KIG. Konservative i Gentofte. nr. 3 Sept årgang. Læs om: Kommunen rundt Valg Aktion dør til dør Valg... og meget mere

Transkript

1 Læs om: Kommunen rundt Valg Aktion dør til dør Valg... og meget mere KIG Konservative i Gentofte nr. 3 Sept årgang Medlemsblad for Den konservative vælgerforening i Gentofte Kommune

2 Forsidefoto: Benedikte Kiær Gadeaktivitet Skovshoved Havn Plakatopsætning KIG Konservativ i Gentofte Udgiver: Den Konservative Vælgerforening i Gentofte Kommune. Hjemmeside: Redaktionsudvalget: Birthe Philip, ansv. redaktør. Tlf Henrik C. Winkel Allan Andersen Kristian Juul Lars Blichfeldt Jensen Kai Bested KIG udkommer: 4 gange årligt. Oplag: stk. Sats og tryk: Trykkeren/AU-Kommunikation Næste udgave af KIG: Primo november 2011 Deadline: Materiale til bladet bedes sendt til: AU-Kommunikation Snogegårdsvej Gentofte kig@trykkeren.dk Tlf Vælgerforeningens ledelse/forretningsudvalg: Birthe Philip, formand Birgitte Dember, næstformand Poul Mogensen, kasserer Ulrik Borch, sekretær Jesper Marcus, strategi Vælgerforeningens kontor: Den Konservative Vælgerforening i Gentofte Kommune v/hanne Weng, Postboks 61, 2920 Charlottenlund tlf/fax: Kontortid: Mandag-torsdag kl konservative@get2net.dk Foreningen orienterer Af Birthe Philip, formand Landsrådet I weekenden d.1-2 oktober afholder partiet det årlige Landsråd, denne gang i Herning. Landsrådet har en fast dagsorden, der udover formandens store politiske tale, indeholder valg af partiets ledelse og vedtagelse af de indstillinger til partiets fremtidige politik, der fremsendes fra lokale vælgerforeninger og partiet. Gentofte vil i år fremsende en mediepolitisk indstilling en fri og ansvarlig mediepolitik i en verden med ufrihed, censur og statsstøtte udarbejdet af Niels Jørgen Langkilde og vedtaget af Hovedbestyrelsen i juni. De politiske taler vil i år i høj grad være præget af valget og bliver spændende at følge. Men derudover er det altid sjovt at møde politiske venner fra hele landet. Hvis I vil med, er der stadig mulighed, men skynd jer og kontakt kontoret. Jørn G. Andersen Med Jørn G. Andersens alt for tidlige død har Gentofte lokalsamfund mistet en af dets solide støtter. Ikke kun sad Jørn G. i utallige foreninger og faglige organisationer, som han ikke blot støttede med sit medlemskab, men altid deltog aktivt i, både i ledelse og samvær. For de konservative lagde han i en meget lang periode med stort engagement sit arbejde i det lokalpolitiske, først som medlem af Gentofte kommunalbestyrelse fra , heraf de sidste år som 1. viceborgmester, for derefter i 8 år at sidde i det daværende amtsråd i Københavns Amt, valgt på et Gentofte mandat. Med sin faglige baggrund var det naturligt, at Jørn G. koncentrerede sin indsats i Gentofte om kommunens byplanmæssige udvikling og dets bygningsmasse, og allerede i sin 2. periode blev han formand for bygningsudvalget. I den egenskab fik han brug for sit store kendskab til kommunens bydele og sin sans for at bevare deres forskellighed og særpræg. Sin viden fik han ved ofte at tage på ture i marken og da han havde nemt ved at snakke med alle og ydermere havde et stort netværk var hans gode dømmekraft altid baseret på et eksakt kendskab til de faktiske forhold. Men udover de mere tekniske områder havde navnlig socialudvalgets sager hans store interesse. Sit kendskab til erhvervslivet kom Jørn G. til nytte, da han som en af Gentoftes repræsentanter i en længere periode sad i bestyrelsen for NESA, herunder som formand , en periode, hvor elselskabet var i en rivende udvikling. Karakteristisk for Jørn sad han i Gentoftes huslejenævn lige ind til sin død, lige som han til det sidste var et meget aktivt medlem af vores Hovedbestyrelse. Jørn G. var ærkekonservativ i ordets bedste betydning og han var en mand, der altid stod ved sine holdninger. Vi vil mindes ham som en trofast, loyal, altid pålidelig og god kammerat i det politiske og organisatoriske arbejde og dermed ikke mindst som en stor støtte for den konservative gruppe i hans mange år som kommunalbestyrelsesmedlem. 2 KIG september 2011

3 Benedikte Kære venner, Så kom valget og når disse linjer læses, så er valgkampen allerede godt i gang. At valget kom nu var jo ikke som den store overraskelse. Valgperioden var ved at rinde ud og nok alle politiske partier var klar til at komme på gaden og få talt ud med vælgerne efter næsten et års opvarmning til et valg. Også her i Gentofte var vi klar. Lang tids forberedelse i hovedbestyrelsen, forretningsudvalget og kampagneudvalget står nu sin prøve både hvad angår uddelingsaktioner, plakatophængning, møder m.v. Det er også her i valgkampen af vores dørtil-dør -teams enestående indsats kulminerer. Mere end husstande var besøgt inden valget og i disse dage håber vi på at yderligere Gentofte-borgere får besøg af holdet. Det er helt fantastisk gået og jeg er meget glad for den store arbejde der er blevet udført. Et arbejde, som også har vækket genlyd i hele partiorganisationen. Godt gået! Det er også et valg, hvor vi konservative for alvor får mulighed for at præsentere nogle af vores mærkesager og jeg i særdeles kan slå et slag for nogle af de temaer, som jeg brænder for. Først og fremmest gælder det om at skaffe flertal for reformer af vores samfund. Reformer som skaber tryghed for os alle. I vores job, i vores boliger. Men det gælder også om at forbedre vores sundhedssystem, øge kvaliteten af vores uddannelsessystem og skabe nogle attraktive vilkår for vores erhvervsliv. Uden et stærkt og produktivt erhvervsliv kommer Danmark ikke videre. Jeg håber på at kunne fortsætte mit politiske arbejde i fornyelsens tegn. Tiden er inde til at vi får skabt nogle klare forbedringer. Både for Danmark og for den enkelte dansker. Ha et godt valg den 15. september. Med venlig hilsen Benedikte Kiær KIG september

