SåDAn GØR VI KLASSELEDELSE. Hvad skal eleverne lære?

Transkript

1 SåDAn GØR VI Februar 2014 KLASSELEDELSE Hvad skal eleverne lære? Fagudvalgene har fået en central rolle Sofendalskolens arbejde med klasseledelse og struktur relaton tl folkeskolereformen. Klasserumsledelse har været et fokusområde på Sofendalskolen flere år. Lærerne på LP-skolen er vant tl at arbejde med dagsordner og øvrge faste elementer, der skaber struktur og ro klasserne. Hvor lærerne tdlgere typsk har fortalt eleverne, hvad de skal lave, har debatterne om folkeskolereformen bevrket, at der nu tales mere om, hvad eleverne skal lære. Lærngsmålene er kommet fokus, og skolen har valgt at lade de fre fagudvalg være omdrejnngspunktet drøftelserne af mål og struktur den nye skoledag. Når der skal tages udgangspunkt lærngsmål, og hver elev skal udfordres maksmalt, er det vgtgt, at v får en tydelg progresson undervsnngen fra klasse. Der skal være sammenhæng lærngen, og alle lærere skal kende sammenhængen. Fagudvalgene har drøftet progressonen og udarbejdet oplæg om prorterede lærngsmål og metoder. Det har været en rgtg god proces, hvor der er blevet tænkt på tværs af klasser og afdelnger, sger konst. vceskoleleder Krstne Jørgensen. V har lge haft en pædagogsk weekend, hvor lærerne gav udtryk for, at de har fået meget ud af processen fagudvalgene. De gav også udtryk for, at de gerne vl arbejde lodrette team. Afdelngsteam under - støtter arbejdet med lærngsmål, ford de øger mulghederne for holddannelse på tværs af årgange. Derfor vl v også næste år tænke mere fagteam og afdelngsteam end årgangsteam. Det er vgtgt, at progressonen undervsnngen fra årgang tydelggøres, sger konst. vceskole leder Krstne Jørgensen. Seks års arbejde med LP-modellen har tlført Svenstrup Skole stor vden om klasserumsledelse. Sde 4 Det er godt at have regler og ro klassen. Det fastslår 4.a på Vester Marendal Skole. Sde 6

2 Struktur og varaton På den pædagogske weekend fk medarbejderne fastlagt den overordnede struktur for den skoledag, som eleverne vl blve præsenteret for fra næste skoleår. Et gennemgående element strukturen er, at alle skoledage ndledes med en samlng, hvor klassen nformeres om dagens lærngsmål og eksempelvs har faglg fordybelse, læsebånd, understøttende undervsnng eller bevægelsesbånd. Efter samlngen er der faglg undervsnng, som nkluderer understøttende undervsnng, selvvalgte pauser, holddelng og bevægelse. I mddagspausen kan der foruden spsnng være elevsamtaler, bevægeaktvteter, understøttende undervsnng og muskskoleaktvteter. Herefter er der gen faglg undervsnng. Skoledagen afsluttes med en samlng, hvor målene evalueres, og man ser frem på morgendagens aktvteter. I kommende skoleår lgger lektehjælpen efter samlngen, men lektehjælpen vl blve ntegreret skoledagen, når den blver oblgatorsk. Moduler med fordybelse Det er tanken at arbejde med fordybelsesmoduler af tre ugers varghed efterfulgt af en uge med evaluerng og opsamlng. I august kan eleverne f.eks. have ldt flere lektoner dansk, krstendom, hstore og sprog og ldt færre lektoner øvrge fag. Måneden efter kan naturfagene være fokus. Modulopbygnngen forbedrer mulghederne for holddannelse og tværfaglg undervsnng. En anden fordel er, at lærerne har bedre td tl at forberede aktvteter de uger, hvor der kke er fokus på deres fag. Den understøttende undervsnng skal ndtænkes hele skoledagen. V tænker også bevægelse nd fagene, eksempelvs form af cooperatve learnng, som mange allerede benytter. Det blver en helt anden og meget mere vareret skoledag. Klasseledelsen blver meget vgtg, for dagen må kke smuldre for elever, der har behov for struktur. Det blver væsentlgt at forklare grundgt, hvad der er på programmet dag, og det blver væsentlgt at nformere forældrene. Lærngsmålene