Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers Organisation 4 / 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers Organisation 4 / 2010"

Transkript

1 Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers Organisation 4 / 2010 Brug af hjælp i tandlægepraksis 4 PTO Årsmøde Tandlægeoverenskomsten 14 Udvikling der gør en forskel Præmaligne læsioner 28

2 3 Import af tænder kræver omtanke Aktindsigt Indhold PROTIC - AALBORG HC Dental ApS Telefon Thomas Lundgren Carlsen PROTIC - BAGSVÆRD Rastow Dental ApS Telefon Elsebet & Vaughn Rastow Protic samarbejder med et stort kinesisk dentallaboratorium, som vi personligt har udvalgt og kvalitetstestet Som PTO medlem opnår du 10% PTO fakturarabat på importeret arbejde RING TIL ET Af NEDENSTåENDE LABORATORIER! Vi uddyber gerne de fordele, som du kan opnå ved et samarbejde med Protic. Du vælger frit, hvilket laboratorium du kontakter: PROTIC - ODENSE AR Dental A/S Telefon Anders Rosager Læs mere om netværket Protic og de enkelte laboratorier på PROTIC - VIBORG Dentolab ApS Telefon Jasmin Zilic & Ketil Sørensen Skrankepaveri. Vi er vel mange, der kan huske et af formiddagsbladenes kampagne mod den måde offentligt ansatte for mange år siden behandlede borgerne på. Oplevelser som et politisk parti og dets stifter senere gjorde til et af fundamenterne i dets opsigtsvækkende program. Siden da er meget sket. Og offentlighedsloven er bl.a. kommet til. En lov der giver borgerne indsigt i dels egene sager, dels andre, hvor der indgår offentlige midler. Den åbenhed der herved gives er som udgangspunkt en god ting. Men der må naturligvis være undtagelser. Det åbner offentlighedsloven også op for. PTO mener, at en af dem er, når pressen søger indsigt i fx referater fra samarbejdsudvalgsmøder i Regionerne, hvor fx en tandlæges ydelsesforbrug sættes under lup. PTO har intet imod at ydelsesstatistikker og/eller referater udleveres, men et ultimativt krav må være at disse anonymiseres, således at tandlæge eller patient ikke risikerer at få blotlagt personlige eller økonomiske oplysninger, der skader person eller virksomhed. Det kan ikke være og er ikke hensigten med loven, at liberale erhverv skal frygte for offentlighed i forvaltningen, der på sigt kan blive en trussel mod virksomhedens indtægtsgrundlag, fordi konkurrencemæssige fordele evt. blotlægges. Det kan heller ikke være hensigten, at personfølsomme oplysninger, der giver indsigt i økonomi og priskalkulationer lægges ud til offentlig dissektion, hvorved oparbejdede kutymer og unikke forretningsgange afsløres, uden at der i øvrigt er en finger at sætte på deres lovmedholdelighed. Og så kan det ikke være hensigten, at pressen skal snage i tandlægers forhold med offentlighedslovens muligheder i hånden, når formålet ikke har anden samfundsmæssig interesse end, igenigen, at sætte fokus på tandlægers forhold og forlyste sig med, om en tilfældig grænse for forbrug af ydelser er overskredet et enkelt år eller ej. Måske kan en mulig overskridelse endda vise en innovativ og fremsynet tandlæge, der ved brug af billige ydelser undgår et forbrug af store og meget dyrere behandlingsløsninger? Privat tandlægepraksis er vant til pressen og offentlighedens opmærksomhed. Vi kan måske undre os lidt over den og dens baggrund? En tidligere chefredaktør fra Ekstra Bladet kunne sidste år ikke give nogen forklaring på den ud over at det var dyrt at gå til tandlæge og det gjorde ondt. Begge dele kan være korrekte. Men det kan vel ikke bebrejdes et liberalt erhverv, at man indretter sig efter markedet og at patienter trods moderne teknik, medikamenter og en dygtig tandlæge kan føle lidt ubehag, når en dyb cavitet skal udbores. Tiden må være kommet til, at hælene nu sættes i. Og lov om offentlighed i forvaltningen bør ikke (mis)bruges som døråbner for pressens nyfigenhed, der ikke tjener nogen samfundsmæssig interesse, men alene er et (nyt) forsøg på mistænkeliggørelse og snageri i bestræbelserne på at skaffe læsere og seere i et trængt marked. Peter Kaihøj, formand for PTO s bestyrelse. Peter Kaihøj, formand for PTO Brug af hjælp i tandlægepraksis...4 PTO Årsmøde Elever styrker tandklinikken...10 Tandlægeoverenskomsten...14 Kan man sikre klinikkens omsætning ved sygdom?...16 Udvikling der gør en forskel Salg af tandlægepraksis...24 Præmaligne læsioner...28 Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 DK-1256 København K Telefon Telefax årgang nr. 4/2010 ISSN Redaktion: Peter Kaihøj (ansvh. redaktør) Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør) Kaj Oluf Sørensen Karsten P. Larsen Layout Folkmann Design A/S Telefon Forside Foto: Tomo Jesenicnik Tryk: Gulmann Grafisk

3 4 5 Brug af medhjælp i tandlægepraksis TEKST Poul Møller, tandlæge, Holbæk. FOTO Folkmann Den politiske agenda arbejder ud fra et ønske om at udnytte tilstedeværende sundhedspersonales kompetencer bedst muligt. Jo højere uddannelse, man har, des mere specialiseret arbejde skal man udføre og des mindre af ens tid skal gå med lavteknologiske rutineopgaver. Samfundsøkonomisk klart en gevinst, ikke mindst i tider, hvor det er dyrt at uddanne læger og tandlæger. Det politiske incitamentet for opgaveglidning er således fastlagt. I det følgende forholder jeg mig kun til tandlægeverdenen og beskriver love og bekendtgørelser ud fra denne, samt de begrænsninger til bekendtgørelsens intentioner, som Tandlægeoverenskomsten pålægger os. I december 2009 udfærdigede Sundhedsstyrelsen Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. (BEK nr af 11/12/2009). Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar Uddelegering Af 1 fremgår det, at en autoriseret tandlæge kan uddelegere alle former for tandlægearbejde til en medhjælp. Eneste undtagelser er udfærdigelse af erklæringer til offentligt brug, udfærdigelse af recepter, samt visse former for kosmetisk behandling. Hvad der forstås ved tandlægearbejde fremgår af 49 i Autorisationsloven, som værende forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber. Vejledningen beskriver ikke, hvilke kvalifikationer en medhjælp skal have. Tværtimod står der, at en tandlæge kan delegere til både autoriserede sundhedspersoner og andre personer, uanset uddannelse og baggrund. Den tandlæge, der således ønsker at delegere arbejdsopgaver til andet personale, kan dog ikke gøre det i blinde. Der er en række forhold, der skal tilgodeses og opfyldes. Vigtigst er det at holde sig 17 i Autorisationsloven for øje: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp. Det gælder ikke mindst i form af udvælgelse af medhjælp. Som konsekvens af 17 forventes det også, at tandlægen er meget omhyggelig med at instruere sin medhjælp i udførelsen af den givne arbejdsopgave. Af hensyn til begge parter se næste afsnit - bør der foreligge en klar skriftlig opgavebeskrivelse. Tandlægen skal sikre sig, at instruktionen er forstået, samt ved kontrol og inspektion sikre sig, at arbejdet udføres i overensstemmelse med denne. Tandlægen skal i fornødent omfang holde opsyn med sin medhjælps arbejde. Det udførte arbejde sker på tandlægens ansvar, under forudsætning af at arbejdet udføres i nøje overensstemmelse med den modtagne instruktion. Går noget galt påhviler ansvaret tandlægen. Husk i denne forbindelse at en medhjælp der ikke føler sig kapabel til at udføre den delegerede opgave, har ret til at frasige sig denne. Hvis den bemyndigede medhjælp ikke følger den modtagne instruktion, vil medhjælpen selv stå med ansvaret og kunne blive straffet i henhold til Autorisationslovens 73. Dog, det økonomiske ansvar påhviler altid tandlægen (klinikejeren)! En patient, der modtager behandling af tandlægens medhjælp, har krav på at blive informeret om dette, specielt i de situationer, hvor patienten med rette måtte forvente, at arbejdsopgaven blev udført af en faguddannet person. Det er tandlægens ansvar at give den fornødne information. Det bør desuden tydeligt fremgå af klinikkens praksisoplysninger på f.eks. Sundhed.dk, hvilke arbejdsfunktioner, der rutinemæssigt delegeres til andre personalegrupper. Læs den fulde tekst på

