De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen"

Transkript

1 De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau viser analysen, at ledigheden er højest for de lavest uddannede, og det er samtidig den gruppe, der har oplevet den største stigning i ledigheden. Analysen viser imidlertid også, at der er store forskelle på tværs af uddannelsesretningerne indenfor de erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Hvor der stort set ingen ledighed er blandt læger og tandlæger, er mere end 10 pct. af akademikerne med kunstneriske, humanistiske eller teologiske uddannelser i dag arbejdsløse. Blandt de erhvervsuddannede er særligt bygge- og anlægsfagene hårdt ramt af ledighed. af forskningschef Mikkel Baadsgaard 28. oktober 2011 Analysens hovedkonklusioner I 2. kvartal 2011 var bruttoledigheden på godt fuldtidspersoner. Det svarer til 6,8 pct. af arbejdsstyrken (ekskl. studerende). En opdeling på uddannelse viser, at omkring af de ledige ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens har en erhvervsfaglig uddannelse og har en videregående uddannelse. Også målt i procent af arbejdsstyrken er ledigheden blandt de lavest uddannede højeste. For eksempel er ledigheden på 11,4 pct. af arbejdsstyrken for personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens ledigheden kun er 3,9 pct. og 5,5 pct. blandt personer med henholdsvis en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Blandt de faglærte er 6,5 pct. ledige. Der er forholdsvis store forskelle i ledighedsprocenterne på tværs af uddannelsesretninger indenfor de enkelte hoveduddannelsesgrupper. For eksempel er der stort set ingen ledighed blandt læger og tandlæger, mens mere end 10 pct. af akademikere med kunstneriske, humanistiske eller teologiske uddannelser er ledige i 2. kvartal Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Detaljeret kortlægning af de lediges uddannelser I 2. kvartal 2011 var bruttoledigheden på godt fuldtidspersoner. Det svarer til 6,8 pct. af arbejdsstyrken, når man ikke medregner studerende. 1 Det skal ses i forhold til, at ledigheden på samme tidspunkt i 2008 kun var ca personer. På tre år er arbejdsløsheden således steget med over personer. I figur 1 er de arbejdsløse opdelt efter, hvor høj en uddannelse, de har. Som det fremgår, er det omkring af de ledige ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens har en erhvervsfaglig uddannelse og har en videregående uddannelse. Antalsmæssigt er ledigheden således koncentreret blandt de lavest uddannede. Ser man på udviklingen i ledigheden fra 2008 og frem til i dag, har alle uddannelsesgrupper oplevet markante stigninger. Ledigheden for de ufaglærte er steget med over personer siden 2008, hvilket svarer til en fordobling, mens de faglærte har oplevet en stigning på godt personer, hvilket svarer til en tredobling. De videregående uddannelser har ligeledes oplevet en betydelig stigning på knap personer svarende til lidt over en femtedel af den samlede stigning i ledigheden over de 3 år. Figur 1. Udviklingen i bruttoledigheden fordelt på hoveduddannelsesgrupper Antal Ufaglært Faglærte Videregående uddannelse 2008 Stigning fra 2008 til 2011 Antal Anm: Opgørelsen er baseret på bruttoledigheden målt i fuldtidspersoner i 2. kvartal 2008 og 2. kvartal Der er taget udgangspunkt i uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober året før ledighedsopgørelsen dog korrigeret for nye dimittender, jf. bilag1. Ufaglærte dækker over personer med grundskole eller en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Derudover er personer med uoplyst uddannelse medtaget under ufaglærte. Også målt i pct. af arbejdsstyrken er det de lavest uddannede, der er hårdest ramt af ledighed. Blandt personer med grundskole (folkeskole) som højeste fuldførte uddannelse er ledigheden på 11,4 pct. af arbejdsstyrken. Til sammenligning er ledigheden henholdsvis 3,9 pct. og 5,5 pct. for personer med mellemlange og lange videregående uddannelser. Personer med en forskeruddannelse (Ph.D) er den (hoved)uddannelsesgruppe, der med 2,0 pct. har den laveste ledighedsprocent. 1 Der er som udgangspunkt anvendt samme arbejdsstyrke som Danmarks Statistik anvender ved beregning af ledigheden i pct. af arbejdsstyrken. Dog er studerende i arbejdsstyrken ikke medtaget i denne opgørelse. Det skyldes at studerende som udgangspunkt ikke kan blive registreret som bruttoledig fordi de hverken kan modtage dagpenge eller kontanthjælp og der er derfor mest retvisende at udelade denne gruppe i nævneren da de som nævnt ikke kan være bruttoledige. 2