4 HT Kommunen rundt Hans Toft Det er næsten traditionelt, at forsommeren og sommeren byder på særlige historier i medierne. Og sådan også i år. Skadestuernes ventetid Ikke mindst debatten, som blev rejst om de fuldstændig uacceptable ventetider på regionens skadestuer, vakte med rette en voldsom kritik mod de ansvarlige. Igennem nu over et år har et politisk flertal i Regionsrådet uden om den konservative gruppe slået på stortromme for nedlæggelse af skadestuerne i Frederikssund, Helsingør og på Frederiksberg og natlukning også af skadestuen på Gentofte Hospital. Ført an af Venstre og radikale vedtog alle partier bortset fra de konservative og Dansk Folkeparti at gennemføre den nye hospitalsplan, som indeholder lukning af skadestuerne og på sigt hel lukning af de tre nordsjællandske hospitaler. Vi stillede i Regionsrådets junimøde forslag om, at de døgnåbne skadestuer opretholdes, således at fortsat minimum 85% af selvhenvendere kan færdigbehandles overensstemmende med den i Hospitalsplan 2007 forudsatte bemanding og service. Og at de luftige planer om sundhedshuse med de dertil hørende akutklinikker, som flertallet ønsker skal erstatte skadestuerne, udskydes indtil det er dokumenteret, at disse nye faciliteter kan opretholde den eksisterende service for alle borgere. Endvidere stillede vi i samme juni møde forslag om, at der skulle udarbejdes en plan for nedbringelse af ventetiden på alle hospitalers skadestuer. Vore forslag blev stemt ned Og i juli kunne vi så se følgerne af regionsrådsflertallets mange udmeldinger og beslutninger: De mange eksempler på helt urimelige ventetider med eksempler på op til 12 timers ventetid. Og en regionsrådsformand, der i den grad udviser ledelsesmæssig arrogance og inkompetence og krøb i skjul. Mens direktionsmedlemmer på de store hospitaler bekræftede de helt uacceptable ventetider og begrundede disse med manglende kvalificeret lægekapacitet, manglende fysiske faciliteter som følge af, at der ikke var planlagt ordentligt og generelt, at der ikke var tildelt ressourcer til de centrale skadestuer efter den ønskede nye struktur. Der er grund til at understrege, at det ledelsesmæssige ansvar for, at skadestuerne fungerer, ligger hos direktionen på de enkelte hospitaler samt regionsrådets formand Vibeke Storm Rasmussen og hendes koncerndirektion. Vi har i regionsrådet i august krævet omgående reduktion af de uacceptable ventetider og har med forslag medvirket med en række tiltag, der gør dette muligt. Skovshoved Havn På den hjemlige politiske arena tog planerne for den nye Skovshoved Havn et stort skridt fremad umiddelbart inden 4 KIG september 2011

5 HT sommerferien. Det særlige udvalg vedrørende havneprojektet har i enighed i juni anbefalet forslaget til helhedsplanen for Skovshoved Havn til videre dialog med alle interesserede. Der blev den 21. juni afholdt borgermøde om helhedsplanen, hvor der var bred opbakning både til planen og finansieringen heraf. Og med tilslutning også fra kommunalbestyrelsen i august er alt så klar til at igangsætte den konkrete planproces. Med helhedsplanen når vi hermed den foreløbige afslutning på et mangeårigt dialogforløb, hvor udviklingsmulighederne for havneområdet har været diskuteret intenst. Planen vil styrke sammenhængene på havnen og sammenhængen mellem havnen og baglandet og åbne for en udvidelse af havnen med 220 nye bådpladser og med en nænsom omdannelse af den eksisterende havn med respekt for havnens oprindelige udformning. Og tillige med opfyld, der giver nye landarealer og væsentlige nye rekreative faciliteter. Borgerne i Gentofte Kommune får med dette projekt et fantastisk rekreativt område. Det er et unikt projekt, som vil give hele området spændende, nye muligheder. Parkering Gentofte Kommunes parkeringskontrol har nu fungeret et år, og vi må erkende, at det var en fejl at indføre kontrol med alt og alle på hver en vej i hele kommunen. Det er derfor nu slut med den generelle parkeringskontrol og de mange parkeringsafgifter, som af borgerne opfattes som uforståelige. Vi indførte de nye regler om parkeringskontrol for at adfærdsregulere og ikke for at stresse alle kommunens bilister med det, der af mange har været opfattet som en bødemaskine. Også i vores kommune er der for mange biler til det antal p-pladser, vi har. Det løses ikke ved at lade en bøderegn falde ned over vore borgere. Derfor skal vi nu vaske tavlen ren, så parkeringskontrollen kun prioriteres dér, hvor vi også oprindeligt havde fokus på de to specielle områder, hvor der er parkeringszoner omkring Bakken i Klampenborg og området omkring Hellerup Station samt omkring skolerne, og parkering på cykelstierne samt ved Bellevue. Fremadrettet skal vi se på, om der også er andre specifikke områder, hvor vi bør sætte ind, bl.a. af hensyn til trafiksikkerheden. Men dette vil kun ske efter konkret beslutning i Teknik- og Miljøudvalget i hvert enkelt tilfælde og kun efter forudgående dialog med borgerne herom. KIG september

6 Privatisering af ansvaret Af Palle Simonsen (tidl. socialminister og finansminister, C) og Benedikte Kiær (socialminister, C) Der er brug for en omstilling af velfærdssamfundet, så ansvaret bliver ført tilbage til den enkelte. Udgangspunktet skal være folkeligt engagement, mere medmenneskelighed, etablering af sociale netværk og stimulering af demokratiet gennem deltagelse i samfundet. Det var budskabet i kronikken Privatisering af ansvaret fra 1983, skrevet af medskribenten, Palle Simonsen. Vores budskab i dag er: Der er mere end nogensinde brug for privatisering af ansvaret; ellers knækker velfærdssamfundet, og vi svigter de udsatte borgere i vores land og svækker demokratiet. Og der er stadig udfordringer, som vi skal tage fat på i de kommende år. Eksempelvis er der behov for at inkludere mennesker med handicap langt bedre, end det sker i dag. Vi mener også, at der skal arbejdes hårdere og tættere sammen med erhvervsliv, brancheorganisationer og andre for at skaffe rum til dem, der ikke kan fungerer fuldt og helt på arbejdsmarkedets traditionelle vilkår. Der er også behov for, at vi får godt fat om nogle af de unge rødder i de udsatte boligområder de skal have et perspektiv, en uddannelse og en fremtid. Men forudsætningen er, at vi har en solid og god økonomi, at ikke kun det offentlige, men at alle bidrager og trækker i den rigtige retning. Den økonomiske krise afslører behovet for reformer Ligesom alle andre vestlige lande bliver også Danmark ramt af internationale økonomiske kriser. Efter årtiers økonomisk optur er bøtten vendt, og vi oplever fuldstændig som under den økonomiske krise i 1980erne at vores velfærdssamfund kommer under et stort pres. Præcist som under Schlüterregeringen i 1980erne er det nødvendigt, at vi giver vores velfærdssamfund et tiltrængt servicetjek, ligesom det er nødvendigt at iværksætte reformer, så vi sikrer en bæredygtig offentlige sektor og grobund for vækst og udvikling. Vi har taget de første skridt ad reformvejen med eksempelvis tilbagetrækningsreformen. Den skal være med til at forhindre, at offentlige ressourcer bruges på efterløn til sunde og raske mennesker i begyndelsen af 60-års alderen, som sagtens kunne tage et par år mere på arbejdsmarkedet. Reformen er nødvendig. For i årene fremover får vi massivt brug for mere arbejdskraft, hvis vi vil sikre vækst og velstand. Samtidig betyder den demografiske udvikling med flere og flere ældre, at velfærdssamfundet vil komme under et gevaldigt pres, hvis vi ikke bruger ressourcerne mere fornuftigt. Og her mener vi konservative, at de sociale ydelser og den sociale støtte bør målrettes de borgere, som har behov. Ellers vil fundamentet for vores velfærdssamfund smuldre, og vi svigter de mest udsatte borgere i vores samfund. Nye løsninger finder vi i civilsamfundet Det næste nødvendige skridt er et tiltrængt servicetjek af velfærdssamfundet et tjek af den måde, vi har organiseret den sociale indsats på, og hvad den indeholder af løsninger. De offentlige udgifter har nået et rekordhøjt niveau. Alligevel oplever vi gang på gang eksempler på børn, unge og voksne, der kommer i klemme, og som falder igennem sikkerhedsnettet. Det fortæller, at der er brug for nytænkning. Løsningen er ikke mere af de samme offentlige løsninger i traditionel forstand. Derimod har vi brug for nye løsninger, mere fleksibilitet og inkluderende initiativer for at få alle med. Danmark er et af verdens mest lige lande og har desuden verdens højeste skattetryk så løsningen er heller ikke at skrue et par ekstra gange på skatteskruen. Tværtimod. Det vil undergrave væksten, velstanden og dermed muligheden for at hjælpe socialt udsatte borgere. Vi vil derimod fremhæve de muligheder, der er i civilsamfundet og den frivillige sektor dvs. alt det som ikke er den offentlige eller den private sektor. Netværk og den frivillige indsats kan nemlig hjælpe de socialt udsatte på en mere direkte og uformel måde end de mere traditionelle offentlige tilbud. Samtidig har civilsamfundet og den frivillige sektor vist vejen for udviklingen af velfærdssamfundet og dets kerneinstitutioner - f.eks. er børnehaver, plejecentre og krisecentre udsprunget af borgernes egne initiativer. Det er derfor på tide, at vi giver plads til den udviklingskraft, der er i civilsamfundet. Det styrker demokratiet, men derudover er der også mange muligheder for bedre løsninger med et tættere og stærkere samspil mellem civilsamfundet, myndighederne og de etablerede offentlige institutioner. Men det kræver først og fremmest, at kommunernes overtagelse af selvejende institutioner og sociale tilbud fra den frivillige sektor stop- Alt ÅBNINGSTIDER: mandag-fredag kl hver lørdag kl Ordrupvej 60 Købmand Lars Petersen i firmatryksager Snogegårdsvej Gentofte kontakt@trykkeren.dk 6 KIG september 2011

