinisk virkemiddel i 1994 (12). Det bliver kaldt et nøglespørgsmål, fordi det er nøglen som åbner døren til en dialog med patienten, i dette tilfælde omkring helbredsressourcer. Spørgsmålet blev (13,14): Vi skal ikke kun snakke om problemer. Jeg skal også høre noget om dine stærke sider: De fleste mennesker har jo stærke sider, som plejer at holder dem raske. Hvilke er dine stærke sider? Har du flere stærke sider? Hvad svarede patienterne Vi anvendte nøglespørgsmålet i vores egne konsultationer og fandt, at patienterne kunne svare og vi kunne anvende svaret i handlingsplanen, og vi har publiceret patienternes helbredsressourcer, først for kvinder (13,15) og senere for mænd (16) og til slut en sammenligning mellem kvinder og mænd (17). Kvindernes svar kunne vi rubricere i temaer: jeg klarer det når jeg er nødt til det jeg snakker med andre jeg prøver at lave sundt jeg trives med at være i aktivitet jeg tager tiden til hjælp jeg har stærke sider De stærke sider vedrører kvindernes personlige egenskaber, aktive handlemåder og strategier. Så den overordnede konklusion på projektet blev, at den praktiserende læge kan bidrage til at styrke patientens stærke sider i stedet for kun at S y m p t o m e r s o m k u n n s k a p s k i l d e 21

6 påpege svagheder og risici og negative forhold. Ved at gøre dette bevæger lægen sig fra risikojagt til ressourcemobilisering (18,19). Eftertanker Siden har vi undervist en del i, hvordan man kan inddrage nøglespørgsmålet i konsultationen og vi har været så heldige at få yngre læger involveret i den undervisning (20). Næste generation har taget arbejdet med helbredsressourcer op og skrevet artikler og humoristisk set på en ressourcemobiliserende KRAM som modsætning til en ressourcekrævende KRAM (21). De skriver en almenmedicinsk KRAM karakteriseres af lægens forståelse for og bekræftelse af patientens kompetence til at styre sit eget liv. R står for lægens tro på patientens selvvurderede helbredsressourcer. A er accept af og erkenden af patientens synspunkter, og M skal minde os om at arbejde med meningsfuldhed for patienten. Det er et KRAM i et eksistentielt livsperspektiv, dette i modsætning til den ressourcekrævende KRAM, som handler om Kost, Rygning, Alkohol og Motion og som kan give folk skyld og skam. Aktuelt planlægger vi forskning vedrørende kronisk udmattelsesyndrom (chronic fatigue syndrome) og effekt af behandling ved træning efter Phil Parker Lightning Process ikke kun set i sygdomsperspektiv men også i perspektivet af helbredsressourcer. Ny forskning om kronisk udmattelsesyndrom en integreret sygdomsmodel Kirsti Malterud er initiativtager og koordinator af det norske tværfaglige forskernetværk: «Kronisk utmattelsessyndrom (CFS) i teori og praksis». Tre af forskerne derfra Vegard B. Wyller, Hege R. Eriksen og Kirsti Malterud har i 2009 publiceret artiklen «Can sustained arousal explain the chronic fatigue syndrom?» i tidsskriftet Behavioral and Brain Functions (22). Jeg vurderer artiklen til at være en slags gennembrudsforskningsartikel hvor tre topforskere fra hvert sit empiriske forskningsfelt samarbejder og det lykkedes I præsenterer i artiklen en integreret sygdomsmodel for kronisk udmattelsesyndrom. I artiklen argumenteres overbevisende for at de nye forskningsdata om kardiovaskulær- dysregulering og termo-dysregulering hos patienter med kronisk udmattelsesyndrom bl.a. ved Vegard Bruun Wyller (23) indikerer en tilstand af permanent arousal responses sustained arousal med øget sympaticusaktiviteter. Denne viden kombineres med stressteorien cognitive activation theory of stress (24), udviklet af de norske forskere Holger Ursin og Hege R. Eriksen 22 M i c h a e l ; 7 : S u p p l e m e n t 9