3 Tabel 1 fordelt på højeste fuldførte uddannelse, 2. kvartal 2008 og 2011 Ledighed i pct. af arbejdsstyrken (ekskl. stud) Ændring Fuldtidspersoner Pct. Pct.point Uoplyst ,2 10,7 5,5 Grundskole ,9 11,4 6,4 Gymnasial ,9 6,1 3,2 Erhvervsfaglig ,0 6,5 4,4 KVU ,2 5,4 3,2 MVU (inkl. bachelor) ,7 3,9 2,2 LVU ,8 5,5 2,6 Ph.D ,2 2,0 0,8 I alt ,8 6,8 4,0 Anm: Ledighedsprocenterne er beregnet på baggrund af RAS-arbejdsstyrken eksklusiv studerende. Der er taget udgangspunkt i uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober året før ledighedsopgørelsen dog korrigeret for nye dimittender, jf. bilag1. Den samlede ledighed i fuldtidspersoner afviger helt marginalt fra Danmarks Statistiks officielle ledighedstal fordi der i denne opgørelse kun er medtaget personer der primo kvartalet havde bopæl i Danmark. I løbet af de seneste tre år er ledigheden steget fra 2,8 pct. til 6,8 pct. af arbejdsstyrken dvs. en stigning på 4,0 pct. point. Som det fremgår af tabel 1, er det personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, der med en stigning på 6,4 pct. point har oplevet den største stigning i ledighedsprocenten. Herefter følger de faglærte, hvor ledighedsprocenten er steget med 4,4 pct. point. Til sammenligning er ledigheden steget med omkring 2-3 pct. point for personer med videregående uddannelser. Det skal bemærkes, at der i opgørelsen er taget udgangspunkt i uddannelsesoplysningerne pr. 1. oktober året før dvs. 1. oktober 2010 for ledighedsopgørelsen for 2. kvartal Disse uddannelsesoplysninger er imidlertid korrigeret for så vidt muligt at sikre, at også nyuddannede efter 1. oktober 2010 optræder med den senest opnåede (højeste) uddannelsesniveau. I bilag 1 er der redegjort nærmere for korrektionsmetoden som medfører en markant reduktion i den fejlgruppering der kan opstå ved udelukkende at anvende uddannelsesoplysningerne pr. 1. oktober Hvem er de arbejdsløse med erhvervsfaglige uddannelser? Indenfor de enkelte uddannelsesgrupper, er der forholdsvis stor variation i ledighedsprocenten på tvært af uddannelsesretninger. I tabel 2 er ledigheden for hoveduddannelsesretningerne for de erhvervsfaglige uddannelser vist. Som det fremgår, er det de pædagogiske og grafiske uddannelser, der med en ledighed på henholdsvis 14,6 pct. og 11,3 pct. har den højeste ledighed. Disse uddannelsesretninger er imidlertid forholdsvis små. Blandt de store uddannelsesretninger er bygge- og anlægsuddannelserne dem, der - med en ledighed på 9,3 pct. er hårdest ramt af ledighed. Det er samtidige disse uddannelser, der har oplevet den største stigning i løbet af de seneste 3 år på 7,6 pct. point. I tabel 7 i bilag 2 er vist en endnu mere detaljeret oversigt over ledigheden for specifikke erhvervsfaglige uddannelsesretninger. 3