7 pes. Et eksempel er daginstitutionerne. For 30 år siden lå andelen af selvejende daginstitutioner på 50 procent. I dag er andelen under 20 procent. Det skal være lettere at oprette en ny eller omdanne en eksisterende kommunal institution til en selvejende. Derudover skal stat, kommuner og regioner samarbejde og inddrage civilsamfundets mange aktører i langt højere grad, end det sker i dag. Der skal indgås ligeværdige partnerskaber for at løse de udfordringer og opgaver, der er i samfundet. Der er for eksempel gode erfaringer med at indgå partnerskab med Mødrehjælpen, der hjælper unge sårbare mødre med at få taget deres uddannelse, få et arbejde og opbygget et stabilt socialt netværk. Det styrker forældrerollen, øger selvværdet og reducerer antallet af anbringelser kort sagt et partnerskab, der bryder den negative sociale arv. Samarbejdet med civilsamfundet skal også omfatte de socialøkonomiske virksomheder. Det vil betyde flere socialøkonomiske virksomheder som eksempelvis Specialisterne, Allehånde Køkken og TV Glad, der fremmer og udvikler de mange ressourcer, der er blandt mennesker med handicap. Mulighederne er mange, og fælles for de mange socialøkonomiske virksomheder er, at de er med til at inkludere ressourcesvage borgere i vores samfund borgere som førhen måske sad uvirksomme og ensomme tilbage på en institution. Aktivt medborgerskab Vi er ikke i tvivl om, at i et stærkt og sundt demokratisk samfund tager borgerne personligt ansvar ikke kun for sig selv og deres familie, men også for dem, man ikke kender. Vi tror på, at vi som borgere har lyst til at engagere os i fællesskabet og tage ansvar. Derfor er det velfærdssamfundets fornemmeste opgave at skabe de bedste rammer for vores virkelyst. Men ligesom der er brug for reformer for fremover at sikre velstand og et stærkt socialt sikkerhedsnet for udsatte børn og voksne, er der også brug for, at stat, regioner og kommuner giver plads til, at vi kan udfolde vores ansvar. Der er brug for privatisering af ansvaret, for ellers forsvinder lysten til at engagere sig, og vi bliver i stedet blot forbrugere af velfærdydelser med fokus på, hvad vi har ret til. Vi skal i stedet spørge os selv, hvordan vi kan styrke fællesskaberne og hjælpe vores medmennesker gennem aktivt medborgerskab. Dermed styrker vi demokratiet og skaber en sund balance mellem borgerens eget ansvar og pligter på den ene side, og effektiv hjælp til dem, der i kortere eller længere tid ikke kan klare sig på egen hånd. Tillykke til brudeparret KIG september

8 Valg Endelig Af Birthe Philip, formand Så kom valget og overraskelsen var, at Løkke udskrev det en fredag med valg på en torsdag! Hele vores og formentlig alle andres omhyggeligt planlagte 21-dages-kalender, der startede på en tirsdag og sluttede med valgdagen 3 uger senere, kunne skrottes. Ikke desto mindre var den første bil afsted kl , altså 10 min. efter valget var udskrevet, for at sætte C-plakater med Benedikte op, og allerede kl. 12 meldte de første 6 KU-ere sig klar. Uddelinge af pjecer sammen med Benedikte kom også i stand kl. 18 ved Hellerup Station, men der var vi næsten flere konservative end pendlere, men synlige det var vi. I lørdagens myldretid var vi parat til at uddele materiale ved tre af vores strøg, selvfølgelig med Benedikte som det naturlige midtpunkt. Ingen andre partier var tilsyneladende på gaden. I skrivende stund er valgkampen i fuld gang og vælgerne er meget optaget af at få en afklaring. Benedikte er i sin valgkamp meget opsat på at møde så mange af sine vælgere som muligt, derfor er der planlagt mange gademøder og dør-tildør kampagnen fortsætter, men der bliver også lejlighed til at møde Benedikte ved tværpolitiske debatmøder. Annoncering sker i dette nr. af KIG og selvfølgelig i vores lokalavis. Det vigtigste budskab til alle vore konservative støtter, brug tiden indtil valget til at drøfte konservative synspynkter og holdninger med jeres venner og bekendte, med jeres arbejdskolleger mm. Undersøgelser viser at langt flere har konservative holdninger end de politisk giver udtryk for. Gør folk opmærksom på, at vi er det eneste parti med en socialliberal holdning, der ønsker at efterlade verden til næste generation i mindst lige så god forfatning, som vi overtog den. Det forpligter med de udfordringer, verden står overfor. Vi skal have et godt konservativt valg d. 15. september, men vi skal også have et godt valg for Gentoftes kandidat Benedikte Kiær. Så derfor stem personligt på Bendikte. Godt valg Elektronisk valg Af Lars Nibelius, Kontorchef Borgmestersekretariatet Til det kommende folketingsvalg bliver det dog ikke helt elektronisk endnu. Når du møder frem på dit valgsted til det kommende folketingsvalg, vil du som ved tidligere valg blive mødt af nogle venlige tilforordnede vælgere, som vil bede om dit valgkort. Denne gang vil en stregkode på valgkortet blive scannet og dit fremmøde bliver registreret i en elektronisk valgliste, som ligger på en bærbar computer. Altså, du skal ikke vente på at dit navn bliver fundet i en papirvalgliste, og der er ikke længere risiko for, at det er en anden vælger, der bliver krydset af i valglisten, og så går det meget hurtigere. Dermed skulle de lange køer, som der er på valgstedet i nogle perioder på dagen, være historie. Når dit fremmøde er registreret, får du udleveret en stemmeseddel, som du tager med til valgboksen og sætter kryds på med blyant som ved tidligere valg. Det er kun registreringen af dit fremmøde i valglisten, der foregår elektronisk og altså ikke selve afstemningen. Vi håber, at du vil opleve den nye registreringsmetode som en god og hurtigere service ved valget. 8 KIG september 2011

