Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima-, Energi- og Bygningsministeriet"

Transkript

1

2 Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Arbejdsprogram 2012 Redaktion: Jens Stockmarr Særudgivelse Omslag: Peter Warna-Moors Repro: GEUS Tryk af tekst og omslag: GEUS Oplag: 700 Januar 2012 ISSN ISBN Arbejdsprogram 2012 har været forelagt GEUS bestyrelse den 15. december De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Øster Voldgade 10, 1350 København K. Telefon: Telefax: E-post:

3 Forord... 5 DEL I OVERORDNEDE RAMMER... 7 DEL II FAGLIGE PROGRAMOMRÅDER Programområde 1 Databanker og formidling Programområde 2 Vandressourcer Programområde 3 Energiråstoffer Programområde 4 Mineralske råstoffer Programområde 5 Natur og Klima Resultatindikatorer og måltal DEL III ORGANISATIONS- OG PERSONALEUDVIKLING Forkortelsesliste Bilag 1 GEUS organisation... 65

4

5 Arbejdsprogram 2012 er det første arbejdsprogram i GEUS nyeste resultatkontrakt: Resultatkontrakt Resultatkontrakten og arbejdsprogrammet bygger på GEUS strategi GEUS Strategi 2012, som er vedtaget af GEUS bestyrelse den 27. september Resultatkontrakten er indgået mellem GEUS bestyrelse og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets (KEBMIN) departement. Resultatkontrakt og GEUS Strategi 2012 kan findes på GEUS Strategi 2012 definerer 9 temaer, som i resultatkontrakten, der bygger på strategien, er udmøntet i 14 faglige strategiske indsatsområder og 4 organisatoriske indsatsområder. De strategiske indsatsområder er tilrettelagt således, at der er fokuseret på de opgaver, der vurderes at have særlig stor strategisk og samfundsmæssig betydning for GEUS hovedinteressenter Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Miljøministeriet og Grønlands Selvstyre. Opgaver af væsentlig betydning for andre ministerier, kommuner og andre interessenter er dog også inddraget. KEBMIN har under visionen Det Fossiluafhængige Samfund i 2050 opstillet Det Strategiske Hus med 6 strategiske mål. På basis heraf er der udarbejdet 7 fokusområder for ministeriet. GEUS bidrag til disse fokusområder sker især gennem GEUS strategiske indsatsområder og der er under hvert af disse angivet hvilke af ministeriets fokusområder, de understøtter. Ud over arbejdet relateret til KEBMIN indgår også den store portefølje af opgaver, der løses i tæt samarbejde med Naturstyrelsen og dens lokale enheder, herunder grundvandskortlægning, grundvandsovervågning og GEUS datacenterfunktion i forhold til den fælles offentlige dataløsning Miljøportalen. GEUS samarbejde med Råstofdirektoratet i Grønland følger rammerne i Selvstyreloven og Råstofloven for Grønland. GEUS opgaver i Kontinentalsokkelprojektet, der har til formål at skabe det geologiske og videnskabelige grundlag for at kunne rejse territorialkrav udover 200 sømil, løses via en forvaltningsaftale med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Arbejdsprogrammet dækker hele GEUS aktivitet. Under Resultatindikatorer og måltal såvel som under de strategiske indsatsområders Mål og indikatorer, er målkrav for opfyldelses angivet. For at nå disse mål og opfylde de opstillede indikatorer samt opnå et balanceret regnskab skal GEUS hjemtage et betydeligt antal nye eksternt finansierede projekter. Arbejdsprogrammet er godkendt af GEUS bestyrelse den 15. december Johnny Fredericia Administrerende direktør

6

7 De Nationale Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en uafhængig forskningsinstitution under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. GEUS har status som statsvirksomhed. GEUS formål og opgaver er fastlagt i Lov nr. 536 af 6. juni 2007 om De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland og yderligere uddybet i Vedtægt for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland af 7. oktober GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med tilhørende sokkelområder. GEUS skal drive forskning indtil højeste internationale niveau om forhold, som er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier. GEUS skal endvidere foretage kortlægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling om de nævnte forhold. GEUS udfører sin forskning uafhængigt af klima-, energi- og bygningsministeren og skal værne om videnskabsetikken. GEUS yder geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i natur-, miljø-, klima-, energi- og råstofmæssige spørgsmål og deltager i udførelsen af myndighedsopgaver inden for disse områder. GEUS er nationalt geologisk datacenter og stiller i denne egenskab data og viden til rådighed for myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private. Inden for sine kerneområder og på områder, hvor GEUS har særlig ekspertise, bidrager institutionen til bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelserne på universiteterne. En række af GEUS opgaver er fastlagt i anden lovgivning med tilhørende bekendtgørelser: Undergrundsloven, Vandforsyningsloven, Miljømålsloven, Råstofloven, Grønlands Selvstyrelov og Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven for Grønland). GEUS kan mod betaling påtage sig løsning af forsknings-, overvågnings- og rådgivningsopgaver for offentlige og private rekvirenter, ligesom GEUS kan deltage i nationale og internationale forskningsprogrammer og modtage midler fra forskningsfonde. Det er GEUS opgave at sikre, at samfundet, virksomheder og borgere har adgang til pålidelige og kvalitetssikrede geovidenskabelige data samt geologiske kort over Danmark og Grønland. GEUS indgår i overvågningsopgaver for det offentlige, bl.a. overvågning af grundvandet i samarbejde med Naturstyrelsen. GEUS opgaver i forhold til Grønland er overordnet fastlagt i Selvstyreloven og Råstofloven for Grønland. I Selvstyrelovens bemærkninger er afgrænsningen af GEUS opgaver i forhold til denne lov beskrevet. I medfør af de to love er der indgået en aftale om GEUS rådgivning af Selvstyret i råstofspørgsmål mellem klima-, energi- og bygningsministeren og Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer i Grønland. Denne aftale er yderligere

8 specificeret i en samarbejdsaftale mellem Råstofdirektoratet og GEUS om rådgivning og anden opgavevaretagelse med virkning fra 1. januar GEUS opgaver på Færøerne løses efter aftale med GEUS kollegainstitution Jarðfeingi i Tórshavn inden for rammerne af en samarbejdsaftale med virkning fra 1. januar Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (KEBMIN) har for perioden indgået en 4-årig resultatkontrakt med GEUS bestyrelse. Resultatkontrakten omfatter alle GEUS opgaver også de, der er rettet mod Miljøministeriet og Grønlands Selvstyre. Resultatkontrakten udmøntes i årlige arbejdsprogrammer, hvis opfyldelse rapporteres ved en ½-årlig statusopgørelse og to årlige rapporter - Årsrapport og Faglige resultater. Nærværende arbejdsprogram vedrører således det første år i resultatkontraktperioden Ved varetagelse af myndighedsopgaver er GEUS undergivet klima, energi- og bygningsministerens instruktionsbeføjelse. KEBMIN har under visionen Det Fossiluafhængige Samfund i 2050 opstillet Det Strategiske Hus med 6 strategiske mål. Departementet i KEBMIN har på basis heraf udarbejdet syv fokusområder, som skal være med til at sikre GEUS' bidrag til udviklingen af ministeriets samlede strategi- og policyområde, herunder visionen om det fossiluafhængige samfund i 2050 og sikringen af en videnbaseret professionalisme i ministeriet. De 7 fokusområder er: Arbejde for stabil, sikker og miljøvenlig energiforsyning både i Danmark og EU. Bidrage til at Danmark bliver toneangivende internationalt i forhold til at skabe en stabil, sikker og miljøvenlig energiforsyning. Bidrage til en hensigtsmæssig udnyttelse af naturressourcer og undergrund. Bidrage til at sikre offentlighedens bevidsthed om nuværende og kommende klimaforandringer. Bidrage til en hensigtsmæssig tilpasning af samfundet til klimaforandringerne. Løbende orientere KEBMIN om tiltag og den relevante udvikling på klima- og energiområdet. Arbejde for at forskningsinstitutionens energi- og klimafaglighed nyttiggøres mere aktivt i ministeriet. GEUS vil støtte op om KEBMINS strategiske mål og bidrage til opfyldelsen af fokusområderne. Resultatkontrakt mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Klima-, Energi og Bygningsministeriet beskriver faglige målsætninger og den strategiske baggrund for den løbende generelle opgaveløsning i GEUS i 4-årsperioden. Udover beskrivelse af den generelle opgaveløsning opstiller resultatkontrakten specifikke resultatmål for 18 strategiske indsatsområder, som udgør de