skal være tydelge for både elever og forældre, sger Krstne Jørgensen. Systematsk evaluerng Arbejdet fagudvalgene har allerede sat sg spor undervsnngen. På 3. årgang fortæller lærerne Katrne Mejlhede og Anne Behncke, at de er blevet mere bevdste om at fortælle eleverne om lærngsmålene. De to lærere har været glade for møderne danskteamet, hvor de har øvet sg at defnere lærngsmål og vendt ddaktkken med kolleger, de normalt kke samarbejder med. Katrne Mejlhede undervser også engelsk, hvor det bl.a. har været spændende at drøfte, hvad eleverne på 3. årgang skal kunne, når de begynder at få engelsk 1. klasse. Katrne Mejlhede og Anne Behncke ser det som en klar fordel, at der kun er fre lærere ndskolngen. Det er let at arbejde med holddannelse og enkelt at udøve klasserumsledelse. V har altd arbejdet meget med strukturen vores fælles klasse. V vser på smartboardet, hvad de skal arbejde med en lekton, og nu gør v også mere ud af at fortælle, hvorfor de skal arbejde med opgaven. De skal vde, hvad de forventes at lære. Bagefter evaluerer v og taler om, hvad de fk lært, sger Katrne Mejlhede. Anne Behncke fremhæver porteføljerne, som eleverne 3. klasse har arbejdet med sden 1. klasse. Porteføljerne tydelggør elevernes faglge udvklng, men de bruges også som evaluerngsredskaber. Når klassen arbejder med forløb, sætter eleverne lærngsmålet nd mappen og tlføjer løbende produkter, der vser, at de har lært det, de skulle. Porteføljerne er med tl at øge engagementet, da eleverne fnder det spændende at bladre sderne gennem og vse, hvad de har lavet. Motverede udskolngselever I udskolngen er det kke altd let at skabe ro og engagement. Men Bjarne Poulsen, der undervser matematk og naturfag, fortæller, Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Grøn: fokus på matematk og naturfag Rød : fokus på dansk, sprog, krstendom og hstore Blå : fokus på værkstedsfag, dræt Gul: fokus på de tmeløse fag/særlge uger fx sundhedsuge, uge sex, skolefestuge, færdselslære, hyttetur Eksempel: el: August måned (Rød d og gul blok hvor der er fokus fordybelse dansk, kr. dom, hstore og sprog. Der er fortsat trænngsopgaver nden for de øvrge fagområder (matematk, tk, N/T) samt dræt. Allele fag tager udgangspunkt de lærngsmål, der er gældende for peroden. Der arbejdes så vdt mulgt med holddelng nden for både årgangen og lodret afdelngen, hvor det gver menng forhold tl børnenes lærng. Evaluerng af fordybelsesfagene esfagene og opfølgnng herpå evt. fremlæggelser Hvor langt er v fht. Matematk og naturfag evt. en fagdag Evt. valgdag (et fokusområde nden n for fordybelsesfagene ellerer nden for de øvrge fag) Socalt arrangement (gul blok) Mandag Trsdag Onsdag Torsdag Fredag Samlng: Lærngsmål Samlng: Lærngsmål Samlng: Lærngsmål Samlng: Lærngsmål Samlng Opsamlng på såvel fordybelsesfag som øvrge fag. * Hvor langt nåede v forhold tl målene? * Td tl trænng af ndvduelle mål og opgaver, der mangler * Hvad skal v have fokus på næste uge? e? Evt. valgfredag (fordybelse et område) Samlng: Opsamlng og Samlng: l Opsamlng og Samlng: Opsamlng og Samlng: Opsamlng og Samlng g evaluerng evaluerng evaluerng evaluerng Lektehjælp Lektehjælp Lektehjælp Tre plancher, der llustrerer tankerne bag den modulopbyggede struktur, som skolen vl arbejde med fra næste skoleår. Der tænkes fordybelse og varaton og daglge samlnger, der skaber struktur hverdagen. 2