7 ang. hvorledes sustained arousal og sensitization kan medføre dårligt helbred ved at der sker en sensibilisering i neurale loops som bliver vedligeholdt af sustained arousal. Ydermere beskriver I hvordan sustained arousal etablerer onde cirkler/ onde spiraler med ændringer i immunsystem blodstrømsregulering temperaturregulering hormonsystem skeletmuskler tankeprocesser søvnrytme Disse ændringer giver symptomer som er kendt ved kronisk udmattelsesyndrom. Mange norske patienter med kronisk udmattelsesyndrom rejser til London til et træningsprogram ved Phil Parker som hedder «lightning process» og der er mange succeshistorier i pressen vedrørende helbredelse af kronisk udmattelsesyndrom. Peter F. Hjort har også efterlyst at norsk almen medicin ser nærmere på «lightning process» i tidsskriftet Michael (25). Jeg læste Phil Parkers hjemmeside (26) og introduktionsbog (27) og fandt at hans teorier stemte forbavsende godt med indholdet i de artikler jeg lige har omtalt vedrørende sustained arousal og besluttede at rejse til London hvor jeg deltog i Phil Parkers tre dages træningsseminar om «lightning process». Nu afholdes der også seminarer med træningsprogrammet i Norge med norske instruktører som er uddannet i London. Phil Parker Lightning Process og selvvurderede helbredsressourcer «Lightning process» er udviklet af Phil Parker fra London over 5-10 år. Det er et velorganiseret træningsprogram, der starter med et tre-dages seminar á fire timer med 6-8 deltagere, hvoraf de fleste har kronisk udmattelsesyndrom. Programmet inkluderer undervisning om nyere neuroimmunologi og stressforskning relevant for patofysiologien af kronisk udmattelsesyndrom, førende til abnormaliteter i det autonome nervesystem med stresshormondysfunktion. Modellen bliver brugt til at forklare, hvordan dette medfører ubalance inden for følgende systemer: Immunologi, endokrinologi, muskler og skelet, og kognitive systemer, som alle giver symptomer som er kendt ved kronisk udmattelsesyndrom. S y m p t o m e r s o m k u n n s k a p s k i l d e 23

8 Endvidere undervisning ang. hjernes plasticitet evne til at lære nye pathways og om interaktionen mellem krop og sjæl. Træningen fokuserer på fysiske og mentale øvelser, som har til formål at stoppe «the sustained arousal» og afbryde den onde cirkel af stresshormondysfunktion og træne en reaktivering og stabilisering af de neurologiske stier (pathways), som vil tillade en mere normal og funktionel homeostase til at blive normen. Ovennævnte er beskrevet i Phil Parkers introduktionsbog «An introduction to the ligtning process» (27). Mine erfaringer ved denne træning har været yderst interessante med henblik på helbredsressourcer og salutogenetisk tilgang. Lightning process og ressource sprog For det første angående sproget, som bliver anvendt. Underviserne anvender hele tiden ressourcesproget, der bliver ikke talt symptomsprog eller diagnosesprog. Kursisterne trænes bevidst i at udtrykke sig i ressource sprog, i positive formuleringer når de f.eks. forklarer hvilke ønsker de har til helbredet i fremtiden. Det hedder f.eks. at jeg ønsker at «have energi» i stedet for at sige at man ønsker at være ikke træt. Eller jeg ønsker at være rolig og afslappet i stedet for at sige at jeg vil være «ikke anspændt «eller ikke stresset.» Yderligere arbejder man med aktive ord i modsætning til passive ord, ud fra at ved aktivt sprog kan man selv ændre en tilstand, det kan man ikke ved passive. Altså jeg gør mig træt i stedet for jeg er træt, jeg gør en dårlig dag i stedet for det er en dårlig dag. Man optrænes desuden i at tale til sig selv i et meget kraftigt positivt ressourcesprog. Kombination af flere kendte teknikker Herudover arbejdes der med visualiseringer, ens selvvurderede helbredsressourcer, ens stærke sider, hvorved man langsomt får ændret den «film», man kører om sit liv i hovedet, fra sundhedsskadeligt til sundhedsfremmende. Man lærer også andre tekniker og det er vel kombinationen af alle disse elementer der er det nye enkelt elementerne er kendte og afprøvede inden for forskellige behandlingstraditioner. Phil Parker er uddannet som engelsk osteopath (arbejder med homeostatisk balance), hypnoterapeut og NLP-coach (neuro linguistic programming) og arbejder på tværs af disse fag. Min vurdering er at lightning process har en salutogenetisk tilgang som svarer til de teorier vi præsenterede i vores første artikel i 1995 (9) hvor vi gennemgår salutogeneseteorien fra Antonovsky som jeg også kort har beskrevet i denne artikel. Det er langt væk fra lægernes patogenetiske referenceramme. 24 M i c h a e l ; 7 : S u p p l e m e n t 9

