Viden, der virker. Tandlægernes nye tidsskrift. Portræt af Inger Kjær Debat om fluor Det nye redaktionsudvalg. Inger Kjær, professor

Transkript

1 Viden, der virker Tandlægernes nye tidsskrift NR 12:December 10 Faktisk ved vi endnu ikke præcist, hvorfor en tand egentlig bryder frem. Eller ikke bryder frem eller misdannes. Det er blevet lidt af et livsprojekt for mig at forsøge at finde ud af de sammenhænge. Inger Kjær, professor Portræt af Inger Kjær Debat om fluor Det nye redaktionsudvalg

2 Viden, der virker 4 Sidste trykte nummer af TNT Fra januar 2011 kommer TNT direkte i indbakken En uforfærdet fuldblodsforsker er fyldt 70 Forsiden 5Pensionisttilværelsen er udskudt på ubestemt tid for Inger Kjær, der har masser af forskningsmateriale på skrivebordet. TNT bringer videnskabelige originalartikler og grundig og seriøs formidling af odontologisk videnskabeligt stof i form af bl.a. trepartsinterviewet, der udløste en pris ved Dansk Fagpresses årlige Anders Bordingprisuddeling i En efterfølgende evaluering viste bl.a., at læsere af trepartsinterviewet fik en oplevelse af at være der selv at være i dialog med forskeren. Og vi fik også at vide, at vores formidling ændrede praksis. Lige præcis den erkendelse gav stof til eftertanke i sådan en grad, at vi har gjort det til vores målsætning og indarbejdet det i et motto for bladet: TNT er et fagligt, videnskabeligt tidsskrift, der bringer viden, der virker i praksis. Med det motto redigerer vi TNT videnskabeligt såvel som journalistisk. DANISH JOURNAL OF PUBLIC HEALTH DENTISTRY NR.12:december:2010 Udgives af Tandlægernes Nye Landsforening Peter Bangs Vej 36, 3. tv Frederiksberg Tlf , tnl@tnl.dk ISSN Medlem af Danske Specialmedier REDAKTØR (Ansv.) Lars Holsaae, direktør lh@tnl.dk tlf: REDAKTØR Ea Nielsen, cand.mag. en@tnl.dk tlf: Fagredaktion Niels Hansen Frederikshavn Kommunale Tandpleje Skagen klinikken Skagavej Skagen Tlf nvhuum@gmail.com Mette Borum Høje-Taastrup Kommunale Tandpleje Tandplejens Kontor Skolevej 4, st Taastrup Tlf: / mettebo@htk.dk Kitte Nottelmann Brøndby Kommunale Tandpleje Centralklinikken Gildhøj Brøndby knm@brondby.dk Tlf:

3 10 Fluordebat Artiklen om brugen af fluorider i cariesforebyggelsen, der blev bragt i julinummeret af TNT har affødt en debat om fluoranbefaling. Vi bringer her reaktionen fra Kim Ekstrand og svar fra artiklens forfattere Videnskab Tandsundheden blandt danske børn i 12 klinikkommuner og praksiskommuner Lisa Bøge Christensen fik i 2008 støtte fra TNL s forskningskonto til sit forskningsprojekt om tandsundhed 14 TNT vil stadig videreformidle viden, der virker TNL s nye redaktionsudvalg er i fuld gang med at definere fremtiden Stafetten Har vi styr på 20 mælketænderne? Af Niels Hansen, tandlæge i Frederikshavn Kommunale Tandpleje 21 Fristen er den 1. februar 2011 Indkaldelse til forskningskontoen 21 Kursuskalender 22 Leder Velkommen til den nye digitale tidsalder 18 Spænding til sidste minut Reception for årets udgivelse af Scorebogen gik ikke stille af sig på Københavns Tandlægeskole 23 Pressen skriver 24 Kort og godt Deadline redaktionelt stof Nr. 12/10: 8.november Udkommer: 6.december abonnement Årgang 2010 (12 numre) bestilles i sekretariatet. Pris kr. 966, ekskl. moms annoncer DG Media AS. Tlf Deadlines, se Forside Datagraf grafisk DESIGN, Produktion og tryk Datagraf Det er kun tilladt at gengive artikler og andet materiale fra Tandlægernes Nye Tidsskrift og efter aftale med redaktionen. De synspunkter, der kommer til udtryk i TNT, er ikke nødvendigvis sammenfaldende med TNL s. Redaktionen forbeholder sig desuden ret til at redigere indsendte indlæg og tager ikke ansvar for indlæg indsendt uopfordret.

4 NR.12: december:2010 Tandlægernes nye tidsskrift Info til medlemmer Fra januar 2011 udkommer TNT ikke længere i en trykt udgave. I stedet får du adgang til stoffet via Her kan du læse artikler, nyheder og se stillingsopslag. Læs mere i den første nyhedsmail, der kommer i din mailboks fredag den 7. januar 4

5 Helle Broberg Nielsen, journalist Anne mie Dreves, fotograf En uforfærdet fuldblodsforsker er fyldt 70 Der er stadig så mange resultater, jeg skal nå at formidle inden jeg skal herfra. Professor Inger Kjær trækker i sin forskning stadig på erfaringer og kontakter fra sine 11 år i den kommunale tandpleje. Og omvendt; hver uge modtager hun røntgenfotos fra kommunale klinikker, der vil have en vurdering af den højeste ekspertise.» 5

