Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig:

Transkript

1 Om produktiviteten i den offentlige sektor Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: 1

2 Danmarks Statistik, år i tal, Danmark siden 2. verdenskrig. Med CD-rom. Her finder man tal for produktivitetsudviklingen i 4 sektorer over 60 år. Hvor præcise er disse tal? herom om lidt I disse tal vokser produktiviteten i resten af økonomien ca 3 % mere pr år end den gør i den offentlige sektor Her er Danmarks Statistiks tal. Jeg har lavet dem om til indeks, der alle starter i

3 3

4 Problem: Det er svært at måle produktiviteten i den off. sektor. Det er output pr ansat. Problem: Hvad er output? Eksempel 1: Hvad er output fra militæret? De skal holde Danmark fri for fjender og det har de gjort, med færre og færre soldater: Så produktiviteten er vokset stærkt? Men fjenderne er forsvundet, så opgaven er blevet lettere hurtigere end faldet i antallet af soldater Så produktiviteten er faldet? Man kan også måle ildkraft pr mand??? Dertil kommer at militæret er lidt hemmeligt Så disse tal opgøres fra omkostningssiden 4

5 Men der er også sektorer, hvor man kan opgøre, men nødigt ser produktivitetsfremskridt Eksempel 2: Vuggestuer, her er produktiviteten let at måle: pasning af heltids børn pr ansat Her er det let at øge produktiviteten, men det vil vi bedsteforældre og vores børn være imod. Vi ønsker, at reducere produktiviteten! Så der er gode grunde til at produktiviteten ikke vokser så meget i den offentlige sektor Men der er også dårlige grunde senere 5

6 På langt sigt: Produktiviteten = realvæksten pr indbygger 6

7 Danmark: ligger pænt mellem USA og EU Væksten er hældningen på kurven På lang sigt rette linjer: En konstant underliggende vækst Dertil kommer: En støt konvergens Hvorfor en støt langtidsvækst. Økonomisk teori svarer: Indkomsten bestemmes af det teknologiske niveau Det vokser med antallet af opfindere og udviklere i hele verden: Antallet stiger stærkt. Så væksten vil gå op, men stadig mere vil gå til at lave erstatniger af fossil energi, rensning af luft og vand, osv 7

8 Sidste 60 år og næste 50 år PS: jeg har lige skrevet et essay om de næste 50 år Til bog fra Århus Universitetsforlag: Fremtidens Verden Fortiden: Gnn privat: ca 3 %. Off ca 0 %. Forskel 3 %. Det svarer til realvæksten på ca 3½ % Nu kort sigt: Lavere af mange grunde. Den er nede på 1 1½ % Fremtiden: På længere sigt 2 %. Dvs 2½ % i privat og ½ % i offentlig 8

9 Hvorfor kan vi regne med et par procent vækst om året fremover? Som nævnt: Antallet af opfindere og udviklere stiger stærkt. Nu har vi set produktiviteten. Hvordan med beskæftigelsen? Offentlig beskæftigelse i % af den samlede. 9

10 10

11 Nu lidt om de dårlige grunde til den offentlige vækst. To grundmodeller Niskanens model: Det er svært at måle offentlig produktion: Så der er en grå zone Alle bureaukratier ønsker at vokse: Så de fylder den ud. Flere ansatte, flere chefer, bedre løn, Fluepapireffekten: Organer der skal fordele penge tage selv. Capture: Tilsyn der skal kontrollere bliver hjælpere. Baumols lov: Der findes ikke en ligevægt mellem to sektorer hvis produktiviteten har forskellig vækst på langt sigt. 11

12 Eksempel: Universiteterne Gamle styrelseslov: Flad demokratisk struktur Resultat: Magten er i institutterne nær folk De centrale organer svage og billige Problemer pga palawer og langsom tilpasning Nye styrelseslov: Topstyring uden demokrati. Formål effektivisering. Institutterne er blevet meget store og uden magt, men De centrale organer er vokset: Mange nye chefer med høje lønninger. Et stort bureaukratisk fedtlag, Det spiser penge. Resultat: Effektivitetsfald. 12

13 Det minder om kommunalreformen, der skulle have ført til stordriftfordele og mere kommunalt selvstyre, men hvor det er gået omvendt! Problemet er: Vi ønsker at omkostnings-maksimere: Hvis vi får lov, gør vi det. Fluepapireffekten: En pengestrøm passerer et led der skal sende dem videre hænger noget ved: Universiteterne har fået store dyre ledelser. Der kræves noget hårdt der stopper omkosningsmaksimering. Markedskræfterne fremtvinger det: 13

14 Markedskræfter: Omkostnings-maksimering bliver til -minimering To årsager: 1: Ejerne modtager restindkomsten og bestemmer. Obs delingen mellem ejere og managers 2: Konkurrence fremtvinger fedtsugning ellers fallit. Sammenlign: Omkostningerne ved offentlig produktion med privat pris for samme produkt Forskel: ca 30 % 14

15 Privat produktion på konkurrencemarked 15

16 Offentlig produktion 16

17 Der er stor spredning: typisk fordeling, med gennemsnit på 30 %

18 Offentligt: Den lange hale Niskanen: Den der lever skjult lever godt Hvor langt ud kan man komme? SAS: Konkurrence har reduceret omkostningerne med 2/3. Da man var et beskyttet selskab med mange rutelicenser blev omkostningerne 3 gange for høje. Da markedskæfterne fik lov til at virke og fallit blev en realistisk mulighed blev meromkostningerne klemt ud Det har ikke været sjovt for andre end os forbrugere. 18

19 Baumol s lov og Forskel på 2 % produktivitetsvækst Hvad vil det sige at der ikke er nogen ligevægt? Jeg laver nu to eksempler: To moderate blokke. Idealet for rød blok er at bevare velfærdsstaten. Der er også nogen der taler om at udbygge Idealet for blå blok er at holde skattetrykket i ro. Der er også nogen der tale om at nedsætte Umiddelbart lyder det som om et kompromis er muligt. Vælg både en fast velfærdsstat og skattetryk. Baumols indsigt: Det ikke er muligt med en forskel i produktivitets-udviklingen. 19

20 Rød blok: Bevar velfærdsstaten: Samme andel i faste priser 20

21 Blå blok: Konstant skattetryk 21

22 I praksis: lidt af hver 22

23 Til slut: Ikke nemt en lang kamp Nogle lande har lavet store reformer England under Margaret Thatcher efter UK var sunket pladser fra at have været verdens rigeste land New Zealand under David Lange efter en endnu større relativ tilbagegang Hvor galt skal det gå? 23