4 pwc.dk 7 Brug af medhjælp i tandlægepraksis... Summa summarum Du må som dansk autoriseret tandlæge (klinikejer) uddelegere alle arbejdsopgaver (undtagen undtagelserne) til den medarbejder du finder bedst egnet til opgaven. Det forventes, at du har foretaget valget med omhu og samvittighedsfuldt. Du er ansvarlig for, at medarbejderen har fået undervisning i at udføre opgaven. Du er ligeledes ansvarlig for at give en grundig vejledning (skriftligt), og du skal varetage overordnet opsyn med din medhjælp. Du har, når arbejdsbeskrivelsen bliver fulgt, det fulde ansvar for opgavens udførsel og altid det økonomiske ansvar. Du skal sikre dit ansvar - at medhjælpen skriver en fyldestgørende journal. Husk, at patienten har krav på at blive informeret om, hvem der udfører det givne indgreb. En lille krølle Af BEK nr af 24/10/2007 om kosmetisk behandling fremgår det af 7, at kun medhjælp med særlige kvalifikationer må udføre tandblegning (kun tandlæger og specialuddannede tandplejere), samt operative og ikke-operative plast- og porcelænsbehandlinger (kun tandlæger). MEN, men, men. Der er en mistelten, der skal tages i ed. Denne mistelten er vores overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (Tandlægeoverenskomsten). De politiske intentioner, som ligger i lovgivningen omkring brug af medhjælp, er ikke slået i gennem i overenskomsten, og det på trods af at det af formålsparagraffen fremgår - 1, 7. afsnit at overenskomsten understøtter, at tandlægepraksis løbende udvikler organisering af arbejdet med henblik på mere effektive arbejdsgange blandt andet via arbejdsdeling mellem tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og andet personale. Organiseringen skal sikre, at personalets kompetencer udnyttes bedst muligt På trods af dette meldte RLTN tidligt ud, at det kun er muligt at opnå sygesikringstilskud til en tilskudsberettet behandling, hvis den udføres af en tandlæge eller tandplejer, eller hvis en sådan er tilstede for at kunne supervisere eller færdiggøre behandlingen. Ordlyden På et møde i Landssamarbejdsudvalget (vinteren 2008), hvor RLTN og TF er repræsenterede, aftalte parterne en udmelding, der er vejledende for tandlægers anvendelse af medhjælp. Den er desuden retningsgivende i klagesagssammenhæng. Ordlyden er som følger: Vi giver dig økonomisk overblik uden huller Start med et møde Medhjælp må ikke udføre invasiv behandling (bore, skære, rense tænder subgingivalt m.v.) På øvrige områder det tilladt tandlægen at benytte medhjælp. Medhjælpen kan udføre dele af en ydelse under den autoriseredes kontrol og supervision. Medhjælpen kan ikke selvstændigt afslutte behandlingen. Ovenstående er en kompromisløsning, som ikke er i Tandlægeforenings ånd. Det er dog stadig 3 år efter ikke lykkedes at få ændret på RLTN s holdning i forhold til efterlevelse af intentionerne i Autorisationsloven. Kontakt: PwC, Strandvejen Hellerup, T: Enhver forretning kan forbedres

5 8 9 Evidensbaseret tandpleje Evidensbaseret tandpleje er overskriften for PTO s årsmøde, der afholdes på Hotel Grand Park i Korsør lørdag den 5. november fra kl med efterfølgende frokost for alle, der har tilmeldt sig. Vi synes selv, at vi også i år har været heldige med at få lavet et program med aktuelle emner og kompetente indlægsgivere, der alle tager afsæt i en privat praksis-relateret vinkel. Tilmelding sker ved at udfylde og afsende den blanket, der er vedhæftet denne artikel eller ved at kontakte PTO s sekretariat på tlf , via fax eller mail Programmet ser ud som følger: TILMELDING Jeg deltager i PTO s årsmøde PTO s generalforsamling Frokost 1. Velkomst v/ PTO s formand Peter Kaihøj 2. Tandlægeskolernes holdning til evidens i teori og praksis v/lektor, dr. odont. Lars Bjørndal. 3. Brugbare behandlingsmetoder uden evidens v/ professor, dr. odont. Flemming Isidor. 4. Pause TILMELDING Undertegnede er medlem af PTO og ønsker at deltage i PTO's årsmøde den 5. november 2011 på Hotel Grand Park Korsør. 5. Tandlægens ansvar hvis evidensen mangler eller er tvivlsom a. Klager v/ medlem af Landstandlægenævnet Niels Petersen. b. Forsikring v/ formand for Patientskadeforsikringen Jahn Legarth Navn: Adresse: 6. Tandlægelig etik i minefeltet mellem biologi og jura v/ professor dr. odont. Bente Nyvad. a. Hvad er forklaringen på, at tandlæger kan vurdere behandlingsbehovet forskelligt? b. Kan flere vurderinger være lege artis og evidensbaserede? Post nr.: Telefon: By: 7. Afslutning 8. Frokost. Årsmøde Frokost Der afholdes ordinær generalforsamling i PTO samme dag kl Indkaldelse hertil følger senere. Generalforsamling Send kuponen på telefax på eller i lukket kuvert til PTO, Amailiegade 17, København K. Du kan også tilmelde dig via på Mail skal indeholde samme oplysninger som denne kupon. Tilmelding skal være PTO i hænde senest 25. oktober 2011

6 10 11 Elever styrker tandklinikken TEKST Michael Fahlgren FOTO Lev Dolgachov/Tyler Olson Generelt er der stor tilfredshed med elevernes indsats og betydning for tandklinikkerne. Tandlæger med elever er generelt meget tilfredse med deres elevers indsats, selv om enhver elev naturligvis lige skal finde ud af, hvad der er op og ned når de kommer ud til en ny tandklinik. Faktisk kan en elev tilføre tandklinikken uventede ressourcer, som tilfældet er hos Tandklinikken smil.nu i Nivå Centret lidt nord for København. Hvis man kan lide at arbejde med mennesker For 19-årige Pinar Øzcan, hvis forældre stammer fra Tyrkiet, var det lidt af et tilfælde, at hun fandt vej til Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) - men et tilfælde, hun i dag er meget glad for. Gennem veninder hørte jeg om SKT, og det lød spændende. Jeg kan godt lide skolen og uddannelsen, hvor man kommer meget tæt på mange forskellige mennesker. Hvis man kan lide at have med mennesker at gøre er det en rigtig god uddannelse, fortæller Pinar Øzcan, der, med en onkel, som er tandlæge i Tyrkiet, bliver sin families første klinikassistent. At være elev hos Tandklinikken smil.nu betegner hun som "ret fedt". Det er ikke det samme som at være på skolen. Med blot to måneders undervisning er det begrænset, hvor meget man kan nå at lære på skolen. Selvfølgelig lærer man alle de forskellige behandlinger, men her lærer jeg meget mere "virkeligt", uddyber Pinar Øzcan, der startede som elev hos Tandklinikken smil.nu i oktober 2010, og ser frem til at blive udlært som klinikassistent til marts Som elev er der ikke to dage der er ens, idet Pinar Øzcan stort set er inddraget i alle klinikkens meget forskelligartede, daglige aktiviteter. Hun har blandt andet ansvaret for sterilisation af instrumenterne, ligesom hun assisterer tandlæge Dan V. Besjakov i hans behandlinger, passer receptionen og håndterer indkaldelser og afregning med patienter. Men hun udfører desuden en række opgaver, man ellers ikke kommer til - som fx at reparere knækkede proteser for beboerne på de tre plejehjem, som er tilknyttet tandklinikken. Jeg kan rigtig godt lide mit arbejde som elev her i tandklinikken. Opgaverne er meget afvekslende, og ikke to dage er ens. Hvis man godt kan lide at arbejde med mennesker og tænder vil jeg stærkt anbefale at tage en uddannelse som klinikassistent, forklarer Pinar Øzcan. Elever overrasker positivt Tandlæge Dan V. Besjakov, hvis far var tandlæge på Nørrebro i København, ejer Tandklinikken smil nu, og han har altid været meget glad for at ansætte elever. Faktisk er det allerede blevet til tre elever - alle med en anden etnisk baggrund end dansk. Jeg tror min glæde ved at arbejde med elever skyldes min tidligere ansættelse hos en tandklæge, som også havde elever. Jeg kender alle fordommene om at elever "ikke kan noget", men sandheden er at elever faktisk er rimeligt kompetente; mere end man måske tror, så fordommene har intet på sig. En tandlæge har klare fordele ud af at have elever: først og fremmest en økonomisk fordel, idet elevlønnen udgør halvdelen af en udlært klinikassistents løn. Det kan være en stor fordel for en mindre klinik, der på den måde kan have flere ansatte. Men desuden er det fantastisk givende at møde unge mennesker - også fra andre kulturer, fortæller Dan V. Besjakov, som har fået uventede, og meget positive resultater ud af at ansætte Pinar Øzcan, som tilfældigvis bor meget tæt på klinikken i et område med mange kurdere. Jeg har med Pinar Øzcan fået indblik i en kultur, som jeg ellers ikke ville få. En del af mine patienter er kurdere, der kommer fra lokalområdet. Så dels slipper jeg meget nemt over oversættelser og sprogbarrierer, dels får jeg et helt andet indblik i mange patienters ellers ukendte baggrund med betydning for behandlingen, fastslår Dan V. Besjakov. Aktuelt har Tandklinikken smil.nu endnu en elev: 26-årige Yalda Azizi fra Afghanistan, og tidligere gennemførte en elev fra Thailand sin uddannelse hos Dan V. Besjakov. - Det danske samfund ændrer sig, og det er vigtigt at følge med. Kan jeg samtidig være med til at give et ungt menneske en god uddannelse går mange ting op i en højere enhed, bemærker tandlægen.