9 forskningsfelter og opgaver, der særligt fokuseres på. Resultatkontrakten er baseret på GEUS langsigtede faglige, organisatoriske og personalemæssige målsætninger formuleret i GEUS Strategi 2012 Grundlag for resultatkontrakt Geologi for samfundet Viden til vækst og velfærd. Resultatkontrakt og Strategi 2012 kan findes på GEUS hjemmeside Resultatkontrakten angiver endvidere en række kvantitative resultatindikatorer og måltal for GEUS indsats i den 4-årige kontraktperiode. Resultatkontrakten forudsætter, at GEUS, ud over den almindelige finanslovsbevilling, i kontraktperioden vil være i stand til at tiltrække en ekstern finansiering på mio. kr. årligt. GEUS er således stærkt afhængig af mulighederne for, på et konkurrencepræget forsknings- og udviklingsmarked, at hjemtage opgaver, som kan understøtte GEUS generelle opgaveløsning og indsatsområder. De globale, europæiske og nationale tendenser i omverden vil føre til forventninger om, at den geologiske sagkundskab bidrager til løsninger og til at understøtte vækst og udvikling. På det konkrete og nære plan vil der være mere håndfaste forventninger til GEUS, som den nationale forsknings og rådgivningsinstitution og nationens geologiske datacenter. Opfyldelsen af forventningerne, og det ambitionsniveau der ligger heri, vil altid afhænge af, hvilke ressourcer GEUS får stillet til rådighed, og hvilke ressourcer GEUS, kan skabe. Temaerne er en beskrivelse af den strategiske baggrund og kontekst, de problemkredse og overordnede emner, der udgør temaet, og de typer af leverancer, der forudses leveret som opfyldelse af GEUS Strategi De konkrete projekter, der skal udfylde strategien, fastlægges i de årlige arbejdsprogrammer. De faglige temaer, der er nærmere beskrevet i GEUS Strategi 2012 Grundlag for resultatkontrakt Geologi for samfundet Viden til vækst og velfærd og i Resultatkontrakt mellem GEUS og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet omfatter: Digitale data- og videnservices Vandet under forandring Olie og gas som fundament for forsyning og omstilling Varme og lagring i undergrunden Geologi og sundhed Mineraler basale og kritiske ressourcer På tværs af landet og havet Klima fra fortid til fremtid Geologi i det offentlige rum.

10 Figur 1 I resultatkontrakten er de enkelte strategiske indsatsområder beskrevet under bestemte programområder af organisatoriske årsager. De strategiske indsatsområder er imidlertid principielt tværgående i forhold til de 5 programområder, og de består af en portefølje af projekter, der indgår i ét eller flere programområder. Dette er illustreret i figuren, som viser, hvordan projekterne i de strategiske indsatsområder kan fordele sig på forskellige programområder. Af figuren kan også ses hvilke strategiske indsatsområder, der er mest tværgående. De organisatoriske indsatsområder, som er understøttende i forhold til de faglige aktiviteter, er tværgående i den forstand, at de retter sig ind imod GEUS samlede aktiviteter.

11 De strategiske indsatsområder i nedenstående tabel er nærmere beskrevet i Resultatkontrakt mellem GEUS og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Skemaerne for de strategiske indsatsområder under de enkelte programområder beskriver formål, hvilke strategiske temaer, der understøttes, aktiviteter i 2012 samt status for mål og indikatorer for resultatkontrakten. Listen over aktiviteter medtager kun de af resultatkontraktens dele, som giver anledning til en aktivitet i 2012, som så angives i kursiv under den pågældende del. For mål og indikatorer gengives alle de valgte parametre, uanset om der forventes en delopfyldelse i 2012 eller ej. Såfremt der er aktivitet men ikke er pejlemærke i året, indgår beskrivelsen af årets aktivitet som en status i Faglige resultater De måltal, der er indsat, er pejlemærker for Ud over de aktiviteter, der indgår i de enkelte strategiske indsatsområder, er der en række indsatser i de enkelte programområder, der ikke er omfattet af de strategiske indsatsområder. De angives til sidst i programområdebeskrivelserne. A B C D E F G H I J K L M N O P Q R Data services til professionelle brugere og forskning Geologisk viden til borgeren Vand- og stofkredsløbet Bæredygtig vandforsyning og vandforvaltning i byer Opbygning af kapacitet til forvaltning af vand, mineraler og energi i lav- og mellemindkomstlande Olie og gas i Nordsøen Grøn energi i undergrunden Olie og gas i Nordøstgrønland Geologiske og tektoniske modeller for Nordatlanten og Arktisk Ocean Regionale vurderinger af potentielle ressourcer Ressourcevurdering af basale og kritiske metaller Iskapper og gletsjerdynamik Klimaeffekter og -tilpasning Geologien i 3 dimensioner Øget professionalisering Kompetenceudvikling, rekruttering og videndeling Internationalisering Forskningshøjde og udvikling