4 Tabel 2 for erhvervsfaglige uddannelser, 2. kvartal 2008 og 2011 Ledighed i pct. af arbejdsstyrken (ekskl. stud) Ændring Fuldtidspersoner Pct. Pct.point Pædagogisk ,6 14,6 6,0 Handel og kontor ,1 5,2 3,1 Bygge og anlæg ,7 9,3 7,6 Jern og metal ,4 6,1 4,7 Grafisk ,3 11,3 7,1 Teknik og industri i øvrigt ,2 9,3 5,1 Service ,9 6,3 3,4 Levnedsmiddel og husholdning ,5 7,3 4,8 Jordbrug og fiskeri ,4 4,8 3,4 Transport mv ,7 9,5 6,8 Sundhed ,8 5,6 3,8 Erhvervsfaglige i alt ,0 6,5 4,4 Anm: Ledighedsprocenterne er beregnet på baggrund af RAS-arbejdsstyrken eksklusiv studerende. Der er taget udgangspunkt i uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober året før ledighedsopgørelsen dog korrigeret for nye dimittender, jf. bilag1. Hvem er de arbejdsløse med korte videregående uddannelser? For de korte videregående uddannelse er ledigheden i 2. kvartal 2011, som tidligere nævnt, på 5,4 pct. af arbejdsstyrken. Som det fremgår af tabel 3, er ledigheden særlig høj blandt de pædagogiske og kunstneriske uddannelser som dog begge er forholdsvis små. Med en ledighed på 8,9 pct. er de formidlingsmæssige og erhvervssproglige uddannelser ligeledes forholdsvis hårdt ramt af ledighed. Derimod er ledigheden forholdsvis lav indenfor sundhed, politi og forsvar, og det er samtidig disse uddannelser, der har oplevet den mindste stigning i ledigheden i løbet af de seneste 3 år. Tabel 3 for korte videregående uddannelser, 2. kvartal 2008 og 2011 Ledighed i pct. af arbejdsstyrken (ekskl. stud) Ændring Fuldtidspersoner Pct. Pct.point Pædagogisk ,4 11,6 4,2 Formidling og erhvervssprog ,6 8,9 4,3 Kunstnerisk ,4 18,8 7,3 Samfundsfaglig ,1 5,1 3,1 Teknisk ,9 6,0 4,0 Levnedsmiddel og husholdning ,8 4,9 3,1 Jordbrug og fiskeri ,9 6,6 4,7 Transport mv ,8 7,3 4,5 Sundhed ,2 4,1 1,9 Politi og forsvar ,1 1,5 0,4 Korte videregående uddannelser ,2 5,4 3,2 Anm: Ledighedsprocenterne er beregnet på baggrund af RAS-arbejdsstyrken eksklusiv studerende. Der er taget udgangspunkt i uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober året før ledighedsopgørelsen dog korrigeret for nye dimittender, jf. bilag1. 4

5 Går man endnu længer ned i detaljeringsniveau viser tabel 8 i bilag 2, at det er de korte videregående uddannelser indenfor retningerne multimediedesignere, designteknologi og markedsføringsøkonom, som har den højeste ledighed, mens det er politi, fængselsuddannelser og farmakonom, der har den laveste ledighed. Hvem er de arbejdsløse med mellemlange videregående uddannelser? Set under ét er der i 2. kvartal 2011 godt fuldtidspersoner med en mellemlang videregående uddannelse, der er ledige. Det svarer til 3,7 pct. af arbejdsstyrken (ekskl. studerende). Den højeste ledighedsprocent ses indenfor retningerne kunstneriske, naturvidenskabelige, jordbrug og fiskeri samt levnedsmiddel og ernæring. For alle disse retninger er ledigheden over 11 pct. af arbejdsstyrken, men der er tale om forholdsvis små uddannelsesretninger med en samlet ledighed på omkring personer. De pædagogiske uddannelser er den gruppe, der antalsmæssig har flest ledige, men ledighedsprocenten for denne gruppe ligger omtrent på gennemsnittet for de mellemlange videregående uddannelser. Denne uddannelsesretning omfatter bl.a. pædagoger og skolelærere. Tabel 4 for mellemlange videregående uddannelser, 2. kvartal 2008 og 2011 Ledighed i pct. af arbejdsstyrken (ekskl. stud) Ændring Fuldtidspersoner Pct. Pct.point Pædagogisk ,7 3,6 2,0 Formidling og erhvervssprog ,0 5,8 1,8 Kunstnerisk ,6 11,7 3,0 Naturvidenskabelig ,1 18,2 14,1 Samfundsvidenskabelig ,4 3,3 1,9 Teknisk ,5 4,9 3,4 Levnedsmiddel og ernæring ,6 11,3 6,7 Jordbrug og fiskeri ,4 13,9 4,5 Transport mv ,9 2,8 1,9 Sundhed ,5 2,1 1,6 Forsvar ,8 3,3 0,5 Mellemlange videregående uddannelser ,6 3,7 2,1 Anm: Ledighedsprocenterne er beregnet på baggrund af RAS-arbejdsstyrken eksklusiv studerende. Der er taget udgangspunkt i uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober året før ledighedsopgørelsen dog korrigeret for nye dimittender, jf. bilag1. Blandt de mellemlange videregående uddannelser er det de sundhedsfaglige uddannelser, der har den laveste ledighed på 2,1 pct. i 2. kvartal En mere detaljeret underopdeling i tabel 9 i bilag 2 viser, at det navnlig er sygeplejersker og bioanalytikere, der har lav ledighed. 5

