geoforum.dk mødestedet for geografisk information November 2006

Transkript

1 79 November 2006 geoforum.dk mødestedet for geografisk information Den svigtende interesse for de videregående uddannelser er et alvorligt problem Lederen side 3 Har Geoforum en værdi? Mads Staunskjær giver et svar side 4 Et frit og åbent marked for geodata? EBST giver et svar side 7 Lad os styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og forskningen side 8 Fælles standarder for GIS i kommunerne side 12 Anmeldelse af bogen: Kort som kilde side 16 Nyt fra Virksomhederne side 21

2 geoforum.dk ISSN Medlemsblad for Geoforum Danmark, som er en ideel forening, der på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information. Geoforum Danmark Lindevangs Allé 4 Postboks 218 Lindevangs Allé 4 Postboks Frederiksberg Tlf Fax geoforum@geoforum.dk Redaktionen Ansvarshavende Lars Tyge Jørgensen Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej København NV Tlf Fax ltj@kms.dk Sekretariatschef Jacob Gadd Geoforum Danmark Tlf jag@geoforum.dk Grafiker Mette Borg Geoforum Danmark mbo@geoforum.dk Forsidefoto: Gribskov Karina Romanov Hansen ( Trykkeri C.A Backhausen aps Fuglevangsvej 12 C 1962 Frederiksberg C Tlf Fax backhaus@post3.tele.dk Kommende numre Deadline Nr november 2006 Nr december 2006 Se annoncepriser på Indholdsfortegnelse Leder: Den svigtende interesse for de videregående uddannelser... 3 Har Geoforum en værdi?... 4 Et frit og åbent geodatamarked - en kommentar... 7 Forskning og erhvervslivet - sammen eller hver for sig?... 8 Fælles standarder for GIS i kommunerne...12 Service Orienteret Arkitektur Kursus i grundlæggende GIS...15 Anmeldelse af Kort som kilde...16 Disaster Management...19 GI Nordens Ærespris Nyt fra virksomhederne...21 Mødekalender Bestyrelse og udvalgsformænd Bestyrelse Peter Normann Hansen, BlomInfo A/S, pnh@blominfo.dk Johnny Fredericia, GEUS, jfr@geus.dk Inge Flensted, Herning Kommune, kktif@herning.dk Michael Israelson, Intergraph, misraels@ingr.com Bente Neerup, Hjørring Kommune, tebe@hjoerringkom.dk Per Friborg, Vejdirektoratet, pef@vd.dk Hans Skov-Petersen, Skov & Landskab, KVL, hsp@kvl.dk Suppleanter Nils Bo Wille-Jørgensen, Carl Bro as, nbw@carlbro.dk Kirsten Elbo, Erhvervs og Byggestyrelsen, ke@ebst.dk Kortdage 2006 & WMS/WFS gruppen Bo Overgaard, Carl Bro, boo@carlbro.dk Arrangementsgruppe Øst & geoforum.dk Lars Tyge Jørgensen, KMS, ltj@kms.dk Arrangementsgruppe Vest Anders Bo Andersen, BlomInfo A/S, aba@blominfo.dk Tidsskriftsgruppen Henning Sten Hansen, DMU, AAU, hsh@dmu.dk Uddannelsesudvalg Flemming Christensen, Silkeborg Kommune, ffc@silkeborg.dk Politisk udvalg Mads Staunskjær, Scankort, mst@scankort.dk INSPIRE back-up Inge Flensted, Herning Kommune, kktif@herning.dk Basisgeometrigruppen Lars Bodum, Ålborg Universitet, lbo@3dgi.dk Ortofotogruppen Søren Buch, BlomInfo A/S, sb@blominfo.dk Forskningsudvalg Hans Skov-Petersen, KVL, hsp@kvl.dk 3D udvalg Lars Flemming, COWI, lrfl@cowi.dk geoforum.dk 79 november 2006

3 Lederen: Den svigtende interesse for de videregående uddannelser Kære Geoforum medlem, Jeg er normalt ikke typen, der ynder at stryge om mig med dystre forudsigelser. Men engang i mellem opstår der situationer, hvor jeg synes det er på sin plads at hejse advarselsflaget. I de senere år har vi været vidende til, at interessen for det georelaterede uddannelser hos unge mennesker, der søger ind på universiteterne, har været for nedadgående. Min vurdering er, at interessen nu har nået et kritisk lavt niveau. Den svigtende interesse for vores fagområder blandt nutidens studenter, er et paradoks set i forhold til den forsat øgede udbredelse af de geografiske informationer(gi) i samfundet. Tænker man over konsekvenserne, kan det godt gå hen og se dystert ud. Vi har allerede i dag mangel på kvalificeret arbejdskraft med en videregående georelateret uddannelse. Det gælder både indenfor det private erhvervsliv og indenfor det offentlige. Ikke mindst hos kommunerne, som i forbindelse med kommunalreformen står overfor store udfordringer med nye opgaver indenfor vores fagområder. Denne mangel på arbejdskraft vil blive mere og mere mærkbar i de kommende år, da anvendelserne af GI forsat vil vokse. I takt med at de årlige optag på de georelaterede studier bliver mindre og mindre, kan en anden alvorlig konsekvens blive, at undervisningsstillinger blive skåret bort jf. taxameterordningen. Georelaterede studier bliver nedlagt eller bliver opslugt af beslægtede studier og vil fremtidigt leve en appendixtilværelse, sådan som vi desværre allerede har set det på DTU. Vi, i geodatabranchen, er desværre ikke engang de eneste, som jagter de studerende i håbet om at få bedre optag på universiteterne. Ingeniørforeningen forsøgte for nylig at sætte dobbelt SU til fremtidens ingeniørstuderende på den politiske dagsorden, for på den måde at skaffe flere ingeniørstuderende. Jeg tror nu mere, at dette skal ses som et politisk udspil og et signal til politikerne, om at hvis vi ikke er på vagt vil samfundet løbe ind i store problemer. Samlet set mener jeg, at situationen er temmelig alvorlig. I Geoforums bestyrelse vil vi løbende vurdere om Geoforum bør tage en form for ejerskab for dette problem. Hvis vi vælger dette, kan vi forsøge at samle de forskellige interessenter, der reelt har en part i problemet. De forskellige interessenter tæller ud over Geoforum selv, faglige organisationer, private og offentlige arbejdsgivere med et stort forbrug af personer med videregående georelaterede uddannelser og så naturligvis de berørte uddannelsessteder. Har du en god idé til hvordan vi for skabt interesse omkring vores branche overfor de nye studiesøgende, så vil jeg håbe at du vil aflevere idéen i sekretariatet. Personligt mener jeg det er uhyre vigtigt, at den beklagelige udvikling ændres til en positiv udvikling og jo før jo bedre. Med venlig hilsen Peter Normann Hansen Præsident geoforum.dk 79 november