9 Valg Ingen gratis frokost Af Kristian Juul Getting to Denmark er titlen på en berømt artikel af to økonomer fra Verdensbanken, Lant Pritchett og Michael Woolcock. Artiklen handler om Denmark der overalt i verden ses som et nærmest mytisk sted, et fredeligt, velstående land med troværdige institutioner og fremragende infrastruktur, velfungerende demokrati, nærmest ingen korruption og orden i statsfinanserne. Et land, som det meste af verden misunder og ønsker at udvikle sig i retning af. Udlandets positive syn på vores fædreland deles dog som bekendt ikke helt af Rød blok, for hvem der ingen ende er på alle elendighederne. Selvom Danmark er sluppet relativt nådigt gennem finanskrisen, vil Rød blok en hel anden vej, som består af de herostratisk berygtede 12 minutters ekstra arbejde samt højere skatter på bla. millionærer og på multinationale. Indtægterne fra de mange nye skatter skal gå til at udvide verdens i forvejen største offentlige sektor målt i forhold til BNP, og på kenyansk vis forsøge at skabe nye arbejdspladser ved at sætte flere offentlige anlægsarbejder igang. Det interessante spørgsmål her er, om en sådan Keynesiansk stimulus realistisk set kan forventes at virke i en lille, åben økonomi som den danske, der er aldeles afhængig af udlandets konjunkturer og endog særdeles afhængig af eksport? Ser man på USAs håndtering af finanskrisen er der en klar Keynesiansk tilt med store, underfinansierede investeringer i offentlige projekter, såkaldte pork -projekter, i brede kredse nu kendt som Obama-Pelosi Udpumpningen fra Her tre år efter finanskrisen står det imidlertid klart, at selv ikke i en så stor økonomi som den amerikanske, havde udpumpningen nogen langvarig effekt. Den amerikanske ledighedskurve er steget uanset de ufattelig mange penge kastet i grams, og gældsætningen sat nye rekorder, senest med en ydmygende AA+ gradering af den amerikanske gæld, for første gang nogensinde i denne lavere kategori. At tro at en dansk kopiering af den mislykkede Keynesianske stimulus, vi kunne jo passende kalde den Thorning-Søvndal Udpumpningen, skulle kunne virke, er som at tro på Eramus Montanus. Fiaskoen vil sandsynligvis blive endnu værre end i USA, grundet Danmarks store afhængighed af udenlandsk styrede økonomiske faktorer og forsøget vil ende i rekord-gældsætning i en situation, hvor landet har brug for mådehold og for at blive anset som økonomisk troværdig. Og de 12 minutter... Som konservativ vil hårdt arbejde, og også gerne mere arbejde, altid være en dyd. Men Rød Bloks idé er jo at lønmodtagerne skal have lønkompensation (!), og som Novo Nordisk udtalte, kan en udvidelse af den enkelte medarbejders arbejdstid med kompensation kun hænge sammen hvis virksomhedernes produktion og efterspørgsel er udvidet tilsvarende ellers har virksomheden ingen anden mulighed end at afskedige proportionalt, således at færre medarbejdere arbejder i længere tid. Et gammelt ordsprog siger der findes ingen gratis frokost. Rød bloks såkaldt Fair Løsning lokker med en frokostinvitation til et gratis tag-selv bord, men nogen kommer til at tage regningen i sidste ende og det bliver ikke kun millionærerne og de multinationale. Valgnyt Af Birthe Philip Det gælder om at have en høj valgdeltagelse. Derfor: brevstem på Rådhutse, hvis I er forhindret på dagen. Det går hurtigt. Se tiderne i Villabyerne. Hvis I ikke kan få transportmulighed på valgdagen, kan vælgerforeningen tilbyde kørsel. I så fald kontakt kontoret på KIG september

10 Optimisme er ikke det værste man har! Af Henrik C. Winkel Når man betragter mediebilledet i disse tider, kan det være svært at finde lyspunkter og dommedagsprofeterne har gode tider. Imidlertid er der sandelig meget at glædes over, som samtidig giver grundlag for en sund optimisme, og det kan der nok være behov for. Hvis nogen omkring årsskiftet 2010/11 havde givet udtryk for at nu var en del af de Nord-Afrikanske diktaturstater på vej til sammenbrud, tror jeg vi er mange der ville tage dette som et udtryk for langstrakte tømmermænd efter nytårsfestlighederne. Og nu sidder(eller ligger) Ægyptens mangeårige hersker tiltalt for vold, tortur og korruption overfor sit folk og sit land. Tunesiens hersker er dømt in absentia og Libyens diktator er tæt på at falde. I Syrien kæmper diktatoren endnu en umenneskelig kamp mod sit eget folk for at overleve med sit brutale styre, men også her er der håb for befolkningen. Udviklingen i Afghanistan går ligeledes i en positiv retning. Under Taliban-styret gik omkring 1 mill. børn i skole i alt væsentligt drenge fra rettroende forældre. I dag regner man med at der er 6 mill. børn i skolerne og en stor del af disse er piger. Det store stadion i Kabul, som for ikke mange år siden blev brugt til henrettelser af vantro modstandere af Taliban ved hængning og stening, bruges i dag til sit formål sport. Tidligere var telekommunikation stort set ikke eksisterende, nu har hver 3. borger i Afghanistan en mobiltelefon. Den globale, økonomiske krise sætter sine spor, både her i landet og i udlandet. Mange foretager en sammenligning med 1930 ernes krise, men også her er forholdene langt bedre end tidligere. Det globale sammenhold har vist resultater, som ingensinde før, og vi er langt fra konflikter, som i tidligere tider ville have udløst krig og yderligere trængsler. Set fra vores egen lille verden har vi i Danmark forhold, som er misundelsesværdige set fra andre landes synspunkt, og dette ikke mindst takket være den indsats, som den siddende regering har ydet for at sikre vores økonomiske position. Derfor er det skræmmende, at en evt. kommende statsminister viser sig ikke at kende de simple facts om betalings- og handelsbalancen for Danmark. Vores medlemskab af EU er en afgørende faktor for vores sikkerhed og forståelse af omverdenen. Vi kan selvfølgelig ærgre os over at vi skal deltage aktivt, økonomisk for at inddække den gældsætning, som er sket f.eks. i Grækenland, men realistisk må vi erkende, at vi under alle omstændigheder ville blive ramt af disse forhold, men uden mulighed for at øve indflydelse på løsningen heraf. Grækenland har måttet acceptere barske vilkår for opnåelse af lån og sikkerhedsstillelse, og Grækenland er nu engang en del af vores samlede Europæiske fællesskab. Vi har oplevet en eksplosion i kommunikationsformer og -omfang. Når muren i Berlin faldt for nu 22 år siden, var det i høj grad fordi DDR ikke formåede at holde sine borgere fortsat uvidende om hvad der skete i verden, f.eks. via telefax og satellitbårne udsendelser, som styret ikke kunne forhindre. Situationen i Nord- Afrika var i høj grad baseret på spredning af budskaberne via mobil og SMS, samt på Facebook, som magthaverne slet ikke kunne styre. Ja, hvad kunne vi ikke have undgået hvis man tidligere havde haft vidtstrakt adgang til disse moderne medier: Tænk hvis Julie havde Googlet Romeo og fundet ud af at han var en Montague så havde tragedien været undgået! Sygdomsbekæmpelse er også et af de områder, hvor der er skete enorme fremskridt til glæde for os alle. Fremtidig anvendelse af stamceller giver helt nye perspektiver i livskvalitet og helbredelse. Det varer ikke mange år før Diabetes 1 og 2 kan behandles så effektivt, at patienterne bringes tilbage til den situation, hvor de selv er i stand til at producere den nødvendige insulin. På samme måde ser det ud til, at Alzheimer patienter vil kunne helbredes eller i hvert fald bringes i en væsentlig bedre situation end nu. Forskere på Harvard Universitet mener seriøst, at man ved anvendelse af stamceller, kan få kontrol over alders-processen. Det fører til den interessante mulighed, at vi ikke længere skal definere vores alder som hvor gamle vi synes vi er, men hvor gamle vores celler fortæller os at vi er. På virksomhedsfronten er der sket det glædelige, at den sociale og menneskelige ansvarlighed har vundet indpas. I dag konfronteres virksomhederne med spørgsmål om børnearbejde, anvendelse af aktive giftstoffer i selve produktionsforløbet og i produkterne, Fair Trade, og ærlig deklaration af varerne overfor forbrugerne. Den udvikling lader sig ikke stoppe, og det vil være til glæde og gavn for os alle, at der udvises en voksende bevidsthed om ansvarlighed. Der kan sikkert samles mange andre gode eksempler på hvordan verden dog bevæger sig i den rigtige retning. Og med sikkerhed vil mange kunne henvise til en række områder, hvor intet er sket eller hvor der ligefrem er tilbagegang, men det ændrer nu ikke budskabet i denne artikel: Vi har noget at have optimismen i. 10 KIG september 2011