6 Hvem er de arbejdsløse med lange videregående uddannelser? I 2. kvartal 2011 var ledigheden på blandt personer med en lang videregående uddannelse. Det svarer til 5,5 pct. af arbejdsstyrken (ekskl. studerende). Ledigheden er højest blandt akademikere med kunstneriske, humanistiske eller teologiske uddannelser. For disse uddannelser er ledigheden set under ét på mere end 10 pct. Derimod er ledigheden kun på 1,2-1,3 pct. af arbejdsstyrken blandt de sundhedsvidenskabelige akademikere og de lange videregående uddannelser indenfor forsvaret. Tabel 5 for lange videregående uddannelser, 2. kvartal 2008 og 2011 Ledighed i pct. af arbejdsstyrken (ekskl. stud) Ændring Fuldtidspersoner Pct. Pct.point Pædagogisk ,1 6,7 3,6 Humanistisk og teologisk ,2 9,7 3,5 Kunstnerisk ,3 12,2 2,9 Naturvidenskabelig ,2 5,8 2,6 Samfundsvidenskabelig ,9 4,4 2,5 Teknisk ,2 5,3 3,1 Levnedsmiddel og ernæring ,3 6,0 3,7 Jordbrugsvidenskabelig ,8 4,3 2,5 Sundhed ,5 1,3 0,8 Forsvar ,5 1,2 0,7 Lange videregående uddannelser ,8 5,5 2,6 Anm: Ledighedsprocenterne er beregnet på baggrund af RAS-arbejdsstyrken eksklusiv studerende. Der er taget udgangspunkt i uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober året før ledighedsopgørelsen dog korrigeret for nye dimittender, jf. bilag1. En yderligere underopdeling af de lange videregående uddannelser viser, at uddannelserne indenfor massekommunikation, erhvervssprog og arkitektur er de uddannelsesretninger, der har den højeste ledighed, mens jurister, tandlæger, læger og officerer har den lavest ledighed. Det fremgår af tabel 10 i bilag 2. 6

7 Bilag 1. Nærmere om opgørelsen Ledighedsopgørelsen er dannet på baggrund af Danmarks Statistiks registre over offentlig forsørgede. Der er set på bruttoledigheden i 2. kvartal 2008 og 2. kvartal en er omregnet til fuldtidspersoner. De nyeste uddannelsesoplysninger som Danmarks Statistik har offentliggjort vedrører uddannelsesstatus pr. 1. oktober Det er som udgangspunkt disse uddannelsesoplysninger, der danner grundlag for uddannelsesfordelingen af ledigheden pr. 2. kvartal Der er dog foretaget en korrektion for at tage højde for, at en del af de unge ledige i 2. kvartal 2011 har afsluttet deres (seneste) uddannelse efter 1. oktober 2010 og dermed har en anden og højere uddannelse, end de står registreret med pr. 1. oktober Konkret fortages følgende korrektion: Personer, der er studerende på en erhvervskompetencegivende uddannelse pr. 1. oktober 2010 og som efterfølgende modtager dagpenge i f.eks. 2. kvartal 2011, antages at have afsluttet den pågældende uddannelse. Personer, der afbryder deres uddannelse, vil som udgangspunkt ikke være berettiget til dagpenge. Der er baggrunden for, at modtagelse af dagpenge er en god indikator for, at uddannelsen er afsluttet. Der er foretaget en tilsvarende korrektion af uddannelsesoplysningerne for de ledige i 2. kvartal 2008 af hensyn til sammenligneligheden over tid. Med henblik på at undersøge, hvor effektiv denne korrektionsmetode er til at sikre mere aktuelle uddannelsesoplysninger for de (dagpenge)ledige, er metoden anvendt på lidt ældre ledighedstal, hvor det er muligt at holde resultaterne op imod den faktiske uddannelsesfordeling af de ledige. I tabellen nedenfor er (dagpenge)ledigheden for september måned 2010 opdelt efter følgende tre uddannelsesgrupperinger: Uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober 2009 Korrigerede uddannelsesoplysninger fra 1. oktober 2009 (ovennævnte metode) Uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober 2010 Som det fremgår af tabel 6, er der ledige med en gymnasial uddannelse i september 2010, når man anvender de faktiske uddannelsesoplysninger på det tidspunkt. Grupperes i stedet efter ét år gamle uddannelsesoplysninger (fra 1. oktober 2009) er der ledige med en gymnasial uddannelse. Anvendelsen af de gamle uddannelsesoplysninger indebærer således en overvurdering af ledigheden for denne gruppe på 58 pct. Tilsvarende overvurderes ledigheden blandt f.eks. bachelorer med over 100 pct. Omvendt undervurderes ledigheden for de videregående uddannelser med mellem 11 og 26 pct. Baggrunden for denne skævvridning af uddannelsesfordelingen for de ledige, når man benytter gamle uddannelsesoplysninger, er, at nye dimittender kategoriseres med den oprindelige uddannelse og ikke den netop afsluttede uddannelse. For eksempel vil mange dimittendledige med lange videregående uddannelser optræde som ledige med en bacheloruddannelse eller en gymnasial uddannelse. 7