6 NR.12: december:2010 Tandlægernes nye tidsskrift Portræt N æppe er man inde af døren og den våde paraply samt efterårsantrækket smidt, før Inger Kjær er i gang. Kontant dame. På et dag i dag. 6 A4-ark begynder professoren snart og med rap hånd at udrede sin bemærkelsesværdige karriere med en graf. Til uvurderlig pædagogisk støtte for journalistens simultane nedgriflen. Kurven, der i løbet af samtalen kridtes op eller forsynes med pile, cirkler og skraveringer hver gang hun vil understrege en pointe, illustrerer et forløb, der strækker sig over 50 år, inklusiv studietiden. En professionel livsbane, der indenfor de seneste ti år er blevet toppet med professorværdighed, ledertitler og vigtigst og hvad i øvrigt er helt umuligt at overse den form for arbejdsentusiasme, der næres af vedholdende faglig anerkendelse og en stadig strøm af internationale publikationer 190 indtil videre. Flere er på vej; målet er ti om året de kommende år og materialet ligger allerede klar, fortæller hun. Det gør det i øvrigt også til to lærebøger. Pensionisttilværelsen er udsat på ubestemt tid. Inger Kjær har taget en pæn bluse på, fordi du skulle komme, som hun siger. Det er den; stormønstret, kvikke kulører, klædelig udskæring. Og når hun jævnligt springer op af stolen for at fremskaffe fotokopier eller rapporter, er det svært at forstå, at den energiske viceinstitutleder med ansvar for Københavns Tandlægeskoles forskning faktisk fylder 70 år den 16. november. Fornemt fodslag Grafikken på papiret melder imidlertid også om et ufrivilligt mellemspil; fra 1975 til 1986 var den kommende fødselar ude af aktiv fuldtidsforskning, og det er hende magtpåliggende at betone, at de 11 år blev af afgørende betydning for det perspektiv, hun har på hele sit virke den Det føltes meget slemt, da jeg dengang blev sat af og fik at vide, at jeg aldrig ville kunne få en fast forskerstilling på Tandlægehøjskolen; jeg valgte at tro, at det var fordi, jeg var kvinde. Men jeg blev modtaget helt utroligt godt i den kommunale tandpleje i Birkerød, hvor jeg fik job og to år senere som leder havde al den opbakning, jeg kunne ønske mig. Jeg var blevet specialtandlæge, og vidste i og for sig intet om autoklaver eller personalepolitik. Det kom jeg til. Det var også her, jeg tog de lederkurser, som siden er kommet mig til gavn. Men først og fremmest oplevede jeg et helt legendarisk fodslag om sagen ; medarbejderne kæmpede simpelthen for børnenes tænder. Den måde at brænde for sit job på, kan jeg godt genkende fra mig selv, lyder det fra kvinden med de efterhånden mange forkortelser efter navnet: cand. odont. i 1964, specialtandlæge i ortodonti i 1976 og siden dr. odont. i 1982 og sågar dr. med. i Den sidste grad var nødvendig for at skabe fuld troværdighed om den del af Inger Kjærs forskning, der rækker ud over tandlægers gængse domæne og ind i osteologien, anatomien og neurologien. En meget stor del af professorens pionerforskning har netop været at kortlægge hvordan knogle- og tandanlæg allerede fra dag 1 i fosterlivet er bestemmende for den videre udviklingsproces. Inden for de seneste ti år har hendes banebrydende resultater desuden påvist, hvordan misdannelser eller manglende tænder kan have sammenhæng med medfødte eller erhvervede hjerneskader; altså hvordan centralnervesystemet, det perifere nervesystem og tænderne er forbundne. Forhistorien for det ufrivillige, men udbytterige eksil i Birkerød hvor den stærkt voksende familien Kjær havde slået sig ned er nogenlunde som Inger Kjærs graf, der viser forløbet for hendes karriere inden for odontologien følger: Efter at have haft næsen godt nede i forskersporet siden hun var 20 år gammel, ramlede Inger Kjær ind i muren med universitært mandsvælde og magtkampe i midten af 1970 erne. Hun havde ellers tidligt fået faglig anerkendelse med et forskningsstipendium og arbejdede solo med sine projekter. På de første 11 artikler i karrieren stod hun som eneforfatter.

7 Portræt Dyreknogler og uglegylp Alt dét der politik, der foregik på Tandlægehøjskolen, forstod jeg til gengæld ikke meget af. Jeg var ret genert ha! Dengang! Autoritetstro og måske lidt enfoldig. Men også ihærdig og altid i haserne på løsningen af et problem, så snart jeg havde indkredset og defineret det, forklarer hun. Måske ikke så underligt, at Inger Kjær valgte den vej. Som datter af en ingeniør-far og en farfar, der også arbejdede med dét, der i dag kaldes innovation opfindelser; farfaderen udviklede blandt andet farvefotografiet og fik sine første patenter hos Kodak. Under den miljøbelastning blev hun inspireret til at iagttage verden med et nysgerrigt og udforskende blik. Og allerede dér opstod passionen for hårdt væv, som hun siger. Som barn samlede jeg på dyreknogler og uglegylp, som jeg vaskede og undersøgte. Det var simpelthen min livsdrøm at blive forsker. Men min familie var præget af et ret traditionelt kønsrollemønster; min ældre bror blev neurolog, men det lå faktisk ikke lige for, at jeg som pige skulle bliver forsker, husker hun. Men stædighed var og er et fremher-» 7

8 Portræt skende karaktertræk hos Inger Kjær; det skal man ikke tale med hende længe for at forstå. Og heldigvis nærede hendes sprogforsker-mand ikke de samme beherskede forventninger til sin kloge kone og nu mor til parrets fem børn - inklusiv et tvillingepar - da hun i 1986 ville tilbage til de hoveder inde på Nørre Allé. Banen var blevet fri, da Beni Solow afløste Arne Bjørk som professor. Men ligefrem begejstret det var han ikke, husbond: Men jeg har altid haft en sikker havn derhjemme. Han tog i dén grad sin del af opgaven med børnene og bakkede mig altid op. Han var ganske vist ikke nogen ørn til at skifte bleer, men så sørgede han for deres væsen. Han blev ved med at læse højt for dem til de var 18 år. Ja, altså dem, der stadig var der: Lige fra Jørgen Stein til omfattende historiske værker. Han havde en enestående oplæserstemme, siger hun. Og tilføjer, i et lidt lavere stemmeleje, at det var ualmindelig hårdt, da han døde fra hende i Kontakt med de kommunale tandlæger At en travl to-karrierefamilie sagtens kan frembringe et kuld velfungerende unger, har Iver og Inger Kjær leveret levende beviser på; de fem børn er alle kandidater fra Københavns Universitet. Ingen af dem er dog blevet humanister eller tandlæger, men har hver især valgt deres helt eget fagfelt. Da jeg kom tilbage til Tandlægehøjskolen i 1986, var jeg blevet 46 år, og havde en formodning om, at de andre tænkte hvad skal den gamle kone her? Men jeg vidste, hvad jeg ville, og det er det vigtigste i forskning. Allerede i den første tid i Birkerød havde jeg i de sene aftentimer færdiggjort min disputats på baggrund af mit tidligere arbejde. Og derude havde jeg fået indblik i så mange børn med afvigelser i tænderne, at jeg fandt det naturligt at fortsætte derfra. Jeg får faktisk stadig hver uge tilsendt røntgenfotos af afvigelser fra de kommunale klinikker, som jeg bliver bedt om at bedømme. De får alle svar inden for 14 dage, og materialet sætter mig sommetider i gang med nye forskningsprojekter. Jeg elsker den opgave! lyder det med hørbar begej- NR.12: december:2010 Tandlægernes nye tidsskrift 8 Inden for de seneste ti år har Inger Kjærs banebrydende resultater påvist, hvordan misdannelser eller manglende tænder kan have sammenhæng med medfødte eller erhvervede hjerneskader; altså hvordan centralnervesystemet, det perifere nervesystem og tænderne er forbundne.