11 Dør til dør Kom ind i kampen det er NU, det sker! Af Lise Rovsing, KB-medlem, dør til dør deltager og Benedikte supporter Dør til dør gruppen har været i gang lige siden februar og i skrivende stund er 4500 hustande blevet besøgt. Vi har spredt budskabet, om at Benedikte Kiær er folketingskandidaten her i kommunen. Vi kan tydeligt mærke forskellen fra start til nu på den respons, vi får fra borgerne: Benedikte er blevet positiv kendt hos Gentoftes borgere! Gennem de sidste par måneder har vi også holdt en række debatmøder, hvor bl.a. Bent Blüdnikow, Morten Messerschmidt og Rasmus Jarlov har lagt vejen forbi. Valgkampen er nu i gang! Det er NU, vi skal rykke stemmerne og sikre Benedikte det flotte valg, hun fortjener. Erfaringen viser, at dør til dør gør en forskel. I hele valgkampen går vi derfor dør til dør så meget som muligt. Vi har desuden en række aktiviteter, hvor det er afgørende, vi er synlige i gadebilledet og viser gejst og optimisme. Vi har brug for folk til en række opgaver. Har du lyst til bare at tage med og fylde i gadebilledet, eller har du mod på at snakke med vælgerne, så er der plads på holdet, når vi afholder gadeaktiviteter! Vi har også meget brug for folk, der kan bage en eller flere kager til brug til valgmøder og aktioner, og ingen er forpligtiget ud over egne bageever. Hvis du derfor ikke har tid til at komme med på gaden, så bare ring eller skriv, så kommer vi og henter bagværket! Alle kræfter skal kort sagt mobiliseres nu. Stort som småt, selv den lille indsats kan være med til at rykke valgresultatet, der tegner til at blive tæt. Brænder du inde med en kanon ide, så skynd dig at tage kontakt til vælgerforeningen det kræver STOR kreativitet at trænge i gennem mediebilledet, når alle kandidaterne kæmper for overlevelse. Dør til dør gruppen vil efter valget fortsætte med at afholde politiske arrangementer med socialt samværd. Gejsten, der udsprang fra dør til dør, skal være med til at føre vores vælgerforening ind i en ny æra med fokus på politik og hygge vælgerforeningen i Gentofte bliver the place to be for alle aldersgrupper! Kontakt os, hvis du vil tage din del af ansvaret for en fortsat borgerlig regering efter valget! Vær med til at give Benedikte det super valg, der vidner om, vi i hende har fat i de konservatives fremtid. Kontakt Birthe Philip tlf Ulrik Borch tlf ulrik.borch@gmail.com Lise Rovsing tlf pondus_pingvin@ hotmail.com Sommertur Den smukke rosenhave ved det lille tehus i Bernstorffsparken var ramme om konservative kvinders sommermøde. Kl. 11 mødtes en veloplagt kreds af vælgerforeningens medlemmer flere med børn og børnebørn til vores folketingskandidat, socialminister Benedikte Kiærs første valgmøde i Gentofte. Solen skinnede, vinden blæste og sorte skyer truede, da undertegnede bød velkommen i et glas Spumante. Derefter var der udendørs servering af tehusets meget lækre hjemmebag, medens Benedikte Kiær orienterede om den aktuelle politiske situation herunder om den netop indgåede aftale mellem Det konservative folkeparti og Det radikale Venstre om samarbejde i Folketinget, men Benedikte brændte naturligvis meget for partiets politik indenfor sundhedsområdet, som hun gav en grundig orientering om. Der var efterfølgende en livlig spørgelyst om stort set alle politiske emner. Det var en oplagt minister, der var klar til de kommende dages valgkamp. Vejret holdt, mens Benedikte var hos os, men inden vi var færdige, kom en af sommerens mange, kraftige byger, der fik paraplyerne frem. Det hyggelige møde sluttede med, at Birthe Philip orienterede om valgkampens mange mødeaktiviteter. I håbet om et godt valg Jette Kyed KIG september