8 Anvendes ovennævnte korrektionsmetode reduceres denne skævvridning markant. For eksempel reduceres opgørelsesfejlen på de gymnasiale uddannelser fra 58 pct. til 3 pct., mens opgørelsesfejlen for de lange videregående uddannelser reduceres fra 26 pct. til 2 pct. Generelt viser tabellen, at korrektionsmetoden på en effektiv måde får reduceret opgørelsesfejlene markant. Med anvendelse af korrektionsmetoden er det således muligt at belyse uddannelsesfordelingen af de aktuelle (dagpenge)ledige uden risiko for at begå store registreringsfejl, selvom der selvsagt fortsat knytter sig en mindre usikkerhed til uddannelsesopgørelsen. Tabel 6. Dagpengeledighed september 2010 fordelt efter uddannelse Dagpengeledighed Opgørelsesfejl Uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober 2009 Korrigerede uddannelsesoplysninger Aktuelle uddannelsesoplysninger Uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober 2009 Korrigerede uddannelsesoplysninger Fuldtidspersoner Pct. Grundskolde mv ,5-1,6 Gymnasial ,4-2,8 Erhvervsfaglig ,8 0,8 KVU ,3 0,6 MVU ,4 0,3 Bachelor ,8-2,4 LVU ,0 2,1 I alt ,0 0,0 Anm: Der er set på dagpengeledigheden i september 2010 (kalendermåned). Arbejdsstyrkeoplysningerne hørende til bruttoledigheden for 2. kvartal 2011 er baseret på den registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2010 (november 2009). Det er samme statistik som Danmarks Statistik anvender ved beregning af ledighedsprocenter for udvalgte grupper (køn, alder og kommune). Det bemærkes, at ændringer i arbejdsstyrken for de enkelte uddannelsesgrupper efter november 2009 således ikke er afspejlet i de beregnede ledighedsprocenter. Det indebærer en vis usikkerhed ved opgørelsen af ledighedsprocenterne fordelt på uddannelse navnlig for (små) detaljerede uddannelsesgrupper. 8