9 Forskning om lightning process ved kronisk udmattelsesyndrom Forskningsmæssigt er lightning process yderst interessant fordi træningen passer med de nye teorier om sustained arousal som forklaring på kronisk udmattelsesyndrom, som jeg har omtalt tidligere. Træningen fokuserer meget præcist på at afbryde sustained arousal. Der er mange succeshistorier vedrørende behandlingen med lightning process af kronisk udmattelsesyndrom på den engelske og den norske hjemmeside samt i engelske og norske medier. Der er derfor behov for forskning om effekten af lightning process og jeg er med i den norske forskergruppe, som arbejder med at planlægge et randomiseret kontrolleret forsøg angående effekten af træning med lightning process hos kronisk udmattelsesyndrom patienter i Norge. Under arbejdet med projektplanen vedr. måling af effekt af en kompleks intervention i en dårlig afgrænset sygdomsgruppe støder vi på spændende problemstillinger: De sædvanlige internationale spørgeskemaer handler om sygdom og symptomer og er negativt formuleret. Vi er derfor på jagt efter ressource-salutogenetiske orienterede spørgeskemaer. Phil Parker og de af ham uddannede instruktører har en ansøgningsprocedure, hvor patienterne skal vise at de er maksimalt motiverede og tror 100% på at træningen vil starte en selvhelbredende proces. Derfor kan man måske sige, at troen på/forventningen om en positiv effekt af træningen udløser en slags placeboeffekt som indgår som en del af helbredelsen hvordan undgår vi at få den elimineret ved et lodtræknings randomiseret kontrolleret forsøg? Hvis det ved randomiseret kontrolleret forsøg viser sig, at der er effekt af lightning process ved kronisk udmattelsesyndrom er det meget spændende, for det vil sige at det autonome system kan påvirkes ved træning, og så er vi vel ude i et paradoks ved at kalde det et autonomt system og ude i et paradigmeskift. Konklusion Vedrørende klinisk arbejde i almen praksis Patientens viden om sit generelle helbred og sine stærke sider skal inddrages i konsultationen. Det kan gøres ved hjælp af nøglespørgsmål, som åbner for en dialog. Patienter kan godt ressourcesproget. Lægerne skal lære det og anvende det. Behov for fremtidig forskning Randomiseret kontrolleret undersøgelse om effekten af Phil Parker Lightning Process. S y m p t o m e r s o m k u n n s k a p s k i l d e 25