9 Portræt string mens hun klapper kærligt på en stak grønne chartekker med røntgenfotos. Faktisk ved vi endnu ikke præcist, hvorfor en tand egentlig bryder frem. Eller ikke bryder frem eller misdannes. Det er blevet lidt af et livsprojekt for mig at forsøge at finde ud af de sammenhænge. Og jeg har stadig SÅ mange resultater, jeg skal nå at formidle inden jeg skal herfra, smiler den højproduktive professor. Der som sagt har sat sit otium på stand by, formentlig et par år endnu. Inger Kjærs ekspertise indenfor tidlig tandudvikling har for længst gjort hende til en efterspurgt foredrags- og oplægsholder i såvel ind- som udland. Sidste måned talte hun i Herning Tandlægeselskab til en forsamling af privatpraktiserende tandlæger. I november mødtes hun med børnetandlæger i fem kommuner. Og i december er hun foredragsholder på en international kongres for øre-, næse-, halslæger. Hun inviteres også jævnligt til arrangementer for jordemødre, fødselslæger, børnelæger, både herhjemme og i Sverige. Og så har hun i øvrigt stadig kontakt med overtandlæger, hun kender fra sin tid som deres kollega i Birkerød. Køn og fakultetspolitik Det var trods alt blevet lidt nemmere at være kvinde i et universitetsmiljø, da Inger Kjær vendte tilbage i midten af 1980 erne; blandt andet opnåede hun faktisk at få noget så moderne som en undskyldning fra den, på det tidspunkt pensionerede, professor, der i sin tid gjorde hende det klart, at der aldrig ville være en fast forskerstilling til hende. Ham takker hun trods alt for, at han lærte hende at tænke biologisk i tre planer, som hun siger; det var Arne Bjørk, der motiverede hende til at anskue odontologien i nye perspektiver i forhold til resten af anatomien. Men forholdene for kvinder var dog ikke bedre, end at hun i 1989 var med til at udarbejde en rapport om Kønsprofilen på Københavns Tandlægehøjskole. Med den i hånden kunne Ligestillingsudvalget dokumentere, at mens tandlægefaget op gennem 1970 erne blev stadigt mere kvindedomineret, sad mænd stadig tungt og massivt på ledelsen samt lektor- og professorposterne. Men fakultetspolitik er nu engang fakultetspolitik, og også hun har været nødt til at lære at gebærde sig politisk. Inger Kjær blev blandt andet tillidsrepræsentant og stillede op til valget som institutleder i henholdsvis 1993 og 1997 uden held og trods et ihærdigt fodarbejde. De ældre herrers indflydelses-sfære var vanskelig at trænge igennem, og nem - det har hun nok aldrig været. Klodseærlig og ærekær, lyder hendes eget skudsmål da også. Og i 2004 kom endnu et hårdt nakkedrag, da hun uden varsel blev afklædt alle sine daværende ledelsesfunktioner. Dem fik hun tilbage under en ny institutleder sidste år plus mere til, nemlig viceinstitutlederposten. Da var hun desuden blevet professor i 2002 som den anden kvinde på Tandlægeskolen på Nørre Allé. Familieliv med forloren hare Der har været mange sten i vejen for mig, og jeg har været nødt til at tage nogle kampe undervejs. Men jeg har ikke villet lyve eller være illoyal for at opnå mine mål. Det er vigtigt at kunne se sig selv i spejlet. I dag hersker der heldigvis ikke den samme modvilje mod kvinder, der er ambitiøse. Til gengæld synes jeg, at mange af de unge kvinder bremser sig selv unødvendigt. De har den opfattelse, at familieliv ikke kan forenes med en forskerkarriere. Jeg har derimod netop altid hentet kræfterne i min familie, konstaterer Inger Kjær. Der da i så fald har rigeligt at trække på; hun er i dag bedstemor til 15 børnebørn mellem 1 og 19 år. Også her har hun som fuldblodsforsker med knald på karrieren for længst forstået, at få den for tiden meget omtalte work-life-balance til at være i vater; hver søndag er hele storfamilien inviteret til fællesspisning hos hende i Birkerød - hvor hun godt nok har overladt familiens store villa til en af sønnerne og selv er flyttet i noget mindre. Menuen er altid den samme: Forloren hare og is. Men de får god vin til, og så glider det ned, siger hun med et grin. Karriereråd: Hvorfor spilde tid med at hitte på fancy fireretters-menuer når nu visse ting i tilværelsen kan være så lige til? 9