12 Medlem Hvorfor Konservativ Af Andreas Karberg Jeg har stemt konservativt, siden min stemmeret trådte i kraft for 25 år siden, men må ærligt tilstå, at jeg først for alvor tænkte over hvorfor i forbindelse med min opstilling til kommunalbestyrelsen her i Gentofte i Inden min opstilling havde jeg ikke været politisk aktiv, og jeg meldte mig først ind i partiet selvsamme år. Mest fordi jeg gerne ville give min anerkendende støtte til den skattereform, som de konservative var hovedarkitekter til. Ved nærlæsning af partiprogrammet så jeg mig selv og mine livsanskuelser i flot harmoni og blev især begejstret for sætningen: Vi vil forandre for at bevare. Denne sætning indeholder alt, hvad det for mig vil sige at være konservativ. Uden at komme ind på en længere dybdegående forklaring på min åbenbaring, som i øvrigt paradoksalt nok skete på en rygsækrejse i det kommunistiske Cuba, blev jeg glad for netop denne sætning, som taler for at bevare vort unikke danske samfund og herunder også vor unikke kommune samtidig med at ændringer og løbende justeringer altid er nødvendige. Tilsvarende har tanken om at ændre for ændringens skyld altid ligget mig fjernt. Ved nærmere gennemlæsning af partiprogrammet blev jeg samtidig overbevist om, at vi konservative på landsplan har holdninger, som passer til mange flere vælgeres livsanskuelser. De ved det bare ikke. Så jeg tror, Lars Barfoed har helt ret, når han siger: Der er mange flere konservative i Danmark end dem, som lige nu siger, at de vil stemme konservativt. Da jeg læste økonomi på universitetet i perioden var den økonomiske situation i Danmark ikke just et skønmaleri. Danmark var højt forgældet, der var ubalance på statens finanser, betalingsbalancen i rødt, arbejdsløsheden var stor og antallet af tvangsauktioner har så vidt jeg husker aldrig før eller siden været højere. Jeg er i mange henseender blevet formet af denne for Danmark svære tid. Så i mine øjne sætter man som konservativ også tæring efter næring, også hvad angår kommunens budgetter. Dette for at opnå økonomisk albuerum og mulighed for at foretage langsigtede beslutninger. Netop de langsigtede, og i nogle vælgeres øjne upopulære, løsninger, tjener sig selv ind mangefold, og denne mekanisme er jo i sagens natur selvforstærkende. Det konservative styre i Gentofte kommune har altid målrettet sat tæring efter næring og tænkt langsigtet. Derfor befinder vi os i dag i en gunstig situation, og sådan skulle det gerne blive ved. Jeg tror på, at så længe de konservative Andreas Karberg (41) er direktør, cand.polit, MBA. Bor i Charlottenlund, gift, 2 børn på Sct. Joseph Søstr. Skole. Direktør for Karberghus A/S. Tidl. arbejde Radiometer, Phase One, BRFkredit, Privatbanken. Best. poster i Flemming Karberg Familieholding, Karberghus, Præmieselsk. for Plejemødre. Boet i Gentofte siden har flertallet i kommunalbestyrelsen, vil denne grundholdning til gældsætning bestå. Jeg gik ind i politik, fordi jeg gerne vil bevare Gentofte Kommune, som den er Danmarks bedste. Min familie har nydt godt af dette i 5 generationer. Via mit arbejde og som 5. generation i en familievirksomhed, hvor vi altid har tænkt langsigtet, og hvor kulturen er, at vi har virksomheden til låns af vore børn, er jeg inspireret til at tænke på samme måde i kommunen. Vi har tilsvarende kommunen til låns af vore børn, og vi skal altid kunne give den videre til den kommende generation med god samvittighed. Dette både hvad angår økonomi, miljø og på det æstetiske plan. Som nævnt er Gentofte Danmarks bedste kommune skabt af konservative borgmestre og konservative kommunalbestyrelser, der har siddet ved magten siden kommunens grundlæggelse. Dette kan de konservative være stolte over, og denne kommunale kulturarv skal vi værne om og bevare. Da jeg blev valgt ind og kom med i tre stående udvalg (Byplan; Kultur & Fritid; Teknik & Miljø) blev jeg overrasket over, hvor strømlinet og effektiv kommunen reelt set var. Med mine erfaringer fra det private erhvervsliv, og da jeg i øvrigt som barn er blevet opflasket med, at beskæftigede i stat og kommune jo næppe var lige så effektive som dem i det private erhvervsliv, må jeg ærligt tilstå, at adresser I bedes derfor sikre jer at kontoret har jeres mailadresse. Det gælder også fremtidige adresseændringer. Tak 12 KIG september 2011

13 KU Retspolitik det afgørende emne? blevet MEGET positivt overrasket over kommunens administration, som jeg føler er fuldt på højde med mange virksomheders af tilsvarende størrelse. Jeg har mødt mange engagerede og begavede medarbejdere, der i høj grad føler ansvar, og som på ingen måde er ligeglade med, hvad vores medborgere synes om deres forvaltning. Samtidig har det også været vigtigt at være ydmyg overfor det ansvar, der ligger i at have absolut flertal i kommunalbestyrelsen. Personligt prøver jeg, som på mit arbejde i min egen virksomhed, altid at gå efter en både rationel og pragmatisk løsning og gerne en løsning med synergieffekter. Sådanne løsninger er nemmere at argumentere for og opnår derved typisk bred opbakning på tværs af partiskellene i udvalgene. Tilsvarende forsøger jeg at lægge ideologi på hylden, når vi skal beslutte i udvalgene. Når vi så ikke kan blive enige med oppositionen, hvilket jeg føler hører til sjældenhederne, skyldes det typisk det, jeg anser for at være dogmatiske, ideologiske holdninger eller irrationelle ønsker om skabe personlig opmærksomhed gennem en enkeltsag. Det sidste er for mig det værste ved at være i politik den bedste løsning bør altid komme i første række. En konservativ i Gentofte tænker miljø OG æstetik samtidig. Vores kommune er smuk og indeholder mange bevaringsværdige bygninger og naturgivne herlighedsværdier. Som konservative går vi ind for de rigtige løsninger, dem der både er økonomisk rationelle OG æstetisk rigtige. Det ene behøver ikke at udelukke det andet og gør det rent faktisk sjældent. Som konservativ er man meget bevidst om, at regningen i sidste ende skal betales af dem, der tjener pengene til Danmark. Det, vi alle skal leve af, skabes nu engang i det private erhvervsliv. Så derfor nytter det ikke noget, at vi brandbeskatter privat initiativ og virkelyst. I Gentofte har vi landets laveste skat og grundskyld. Så på den måde gør vi også vort til at bistå virkelyst. Fællesskabets betydning og fokuseret social ansvarlighed er det, som i mine øjne nok udgør den største forskel mellem os konservative og de mere liberale partier. Vi må aldrig glemme fællesskabet, for uden dette bliver vort samfund tomt, intetsigende og for egoistisk. Samtidig er vi konservative socialt ansvarlige, dog knyttet til kravet om personligt ansvar og dertil hørende muligheder for frihed og individualitet. Det grønne er godt for øjnene og haven Kom ind og gå en plantetur Jægersborg Allé 172 (v. Jægersborg Hotel) EKSPEDITION: 2820 Gentofte Mandage-fredage Lør.-søn.- og helligdage Telf af Nicolaj Riley formand Gentofte KU Hvis der er ét sted i dansk politik, hvor den borgerlige blok altid har regeret med suveræn overlegenhed er det spørgsmålet omkring retspolitikken. Når det kommer til rigets sikkerhed, dansk retspolitik eller blot nationale sikkerhedsspørgsmål, er der en tendens i medierne for ikke at nævne hos den almen danskers mening at tilslutte sig højrefløjen. Dette er således en vælgerskare, vi alle vil kunne få fat på, og jeg finder denne højst værdifuld, da det er et følsomt emne, som alle kan forholde sig til specielt i dag. D. 22. juli 2011 i Norge er en dag mange i Skandinavien ej vil forglemme! En dag da ordet terrorisme virkelig fik sit indtog i danskernes opfattelse, en dag hvor det egentlig gik op for os alle at krigen mod terror ikke nødvendigvis findes udkæmpet på klipperne i Afghanistan eller i Iraks stegende hede. Nej desværre er virkelighed også kommet til vores del af verden, og vi kan enten prøve at sidde stille og lade som ingenting prøve at lade være med at fornærme nogen og håbe på at ingen opdager os, som ellers ser ud til at være Socialdemokraternes/SF s hele strategi. Eller vi kan samarbejde med vores allierede, opretholde et stort og stærkt dansk forsvar, efterretningstjenester der siger spar fem og en stor beføjelsesgivende politireform, der alt sammen kan bidrage til vores alles nationale sikkerhed. Der er selvfølgelig heller ingen tvivl om at retspolitik, som helhed er et særdeles kontroversielt emne, med gode argumenter på begge sider. Det er sågar et emne hvor meningerne er delte på tværs såvel som internt hos diverse partier, men efter et turbulent årti i 00 erne, har vi set en spirende udvikling i forbindelse med samarbejdsaftale mellem lande og styrkede efterretningsbudgetter. Vores forhold til briterne, amerikanerne og stort set hele den vestlige verden har aldrig været bedre, idet vi har en fælles fjende nu men hvad værre er, en usynlig fjende, en fjende i form af terrorceller i vores byer og landsdele. En fjende som Danmark, dets politi og efterretningstjeneste har gjort flot i at bekæmpe under ledelse af en samlet og kompetent borgerlig regering. Ernest Hemmingway sagde: Verden er et smukt sted og værd at kæmpe for. indtil videre er jeg enig med sidste del! Så ja, der er vist heller ingen tvivl om at retssikkerhed bliver et stort emne i det kommende valgkamp, så hvorfor ikke benytte sig af dette. For i dette tilfælde har vi emnet på vores side, vælgerne på vores side og ja, forhåbentlig så også valget på vores side. Lad rigets sikkerhed afgøre det Villy og Helle vi er KLAR!! KIG september