3 at de 27 elever hans 7. klasse er endog meget motverede og rolge. Årsagen er, at skolen for to år sden lancerede en profleret udskolng, hvor eleverne alt efter nteresse vælger mellem en humanstsk profl, en naturfaglg profl og KUB-proflen (krop, udtryk og bevægelse). Eleverne har ekstra lektoner deres proflfag, og der arbejdes meget tværfaglgt. Der arbejdes også med projekter, hvor eleverne vælger sg nd på nteressebetonede hold. V prøver at skabe en korpsånd, så eleverne ved, hvad det vl sge at være naturfaglg. V har forventnnger tl dem, og deres engagement er meget stort. V oplever stort set kke uro lektonerne, sger Bjarne Poulsen. Når den store 7. klasse begynder på et nyt emne, udarbejder Bjarne Poulsen lærngsmål, som han deler med eleverne på nettet. Nogle gange er lærngsmålene dfferenterede. Klassen arbejder udelukkende t-baseret og har derfor et mappesystem, der også fungerer som portefølje. Bjarne Poulsen beder ofte eleverne om selv at overveje, hvor meget de mener at kunne nå på en tme. Efter tmen skal de vurdere, om de Den proflerede udskolng er meget motverende for eleverne, fastslår naturfaglærer Bjarne Poulsen. nåede det, de vlle, og fk lært det, de skulle. Bjarne Poulsen har været glad for den trænng lærngsmål, som arbejdet fagudvalget har gvet ham de forløbne måneder. Det har helt klart styrket naturfagskultu- Katrne Mejlhede har haft meget ud af at drøfte lærngsmål med kollegerne danskudvalget. ren på skolen, at v har fået talt om lærngsmål på de enkelte årgange. V har haft nogle gode pædagogske og ddaktske drøftelser. Det har også været godt for os udskolngslærere at få større ndblk, hvad eleverne har lært, når de begynder 7. klasse Anne Behncke gennemgår dagens opgaver med sn 3. klasse og forklarer, hvorfor de skal arbejde med dem. 3

4 Et fælles sprog Seks års arbejde med LP-modellen har tlført lærerne på Svenstrup Skole stor vden om klasseledelse og deres egen betydnng for lærngsmljøet klassen. LP handler meget om klasseledelse. V har fået et fælles sprog og en fælles forståelse. Vores kortlægnnger af undervsnngsmljøet bekræfter, at eleverne er glade for at være her, og at LParbejdet har gjort os rgtg gode tl klasseledelse, sger LP-koordnator og ndskolngslærer Dorthe Flou, Svenstrup Skole. Sden Svenstrup Skole blev LP-skole 2008, har Dorthe Flou og skoleleder Me Holm konstateret, hvordan LP-tankegangen er kommet stadg mere nd under huden på medarbejderne. I LP-modellen kgger man automatsk på sg selv som lærer. Læreren og teamet kan være en opretholdende faktor, når der er problemer med en elev eller en klasse. I teamsamarbejdet lgger, at man rykker sammen og laver LP-analyser. Der er ngen, der kommer tl trvselspersonen med et problem, uden at der er lavet en analyse. Når v sdder Trvselsforum, er det også LP-tankegangen, der er den bærende, sger Me Holm. Byder nd teamet Dorthe Flou fremhæver teamsamarbejdet som afgørende for undervsnngen. Elevernes lærng hvler på tre kompetencer hos læreren faglghed, relatonskompetence og klasseledelse. Hver sær kan v Elevernes spontane modtagelse af ndskolngslærer Dorthe Flou vser med al tydelghed, at hun er god tl at bemærke dem og opbygge relatoner. kke være lge stærke på alle tre felter, men teamet kan v byde nd med det, v er bedst tl, sger Dorthe Flou og tlføjer, at god klasseledelse starter fra morgenstunden. Derfor møder hun lghed med alle kollegerne hver morgen 10 mnutter før rngetd for at tage mod eleverne og sge godmorgen. Dagens program skrves på tavlen, og eleverne fnder deres bbloteksbøger og læser et kvarter som en god start på dagen. Struktur og faste elementer, eksempelvs de daglge 10 mnutters dødbold, gver ro. Det samme gør en anerkendende dalog. Dorthe Flou tager sg god td tl at tale med børnene, tl at gve en skulder et klem og kommentere, hvs en elev er blevet klppet eller Må v brænde ldt krudt af? spørger en dreng, og Dorthe Flou nkker. Fem mnutters løb den lange kældergang gver ro klassen bagefter. Ncola Lüdekng kan godt lde at undervse udskolngen, hvor der er plads tl ldt ron og snak og sjov. Men eleverne er aldrg tvvl om, hvem der bestemmer. 4