10 Debat Utroligt fluoriddiskussion igen, igen Kommentar til artiklen: Poulsen S, Richards A, Nyvad B. Om brugen af fluorider i cariesforebyggelsen". TNT nr NR.12: december:2010 Tandlægernes nye tidsskrift 10 D et var ikke uden faglig stolthed, at jeg i sommermånederne læste Poulsen et al.s artikel Om brugen af fluorider i cariesforebyggelsen, først i Tandlægebladet 1 derefter i TNT 2, men... På positivlisten beskriver artiklen udmærket, hvordan vi på de to bjerge siden midten af 80 erne har opfattet fluoriders indflydelse på cariesudviklingen. Firkløveret Mogens Joost Larsen, Anders Thylstrup, Ole Fejerskov og Carsten Bruun stod for den banebrydende forskning, der dannede grundlag for, at man i dag ved, at fluoriders tilstedeværelse i plakvæsken reducerer cariesprogressionshastigheden, men at fluorider i biologiske koncentrationer ikke (alene) kan standse cariesprogressionshastigheden ved multiple ph-fald over tid. Artiklen anerkender også, at tandbørstning med fluortandpasta er den vigtigste metode til, for at bruge Poulsen et al.s eget ordvalg, carieskontrol. Tandbørstning med fluortandpasta kombinerer nemlig mekanisk forstyrrelse af plakken med tilførsel af fluorid til det orale miljø. Artiklen gengiver evidensen bag fluoriders effekt på caries, som bl.a., og på højeste evidensniveau (metaanalyser baseret på randomiserede undersøgelser), viser, at hæves fluoridkoncentrationen med 500 ppm i tandpastaen, kan man på populations niveau forvente en cariesreducerende effekt på omkring 8 %. Her skal man dog huske på, at disse studier fortrinsvis er korttidsstudier, hvor alt er kontrolleret. Hvorvidt et lavere, det samme eller et højere effektniveau af fluorid på caries (ca. 8 %) kan forventes i dagligdagen ved at øge fluoridkoncentration med 500 ppm, er ikke undersøgt endnu, men en positiv effekt er forventelig. I bogen Dental Caries. The disease and its clinical management 3 beskrives, at den overordnede strategi med at bruge fluorider i kontrollen af caries er at maksimere fluoriders gunstige effekt samtidig med at minimere fluoriders bivirkninger. De bivirkninger, der kan komme på tale i Danmark, er udvikling af kosmetisk skæmmende grader af dental fluorose. I en endnu ikke publiceret undersøgelse foretaget af undertegnede fandtes, at dental fluorose i kosmetisk skæmmende stadier ikke er et stort problem i Danmark, selv ikke i den kommune hvor fluoridkoncentrationen i drikkevandet var højest. Men... nu til uenigheden. Poulsen et al. anbefaler, at befolkningen i Danmark som udgangspunkt skal bruge tandpasta med ppm fluorid. Begrundelsen er, at befolkningen i Danmark har lav cariesprogressionshastighed, og at en ca. 8 % effekt forøgelse ved at hæve fra til ppm fluorid ikke batter ved lav cariestilvækst. Poulsen et al. benytter følgende data som bevis for, at der er en lav cariesprogressionshastighed i Danmark: I 2006 var DMFS på 12-årige 1,08 stigende til 2,33, når de 12-årige blev 15 år i Det er rigtigt, at ser man kun på disse gennemsnitstal, så er der vel tale om lav progressionshastighed. Tallene dækker i øvrigt over en betydelig variation kommunerne imellem og inden for kommunerne 4,5 (variationsbredde i 2004 mellem kommunerne i Danmark var for 15-årige = 0,88-6,22 DMFS). En del af den interkommunale variation i DMFS kan forklares med forskelle i fluoridkoncentrationen i drikkevandet 4-6. Samtidig skal det med, at ca. 60 % af alle okklusalflader på 1. permanente molarer og ca. 30 % af okklusalfladerne på 2. permanente molarer kan forventes at være fissurforseglede på populationer af 15-årige i Danmark 7. At ca. en tredjedel af 2. permanente molarers okklusalflader på 15-årige er fissurforseglede, 2-3 år efter de er brudt frem, kan vel ikke tages som udtryk for, at progressionshastigheden er lav. Hvad værre er, forfatterne glemmer helt at vurdere cariesforekomsten og progressions hastigheden i den primære dentition, hvor det viser sig, at ca. 50 % af niårige har en eller flere fyldninger i de primære molarer 8,9. Undersøgelser viser i øvrigt, at progressions hastigheden i den primære dentition er meget hurtigere end i den permanente dentition, idet penetrationen igennem emaljen kan være så kort som 1½ år 10. For at illustrere omfanget af caries i den primære dentition lidt mere i detaljer kan SCOR-data fra en kommunal tandpleje i nærheden af Tandlægeskolen i Århus bruges som eksempel: I 2005 havde 30 % af de femårige en defs-værdi større end 0; i 2007 havde 40 % af de nu syvårige en defs-værdi større end 0, og i 2009 havde 47 % af de nu niårige en defs-værdi større end 0. Altså en stor og progredierende carieserfaring

11 Litteratur i den primære dentition, specielt efter treårsalderen. Det anslås, at personalet i den kommunale tandpleje i Danmark bruger mere end en tredjedel af deres tid på at foretage fyldningsterapi i den primære dentition. Carieserfaringen i den primære dentition er overvejende relateret til approksimalcaries mellem 04 og 05. Aproksimal kontakt et vigtigt forhold for udvikling af approksimal caries etableres for 04 og 05 s vedkommende omkring 3½-årsalderen 11. Med baggrund i, at der i Danmark (fornuftigvis) ikke er tradition for at bruge fluoridtabletter, fluoriddråber, fluorskylninger etc., og at caries approksimalt mellem 04 og 05 ere er et kæmpeproblem, anbefaler jeg, at der anvendes ppm fluoridtandpasta fra 3½-4-års-alderen, hvis intet andet taler imod. Mængden af tandpasta, der skal anvendes pr. tandbørstning, skal selvfølgelig svare til barnets lillefingernegl pr. dag. Dermed sørger man for, at risikoen for dental fluorose minimeres 12. Afslutningsvis skal det nævnes, at prisen for en tube tandpasta med til ppm fluorid ikke er billigere end tandpasta med til ppm fluorid. Med venlig hilsen Kim Ekstrand Lektor, tandlæge, ph.d. 1. Poulsen S, Richards A, Nyvad B. Om brugen af fluorider i cariesforebyggelsen. Tandlægebladet 2010; 114; Poulsen S, Richards A, Nyvad B. Om brugen af fluorider i cariesforebyggelsen. Tandlægernes Nye Tidsskrift 2010; nr. 7: Fejerskov O, Kidd E. Dental caries. The disease and its clinical management. 2nd ed. Oxford: Blackwell Munksgaard, Ekstrand KR, Christiansen J, Christiansen MEC. Relationen mellem fluorindholdet i kommunernes drikkevand og caries eksemplificeret ved DMFS-værdier hos 12-, 15-, og 18-årige i Tandlægebladet 2005; 109: Ekstrand KR, Christiansen MEC, Qvist V, Ismail A. Factors associated with inter-municipality differences in dental caries experience among Danish adolescents. An ecological study. Community Dent Oral Epidemiol 6. Kirkeskov L, Kristiansen E, Bøggild H, von Platen-Hallermund F, Sckerl H, Carlsen A et al. The association between fluoride in drinking water and dental caries in Danish children. Linking data from health registers, environmental registers and administrative registers. Community Dent Oral Epidemiol 2010; 38: Ekstrand KR, Martignon S, Christiansen MEC. Frequency and distribution patterns of sealants among 15-year-olds in Denmark in Community Dent Health 8. Ekstrand KR. Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det endnu bedre? Tandlægebladet 2006; 110: Ekstrand KR. Cariologi. Tandplejeren 2007; Shwartz M, Gröndahl HG, Pliskin JS, Boffa J. A longitudinal analysis from bite-wing radiographs of the rate of progression of approximal carious lesions through human dental enamel. Arch Oral Biol 1984; 29: Kurol J, Rasmussen P. Occlusal development, preventive and interceptive orthodontics. In: Koch G, Poulsen S, eds. Pediatric dentistry. A clinical approach. København: Munksgaard, 2001; Bruun C, Thylstrup A. Dentifrice usage among Danish children. J Dent Res Debat Svar til Kim Ekstrand T ak for Kim Ekstrands indlæg, som giver os mulighed for at præcisere vore synspunkter. Det er korrekt, at vore beregninger af den effekt, en 500 ppm forhøjelse af fluoridkoncentrationen kan forventes at give hos danske børn, er baseret på gennemsnitstal. Det skyldes, at de systematiske reviews, vi baserer vore synspunkter på, beskriver effekten på gennemsnitlig cariestilvækst. Med hensyn til effekten af en 500 ppm forøgelse af fluoridkoncentrationen på det primære tandsæt findes der desværre ikke evidens på højt niveau. Vover vi at overføre estimatet af effekten i det permanente tandsæt til det primære tandsæt, viser vore beregninger, at også her ville den absolutte effekt på caries være meget begrænset. Tilbage står så afvejningen af en marginal effekt på caries mod risikoen for dental fluorose, og det er her, vore veje skilles. For os falder denne afvejning ikke ud til fordel for en generel anbefaling af en forøgelse af fluoridkoncentrationen fra omkring ppm til omkring ppm, specielt ikke for 3-4-årige børn. Sven Poulsen, Alan Richards, Bente Nyvad, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet 11