14 Det Konservative Folkeparti Valgudtalelse 2011 Sund økonomi giver tryg fremtid Vi går til valg på ny vækst Vi vil udvikle arbejdspladser i Danmark, ikke sende dem til Kina. Vi går til valg på reformer efterlønsreformen skal gennemføres, og vi vil ikke øge gælden. Vi vil styrke folkeskolen eleverne skal have mere undervisning. Vi vil sikre tryghed de kriminelle skal bekæmpes. Vi vil styrke indsatsen for de udsatte psykisk syge skal hjælpes bedre. Det Konservative Folkeparti er partiet for den ansvarlige og hårdarbejdende dansker. Vi ønsker et samfund, hvor vi belønner de flittige, og hvor vi i fællesskab tager hånd om de udsatte, der ikke kan klare sig selv. Vi prioriterer det sociale ansvar højt. Derfor skal de offentlige ydelser målrettes dem, der har behov ikke dem, der kan forsørge sig selv. Det Konservative Folkeparti går til valg på sund økonomi og stærke værdier vækst og tryghed. Vi vil styrke den personlige frihed og øge det personlige ansvar. Vi har et ansvar for fællesskabet og de næste generationer. Derfor ønsker konservative et samfund med personlig frihed i stærke fællesskaber. Konservative betragter økonomisk ansvarlighed som en forudsætning for, at vi kan sikre borgernes tryghed og have et velfungerende samfund. Økonomisk ansvarlighed giver os håb for fremtiden. Uden økonomisk ansvarlighed kan vi ikke leve det liv, vi ønsker, og hjælpe andre til et bedre liv. Man kan ikke skabe tryghed for lånte penge. Konservative går til valg på økonomisk og social ansvarlighed og tryghed i hverdagen: Vi går til valg på ny vækst danske arbejdspladser skal blive i Danmark og ikke eksporteres til Kina. Vi skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne, og samtidig skal vi bevare og genopruste vores produktionsapparat. Uden produktion i Danmark, ingen innovation. Vi går til valg på reformer af efterlønnen, arbejdsmarkedet og den offentlige sektor. Vi vil ikke opbygge et samfund med gældsætning. Vi står for økonomisk ansvarlighed og ønsker et opgør med forsørgersamfundet ved at skabe grundlaget for, at flere kan klare sig selv, og at færre bliver afhængige af offentlig forsørgelse. Og så ønsker vi at målrette de offentlige ydelser til dem, der har behov for hjælp. Samtidig er reformer nødvendige for at skabe ny vækst i samfundet. Vi vil styrke folkeskolen. Timetallet skal op så vores børn får øget faglighed og mere undervisning i folkeskolen, så vi fremmer det enkelte barns talenter. Det giver vores børn de bedste forudsætninger for at klare sig godt i fremtiden. Vi vil styrke læreruddannelsen og ledelsen af skolerne. Respekt og ro skal igen ind i klasseværelset. Og når vi taler uddannelse, lægger vi trykket på dannelse. Vi vil sikre tryghed. Vi skal blive endnu bedre til at forebygge kriminalitet, og de kriminelle skal bekæmpes og straffes hårdt. Vi står på ofrenes side. Vi vil have færre hjemmerøverier, indbrud, bandemedlemmer, spritbilister, voldsmænd og narko. Vi vil have et trygt samfund med et effektivt og ressourcestærkt politi. Og vi vil have mere respekt for hinanden. Vi vil styrke indsatsen for de udsatte. Vi ønsker et rigt samfund, så der er råd til at tage sig af de udsatte. Vi vil målrette de offentlige ydelser til dem, der har behov, og ikke til dem, der kan klare sig selv. Vi skal have en mere håndholdt og effektiv indsats over for udsatte borgere, og vi vil styrke indsatsen inden for psykiske lidelser. Det Konservative Folkeparti værner om friheden til, at vi kan udfolde os som mennesker, om et personligt ansvar for vores eget liv og om et stærkt fællesskab, der kan tage hånd om dem, der har brug for hjælp. Vi indretter vores politik efter, at vi belønner dem, der gør en indsats, og at vi hjælper dem, der har behov for hjælp. Gennem 10 år har konservative taget ansvar for udviklingen i Danmark. Sammen med Venstre har vi arbejdet hårdt og målrettet på at skabe et bedre samfund, hvor de kristne, humanistiske, kulturelle og demokratiske værdier er i højsædet. Vi har sikret høj velfærd, lav ledighed og større tryghed. Det Konservative Folkeparti står på den hårdtarbejdende og ansvarlige danskers side, og vi går i spidsen for et opgør med et forsørgersamfund for alle uanset behov - offentlig hjælp skal målrettes de mest udsatte i vores samfund. Det Konservative Folkeparti er borgerlige stemmer, der arbejder for dig og Danmark. Konservative resultater: Vi har skabt markante resultater, det gælder blandt andet: Tre lettelser af indkomstskatten. Vi har givet borgerne flere penge til sig selv og øget den personlige frihed. Vi har sænket bundskatten, fjernet mellemskatten og senest sat marginalskatten ned med 7,5 procentpoint. En almindelig LO-familie betaler i dag kroner mindre i skat om måneden end da Nyrup gik af. Lettelser i selskabsskatten. Vi har givet erhvervslivet og danske virksomheder bedre muligheder for vækst og beskæftigelse ved at sænke selskabsskatten fra 30 pct. til 25 pct. Dagpengereform. Vi har ført økonomisk ansvarlig politik ved at forkorte dagpengeperiode fra 4 til 2 år og givet ledige en større økonomisk tilskyndelse til at komme i beskæftigelse. 14 KIG september 2011