9 Bilag 2. Detaljerede uddannelsestabeller Tabel 7 for erhvervsfaglige uddannelsesretninger, 2. kvartal Arbejdsstyrke Ledighedsprocent Fuldtidspersoner Antal Pct , Jordbrug og fiskeri, Dyrepasser og landbrug i øvrigt ,3 18, , Handel og kontor, Generelt ,6 17, , Pædagogisk, Pædagogisk grunduddannelse ,5 14, , Service, Generelt ,9 12, , Teknik og industri i øvrigt, Generelt ,4 12, , Jern og metal, Generelt ,9 12, , Bygge og anlæg, Maler ,3 12, , Transport mv., Transport og lager i øvrigt ,1 11, , Bygge og anlæg, Murer ,0 10, , Bygge og anlæg, Tømrer mv ,5 10, , Grafisk, Grafisk i øvrigt ,7 10, , Grafisk, Grafiker ,5 9, , Teknik og industri i øvrigt, Beklædning ,4 9, , Bygge og anlæg, Gas- og vvs-teknik ,7 9, , Sundhed, Tandbehandling ,1 9, , Levnedsmiddel og husholdning, Ernærings- og serviceassistent mv ,6 8, , Teknik og industri i øvrigt, Assistent indenfor teknik ,0 8, , Levnedsmiddel og husholdning, Tjener mv ,0 8, , Bygge og anlæg, Bygge og anlæg i øvrigt ,7 8, , Bygge og anlæg, Snedker mv ,6 7, , Bygge og anlæg, Brolægger mv ,5 7, , Levnedsmiddel og husholdning, Bager mv ,1 7, , Jern og metal, Smedeuddannelser ,3 7, , Jordbrug og fiskeri, Gartneri ,2 7, , Jern og metal, Automatik- og datamekaniker ,4 7, , Levnedsmiddel og husholdning, Kok mv ,3 6, , Levnedsmiddel og husholdning, Slagter mv ,0 6, , Jern og metal, Maskinarbejder mv ,4 6, , Sundhed, Social- og sundhedsassistent ,9 6, , Bygge og anlæg, Elektriker ,6 6, , Handel og kontor, Detailhandel ,3 6, , Transport mv., Chauffør og redder ,1 6, , Service, Sundhedshjælpemidler ,6 6, , Handel og kontor, Engroshandel ,5 5, , Service, Frisør mv ,9 5, , Jern og metal, Mekaniker ,0 4, , Jern og metal, Elektronik ,4 4, , Sundhed, Social- og sundhedshjælper ,9 4, , Handel og kontor, Kontor generelt ,9 4, , Levnedsmiddel og husholdning, Levnedsmiddel og husholdning i øvrigt ,9 4,2 9

10 353940, Handel og kontor, IT ,7 3, , Jordbrug og fiskeri, Landmand ,8 3, , Handel og kontor, Finans ,0 2, , Jordbrug og fiskeri, Landmand efteruddannelse ,5 1,8 Anm: Kun uddannelsesretninger på såkaldt underniveau med mindst i arbejdsstyrken er medtaget. De anførte tal for arbejdsstyren er dem der er anvendt til beregning af ledighedsprocenten for 2011 (november 2009 ekskl. studerende). Sorteret efter ledighedsprocenten 2. kvartal Tabel 8 for korte videregående uddannelser, 2. kvartal Arbejdsstyrke Ledighedsprocent Fuldtidspersoner Antal Pct , Formidling og erhvervssprog, Multimediedesigner ,4 16, , Teknisk, Designteknologi ,9 12, , Samfundsfaglig, Markedsføringsøkonomi ,0 7, , Teknisk, Konstruktør ,1 7, , Teknisk, Produktionsteknologi ,5 6, , Levnedsmiddel og husholdning, Procesteknologi ,9 6, , Jordbrug og fiskeri, Jordbrugsteknologi ,7 6, , Samfundsfaglig, IT ,8 6, , Teknisk, Laboratorie- og bioteknologi ,9 6, , Teknisk, IT- og elektronikteknologi ,4 5, , Samfundsfaglig, Finansøkonomi ,3 4, , Samfundsfaglig, Handelsøkonomi ,8 4, , Formidling og erhvervssprog, 1 sprog ,2 4, , Teknisk, Installationsteknologi ,4 2, , Samfundsfaglig, Merkonom ,0 2, , Levnedsmiddel og husholdning, Økonoma ,4 2, , Samfundsfaglig, Akademimerkonom ,3 2, , Samfundsfaglig, Ejendomsmægler ,8 2, , Politi og forsvar, Fængsel ,0 2, , Sundhed, Farmakonom ,7 1, , Politi og forsvar, Politi ,2 0,3 Anm: Kun uddannelsesretninger på såkaldt underniveau med mindst i arbejdsstyrken er medtaget. De anførte tal for arbejdsstyren er dem der er anvendt til beregning af ledighedsprocenten for 2011 (november 2009 ekskl. studerende). Sorteret efter ledighedsprocenten 2. kvartal