12 videnskab Af Lisa Bøge Christensen, lektor, Odontologisk Institut, Københavns Universitet Tandsundheden blandt danske børn i klinikkommuner og praksiskommuner Uddrag af originalartikel: Oral health in children in Denmark under different public health care schemes, Christensen LB, Petersen PE, Hede B. publiceret i Community Dental Health I 2010; 27: NR.12: december:2010 Tandlægernes nye tidsskrift Med vedtagelse af lov om børnetandpleje i 1972 blev kommunerne pålagt at etablere forebyggende og opsøgende tandpleje for børn i skolealderen, en ordning, som gradvist blev udbygget med et klassetrin ad gangen. Den overvejende del af kommunerne valgte at etablere tandklinikker og ansætte tandplejepersonale, men det var også muligt at søge om dispensation og i stedet indgå aftale med privatpraktiserende tandlæger om varetagelse af opgaven (kaldet dispensationskommuner ). Senere blev loven udvidet til yderligere at omfatte børn i førskolealderen, og med ændring af loven i 1986 tilbydes alle børn og unge mellem 0 og 18 gratis tandpleje. Ca. 15 % af danske børn modtager det kommunale tandplejetilbud i privat praksis. Det danske tandplejesystem for børn og unge er på flere måder unikt, dels pga. af den høje tilslutningsprocent og dels på grund af det såkaldte SCOR-system, journalsystemet som samtidig fungerer som epidemiologisk værktøj. SCOR står for Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register, som indeholder de tandsundhedsdata, som kommunerne er forpligtet til at indberette. I 1982 blev det danske kommunale tandplejesystem evalueret af et internationalt forskerteam. Teamet fandt dengang et højere niveau for carieserfaring blandt børn, der blev behandlet i privat praksis end blandt børn, der blev behandlet på de kommunale klinikker, hvilket svarede til hvad Sundhedsstyrelsen tidligere havde fundet. I 1980'erne skete der en kraftig reduktion af såvel caries som carieserfaring blandt danske børn; en tilsvarende reduktion er ligeledes rapporteret fra en række andre vestlige lande. Derudover er der rapporteret om et øget antal børn helt uden carieserfaring. Formålet med nærværende undersøgelse var at beskrive og analysere tandsundheden blandt danske børn og unge i såvel klinikkommuner som i praksiskommuner. Derudover var hensigten at analysere, hvilken indflydelse forældrenes socio-økonomiske, sociokulturelle status samt livsstilsfaktorer har på børns tandsundhed. Studiepopulation og metode Otte kommuner blev udvalgt, fire klinikkommuner (Rødovre, Nykøbing Falster, Odense og Viborg) og fire praksiskommuner (Møn, Rødby, Hedensted og Sæby). Fra CPR registeret blev ca. 100 børn fra hver af de tre aldersgrupper (5, 12 og 15 år) fra hver kommune udtrukket tilfældigt (lige mange drenge og piger). Fra en enkelt kommune indgik af praktiske grunde samtlige børn i de relevante aldersgrupper, hvorimod en praksiskommune måtte udgå af undersøgelsen, idet indrapporteringspro- 12