15 Vækstpakker og verdens bedste iværksætterstat. Vi har styrket mulighederne for iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Danmark er i en rapport fra Small Business Administration i USA udnævnt til verdens bedste iværksætterstat Standset den ukontrollable indvandring. Vi har sikret en fast og fair udlændingepolitik, og kun reelle asylansøgere får asyl. Antallet af opholdstilladelser til asylansøgere er faldet til cirka en tredjedel fra 2001 til 2010, og antallet af familiesammenføringer er mere end halveret i samme periode. Barnets Reform. Vi har besluttet, at hensynet til barnet altid vægtes over alt andet og sikret tidlig indsats, kontinuitet i anbringelsen og barnets rettigheder. Derfor er der også afsat over 1 mia. kroner til at forbedre vilkårene for udsatte børn og unge. Flere penge til undervisning. Vi har givet næsten 5 mia. kroner mere til undervisning i folkeskolen. Mere faglighed i skolen. Vi har sat fagligheden i højsædet og skaffet flere timer i dansk og historie. Vi har indført elevplaner og oprettet et nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Styrket dansk forskning. Vi har opfyldt Barcelona-målsætningen om offentlig forskning på 1 pct. af BNP og hævet bidraget fra 0,8 pct. da Nyrup gik af. Lav ledighed. Vi har sikret en konstant lav ledighed det sidste årti. På trods af den internationale finanskrise er ledigheden i Danmark fortsat historisk lav. Og der er i dag færre ledige, end den dag Nyrup gik af. Frit sygehusvalg. Vi har sikret danskere frit valg, så de hurtigere og nemmere kan komme på deres foretrukne sygehus. Flere penge til sundhed. Vi har sikret, at sundhedsvæsenet i år råder over 23 mia. kroner ekstra i forhold til 2001 (Venstre har skrevet 35 mia. kr. i deres valggrundlag!). Det svarer til kroner ekstra pr. dansker til sundhed hvert år. Flere operationer. Vi har sikret godt eller over 40 pct. flere opererede i 2009 sammenlignet med Det vil sige, at der hver eneste arbejdsdag året rundt opereres 800 flere, end da Nyrup gik af. Kortere ventelister. Vi har reduceret ventetiden til operation fra 90 dage i 2001 til ca. 52 dage i dag. Det svarer til 38 dages mindre ventetid og dermed har vi den laveste ventetid nogensinde i det danske sundhedssystem. Flere læger og sygeplejersker. Vi har i dag flere læger og sygeplejersker end da Nyrup gik af. Behandlingsgaranti. Vi har sikret alle borgere behandlingsgaranti for både somatiske sygdomme og i psykiatrien. Kræftplaner I-III. Vi har satset markant på bedre kræftbehandling. Vi har sikret bedre forebyggelse og tidlig opsporing, bedre diagnostik, strategiske investeringer i strålekanoner og nye scannere, screening for tarmkræft, forsøg med screening for lungekræft, pakkeforløb på alle kræftformer og HPV-vaccine mod livmoderhalskræft. Nye supersygehuse. Vi har afsat lidt over 40 mia. kroner til nye moderne sygehuse, så danskerne er sikret højt specialiseret og den bedste behandling. Politireform. Vi har gennemført en ambitiøs politireform, der har givet bedre resultater og hurtigere respons fra politiet. Samtidig har vi øget politistyrken med 400 ekstra betjente. Strengere straffe. Vi har hævet straffene markant for vold, voldtægt, spritkørsel, vanvidskørsel og anden personfarlig kriminalitet. Lavere kriminalitet. Vi har sikret et betydeligt fald i antallet af voldtægter, voldstilfælde og anden personfarlige kriminalitet. Kriminaliteten er på det laveste niveau i 40 år. Færre trafikdræbte. Vi har sat sikkerheden på vejene i fokus og antallet af trafikdræbte falder markant nu til under 300 om året. Bedre integration. Vi har sørget for, at flere fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse, og at arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere er faldet markant. Ghettoplan. Vi har afsat flere penge til renovering og nedrivning i udsatte boligområder og skabt bedre muligheder for blandet bebyggelse med boliger, kontorer og erhverv. Kulturkanon. Vi har sikret dansk kulturs ypperste værker i en officiel kanon. Forsvaret. Vi har effektiviseret forsvaret, så Danmark står bedre rustet over for nye trusler, samtidig med at værnepligten er bevaret. Terrorbekæmpelse. Vi har vedtaget de nødvendige stramninger i terrorlovgivningen og sikret Danmark et stærkt terrorberedskab. Miljømilliarder. Vi har sat miljøet øverst på dagsordenen og ladet to milliarder kroner følge med. Styrket kollektiv trafik. Vi investerer i nye jernbaner, nye tog, mere metro og udvidelser af S-togsnettet og jernbaner i hele Danmark, så flere i dag tager toget end i Flere og bedre veje. Vi investerer markant i udvidelser af motorvejsnettet i Danmark. Det gælder udvidelser af Helsingørmotorvejen, Køge Bugt motorvejen, Den vestfynske motorvej, motorvejen over Vejle Fjord, og i en ny motorvej til Frederikssund. Bedre infrastruktur. Vi investerer over 94 milliarder kroner i ny og bedre infrastruktur. Derudover bygger vi en fast forbindelse til 40 mia. kroner over Femern Bælt. Og samtidig bygger vi en hel ny metrocityring i København til ca. 20 mia. kroner. Det Konservative Folkeparti går til valg på sund økonomi og stærke værdier KIG september

16 Kalenderen September Lørdag d. 10. kl Vangede festival Vangede Bygade Vi konservative har en stand. Mød Benedikte kl Tirsdag d. 27. kl Medlemsmøde efterfulgt af Hovedbestyrelses-møde i Rådhusets kantine Drøftelse af punkterne på Landsrådets dagsorden. Oktober Lørdag/Søndag d Landsråd i Herning for delegerede og medlemmer. Se i nærmere i dette blad på side 2 Tirsdag d. 11. Christiansborg-møde for alle medlemmer som optakt til det nye politiske år. November Onsdag d. 9. kl Hovedbestyrelsesmøde i Rådhusets kantine December Torsdag d. 8. kl. 18 Julefest på restaurant Strandlund Reserver allerede nu aftenen. Nærmere i næste nummer af KiG Mere om valgarrangementer vil blive sendt til medlemmer med . Indgangen til Rådhusets kantine og øvrige møderum fra hovedindgangen på Bernstorffsvej. Evt. tilmelding eller spørgsmål om møderne, kontakt vælgerforeningens kontor på tlf eller konservative@get2net.dk Få indflydelse på vores holdningsprogram Af Birgitte Dember Vi skal i efteråret 2012 have nyt holdningsprogram, og der er derfor indledt en debatperiode om udkastet i vælgerforeningerne. I Gentofte har vi valgt at afholde 8 møder i løbet af efteråret, hvor vi gennemgår temaer som erhvervspolitik, arbejdsmarkedspolitik, retspolitik, socialpolitik, skattepolitik, offentlige sektor, integration, kultur, EU, udenrigspolitik, miljø, videnspolitik, uddannelse og sundhed. Til hvert emne er der en eller flere personer, der har gennemgået emnet og kommer med et oplæg, som gruppen drøfter. Hvis du vil være med til at præge debatten under et eller flere af møderne, er du velkommen til at kontakte mig på bd@sala.dk ID nr Den Konservative Vælgerforening i Gentofte Kommune v/hanne Weng Postboks Charlottenlund