12 Geocenter Danmark udgøres af GEUS, Institut for Geografi og Geologi (IGG) ved Københavns Universitet, Geologisk Institut (GI) ved Aarhus Universitet og Geologisk Museum (del af Statens Naturhistoriske Museum) ved Københavns Universitet. Geocentrets ledelse koordinerer en fælles strategisk faglig udvikling, under hensyntagen til de enkelte institutioners forsknings-, undervisnings- og rådgivningsforpligtelser. Geocenter Danmark er etableret ved Statut om Geocenter Danmark af 1. juni Formålet med Geocenter Danmark er at skabe et nationalt center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling på højt internationalt niveau. Geocenter Danmarks centerledelse består af 3 faste medlemmer, GEUS direktør og institutlederne for IGG og GI, hvoraf én er centerleder. En repræsentant for Statens Naturhistoriske Museum (Geologisk Museum) er tilforordnet centerledelsen. Geocenter Danmark har i 2012 en samlet bevilling på 10 mio. kr., heraf 5,2 mio. kr. fra GEUS. Geocenter Danmark har etableret en række fællesfaciliteter på tværs af institutionsgrænser og bidrager til fælles laboratorier med avanceret apparatur til et bredt spektrum af geovidenskabelige forskningsprojekter på tværs af Geocentret. GEUS stiller arbejdspladser, vejledere og lærerkræfter til rådighed for ph.d.-uddannelsen og gennemfører specialeprojekter i samarbejde med universiteterne. GEUS bidrager også til undervisning på bachelor- og kandidatniveau. Geocentrets parter tilstræber, at der sker en samlet formidling af forskningsresultater over for offentligheden. GEUS er medlem af EuroGeoSurveys (EGS), der er en forening af 33 europæiske landes nationale geologiske undersøgelser, og som har til formål at udbrede viden om europæiske tiltag af almen interesse for geologiske undersøgelser, samt at fremme inddragelsen af geoscience i EU aktiviteter og handlingsprogrammer. GEUS direktør sad i bestyrelsen for EuroGeoSurveys for perioden , og GEUS er formand for EGS GeoEnergy Expert Group. GEUS vil fortsat være et meget aktiv medlem af EGS. Samarbejdet mellem de europæiske geologiske undersøgelser omfatter endvidere de regionale organiseringer Northeast Atlantic Geoscience (NAG) og det nordisk-baltiske direktørsamarbejde. Specielt indenfor det nordøstatlantiske område har GEUS etableret et større multiklient-projekt (NAGTEC) til bedre forståelse af den tektoniske udvikling af Nordøstatlanten i et samarbejde mellem de geologiske undersøgelser og en række olie-gas selskaber. Endelig er GEUS medlem af European Geological Surveys EEIG (European Economic Interest Group), som har til formål at løse projekter for Kommissionen. Der er ikke planlagt aktiviteter i GEUS vil søge at øge samarbejdet med Det Europæiske Miljøagentur.

13 De internationale aktiviteter omfatter samarbejdsopgaver, bistandsopgaver eller kommercielle opgaver udført i eller for andre lande. Disse opgaver er hovedsagelig beskrevet i teksten til strategisk indsatsområde E Opbygning af kapacitet til forvaltning af vand, mineraler og energi i lav- og mellem-indkomstlande, der vedrører alle programområder. Økonomisk ressource GEUS forventes i 2012 at råde over en finanslovsbevilling (inkl. ÆF) på 138,3 mio.kr. I finanslovsbevillingen indgår 5,2 mio. kr. overført fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til fællestiltag i Geocentret, jævnfør Betænkning nr om Geocenter fra Centerledelsen for Geocentret er beslutningstager for bevillingens anvendelse. Der er i arbejdsprogrambudgettet indarbejdet 1,4 mio. kr., som vedrører endnu ikke anvendte præmiemidler og midler fra matchfonden, der blev tilført på TB Derudover er der som planlagt i 2010 indarbejdet i alt 2,3 mio. kr. til afskrivning af SAN, medfinansiering af KFT og VAP-forskning. Beløbene skal disponeres af det forventede overskud ultimo Styringsnettotallet i arbejdsprogrambudgettet udgør derfor 142,0 mio. kr. For at bringe årets drift i balance er der, udover finanslovsbevillingen, budgetteret med eksterne indtægter på 150,3 mio. kr., som skal indhentes fra eksterne projektbevillinger og indtægtsdækket virksomhed. Af de 150,3 mio. kr. mangler der per 20. december 2011 bevillinger eller kontrakter for opnåelse af en nettoindtjening på i alt 40,3 mio. kr. Under de enkelte programområder er der angivet, hvor stor en andel programområdet skal indhente for at indfri det samlede manglende indtjeningskrav. Fordelingen af basismidler på programområderne er sket ud fra en vurdering af de pålagte basisopgaver. Opfyldelsen af de faglige målsætninger afhænger dermed også af, i hvor høj grad det lykkes for programområderne at opnå den yderligere indtjening. I arbejdsprogrammet er der budgetteret med en omsætning på 292,3 mio. kr. Omsætningen vil stige i takt med, at der hen over året indgås kontrakter. Den eksterne finansieringsgrad er i arbejdsprogrammet 52 %. Ved disponeringen af GEUS ressourcer er bemærkningerne til Selvstyrelovens 9, stk. 2, om de danske forpligtigelser efter Grønlands Selvstyres overtagelse af råstofområdet per. 1. januar 2010 lagt til grund. Det planlagte finanslovsbaserede ressourceforbrug udgør 35,1 mio. kr. fordelt med 5,4 mio. kr. på råstofprojekter til markedsføring af råstofpotentialet, der gennemføres som projektsamarbejder mellem Råstofdirektoratet og GEUS, og med 29,7 mio. kr. til basale forsknings- og institutionsopgaver, herunder drift af råstofspecifikke databaser svarende til de hidtidige opgaver. Arbejdet på Grønlandsområdet sker i koordination med Grønlands Selvstyres Råstofdirektorat.

14 Det skal bemærkes, at økonomiberegningen for de enkelte strategiske indsatsområder også kan indbefatte mindre projekter, der ikke er specificeret i rubrikken Aktiviteter i Personaleressource Det planlagte personaleforbrug for 2012 er 322 brutto-årsværk. Alle ressourceopgørelser i arbejdsprogrammet er angivet i brutto-årsværk, svarende til 1924 timer pr. år (dvs. inklusive ferie, helligdage, pauser, m.m.). GEUS faglige arbejde er i indeværende resultatkontraktperiode ( ) tilrettelagt i 5 programområder: Programområde 1: Databanker og formidling Programområde 2: Vandressourcer Programområde 3: Energiråstoffer Programområde 4: Mineralske råstoffer Programområde 5: Natur og Klima. Programområderne er valgt således, at det faglige interne projektsamarbejde på tværs af GEUS afdelingsstruktur søges fremmet mest muligt. Den økonomiske ressourcestyring ved GEUS tilrettelægges med henblik på at fremme tværgående og multidisciplinært samarbejde. Desuden tilstræbes det at nyttiggøre de geovidenskabelige kompetencer og det kostbare videnskabelige udstyr dér, hvor der er behov for det. Arbejdet på hvert programområde ledes af et medlem af direktionen. Se i øvrigt organisationsdiagrammet i Bilag 1.

15 Planlagt ressourceindsats for Programområde 1 Årsværksforbrug (antal) 72 Heraf ikke-disponeret årsværksforbrug 27 Samlet omsætning (mio. kr.) 58,6 Heraf basismidler (mio. kr.) 47,9 Forventet ekstern finansiering (mio. kr. / %) 10,7 / 18 % Heraf manglende indtjening pr (mio. kr.) 5,2 Formålet med programområdet om databanker og formidling er, at GEUS datasamlinger er samfundsrelevante, er af høj international standard, kan udnyttes af alle potentielle interessenter på en lettilgængelig og teknologisk tidssvarende måde, er sikret forsvarligt for eftertiden, og at fortroligheden af data er sikret. GEUS geofaglige projekter understøttes af relevante it-værktøjer og -processer. Arkiver, prøvemagasin og it-infrastruktur drives rationelt, og GEUS informationssystemer vil indgå i relevant digital forvaltning. GEUS vil formidle geofaglig viden til forskningsverden, myndigheder, erhvervsliv og offentlighed. GEUS vil bidrage til en generel forståelse og synliggørelse af de geologiske forholds grundlæggende betydning i samfundet. Programområdet vil specifikt arbejde indenfor de faglige temaer Digitale data- og videnservices og Geologi i det offentlige rum men vil også være involveret i de øvrige faglige temaer. Databanker Der skal udvikles en række nye services, som tilgængeliggør GEUS data. Der skal udvikles services, der leverer aggregeret geologisk information, så brugeren f.eks. kan udtrække og samkøre information fra geologiske tolkninger i boringer med målinger af andre parametre som f.eks. grundvandskemi. Der skal også udvikles services, der på brugervenlige former sammenstiller måledata og tolkninger f.eks. i form af kort og profiler. Brugere/interessenter inddrages i udformningen af services. Der skal udvikles services, der er tilgængelige på traditionel vis på internettet, men også på de nye mobile platforme som smartphones og tablets.