11 Tabel 9 for mellemlange videregående uddannelser, 2. kvartal Arbejdsstyrke Ledighedsprocent Fuldtidspersoner Antal Pct , Levnedsmiddel og ernæring, Ernæring ,7 11, , Pædagogisk, Pædagogisk u.n.a ,0 11, , Samfundsvidenskabelig, Samfundsvidenskabelig u.n.a ,3 11, , Pædagogisk, Tekstile fag og formidling ,8 10, , Kunstnerisk, Kunsthåndværk/Design ,2 10, , Teknisk, Bygningskonstruktør ,7 9, , Teknisk, Teknisk u.n.a ,5 8, , Formidling og erhvervssprog, Journalist ,8 7, , Sundhed, Ergoterapeut ,4 6, , Pædagogisk, Pædagog ,8 4, , Formidling og erhvervssprog, Bibliotekar ,3 3, , Teknisk, Elektroteknik-IT ,3 3, , Teknisk, Maskinteknik ,3 3, , Samfundsvidenskabelig, Socialrådgivning og - formidling ,1 3, , Teknisk, Kemi ,2 3, , Teknisk, Bygnings- og anlægsteknik ,9 2, , Transport mv., Maskinmester ,7 2, , Sundhed, Fysioterapeut ,7 2, , Pædagogisk, Folkeskolelærer ,0 2, , Transport mv., Skibsfører ,8 2, , Samfundsvidenskabelig, Økonomi/Ledelse ,8 2, , Sundhed, Bioanalytiker ,5 1, , Sundhed, Sygeplejerske ,2 1, , Sundhed, Sygeplejerske videregående ,3 0,5 Anm: Kun uddannelsesretninger på såkaldt underniveau med mindst i arbejdsstyrken er medtaget. De anførte tal for arbejdsstyren er dem der er anvendt til beregning af ledighedsprocenten for 2011 (november 2009 ekskl. studerende). Sorteret efter ledighedsprocenten 2. kvartal

12 Tabel 10 for lange videregående uddannelser, 2. kvartal Arbejdsstyrke Ledighedsprocent Fuldtidspersoner Antal Pct , Humanistisk og teologisk, Massekommunikation ,9 15, , Humanistisk og teologisk, Erhvervssprog 1 sprog, cand.ling.merc ,4 11, , Samfundsvidenskabelig, Samfundsvidenskabelig u.n.a ,8 10, , Teknisk, Arkitekt ,4 9, , Humanistisk og teologisk, Historie ,7 8, , Pædagogisk, Pædagogik, faglig ,3 8, , Naturvidenskabelig, Biologi ,1 7, , Humanistisk og teologisk, Engelsk ,9 6, , Humanistisk og teologisk, Teologi og religion ,3 6, , Humanistisk og teologisk, Dansk-nordisk ,8 6, , Samfundsvidenskabelig, Administration ,9 6, , Naturvidenskabelig, Datalogi-IT ,5 6, , Humanistisk og teologisk, Romansk ,1 6, , Naturvidenskabelig, Naturvidenskabelig u.n.a ,0 5, , Samfundsvidenskabelig, Politologi ,6 5, , Teknisk, Maskinteknik ,8 5, , Samfundsvidenskabelig, Psykologi ,3 5, , Samfundsvidenskabelig, Erhvervsøkonomi og ledelse ,5 4, , Teknisk, Teknisk u.n.a ,4 4, , Jordbrugsvidenskabelig, Landbrugsvidenskab ,7 3, , Sundhed, Farmaci ,1 3, , Teknisk, Elektroteknik-IT ,9 3, , Jordbrugsvidenskabelig, Veterinær ,9 3, , Teknisk, Bygge- og anlægsteknik ,0 3, , Samfundsvidenskabelig, Samfundsøkonomi ,0 2, , Samfundsvidenskabelig, Jura ,9 2, , Sundhed, Tandlæge ,4 0, , Forsvar, Officer ,1 0, , Sundhed, Læge ,2 0,4 Anm: Kun uddannelsesretninger på såkaldt underniveau med mindst i arbejdsstyrken er medtaget. De anførte tal for arbejdsstyren er dem der er anvendt til beregning af ledighedsprocenten for 2011 (november 2009 ekskl. studerende). Sorteret efter ledighedsprocenten 2. kvartal

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående 20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Temadrøftelse KKR den 12. september 2014 Claus Damgaard Struer Kommune Fmd. for KD-nets uddannelsesstyregruppe Styregruppe bag rapporten Udviklingsdirektør

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Alder Årstrin ISCED Ph d

Alder Årstrin ISCED Ph d Uddannelse 1 Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2009 gik

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere