INDHOLDSFORTEGNELSE 1 OPSUMMERING 3 2 INDLEDNING Fokus på fem forudsætninger 5 3 EJENDOMSVÆRDI OG TILBAGEBETALINGSTID 6
|
|
- Lone Hald
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Side 1
3 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 OPSUMMERING 3 2 INDLEDNING Fokus på fem forudsætninger 5 3 EJENDOMSVÆRDI OG TILBAGEBETALINGSTID Delvis udfasning af olieopvarmning med varmepumper 8 4 PRIORITERING AF VARMEPUMPETYPE 9 5 INVESTERING I KLIMASKÆRM 10 6 INVESTERING I VARMEFORDELINGSANLÆG 11 7 POTENTIALE I NATURGASOMRÅDER Revideret teknisk potentiale med naturgasområder Privatøkonomisk potentiale i naturgasområder 13 8 KONKLUSION 15 9 BILAG 1 UDDYBNING AF VARMEPUMPEBEGREBER REFERENCER 19
4 Side 3 1 OPSUMMERING Denne rapport udgør delrapport 3 i projektet Analyse af tiltag til fremme af VE teknologi samt anbefalinger, der består af fem delrapporter samt en opsummerende rapport for alle delrapporter med tværgående konklusioner og anbefalinger, som illustreret herunder: Indeværende rapport forsøger, i det omfang det er muligt, at belyse betydningen af de forudsætninger, der danner grundlag for resultatet i rapporten Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning af oliefyr [Potentialerapporten]. Ligeledes vurderes om forudsætningerne kunne eller burde være defineret anderledes på baggrund heraf. Dette gøres med fokus på følgende forudsætninger, som blev foretaget i Potentialerapporten, herunder hvilken effekt disse har på det endelige resultat: Ejendomsværdi og tilbagebetalingstid Prioritering af varmepumpetype Investering i klimaskærm Investering i varmefordelingsanlæg Potentiale i naturgasområder På baggrund af ændringer i ovenstående forudsætninger kan det konkluderes, at Potentialerapportens anvendte forudsætninger kan udfordres, og at metoden hvormed det tekniske og privatøkonomiske potentiale for individuelle varmepumper er opgjort, ikke nødvendigvis er retvisende. Samtidigt er der en indikation på, at det reelle privatøkonomiske potentiale kan være væsentlig højere end de ca. 26 % af det tekniske potentiale, der er opgjort i Potentialerapporten. Specielt har prioritering af varmepumpetype, ejendomsværdi som begrænsende faktor og inkludering af investering i klimaskærm betydelig indflydelse på det privatøkonomiske potentiale.
5 Side 4 2 INDLEDNING Rapporten Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning af oliefyr [Potentialerapporten] (COWI; Teknologisk Institut; Statens Byggeforskningsinstitut, 2011) tager udgangspunkt i, at der findes olieopvarmede helårshuse i Danmark. Heraf definerer rapporten et teknisk potentiale for udskiftning af oliefyr til varmepumper på ca husstande. På baggrund af privatøkonomiske forudsætninger vurderes der kun at være potentiale for etablering af individuelle varmepumper i ca af disse. I denne delrapport analyseres Potentialerapportens tekniske og økonomiske forudsætninger, og der foretages vurderinger af betydningen for varmepumpepotentialet, hvis forudsætningerne ændres. Processen, hvormed henholdsvis det tekniske og det privatøkonomiske potentiale findes, er illustreret herunder. Figur 1: Illustration af den trinvise proces benyttet i Potentialerapporten til at fastlægge det privatøkonomiske potentiale for erstatning af oliefyr med varmepumper Metoden benyttet til opgørelsen af det privatøkonomiske potentiale i Potentialerapporten fastlægger i første omgang det tekniske potentiale som værende olieopvarmede husstande uden for etablerede eller planlagte fjernvarmeområder og i nogen grad uden for eksisterende naturgasområder. På baggrund af det tekniske potentiale opgøres det privatøkonomiske potentiale. I korte træk defineres det privatøkonomiske potentiale som de husstande indeholdt i det tekniske potentiale, hvor den beregnede investering ikke udgør mere end 20 % af den offentlige ejendomsværdi, og hvor den beregnede simple tilbagebetalingstid ikke overstiger 10 år. For at kunne lave begge disse beregninger defineres en række forudsætninger for den samlede investering ved installering af en varmepumper. De afgørende forudsætninger består i typen af varmepumpe, forudgående renovering af klimaskærmen samt forudgående renovering af varmefordelingsanlægget.
6 Side 5 Der tages udgangspunkt i en jordvarmepumpe, som er dyrere i forhold til en luft/vand varmepumpe og i mange tilfælde vurderes det nødvendigt at udføre arbejde på klimaskærmen og varmefordelingssystemet i boligen, før varmepumpen kan installeres. Det medfører bl.a., at den gennemsnitlige omkostning ved installering af en jordvarmepumpe løber op i ca kr., hvilket er væsentligt dyrere end prisen for varmepumpeinstallationen alene 1. De forskellige varmepumpetyper og begreber omkring varmepumpers effektivitet er uddybet i bilag 1. Forudsætningerne for opgørelsen af det tekniske potentiale kan ligeledes genovervejes, idet husstande med oliefyr i naturgasområder er delvist frasorteret. Den langsigtede politiske målsætning er fossilfri boligopvarmning, hvor naturgas deraf også skal udfases. En række af forudsætningerne for Potentialerapportens resultater kan således udfordres. Denne delrapport vil derfor, i det omfang det er muligt, forsøge at belyse betydningen af de forudsætninger, der danner grundlag for potentialerapportens resultater. Ligeledes vil det vurderes, om forudsætningerne kunne eller burde være defineret anderledes på baggrund heraf. I Potentialerapporten er der anvendt et datagrundlag og en metode, som ikke umiddelbart kan benyttes til indeværende analyse, grundet begrænsede ressourcer til opgaven, og da analysen bag Potentialerapporten primært er udarbejdet af COWI. Rapportens resultater vil derfor bære præg af at være skøn, der skal åbne op for en diskussion og evt. grundigere revidering af potentialet for individuelle varmepumper i den danske bygningsmasse. 2.1 Fokus på fem forudsætninger I denne analyses revurdering af varmepumpepotentialet i den danske boligmasse fokuseres på 5 af de forudsætninger, der er benyttet i Potentialerapporten. Disse er: Ejendomsværdi og tilbagebetalingstid Prioritering af varmepumpetype Investering i klimaskærm Investering i varmefordelingsanlæg Potentiale i naturgasområder I de følgende kapitler behandles disse forudsætninger og det vurderes, hvilken effekt ændringer heri har på det vurderede potentiale. 1 Ca jf. (Energistyrelsen, 2013)
7 Side 6 3 EJENDOMSVÆRDI OG TILBAGEBETALINGSTID Potentialerapporten forudsætter en maksimal investeringsgrænse på 20 % af den enkelte boligs ejendomsværdi. Denne begrænsning reducerer potentialet med 38 %. Herefter reducerer kravet til tilbagebetalingstiden det resterende potentiale med 58 %, således at kun ca. en fjerdedel af boligerne får et privatøkonomisk potentiale for varmepumper. Forudsætningen omkring ejendomsværdien er ikke nødvendigvis korrekt, idet den ikke i tilstrækkeligt omfang afspejler rentabiliteten af at investere i en varmepumpe som erstatning for et eksisterende oliefyr. Skal varmepumpen finansieres ved låntagning kan boligens ejendomsværdi have betydning, men det vil langtfra være den afgørende faktor i alle tilfælde. Det vurderes, at der kan opnås en mere retvisende vurderingsforudsætning, når den enkelte boligs årlige opvarmningsudgift opstilles som den afgørende privatøkonomiske forudsætning. Derved vil en bolig med en høj årlig varmeudgift i større omfang vurderes at have et privatøkonomisk potentiale for installation af en varmepumpe. Det beskrives i Potentialerapporten, at vurderingen af det privatøkonomiske potentiale bl.a. baseres på beregning af simpel tilbagebetalingstid. I Potentialerapportens referenceberegning er den maksimale simple tilbagebetalingstid 10 år. Dette er uden indregning af eventuelle renteudgifter til finansiering. Opstilles en beregning, hvor den simple tilbagebetalingstid for en varmepumpeinstallation beregnes på baggrund af den årlige besparelse i brændselsudgifter, fås et resultat som i Tabel 2 2. Beregningen er baseret på følgende forudsætninger: Enhed Værdi Kilde Årligt varmebehov MWh/år 18,1 3 - Elpris 4 DKK/MWh 1.466,25 (Energitilsynet, 2015) Oliepris DKK/MWh 913,50 (Energi- og olieforum, 2015) Tabel 1. Forudsætninger for beregning af tilbagebetalingstid for varmepumper 2 Investeringer, drift og vedligehold samt virkningsgrad er baseret på data fra (Energistyrelsen, 2013). 3 Svarende til varmebehovet for en gennemsnitlig dansk bolig jf. Energitilsynets prisstatistik (Energitilsynet, 2015). 4 Inkl. afgiftsfradrag for elopvarmning.
8 Side 7 Enhed Oliefyr 5 L/V VP V/V VP V/V VP (Vertikal) L/V Hybrid ad-on 60% dækning Luf/luft 50% dækning Virkningsgrad Investering Drift og vedligehold Brændselsforbrug Brændselsudgift Udfaset oliemængde Årlig besparelse Tilbagebetalingstid 6 Tilbagebetalingstid, inkl. finansiering 7-0,65 3 3,3 3,3 0,65 / 3,0 3,0 DKK DKK/år MWh/år 27,85 6,03 5,48 5,48 Olie: 11,14 El: 3,62 Olie: 13,93 El: 3,02 DKK/år MWh - 27,85 27,85 27,85 16,71 13,92 DKK/år År - 5,9 7,3 9,9 5,6 2,7 År - 7,6 9,5 12,9 7,2 3,5 Udfaset oliemængde pr. investeret kr. kwh/kr. pr. år 0,270 0,212 0,156 0,334 0,696 Tabel 2: Beregning af tilbagebetalingstid for varmepumper ift. eksisterende oliefyr gennem besparelse i brændselsudgift. Tabellen indeholder beregninger for de tre varmepumpetyper, som Potentialerapporten beskriver. Desuden er medtaget en hybrid ad-on varmepumpe og en luft/luft varmepumpe for at kunne sammenligne med delvise udfasninger af opvarmning med olie. Som det fremgår af tabellen, er det med udgangspunkt i det gennemsnitlige danske årsvarmebehov pr. bolig muligt for alle af de tre varmepumpetyper i Potentialerapporten at opnå en simpel tilbagebetalingstid på investeringen på under de maksimale 10 år. Dette alene på baggrund af den årlige besparelse i brændselsudgift. 5 Eksisterende oliefyr 6 Uden renteudgift til finansiering. 7 Inklusiv renteudgifter (5 %, 10 års afdragsperiode, 20 år tekniske levetid).
9 Side 8 I beregningerne af tilbagebetalingstiderne benyttes lavere investeringsomkostninger sammenlignet med Potentialerapporten. Dels vurderes selve varmepumperne at være billigere, og dels er der ikke medtaget yderligere omkostninger til varmefordelingssystem og klimaskærm. Det vil sandsynligvis være nødvendigt at lave yderligere arbejde i nogle tilfælde, og det formodes, at de faktiske investeringsomkostninger ligger et sted mellem ovenstående og de investeringsomkostninger, Potentialerapporten beskriver. Men ovenstående beregninger viser, at det beregnede privatøkonomiske varmepumpepotentiale i Potentialerapporten kan diskuteres i forhold til både ejendomsværdi og tilbagebetalingstid og med stor sandsynlighed bør være højere. Medtages renteudgiften, forøges den simple tilbagebetalingstid for samtlige typer varmepumpeinstallationer væsentligt. Dog opnås stadig en simpel tilbagebetalingstid på under 10 år for luft/vand varmepumper samt væske/vand varmepumper. Det er kun væske/vand varmepumpen med lodret boring, der overskrider de maksimale 10 år. Dette skal tilskrives den væsentligt højere investeringsværdi, hvilket resulterer i en væsentlig større betydning af rentetilskrivning. Luft/vand varmepumpen vil desuden have en tilbagebetalingstid under 10 år under de givne forbrugsforudsætninger, selv med en rente på op til 11 %. Det viser, at en ændret opgørelsesstruktur, hvor luft/vand varmepumper undersøges som alternativ, når jordvarmepumper er for dyre, kan øge det privatøkonomiske potentiale. Beregningerne viser således, at selv når der medtages finansieringsomkostninger er luft/vand og væske/vand varmepumper rentable ud fra et kriterie om maksimalt 10 års tilbagebetalingstid. Det springende punkt er så selvfølgelig, om den enkelte husejer kan finde eller låne penge til investeringen. Det vurderes at gælde for væsentlig flere end blot en fjerdedel af det tekniske potentiale, når rentabiliteten i investeringen er så fornuftig. Analysen viser således at det privatøkonomiske potentiale for fuld udfasning af oliefyr til fordel for varmepumper er større end opgjort i Potentialerapporten. 3.1 Delvis udfasning af olieopvarmning med varmepumper Tabellens sidste to kolonner fokuserer på delvis udfasning af olieopvarmningen. I disse løsninger bibeholdes oliefyret, men en del af opvarmningen sker ved hjælp af eldrevne varmepumper. Disse resultater er interessante, da de kan erstatte omkring halvdelen af olieforbruget med vedvarende energi, men med en helt anden privatøkonomisk påvirkning. Tilbagebetalingstiden for hybridvarmepumpen er lidt bedre end luft/vand varmepumpen og luft/luft varmepumpen har en tilbagebetalingstid på kun 3½ år. Hvis luft/luft varmepumpen eksempelvis kun kan udfase 30 % af opvarmningsbehovet, bliver tilbagebetalingstiden 5 år. Rentabiliteten i investeringen er derfor ret robust i forhold til den enkelte installation. Når man samtidig tager med i betragtning, at disse ad-on løsninger koster væsentlig mindre end en fuld udfasning med varmepumper, så må det privatøkonomiske potentiale i delvis udfasning være signifikant.
10 Side 9 Blandt alle husstandene der i Potentialerapporten sorteres fra på baggrund af de privatøkonomiske forudsætninger, vil den delvise udfasning af oliefyr opfylde kriterierne. Da den økonomisk byrde er væsentlig mindre i disse løsninger, udgør de et stort potentiale for vedvarende energi med lave implementeringsbarrierer. Varmepumpeløsninger som kun delvist dækker det samlede opvarmningsbehov bør derfor medtages i fremtidige strategiske overvejelser og særligt i de tilfælde, hvor en fuld dækning af varmebehovet med varmepumper ikke kan lade sig gøre af økonomiske årsager. 4 PRIORITERING AF VARMEPUMPETYPE I Potentialerapporten prioriteres de forskellige varmepumpeteknologier i følgende rækkefølge: 1. Væske/vand varmepumper 2. Væske/vand varmepumper (Lodret boring) 3. Luft/vand varmepumper Det er alene husstandens grundareal, der afgør varmepumpetypen. En interessant iteration kunne have været at undersøge, om den billigere luft/vand varmepumpe ville have opfyldt de privatøkonomiske forudsætninger i nogle af de tilfælde, hvor jordvarmepumpen var for dyr. Beregningerne vist i tabel 2 tyder på, at det ville have været tilfældet. Endvidere medtages varmepumpeteknologier som luft/luft- og gashybridvarmepumper ikke i Potentialerapportens opgørelse. Herved overses et potentiale for at lave en delvis udskiftning af opvarmning med olie til opvarmning med vedvarende energi fra luft/luft varmepumper i den enkelte husstand. Om end olien ikke udfases fuldstændigt, så er den økonomiske barriere for investeringen væsentlig lavere, da en luft/luft varmepumpe vil koste under en femtedel af en jordvarmepumpe. Det kan derfor antages, at det privatøkonomiske potentiale for udskiftning af olieopvarmning med varmepumpeopvarmning ville blive større end opgørelsen i Potentialerapporten med en økonomisk prioritering af varmepumpetyper. Potentialerapportens økonomiske forudsætninger resulterer i, at ca. ¾ af det tekniske potentiale ikke er økonomisk realiserbart. Det bør derfor vurderes, hvilken betydning det har for det privatøkonomiske potentiale, hvis ovenstående prioritering ændres, så luft/vand varmepumpen prioriteres i tilfælde, hvor investeringsomkostningerne for de to typer væske/vand varmepumper vurderes for stor.
11 Side 10 5 INVESTERING I KLIMASKÆRM Potentialerapporten forudsætter, at der forud for eller i forbindelse med en varmepumpeinstallation gennemføres rentable energiforbedringer i de enkelte boliger. Baseret på et stort udvalg af energimærker opgør Potentialerapporten, at der i gennemsnit er ca. 2,5 forskellige rentable energiforbedringer i hver bolig (fraregnet forslag til varmekonvertering). Dette er med til at fordyre den samlede investeringssum forbundet med en varmepumpeinstallation, og det er muligt at boligejeren slet ikke er interesseret i at gennemføre disse forbedringer, eller at de ikke giver mening i sammenhæng med installation af en varmepumpe. Det bør derfor vurderes, hvilken betydning investeringen i disse forbedringer har for det endelige privatøkonomiske potentiale. I dette afsnit belyses effekten af et udvidet investeringsomfang i klimaskærmsforbedring i sammenhæng med varmepumpen. Ud fra Potentialerapportens ordlyd bør det være rimeligt at antage, at rentable energiforbedringer udføres alt andet lige, idet de netop er rentable. Den økonomiske udgift hertil bør derfor ikke tillægges en eventuel investering i en varmepumpe, og derved ses som en begrænsende faktor. Der kan i stedet argumenteres for, at gennemførelse af energireducerende forbedringer af den enkelte bolig, kan ses som en positiv faktor for potentialet for individuelle varmepumper i den danske boligmasse. Argumentationen herfor er, at ved at minimere den enkelte bygnings varmetab, minimeres også opvarmningsbehovet og derved behovet for installeret opvarmningseffekt og investeringssummen. Idet indeværende rapport har til formål at udfordre Potentialerapportens konklusioner, er det dog stadig interessant at undersøge, hvilken effekt inkluderingen af udgifter til energimæssige forbedringer har på det privatøkonomiske potentiale for individuelle varmepumper. På baggrund af Potentialerapportens informationer omkring byggeår, nettoenergibehov og gennemsnitligt økonomisk omfang af rentable energiforbedringer er der opstillet en gennemsnitsbetragtning, hvor det undersøges, i hvilket omfang det privatøkonomiske potentiale påvirkes heraf. I følgende tabel er det undersøgt, i hvilket omfang inkludering af udgifter til rentable energiforbedringer af den enkelte bolig påvirker varmepumpeinstallationens simple tilbagebetalingstid 8,9. Det gennemsnitlige energimærke er beregnet på baggrund af Potentialerapportens data for gennemsnitligt nettovarmebehov. Energimærket er beregnet for at kunne benytte Potentialerapportens værdier for gennemsnitlig udgift til realisering af rentable energiforbedringer. Tilbagebetalingstiderne er beregnet med udgangspunkt i en luft/vand varmepumpeinstallation og Potentialerapportens opgivne gennemsnitlige nettovarmebehov for enkelte byggeperioder. 8 Indeværende rapports indikator for rentabilitet. 9 Grundet begrænset data- og tidsgrundlag har det ikke været muligt at medtage evt. reducering i investering i varmepumpeanlæg i beregningen.
12 Side 11 Byggeperiode Gns. energimærke 10 Gns. udgift til rentabel energiforbedring Oprindelig simpel tilbagebetalingstid Ny simpel tilbagebetalingstid - kr. år år D ,90 7, D ,69 6, D ,90 7, C ,36 6, C ,63 6, C ,62 7, C ,05 8,96 Tabel 3: Effekt af inkludering af udgift til rentable energiforbedringer på simpel tilbagebetalingstid for varmepumpeinstallation. Som det fremgår af tabellen, påvirkes den simple tilbagebetalingstid i væsentligt grad ved at inkludere omkostningen til realisering af rentable energibesparelser. Tilbagebetalingstiden øges med mellem 0,9 år 2,3 år, og for de ældste huse fordobles tilbagebetalingstiden. Det er dog stadig muligt at opnå simple tilbagebetalingstider under Potentialerapportens maksimale 10 år, og det privatøkonomiske potentiale er derved bevaret. Benyttes i stedet en maksimal tilbagebetalingstid på 5 år, er det ikke muligt at opnå et privatøkonomisk potentiale. På baggrund heraf må det konkluderes, at inkludering af omkostningen til realisering af rentable energibesparelser er en væsentlig reducerende faktor for beregning af det privatøkonomiske potentiale for installation af individuelle varmepumper. Dette må også ses som argumentation for, hvorfor sådanne omkostninger, som i sig selv er rentable, ikke bør indgå i vurdering af det privatøkonomiske potentiale for varmepumper. 6 INVESTERING I VARMEFORDELINGSANLÆG Der forudsættes i Potentialerapporten en sammenhæng mellem byggeår, eventuelle oplyste renoveringer og varmefordelingssystemets fremløbstemperatur. Forud for en varmepumpeinstallation forudsættes det endvidere, at fremløbstemperaturen skal sænkes til 45 C i forbindelse med renovering af klimaskærm og/eller renovering af varmefordelingssystemet i form af større varmeflader 11. Potentialerapporten opgør, at ca. en fjerdel af husstandene skal have foretaget ændringer på varmefordelingssystemet, efter at rentable energiforbedringer er gennemført. Disse forudsætninger er igen med til at øge omkostningerne forbundet med en varmepumpeinstallation. Det bør derfor vurderes, i hvilket omgang den forudsatte fremløbstemperatur kan være højere, og hvordan dette påvirker den samlede investering og i sidste ende det privatøkonomiske potentiale. 10 Baseret på gns. nettovarmebehov 11 Radiatorer.
13 Side 12 Potentialerapporten forudsætter, at varmepumper ikke kan benyttes i varmefordelingssystemer med en fremløbstemperatur på over 55 C. Samtidig antages det, at fremløbstemperaturen skal reduceres til 45 C ved renovering. Med nuværende markedsklare varmepumpetyper er det imidlertid muligt at etablere varmepumpeinstallationer, der kan operere med væsentligt højere fremløbstemperaturer, se bl.a. (Viessmann, 2015), der effektivt kan operere ved temperaturer op til 65 C. Med udgangspunkt i Potentialerapporten vil det således være boliger opført før 1995, hvori der ikke er foretaget nogen form for renovering, hvor der som udgangspunkt kræves forbedringer af varmefordelingssystemet. Datagrundlaget i Potentialerapporten er dog ikke tilstrækkeligt fyldestgørende til at udføre nærmere analyse af det faktiske antal boliger, samt det økonomiske omfang af forbedringer af varmefordelingssystemerne. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at det fremgår af Potentialerapporten, at det anvendte grundlag for analyse af behov for forbedring af varmefordelingssystemer ikke er tilstrækkeligt omfattende. Potentialerapporten regner med en gennemsnitlig udgift til forbedring af varmefordelingsanlæg på kr., kr. og kr. for henholdsvis væske/vand-, væske/vand (lodret)- og luft/vand-varmepumper. Disse tal er baseret på en erfaringsmæssig omkostning på 1,35 kr./w afgiven varme. Dette er ikke de store ekstraomkostninger, hvorfor disse vurderes at have en begrænset effekt på det opgjorte privatøkonomiske potentiale. På baggrund heraf foretages der ikke nogen revurdering af varmepumpepotentialet. Men det konstateres, at der findes varmepumper, der i højere grad kan opfylde de analyserede boligers behov for fremløbstemperatur end antaget i Potentialerapporten, hvorved de anslåede nødvendige investeringer i varmefordelingsanlæg vil være reducerede, om end det vurderes ikke at have den store betydning for potentialet. 7 POTENTIALE I NATURGASOMRÅDER Potentialerapporten opgør at 21,6 % af boliger med oliefyr ligger i områder med naturgas, mens yderligere 0,6 % ligger i områder med planlagt naturgas. I beregningen af det tekniske potentiale for varmepumper antages det, at det tekniske potentiale for konvertering af oliefyr til varmepumper er 100 % i planlagte naturgasområder og 50 % i eksisterende naturgasområder. Der er registreret olieopvarmede husstande i naturgasområder, som betyder at det tekniske potentiale for varmepumper i Potentialerapporten reduceres med ca olieopvarmede husstande, da de forventes at blive konverteret til naturgas. Set i lyset af den langsigtede nationale energistrategi, bør konverteringen af disse oliefyr være til fossilfri opvarmning. Udover potentialet for konvertering af oliefyr i naturgasområder, kommer potentialet i konvertering af eksisterende naturgasfyr til varmepumper. Det har ikke været afsættet for Potentialerapporten at analysere naturgasopvarmede boliger, fokus har udelukkende været olieopvarmede husstande. Men set i et langsigtet perspektiv, hvor al opvarmning skal gøres fossilfri, må naturgasopvarmede boliger også udgøre et potentiale for varmepumper.
14 Side 13 Delrapport 2 Analyse af udredelse af VE-teknologi i Danmark viser dog stadig en lille stigning i antallet af husstande med naturgasopvarmning. Beregninger på rentabiliteten af naturgas og varmepumper, som ses i følgende afsnit, viser, at varmepumper har svært ved at konkurrere med naturgassen i en privatøkonomisk kontekst. Gashybridvarmepumpen er en varmepumpetype, der ikke er belyst i Potentialerapporten. Denne type varmepumpeteknologi er dog specifikt til anvendelse i naturgasområder og kan bidrage til at reducere nettoenergiforbruget til varme. En gashybridvarmepumpeinstallation består af en kompakt varmepumpe suppleret af en kondenserende gaskedel. Varmepumpen dækker typisk % af det årlige varmebehov inkl. varmt brugsvand, mens naturgaskedlen dækker det resterende. Gaskedlen vil typisk fungere som spidslastenhed i meget kolde perioder. På baggrund af ovenstående bør det undersøges, hvad potentialet er for installation af individuelle varmepumper i områder med naturgasforsyning, herunder potentialet for gashybridvarmepumper. 7.1 Revideret teknisk potentiale med naturgasområder Omend naturgassen stadig har en rolle som brændsel til opvarmning i en kortsigtet energistrategi, så er den langsigtede nationale energistrategi et energisystem uden fossile brændsler. En vurdering af potentiale for omstilling til varmepumper i naturgasområder er derfor i høj grad relevant. Ifølge (Energistyrelsen, 2010) eksisterer der ca naturgasfyr i den danske boligmasse, mens (COWI, 2014) anslår antallet af naturgasinstallationer til Idet resultatet fra (COWI, 2014) er det mest aktuelle, benyttes dette fremadrettet. En række af boliger med naturgasinstallationer ligger dog i umiddelbar nærhed af eksisterende fjernvarmeområder og må derfor forventes konverteret hertil. Dette er også beregnet i (COWI, 2014), der forventer at husstande med naturgas konverteres til fjernvarme frem mod Det reelle tekniske potentiale for konvertering af naturgasinstallationer til varmepumper er på baggrund heraf Et samlet potentiale kan findes ved at lægge potentialet i naturgasområder sammen med potentialet i olieopvarmede boliger. Det tekniske potentiale i oliefyr er i Potentialerapporten opgjort til husstande. Hertil kommer yderligere olieopvarmede husstande i naturgasområder, som er fraregnet i Potentialerapporten. Det samlede tekniske potentiale for installation af varmepumper i den danske bygningsmasse bliver således når det tekniske potentiale for både boliger med oliefyr og naturgasfyr medtages. Heraf er opvarmet med oliefyr, hvoraf ligger i naturgasområder. 7.2 Privatøkonomisk potentiale i naturgasområder Det beskrives i Potentialerapporten, at vurderingen af det privatøkonomiske potentiale bl.a. baseres på beregning af simpel tilbagebetalingstid. I Potentialerapportens reference beregning er den maksimale simple tilbagebetalingstid 10 år. Dette er uden indregning af eventuelle renteudgifter til finansiering.
15 Side 14 Opstilles en beregning, hvor den simple tilbagebetalingstid for en varmepumpeinstallation beregnes på baggrund af den årlige besparelse i brændselsudgifter for naturgasopvarmede boliger, fås et resultat som i tabel Beregning er baseret på følgende forudsætninger: Enhed Værdi Kilde Årligt varmebehov MWh/år 18,1 13 Elpris DKK/MWh 1.466,25 (Energitilsynet, 2015) Naturgaspris DKK/MWh 700,91 (Energitilsynet, 2015) Tabel 4. Forudsætninger for beregning af tilbagebetalingstid for varmepumper Enhed Naturgasfyr 14 L/V VP V/V VP V/V VP (Vertikal) L/V Hybrid ad-on 60% dækning Luf/luft 50% dækning Virkningsgrad Investering Drift og vedligehold Brændselsforbrug Brændselsudgift Udfaset NG mængde Årlig besparelse Tilbagebetalingstid 15-0,90 3 3,3 3,3 0,9 / 3,0 3 DKK DKK/år MWh/år 20,11 6,03 5,48 5,48 NG: 8,04 El: 3,62 Olie: 10,06 El: 3,02 DKK/år MWh - 20,11 20,11 20,11 12,07 10,06 DKK/år År - 17,6 20,8 28,2 26,3 12,2 Udfaset NG mængde pr. investeret kr. kwh/kr. pr. år 0,195 0,153 0,113 0,241 0,503 Tabel 5: Beregning af tilbagebetalingstid for varmepumper ift. eksisterende naturgasfyr gennem besparelse i brændselsudgift. 12 Investeringer, drift og vedligehold samt virkningsgrad er baseret på data fra (Energistyrelsen, 2013). 13 Svarende til varmebehovet for en gennemsnitlig dansk bolig. 14 Eksisterende naturgas fyr 15 Uden renteudgift til finansiering.
16 Side 15 Som det fremgår af tabellen, er det ikke muligt under de anvendte beregningsforudsætninger at opnå en tilbagebetalingstid under de maksimale 10 år blot gennem den årlige besparelse i brændselsomkostninger. Den laveste tilbagebetalingstid på ca. 12,2 år opnås med en luft/luft varmepumper. Naturgaskedlens højere virkningsgrad og den lavere energipris gør det svært at hamle op med for en eldreven varmepumpe. Den årlige omkostning til opvarmning med naturgas er ca kr. mod ca kr. for olieopvarmning. Grundet de længere tilbagebetalingstider er der ikke beregnet tilbagebetalingstid inkl. renteudgifter. Det er således ikke under disse forudsætninger muligt at revurdere det privatøkonomiske potentiale for varmepumpeinstallationer i boliger med naturgasfyr ud fra et kriterie om maksimalt 10 års tilbagebetalingstid. Gennem en iterativ proces er det beregnet, hvordan energipriserne for henholdsvis naturgas og el skal udvikle sig, for at muliggøre et privatøkonomisk potentiale ud fra kriteriet om maksimalt 10 års tilbagebetalingstid. For luft/vand varmepumpen skal prisen på naturgas enten stige til mere end 900 kr./mwh (mod 700 kr./mwh brugt i beregningen), eller elprisen skal falde til under 733 kr./mwh (mod brugt i beregningen), før der kan opnås en tilbagebetalingstid under de maksimale 10 år. For luft/luft varmepumpen har de årlige omkostninger til drift og vedligehold stor betydning. Her er antaget en årlig udgift på 975 kr. (hvortil driftsomkostninger til naturgasfyret lægges). Reduceres disse årlige udgifter til 500 kr., falder tilbagebetalingstiden til 9,4 år. For add-on løsningen kræves, at naturgasfyret er af så ny dato, at gashybridanlægget kan etableres uden investering i ny kedel. 8 KONKLUSION Denne analyse har gennemgået Potentialerapportens anvendte beregningsforudsætninger og så vidt muligt udfordret disse. Dette er bl.a. gjort ved at belyse effekten af Potentialerapportens forudsætninger på det beregnede potentiale samt foreslå alternative beregningsforudsætninger, alt sammen med fokus på fem af de forudsætninger, der er gjort i Potentialerapporten. Disse er: Ejendomsværdi og tilbagebetalingstid Prioritering af varmepumpetype Investering i klimaskærm Investering i varmefordelingsanlæg Potentiale i naturgasområder Det gennemgående tema i de fire første forudsætninger er de investeringsomkostninger, der opstilles og konsekvenserne af disse på det privatøkonomiske potentiale. En maksimal investeringsgrænse på 20 % af ejendomsværdien og maksimalt 10 års simpel tilbagebetalingstid reducerer i Potentialerapporten det privatøkonomiske potentiale til ca. en fjerdedel. I indeværende analyse stilles spørgsmålstegn ved, om investeringsomfang i forhold til ejendomsværdi i praksis sætter en stopper for en ellers god investering. I nogle tilfælde kan det være tilfældet, men ikke altid.
17 Side 16 Investeringens omfang spiller en rolle både i forhold til begge de to kriterier vedrørende andel af ejendomsværdi og tilbagebetalingstid. Her gennemgår analysen de tre parametre; varmepumpetype, investering i klimaskærm og investering i varmefordelingsanlæg. I første omgang påpeges det, at prioriteringen af varmepumpetyper bør ske på en måde, så de billigere luft/luft varmepumper bliver en alternativ løsning, hvis jordvarmepumpen falder på de økonomiske kriterier. Desuden påpeges, at delvis udfasning af oliefyr med luft/luft varmepumper udgør et stort potentiale, da de privatøkonomiske udfordringer er væsentligt mindre grundet denne type varmepumpes væsentlig lavere investeringsomfang. Samtidig viser beregninger, at tilbagebetalingstiden for investering i luft/luft varmepumper i olieopvarmede husstande er meget kort. Herefter diskuteres sammenkoblingen af investeringer i særligt klimaskærm og til dels varmefordelingssystemet med investeringen i varmepumpen. Investeringerne i klimaskærmen er netop udvalgt som rentable investeringer fra energimærkninger og bør derfor kunne stå alene. Med denne metode stiger sandsynligheden for at investeringsomfang og tilbagebetalingstid forøges væsentligt, hvorved det privatøkonomiske potentiale falder. Udføres en beregning på tilbagebetalingstiden for varmepumper uden merinvesteringer med nutidigt forventet investeringsomfang, bliver tilbagebetalingstiden et godt stykke under ti år. Med denne tilgang vedbliver det privatøkonomiske potentiale at være de ca husstande med oliefyr, som er opgjort som det tekniske potentiale. Potentialerapportens frasortering af naturgasområder er også forsøgt belyst. Potentialerapporten frasorterer ca husstande med oliefyr i naturgasområder. Ligeledes bør husstande med naturgasfyr også udgøre et potentiale for varmepumper på langt sigt, da de langsigtede politiske målsætninger er fossilfri opvarmning. Det samlede tekniske potentiale for installation af varmepumper i den danske bygningsmasse udregnes til , når det tekniske potentiale for både boliger med oliefyr og naturgasfyr medtages. Heraf er opvarmet med oliefyr, hvoraf ligger i naturgasområder. Beregninger på rentabiliteten ved investering i varmepumper i naturgasopvarmede huse er dog ikke attraktiv med de energiprisstrukturer, der findes i dag. Tilbagebetalingstiden bliver over 10 år for alle typer varmepumper. Formålet med denne analyse har været at gennemgå Potentialerapportens forudsætninger og vurdere rigtigheden af disse, samt konsekvensen af ændrede forudsætninger. Det resulterer i en række punkter, som forholder sig relativt kritisk til bestemte metoder i Potentialerapporten, særligt omkring prissætningen af den nødvendige investering for at kunne installere en varmepumpe. Potentialerapportens analyser og resultater skal ikke forkastes fuldstændigt, men bør tilpasses reviderede økonomiske forudsætninger. Ser man på den årlige fremgang i antallet af installerede varmepumper belyst i delrapport 2, er denne stadig relativ lille, og en fuld implementering af vedvarende energi til boligopvarmning ligger langt ude i fremtiden.
18 Side 17 Den almindelige boligejer med oliefyr er altså ikke kun styret af tilbagebetalingstider, for så ville antallet af varmepumper vokse væsentlig hurtigere. Her spiller lave ejendomsværdier og investeringsomfanget sandsynligvis en rolle, men også sociologiske faktorer udover privatøkonomiske faktorer må antages at have en rolle. Indeværende analyse af Potentialerapportens forudsætninger tyder på, at det privatøkonomiske potentiale bør være noget større end de 26 % af det tekniske potentiale, som bliver resultatet af Potentialerapporten. Det privatøkonomiske potentiale ligger med stor sandsynlighed et sted i mellem disse to rapporters konklusioner. Udviklingen i antallet af husstande med varmepumper i Danmark tyder samtidig på, at der er andre parametre, der spiller ind når beslutningen om konvertering af varmeforsyning til varmepumper skal træffes. Disse andre beslutningsparametre er udgangspunktet for delrapport 4.
19 Side 18 9 BILAG 1 UDDYBNING AF VARMEPUMPEBEGREBER Jordvarmepumpe (væske/vand varmepumpe) En jordvarmepumpe optager den varmeenergi, der bliver lagret i jorden fra solen, via jordvarmeslanger i jorden. Varmepumpen varmer både brugsvand op til varmt vand og til gulvvarme/radiatorer. Jordvarmepumpen dækker % af husets varmebehov og har en høj årsvirkningsgrad (SCOP) mellem 3,0-3,7 og opefter for varmepumper større end 6 kw. Der er ingen støj fra ventilatorer, og anlægget kan uden større gener integreres i allerede eksisterende varmeanlæg (efter jordslanger er gravet ned). Luft/vand varmepumpe Alternativt til jordvarmepumpen findes luft/vand varmepumpen, som udnytter den varmenergi, der findes i luften, til at opvarme brugsvand samt varmt vand til gulvvarme/radiatorer. Luft/vand varmepumpen har en SCOP-faktor på 3,2 og opefter ved gulvvarme og 2,7 og opefter ved radiatorer og kræver ikke det samme anlægsarbejde, som en jordvarmepumpe. En luft/vand varmepumpe er derfor som regel noget billigere end en jordvarmepumpe, men har også en virkningsgrad, der er en smule lavere. Luft/luft varmepumpe Et alternativ til de to forgående pumper kan være luft/luft varmepumpen, som typisk vælges i forbindelse med byggeri, som ikke har et vandbårent varmeafgiversystem. Et typisk eksempel på dette er et sommerhus, hvor varmepumpen supplerer elvarme. Anlægsprisen er lav og installationen er relativ enkel. Varmepumpen kan opnå en høj årsvirkningsgrad, men har en række ulemper i forhold til dækning af husstandens varmebehov. Luft/luft varmepumpen har ikke mulighed for at styre varmefordelingen i boligen, ligesom den ikke bidrager til brugsvandsopvarmning. Det begrænser den andel af varmebehovet, som kan dækkes af varmepumpen, som estimeres til ca. 50 %, men vil variere afhængigt af boligen. COP- og SCOP faktor COP-faktoren er en værdi, som beskriver virkningsgraden for et anlæg ved en given tilstand. COP står for Coefficient Of Performance og beskriver forholdet mellem den varmeenergi, der bliver leveret og den mængde energi, der bliver brugt for at lave varmeenergien (el). En COP-faktor på 4,1 ved 2/35 C betyder, at ved 2 C udendørstemperatur og 35 C fremløbstemperatur opnås 4,1 kw varmeeffekt pr. 1 kw el brugt i systemet. Dette beskriver dog kun den stationære tilstand ved disse to temperaturer og tager ikke højde for temperaturændringer over året. SCOP-faktoren beskriver derimod en årsbaseret virkningsgrad for et anlæg, hvor varierende temperaturer indgår i beregningen, deraf navnet Seasonal Coefficient Of Performance. SCOP er beregnet ud fra en samling af COP-værdier ved forskellige temperatursæt.