16 De nye services skal leve op til nye, opstående/udviklede standarder for dataudveksling og web services, herunder kravene fra EU s INSPIRE direktiv. Dermed sikres det, at de geologiske data i så høj grad som muligt bliver til rådighed for alle relevante brugergrupper. Det vil i 2012 blive undersøgt, om GEUS skal basere en fremtidig generel 3D geologisk database på den eksisterende modeldatabase eller en anden database, der kan håndtere flere og mere komplekse geometrityper (se Strategisk indsatsområde N). Formidling Formidlingen til borgerne vil ske gennem en vifte af elektroniske og trykte medier, pressen samt deltagelse i diverse formidlingsarrangementer og faglig støtte til formidling via f.eks. museer, naturcentre og nationalparker. GEUS hjemmeside er i den elektroniske formidling omdrejningspunktet og vil bl.a. omfatte nyhedsformidling til borgere og presse, adgang til populærvidenskabelige artikler, magasiner og radio- og TV-programmer. Den elektroniske formidling vil også omfatte nye sociale medier og anvendelsen af apps til mobile platforme. Formidlingen gennem de trykte medier vil bl.a. foregå gennem Geoviden som led i Geocenter Danmarks fælles formidling samt gennem egne og eksterne populærvidenskabelige udgivelser og artikler i dagspressen. Endelig vil GEUS formidle viden igennem deltagelse i arrangementer. I 2012 vil der specifikt blive arbejdet med en justering og forøgelse af indholdet på GEUS nye hjemmeside samt en relancering og omlægning af GEUS engelske hjemmeside til ny SharePoint platform. Arbejdet med den elektroniske formidling vil også omfatte udvikling af web-adgang til beskrivelser af geologiske lokaliteter og start på udvikling af geologisk app til mobile platforme. I de trykte medier vil formidlingen løbende foregå i diverse blade, hjemmesider og gennem Geoviden. Endelig vil GEUS deltage i arrangementerne Forskningens Døgn, Naturvidenskabsfestival og Kulturnat med foredrag og lærende aktiviteter, og der vil blive ydet faglig støtte og oplysning til etablering af faget Geovidenskab A i gymnasiet. Formålet med indsatsområdet er at udvikle nye services baseret på GEUS nationale databaser for geologiske data. Det er målet, at flere af GEUS data via disse services vil blive anvendt på nye teknologiske platforme, af flere brugere og brugergrupper, til nye formål og med større nytte til følge. Digitale data- og videnservices. Videreudvikling af eksisterende, generelle web-applikationer for data fra GEUS databank med bedre søgemuligheder, visning af aggregerede data og lignende. GEUS og Energistyrelsens database for olie/gas-relaterede data vil blive gjort mere tilgængelig på internettet og udbygget med bedre søgemuligheder.

17 Der vil blive videreudviklet på den web-baserede portal til visning af data vedrørende mineralske råstoffer på Grønland i samarbejde med Råstofdirektoratet. Der vil blive etableret en udtræksfunktion for koblingen mellem lovpligtige og faktisk udførte drikkevandsanalyser i Jupiter. Udvikling af GIS- og databasefunktionalitet samt it-infrastruktur til web-applikationer med aggregerede og tolkede data målrettet til specifikke formål, områder og brugergrupper (f.eks. olieselskaber eller mineselskaber). Der vil blive udviklet web-gis funktionalitet for en række projekter herunder Det jurassiske petroleumssystem i Dansk Central Grav og NAG-TEC Tectonostratigraphic Atlas. Videreudvikling af databaser og web-services til støtte for Danmarks Miljøportal. Der vil blive igangsat et projekt til håndtering af ikke-indberetningspligtige boringer (f.eks. forureningsundersøgelsesboringer) i Jupiter-databasen. Deltagelse i projekter til støtte for opbygning af fælleseuropæisk databasekapacitet og forskningsinfrastrukturer. GEUS vil deltage i en række initiativer sammen med geologiske undersøgelser fra andre europæiske lande vedrørende opbygning af en europæisk data-infrastruktur for geologiske data samt i EPOS-projektet. Støtte til implementeringen af INSPIRE-direktivet m.h.t. geologiske data gennem deltagelse i udarbejdelsen af specifikationer og i dataharmoniseringsprojekter som EuroGeoSource for energiog mineraldata samt GeoSeas for marine data. GEUS vil deltage i udarbejdelsen af version 3 af dataspecifikationerne for geologi for INSPIRE, samt deltage i EuroGeoSource- og GeoSeas-projekterne. Udvikling af database til håndtering af alle former for 3D geologiske data. Det vil blive undersøgt, om GEUS skal basere en fremtidig generel 3D geologisk database på den eksisterende modeldatabase eller en anden database, der kan håndtere flere og mere komplekse geometrityper. Anvendelsen af GEUS Web Map Services og Web Feature Services (se kvantitative indikatorer) anvendelser. Lancering af 2 apps til professionel brug. Der arbejdes på opgaven og gives en status ultimo 2012, men der lanceres ingen app i ,4 7,1 4,1 3,0 Formidling af viden til borgerne om geologi og udnyttelse og beskyttelse af geologiske naturressourcer. Indsatsen skal øge befolkningens bevidsthed om geologiens betydning for det moderne samfunds funktion og økonomi, berige borgernes oplevelser af geologiske naturværdier og formidle den samfundsmæssige betydning af GEUS forskning og opgaver. Geologi i det offentlige rum.

18 Bidrage til at sikre offentlighedens bevidsthed om nuværende og kommende klimaforandringer. Nyhedsformidling på GEUS hjemmeside til borgere og presse. Justering af GEUS nye danske hjemmeside. Relancering og omlægning af GEUS engelske hjemmeside til ny SharePoint platform. Produktion af populærvidenskabelige udgivelser inkl. Geoviden. Udgivelse af 4 numre af Geoviden samt artikler i andre blade og på eksterne hjemmesider. Udvikling af web-adgang til beskrivelser af geologiske lokaliteter og brugerdrevet geologisk billedarkiv på hjemmesiden. Redigering af lokalitetsbeskrivelser og forberedelse af web-indgang. Udvikling af adgang til geologisk viden og nyheder, integreret med andre geologiske data, via sociale medier og apps til mobileplatforme. Start på udvikling af geologisk app til mobile platforme. Deltagelse i formidlingsarrangementer, hvori geologi er relevant f.eks., Forskningens Døgn, Naturvidenskabsfestival og Kulturnatarrangementet. Deltagelse i arrangementerne Forskningens Døgn, Naturvidenskabsfestival og Kulturnat. Faglig og formidlingsmæssig støtte til museer, naturcentre og geologiske naturprojekter, samt undervisningssektoren. Faglig støtte til etablering af faget Geovidenskab A i gymnasiet. Antal besøg på GEUS hjemmeside måltal under kvantitative indikatorer besøg på GEUS hjemmeside. Udgivelse af 4 numre af Geoviden årligt og opfyldelse af måltallet for populærvidenskabelige artikler. Udgivet 4 numre af Geoviden samt artikler i andre blade og på hjemmesider. Produktion af mindst én nyhed pr. uge på GEUS hjemmeside. Produktion af 52 nyheder til GEUS hjemmeside. Web-adgang til beskrivelser af centrale geologiske lokaliteter via kort og tekstsøgning inkl. billedarkiv på GEUS hjemmeside med borgerrettet delemulighed af geologiske naturbilleder. Web-indgang forberedt. Redigeret 25 lokalitetsbeskrivelser. Adgang til viden via to sociale medier. Ingen i To apps til mobilplatforme, hvor borgere i naturen kan hente geologiske eller andre oplysninger fra GEUS. Udvikling af geologisk app til mobile platforme er startet og én app leveres i Brugerundersøgelse af GEUS populære formidling og brugen heraf. Ingen aktivitet i Udvikling af undervisningsmateriale om Indlandsisen til gymnasier og den grønlandske folkeskole (på grønlandsk) samt til gymnasier om de danske geologiske forhold. Ingen aktivitet i 2012.

19 4,3 3,3 3,3 0 Øvrige aktiviteter Kortlægning af data, der genereres på GEUS laboratorier. Fortsat arbejde med kortlægning og opsamling data, der genereres i GEUS geofaglige projekter. Udgivelse af GEUS institutionsrapporter og Catalogue of Greenland Publications and Data. Udgivelse af nyhedsbrevet MINEX og tre numre i GEUS bulletinserie: Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin. Udarbejdelse af markedsføringsmateriale.

20

21 Planlagt ressourceindsats for Programområde 2 Årsværksforbrug (antal) 83 Heraf ikke-disponeret årsværksforbrug 29 Samlet omsætning (mio. kr.) 67,3 Heraf basismidler (mio. kr.) 29,9 Forventet ekstern finansiering (mio. kr. / %) 37,4 / 55 % Heraf manglende indtjening pr (mio. kr.) 4,5 Arbejdet på programområdet om vandressourcer er organiseret med henblik på at opbygge, anvende og formidle viden om de sammenhænge, der har betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af dansk grundvand og befolkningens drikkevandsforsyning. GEUS vil tilvejebringe kvantitative og kvalitative opgørelser af den danske grundvandsressource, opbygge viden om hele vandkredsløbet og klimaændringers betydning og etablere en bedre forståelse af samspillet mellem grundvand og overfladevand. GEUS vil desuden tilvejebringe en forståelse af miljøfremmede stoffers herunder en række nye forureningsstoffer og bakteriers skæbne i vandmiljøet. GEUS vil medvirke til, at lovgivning og forvaltning baseres på geovidenskabelige forskningsresultater og opfylder de forpligtigelser, som GEUS har i medfør af lovgivningen og som Fagdatacenter. Vand- og stofkredsløbet Forvaltning af vandressourcen med henblik på en bæredygtig udnyttelse og forståelse af effekterne af menneskelige aktiviteter kræver en integreret tilgang med beskrivelse af grundvand og overfladevand mht. kvantitet og kvalitet, jævnfør Vandrammedirektivet. For at opnå en sådan forståelse er det således nødvendigt at se på hele vandkredsløbet, og der er behov for at kunne beskrive vandressourcens størrelse, kvalitet, dynamik og tilgængelighed over tid i forhold til diverse interessenters behov. Det indebærer, at der udvikles værktøjer og metoder til bestemmelse af de fysiske og reaktive processer i laboratorie- og på feltskala samt modeller for felt- til vandløbsoplandsskala til forståelse, prædiktion, usikkerhedsvurdering og kvantificering af processerne. Vandkvaliteten defineres af en række parametre, hvor der længe har været fokus på kendte stoffer som PAH, klorerede kulbrinter og pesticider. Det vil der stadig være, men fokus vil gradvist skifte til en række nye problemstoffer, såsom medicinrester, hormonlignende stoffer, nanomaterialer, mv. Også en række uorganiske komponenter, herunder også naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som kan give anledning til miljø- og sundhedseffekter, såsom næringsstoffer, arsen og jod, eller via frigivelse fra vand og jord, såsom radon, vil indgå i arbejdet.

22 Det er ligeledes vigtigt at få belyst omfanget af mikrobiologisk forurening i vandmiljøet, herunder transport og skæbne af patogene organismer og andre mikrobiologiske parametre, blandt andet antibiotikaresistensfremmende stoffer, som kan give anledning til effekter på mennesker og natur. I 2012 vil der indenfor det hydrologiske kredsløb på større skala blive arbejdet med inddragelse af nye hydrologiske data til at forbedre modeller med. På mindre skala vil der blive arbejdet med samspillet mellem grundvand og søer i forbindelse med sørestaurering og undersøgelser og beregninger af vand- og strømningsmønstre som baggrund for næringsstoftransport. I 2012 vil der endvidere blive arbejdet med omsætning af pesticider, andre forurenende stoffer og næringsstoffer i ferskvand, ligesom der vil blive fokuseret på mikroorganismer i kolde miljøer. Transport af bakterier i jord og vand vil blive undersøgt samt smitstoffer og hormoner fra behandlet gylle, og der vil blive udviklet genetiske metoder til vurdering processer i landbrugsjord. Endeligt vil der bliver lavet feltundersøgelser af, hvordan et evt. udslip af CO 2 fra et deponi kan spores i undergrunden, og hvordan det vil kunne påvirke grundvandskvaliteten, samt hvordan CO 2 indholdet i infiltrerende grundvand er relateret til jordbundsprocesser. Grundvand til vandforsyning Efter kommunalreformen har kommunerne sammen med Naturstyrelsen fået en meget central rolle i forvaltningen af vandressourcerne. Samtidig er behovet for at udnytte vandressourcerne ud fra en samlet planlægning og videnbaseret forvaltning øget. Det stiller store krav til tilgængeligheden af forskningsbaseret viden og data af høj kvalitet. Igennem udviklingsprojekter vil GEUS sammen med myndigheder, andre forskningsinstitutioner og rådgivere øge både indsamlingen af data af høj kvalitet og nyttiggøre allerede indsamlede data og resultater fra grundvandskortlægningen i forhold til interessenters behov. I relation til den fremtidige vandforsyning forventes det, at der som følge af en række forskellige påvirkninger fra miljø og klima og på grund af øgede krav til produktkvalitet vil være et behov for at supplere beskyttelsen af grundvandet med teknologiske løsninger til sikring af kvaliteten. Parallelt med ændringerne i vandsektorens rammebetingelser er vandet også på andre måder under pres, nemlig som følge af klimabetingede ændringer i nedbørsmønstre med deraf følgende hyppigere frekvens i oversvømmelser på by og land. Dette forhold udfordrer i høj grad den måde, vandet hidtil er blevet håndteret og forvaltet på og stiller krav om nye koncepter og teknologi til håndtering af vandkredsløbet i bymiljøet. I grundvandsovervågningen, der indgår i NOVANA (Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur), vil GEUS i 2012 udarbejde tekniske anvisninger til Naturstyrelsens praktiske gennemførelse af feltarbejde og datahåndtering, herunder kvalitetssikring. GEUS vil som fagdatacenter for grundvandskortlægningen bistå Naturstyrelsen med at gennemføre grundvandskortlægningen efter planen med et optimalt udbytte, herunder at sikre, at de indsamlede data og resultater efterfølgende kan nyttiggøres i vandforvaltningerne. GEUS vil samtidig arbejde med udvikling af nye koncepter og teknologier for bæredygtig