7 12 13 Elever styrker tandklinikken... Præmie- og bonusordningen er et godt incitament For tandlæge Dan V. Besjakov var regeringens aktuelle præmie- og bonusordningen, hvorfra tandlæger kan få udbetalt op til kroner for hver elev de ansætter, et godt incitament - men Pinar Øzcan var nu nok blevet ansat alligevel, mener han. Regeringens præmie- og bonusordning gør den økonomiske fordel ved at have elever endnu større, og incitamentet til at ansætte en elev tilsvarende større. Desuden er det forholdsvis usandsynligt at en elev bliver gravid, hvorimod en lidt ældre og udlært klinikassistent naturligt vil ønske at få børn på et tidspunkt. Og det har stor betydning for en mindre klinik, fastslår Dan V. Besjakov. Fra mesterlære til skoleuddannelse Colosseumklinikken Herlev blev etableret i 1949 og har, lige fra den spæde start uden egen telefon, haft elever. De første mange år var man i såkaldt mesterlære, hvor tandlægen og dennes udlærte klinikassistenter oplærte nye klinikassistenter - en opgave, der i dag er overtaget af Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) i samarbejde med de praktiserende tandlæger. Tandlæge Kirsten Læssø fra Colosseumklinikken Herlev vil gerne anbefale tandlæger uden elever at tage en elev ind Prøv det. Nu, hvor der er et stort tilskud (regeringens præmieog bonusordning på kroner, red.) kan man få et par ekstra hænder billigt. Der er ikke noget at være bange for, for hvor galt kan det gå? spørger Kirsten Læssø og tilføjer, at man har muligheden for at uddanne en færdiguddannet klinikassistent til praktikvejleder (tager én dag, red.) med støtte fra SKT, så man ikke står alene med opgaven. I dag er Colosseumklinikken vokset til en anseelig størrelse, hvor 6 tandlæger, 2 tandplejere, 8 klinikassistenter (hvoraf 2 varetager administrative opgaver), 2 elever samt en specialtandlæge i kirurgi betjener de mange klienter. Vi har haft elever altid. Vi har i dag en medarbejder, som er uddannet her - for næsten 40 år siden, og vi tager nye elever ind i takt med behovet, fortæller klinikassistent Dorte Bierberg. Colosseumklinikken har - og har haft - både unge elever og voksenelever, og ser fordele i begge aldersgrupper. Vokseneleverne har en større erfaring, og en mere moden tilgang til tilværelsen og kontakten med andre mennesker end unge elever, bemærker klinikassistent Gitte Biehl, som er udlært på Colosseumklinikken Herlev. Gør ingen forskel På Colosseumklinikken behandles alle ens - uanset om man er elev eller færdigudannet. Alle tager del i alle opgaver, og ferier og fridage fordeles også lige mellem elever og færdiguddannede. Vi er alle ens, men vi har naturligvis forskellige kompetenceområder. Eleverne er lige så meget værd som alle os andre, selv om de ikke har det samme ansvar, uddyber Gitte Biehl. Ny start førte til ny uddannelse Med en baggrund som bl.a. Social- og Sundhedshjælper og -assistent fik Susan Thomsen lyst til at flytte fra fødeøen Bornholm, starte på en frisk med en ny kæreste - og til at tage endnu en uddannelse nu som klinikassistent. Som klinikassistent er hverdagens opgaver meget afvekslende, og man deltager i samtlige opgaver på sin arbejdsplads. Jeg kommer meget vidt omkring fagligt, hvor jeg både deltager i operationer og passer receptionen. Ikke to dage er ens, fortæller klinikassistentelev Susan Thomsen, der, med et halvt år tilbage af sin elevtid, til fulde synes at hendes forventninger er blevet indfriet. Susan Thomsen er ansat som voksenelev, og modtager derfor voksenelevløn (som tandlægeklinikken modtager kommunalt løntilskud til), der er en del højere end almindelig elevløn. Gennem mine forskellige andre uddannelser og jobs har jeg altid arbejdet med mennesker, og det er i høj grad en fordel i mit job som klinikassistent, fastslår Susan Thomsen. Elever bringer fornyelse Når Colosseumklinikken har behov for nye elever, er det naturligvis vigtigt at finde "den rigtige" - med en kemi, som passer sammen med de øvrige medarbejdere. Ofte modtager man uopfordrede ansøgninger, der altid gennemgås meget nøje, og mange gemmes efterfølgende til den dag, hvor behovet er der. Men også SKT's Jobcafé nævnes som en god mulighed for at finde dygtige elever. Elever bringer fornyelse, og giver ofte lejlighed til at overveje hvorvidt de fasttømrede rutiner nu også er optimale. Personligt kan jeg godt lide at arbejde med voksenelever, for der er altså forskel på modenheden mellem en 18-årig og en 26-årig, mener tandlæge Kirsten Læssø, som leder Colosseumklinikken Herlev sammen med sin mand, tandlæge Franklin Læssø. Det var for øvrigt Kirsten Læssøs mor, der i 1949 grundlagde klinikken. Modtager gerne uopfordrede ansøgninger Der er både fordele og ulemper forbundet med at arbejde på henholdsvis en lille og en større arbejdsplads som Colosseumklinikken Herlev. Selv fremhæver Kirsten Læssø de frihedsgrader, som gør det muligt at dække ind over hinanden, hvis en medarbejder eksempelvis får behov for at få fri. På en større arbejdsplads er det muligt at få fri til ting, som det nok ikke ville være så nemt at realisere på en lille arbejdsplads, fortæller Kirsten Læssø, og tilføjer at klinikken ofte finder sine nye elever gennem uopfordrede ansøgninger. Vi modtager meget gerne uopfordrede ansøgninger, hvor ansøgerne skriver om sig selv. Vi har også deltaget på en af SKT's jobcaféer, og jeg synes at det tiltag er rigtig, rigtig godt, slutter Kirsten Læssø, som gerne ser en styrkelse af muligheden for at få en anden elev ud i praktik under ansatte elevers skoleophold.

8 14 2/09 15 Tandlægeoverenskomsten Uegnet til forebyggende parodontalbehandling TEKST Frank Dalsten FOTO Lenet Stan CV Frank Dalsten Selv om det i længden er billigere og bedre for såvel patienterne som samfundsøkonomien, understøtter overenskomsten i beklagelig ringe grad forebyggende parodontalbehandling. Problemet ligger i administrationen af kontrolbestemmelserne. Hvis det gennemsnitlige antal ydelser på den enkelte klinik afviger mere end 40 % i forhold til regionsgennemsnittet, tages klinikken ud til kontrol. Hvis denne kontrol ikke giver anledning til kritik af anvendelsen af overenskomstens ydelser, burde konklusionen være, at klinikken ikke har overtrådt reglerne. Desværre er virkeligheden i dag helt anderledes. Som praktiserende tandlæge skal du være opmærksom på, at du risikerer påtale og bod for at varetage PA-patienternes tarv. Overenskomstens opbygning nødvendiggør relativ mange men billige enkeltydelser, hvis patienterne skal modtage optimal forebyggende tandpleje. Effektiv forebyggende parodontalbehandling kræver nemlig hyppigere tandlægebesøg med en del kontrolydelser, instruktioner og tandrodsrensninger, som i høj grad påvirker antallet af udførte ydelser. Fagligt: Uddannet i 1981 fra Københavns tandlægehøjskole Tandlæge på Flyvestation Værløse Har stadig rådighedskontrakt som overtandlæge i Forsvaret Åbnede egen praksis i 1982 Har undervist på fællesklinikken på Københavns Tandlægeskole Byggede ny klinik i 2003 med 12 ansatte Blev ISO-certificeret i 2008 Fagpolitisk: Sidder i øjeblikket i repræsentantskabet i Københavns Tandlægeforening og i regionsbestyrelsen i Region Hovedstaden. Sidder ligeledes i i Tandlægeforeningens klinikejerudvalg og som bestyrelsesmedlem i PTO's Københavnskreds. Alternativet er undladelse af rettidig omhu, som på et senere tidspunkt kan medføre behov for parodontalkirurgi, broer, implantater eller proteser. Fælles for de sidstnævnte behandlinger er, at de udløser få eller ingen overenskomstydelser, men til gengæld giver en høj indtjening for tandlægen. Valget for den enkelte tandlæge kan derfor stå mellem at yde optimal forebyggende tandpleje - og dermed risikere advarsler, misbilligelse, efterbetaling og bod - eller undlade disse behandlinger og dermed undgå repressalier fra samarbejdsudvalgene og samtidig øge indtjeningen. I stedet for at opnå mest mulig tandsundhed for pengene, resulterer vores overenskomst i det modsatte. Jeg har derfor valgt at tage den principielle kamp op og har anlagt sag mod Landssamarbejdsudvalget (LSU) ved Østre Landsret. Denne almindelige mulighed for retssikkerhed forsøgte LSU imidlertid at forhindre, idet de prøvede at få afvist sagen og i øvrigt har meddelt, at de ikke agter at vente på retssagens endelige udfald, før de tager stilling til en evt. bod. Retten har imidlertid tilladt, at sagen prøves ved domstolene. I vores kliniks tilfælde skriver LSU i deres afgørelse, at vi har fremlagt dokumentation for, at der føres korrekte PA-registreringer på patienterne, og at journalerne ikke giver anledning til kritik af anvendelsen af overenskomsten! Udelukkende det faktum, at vi har udført så mange forebyggende ydelser, at vi overskrider den politisk (ikke fagligt) fastsatte 40 %-grænse, udløser sanktioner. Vi kan nu vælge, om vores ansatte tandplejer skal undlade at udføre de nødvendige forebyggende ydelser, som vi har dokumenteret behovet for i vores journaler, eller henvise vores patienter til en privatpraktiserende tandplejere, som ikke er bundet af kontrolgrænser. Hvis praktiserende tandlæger undlader den fagligt korrekte behandling, vil de for det første overtræde tandlægeløftet om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed og for det andet risikere klagesager for underbehandling og neglekt. Alle tandlæger sættes således i en urimelig og umulig situation. Derfor er det vigtigt for alle tandlæger, som ønsker at udføre sufficient forebyggelse, at denne principielle retssag vindes. Hvis du selv har haft lignende sager med samarbejdsudvalgene og ønsker at bidrage med dine erfaringer, er du velkommen til at sende mig en mail (til Sagen bliver ikke bedre af, at privatpraktiserende tandlæger i modsætning til de offentligt ansatte tandlæger stort set aldrig får lov til at stemme om deres egen overenskomst. Der kan således være stor utilfredshed med overenskomsten, uden at det påvirker de fremtidige forhandlinger. Da den nye overenskomst fra oktober 2010 samtidig forlænger indkaldeintervallerne og indfører højestegrænser pr. patient som helhed eller på enkeltydelser, må alle tandlæger forudse en fremtid, hvor kun de patienter, som selv ønsker at betale for tilstrækkelig forebyggende tandbehandling, kan få dette som frie ydelser. Tidligere intentioner om bedre forebyggende parodontalydelser ser således ud til at gå en meget vanskelig fremtid i møde.

9 16 Kan man sikre klinikkens omsætning ved sygdom? Gør hverdagen lettere Mange klinikejere har en driftstabsforsikring, der dækker, hvis klinikken ligger stille på grund af vandskade, brand, eller anden hændelse, der betyder at patienterne i en periode ikke kan behandles. Men hvad hvis en klinikejer, en ansat tandlæge eller tandplejer ikke kan behandle patienter på grund af sygdom. Ønsker du at høre mere om forsikringen, kan du kontakte Tryghedsordningernes rådgivere på telefon Tandlægernes Tryghedsordningers Sygedriftstabsforsikring, der etableres i Codan Forsikring, er en virksomhedsforsikring, der kan sikre mod driftstab, hvis en tandlæge eller tandplejer, der er omfattet af forsikringen, bliver syg. Her sikrer Sygedriftstabsforsikringen indtjeningen og sikrer, at der er råd til at betale de faste udgifter. Forsikringen neutraliserer klinikkens udgifter og sørger derved for at den økonomiske situation fortsat er stabil. Hvornår dækkes? Forsikringen dækker, når fraværet overstiger 4 uger. Overstiger fraværet 8 uger, dækkes de første 4 ugers fravær også. Der kan ske udbetaling i op til 52 uger efter første sygedag. Hvad kan dækkes? Sygedriftstabsforsikringen dækker klinikkens privatomsætning. Privatomsætningen fremkommer ved at fratrække teknik og materialeudgifter samt omsætning på baggrund af Tandlægeoverenskomsten fra den samlede omsætning. Privatomsætningen kan dækkes med enten 50% eller 100%. Fig. 1: Uden sygedriftstabsforsikring er situationen således: Omsætningstab kr. minus kr. = kr. Sparede teknik og materialeudgifter af manglende omsætning = kr. Ekstraudgift til tandlægeassistenter (45% af kr.) = kr. Indtægt fra Tryghedsordningerne (130% af sygesikringsomsætningen = * 20 * 130)) = kr. 100*100 Dagpenge fra kommunen: = kr. Samlet Driftstab uden sygedriftstabsforsikring = kr. Erstatningen opgøres som forskellen mellem virksomhedens forventede omsætning og den konstaterede omsætning, for de personer, der er omfattet af forsikringen. Er der afholdt omkostninger for at begrænse driftstabet, eventuelt en ekstra indsats fra kollegaer eller vikarhjælp, vil de ekstra omkostninger klinikken derved har haft, blive dækket. Eksempel: Tandlæge Hansen får en psykisk lidelse og er sygemeldt i 1 år. Se Fig. 1 Har tandlæge Hansen tegnet en sygedriftstabsforsikring vil det samlede driftstab på kr. (plus revisoromkostninger op til kr.) blive udbetalt af Codan og han vil være stillet, som om han havde opretholdt en omsætning på kr. Han vil således med sygedriftstabsforsikringen blive holdt skadesløs for det år, hvor han er sygemeldt. Hans samlede omsætning det seneste år er 1,8 mio. kr. Han har 2 assistenter ansat i praksis, der ved en ekstra indsats opretholder ca. 40% af hans omsætning, svarende til kr. Hvilke vilkår for tegning? For at forsikringen kan oprettes, skal de tandlæger og tandplejere, der skal omfattes af sygedriftstabsforsikringen aflevere tilfredsstillende helbredsoplysninger. Alle skal udfylde en helbredserklæring og have udfyldt en helbredsattest af deres praktiserende læge. Pris Udgiften til forsikringen er en fradragsberettiget klinikomkostning og præmien justeres en gang årligt efter forrige års konstaterede omsætning. Prisen på forsikringen er afhængig af om policen omfatter 1 eller flere forsikrede og om der ønskes 50 % dækning eller 100 % dækning. Fig.: 2 Pris (% sats af privatoms.) 1 forsikret 2 eller fl. forsikrede 100 % dækning 1,3 % 1,045 % 50 % dækning 0,65 % 0,523 % Vil du sikre klinikkens omsætning ved sygdom? Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf Vi støtter Tandsundhed uden grænser

10 18 Udvikling der gør en forskel Videreuddannelse i odontologisk praksis for klinikassistenter På tandklinikkerne er der i dag stor fokus på optimering, for at hverdagen kan fungere så rationelt og fleksibelt som muligt. Uddelegering af arbejdsopgaver er en af vejene til større effektivitet - og samtidig en fremragende mulighed for at motivere og fastholde engagerede medarbejdere. Når klinikassistenterne får nye arbejdsopgaver og større ansvar er det vigtigt, at de er klædt på til at møde udfordringerne. Målet med den nye videreuddannelse er, at klinikassistenten bliver godt rustet til at kunne varetage flere selvstændige opgaver inden for administration og patientbehandling - som en del af det odontologiske team. Uddannelsen giver også mulighed for, at klinikassistenterne kan være med til at iværksætte udviklingsprojekter på klinikken. Uddannelse med og til klinikkerne Videreuddannelsen i odontologisk praksis er udviklet i et samarbejde mellem de to SKT-skoler i Århus og København. Efter at skolerne havde beskrevet mål og indhold, deltog en række tandlæger og klinikassistenter fra privat og offentlig praksis samt organisationerne i en workshop om uddannelsen i foråret Det var en spændende og vigtig dialog for at sikre, at uddannelsen matcher forventninger og ønsker fra både arbejdspladserne og klinikassistenterne selv. Uddannelse i moduler Det er muligt at vælge et enkelt eller flere moduler, som har særlig interesse eller relevans for den ansatte og for arbejdspladsen. Hvis klinikassistenten for eksempel har mange administrative opgaver kan man erstatte et af de fire odontologiske fagmoduler med et modul fra merkonomuddannelsen. Moduler fra de øvrige akademiuddannelser kan også være relevante. Tid og økonomi Et modul strækker sig typisk over 3-4 måneder, hvor klinikassistenten er på skole 8-10 dage i løbet af perioden. Ind imellem undervisningsdagene er der selvstudium, og der skal løses opgaver hjemme på klinikken. En opgave kan fx være procedurebeskrivelser, informationsmateriale til patienter, fremstilling af provisorier, en patienttilfredshedsundersøgelse eller nonoperativ cariesbehandling. Opgaverne tager altid udgangspunkt i egen klinik for at sikre størst mulig relevans og værdi for arbejdspladsen. Prøven efter hvert modul tager udgangspunkt i de opgaver, som den studerende har løst undervejs. Deltagerbetalingen er begrænset til ca pr. modul, fordi uddannelsen udbydes under åben uddannelse. Mere om modulerne Kommunikation i tandplejen. Klinikassistenter har en meget central funktion på en tandklinik, og øgede kompetencer i forhold til kommunikation vil være nyttig i forhold til både patienter, kolleger og samarbejdspartnere. Modulet har derfor fokus på kommunikation i meget bred forstand og giver en god baggrund for en hensigtsmæssig og konstruktiv TEKST Helle Hornhaver, Koordinator for efter- og videreuddannelse, SKT, AU og Bo Danielsen, Skolechef, SKT, KU. FOTO Folkmann Fagmoduler Service- og kvalitetsudvikling på tandklinikker* Kommunikation i tandplejen* Administration og drift af tandklinikker* Protetik* Oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling Ortodonti * Læs mere om disse moduler nedenfor. Hvis man gennemfører fire fagmoduler samt et specialeforløb og afgangsprojekt har ret til at betegne sig "Videreuddannet i Odontologisk Praksis" (på engelsk hedder det "Profession Degree in Dental Practice". Det giver adgang til diplomuddannelserne. På den måde kan klinikassistenter nu videreuddanne sig på et højere niveau i uddannelsessystemet.

11 20 21 Udvikling, der gør en forskel... kommunikation i hverdagen på klinikken, uanset om klinikassistenten arbejder med patientbehandling eller administrative opgaver. Der arbejdes med mundtlig kommunikation i forhold til patienter, kolleger og samarbejdspartnere og skriftlig kommunikation i form af fx markedsføring og patientinformation. Der er fokus på positiv psykologi, pædagogik og læring, menneskesyn og rummelighed, kulturforståelse og etik, sundhedsfremmebegrebet samt forebyggelse og håndtering af konflikter. Protetik. Klinikassistenten kan med fordel overtage flere af arbejdsfaserne inden for protetik. Dette modul giver en solid teoretisk baggrund i de forskellige faser i protetiske behandlinger samt praktiske færdigheder inden for både fast og aftagelig protetik, fx fremstilling af provisorier, aftrykstagning, farveprøver og reparationer af proteser. Modulet omfatter også vejledning af patienterne og formidling af behandlingsforløb. Service- og kvalitetsudvikling på tandklinikker. Kravene til kontrolprocedurer og dokumentation på klinikkerne er øget. Dette modul giver redskaber til at arbejde med udvikling og styring af service og kvalitet på klinikken. Service- og kvalitetsbegreber, udarbejdelse af procedurebeskrivelser og instrukser, krav til kontrolprocedurer og dokumentation, lovgivning, fx registrering af utilsigtede hændelser. Modulet giver en bred indsigt i projektstyring, organisationsforståelse og erkendelse af kundens behov. Administration og drift af tandklinikker. Administrative opgaver på tandklinikker er omfattende, både i tid og kompleksitet. Love og regler, personaleadministration, arbejdstilrettelæggelse og koordineringsopgaver kræver viden og overblik. Det giver klinikken mulighed for at tilrettelægge arbejdet så tandlægen frigøres fra en væsentlig del af de administrative opgaver og får løst driftsopgaverne med billigst og mest effektivt. Modulet giver indsigt i lovgivning og overenskomster, patientrettigheder og klagemuligheder, IT, håndtering af patientdata og journaler, markedsføring af sundhedsydelser, arbejdspladsvurdering (APV), drift af kvalitetsstyring og udfærdigelse af instrukser, personaleadministration, systemer til planlægning og opfølgning af kompetenceudvikling, konfliktforebyggelse og håndtering samt systemer til at opsamle og præsentere ydelsesstatistik og andet talmateriale. Erfaringer I dette efterår er det fjerde hold kommunalt ansatte klinikassistenter i gang med modulet Oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling, og her i efteråret starter hold i både København og Århus på modulet: Kommunikation i tandplejen. På begge skoler har vi oplevet, at motivationen på holdene været helt i top. Det er et intenst forløb med mange udfordringer, både i forhold til pensum og løsning af opgaver. Deltagerne har samstemmende givet udtryk for, at uddannelsen har været en utrolig faglig og personlig udvikling. Som undervisere har vi oplevet, at klinikassistenterne evne til at reflektere over behandlingsforløb og procedurer bliver markant øget. Især de kommunikative redskaber har betydet en meget stor forskel, ikke kun for den enkelte, men også for succesen i patientbehandlingerne. Også klinikkerne har allerede oplevet en ekstra gevinst: Ud over at deltagerne har opnået de ønskede faglige og personlige kompetencer, har det også været en meget positiv og inspirerende udviklingsproces for deres arbejdspladser. At effekten rækker ud over den enkelte er der en god grund til. Klinikkerne inddrages aktivt, fordi deltagerne ud over undervisningen på skolen løser opgaver med udgangspunkt i deres egen arbejdsplads. Og en anden god grund: Klinikassistenternes glæde og entusiasme ved at lære nyt og udvikle sig har vist sig at være meget smittende! Vi er derfor slet ikke i tvivl om, at videreuddannelsen medfører en udvikling, der virkelig gør en forskel i hverdagen. Klinikken skal forvente at få medarbejdere, som aktivt vil bidrage til at skabe forbedringer og mere effektive måder at løse opgaverne på i samarbejde med kollegaerne. Det giver faglig stolthed og større arbejdsglæde - til glæde for alle på klinikken. Læs mere: Planlagte moduler: Forår 2012 Oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling Ortodonti Efterår 2012 Service- og kvalitetsudvikling på tandklinikker Oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling Forår 2012 Protetik Ortodonti Efterår 2012 Service- og kvalitetsudvikling på tandklinikker Oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling

12 TEKST Karsten P. Larsen Sekretariatschef, advokat, PTO. En ny webside, skal gøre det nemmere for en tandlæges patienter at skaffe sig et overblik over, hvorledes man klager over enten behandlingen eller regningen hos sin tandlæge. er udviklet og redigeret af Tandlægeforeningen i samarbejde med Danske Regioner og man kan bl.a. læse om: - hvor man kan henvende sig, hvis man vil klage over tandlægen eller søge erstatning på grund af en skade - finde et skema, som patienten kan bruge, hvis man vil klage - hvad der sker med klagen efter man har indsendt den - hvordan klagesystemet er bygget op og - hvad man som patient kan gøre, hvis man er utilfreds med afgørelsen i en klagesag. Siden kom til verden efter omtale i bl.a. DR s Kontant i april, hvor dels nogle ulykkelige behandlingsscenarier blev afdækket, dels inhabilitet i klagesagssammenhæng. Tandlægeforeningen lovede dengang, at sætte ind på området, således at der blev skabt større klarhed over klagesystemet. Klager over tandlæger har alle dage haft mediernes fokus. Som indenfor andre erhverv er der nogle tilfælde, der er mere alvorlige end andre, men der findes ingen samlet oversigt over antallet af klager eller, hvorledes de fordeler sig på kategorier. I forbindelse med DR s omtale i foråret blev det oplyst, at programmets journalister havde søgt aktindsigt i antallet af klager, vistnok for 2009, og fik oplyst, at det drejer sig om ca. 400 pr. år. Til sammenligning har privat praksis omkring 8 mio. patientkontakter hvert år. Hvis man regner disse tal sammen, står det slet ikke mål med den opmærksomhed klager over tandlæger ofres. Antallet af klager udgør således 0,005%. Antallet af klager, hvor der gives helt eller delvis medhold er endnu lavere. Skønsmæssig 1/3 lavere end antallet af klager. Selvom tallene er uendelig små og antallet af klager i privat praksis dermed er uendelig lavt, så skal man selvsagt arbejde på, at det nedbringes yderligere. Bare en klage er i princippet en for mange. Om dk gør en forskel i så henseende, må fremtiden vise. Men fagligheden i privat tandlægepraksis fejler generelt ikke noget. Og de nyeste forbrugerundersøgelser bekræfter, som ældre undersøgelser før dem, at patienterne har stor tillid til deres danske tandlæge. Årsagerne til at nogle søger udenlands skal findes andre steder. Primært prisen og ønsket om besparelser. Og prisen har danske tandlæger svært ved for alvor at konkurrere på, når vi lever i et velfærdssamfund, hvor velfærden finansieres over skatterne, der derfor bliver høje. Og for at betale dem, må lønningerne følge med. Og andre omkostninger med dem. Hvor en medarbejder hos en tandlæge i Danmark får kr. om måneden i løn, får samme medarbejderkategori i Letland og Polen kr. Det siger sig selv, at man i Danmark og de fleste andre europæiske lande ikke kan konkurrere på det punkt. Men vi kan på alle de andre.

13 24 1/09 25 Salg af tandlægepraksis TEKST Allan Kamp Jensen, statsaut. revisor og partner i PwC, Hvad er situationen lige nu for salg af klinik og hvordan kan sælger planlægge et salg Situationen her og nu og i den nærmeste fremtid Ofte høres, at salget af klinikker går langsomt, at den længere omsætningstid har faldende priser til følge, at finanskrisen har sat sine spor, at der er få købere som efterspørger klinikker samt at pengeinstitutterne har lukket kassen og dermed har begrænset finansieringsmulighederne for køberne. Er ovenstående så rigtigt? Både og, i hvert fald er tiden kommet, hvor nogle af de store årgange af tandlæger forlader arbejdsmarkedet og hvor disse årgange bliver erstattet med mindre årgange af tandlæger. I disse år forlader ca. 200 tandlæger om året branchen, mens den årlige tilgang af nyuddannede nærmere sig 100 tandlæger. Dette påvirker naturligvis balancen mellem udbud og efterspørgsel og derigennem den endelige prisfastsættelse samt hvilke kliniktyper, som er attraktive for de potentielle købere, idet der i øjeblikket faktisk er en del købere i markedet. Finanskrise og pengeinstitutter At en af årsagerne til det begrænsede salg af klinikker i forhold til de udbudte klinikker skulle være finanskrisen herunder at pengeinstitutterne skulle sige nej til finansiering af klinikkøb mener jeg nu er at skyde skylden på andre end tandlægerne selv. Det har rigtig nok siden finanskrisen været sværere at opnå tilsagn om finansiering fra pengeinstitutternes side men det er f.eks. lykkedes for mig at opnå tilsagn fra pengeinstitutter i alle købssituationer, som jeg har deltaget i siden finanskrisens start. I nogle tilfælde har det betydet en noget længevarende dialog mellem pengeinstitut, køber, sælger og deres rådgivere med henblik på at finde en løsning, som alle kan acceptere, men hvis der er vilje kan der som ofte også findes en løsning, som tilfredsstiller alle parter. I mange af købssituationerne er mere end et pengeinstitut forespurgt med meget forskellige tilbud til følge, hvor det samme pengeinstitut bestemt ikke har afgivet det bedste tilbud i alle sager. Dette beviser også, at hvert enkelt køb og salg er en individuel vurdering af projekt og den eller de personer, som fremadrettet skal drive den pågældende klinik. Så det er efter min vurdering ikke rimeligt at lægge den overvejende del af skylden for det manglende salg af klinikker på finanskrisen og pengeinstitutterne, bl.a. fordi tandlægebranchen stadig er en sund branche med stabil indtjening. Her kan blandt henvises til PwC s Nøgletal 2009, der er offentliggjort i PTO-Bladet december Tandlægerne De manglende købere på markedet skyldes efter min vurdering ikke pengeinstitutterne men en kombination af færre uddannede tandlæger samt det faktum, at der sim-pelthen ikke er et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at blive klinikejer i forhold til at være ansat tandlæge. I modsætning til andre brancher, hvor forskellen mellem at være ansat og indehaver som minimum kan betyde det dobbelte i indtjening er forskellen som oftest begrænset for tandlæger. Faktisk ses klinikker, hvor indehaveren, såfremt der af vedkommendes omsætning blev beregnet provision som ansat tandlæge, at den fiktive beregnede provision overstiger det overskud, som vedkommende har på den pågældende klinik. Dette fremmer på ingen måde de potentielle køberes trang til at blive indehaver af en klinik. Læg hertil, at et job med 25 til 30 stoletimer som ansat skal byttes ud med minimum samme antal stoletimer kombineret med administrative opgaver og ansvar for klinikken, herunder personalemæssige forhold, markedsmæssige forhold samt administrative opgaver etc. Det er naturligvis svært at ændre det nuværende provisionssystem eller niveau som der anvendes på de fleste klinikker til aflønning af ansatte tandlæger fra den ene dag til den anden, men det må efter min opfattelse vurderes, om ikke de høje provisionssatser samt ansættelse af tandplejere i stor stil har betydet større omsætning og indtjening primært for den ansatte tandlæge pr. stoletime mens indehaveren selv har måttet finansiere ansættelse af tandplejer og evt. yderligere behandlerassistance. Herved har indehaveren mange gange selv finansieret den ændrede struktur, hvor den sikre vinder er den ansatte tandlæge. Den nuværende markedssituation vil efter min vurdering ikke kunne ændres på kort sigt, idet Der fortsat vil være større udbud end efterspørgsel, Det økonomiske incitament til at overtage mange klinikker ikke er tilstede Der ses dog i øjeblikket tendenser til, at der forefindes køberemner til mindre klinikker og klinikker, der er placeret på lokaliteter, som tandlæger generelt ikke prioriterer højest. Disse potentielle køberemner ser det som en mulighed for fod under eget bord til en rimelig pris.

14 26 27 Salg af tandlægepraksis... I den nyligt fremkomne analyse af den primære sundhedssektor udarbejdet af konsu-lentfirmaet McKinsey for regeringen lægges der op til en liberalisering af adgangen til ejerskab, idet den nuværende begrænsning i adgangen til ejerskab for andre end tandlæger efter rapportens opfattelse hæmmer tilgang af ledelseskraft og finansiering fra andre sektorer og fra udlandet. At dette faktuelt ikke er helt korrekt, vil jeg ikke komme ind på her, men det er klart, at hvis der kommer en liberalisering på tandlægeområdet vil dette kunne have en markant betydning ikke kun for de fremtidige tandlæger men også for de nuværende tandlæger og specielt de tandlæger, som i dag er ejer af klinikker. Hvordan kan sælger planlægge sit salg? Som klinikejer må man før eller siden tage stilling til en afhændelse af sin klinik eller sin klinikandel, sædvanligvis i forbindelse med et ønske om at trække sig tilbage ved en passende pensionsalder. Et salg bør planlægges i god tid og omfatte følgende: Forberedelse af generationsskifte, Salg af klinik eller klinikandel, Planlægning af pensionisttilværelse. Forberedelse af generationsskifte Når de første tanker begynder at indtræde omkring forberedelse af et generationsskifte er en af de første tanker som oftest, om der er én eller flere som jeg synes er oplagte kandidater til køb af min klinik eller min klinikandel. Er den oplagte kandidat en kollega eller en ansat tandlæge i et klinikfællesskab vil det sædvanligvis være umuligt at sælge uden at skulle involvere de øvrige deltagere i klinikfællesskabet. Som oftest kræver dette en nøje gennemgang af de indgåede aftaler om klinikfællesskabet med henblik på at kende sin stilling i forhold til sine kollegaer. Det bør her afklares, om der måtte være en forkøbsret for de nuværende kollegaer og om disse vil gøre brug af deres forkøbsret, således at det ikke risikeres, at sælger sætter sin klinikandel til salg og købeemner anvender ressourcer herunder på rådgivere til vurdering af klinikkøb uden at vide, om de reelt har en mulighed for at købe klinikandelen. Er der interesse blandt kollegaerne kan man i god tid tilrettelægge generationsskiftet, herunder hvordan overtagelsen skal foregå og til hvilken pris, hvis dette ikke allerede er fastlagt via de allerede indgåede aftaler. Er der ingen kandidater fra klinikfællesskabet skal der findes en køber udefra, og her er det vigtigt, at man på forhånd kender de krav, der stilles til en ny deltager i klinikfællesskabet. Det bør derfor aftales, hvilke krav, en ny tandlæge skal opfylde for at kunne indtræde i klinikfællesskabet. Generationsskifte med en ansat tandlæge på klinikken er hyppigt anvendt og sædvanligvis en god løsning for både sælger og køber, idet sælger kender køber og køber har mulighed for at have et godt kendskab til klinikken og dens patienter mv. Et væsentligt spørgsmål er her, om man har fundet den rigtige person samt hvornår der skal åbnes op for en drøftelse af generationsskifte? Det ses, at en indehaver, måske i god tid før sit generationsskifte har fundet sin afløser og gerne vil konfirmere dette overfor den rigtige person ved at give en skriftlig forkøbsret. Dette skal gøres med forsigtighed, idet det forekommer, at parterne ikke kan blive enig om vilkår mv. og i den situation kan en forkøbsret gøre forhandlingerne til anden side vanskelige. Et andet spørgsmål er om generationsskiftet skal ske på engang eller om der skal fo-retages et glidende generationsskifte ved delsalg. Alternativt kan klinikken eller klinikandelen sælges, hvorefter sælger ansættes for en aftalt periode. En sådan løsning kan være med til at fastholde patientunderlaget og være en støtte for køber i den første tid som indehaver. Men det må erkendes, at i mange tilfælde kan det konstateres, at sælger ikke synes om at blive ansat, idet der helt naturligt er forhold på klinikken som vil ændre sig med en ny indehaver som beslutningstager. Desuden skal sælger også kunne acceptere nedstigningen fra chef til ansat ligesom det øvrige personale skal respektere dette. Skal et generationsskifte gennemføres til familie kan der være nogle særlige løsningsmodeller som bør overvejes med henblik på optimering af de skattemæssige forhold. Forberedelse af salg af klinik eller klinikandel For at opnå størst sandsynlighed for et salg samt et salg med det bedste resultat bør det vurderes om klinikken er trimmet økonomisk mv. til et salg. Mange faktorer spiller ind ved et salg og prisfastsættelsen er et af de væsentligste forhold. Er klinikken økonomisk velkørende, og kan den fremvise en solid indtjening vil prisen også afspejle dette alt andet lige Når klinikken skal sælges, er det et godt salgsargument, at der er tale om en realiseret omsætning og indtjening modsat argumentet om, at der ligger en potentiel merom-sætning og indtjening for en mere aktiv tandlæge, som sædvanligvis indregnes i prisfastsættelsen af klinikmæglerne. Men den realiserede omsætning og indtjening skal ikke kun være lige før lukketid, idet dette skaber risiko for, at der efter et køb ikke vil være mulighed for den sædvanlige omsætning. Derfor bør den realiserede omsætning og indtjening i de sidste år før et salg udvikle sig naturligt og kontinuerligt, hvis ikke der kan gives gode og dokumenterbare forklaringer på større afvigelser. Klinikkens nøgletal bør analyseres og sælger må kende samt kunne forstå analysen af klinikkens nøgletal med henblik på at dårlige nøgletal kan forbedres i god tid inden et salg. De fysiske rammer på klinikken og den tekniske standard bør desuden være vel vedli-geholdt og trimmet til et salg. Dette er ikke ensbetydende med at klinikkens udstyr og inventar skal være af nyeste dato men det skal være af en sådan beskaffenhed, at det er funktionsdygtigt og kan forventes at kunne anvendes i en periode, som afspejler prisfastsættelsen af det pågældende udstyr. Planlægning af pensionisttilværelse Planlægning af pensionisttilværelsen eller den tredje alder skal ikke undervurderes. Det bør i god tid tilrettelægges, hvad livet som pensionist skal gå med, særlig hvis tilværelsen som tandlæge har været livet og der ikke har været tid eller ressourcer mv. til at være aktiv indenfor andre interesser. Foruden den mere tidsmæssige fokusering skal der også skabes overblik over de øko-nomiske konsekvenser. Her er det vigtigt, at der dannes overblik over forventet provenu efter skat ved salg, overblik over pensionsordninger, og hvilke udbetalinger der kan forventes. Det er vigtigt at forsøge at få klarlagt, hvilken disponibel indkomst der kan forventes som pensionist og om den disponible indkomst står mål med de ønsker og behov, som ønskes indfriet. I den forbindelse kan det anbefales at få udarbejdet en formueplan og et seniorbudget, som tager udgangspunkt i de økonomiske forhold der er relevante og konkrete for den enkelte tandlæge. Overvejes udarbejdelse af en formueplan kan henvendelse rettes til artiklens forfatter. Afslutning Salget af ens klinik skal forberedes og gerne i så god tid, at chancerne for et godt re-sultat forbedres. Der er forhåbentlig her givet inspiration til at gå i gang med de nødvendige forberedelser. Yderligere inspiration til salg af klinik kan hentes i Køb og salg af tandlægeklinik-ker, der udgives af PTO i samarbejde med PwC. Hvis der tillige ønskes standardoplæg til de relevante aftaler der skal anvendes ved et salg kan der henvises til bogen Tandlægens aftaler ved køb af praksis, der udgives af PwC.

15 28 29 Præmaligne læsioner Leukoplaki og erytroplaki TEKST Specialtandlæge Henning Lehmann Bastian Redaktør af dk/prof En præmalign læsion er et morfologisk forandret væv, hvori der hyppigere opstår cancer end i det tilsvarende normale væv. I dag vil man ifølge WHO seneste udmelding sige at en leukoplaki er en potentiel malign lidelse. En leukoplaki defineres som en hvid læsion i mundslimhinden som ikke kan karakteriseres (klinisk og histopatologisk) som nogen anden lidelse. Leukoplaki er altså en klinisk diagnose og en udelukkelsesdiagnose. Prævalensen i den voksne skandinaviske befolkning er 2-4 %, hos mænd ca. 3-6% og hos kvinder ca. 1%. Man inddeler leukoplakier i Homogene og Nonhomogene. En homogen leukoplaki er en hvid læsion med et ensartet udseende og en glat, eller korrugeret overflade,fig.1,2. En Non-homogen leukoplaki er en hvid og rød (erytroleukoplaki), nodulær (nodulær leukoplaki) eller papillomatøs (verrucøs leukoplaki) læsion, Fig.3,4,5. Da leukoplaki er en udelukkelsesdiagnose stilles der en foreløbig diagnose når læsionen ved den kliniske undersøgelse ikke klart kan diagnosticeres som nogen anden sygdom. En efterfølgende histologisk undersøgelse vil i nogle tilfælde medføre en ændring af diagnosen til f.eks. Lichen planus,fig.6, lupus erytematosus, Fig.7,eller candidose, Fig.8, og white sponge nævus, Fig.9. Andre differentialdiagnoser kan være morsicatio, Fig.10, kontaktlæsion, Fig.11, friktionskeratose, Fig.12, oral cancer,fig.13, leukødema, Fig.14, eller håret leukoplaki, Fig.15. Den endelige diagnose kan stilles efter elimination af evt. udløsende, lokale årsager som friktion, morsicatio,kontaktlæsion eller rygning. Ved persisterende læsion og udelukkelse af andre sygdomme stilles den endelige diagnose ved den histopatologiske undersøgelse. Det er værd at bemærke at hvide læsioner for hvilke man kan identificere en lokal årsag bør klassificeres ud fra den konstaterede årsag og udelukkes fra leukoplakibegrebet. Hvis f.eks. patienten er ryger klassificeres læsionen ikke som en leukoplaki hvis den forsvinder inden for få uger efter rygeophør.forandringer der udviser pimpstens-eller fingeraftrykslignende overflade vil som regel forsvinde ved tobaksseponering,fig.16. Det er således ikke alle leukoplakier der forsvinder ved rygeophør selv om de er tobaksinducerede. Det er udtryk for at forandringen er irreversibel, således at rygning ikke kun har induceret en hyperkeratose, men ligeledes genetiske forstyrrelser og læsionen må så betegnes som en leukoplaki. Vær opmærksom på at leukokeratosis nicotina palati forsvinder ved tobaksseponering og aldrig udvikler sig til cancer,fig.17. Man skal også være opmærksom på at der kan gå flere uger til måneder før hvide læsioner udviser regression efter elimination af den formodede ætiologiske faktor. En candidainficeret non-homogen leukoplaki kan ændre sig til en homogen efter behandling af candidainfektionen. Biopsi er påkrævet, såfremt der ikke erkendes tegn på regression efter 2-4 ugers forsøg på elimination. En tandlæge må ifølge lovgivningen selv tage biopsi af lidelser og læsioner som ikke klinisk er mistænkt for at være maligne. Ved klinisk mistanke om malignitet skal patienten henvises til en kæbekirurgisk afdeling på et universitetshospital, hvor man også uden ophør vil kunne fortsætte den nødvendige behandling. Tegn der kan give klinisk mistanke om malignitet er smerte, induration, ulceration, røde områder, nodulær overflade eller verrucøs omdannelse. I langt de fleste tilfælde skal der tages en biopsi for at stille diagnosen

16 30 Præmaligne læsioner Leukoplaki og erytroplaki... De histopatologiske fund kan bestå i varierende typer og grader af hyperkeratose,fig.18, ændringer i epitelets tykkelse og varierende grader af betændelse i bindevævet. De non-homogene leukoplakier er ofte candidainficerede. Epiteldysplasi kan være tilstede i varierende grad let,moderat,fig.19, svær, Fig.20. En histopatologisk beskrivelse bør altid indeholde en oplysning om tilstedeværelse/ fravær af epiteldysplasi og i bekræftende fald en graduering. Det maligne potentiale i en leukoplaki anføres til 5% over 5 år, men skal for den konkrete patient relateres til ætiologi,klinik (homogen/non-homogen),lokalisation (tungens siderand/mundbunden) samt histopatologi (epiteldysplasi).det maligne potentiale er således langt større ved en non-homogen leukoplaki uden årsag på tungens siderand eller i mundbunden og med svær epiteldysplasi. I tilfælde af at patienten er tobaksnyder må tandlægen opfordre og understøtte rygeophør ligesom tandlægen bør spørge ind til eventuelt massivt spiritusmisbrug. Efter biopsisvaret foreligger må man vurdere om leukoplakien skal fjernes (kniv/co2-laser) eller blot observeres. Leukoplakier skal observeres med måneders eller et års mellemrum afhængigt af det kliniske og histologiske billede samt lokalisationen, som beskrevet ovenfor. Erytroplaki er ligesom leukoplaki en udelukkelsesdiagnose og defineres som en intens rød læsion i mundslimhinden som ikke klinisk og histopatologisk kan karakteriseres som nogen anden sygdom,fig.21,22. Prævalensen er under 1% og den er langt sjældnere end leukoplaki. Klinisk ses en intens rød,glat eller fløjlsagtig overflade som overvejende er skarpt afgrænset og et eller flere steder kan være forsænket i forhold til den omgivende simhinde. Der er således tale om en homogen rød forandring i modsætning til de non-homogene leukoplakier (erytroleukoplakier,fig.23 og nodulære leukoplakier). Der stilles også her en foreløbig diagnose og tages en biopsi som i næsten alle tilfælde vil vise epiteldysplasi,carcinoma in situ eller carcinom og evt. let hyperkeratose, herudover varierende grader af epitelatrofi og inflammation i bindevævet. Røde læsioner af denne type som ikke responderer på elimination af fysiske/kemiske traumer eller anden terapi (antimykotisk behandling) indenfor 14 dage bør altid henvises til biopsi. Nemt med Nordenta Nordenta har én ambition: Vi vil gerne gøre arbejdsgangene lettere på danske tandklinikker. Derfor målretter vi vores produkter, ydelser og services, så alle på klinikken kan være fokuserede på patienterne og på den daglige drift. Det kan være ved at lave løsninger, der optimerer klinikkens indretning og derved åbner mulighed for et bedre patientflow. Eller det kan være gennem en hurtig og effektiv levering af forbrugsvarer, hvor du får de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt til den rigtige pris. Og det kan være ved at levere punktlig service af dit udstyr på aftalt tid til den aftalte pris. Og så kan det være ved at levere et elektronisk journalsystem, som ensretter og letter en lang række processer herunder specielt den tidkrævende journalisering. Det tilbyder vi PTOs medlemmer Bonus på forbrugsvarer Prismatch på forbrugsvarer Rabat på kurser Rådgivning ved klinikindretning Ekstra gode priser ved køb af udstyr Rabat på udstyrsservice Rabat på aldente Attraktiv finansiering gennem leasing Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning Tlf Naverland 11, 2600 Glostrup Tlf

17 Afsender: Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 K-1256 København K Returneres ved vedvarende adresseændring PTO s Partnerprojekt er baseret på en række attraktive aftaler med en eksklusiv vifte af virksomheder indenfor det dentale forbrugsmarked, med hvem der er indgået aftale om levering af varer og tjenesteydelser til privat tandlægepraksis. Aftalerne indebærer betydelige kontante fordele i form af rabatter, bonus og VIPbehandling, der for PTO s medlemmer sammenlagt kan løbe op i fordele til en værdi af over 100 mio. kr. PTO s Partnerprojekt er en af, om ikke det, bedste på markedet, og eneste forudsætning for at drage fordel af alle dets fordele er et medlemsskab af PTO med de yderligere fordele, det giver. PTO anbefaler privat praksis at bruge vore partnere mest muligt. Jo mere jo bedre synergi kan vi alle opnå med mulighed for fremover at opnå endnu bedre og flere fordele for dig og din klinik. Amaliegade København K Tlf Fax

Vejen til nye opgaver Vækst Udvikling. Videregående voksenuddannelse for tandklinikassistenter

Vejen til nye opgaver Vækst Udvikling. Videregående voksenuddannelse for tandklinikassistenter Vejen til nye opgaver Vækst Udvikling 2 Bliv rustet til fremtidens tandpleje Tandklinikassistenter spiller en aktiv og vigtig rolle i tandplejeteamet og får flere og flere selvstændige arbejdsopgaver inden

Læs mere

Torben Andersen Tandlægekonsulent, Rødekro. Hvad må klinikassistenterne lave?