20 Side REFERENCER COWI. (2014). Analyse af indfasning af varmepumper i naturgasområder. Energistyrelsen. COWI; Teknologisk Institut; Statens Byggeforskningsinstitut. (2011). Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse til erstatning for oliefyr. Energistyrelsen. Energi- og olieforum. (28. januar 2015). Priser. Hentet fra Energi- og olieforum: Energistyrelsen. (2010). Varmepumper i helårshuse - Barrierer og erfaringer blandt danske husejere. Energistyrelsen. Energistyrelsen. (2013). Technology Data for Energy Plants - Individual Heating Plants and Energy Transport. Energistyrelsen. Energitilsynet. (28. januar 2015). Pristatistik for el-forsyningspligtprodukter. Hentet fra Energitilsynet: _Nyt_site/EL/Prisstatistik/2014/ _-_Data_fra_elprisstatistikken_for_FPprodukter.xls Energitilsynet. (29. januar 2015). Statistik om gaspriser. Hentet fra Energitilsynet: _Nyt_site/GAS/Prisstatistik/Naturgasstatistik_4._kvt._2014.pdf Energitilsynet. (18. marts 2015). Udvidet prisstatistik pr. 8. december Hentet fra / Viessmann. (3. januar 2015). VITOCAL 350-A. Hentet fra Viessmann: a_brochure/kp_vitocal_350-adk.pdf
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs mereHalver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej
Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 4 2 OPSUMMERING 4 3 BESKRIVELSE AF DATAKILDER 6. 3.1 Energistyrelsens energistatistik 2012 6
Side 1 Side 2 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 OPSUMMERING 4 3 BESKRIVELSE AF DATAKILDER 6 3.1 Energistyrelsens energistatistik 2012 6 3.2 EHPA varmepumpestatistik 2013 6 3.3 Danmarks Statistik,
Læs mereFjernvarmeprisen November 2017
Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år
Læs mereModul 5: Varmepumper
Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen
Læs mereUdviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0
Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235 v. 2. Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7 Fredericia Tlf. 7 1 22 44 www.energinet.dk Dette notat
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god
Læs mereKonkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?
Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereEnergy Services. Grøn varme til fast pris
Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16
Læs mereUdviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035
Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015
Læs mereDe forskellige delanalyser er kort ridset op nedenfor.
1 INTRODUKTION Energistyrelsen har over en årrække gennemført flere initiativer for at fremme implementering af varmepumper og vedvarende energi som erstatning for fossile brændsler til boligopvarmning.
Læs mere- alternativer til oliefyr
Energistyrelsen - alternativer til oliefyr - Energimærkning Jeg er: Anne Svendsen Bygningsingeniør, Energikonsulent +25 år erfaring med energiområdet Rådgiver på SparEnergi.dk Jeg vil tale om: SparEnergi.dk
Læs mereVarmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme. Varmepumper
Læs mereAlternativer til oliefyr
05-03-2012 jh, jw, akw Alternativer til oliefyr Baggrund Sammenfatning og konklusion Regeringen fremlagde i november 2011 oplægget Vores Energi som udspil til de energipolitiske forhandlinger med de øvrige
Læs mereRef.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse
Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler
Læs mereNationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)
Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter
Læs mereVarmepumpe - med tilskud
Varmepumpe - med tilskud Foto: Istock-Photo For rigtig mange boligejere kan det godt betale sig at skifte opvarmningsform. Med en varmepumpe kan du barbare op mod 20.000 kr. af din varmeregning om året.
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereBeregning af SCOP for varmepumper efter En14825
Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion
Læs mereBaggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning
Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer
Læs mereInitiativer vedrørende varmepumper
Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag
Læs mereInstallationer - besparelsesmuligheder
Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe
Læs mereVarmepumper i Danmark
Varmepumper i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 1. maj 2013 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2. Introduktion... 3 3. Metode... 3 3.1 Generelt... 3 3.2 Totaløkonomi
Læs mereVarmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik
Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning
Læs mereNOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi
NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke
Læs mereBliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen
12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af
Læs mereØkonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)
Økonomiske overvejelser v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om luft som varmekilde Kolding - d. 12. november 2018 Kort om DFP DFP er et A.m.b.a selskab,
Læs mereVarmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du i dag opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme.
Læs mereIdékatalog for vedvarende energi
Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der
Læs mereVarmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.
Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø
Læs mereKortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata
Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion
Læs merePraktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger
12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin
Læs mereBeslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF
Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den
Læs mereIndsæt intro-billede
Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereVarmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog
Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering
Læs mereGasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S
DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og
Læs mereIndsæt intro-billede
Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen
Læs mereHVOR ER BIOGASSEN? i fremtidens energisystem. Niels Træholt Franck, Gassystemudvikling. Dokument 17/ Biogas Økonomiseminar
HVOR ER BIOGASSEN? i fremtidens energisystem Niels Træholt Franck, Gassystemudvikling Dokument 17/08124-28 Biogas Økonomiseminar 11.12.2017 1 DANMARK ÅR 2050 EU målsætning 80-95% CO 2 - reduktion Regeringens
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereVarmepumpeløsninger i etageejendomme. Netværksdag 11. Juni Teknologisk Institut Svend Pedersen, Senior konsulent
Varmepumpeløsninger i etageejendomme Netværksdag 11. Juni Teknologisk Institut Svend Pedersen, Senior konsulent Historien om Varmepumper Varmepumper i Danmark fra Tornerosesøvn til kioskbasker? Statistik*:
Læs mereLandsbyvarme med ATES.
Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige
Læs mereVarmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035
Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 Analyse nr. 6 12. juli 2013 Udarbejdet af Dong Energy, Energinet.dk og Dansk Energi Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2.
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning
Læs mereAnalyse. Dit hus energimærke giver misvisende information om privatøkonomi og klimapåvirkning. 20. oktober Af Jossi Steen-Knudsen
Analyse 20. oktober 2018 Dit hus energimærke giver misvisende information om privatøkonomi og klimapåvirkning Af Jossi Steen-Knudsen Siden 2006 har energimærkningsordningen rangeret danske bygninger efter
Læs mereBygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4
Regler, energimærkning og SCOP Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 25/9-2014 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer
Læs mereProgram for ny varmekilde
Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt
Læs mereMuligheder i et nyt varmeanlæg
Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme
Læs mereModul 3: Varmepumper Underviser: Claus Jacobsen
Modul 3: Varmepumper Underviser: Claus Jacobsen 1 Program og læringsmål Program: Vedvarende energi Varmepumper Solceller Solvarme Husstandsmøller Læringsmål: Redegøre for vedvarende energikilder og deres
Læs mereØkonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger
Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Disposition
Læs mereTeknisk risikovurdering
Fax +45 9839 2498 Tønder Kommune Morten Hofmeister Nordjylland Att.: Lene Heissel og Henrik Hansen Tlf. +45 9682 0400 Skørping 11. maj 2015 Mobil +45 2234 4703 mh@planenergi.dk Teknisk risikovurdering
Læs mereBasisdokument vedr. solvarmeøkonomi
Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering
Læs mereBBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning
NOTAT Projekt Stevns Rådhus Kunde Stevns kommune Notat nr. 1 Dato 2017-10-02 Til Flemming Andersen, Stevns kommune Fra Rune Meier Sørensen, Projektleder Rambøll Kopi til - 1. Baggrund for notat Udfordringer
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereVarmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer
Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,
Læs mereNotat. Til: Kopi til: Fra: Ralph Jensen. Afgørelse af punkter, Vissenbjerg Nord
Notat Til: Kopi til: Fra: Ralph Jensen 02. marts 2017 Sags id: 16/3155 Afgørelse af punkter, Vissenbjerg Nord Administrationen har vurderet projektforslaget Fjernvarmeforsyning af Vissenbjerg Nord (herefter
Læs mereID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi
ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereØkonomi i varmepumpeprojekter
Økonomi i varmepumpeprojekter v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om store varmepumper i fjernvarmen Kolding - d. 29. januar 2018 Disposition Hvad er vigtigt
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereHybrid. Er der et fremtidsscenarie for gasbranchen?
Hybrid Er der et fremtidsscenarie for gasbranchen? Karsten V. Frederiksen Er der en fremtid for anvendelse af gas til opvarmning og i så fald hvilken? Ja, og det er med bæredygtige løsninger! Gasvarmepumpe
Læs merePeter Dallerup. Ingeniør SustainHort
Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.
Læs mereVejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen
Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk
Læs mereStore varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan?
Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan? Niels From, PlanEnergi House of Energy Fleksenergi 28. februar 2018 Store varmepumper i fjernvarmen Aalborg, den 28. februar 2018 Niels From 1 PlanEnergi
Læs mereDGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg
DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest
Læs mereNotat. Til: Kopi til: Fra: Ralph Jensen. Afgørelse af punkter for Bred
Notat Til: Kopi til: Fra: Ralph Jensen 14. februar 2017 Sags id: 16/3198 Afgørelse af punkter for Bred Administrationen har vurderet projektforslaget Fjernvarmeforsyning af Bred (herefter projektforslaget),
Læs mereHybridanlæg. Servicevirksomheden skal mestre flere servicediscipliner
Hybridanlæg Servicevirksomheden skal mestre flere servicediscipliner Karsten V. Frederiksen Hybridvarme: opbygning Varmepumpen dækker typisk 70-80 % af rumvarmebehovet, mens gaskedlen dækker det resterende
Læs mereSEPTEMBER 2014 ENERGISTYRELSEN ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER
SEPTEMBER 2014 ENERGISTYRELSEN ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2014
Læs merePåklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme
Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk
Læs mereEnergispare tiltag, standardværdier og tilskud
Konverteringer og supplering Energispare tiltag, standardværdier og tilskud Her er udarbejdet en guide til navigation i energispare tiltag konverteringer og suppleringer. Guiden indeholder standardværdi
Læs mereCASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse
CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden.
Læs mereBe06-beregninger af et parcelhus energiforbrug
Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved
Læs mereGLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.
GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for
Læs mereAfdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning for oliefyr
Udarbejdet for Energistyrelsen Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning for oliefyr November 2011 i samarbejde med COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Læs mereEnergiGuiden Sådan vælger du ny varmeløsning
EnergiGuiden Sådan vælger du ny varmeløsning Forord Guiden er udviklet af Bosch Termoteknik for at hjælpe husejere til at tage de første skridt mod udskiftning af den nuværende varmeløsning med henblik
Læs mereGODKENDELSE AF TILSKUDSBERETTIGEDE ANLÆG, MÅLING, DATAINDSAMLING OG FORMIDLING
GODKENDELSE AF TILSKUDSBERETTIGEDE ANLÆG, MÅLING, DATAINDSAMLING OG FORMIDLING August 2011 Svend V. Pedersen, Teknologisk Institut Emil Jacobsen, Teknologisk Institut Energi og Klima Center for Køle- og
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereHYBRID OPVARMNINGS SYSTEM
HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid
Læs mereHvad har vi lært? del 2:
Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent
Læs mereHYBRID I GÅR, I DAG OG I MORGEN
HYBRID I GÅR, I DAG OG I MORGEN Tros 5 års hård arbejde med at vise politikerne at mange barrier er skabt af egene regler, er dette desværre stadig uændret på nogle punkter. 2 Anlægseksempler fra den virkelige
Læs mere2 Ikke symmetriske forudsætninger om oliekonvertering
13. september 2018 Notat Dansk Gas Distribution Fyn Fjernvarmeforsyning i af Bygmestervej i Ringe Kommentarer til notat fra DFP dateret den 28. august 2018 215245Projekt nr.: 215245 Dokument nr.: 1229637418
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet
Læs mereSlutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3
Slutrapport Demonstrationsprojekt nummer 3 Titel: Slutrapport: Demonstrationsprojekt nummer 3. oncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg Koncepter til overvindelse af barrierer
Læs mereVelkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr
Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den
Læs mereEnergi i Hjarbæk. Rapport
Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereOliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage.
19. marts 2015 Oliefyr i Danmark Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen af oliefyr er sket i takt med,
Læs mereVarmepumper i fremtidens energisystem.
1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme
Læs mereVP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog
VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler
Læs mere