13 centen af SCOR data var lav (46 %). I alt indgik 2168 børn i undersøgelsen. Kliniske cariesdata blev indhentet fra SCOR databasen, som dækkede 80 % af deltagerne. Data vedr. familiens socio-økonomiske og socio-kulturelle forhold samt helbred og sundhedsadfærd blev indhentet ved hjælp af postbesørgede spørgeskemaer. Deltagelsesprocenten for spørgeskema-delen af undersøgelsen var 70 %. Efter sammenkobling af de to datakilder var deltagelsesprocenten 60. Resultater Cariesprævalensen for de 5, 12 og 15-årige børn var henholdsvis 26 %, 54 % og 64 %. Den gennemsnitlige carieserfaring (DMFS+dmfs) var 1,2, 2,4 og 2,8 i de tre aldersgrupper. Der var næsten ingen forskel blandt børn fra klinikkommuner og praksiskommuner, både med hensyn til ubehandlet caries, mistede og fyldte flader. Heller ikke fordelingen af børn i caries sværhedszonerne viste forskelle mellem klinik- og praksiskommuner. Ca. halvdelen af undersøgelsespopulationen var cariesfri i.e. DMFS+dmfs =0 (dette gjaldt 74 % af de 5-årige, 46 % af de 12-årige og 36 % af de 15-årige) Ca. en tredjedel af undersøgelsespopulationen befandt sig i caries sværhedszone 3 og 4. Der sås nogen variation i den gennemsnitlige carieserfaring kommunerne i mellem dog uden sammenhæng med tandplejens organisationsform, laveste kommunegennemsnit for hele studiepopulationen var 1,5 og højeste var 2,8 DMFS+dmfs. Bivariate analyser viste, at børn af forældre, der ikke havde dansk statsborgerskab, med lavt uddannelsesniveau og lav indkomst havde signifikant større carieserfaring end børn af danske forældre, og forældre med højere uddannelsesniveau og højere indkomst. Derudover var cariesforekomsten blandt børn størst i familier, hvor forældrene vurderede deres eget helbred og deres egen tandsundhed som dårlig, samt i familier, hvor forældrene var rygere. I de multivariate analyser vises nettoeffekten af de forskellige faktorer med mulig indflydelse på cariesforekomsten hos børnene. Følgende faktorer påvirkede således alt andet lige niveauet for børnenes carieserfaring: Forældrenes generelle helbred, statsborgerskab, forældrenes rygevaner, forældrenes uddannelse og familiens økonomi. Desuden havde det en betydning, fra hvilken kommune børnene kom. Diskussion Det internationale forskerteam, der for godt 30 år siden evaluerede den danske kommunale tandpleje fandt relativt mere caries hos børn, der blev behandlet hos tandlæger i privat praksis. Denne forskel er forsvundet i takt med den generelle reduktion i cariesforekomst, som har fundet sted i såvel Danmark som i andre vestlige lande. Danske 15-årige havde 6,7 DMFS i gennemsnit i 1988 og 3,3 i Danmark er blandt de europæiske lande der har den laveste gennemsnitlige cariesforekomst både hos 5- og 12-årige. Udviklingen tilskrives forskellige faktorer såsom den kommunale tandplejes indsats, brug af fluorider, forbedrede levevilkår, forbedret livsstil og bedre sundhedsadfærd. De geografiske variationer, der i øvrigt var uden sammenhæng med organisationsformen af den kommunale tandpleje, kunne ikke forklares af kommunernes økonomiske og sociale forhold. Fluorindholdet i drikkevandet i de involverede kommuner kunne måske pege i retning af en sammenhæng med cariesforekomsten, men dette kan ikke afgøres på det individuelle niveau, idet der i Danmark er relativt store variationer af fluorindholdet i drikkevandet indenfor de enkelte kommuner. Samtidig med forbedringen i børns tandsundhed er der dog sket en polarisering af cariesforekomsten, og der ses samtidig en tydelig social gradient. En tilsvarende udvikling er også set i de øvrige skandinaviske lande samt i det øvrige Europa. Der er tale om en klar social ulighed med hensyn til caries hos børn og unge. Det gælder således også i Danmark, selv om der i snart 40 år har eksisteret et vederlagsfrit forebyggende og opsøgende tandplejesystem for denne befolkningsgruppe, og ydermere, selvom tandplejesystemet har en deltagelsesprocent på næsten 100. Det kan konkluderes, at der foreligger en udfordring for kommunale børne- og ungdomstandpleje på sigt at mindske de påviste sociale skævheder med hensyn til børnenes tandsundhed. Tandlægernes Nye Landsforenings Forskningskonto takkes for økonomisk støtte til undersøgelsen 13

14 Digital overgang NR.12: december:2010 Tandlægernes nye tidsskrift 14 Når TNT fra nytår udkommer som e-tidsskrift, bliver der adgang til mere interaktivitet, en raskere debat samt større temanumre. Men der vil som hidtil lægges vægt på den gode historie om blandt andet lokale udviklingsprojekter. TNL s nye redaktionsudvalg er i fuld gang med at definere fremtiden

15 Digital overgang TNT vil stadig videreformidle viden, der virker HELLE BROBERG NIELSEN, journalist, ANNE MIE DREVES, fotograf Vi er stadig i proces, lyder status fra Niels Hansen, tandlæge i Frederikshavn. Og det er lige, hvad de er, de tre medlemmer af TNL s nysammensatte redaktionsudvalg; sammen med Kitte Nottelmann, overtandlæge i Brøndby og Mette Borum, overtandlæge i Høje Taastrup, er han i gang med at sætte ord på, hvad det er for et fagblad, medlemmerne kan forvente sig i fremtiden. Blad i håndgribelig forstand bliver det så lige netop ikke, da TNT fra nytår udelukkende udkommer elektronisk. Selve nyhedsdækningen vil sandsynligvis ske i form af deciderede nyhedsbreve samt via jævnlige opdateringer på den hjemmeside, der netop nu er under udarbejdelse. Og selvom de tre er enige om, at deres kommissorium-afstukne opgave er at definere TNT s indhold, så kommer form naturligvis også til at få indflydelse på tidsskriftets fremtidige karakter. Hvordan form og redaktionelt indhold kommer til at spille sammen, vil redaktionsudvalget betragte som en fortløbende udviklingsproces. Men jeg håber, at vi som elektronisk medie kan få flere unge tandlæger til at læse det faglige stof i TNT og måske derigennem blive tiltrukket af at arbejde i den kommunale sektor. Vi skal blandt andet fortælle, at det altså ikke er den samme type tandlæge, de møder i dag, som den, de selv gik til som børn. Det er lidt af et issue for mig at række ud til de unge. Og nettet er jo deres medie. Vi hører desværre, at de unge, der faktisk modtager papirbladet, har en tilbøjelighed til at smide det ud sammen med reklamerne. Det ville jo være fantastisk, hvis alene dét, at vi kan googles, betyder, at flere kommer til at læse bladet. Også gerne andre end tandlæger, siger Kitte Nottelmann.» 15

16 Digital overgang Niels Hansen, Kitte Nottelmann og Mette Borum lægger stor vægt på at få videnskabeligt stof formidlet i de kommende elektroniske udgaver af TNT NR.12: december:2010 Tandlægernes nye tidsskrift 16 Genveje for ny viden Den nye platform inviterer også nuværende medlemmer indenfor i højere grad, pointerer Niels Hansen: Et elektronisk medie giver mulighed for langt mere interaktivitet, fordi man umiddelbart kan reagere med et indlæg. Vi vil gerne fremme debat. Ikke bare mellem medlemmerne, men også mellem forskere eller foreningsfolk, indskyder han. Og som elektronisk medie kan vi også være med til at bryde grænserne mellem den videnskabelige verden og praksis ned. Generelt går der for lang tid fra ny viden produceres på universiteterne, til den når ud til tandlægerne. Omvendt kan vi som net-medie måske også medvirke til, at de erfaringer, der gøres i praksis, bliver kendt på universitetet, siger Mette Borum. De tre redaktionsudvalgsmedlemmer er enige om, at TNT skal fastholde sin mission om at som det hedder på forsiden af papirudgaven - formidle viden, der virker. Det kan som hidtil både være i form af faglige artikler og videnskabelige originalartikler fra hele det odontologiske forskningsfelt. Men da den kommunale tandpleje netop plejer at henvise til, at man behandler den hele patient, skal der også være stor fokus på den form for faglighed, der krydser ind i den samfundsvidenskabelige og humanistiske begrebsverden, og blandt andet kobler til pædagogik, adfærdspsykologi, sociologi og antropologi. Der er de trepartinterviews, som TNT har udviklet, en rigtig god metode til at formidle og konsolidere ny viden; altså hvor en ekspert bliver interviewet om sin forskning af en tandlæge og samtalen refereres af en journalist. Den form skal vi fastholde, siger Mette Borum. Den gode historie Niels Hansen: Og så skal vi være mere opsøgende med hensyn til at beskrive de mange udviklingsprojekter, der foregår ude omkring i kommunerne. De får ofte lov til at leve deres eget indre liv; de bliver nok evalueret lokalt, men den viden, der frembringes, kommer alt for ofte ikke videre. Hverken når resultaterne er positive eller når en forestilling kan afkræftes. Det stof bør vi prioritere. Vi skal i det hele taget fortælle alle de gode historier ude fra kommunerne. Også om medlemmernes efteruddannelser. Der er efterhånden flere af vores medlemmer, der har taget en master eller andre former for akademiske grader. Deres afhandlinger og afgangsprojekter ville det også være oplagt at beskrive i bladet, foreslår Kitte Nottelmann. Hun ser det også som en oplagt mulighed med den elektroniske udgave

17 at lave større temanumre, der virkelig kommer hele vejen rundt om og ned i et emne. Når der kan linkes til anden tekst og pladsen ikke er begrænset til et bestemt sideantal, kan der skrides langt mere grundig til værks, mener hun. En rask briefing rundt om bordet bringer følgende potentielle emner for temanumre op: Mere skånsomme behandlingsmetoder, opgavefordelingen Niels Hansen 57 år i tandplejeteamet i den kommunale sektor, begrebet forebyggelse, tværfaglighed generelt samt arbejdsmiljø i bredeste forstand. Men som bemærket i indledningen; redaktionsudvalget er fuldt ud klar over, at de må udvikle TNT hen ad vejen, så redaktionelt indhold og nye medieformer kommer til at spille optimalt sammen. Mette Borum 50 år Kitte Nottelmann 57 år Digital overgang Tandlæge Frederikshavn Kommunale Tandpleje, masterstuderende Nuværende arbejdsområde: tandpleje børn og unge. Historik: Uddannet i Århus i Privat praksis Børnetandlæge Ry Kommunale Tandpleje Klinikchef Rosenholm Kommunale Tandpleje Afdelingsleder Syddjurs Kommunale Tandpleje Distriktstandlæge januar-august 2008 i Uummannaq, Grønland. Vikariat Vejle Kommunale Tandpleje nov-dec Ansat Frederikshavn Kommunale Tandpleje. Tidligere medlem af TNL s Sundhedspolitiske udvalg og Kursusudvalget i en årrække. Medlem af TNL s Hovedbestyrelse Begyndte at læse MHH (Master i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling) ved Århus Universitet Interesseområder: Børn og unge med BMP (behaviour management problems, tandlægeangst). Udviklingsopgaver i daglig klinisk praksis: henholdende / non-operativ tandpleje, specielt fokus på behandling af mælketænder. Overtandlæge i Høje-Taastrup Kommune. De sidste 13 år hovedbeskæftiget i Den kommunale Tandpleje. Fire år som souschef og ni år som overtandlæge. Historik: Uddannet i København i 1985 Barselsvikariat ½ år i privat praksis. Herefter godt og vel 10 år med ansættelser skiftevis på Rigshospitalet (ambulatoriet, afd. for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi) og på Tandlægeskolen, Panum (børneafdelingen og kirurgisk afdeling). Hovedarbejds- og forskningsområde: Dentale traumer. Ph.d. på en afhandling om mælketandstraumer. I 2010 Master i Public Policy fra RUC. Interesseområder: Odontologisk faglighed, faglig udvikling, blandt andet klinisk forskning. Samfundsodontologi. Sundhedspolitik. Ulighed i Sundhed. Sundhedsfremme og forebyggelse odontologisk, men også generelt. Tværfagligt samarbejde, generelt og om den enkelte tandplejemodtager. Sundhedsøkonomi. Overtandlæge i Brøndby Kommune Historik: Uddannet i Århus i 1979 Ansat i Randers Kommunale tandpleje fra 1979 til 2000 som børnetandlæge. Startede omsorgstandplejen. Var tandlægekonsulent og tillidsrepræsentant. Blev senere afdelingstandlæge, souschef og konstitueret overtandlæge til december 2002: 2½ år som tandlæge i Sundhedsstyrelsen med ansvar for autorisation af tandplejere, tandlæger og specialtandlæger, tilrettelæggelse af specialerne, udarbejdelse af den første Tandplejeprognose. Nuværende arbejdsområder: Daglig ledelse og udvikling af 28 medarbejdere, medlem af ledergruppen i Social- og Sundhedsforvaltningen i Brøndby Kommune, Udarbejdelse af den første sundhedsstrategi for Brøndby Kommune nu medlem af den tværfaglige sundhedsstrategigruppe, Censor i Pædodonti og Genetik ved tandlægeskolerne i København og Århus. Interesseområder: Ledelse og uddannelse. Udfordringen med at skabe det gode arbejdsliv. Rekruttering. Samfundsodontologi. Sikre formidling af den nyeste forskning. Nye tiltag i de kommunale tandplejer. 17

18 _omsla g indd 1 010/11 Årbog 2 Årbog 2010/11 n i Århus Tandlægeskole Tandlæ geskolen Årbog Årbog 2010/1 1 geskolen Tandlæ _oms lag indd i Århus Tandlægeskole 1 n i København i Køb 2010/ 19/10/ Fredag d. 29. oktober kl. 14 skulle Scorebogen 2011 udkomme på Københavns Tandlægeskole til et brag af en reception. Klokken 14 skulle champagneflaskerne poppe, konfettien skulle flyve, kindkyssene skulle rulle og stemningen var lagt op til at blive helt i top. 89 personer havde tilmeldt sig arrangementet på facebook, og ad omveje vidste vi, at der muligvis kom flere. Endda formanden for Tandlægernes Nye Landsforening havde meldt sin ankomst. NR.12: december:201 0 Tandl ægernes nye tidsskrift XENIA BUUS, stud. odont på 7. semester ANN-KRISTINE JUNCKER, fotograf 18 Spænding til sidste minut Forberedelserne op til receptionen var med bobler til de tørstige studerende, hvad kan man i det hele taget regne omfattende. Arrangørerne havde efter samt kage og snacks til at hygge med?" sigende hyret TNL s helikopterudlej- med, mens man ventede. Stemningen ning til at lande bøgerne i atriegården var i top i det lille kælderlokale på teren har endnu ikke fået sin tilladelse til ud for OF præcis Panums gange, da en af arrangørerne at lande i atriegården med Scorebøger- kl. 14, når alle stod spændte og vente- måtte meddele forsinkelse af bøger- ne Men hvad gør man så? Efter en de på at få årets Scorebog udleveret. ne. Men hvorfor?, Kommer bøgerne times venten og en hulens masse TNL havde, ud over helikoptermand- overhovedet i dag?, Hvornår giver bobler, så man arrangørerne forlade skab, sørget for en masse flasker fyldt arrangørerne mere information?, "og lokalet. Dette var lige efter at forman- Rygtet begyndte at spredes: Helikop-

19 den Anne Kaae-Nielsen i skuffelse havde forladt panumbygningen uden den signerede udgave af bogen, som hun var kommet for. Der var lange næser at ane hos arrangørerne. Da både formand og arrangører havde forladt lokalet, begyndte usikkerheden at brede sig. Kagefadene var tomme og der var ikke mange flasker bobler med prop tilbage. Udenfor på Panums parkeringsplads så man frustrationen hos arrangørerne. Helikopteren svævede rundt over hovederne på dem, men der var ikke noget at gøre. Der måtte hentes hjælp udefra, og hvem har altid været en stor hjælp for de tandlægestuderende i nød? Odontologisk boglade! Med lidt god vilje fik bogladen arrangeret en landing på taget af Rigshospitalet og efter 20 minutter havde bogladen kørt alle bøgerne over til tandlægeskolen med deres lille palleløfter. Hvad skulle vi have gjort uden disse, dagens helte. Med bøgerne i sikkerhed kunne uddelingen begynde. Og smilene begyndte at brede sig på hovederne af de tandlægestuderende. Efter lang tids venten var det, man var kommet for Scorebogenankommet. Og rundt omkring i hvert et hjørne så man fornøjede tandlægestuderende, som nøje granskede bogens indhold for lækre incisiver og telefonnumre. Odontologisk Forening vil på vegne af de tandlægestuderende gerne rette en stor tak til TNL for deres store engagement og støtte i forbindelse med Scorebogen. 19

20 Stafetten Denne måneds stafet er skrevet af Niels Hansen, tandlæge i Frederikshavn Kommunale Tandpleje. Har du lyst til at skrive den næste stafet, så skriv til en@tnl.dk Har vi styr på mælketænderne? NR.12: december:2010 Tandlægernes nye tidsskrift Mathias på otte år har ondt. Tandlægen konstaterer, at der er et stort hul i to af mælke-kindtænderne. Et hverdagsscenarie i den kommunale tandpleje. Den faglige konsensus er klar: behandling af carierede mælketænder er reparation med det samme. Målet med månedens stafet er at frembringe forstyrrelse i konsensus. Der er fire tungtvejende grunde til, at vi bør revurdere den faglige konsensus: Vi bruger rigtig mange ressourcer på at reparere mælketænder. Indsatsen har ikke for alvor nedsat sygdomsforekomsten i mælketandsættet. En række børn og unge bliver skadet for livet i deres forhold til tandpleje. Læsning af journalerne for de mest sygdomsaktive børn og unge tyder på, at det meste af tandplejens energi går til reparation. Rod Moores forskning dokumenterer sammenhængen med tandbehandling og angst: de 10 procent af voksenbefolkningen, der har det værst med tandpleje og tandlæger, angiver som hyppigste årsag traume hos tandlægen i barndommen. Vi ved det, for dels hører vi dagligt forældre genfortælle historierne om, hvordan deres egne oplevelser som børn i tandlægestolen har præget deres senere forhold til behandling. Og dels fortæller børn, der nægter at lade sig behandle, om oplevelser af brudte løfter, smertefuld behandling og fastholdelse i stolen. På trods af vores gode intentioner har vores nuværende praksis veldokumenterede og alvorlige - bivirkninger. Findes der alternativer? Dental Caries (Fejerskov / Kidd (red.), Munksgaard 2003/2008, p. 363) refererer til engelske undersøgelser: 4000 mælketænder med caries blev enten repareret eller ikke repareret. 80 procent af tænderne i begge grupper faldt af sig selv ud uden at have givet anledning til smerter. OG: Der kunne ikke ses forskel på, om de tænder, der blev ekstraheret på grund af smerter eller infektion, var blevet repareret eller ikke. På TNL s udviklingsdag 2010, viste Marit Jøssing, Odder, de foreløbige resultater af en femårig målrettet ændring af indsatsen. Medinddragelse af brugerne og anerkendende tilgang til kommunikationen om forebyggelse er blevet prioriteret over reparation af mælketænder. En række fokusinterviews med forældre, unge og tandplejepersonale dokumenterer, at der er accept af, glæde over og sundhedsgevinster ved omlægningen af indsatsen. I Frederikshavn arbejdes der med en lignende tilgang til indsatsen. Også her tyder de foreløbige resultater godt. Og forældrene bliver glade på børnenes vegne, når det ikke er nødvendigt at bore. Færre børn henvender sig efterfølgende med smerter. Status er, at vi holdt op med at bore i mælke-fortænderne for mange år siden. Vi borer ikke i mælketænder, der snart falder ud. Og vi har alle set ukomplicerede forløb af ubehandlet mælketandscaries hos børn, der kæmpede så godt, at de slap for boret... Dental Caries (p. 364) kommenterer: The dentists will enjoy restoring teeth the technical and aesthetic challenges can be thrilling. However, before reaching for the bur the dentists must have considered the non-invasive options. Restorative dentistry is but a part of plaque control non-operative treatment is also important. Spørgsmålet er, om det ikke er på tide at omklassificere nogle af reparationsressourcerne til nyudvikling af mælketandplejen. At revurdere nødvendigheden af øjeblikkelig (be) handling. At øve os i henholdende strategier. At tale med børn og voksne om situationen. At give børnene tid til at vænne sig til tanken om (be)handling. At reflektere over erfaringerne. Det ville klæde os. 20