4 Har geoforum en værdi? Af Mads Staunskjær Har geoforum en værdi? Det er vel klogt nok at spørge om en gang i mellem. Ofte er det de mest indlysende spørgsmål, der kan være vanskellige at besvare. Her synes jeg at spørgsmålet er godt, og mit svar er et klart: ja! Jeg vil gerne benytte lejligheden til at uddybe, hvorfor jeg synes, at Geoforum har en væsentlig værdi, og hvorfor jeg fundet det godt, at være involveret i Geoforum gennem årene, dels i bestyrelsen og nu som formand for det politiske udvalg. Helt overordnet mener jeg, at Geoforums værdi kan beskrives som to forskellige baner. Begge er de vigtige. Hver for sig giver de tilstrækkelig med værdi, til at berettige til at vi har Geoforum. Den ene bane, den faglige, handler om spredning af faglig viden. Den anden bane, den politiske, handler om håndtering af forskellige problemstillinger, som ikke har et naturligt ejerskab, men som naturligt ligger hos Geoforum grundet vores tværgående udsyn. Spredning af viden En række af Geoforums faste aktiviteter handler om at sprede faglig viden. Begge vores blade handler om at sprede viden på forskellige niveauer. Vores foredragsaktiviteter har gennem årene budt på formidling af en lang, alsidig række af spændende emner. Vi oplever en stødt stigende tilslutning til vores årlige konference, Kortdagene. Og vi har haft en ganske tilfredsstillende tilslutning til de faglige kurser, vi har udbudt. Jeg mener, at en af Geoforums styrker er, at vores aktiviteter henvender sig til et meget bredt spektrum af vores medlemmer. Lige fra eksperten (nørden, positivt ment) over specialisten og teknikeren, til beslutningstageren, lægmanden og sidemanden. Jeg synes det er flot, når man tænker på, hvor mange aktiviteter vi har. Og ikke mindst når man tænker på hvor mange af vores aktiviteter, der bliver båret igennem af frivillig indsats hos mange af vores medlemmer. Det er jeg overbevist om, at det kun kan lade sig gøre, fordi så mange kan se en reel værdi med Geoforum. Et godt og aktuelt eksempel på, at Geoforum skaber værdi for eksempelvis kommunerne, er vores netop nedsatte udvalg, der er i gang med at udarbejde en vejledning i etablering af 3D-bymodeller. Udvalget består af såvel producenterne som nogle af de kommuner, der allerede har etableret 3D-bymodeller samt KMS og forskningsverdenen. En sådan vejledning vil hjælpe vores medlemmer til hurtigere viden. Og vejledningen vil hjælpe til at undgå, at alle risikerer at betale unødvendige dyre lærepenge, når man vil gå i gang. Tilsvarende barslede Geoforum i 2004 med en vejledning om ortofoto. Et arbejde, der i dag blandt andet indgår definitionen af det fælles statslige og kommunale kortværk, FOT (Fælles Objekt Typer). Den politiske bane På den politiske bane er det både vigtigt og naturligt at Geoforum ser overordnet på hele samfundets behov omkring geografiske informationer (GI). Vi har en myndighed på det geografiske område i kraft af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS). KMS har fokus på den offentlige forvaltnings forskellige behov for geografiske informationer. Men der er en stor forskel på hele samfundets behov og det offentliges behov. Den væsentligste forskel er de områder, der omfatter erhvervslivet, som eksempelvis: entreprenører, den analytiske rådgivning inden for anlæg, trafik og miljø, telekommunikationsindustrien, internetservices, transport- og logistikområdet, private redningstjenester, energiforsyningssektoren og hele markedet for de private forbrugere. I nogle sammenhænge er de konkrete behov for GI væsentlige mere smalle end behovet indenfor det offentlige, i andre sammenhænge er behovet for aktualitet højere end man generelt har indenfor det offentlige. Det er væsentligt at understrege, at Geoforum bestemt også kan siges at have en stor og direkte værdi omkring det offentliges behov for GI. Ikke mindst fordi det offentlige heller ikke blot kan anskues som et samlet behov. Der er variation i behovet for GI mellem kommuner og de regionale og statslige institutioner, og der er også en variation i behovet indenfor de enkelte kommuner. Her er det en fordel for de enkelte parter, at man via Geoforum kan etablere oplysnings- eller høringsseminarer, for på den måde at styrke sin viden, og dermed sit beslutningsgrundlag. 4 geoforum.dk 79 november 2006

5 Når jeg taler om Geoforums politiske bane, er det nok vigtigt at understrege, at Geoforum jo i sig selv ikke er politisk. I hvert fald ikke mere politisk end vores meget brede medlemskreds kan bære. Det betyder, at Geoforum ofte bør forholde sig neutralt. Man kan sige, at Geoforum på et politisk niveau skal forsøge at tage sig af de problemstillinger indenfor GI, der ikke har et naturligt ejerskab andre steder. Det kan eksempelvis være at mobilisere de fornødne kræfter, for at ændre den farlige negative udvikling omkring den svigtende interesse for de videregående uddannelser indenfor vores felt (se Lederen). En styrke ved Geoforum er, at vi har et uafhængigt og tværgående syn på behov og udvikling, uddannelse, standarder og vejledninger. Så spørgsmålet: Har Geoforum en værdi? besvares måske bedst ved at sige, at jeg ikke mener, at vi har råd til at undvære Geoforum. Jeg er helt overbevist om at vi har et Geoforum mange år frem i tiden. Mads Staunskjær, formand for politisk udvalg i Geoforrum, administrende direktør i Scankort Lidt historie Til glæde for nye læsere, som er kommet til undervejs, må vi hellere repetere Geoforums unge historie. I januar 2001 blev Geoforum dannet af de tre gamle foreninger: Dansk Kartografisk Selskab, Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling og Dansk Akademi for Stedsbestemt Information. Fra starten af valgte man som noget nyt, at satse på at Geoforum skulle have et fast bemandet sekretariat. Geoforums formålsparagraf lyder: Geoforum Danmark arbejder på landsplan for at fremme den samfundsmæssige nytte af geogra fisk information. Mere populært kan man sige, at Geoforums formål er at sprede og dele viden om geografisk information, helt overordnet set. Se i øvrigt Geoforums vedtægter på: sekretariatet geoforum.dk 79 november