23 vandhåndtering i bymiljøet i partnerskab med centrale interessenter. Dette inkluderer udvikling af nye teknologier til bæredygtig rensning af drikkevand ved brug af nedbryderbakterier i vandværkernes sandfiltre. Endelig vil der blive udviklet sensorer baseret på immunkemiske metoder til måling af pesticider i grundvand og drikkevand. International forvaltningsopbygning I lavindkomstlande vil indsatsen primært være en fortsættelse af det hidtidige arbejde med at udføre projekter finansieret af de internationale og nationale donororganisationer inden for vand-, energi- og mineralsektoren. Med henblik på at fokusere indsatsen og fastholde det opbyggede landekendskab vil aktiviteterne være koncentreret på den anglofile del af landene syd for Sahara (Sub-Sahel) og på Sydøstasien. I mellemindkomstlandene vil indsatsen bestå i at levere grønne systemløsninger til offentlige myndigheder (ministerier, statslige enheder, regionale myndigheder og større byer) inden for vand-, energi- og mineralsektoren i samarbejde med danske virksomheder. Indsatsen vil i første omgang omfatte vandsektoren i Sydøstasien og Kina og vil senere blive udbygget. Projekterne vil typisk blive forhandlet med og finansieret direkte af klienten. Derudover vil der være fokus på at bidrage til projekter til understøttelse af forskningsopbygning i lav- og mellemindkomstlande gennem projekter finansieret af danske forskningsmidler. Det er ønskeligt, at GEUS medarbejdere ved deltagelse i disse projekter opnår en bredere og international forståelse af problemkomplekserne, som kan anvendes i forbindelse med GEUS rådgivning af myndigheder i Danmark. Det tilstræbes, at projekter i mellemindkomstlandene bidrager til GEUS forskningsarbejde. I 2012 vil GEUS vil nyttiggøre sin kompetence indenfor grundvandskortlægning til at bidrage til kapacitetsopbygning og til at deltage i pilotprojekt for udvikling af grundvandskortlægningen af Thailand samt fortsætte samarbejdet med vandressourceministeriet i Kina om emnet. GEUS vil bidrage til implementering af danske systemløsninger ved deltagelse i tværsektoriel international markedsføringsindsats og -projekt til udvikling af koncept for eksport af systemløsninger. Derudover vil GEUS fortsætte sine aktiviteter med forskningsopbygning i Vietnam og Tanzania og deltagelse i review mission for Danida vedr. Mekong River. Tværgående aktivitet Programområdet bidrager med en række aktiviteter indenfor det strategiske indsatsområde M - klimaeffekter og ændringer. Aktiviteterne omhandler primært effekter af klimaændringer på det hydrologiske kredsløb, hvor ændret vandstand, strømningsveje og udvaskning kvantificeres. Aktiviteterne bidrager til kendskab til fremtidige udfordringer vedrørende f.eks. infrastruktur, vandforsyning, forurening og oversvømmelse.

24 Formålet er at øge forståelsen for vandets kredsløb og samspillet mellem vand og menneskeskabte påvirkninger i form af miljøfremmede og naturligt forekommende stoffer samt påvirkninger af vandkvaliteten med og af mikrobiologien i miljøet. Vandet under forandring. Geologi og sundhed. Varme og lagring i undergrunden. Klimaet fra fortid til fremtid. Bidrage til en hensigtsmæssig tilpasning af samfundet til klimaforandringerne. Undersøgelse af miljøfremmede organiske stoffer, med stigende vægt på nye problemstoffer på makro- og mikroskala i jord- og vandmiljøet. Endvidere undersøgelse af effekten af forskellige redoxsystemers indflydelse på den mikrobiologiske omsætning. Mineralisering af en række pesticider, herunder bromoxynil, MCPA og isoproturon, i grundvand under vådområde. Undersøgelser af sammenhængen mellem forekomst af miljøfremmede og naturlige stoffer i jordog vandmiljøet og frekvensen af visse sygdomme med kendt relation til sådanne stoffers eksponering. Analyse af eksisterende datamateriale i Jupiter for jod i grundvand og indsamling af nye feltdata i grundvand og drikkevand. Integreret hydrologisk modellering af grundvand og overfladevand samt usikkerheden herpå, beskrivelse af strømningsveje, og reaktiv modellering af skæbne og effekt af udvalgte problemstoffer i jord- og vandmiljøet. Anvendelse af nye indsamlede hydrologiske data til opstilling og kalibrering af model for Skjern Å. Feltundersøgelser af hvordan et evt. udslip af CO 2 fra et deponi kan spores i undergrunden, hvordan det i givet fald ville kunne påvirke grundvandskvaliteten, samt hvordan man ville kunne modellere de involverede processer. Desuden felt og laboratorieundersøgelser af hvordan CO 2 -indholdet i infiltrerende grundvand er relateret til jordbundsprocesser. Beskrivelse af næringsstoffers transport og omsætning i miljøet på forskellige skalaer. Undersøgelser og beregninger af vand- og strømningsmønstre på forskellige skalaer. Overvågning af vandmiljøet og tidlig varsling over for udvaskning af pesticider og andre problemstoffer samt langtidsvurdering af udvikling af forekomst af pesticider. Forestå fagdatacenteropgaverne på grundvandsområdet i forbindelse med NOVANA (det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur), herunder bl.a. udarbejdelse af den årlige GRUMO indikator rapport. I grundvandsovervågningen udarbejdes en række tekniske anvisninger til Naturstyrelsens praktiske gennemførelse af feltarbejde og datahåndteringen, herunder kvalitetssikring. Som opfølgning herpå gennemføres en interkalibrering af feltmetoder. Ved rapporteringen er der et årligt tema, der endnu ikke er fastlagt for I varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand undersøges en række godkendte pesticiders transport og tilbageholdelse på landbrusmæssigt drevne marker. Rapportering i henhold til nitratdirektivet til EU i henhold til aftaler med Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.

25 Rapportering af NOVANA og grundvandsdata til EU i henhold til aftaler med Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Beskrivelse af vandets strømning på feltskala. Undersøgelser af multiskala samspil mellem grundvand og søer fra oplandsskala til søbund og randzone. Transport af mikroorganismer i jord og grundvand. Transport af bakterier i jord og vand, bakteriel heterogenitet, forurening, begrænsende faktorer samt sekventering af DNA fra jord og grundvand. Forurening af ferskvand med smitstoffer og hormoner fra behandlet gylle. Ny version af DK-model med opdateret vandbalance anvendt i nyt NOVANA program, Ingen ny version i DSF projekter (Det Strategiske Forskningsråd) vedr. vandkredsløb og stoftransport i samarbejde med primære aktører og interessenter i Danmark er hjemtaget. Ét DSF projekt er hjemtaget. Der er etableret nyt samarbejde med miljømedicinsk forskningsmiljø. Etableret samarbejde med miljømedicinsk institut ved Københavns Universitet. 24,1 23,5 7,2 16,3 GEUS vil gennem et engagement i områder med drikkevandsinteresser i og udenfor byerne og i områder, hvor vandet som følge af klimaændringer, forureningsrisici og andre forhold er under pres, fastholde og udbygge sin rolle som myndighedernes centrale rådgiver og indgå i partnerskaber for såvel rådgivere som myndigheder. GEUS vil fortsætte sin nuværende indsats med sikring af rent og tilstrækkeligt grundvand til forsyningerne. Vandet under forandring, Geologi og sundhed, Bidrage til en hensigtsmæssig tilpasning af samfundet til klimaforandringerne. Udvikling af 3D geologiske modeller for indvindingsoplande. GEUS bistår Naturstyrelsen med opstilling af en hydrogeologisk model for Tønder og grænselandet i Tyskland. Afslutning af Geocenter projektet ved Ølgod i samarbejde med Naturstyrelsen og Århus Universitet. Opdatering af 3D geologisk model for grundvandsmagasiner i Miocæn. Kortlægning af grundvandsmagasiner og deres beskyttelse. Opdatering af kortlægning af potentielle grundvandsmagasiner i begravede dale.

26 Som fagdatacenter for grundvandskortlægningen bidrage til og samarbejde med Naturstyrelsen med at færdiggøre kortlægningen efter planen med et optimalt udbytte og at sikre at indsamlede data efterfølgende kan nyttiggøres i vandforvaltningerne. Deltagelse i styregruppen for grundvandskortlægning. Deltagelse i Naturstyrelsens projektsekretariat for grundvandskortlægning, Deltagelse i 4 faglige netværks grupper. Drift af hjemmesiden I samarbejde med Naturstyrelsen sætte særligt fokus på sikring af data og resultater, så disse er tilgængelige for kommuner, Naturstyrelsen, regioner, vandselskaber og deres rådgivere. Sammen med Naturstyrelsen, igangsættes harmonisering af resultaterne af kortlægningen så GIS temaer og modeller kan sammenføjes. Bidrage til udvikling af nye koncepter og teknologier for bæredygtig vandhåndtering i bymiljøet, herunder udvikling af teknologier til håndtering af regnvand, i partnerskab med centrale interessenter. Undersøgelse af vandkvalitetsaspekter i forbindelse med nye teknologier til håndtering og anvendelse af regnvand. Opstart af dialog med Naturstyrelsen om fremtidige aktiviteter vedrørende byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og afledning af vand i byområder. Udvikling af DNA og RNA tekniker, som risikovurderingsværktøjer, og af sensorer baseret på immunkemiske analyser. Afslutning af ph.d.-projekt vedr. udvikling af immunkemisk sensor for detektion af BAM. Identifikation af nedbryderorganismer for specifikke forureningsstoffer, udvikling af metoder til applicering af disse, f.eks. i vandværkernes sandfiltre, samt behandling af gylle for at fjerne medicinrester, hormoner og mikroorganismer. Udvikling af metoder til immobilisering af bakterier til overflader. De første immobiliserede bakterier forventes karakteriseret i 2012, og der forventes igangsat et ph.d.-studium. Desuden udvikles metoder til at fjerne uønskede stoffer fra gylle. Værktøjer til tilgængeliggørelse af data fra grundvandskortlægningen er udviklet. Resultaterne af kortlægningen er harmoniseret, så GIS temaer og modeller kan sammenføjes. Gennemført sikring af data og kortlægningsresultater fra grundvandskortlægningen i GEUS databaser. Mindst 3 projekter i partnerskab med vandselskaber og virksomheder er etableret. 2 projekter hjemtaget i regi af VTUF. Mindst 2 EU-projekter er hjemtaget med GEUS som koordinator. Ingen i projekter med bidrag til teknologier for bæredygtig vandhåndtering i bymiljøet er hjemtaget. Ét projekt i regi af Vand i Byer i relation til vandkvalitetsrisici ved håndtering og anvendelse af regnvand hjemtaget. Immunkemisk sensor til anvendelse i vandforsyningsanlæg er udviklet. Der afsluttes et ph.d.-studium om metoder til udvikling af sensorer. 8,1 6,5-1,0 7,5

27 Formålet er at bidrage til gennemførelse af Regeringens strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Frihed fra Fattigdom Frihed til Forandring i lavindkomstlande samt i samarbejde med danske virksomheder at levere faglige viden, teknisk knowhow og grønne systemløsninger til offentlige myndigheder i mellemindkomstlande inden for vand-, energi- og mineralsektoren. Vandet under forandring. Geologi og sundhed. Mineraler basale og kritiske ressourcer Bidrage til at Danmark bliver toneangivende internationalt i forhold til at skabe en stabil, sikker og miljøvenlig energiforsyning. Bidrage til en hensigtsmæssig tilpasning af samfundet til klimaforandringerne. Lavindkomstlande: Overførsel af faglig-teknisk basal viden til offentlige myndigheder (Institutional Capacity Building). Deltagelse i Danida review mission til Mekong River Commission til vurdering af status for implementeringen af det Danida støttede Basin Development Programme, fase 3. Forskningsopbygning herunder uddannelse af ph.d.-studerende i de pågældende lande. Afslutning af uddannelsen af flere ph.d.- og kandidatstuderende indenfor emnet vandkvalitetsproblemer som følge af arsen og salt i grundvandsmagasinet omkring den Røde Flod i Vietnam. Videreførelse af ca. 10 ph.d.-studerendes studier i Vietnam om Song Hong bassinets geologiske udvikling og analyserer dets hydrokarbon potentiale. Uddannelse af ph.d.-studerende indenfor hydrologisk modellering med anvendelse af satellit data. Fokus er på Great Ruaha River. Deltagelse i danske forskningsnetværk med fokus på lavindkomstlande prioriteret af Danida. Deltagelse i Universitetsnetværk vedr. klima, vand og miljø (Building stronger universities). Mellemindkomstlande: Overførsel af faglig-teknisk viden til offentlige myndigheder. Kapacitetsopbygning vedr. grundvandskortlægning med geofysiske metoder i DGR, Thailand. Kapacitetsopbygning indenfor small-scale mining, undervisning i boraxekstraktionsmetoden. Gennemførelse af konkrete kortlægnings- og udredningsprojekter i samarbejde med myndighederne. Deltagelse i pilotprojekt for grundvandskortlægning i Thailand. Videreudvikling af samarbejde med vandressourceministeriet i Kina med henblik på at etablere pilotprojekt på grundvandskortlægning i Shandong-provinsen. Bidrage til implementering af danske systemløsninger i partnerskab med danske virksomheder og videninstitutioner. Deltagelse i tværsektoriel international markedsføringsindsats på vandområdet. Deltagelse i projekt vedr. udvikling koncept for eksport af grønne systemløsninger finansieret af RTI (Rådet for Teknologi og Innovation).

28 Mindst 3 projekter med bidrag til implementering af danske systemløsninger i mellemindkomstlande i partnerskab med virksomheder og andre institutioner. Projekt vedrørende grundvandskortlægning etableret i Thailand med DGR. Mindst 5 projekter til kapacitetsopbygning på forskning i lavindkomstlande. Ét projekt hjemtaget. Mindst 5 projekter finansieret af udviklingsbankerne på vandområdet og på mineralområdet. Ingen i ,7 1,7 0,3 1,4 Øvrige aktiviteter Rådgivning af Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om grundvand og drikkevand i spørgsmål vedrørende forekomst, transport og omsætning af pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Løbende rådgivning af myndigheder om hydrogeologisk modellering. Samspil mellem hydrologi og biologi i økologisk perspektiv. Borehulslogging i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter. Udvalgsarbejder i EU-kommissions regi og i arbejdsgrupper under EuroGeoSurveys, bl.a. med henblik på udarbejdelse af et Jordrammedirektiv. Løbende rådgivning af regioner, kommuner, vandforsyninger og rådgivere om geologi, hydrologi, næringsstoffernes skæbne i miljøet, forureningskortlægning, konsekvensanalyse og remediering. Kommercialisering af GEUS særlige kompetencer indenfor PCR-analysetekniker og spor-niveauanalyser af miljøfremmede stoffer. Deltagelse i EU projekt (CATALYST) om kapacitetsopbygning indenfor natural hazards med fokus på disaster risk reduction.

DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND

DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD GEUS er en vidensorganisation De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM 2015 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

ARBEJDSPROGRAM 2015 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2015 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats

Læs mere

DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2014 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Faglige resultater 2012

Faglige resultater 2012 Faglige resultater 2012 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM 2011 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

ARBEJDSPROGRAM 2011 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2011 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima- og Energiministeriet

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM 2019 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND ENERGI, FORSYNINGS OG KLIMAMINISTERIET

ARBEJDSPROGRAM 2019 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND ENERGI, FORSYNINGS OG KLIMAMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2019 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND ENERGI, FORSYNINGS OG KLIMAMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM 2016 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET

ARBEJDSPROGRAM 2016 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2016 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM 2010 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

ARBEJDSPROGRAM 2010 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2010 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima- og Energiministeriet

Læs mere

Faglige Resultater 2013

Faglige Resultater 2013 Faglige Resultater 2013 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Faglige Resultater 2014

Faglige Resultater 2014 Faglige Resultater 2014 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM 2018 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET

ARBEJDSPROGRAM 2018 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2018 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Fremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv

Fremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv Fremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv Morten Sørensen ATV møde 18. september 2013 Grundvand en ressource for mennesker og natur 2 Elementer i vandforvaltningen Kortlægning af grundvandsressourcen

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM 2009 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

ARBEJDSPROGRAM 2009 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2009 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima- og Energiministeriet

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?

Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Fokus på GEUS rolle Claus Kjøller Statsgeolog Geokemisk Afdeling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM 2017 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET

ARBEJDSPROGRAM 2017 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2017 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt

Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt Geokemiker, seniorrådiger, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Politiske

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets

Læs mere

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen 1 1 MENU Indledning Organisering af grundvandskortlægningen Udpegninger

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

Statut for Center for Militære Studier

Statut for Center for Militære Studier C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Vedtægter for Dansk e-infrastruktur Samarbejde. Præambel

Vedtægter for Dansk e-infrastruktur Samarbejde. Præambel Vedtægter for Dansk e-infrastruktur Samarbejde Præambel I forlængelse af offentliggørelsen af den første danske roadmap for forskningsinfrastruktur i april 2011 og et efterfølgende udvalgsarbejde etableres

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet: Rammeaftale Februar 2012 Dansk Landbrugsmuseum 2012-2015 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Dansk Landbrugsmuseum på den anden side fastlægger mål for Landbrugsmuseets

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

ÅRSRAPPORT Regnskabsåret 2012

ÅRSRAPPORT Regnskabsåret 2012 ÅRSRAPPORT Regnskabsåret 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Udgivet

Læs mere

Modelanvendelser og begrænsninger

Modelanvendelser og begrænsninger DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional

Læs mere

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Resultatkontrakt

Resultatkontrakt Resultatkontrakt 2010-2011 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 3 3. Vision... 5 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder... 7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling

Læs mere

Resultatkontrakt 2009

Resultatkontrakt 2009 Resultatkontrakt 2009 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 3 3. Vision... 5 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder... 7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling

Læs mere

DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2004

DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2004 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2004 Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljøministeriet Arbejdsprogram 2004 Redaktion: Per Kalvig

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Oversigt over Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Oversigt over Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 48 Offentligt Oversigt over Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Internt Område 25.

Læs mere

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling

Læs mere

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,

Læs mere

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Heidi Christiansen Barlebo GEUS Vintermøde, ATV Fonden for Jord og Grundvand, Vingsted, 4. - 6. marts 2013 Dansk-asiatisk samarbejde før 2000 Emner

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM 2008 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

ARBEJDSPROGRAM 2008 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2008 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima- og Energiministeriet

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi

Geodatastyrelsens strategi Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2006

DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2006 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2006 Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljøministeriet Arbejdsprogram 2006 Redaktion: Jens Stockmarr

Læs mere

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Aktiviteter og resultater

Aktiviteter og resultater Aktiviteter og resultater 2012-2018 Børge Obel, bestyrelsesformand, DeiC DeiC konference 2018 10/12/2018 S 1 > Baggrunden > Etableret 2012 ved en aftale mellem Forsknings- og Innovationsstyrelsen og universiteterne.

Læs mere

RESULTATKONTRAKT

RESULTATKONTRAKT RESULTATKONTRAKT 2016-2019 mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND

Læs mere

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige

Læs mere

Næstved Kommunes ejerstrategi for NK-Forsyning A/S

Næstved Kommunes ejerstrategi for NK-Forsyning A/S Juni 2019 Næstved Kommunes ejerstrategi for NK-Forsyning A/S JUNI 2019 1. INDLEDNING 3 2. EJERSKABETS RATIONALE 4 3. MÅLSÆTNINGER FOR SELSKABET 4 3.1 Ledelsen af selskabet 5 3.2 Økonomisk ansvarlighed

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

RESULTATKONTRAKT. mellem. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljøministeriet

RESULTATKONTRAKT. mellem. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljøministeriet RESULTATKONTRAKT 2004 2007 mellem Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og Miljøministeriet DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØMINISTERIET Udgivet af Danmarks og Grønlands

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital

Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Godkendt den 4. december 2009 af Styregruppen for Forskningsinfrastruktur i Syddanmark. Revideret juni + november 2012 1. GCP-enhedens baggrund

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017 1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som

Læs mere

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling 15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:

Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon: Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/5559 E-mail: Bo.B.Mikkelsen@rsyd.dk Dato: 25-11-215 Telefon: 292 1337 Notat Politik for Sundhedsforskning - status 215 Baggrund Regionsrådet

Læs mere