10 Metodeudvikling af spørgeskemaer ang. selvvurderede helbredsressourcer, salutogenetisk tilgang. Hvordan forandrer livet sig efter vellykket helbredelse at beskrive blive frisk/rask historier. Tak til Kirsti Malterud for vores altid spændende og inspirerende samarbejde siden 1993 og for din indsats i Danmark som 20% professor ved Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet ( ) og 20% seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København ( ). Literatur 1. Møller L, Kristensen TS, Hollnagel H. Self rated health as a predictor of coronary heart disease in Copenhagen, Denmark. Journal of Epidemiology and Community Health 1996;50: Nielsen AB, Siersma V, Hiort LC, Drivsholm T, Kreiner S, Hollnagel H. Self-rated general health among 40-year-old Danes and its association with all-cause mortality at 10-, 20-, and 29 years follow-up. Scand J Public Health 2008;36: Idler EL, Benyamini Y. Self-rated health and mortality: a review of twenty-seven community studies. J Health Soc Behav 1997;38: Jylha M. What is self-rated health and why does it predict mortality? Towards a unified conceptual model. Soc Sci Med 2009;69: Malterud K, Hollnagel H. Positive self-assessed general health in patients with medical problems. A qualitative study from general practice. Scand J Prim Health Care 2004;22: Hollnagel H, Malterud K. Patientens egen vurdering af sit generelle helbred og sine stærke sider. Månedsskr Prakt Lægegern 2001;79. årgang: Backer, P, Kragh, P. L., Mabeck, C. E., Rasmussen, K. B., and Gaugin, J. Lærebog i almen medicin 2, basisbog 1. København: FADLs Forlag, Hollnagel H, Malterud K. Sundhedsbrøken der blev væk. Vejen fra ide til projekt om selvvurderede helbredsressourcer. Månedsskr Prakt Lægegern 1995;73: Hollnagel H, Malterud K. Shifting attention from objective risk factors to patients self-assessed health resources: a clinical model for general practice. Fam Pract 1995;12: Hollnagel H, Malterud K. Samtaler om risiko og helbredsressourcer i almen praksis. Ugeskr Læger 2002;164: Antonovsky A. Health, Stress, and Coping. New perspective on mental and physical wellbeing. Washington: Jossey-Bass Publishers, Malterud K. Key questions a strategy for modifying clinical communication. Transforming tacit skills into a clinical method. Scand J Prim Health Care 1994;12: Malterud K, Hollnagel H. Talking with women about personal health resources in general practice. Key questions about salutogenesis. Scand J Prim Health Care 1998;16: M i c h a e l ; 7 : S u p p l e m e n t 9

11 14. Malterud K, Hollnagel H. Nøglespørgsmål i konsultationen en klinisk kommunikativ metode. Ugeskr Læger 2004;166: Malterud K, Hollnagel H. Women s self-assessed personal health resources. Scand J Prim Health Care 1997;15: Hollnagel H, Malterud K, Witt K. Men s self-assessed personal health resources. Approaching patients strong points in general practice. Fam Pract 2000;17: Malterud K, Hollnagel H, Witt K. Gendered health resources and coping A study from general practice. Scand J Publi Health 2001;29: Malterud K, Hollnagel H. Encouraging the strengths of women patients. A case study from general practice on empowering dialogues. Scand J Prim Health Care 1999;17: Hollnagel H, Malterud K. From risk factors to health resources in medical practice. Med Health Care Philos 2000;3: Sångren H, Nielsen ABS. Ressourcetænkning og selvvurderede helbredsressourcer. I: Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed- refleksioner fra almen praksis. København: Måneds skrift for Praktisk Lægegerning, Sångren H, Hvas L. Den moderne patient myte eller kendsgerning. I: Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed- refleksioner fra almen praksis. København: Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, Wyller VB, Eriksen HR, Malterud K. Can sustained arousal explain the Chronic Fatigue Syndrome? Behav Brain Funct 2009;5: Wyller VB. The pathophysiology of chronic fatigue syndrome in adolescents. Oslo: Oslo Faculty of Medicine, Ursin H, Eriksen HR. The cognitive activation theory of stress. Psychoneuroendocrinology 2004;29: Hjort PF. Allmennmedisin som akademisk fag. Michael 2009;1: The Lightning Process hjemmesider: og no Parker P. An introduction to The Lightning Process. London: Nipton Publishing, Hanne Hollnagel Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, postboks 2099, 1014 København K hannehollnagel@gpract.ku.dk S y m p t o m e r s o m k u n n s k a p s k i l d e 27

Takketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni 2005. Er der en rask tilstede?

Takketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni 2005. Er der en rask tilstede? 1 S:\hh\foredrag\Friedrich link total2.doc Takketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni 2005. Hanne Hollnagel Magda og Svend Aage Friederichs

Læs mere

Overgangsalderens mange ressourcer

Overgangsalderens mange ressourcer 1 Overgangsalderens mange ressourcer Lotte Hvas Med udgangspunkt i sit disputatsprojekt, hvori indgår kvinders oplevelser i overgangsalderen, fremhæver forfatteren de mange positive erfaringer, kvinderne

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed

Læs mere

Sociale relationer, helbred og aldring

Sociale relationer, helbred og aldring Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,

Læs mere

Ressourcetænkning. selvvurderede helbredsressourcer, RESSOURCER. Henrik Sångren & Anni B.S. Nielsen

Ressourcetænkning. selvvurderede helbredsressourcer, RESSOURCER. Henrik Sångren & Anni B.S. Nielsen RESSOURCER 809 Ressourcetænkning og selvvurderede helbredsressourcer Henrik Sångren & Anni B.S. Nielsen I stedet for kun at tænke på risikoen for nuværende eller fremtidige sygdomme er det vigtigt, at

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH Why do we age so differently? Fatigue en indikator påp tidlig aldring Anette Ekmann, MScPH Afdelingen for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet anek@sund.ku.dk Funded

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Fra stress til trivsel Personalestyrelsens konference Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Rikki Hørsted & Inge Larsen VFAs rejsehold Program Ny viden (CATS teori om stress) Metoder til forebyggelse

Læs mere

Ensomhed og hjertesygdom

Ensomhed og hjertesygdom Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.

Læs mere

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning. Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.dk Fysiske risikofaktorer i arbejdet for fravær over otte uger - kvinder

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED I kapitel 7 i hovedbindet beskrives befolkningens fysiske og mentale sundhed i Region Midtjylland ud fra tre vinkler: Oplevelsen

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Projekt Robuste Ældre

Projekt Robuste Ældre Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv

Læs mere

Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed

Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed Anita Jensen, postdoc. Videncenter for kultur og sundhed, Aalborg universitet KL's kultur- og fritidskonference 2019 Systematisk gennemgang af den internationale

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan?

At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan? Jeanette Magne Jensen, Ph.D., lektor i sundhedspædagogik Institut

Læs mere

Flere mænd på banen!

Flere mænd på banen! Flere mænd på banen! Program Hvem er Forum for Mænds Sundhed? Hvordan ser det ud med mænds sundhed? Hvordan får vi flere mænd til aktiviteter? Hvilken kommunikation er vigtig at føre? Mænds Sundhed Mie

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen , Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Cancerrejsen Forebyggelse - diagnostik behandling rehabilitering - palliation Leve sundt Præhospital-diagnostik

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket

Læs mere

Motivation hvad er det?

Motivation hvad er det? Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

ABC FOR MENTAL SUNDHED

ABC FOR MENTAL SUNDHED ABC FOR MENTAL SUNDHED SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET REGION MIDT Vibeke Koushede, Vibe@niph.dk Seniorforsker, Jordemoder, MPH, ph.d. Projektchef ABC for mental sundhed Mental sundhedsfremme MENTAL SUNDHED

Læs mere

13 års forskel i Ålborg

13 års forskel i Ålborg MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Rehabilitering i et Recovery perspektiv Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder

Læs mere

Hvordan vil du forklare hvad smerte er?

Hvordan vil du forklare hvad smerte er? Forventninger PERCEPTION Opmærksomhed Placebo Nocebo Hvordan vil du forklare hvad smerte er? Venner, viden og Verdensbillede Erfaringer Gener Immunforsvar Kultur og opvækst og meget mere? Nociception Videnomsmerter.dk

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Patientcentering Partnerskab

Patientcentering Partnerskab Patientinvolvering Patientcentering Partnerskab Kært barn har mange navne. men dækker begreberne over det samme? Patientinvolvering Patientinddragelse Patientcentrering Partnerskab Patientinddragelse på

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015 Prognosen for patienter med hukommelses klager Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015 Glemmer du, så husker jeg Glemmer du, så husker jeg det ord for ord Alting brast, men

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver

Læs mere

Om sorg. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune

Om sorg. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Om sorg Set i et sundhedsfremmende perspektiv med et særligt blik på begreberne Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring fra sundhedsmodellen Det Dobbelte KRAM Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande

Læs mere