5 Klasserumsledelse foregår også pauser, forældresamarbejdet og samarbejdet med eksterne parter, sger skoleleder Me Holm. I har fundet ud af, at I er stærke sammen. Der er en helt anden ro hernde nu, sger trvselsperson Anne Paarup (forrest), der er på besøg Mette Ketwas klasse. har fået en ny jakke. Eleverne skal føle sg set og hørt. Og der skal tages de fornødne hensyn. I mn 2. klasse er der en elev, der helst skal sdde nd mod væggen og arbejde. Der er en, der har brug for en tmeout, og en, der skal sdde på en balancepude med knopper. V gør meget ud af at fortælle, hvorfor nogle elever har særlge rettgheder. De skal kende hnandens forudsætnnger, sger Dorthe Flou, der vedgår, at hun er typen, som elsker ndskolngselevernes umddelbare og vrge tlgang tl tngene. Særlge relatoner Naturfagslærer Ncola Lüdekng kan bedre lde at udøve klasseledelse udskolngen. Han foretrækker elever, der har alderen tl at forstå ldt ron. Elever, som man kan pjatte ldt med, uden at de glemmer, hvem der bestemmer klassen. Jeg undervser også ungdomsskolen og en ungdomsklub, hvor mange af mne elever kommer. Der er relatonerne anderledes og ldt mere afslappede. V laver nogle aktvteter sammen og er sammen på andre måder end klassen. I vnterferen spllede v f.eks. computerspl en hel dag. De kender mg og ved, at jeg gerne vl være sammen med dem. Det skaber nogle særlge relatoner, som jeg fører med nd klasseværelset, sger Ncola Lüdekng. Ncola Lüdekng er meget bevdst om Carl Olav Hansens teser om den gode crkel. Han fnder det ndlysende, at eleverne kke ser læreren, der snakker, hvs læreren kke ser eleverne. De ældste elever kan godt have en ldt sløset ndstllng tl mødetder. Derfor sørger han for at fremstå som et godt eksempel ved at være klassen og have materaler og udstyr tl undervsnngen klar, når det rnger nd. V har faste teammøder hver uge. Det et rgtgt godt, da det betyder, at v hurtgt kan få talt et problem gennem og få aftalt, om v f.eks. skal have forældrene kontaktet. V har også tæt kontakt tl Anne Paarup, der er skolens trvselsperson. Hun kommer ofte udskolngen og taler med elever, der har ldt ondt lvet, sger Ncola Lüdekng. Den vgtge trvselsperson Anne Paarup er trvselsperson på fuld td og central skolens LP-arbejde. Hun ser det som en vgtg opgave at aflaste lærerne, så de kan fokusere på det lærngsmæssge og lykkes med klasseledelsen. Samtdg fungerer hun som bndeled mellem klasse, PPR, forældre, de socale nstanser m.v. I dette skoleår har Anne Paarup og klasselærer Mette Ketwa en længere perode arbejdet med en klasse med særlge udfordrnger. Det er en klasse med dejlge, men meget forskellge elever. Der er flere med socale vanskelgheder og særlge udfordrnger, bl.a. AKT. Det er en sårbar klasse, hvor der hurtgt kan opstå stuatoner, som kræver handlng. Derfor er det guld værd, at v kan trække på Anne. Anne er vores lvsnerve, når det brænder på, eller v kan se, at der er en elev, der har det skdt. Hun sparrer med os vores analyser af klassen. Hun kender eleverne og taler med dem. Hun er med ved forældresamtaler og deltager møder med PPR og andre nstanser, så v får ldt luft, sger Mette Ketwa. Åbenhed har været et nøgleord arbejdet med klassen. Eleverne kender hnandens udfordrnger, og lærere og trvselsperson har gjort meget ud af at formdle, at forskellghed kan være en styrke. Forståelsen for forskellghederne er stor, men kke desto mndre er der stort behov for tydelghed, struktur og konsekvens klasseledelsen. Af samme årsag er klassen blevet tlført så mange nklusonsmdler, at der er to lærere mange lektoner. Klasserumsledelse foregår kke kun klassen. Den foregår også pauser, forældresamarbejdet og samarbejdet med parter uden for skolen. V har nvesteret meget, at lærerteamet og trvselspersonen har haft ressourcer tl at arbejde med relatonerne klassen. Men det har været det hele værd, når man ser, hvor godt eleverne har det sammen klassen dag. Der er kommet en helt anden ro, sger Me Holm. 5

6 Godt at have regler klassen 4.a på Vester Marendal Skole er aldrg tvvl om dagens program og de regler, der gælder for samværet klassen. I 4.a på Vester Marendal Skole er der tre vgtge regler, som eleverne selv nævner, at de bør efterleve. De må kke afbryde hnanden, de må kke løbe på gangen, og de må kke fjolle rundt, mens de spser mddagspausen. Sdstnævnte regel er tlføjet fra ndeværende skoleår, ford de nu sdder alene klassen og spser. Eleverne fortæller, at de for det meste kan overholde reglerne. De kan også godt tysse på hnanden. En dreng forklarer, at der også er nogle uskrevne regler. For eksempel er det vgtgt at holde orden på puderne klassens hyggehjørne. For ellers fjerner deres klasselærer, Camlla Jakobsen, dem. Det er heller kke godt at løbe klassen. V skal behandle hnanden, som v selv vl behandles, fastslår han og tlføjer, at det er godt at have regler. En pge fortæller, at de kke må bruge deres Chromebooks pauserne. Men det er faktsk orden, for forbuddet skyldes, at de har godt af at komme ud og bevæge sg og få noget frsk luft. En tæt relaton Camlla Jakobsen og matematklærer Anders Larsen fremhæver et godt team sam arbejde som et væsentlgt element deres klasseledelse. Der er generel enghed om pædagogkken og ddaktkken deres team, og eleverne 4.a er aldrg tvvl om, hvor de har deres lærere. V har fået skabt en tæt relaton. De kender os så godt, at v næsten kun behøver at kgge på dem for at få ro. De kan mærke, at v voksne gver meget af os selv. De kan mærke, at v nteresserer os oprgtgt for dem og har ambtoner på deres vegne. V er rollemodeller, som de spejler sg, og det er dejlgt at opleve, hvordan de udvkler sg, sger Camlla Jakobsen Det har været vgtgt for os at opbygge en kultur, hvor det er orden at være dygtg. V vl gerne udfordre eleverne. I matematk arbejder v ofte med E-mat. Systemet er rgtgt godt, når eleverne har forskellge forudsætnnger, og alle skal udfordres. Nogle gange sger jeg, at eleverne kan skrve sg op på tavlen, hvs de føler sg skre opgaverne og gerne vl forklare dem for andre klassen. Der er megen lærng at skulle formdle, sger Anders Larsen. Anders Larsen har ndført et system, hvor klassen optjener pont, når de laver lekter tl tden, kommer tl tden, arbejder godt klassen osv. Omvendt får de mnuspont, hvs ndsatsen og ndstllngen kke har været acceptabel. Den aktuelle score står på tavlen og tlrettes daglgt op- eller nedadgående retnng. Anders er retfærdg nok. V skal op på 1000 pont for at få en belønnng, og v ved godt, at de sdste pont er de hårdeste at få. Men v får dem snart, konstaterer en dreng med overbevsnng stemmen. V må kke afbryde hnanden. V må kke løbe på gangen, og v må kke fjolle, når v spser. V skal behandle hnanden, som v selv vl behandles. Eleverne 4.a fortæller gerne om klassens regler. 6

7 Camlla Jakobsen skrver dagens plan på tavlen og forklarer, hvad de skal tænke særlgt over, når de analyserer flmen om drengen, der gk baglæns. Tydelge lærngsmål Det er kke kun den aktuelle pontsum, der står noteret på tavlen. Camlla Jakobsen skrver altd dagens program på tavlen og gennemgår lærngsmålene med klassen. Eleverne synes, det er godt at vde, hvad de skal arbejde med. Det gver ro, at de kke hele tden skal spørge Camlla om, hvad de skal lave. Jeg tænker meget over, hvordan jeg kan motvere eleverne. Jeg lægger vægt på at forklare lærngsmålene. Det er tydelgt, at det gver mere menng for dem at arbejde med en opgave, når de ved, hvad de skal lære af det. Nu arbejder v med en læseslange på væggen. Den er også meget motverende. Slangen blver længere og længere, jo flere sder de læser deres bbloteksbøger. V tæller op hver dag, og de er meget optagede af, om de har læst sder nok tl, at slangen kan gøres længere, sger Camlla Jakobsen. De to lærere lægger vægt på forudsgelghed og tydelghed, og de er meget enge om, at det også er vgtgt at have humoren med klassen. Lærerne må gerne lave ldt sjov med hnanden, så eleverne kan mærke, at de har det godt sammen. Der skal også være plads tl sjov lærere og elever mellem, og der skal være td tl en løbetur salen eller en tabelfangeleg, så der kommer vara - ton og bevægelse undervsnngen. Grethe Andersen: V skal vse eleverne, at v vl noget med dem. De skal udfordres og gøre sg umage. Det gver stolthed at lære. Vgtge teammøder Anders Larsen er klasselærer en 5. klasse, hvor udfordrngerne er anderledes end 4.a, og der er større behov for struktur. Han undervser også på 7. årgang, hvor skolens egne elever og tlkomne elever fra Kærbyskolen skal fnde sg tl rette nye klasser ud fra deres valg af lnje. En lærer kan opleve en elev på en bestemt måde, en anden lærer kan opleve eleven på en helt anden måde. Derfor er det rgtg godt at arbejde team. På teammøderne kan v tale om, hvordan v hver sær opfatter eleven og elevens eventuelle problemer. V kan tale om, hvordan v hver sær strukturerer undervsnngen. Det kan være, v kan få en bedre relaton tl eleven ved at gøre noget anderledes, sger Anders Larsen. Fokus på faglghed Vester Marendal Skole tog for flere år sden fat på at arbejde med den tyske professor Hlbert Meyers 10 teser for god Oprgtg nteresse, et godt teamsamarbejde, struktur og plads tl humor er nøgleord for Anders Larsen og Camlla Jakobsen deres klasseledelse. 7

8 Læseslangen fylder hele den ene væg og skal tl at ndtage den næste. Klassen tæller hver dag, hvor mange sder de har læst tlsammen. 100 sder udløser en forlængelse af slangen. undervsnng. Hlbert Meyer taler bl.a. om klare lærngsmål, strukturerng, tydelge præstatonsforventnnger og metodemangfoldghed. Teserne er en Vester Marendalsk udformnng blevet ntegreret lvet på skolen. Teserne matcher høj grad vsonerne folkeskolereformen. V har længe arbejdet med klare lærngsmål og systematsk evaluerng. V skal vse eleverne, at v vl noget med dem. At de skal gøre sg umage. De skal hele tden udfordres, sger skoleleder Grethe Andersen. V ved, at eleverne performer bedre på skoler, der har størst fokus på faglghed. Derfor arbejder v meget med test. V ønsker kke en sort og kedelg skole, men v vl vde, om lærngsmålene er nået. Lærerne kan presse sg selv med alt det, de gerne vl nå en klasse, men hvs eleverne kke har lært det, nytter det kke. V nteresserer os meget for, hvordan v kan gå nye veje. V har gang et projekt med en ph.d.-studerende, ford v er optagede af, om v kan omtænke undervsnngen. Om v kan undervse på nye og anderledes måder, som kan øge lærngen. Det gver stolthed at lære, og stolthed fremmer trvslen. De sdste syv-otte år har v lavet trvselsmålnger hvert år. V ved, hvordan klasserne har det. Hvs der er elever, der kke trves, træder trvselspersonen tl. Klasse - rums ledelse omfatter kke kun klasselæreren. Klasserumsledelse er et samspl. Et fællesskab, som nkluderer hele teamet, trvselspersonen og skolens ledelse som support, fastslår Grethe Andersen. SåDAn GØR VI: Udsendes elektronsk tl lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrge pædagogske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redakton: Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.), Afdelngen for Skoler Journalst Tnka Brøndum Foto: Maranne Andersen Layout: Grafker Lse Særker Forslag males tl bwb-skole@aalborg.dk Næste blad udkommer marts 2014 Skoleforvaltnngen Aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Tlf skole-kultur@aalborg.dk