6 CIBER Danmark søger.net konsulenter, med flair for GIS Søger du en alsidig stilling? Savner du inspiration og udfordring fra højt kompetente og dygtige kollegaer? Søger du et team hvor du kan lære nye kompetencer, have det sjovt og glædes over fælles resultater? Som konsulent hos CIBER bliver du en del af et team, som udvikler unikke og fleksible systemer til vore kunder. Du har allerede i dag erfaring med udvikling af Geografiske Informations Systemer (GIS), og du ønsker fortsat at specialisere dig indenfor området. Du synes desuden at det er spændende at deltage i videreudviklingen af koncepter på GIS området, ønsker at arbejde med nyeste teknologier, hvor Service Orienteret Arkitektur (GeoServices) er en klar tendens. Dine primære arbejdsopgaver indebærer bl.a. følgende tekniske og ikke-tekniske aktiviteter; Analyse og design af GIS baserede systemer, Udvikling af komponenter der integrerer til GIS systemer, Behovsanalyser og sparring med kunder, Deltagelse i udarbejdelse af tilbud og kravspecifikationer. Din dagligdag er præget af alsidige opgaver, kvalitets løsninger og et foranderligt miljø, idet du vil arbejde i CIBERs egne projektteams eller direkte i kundens organisation. Du ønsker konsulentrollen, som forudsætter minimum 3 års erhvervserfaring med systemudvikling. Inden for GIS lægger vi vægt på praktisk erfaring med ESRI, Bentley, MapInfo eller Intergraph Internet og brugerorienteret GIS udvikling Spatial database løsninger Rumlige analyser Data kvalitetssikring Inden for systemudvikling behersker du måske.net framework Microsoft Visual Studio XML C#, Java, Python og Visual basic UML og Visual Sourcesafe Du har evne for at arbejde dels selvstændigt og teamorienteret. Du tager initiativ til at søge viden, når du skal løse en given opgave og problemstilling. Derudover er det vigtigt for os, at du værdsætter og trives i et lærende miljø, hvor vi alle sætter en ære i at dele viden og erfaringer. Vores kunder er både danske og internationale organisationer. Som konsulent løser du bl.a. opgaverne ude hos kunderne, og derfor er det et krav, at du taler og skriver flydende dansk og engelsk. Vi tilbyder Spændende opgaver i en førende international virksomhed En virksomhed, hvor arbejdsmiljøet er uhøjtideligt og uformelt, og hvor fleksibilitet er i højsædet At investere i din personlige og faglige udvikling Løbende deltagelse i faglige grupper og seminarer inden for anvendt GIS Et usædvanligt godt sammenhold og miljø, hvor de menneskelige hensyn er i fokus. Fokus på et sundt arbejdsliv med røgfrie kontorer, sundhedsevents, fitnessordning samt din egen personlige sundhedsprofil. ADSL-forbindelse, mobiltelefon, fleksordning, pension, helbredssikring og mulighed for at holde 6 ugers ferie er blot nogle af de øvrige goder, vi kan tilbyde. Har du mod på de spændende udfordringer, konsulenttilværelsen byder på, så send din ansøgning inkl. CV i dag til job@ciber.dk. Vi glæder os til at høre fra dig! Såfremt du har nogen spørgsmål, er du naturligvis også velkommen til at kontakte konsulentchef Kim Bo Jensen eller HR-afdelingen enten på telefon eller på ovennævnte mailadresse. CIBER Danmark A/S Lautruphøj Ballerup Tlf geoforum.dk 79 november 2006

7 Et frit og åbent geodatamarked en kommentar Af Lars Green Lauridsen, kontorchef, Erhvervs- og Byggestyrelsen I Geoforum nr. 78 retter Hans Ravnkjær Larsen kritik af markedet for distribution af geodata herunder Den Offentlige Informationsserver (OIS). Artiklens forfatter skyder både højt og bredt i sin kritik, og desværre indeholder artiklen også en sammenblanding af en række problematikker, som jeg gerne vil forsøge at udrede. Hvad er OIS i grunden for en størrelse, og hvad gør den? OIS er en offentlig portal, som videreformidler oplysninger om ejendomme. Ifølge Finansloven er det OIS s opgave at give borgerne gratis adgang til at søge oplysninger om egen ejendomme og i mindre omfang andres ejendomme. Professionelle brugere (regioner, kommuner, realkreditinstitutioner m.fl.) har mod betaling adgang til data via et distributionsnet. Den Offentlige Informationsserver er alene et redskab til at videreformidle data. De specifikke registermyndigheder har selv det fulde myndig-hedsansvar, og de vælger selv forretningsmodellen for deres specifikke register: Alt sammen som et resultat af deres daglige myndighedsopgaver. Erhvervs- og Byggestyrelsen, som er den myndighed, der driver OIS, kan og skal ikke tage del i ansvaret for de enkelte registres forretnings-modeller. Kommunalreformen vil selvfølgelig påvirke de enkelte registre. I tråd med ovenstående, er det naturligvis den enkelte registerejers ansvar, hvorledes registeret skal om- lægges som følge af reformen. OIS omlægges ikke, men tilpasses de enkelte registre. Dette er også tilfældet i forbindelse med ESR, som artiklens forfatter også beskriver i sin artikel. Kommunalreformen afføder et behov for at foretage ændringer i OIS, så de omlagte data kan formidles videre. OIS er derfor nødt til at holde lukket for opdateringer mellem den 21. december 2006 og den 15. januar 2007 og for udtræk til distributørerne fra den 27. december 2006 til den 15. januar Erhvervs- og Byggestyrelsen anerkender, at der kan opstå diskussion om rollerne, når en it-leverandør både drifter et grundlæggende register og samtidig er distributør. Dette er der taget højde for i den nye BBR-lov, hvor vi har sikret at den myndighed eller det selskab, som overlades driften og udviklingen af registeret, kun må anvende registrets data via den offentligt tilgængelige snitflade på samme markedsvilkår som andre. geoforum.dk 79 november

8 Forskningen og erhvervslivet sammen eller hver for sig? Hans Skov-Petersen, Skov & Landskab (KVL) Geoforum har en mangfoldig metier. En opdeling, der falder de fleste i øjnene, er mellem de offentlige institutioner og erhvervet. En anden er den mellem dem, der primært bruger data og systemer, og dem der producerer dem. Der er også opdelingen mellem dem, der producerer ny viden og kvalificerede kandidater og dem, der har brug for det: Med andre ord mellem de højere læreranstalter og forskningsinstitutioner, og de offentlige institutioner og private firmaer. Hvad er problemet? Danmark er et yndigt, men lille land. Geodata- og GIS-branchen er ikke særlig stor sammenlignet med andre brancher. Det gør naturligt nok, at de institutioner og firmaer der er indenfor området, er relativt små og fragmenterede i forhold til, hvad man ser i andre større lande. Om det så er hele årsagen, skal jeg lade være usagt, men det har været vanskeligt at fastholde offentlige bevillinger til forskning og undervisning. Det betyder også, at det kun i mindre omfang har været muligt at etablere længerevarende, strategiske samarbejder mellem det private erhvervsliv og forskningsinstitutionerne f.eks. i form af samfinansierede forskningspakker, herunder Ph.d.-projekter. Et andet problem er at faget er alles og dermed ingens ansvar. Forskningen og undervisningen varetages af en række forskellige institutioner, hvor det er indlejret i andre fagområder landmåling, geografi, biologi, vejkonstruktion, trafikplanlægning, folkesundhed, landskabsforvaltning, byplanlægning osv. Det er sundt og godt, at et metodeorienteret fag refererer sig til de opgaver, det er sat i verden for at løse. Men det kan vise sig at være et problem, når der er behov for at forholde sig til grundlæggende, generelle problemstillinger, der ikke nødvendigvis henholder sig til ét anvendelsesområde. Problemet viser sig internt på forskningsinstitutionerne, hvor interessen for generelle, geografiske spørgsmål ofte ikke finder stor forståelse hos kolleger og ledere, f.eks. i forbindelse med prioritering af Ph.d.- stipendier. Problemet viser sig også i forbindelse med formulering af rammerne for de statslige forskningsprogrammer: Geodata og GIS har aldrig været direkte på agendaen og ofte sker det, at ansøgninger falder mellem stolene : Alles barn ingens ansvar. Kan vi universiteterne og erhvervslivet i fællesskab - arbejde på at formulere behovet for GISviden på en måde, som nogen vil tage ansvaret for? GIS og geodata nu er en central del af kernen i den offentlige forvaltning og planlægning. Behovet for kandidater, overblik og innovation er større end nogen sinde. Her op til Strukturreformens ikrafttrædelse i 2007, er markedet stort set støvsuget for kandidater med viden om web-gis, geodatabaser, registre/adresser, digitale kort, osv. Samtidigt oplever vi faldende optag af studerende på de relevante udannelser. Årsagerne er selvfølgelig mange, men behovet på bundlinien står skingrende klart: Der er behov for en styrkelse af udannelsesmiljøerne og ikke mindst en langt klarere profilering af, hvad en GIS-person er for én. Mange unge Cand. Hort., Ph. D. Hans Skov-Petersen vælger fremtid ud fra den identitet, som en uddannelse giver. Kan vi universiteterne og erhvervslivet i fællesskab - arbejde på at opbygge et tydeligere billede af hvad det er for en fantastisk verden, vi tilbyder? Er der succeshistorier? Ret skal være ret: Der er flere succeshistorier. Samarbejdet mellem 3D-laboratoriet ved AAU, KMS, COWI og Informi GIS om 3D by- og landskabsmodeller er et godt eksempel. Samarbejdet mellem Geografisk institut (KU) og Danida om brugen af remote sensing og GIS i 3. verdens lande er et andet. Disse klynger har vist at være effektive i forbindelse med opbygning af faglig identitet og uddannelse af kandidater. Mange centralt placerede GIS-folk kommer på den ene eller anden måde ud af disse sammenhæng. Der vanskelige viser sig ofte at være afstemning af gensidige 8 geoforum.dk 79 november 2006

9 forventninger af succeskriterier. Er opbygning af nye koncepter og paradigmer, eller uddannelse af nye Ph.d.er i sig selv et tegn på succes? Eller er en avanceret løsning af et konkret problem nødvendigvis innovation eller god videnskab? Det overblik, der dannes gennem forskning, har også vist sig at være efterspurgt. Mange gange har forskere været brugt som medspillere i forbindelse med offentlige og private firmaers behov. Deltagelse i udvalg under KMS og Servicefællesskabet, formulering af kravspecifikationer i forbindelse med software og data er eksempler. Netop på dette område har Geoforum som bekendt spillet en central rolle. Arbejder som formuleringen af standarder for Ortofotos, WMS osv. hvor forskere og folk fra erhvervet arbejder tæt sammen, er næsten blevet et varemærke for foreningen. Saglig kritik og overblik er også en vare, som universiteterne tilbyder. Hvad er fordommene? Fordomme er en fæl ting. Der er ingen, der ikke føler sig generet af at blive slået over én kam med de egenskaber, der tillægges en gruppe. De fordomme, der findes gensidigt mellem forskere og erhvervsfolk, skal ryddes af vejen. Lad os for sjov - kigge på de mest prominente (og groteske): 1) Forskere er livstidsansatte tjenestemænd, der sidder i hver deres elfenbenstårn og ser det som sin højeste opgave at passe sig selv. 2) Det private erhvervsliv består af Onkel Joakim er der, med blikket stift rettet mod bundlinen, vil gøre hvad som helst for ussel mammon. Dialog blandt de lærde kan fjerne fordomme... Udsagnene kan få lov til at stå og råbe helt alene. Jeg kende ingen, jeg ville klistre sådan en af etiketterne på. Jeg ville sandt for dyden også blive fornærmet, hvis der var nogen der forsøgte at klistre en af etikketterne på mig. Både i min nuværende funktion som forsker, og da jeg i sin tid var ansat i det private erhvervsliv. Forudsætningen bagved er til gengæld givet. Forskere er sat i verden til at fastholde en stadigt stigende videnskurve i samfundet. Erhvervet findes, fordi det kan betale sig. Der er ikke noget odiøst i nogen af delene. Det er ikke en fordom. Det er en præmis. Det er det, vi bliver målt på. Hvis ikke vi overfor vores foresatte kan dokumentere, at vi arbejder mod det ønskede mål, får vi problemer. Det virker nærmest overflødigt at skulle sige, at det er forudsætninger, der skal erkendes og respekteres, hvis en dialog skal føre videre. Vores fællesskab består i, at vi alle er nysgerrige fagpersoner. Vi interesserer os for det samme - også selvom vi opererer ud fra to forskellige forudsætninger. Hvad er forskellen? Det samfundet og hermed erhvervslivet retmæssigt forventer af universiteterne er kandidater og viden. Det, der er blevet metaforen for universiteternes arbejde er forskning. Nogen kan have svært ved at se, hvad forskningen i sig selv skal føre til. Hvorfor producere internationale, videnskabelige artikler, som kun en meget lille kreds interesserer sig for og læser? Hvorfor deltage i konferencer hvor den snævre kreds mødes? Hvorfor sidde og udspekulere begreber og modeller der ikke tjener et konkret formål? Sagen er den (og der kan være mange grunde til at den misforstå- geoforum.dk 79 november

10 else opstår), at forskningen i sig selv ikke er et mål. Den er et middel. Forskningen er den maskine, der gør os i stand til at producere viden og kandidater. Som forsker er man i kontakt med en bred kreds af kolleger nationalt og internationalt. Det giver mange vinkler på en problemstilling. Det giver viden om, hvordan en sag også kan ses. Hvordan et problem også kan løses. Eller hvad man kan forvente af fremtiden? I mange situationer (ikke alle, forstås) vil der på den anden side i erhvervet være medarbejdere, der er bedre i stand til at løse konkrete problemer, end en forsker indenfor samme fagområde ville være. Det ene er ikke finere eller bedre end det andet. Begge egenskaber er nødvendige. Pædagogisk set er det i forbindelse med uddannelse af kandidater nødvendigt ikke kun at have overblik og faglig kompetence. Det er også nødvendigt at kunne kommunikere de grundlæggende begreber et fagområde bygger på. Udtænkningen og opstillingen af begreber synes sjældent særligt direkte nyttig eller konkret anvendelig. Ikke desto mindre er dette en uomgængelig del af en forskers arbejde. For at forskning og undervisning skal være relevant og tidssvarende er det bydende nødvendigt, at der er en løbende udveksling af ideer og information mellem erhvervslivet og forskningsinstitutionerne. Udveksling og diskussion af projektideer, konkrete problemstillinger, oplæg til faglige samarbejder, ideer til speciale-opgaver, praktikpladser, studenterjobs, osv. osv. er et naturligt behov for kommunikationen. Hvad er vejen frem? Der kan tænkes mange mulige tiltag, der kan gavne vores fælles sag. Man kunne for eksempel forestille sig: Studenterjob-bank (i stil med den der allerede er under oparbejdelse på Geoforums hjemmeside) Specialeide-bank Samarbejde om kommende fælles forsknings- og udviklingsprojekter (som vi har set opløb til i forbindelse med Geoforums forskellige opdrag fra Servicefællesskabet) Strategiske tiltag fra Geoforums side i forhold til statslige bevilligende myndigheder I løbet af 2007 vil arbejdet blive fortsat med dialogmøder mellem forskningsinstitutionerne og erhvervslivet, hvor konkrete behov og tiltag vil blive diskuteret. Geoforum har nedsat et forskningsudvalg, der skal beskæftige sig med forholdet mellem forskning og erhverv. Som formand for udvalget vil jeg i denne artikel prøve at nærme mig, hvorfor der er behov for sådan et udvalg, og hvordan vi vil komme videre herfra. Jeg tager udgangspunkt i de diskussioner, der hidtil har været i forskningsudvalget. Udvalget består indtil videre af: Thomas Balstrøm, Geografisk Institut, Københavns Universitet Lars Bodum, Institut 20 - Samfundsudvikling og Planlægning, AAU LarsBrodersen, Institut 20 - Samfundsudvikling og Planlægning, AAU Hans Skov- Petersen, Skov & Landskab, KVL 10 geoforum.dk 79 november 2006

11 BlomInfo A/S søger key account manager I forbindelse med introduktionen af flere nye, spændende geodata-produkter søger BlomInfo A/S en key account manager med erfaring indenfor teknisk salg. Den nye kundekonsulent skal varetage opsøgende salg og rådgivning af kunder på såvel det offentlige som det private marked. Vi har derfor brug for en åben, udadvendt person, der er engageret og initiativrig og som kan bevare overblikket i en hektisk og dynamisk hverdag. Du får reference til vores markedschef. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være ingeniør, geograf, landinspektør, arkitekt eller anden relevant akademisk uddannelse, men det væsentligste er en kundeorienteret, kvalitetsbevidst og fleksibel indstilling. Vores omgangstone er uformel og humoristisk, beslutningsvejene er korte og arbejdsmiljøet er præget af høj faglighed. Vi er ca. 50 engagerede medarbejdere, der arbejder med kortproduktion, geodata, GIS og internationale konsulentopgaver. BlomInfo A/S er et ledende dansk firma indenfor produktion af geodata med aktiviteter både på hjemmemarkedet og internationalt. Vi har søsterselskaber i en lang række lande og Blom Gruppen er Europas største private producent af geografisk information, med mere end ansatte på verdensplan. Gode sprogkundskaber (især engelsk) er en forudsætning. For den rette person vil der være mange udfordringer og muligheder for at præge udviklingen af et ekspanderende firma indenfor geodata-området. Kontakt direktør Kristian Skak-Nielsen (Tlf.: / mobil ) eller markedschef Jesper Rye Rasmussen (Tlf.: / mobil ) for yderligere oplysninger eller send din ansøgning til os på følgende adresse: BlomInfo A/S Masnedøgade København Ø Alle henvendelser bliver naturligvis behandlet fortroligt. Invitation til Dansk Intergraph Brugerforenings Årsmøde Reserver datoen: DIB afholder årsmøde på Munkebjerg i Vejle den marts Fra programmet kan følgende emner fremhæves: Keynote Speaker Intergraphs Chief Technology Officer (CTO) Peter Batty kommer og præsenterer fremtidsvisionen for Intergraphs GIS løsninger. Peter kommer fra en tilsvarende stilling hos GE SmallWorld, hvor han bl.a. har stået fadder til versionering/lange transaktioner. Peter har igennem årene modtaget ikke mindre end 7 GITA priser for bedste foredrag og han har desuden danske rødder, da hans mor kommer fra Horsens. Produktopdateringer Intergraphs produktspecialister vil præsentere de nyeste funktioner i GeoMedia, G/Technology, samt lokale tilpasninger til det danske marked med bla. Hvad gælder her værktøjet og de nye nationale standarder som feks. DAN-DAS og DAN-VAND Brugererfaringer En række af Intergraphs brugere vil fortælle om deres projekter og løsninger baseret på GeoMedia, Geo- Media WebMap og G/Technology for derigennem at udveksle erfaringer om Intergraphs løsninger. Undervisning I lighed med tidligere år er der dedikeret et spor, som udelukkende fokuserer på, hvordan den enkelte GIS bruger kan få mere ud af Intergraphs GIS løsninger, samt lære hvordan man udnytter dem mere rationelt. geoforum.dk 79 november 2006 Tilmeldingsblanket, program og yderligere informationer vil blive offentliggjort på intergraph.indd 1 17/10/06 8:14:52 11

12 Fælles standarder for GIS i kommunerne Af Markedschef Thorben Brigsted Hansen, Kort og Matrikelstyrelsen og markedschef Bo Overgaard, Carl Bro Snart slut med at installere GISprogrammer på medarbejderens computer og modtage løbende ajourføringer fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Inden årets udgang kan kommunerne arbejde med GIS på en helt ny måde en ny åben standard for udveksling af geodata bliver lanceret på Kort- og Matrikelstyrelsens Kortforsyning, og i samarbejde med Carl Bro er to nye landsdækkende løsninger på vej baseret på den nye standard Når kommunerne i fremtiden skal digitalisere kommuneplanrammer og nye lokalplaner, behøver de ikke længere have GIS-programmer installeret hos deres nøglemedarbejdere. Med det nye PlansystemDK er det muligt at arbejde med GIS i en almindelig internetbrowser, og det er ikke vanskeligere at starte digitaliseringen på internettet end at koble sig på sin bank. Farvel til GIS-programmer på egen computer Det nye PlansystemDK giver blandt andet mulighed for præcisionsdigitalisering brugeren kan opbygge lokalplangrænser ud fra eksisterende matrikelflader og digitalisere på samme vis som i et traditionelt desktop-gis. Forskellen er imidlertid, at det hele nu foregår over internettet. Det giver nogle vigtige fordele. Først og fremmest betyder det, at de matrikler, man bygger lokalplangrænsen opad, hentes direkte fra Kort- og Matrikelstyrelsens server. Der er altså ingen fare for, at digitaliseringsgrundlaget er forældet, og der er ingen omkostninger og besvær med at læse data ind i kommunens eget system. En anden stor fordel er, at der ikke er behov for noget GIS-system på medarbejderens computer online-redigering er nemlig en del af det nye PlansystemDK, og der er derfor ikke længere behov for at benytte eget GIS til opgaven. Bygger på standarder Grundlaget for de nye muligheder er anvendelsen af Service Orienteret Arkitektur (SOA) kombineret med brug af kort og geodata-standarder fra standardiseringsorganisationen Open Geospatial Consortium. Web Map Service-standarden (WMS) tillader udveksling af kortbilleder, mens Web Feature Service (WFS) giver mulighed for udveksling af detaljerede geodata, inklusive vektordata til beskrivelse af geometrien. Siden Kort- og Matrikelstyrelsen i 2001 lancerede den første danske WMS-service er udbredelsen af WMS-tjenester vokset, og i dag anvendes teknologien bredt i Danmark. Cirka halvdelen af landets kommuner har i dag mulighed for at anvende disse tjenester gennem Kortforsyningen. Indtil nu har Kortforsyningen tilbudt kortbilleder via WMS, hvilket har betydet, at stort set alle har kunnet anvende baggrundskort direkte fra Kortforsyningen i deres egne løsninger. Med introduktionen af WFS på Kortforsyningen bliver der nu adgang til både baggrundskort og detaljerede geodata, der kan anvendes til digitalisering og analyser. Slut med forældede data og platformafhængighed Der er mange gode grunde til at anvende Kortforsyningen og andre standardiserede webservices: data hentes direkte fra kilden og er dermed ajourført, der ligger en økonomisk besparelse i at være fri for at administrere data, herunder indlægning og konvertering, og så kan man frit vælge blandt løsningsværktøjer, der bygger på standarderne. Hidtil har ingen kommuner kunnet undvære at modtage data på CDrom eller tilsvarende til at lægge ind i eget system. Med WFS kan kommunerne tilgå data til digitaliseringsopgaver, nøjagtigt som hvis data lå på kommunens egen server. GIS efter behov Gennem mange år har GIS været en disciplin for de få. Mange kommuner har investeret penge og ressourcer på at opbygge og vedligeholde deres GIS-data. Men de komplicerede systemer har ofte været svære at integrere i andre systemer, og dermed har kommunerne kun kunnet udnytte en mindre del af den værdi, der ligger i disse data. Med de nye web-teknologier ændrer den situation sig. Et eksempel er Miljøministeriet, der har sikret sig, at deres godt medarbejdere efter Strukturreformen let får adgang til GISdata over internettet og tilmed kan udnytte koblingen til sagsbehandlingssystemet (ESDH). Mange kommuner vælger i øjeblikket at gå samme vej for dermed bedre at udnytte den investering i GIS, de har foretaget gennem årene, ved at koble til ESDH. GIS bliver stadig mere specialiseret og åben for internetintegration, og medarbejderne får i fremtiden webbaserede systemer, der kun indeholder netop de funktioner, der er behov for til at løse en given opgave. Det reducerer kompleksiteten, og den internetbaserede adgang til data fra kilden sikrer, at der altid arbejdes på et ajourført grundlag. De nye tiltag: Det Fælles Arealsystem og PlansystemDK 12 geoforum.dk 79 november 2006

13 Det bliver billigere og lettere, når kommunerne fremover kan arbejde med GIS over internettet. Den internetbaserede adgang til data fra kilden sikrer samtidig, at der altid arbejdes på et ajourført grundlag. (GIS-KORT) Inden for de næste par måneder vil to nye landsdækkende systemer blive en del af dagligdagen i kommunerne. Landinspektørfirmaet LIFA A/S og Carl Bro har for Miljøministeriet udviklet det nye PlansystemDK, som en samlet landsdækkende løsning til planområdet. Systemet er netop sat i drift. I forbindelse med den nye opgavefordeling på miljøområdet har Projekt kommunalreform og digital forvaltning på miljøområdet, der er et samarbejde mellem Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Den Digitale Taskforce, sat gang i udviklingen af det nye landsdækkende Fælles Arealsystem. Carl Bro udvikler her mulighederne for at vise kort og digitalisere data over internettet. I begge systemer spiller GIS en central rolle. Ikke mindst mulighederne for at redigere GIS-data online er et helt nyt element og ville ikke kunne lade sig gøre uden et web-baseret editeringssystem med adgang til detaljerede geodata over internettet. Samlet set åbner de nye løsninger for nogle spændende perspektiver. Der er tale om en helt ny måde at arbejde med GIS på i kommunerne det bliver både billigere og lettere, og samtidig understøttes de fælles datastandarder for GIS-data, som dermed i langt højere grad kan komme i spil på tværs af administrative skel. geoforum.dk 79 november

14 Service Orienteret Arkitektur et tilbud til deltagerne på Kortdage 2006 Af Jacob Gadd, Geoforum I anledning af Kortdage tilbydes Henrik Hvids bog: Service Orienteret Arkitektur - Integration som konkurrenceparameter med 20 % rabat på litteraturstanden på Kortdagene i Herning. Bogen er netop kommet i 2. udgave Vi er så småt begyndt at tage hul på tredje stadie af den kommercielle udnyttelse af internettet. Et stadie som vil bringe nye muligheder for integration af processer og applikationer til leverandører, internt i organisationen, til borgerne, med kunder, med distributører og medarbejdere. For at en organisation skal være succesfuld i dette stadie, skal den kunne tilpasse sig til de konstante forandringer, der sker i markedet. En af de største forhindringer, for at gøre dette, er en ineffektiv integration af ufleksible it-systemer. Organisationens fremtidige konkurrenceevne afhænger derfor af it-systemernes dynamiske tilpasningsevnen. Organisationens overordnede strategi bør være at designe ud fra ønsket om at være en fleksibel komponent af et større netværk og en Service Orienteret Arkitektur vil udgøre det itmæssige fundament. Med bogen får du en forståelse for hvad Service Orienteret Arkitektur og Web Services er, samt hvordan de vil kunne fremme virksomhedens behændighed og derved mulighed for at kunne konkurrere. Køb bogen på Kortdage 2006 og få 20% rabat! illustreret med eksempler fra velkendte danske virksomheder. Hør Henrik Hvids indlæg om Tinglysning og IT-arkitekur, den 7. november på Kortdage i Herning. Det er en bog som sjældent ses på dansk, typisk er man henvist til udenlandsk litteratur for at få viden og indsigt på dette niveau. Denne bog er henvendt til danske virksomheder, skrevet på dansk og Henrik Hvid Jensen har bevæget sig mange år i den danske it-branche og er uddannet HD(U) fra CBS og Datalog fra Københavns Universitet. Udover at være seniorkonsulent hos Devoteam Consulting underviser han som ekstern lektor i SOA, Web Services, Event Driven Architecture og Semantic Web på Københavns Universitet 14 geoforum.dk 79 november 2006

15 Der er stadig pladser til Geoforums kursus i: Grundlæggende GIS Kurset henvender sig til personer, der ønsker at komme i gang med GIS eller som ønsker en god fornemmelse for, hvad GIS er. Ole Jacobi har udviklet et 3 dages kursus i Grundlæggende GIS. Kurset retter sig mod den praktiske brug af GIS og danske geodata. Kurset består af en løbende vekslen mellem teoretisk gennemgang og øvelser. På kurset underviser: Brian Pilemann Olsen, Ph.D., fra Kort & Matrikelstyrelsen Carsten Iversen, MTM, fra Geokom Ole Jacobi, professor emeritus, forfatter m.m. En række relevante emner vil blive berørt: Hvad er GIS? Databaser Raster- og vektordata Koordinatsystemer Geokodning Adresser Ortofoto og satellitbilleder Metadata og kortstandarder Geodata i Danmark Kurset bliver afholdt på Silkeborg Kommunes Uddannelsescenter fra tirsdag den 28. november til torsdag den 30. november 2006 Kursusafgiften er kr inklusive forplejning, men eksklusive eventuel overnatning. Medlemskab af Geoforum er en forudsætning for deltagelse. Kurset blev senest afholdt i april i København for godt og fulde hus og med meget tilfredse deltagere til følge. Du kan tilmelde dig på: Har du spørgsmål, er du altid velkommen i Geoforums sekretariat. geoforum.dk 79 november

16 Anmeldelse af Peter Korsgaards Kort som kilde Af Lars Brodersen Lad mig slå fast fra starten: Peter Korsgaard har begået et værk af betydeligt omfang og endnu mere betydeligt indhold. En flot og vigtig bog! Enhver som interesserer sig bare i almindeligt omfang for kort, indsamling og bearbejdning af geoinformation og for sund omgang med historiske kilder bør tage Peter Korsgaards bog til sig. I bogens undertitel, forord og indledning beskrives beskedent, at det er en håndbog om historiske kort og om anvendelse heraf. Det er også sådan, bogen præsenterer sig, når man bladrer rundt i den og læser lidt her og lidt der; et opslagsværk. Det er bogens primære ærinde at levere en slags varedeklarationer for de væsentligste kortserier, som har været produceret i Danmark fra midten af tallet og frem til ca. år Den opgave har Peter Korsgaard udført formidabelt flot. Men sekundært, som sidegevinst, er der opstået et værk, som stort set komplet skriver historien om kortlægningen af Danmark i nyere tid. Om det har været tilsigtet, ved jeg ikke, men sådan kan bogen også læses. Indledningen i bogen foreslår, at man ikke læser bogen fra ende til anden, men bruger den som opslagsværk. Jeg vil nu mene, at hvis man vil lære og forstå kortlægningen af Danmark i nyere tid, er bogen er gave: Læs den fra side 1 til side 142 og der vil ikke være meget, man ikke ved om hvem der gjorde hvad, hvorfor de gjorde, som de gjorde og hvilke vanskeligheder, der stoppede de forskellige projekter. Plus indføring i kortlæsning og en masse finurligheder. Bogen handler ikke kun om kort, men næsten lige så meget om den tilgrundliggende dataindsamling, fx opmålingsmetoder og organisation Figur 1. Så er det vist klargjort, hvad man skal forstå ved længdeenheden fod. i den forbindelse. Der er beskrivelser af metoder og organisering af landmåling, flyfoto, kommunikation, digitale kort og meget andet. To eksempler på Peter Korsgaards omhyggelighed, præcision og bogens spændvidde er dels markeringen vedr. ajourføringsduelighed på matrikelkort og Peter Korsgaards beskrivelse heraf, dels en opsamling på de forskellige nymålingsserier; se figurerne. Figur 2. Beskrivelserne af kort og data er præget af en sjælden indsigt og præcision. 16 geoforum.dk 79 november 2006

17 Figur 3. Bogen beskriver tid og placering for de tre første nymålinger. Den 4. nymåling (TOP10DK) er ikke med. Figur 4. Som Peter Korsgaard gør opmærksom på, skal man være kritisk. Vejkortet er ikke orienteret mod nord men mod øst, hvilket konstateres ved at fortolke kirkens orientering. Bogens primære fokus er som nævnt beskrivelser af de væsentligste kortserier i Danmark. Tidsrummet spænder fra Videnskabernes Selskabs kort startende i midten af 1700-tallet og afsluttende med KMS 4cm kort, som levede frem til starten af 2000-tallet. Beskrivelserne er gennemført imponerende systematisk, således at søgning og sammenligning er muliggjort i sjælden grad. Til hver kortserietype hører typisk en udsnit gengivet på en hel side, en faktaboks og ca. ½ til 1 side beskrivelse med særligheder og baggrundsinformation for den pågældende kortserie. Det er kun lykkedes mig at finde en lidt generende mangel. For fuldstændighedens skyld ville det have været godt med Peter Korsgaards forklaring på betegnelserne af de i bogen ofte omtalte og beskrevne høje og lave målebordsblade. Så vidt jeg er orienteret refererer betegnelserne til højformat og lavformat (bred-, tvær-), og ikke til den forhåbentligt muntre forestilling om at det skulle have med målebordsstativets højde at gøre. Bogen er ikke kun et særdeles værdifuldt opslagsværk men i lige så høj grad en indføring i den kulturhistorie, som knytter sig til kortlægningen af Danmark gennem de sidste 250 år. Et stort tillykke til Peter Korsgaard! Kort som Kilde, Peter Korsgaard. Dansk Historisk Fællesråd og Sammenslutningen af Lokalarkiver ISBN sider. geoforum.dk 79 november

18 Er din kommune medlem af Geoforum? En række kommuner og amter har i årevis været medlem af Geoforum, og haft god gavn af dette medlemskab. I forbindelse med strukturreformen er mange kommuner blevet større og amterne forsvundet. Er du GIS ansvarlig i en af de nye kommuner, bør du overveje om et kommunalt medlemskab vil være en fordel for din kommune. Husk at Geoforums sekretariat altid er meget åben over for spørgsmål og dialog. Med venlig hilsen Jacob Gadd, sekretariatschef 18 geoforum.dk 79 november 2006

19 Arrangementsgruppe Vest indbyder til gratis medlemsarrangement Disaster Management Forebyggelse og håndtering af krisesituationer Disaster Management er et af de hastigt voksende markeder for anvendelse af GIS og geodata. Dagens to oplægsholdere vil fortælle om 3 forskellige anvendelser af GIS indenfor Disaster Management. Ole Morsing, Intergraph: GIS i redningsberedskabet ODIN GIS - Dimensionering af det fremtidige beredskab. Se bl.a. omtalen i oktobernummeret af geoforum.dk bladet. Udryknings-GIS - GIS for indsatslederen Anders Bo Andersen, Blominfo: Brug af geodata til beredskabs- og sikringsformål De traditionelle kort og ortofotos suppleres nu med skråbilleder, der giver information om adgangsog højdeforhold, tilgængelighed for redningsenheder, planlægning af sikkerhedsindsats, bekæmpelse af kriminalitet osv. Få indblik i kvalitet og praktisk brug af dette nye værktøj. Laserscannede højdemodeller er et effektivt datagrundlag i de risikoanalyser, der udarbejdes når lavtliggende bydele skal beskyttes mod oversvømmelser fra havet eller kloaksystemerne. Se eksempler på data og hvordan de på enkel vis kan udnyttes. Torsdag 16. november kl på Aalborg Universitet (Fibigerstræde 11, rum 1) Tilmeld dig på: geoforum.dk 79 november

20 GI Nordens Ærespris 2006 Af Henning Sten Hansen, GI Norden GI Norden besluttede på årsmødet i maj 2006 i Helsinki, at stifte en ærespris som anerkendelse af en særlig bemærkelsesværdig indsats for at fremme anvendelsen af geografisk information indenfor de områder, der er dækket af foreningen GI Nordens formålsparagraf. GI Nordens Hæderspris uddeles én gang om året - i forbindelse med den årlige nordiske GIS-konference. GI Nordens Styre besluttede efter rådslagning med de nationale foreninger i Norden at tildele GI Nordens Ærespris for 2006 til Olaf Østensen fra Norge. Begrundelsen for tildelingen af prisen til Olaf Østensens er hans fremragende indsats for den internationale standardisering af geografisk information under ISO/TC 211. har også haft stor glæde af Olafs erfaring fra arbejdet i ISO. Også i på hjemmebanen i Norge er hans internationale arbejde højt værdsat. Han blev for nylig udnævnt til at lede Regeringens nyoprettede råd for IKT-standarder i den offentlige sektor. Olaf er til daglig leder af NGIS-enheden i Statens Kartverk, som bl.a. arbejder med dataforvaltning, infrastruktur og standardisering. Endnu en gang et stort tillykke til Olaf Østensen! Olaf Østensen har i mange år haft formandsposten i ISO/TC 211, den tekniske komite for geografisk informasion/geomatik, i den internationale standardiseringsorganisasion ISO. Arbejdet henimod INSPIRE Henning Sten Hansen overrækker GI Nordens Ærespris til Olaf Østesen på den Nordiske GI konference i Helsinki fra oktober. Henning Sten Hansen er pt. formand for GI Nordens bestyrelse. Henning repræsenterer, sammen med Jacob Gadd, Geoforum i GI Nordens bestyrelse. Bliv set... annoncér i geoforum.dk 20 geoforum.dk 79 november 2006

21 Nyt fra virksomhederne geoforum.dk Geoforum byder Ny Skanderborg kommune og Eniro velkommen NIRAS SpatialAdmin Genvejen til let og effektiv sikkerhedsstyring i en Oracle database! Når organisationens GIS-data flyttes til en Oracle database, sker det med en forventning om, at data dels ligger trygt og godt, dels at mange flere brugere end tidligere kan få fat i de mange nyttige informationer. GIS-administratoren vil dog hurtigt opleve sikkerhed og rettighedstildeling i den nye database som en seriøse udfordringer. På den ene side er en database rigtig stærk til at håndtere en differentieret brugeradgang til data: Nogle brugere må det hele, mens andre kun får lov at kigge på GIS-data. På den anden side er det et faktum, at de mange muligheder for tildeling af brugerrettigheder kan være en kompliceret og måske uoverskuelig opgave. For at gøre dette arbejde lettere, har NIRAS udviklet et hjælpeværktøj - SpatialAdmin - der gør det muligt at oprette brugere og roller i Oracle - Registrere tabeller og views som featureklasser, der kan forstås af Oracle, GeoMedia og Mapinfo m.f. - Opbygge et hierarki af roller med differentierede rettigheder til forskellige featureklasser eller grupper af featureklasser - Tildele forskellige roller et passende sæt af systemrettigheder tilpasset rollens formål. Alt dette i et intuitivt brugerinterface. I en typsik GIS-installation med flere hundrede featureklasser og mange forskellige brugerprofiler, vil SpatialAdmin være en stor hjælp. SpatialAdmin vil spare megen tid i forbindelse med registrering af featureklasser og styring af brugerrettigheder. SpatialAdmin udfører alle opsætningsopgaver uden at GIS-administratoren behøver at bekymre sig om SQL syntaks eller indforståede Oracle-applikationer. SpatialAdmin sikrer en ensartethed og hierarkisk struktur i opbygningen af roller og giver overblik over gældende opsætning i databasen. SpatialAdmin fungerer på Oracle 9i og 10g. Programmet kan installeres på servere og klienter. Kontakt Torsten Schrøder for nærmere information. Tlf.: tbs@niras.dk Atkins lancerer Korttjeneste Atkins har netop lanceret en Korttjeneste, som giver brugere mulighed for at få leveret kort og geodata fra kortleverandørerne som kortservices. Ved direkte opkobling til kortleverandørernes geodata er brugerne sikret, at de tilgængelige kortdata altid er opdaterede og troværdige. Atkins tilbyder at være vært for skræddersyede kortservices, således at det for den enkelte bruger er enkelt og let at tilgå de relevante geodata. De tilgængelige kortservices kan leveres via åben standard Web Map Services eller via kommercielle WebGIS applikationer. De udvalgte kortservices kan enten ses i en Atkins udviklet kortviewer, som tilpasses brugerens behov, eller direkte i brugerens egen GIS-applikation. Se et eksempel på vores Flash-ud vik lede applikationer på For yderligere information: Kontakt Eli Skop, Tlf Eli.Skop@atkinsglobal.com 3 årig kontrakt på 18,6 milllioner BlomInfo A/S, har indgået en kontrakt med State Committee of Ukraine for Land Resources på 18,6 millioner danske kroner. Kontrakten omfatter 3 af 27 provinser i Ukraine og består af flyvefotografering, kortlægning og udvikling af et ejendomsregister over en periode på 3 år med umiddelbar opstart. Verdensbanken garanterer for finansieringen af projektet. I marts 2005 blev Blom tildelt en tilsvarende kontrakt i Ukraine Korrektion I sidste nummer af geoforum.dk (nr. 78) bragte vi en artikel af Ole Morsing om ODIN GIS - Gis i redningsberedskabet.ved en fejltagelse blev Hans Christian Lybye fra Beredskabsstyrelsen, som er medforfatter af artiklen, ikke nævnt hvilket vi naturligvis beklager. geoforum.dk 79 november