Torben Andersen Tandlægekonsulent, Rødekro. Hvad må klinikassistenterne lave? Hvad må klinikassistenterne lave? Autorisationsloven fornyet 1. januar 2007 (gælder nu ALLE) Hvorfor en ny autorisationslov? Tidligere love påp tandplejeområdet: det: Lov om tandlæger Lov om tandplejere

Læs mere

Vejledende retningslinjer om kontrolstatistik (Godkendt af Landssamarbejdsudvalget den 24. november 2015 )

Vejledende retningslinjer om kontrolstatistik (Godkendt af Landssamarbejdsudvalget den 24. november 2015 ) REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN TANDLÆGEFORENINGEN Vejledende retningslinjer om kontrolstatistik (Godkendt af Landssamarbejdsudvalget den 24. november 2015 ) Formål med kontrolbestemmelserne Kontrolbestemmelserne

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

N R. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling

N R. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling N R. 2 8 Hvis noget går galt klager over tandbehandling Hvis noget går galt klager over tandbehandling De privatpraktiserende tandlæger har cirka otte millioner patientkontakter årligt. Langt de fleste

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

Referat fra 4. ordinære bestyrelsesmøde 2014/2015.

Referat fra 4. ordinære bestyrelsesmøde 2014/2015. Referat fra 4. ordinære bestyrelsesmøde 2014/2015. År 2015 den 27. maj blev der på i Tandlægernes Hus, Amaliegade 17, 1256, København afholdt det 4. ordinære bestyrelsesmøde 2014/2015 i Praktiserende Tandlægers

Læs mere

Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet.

Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet. Kære praktikvært Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet. Hvert år sender vi ca.70 tandplejerstuderende i

Læs mere

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger.

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftalen omhandler de områder af Norddjurs Kommune, der tidligere udgjorde Rougsø og den østlige del

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune.

Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Denne aftale indgås alene med tandlæger, der opfylder nærhedsprincippet, som besluttet af sammenlægningsudvalget

Læs mere

Vejledninger / Instrukser

Vejledninger / Instrukser Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet.

Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet. Kære praktikvært Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet. Hvert år sender vi 70 tandplejerstuderende i praktik

Læs mere

Klageformular. Region Hovedstaden Center for Sundhed Sundhedsjura 3400 Hillerød Kongens Vænge 2 Att: Visitationsudvalget

Klageformular. Region Hovedstaden Center for Sundhed Sundhedsjura 3400 Hillerød Kongens Vænge 2 Att: Visitationsudvalget Region Hovedstaden Center for Sundhed Sundhedsjura 3400 Hillerød Kongens Vænge 2 Att: Visitationsudvalget Tlf.: 3866 5000 E-Mail:regionh@regionh.dk Klageformular Klager over privatpraktiserende tandlæger

Læs mere

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007)

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. 1 Formål DTF s etiske regler og

Læs mere

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis Ledelsens værktøjskasse Fra jura til praksis Hvad er værktøjskassen? Værktøjskassen er et redskab til, hvordan der kan arbejdes med delegation i praksis. Værktøjskassen består bl.a. af en række reflekterende

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Klinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje

Klinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje Stillings- og personprofil Klinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje Region Syddanmark Juni 2016 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer

Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer 5.2 Efteruddannelse Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer To tredjedele af respondenterne (66 %) har deltaget i en aktivitet arrangeret af Tandlægeforeningens Efteruddannelse inden

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

N r. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling

N r. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling N r. 2 8 Hvis noget går galt klager over tandbehandling Hvis noget går galt klager over tandbehandling De privatpraktiserende tandlæger har cirka otte millioner patientkontakter årligt. Langt de fleste

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Agenda Sundhedsfaglig virksomhed Hvad er en sundhedsindsats? Delegering af indsatser efter Sundhedsloven Krav til

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL

Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Sundhedsfaglig virksomhed Opgaver der er forbeholdt læger, kan med få undtagelser delegeres til andre personer.

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger Titel: Ejer: APV 2013 - Det frie Gymnasium Morten Ladefoged Nichum (MNI) Udløbsdato: 22/10-2013

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Vi skaber overskud... - fagligt, økonomisk og personligt

Vi skaber overskud... - fagligt, økonomisk og personligt Vi skaber overskud... - fagligt, økonomisk og personligt Når ildsjæle mødes... Idéen til TANDLÆGENET blev som alle andre rigtigt gode idéer skabt, fordi to visionære mennesker pludselig fandt ud af, at

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Spørgeskema til medarbejdere 2010 Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune Torsdag den 11. december 2008 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Odense Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky.

Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky. Kursus 1 Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky. Vi har alle hørt om, hvor pæne restaureringer vi kan lave med helkeramik. Vi har også alle hørt om, hvor besværligt det er med præparation, aftrykstagning,

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Vejledning om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger

Vejledning om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger Vejledning om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger Vejledningen knytter sig til lov nr. 219 af 14. april 1999 om virksomhedsansvarlige læger med de senere ændringer, der er foretaget ved lov nr. 362

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

FUTKA DET FAGLIGE UDVALG FOR ERHVERVSUDDANNELSEN TIL TANDKLINIKASSISTENT

FUTKA DET FAGLIGE UDVALG FOR ERHVERVSUDDANNELSEN TIL TANDKLINIKASSISTENT FUTKA DET FAGLIGE UDVALG FOR ERHVERVSUDDANNELSEN TIL TANDKLINIKASSISTENT Til stede: Afbud: Claus Agø Hansen, Jannie Arge, Søren Bach-Petersen, Bonnie Blirup, Kirsten Møller Christensen, Henrik Lytsen,

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

DELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE. kend ansvarsforholdene som medicinstuderende

DELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE. kend ansvarsforholdene som medicinstuderende DELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE kend ansvarsforholdene som medicinstuderende VIKAR FOR LÆGE Når du som medicinstuderende arbejder som vikar for en læge, er det vigtig, at du er opmærksom på, hvordan

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Sygeforsikringen danmarkctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.423, Sygeforsikringen "danmark" ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1.

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Praktiserende Tandlægers Organisation. Klinikejernes organisation

Praktiserende Tandlægers Organisation. Klinikejernes organisation Praktiserende Tandlægers Organisation Klinikejernes organisation PTO varetager dine interesser Gennem medlemskabet af PTO får du en professionel og allieret partner, som har indsigt i din dagligdag på

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Patientklager Side 1

Patientklager Side 1 Patientklager Side 1 FORORD Som sygeplejersker er vi stolte af vores faglighed og bevidste om vores ansvar. Det er derfor en meget voldsom oplevelse at blive involveret i en patientklagesag, hvor en patient

Læs mere

NU KAN DU FÅ LIGE DEN TANDFORSIKRING, DER PASSER TIL DIG

NU KAN DU FÅ LIGE DEN TANDFORSIKRING, DER PASSER TIL DIG NU KAN DU FÅ LIGE DEN TANDFORSIKRING, DER PASSER TIL DIG kr. 625/år fra kr. 1.099/år kr. 335/år Velkommen til Dansk Tandforsikring At skulle vedligeholde sine tænder optimalt gennem et langt liv kan være

Læs mere

Hvor god er du til at sælge dine idéer?

Hvor god er du til at sælge dine idéer? Hvor god er du til at sælge dine idéer? Du har nu muligheden for at blive helt skarp til en kommende jobsamtale samtidig med at du følger et statsanerkendt salgs- og kommunikationsfag. Faget forbedrer

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Sundhedsjura i kommunerne 7. marts 2012. Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen

Sundhedsjura i kommunerne 7. marts 2012. Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen Sundhedsjura i kommunerne 7. marts 2012 Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen Kommunale ydelser Den sociale vinkel: Ifølge hviken lovgivning er ydelsen givet?

Læs mere

PTO P Onl O in nl e in n e y n h y e h d e e d r e

PTO P Onl O in nl e in n e y n h y e h d e e d r e PTO Online nyheder JANUAR 2011 Indkaldeintervaller Der har jævnligt været diskussion om indkaldeintervaller. Både ved voksenbehandling, men især indenfor børne- og ungdomstandplejen. I takt med stadigt

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk amkh@sum.dk Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker for muligheden for at

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Borgervejlederfunktionens årsberetning 2011

Borgervejlederfunktionens årsberetning 2011 Borgervejlederfunktionens årsberetning 2011 Borgervejledningen i Holbæk Kommune har nu virket i fem år siden starten 1. januar 2007 i henhold til beslutning truffet af Byrådet den 29. november 2006 i forbindelse

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Foto: Jakob Carlsen. GUIDE Når du vil starte selvstændig virksomhed

Foto: Jakob Carlsen. GUIDE Når du vil starte selvstændig virksomhed Foto: Jakob Carlsen GUIDE Når du vil starte selvstændig virksomhed INDHOLD: Jeg vil starte selvstændig virksomhed.. 3 Er din virksomhed din hovedeller bibeskæftigelse?.6 Fordele og ulemper ved selvstændig

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere